Unge, stress og uddannelsesresiliens L A I L A C O L D I N G L A G E R M A N N, P H. D., S U N D B Y N E T VÆ R K E T, 6. N O V E M B E R 2 018

Transkript

1 Unge, stress og uddannelsesresiliens L A I L A C O L D I N G L A G E R M A N N, P H. D., S U N D B Y N E T VÆ R K E T, 6. N O V E M B E R 2 018

2 Indhold for oplægget i dag At bidrage med indsigt i: Hvad kendetegner de unge i dag? Unges beskrivelser af hverdagen, stress og mistrivsel på tværs af gymnasiet og deres fritid Unge stress, mistrivsel og resiliens hvad siger forskningen? Studieliv med overskud? Om motivation og trivsel Pause Workshop Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 2

3 Oplæg 11/26/2018 Laila Colding Lagermann, 3

4 Hvad kendetegner de unge i dag? Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 4

5 Samfundsmæssige tendenser og udfordringer i dag 1 Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur (handler om at klare fx en opgave bedre end andre og ikke om at forstå og løse den) Øget test- og nytteorientering Hastighedsoptik på unge Utilsigtede konsekvenser: Alt oversættes til kompetencer optimering Polarisering (vindere og tabere, ex: den 19-årige formand for DGS vs. den 19-årige udenfor uddannelsessystemet) Fremmelse af uhensigtsmæssige kompetencer? (fx performance fremfor læring, individ fremfor fællesskab m.m.) (Noemi Katznelson, CeFU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 5

6 Mening og interesse præges af en præstationskultur Tendens i retning af at en mere instrumentel og præstationsorienteret kultur vinder frem Man burde jo arbejde for at blive klogere, men man arbejder jo egentlig for at få en god karakter. (pige i gymnasiet) Snæver læringsforståelse læring er det man kommer op i til eksamen Handler også om lærernes fokus på præstationer Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 6

7 Motivation for performance fremfor læring? Laila Colding Lagermann, 7

8 Tendens til ændringer i relationerne 2 3 historiske forandringer: Mindre afstand ml. forældre/voksnes liv og børns/de unges ( På Roskilde med mor - Generationskløften er væk og forholdet mellem generationer under forandring) Mindre hierarki ml. forældre/voksne og børn/unge de voksne har ikke altid ret Børnene/de unge er i mindre grad objekter for de voksnes handlinger de er i højere grad selvstyrende subjekter Konsekvenser for skolen også på ungdomsuddannelserne: Nye lærer-, forældre- og autoritetsroller En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes/de studerendes selvdisciplin og selvmotivation Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere også på ungdomsuddannelserne (Noemi Katznelson, CeFU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 8

9 Ungdomskulturelle forandringer 3 Forventningseksplosion alt skal være godt (fra karakterer til krop) Man skal have det sjovt Man skal se godt ud være veltrænet Man skal have mange venner Man skal finde den rigtige uddannelse og det rigtige arbejde Man skal have mange muligheder Man skal have mange ting gerne det nyeste Gennemgående snævre idealer om det gode liv trods meget forskellige vilkår og afsæt Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 9

10 Ændringer i unges rationaler for uddannelse erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse 00 erne - Det planlagte uddannelsesforløb Kontraktstyring 10 erne Konkurrencediskurs Vindere og tabere Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge - og at jeg skal gøre hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted. (Ung på en ungdomsuddannelse, 1999) 1) Jeg er glad for, at jeg ved, hvad jeg skal. 2) Det ville være dejligt, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle, og efter et stykke tid havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er kun mit mål: At fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart, at vide: Så skal jeg det og det!. (Ung på en ungdomsuddannelse, 2006) Petrine: Altså, jeg synes virkelig man skal droppe alt det der pres der er, og det kan man jo selvfølgelig ikke lave en lov om, men altså, jeg synes der er så meget pres fra samfundet Noah: De forventer for mange ting Petrine: Lige præcist, samfundet forventer, at du går i gymnasiet, får en uddannelse og klarer det godt, og det er altså ikke så skide nemt for mange. (Ung på en ungdomsuddannelse, 2014) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 10

11 Unges motivation for uddannelse Den unges motivation har signifikant betydning for, om det lykkes at få en uddannelse og job, og i dag ved unge godt, at det er vigtigt, at få en uddannelse og job. Dvs. at de fleste unge har en høj grad af ydre motivation for uddannelse og job. Til gengæld mangler mange udsatte unge indre motivation, og denne indre motivation er det nødvendigt at understøtte Man kan komme langt ved at pålægge unge at tage en uddannelse, men motivation er de unges drivkraft. Der er evidens for, at unges motivation har stor betydning ift. uddannelse, og der er behov for at arbejde med kvaliteten af motivationen (det ser vi på senere i dag) Mange opfatter motivation som en individuel egenskab. Derfor er der tidligere i ungeindsatser brugt mest energi på at undersøge, hvilke uddannelser og erhverv den unge har motivation for. Motivation handler dog snarere om en sum af erfaringer. Eksempelvis kan viden og relevans virke motiverede, når eksempelvis en ung oplever, at matematikkundskaber er nøgle til at komme videre. Relationer kan også motivere, eksempelvis vil nogle unge være motiverede for at deltage i et uddannelsesprojekt, hvis de møder søde mennesker i projektet - Motivation er en sammensat størrelse, og det er vigtigt, at fagprofessionelle arbejder med forskellige aspekter af det til forskellige unge. - Preisler, M. (2015): Motivation skaffer udsatte unge uddannelse. I: Arbeidsliv i Norden, Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 11

12 Unges beskrivelser af hverdagen, demotivation, stress og mistrivsel i og på tværs af gymnasiet og deres fritid Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 12

13 Forskningsspørgsmål i den kvalitative undersøgelse (rapporten) Hvad stresser gymnasielever? Hvordan virker forebyggelse og behandling med et forskningsbaseret meditationskursus i stresshåndtering og reduktion? Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. E-bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 13

14 Hvad er det, der stresser de unge samlet set? Præstationskrav og karakterræs (der smelter sammen med identitet) Konkurrence fagligt og socialt (det faglige farver det sociale og omvendt) Altid attraktiv og på (både i, men også udenfor skolen) Et samlet hverdagsliv fyldt op med mange ting og gøremål (fx skole/uddannelse, familie, venner, job m.m.) Laila Colding Lagermann, 14

15 Præstationskrav og karakterræs Der bliver lagt op til, at det er resten af ens liv man kæmper for hvis du ikke får de gode karakterer nu, så er det bare øvbøv, så må du blive skraldemand (Kiki, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, 15

16 Sammensmeltning af præstation og identitet Karakterer som udtryk for en faglig præstation ikke en hel person Alligevel er der mange både unge og voksne, som kommer til at identificere sig med deres karakterer eller præstationer De har derfor svært ved at adskille, hvem de er som menneske fra hvad de kan fagligt som menneske Effekten bliver at den unge kan føle sig mere eller mindre værd, alt efter hvilken karakter eller vurdering han/hun får Den unges karakterer er nu pludselig ikke længere blot et udtryk for et fagligt niveau her og nu, men også et udtryk for, hvem de er som person Men her er der tale om et fænomen, der skabes socialt, men rammer individuelt: Laila Colding Lagermann, 16

17 Konkurrence fagligt og socialt To piger fra min klasse, de er gode veninder, og den ene hun snakker RIGTIG meget mens den anden hun ligesom forsvinder lidt ( ), men altså, når hun sidder ved siden af den kloge, så tror lærerne umiddelbart også, at HUN er klog. Vores gamle samfundsfagslærer sagde også til os: Man skal altid bare sidde ved siden af de kloge, fordi selv om lærerne ikke rigtigt må tænke sådan, så tænker de: Du må være klog siden du sidder ved siden af den kloge. Han var en god lærer. I 1.g. gik jeg rundt med de kloge, så blev jeg ven med en der var mindre klog, og så har jeg også fået af vide af de kloge: Louise, det skal du ikke gøre, fordi det påvirker dine karakterer, og så tænkte jeg okay, det vil jeg fokusere på næste år. (Louise - sammendrag) ( ) der er meget konkurrence. Hvis man laver en fejl, så bliver man set lidt ned på, og hvis man gør det godt, så bliver man set op til. Man mærker det ved fnisen, kommentarer, fx hvad?? ( ) her er det meget sådan, at man skal være bedre end de andre, man skal hele tiden klatre op. ( ) Det er næsten som Darwins teori; det er den klogeste der overlever, kommer ind på den ønskede uddannelse. Så man skal vinde over den person, føler man, for ligesom at vinde noget. (Isabel sammendrag) I undervisningen er det en kamp for at blive set og hørt ( ) Man skal også hele tiden passe på at man ikke forsvinder i mængden. For i min klasse er der mange der gerne vil sige noget. Det er et pres; man er oppe imod mange. (Ingrid sammendrag) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 17

18 Altid attraktiv og på Der er problemer derhjemme sådan set, som jeg helst ikke vil have andre skal vide af, og så ja, så har jeg lagt sådan en facade på, og det skal jeg også holde oppe og det tager rigtig meget energi, især fordi man er så træt indeni man er så udmattet indeni og man skal vise for andre mennesker at Ja! Selvfølgelig kan jeg det jeg er bare med på det hele! (Kamma, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, 18

19 Presset hverdagsliv Fra morgenstunden af, der skal jeg lave min lillebrors madpakke, fordi at min mor, hun skal selv arbejde. Så skal jeg køre i skole, og så skal jeg koncentrere mig i timerne. Så skal jeg tage hjem, og så når jeg lige at spise aftensmad, måske når jeg lige at lave lektier, fordi så skal jeg til træning, fordi at jeg har været overvægtig, så jeg prøver faktisk at tabe al min vægt ( ) For det meste ligger mine lektier helt ud til midnat, og så sover jeg (...) Så bliver det sådan en ond cirkel, hvor jeg ikke får sovet nok. Ja, og jeg har også arbejde, jeg arbejder faktisk tirsdag, onsdag og torsdag. (Sammendrag, Kamma, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 19

20 Deltagernes beskrivelser af stress Typiske oplevelser Søvn- og spiseforstyrrelser Svært ved at finde ro Hovedpine Kraftige humørsvingninger Rumination (tankemylder) Koncentrationsbesvær Isolering Tristhed Laila Colding Lagermann, 20

21 Hvad adskiller de stressramte fra andre elever i gymnasiet? Strategier til balancering vs. alt er lige gyldigt At vurdere og vælge At se alternative muligheder At mærke og anerkende egne behov At planlægge aktiviteter og dermed også fravalg af fristelser Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 21

22 At mærke sit behov Personligt prøver jeg på at få alting ordnet i hverdagene, sådan så jeg har tid i weekenden til ligesom at være med venner eller fritid til at komme ordentligt på arbejde og tage en masse vagter der. ( ) Det er lidt dag-for-dag-agtigt. Sådan lidt jeg ved hvornår det er jeg har en deadline og så må jeg ligesom kigge på hvad for nogle dage jeg har mest tid-agtigt bare sørge for at jeg ikke bliver stresset af, at jeg skal have lavet en opgave.. (Ida, deltager ikke i kurset) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 22

23 Alt bliver lige gyldigt... lister! Mit bord det flyder med små post-it notes over det hele... fordi ellers så får jeg ikke gjort det. Der kan stå sådan helt små ting som nu skal du også huske at gå ud og hente det der eller gå ud med papiret eller sådan... sådan helt små ting, og så op til sådan lektier og afleveringer og sådan, fordi ellers så føler jeg bare at så glemmer man tingene. (...) så når man sidder og kigger på det okay jeg har så meget jeg skal nå at lave i dag nå okay... og så føler jeg det bliver uoverskueligt, og så ender man med at prøve at lave ingenting for at prøve at komme ned igen... (Kenneth (sammendrag), kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 23

24 Unge, stress, mistrivsel og resiliens hvad siger forskningen? Laila Colding Lagermann, 24

25 Stress blandt unge i tal Andelen med dårligt mentalt helbred er især stor blandt kvinder i aldersgruppen år (23,8 %). Det samme gælder andelen med et højt stressniveau der især er stor blandt kvinder samme aldersgruppe (40,5 %) (Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil, 2018) Første gang i 7 år en stigning i antallet af unge der frafalder uddannelse (Arbejdsbevægelsens erhvervsråd, 2015) Andelen af unge imellem der oplever alvorlig stress steget med 2% siden Flere Piger end drenge oplever stress i denne aldersgruppe (Den Nationale sundhedsprofil, 2013; 2018) Blandt 5029 danske gymnasieelever oplever 19% dagligt at føle sig presset, 11% oplever koncentrationsbesvær og 9% oplever søvnproblemer (Danske gymnasieelevers sammenslutning, 2013) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 25

26 Hvor udbredt er stress hos gymnasieelever? Hele årgangen af elever i 2.g på to gymnasier (i alt 21 2.g klasser med i alt 439 elever) i Aalborg havde en markant højere gennemsnitscore på stress end befolkningen i Danmark (målt ved Cohen s Perceived Stress Scale (PSS) ). Mere end hver anden elev i 2.g scorede lige så højt på stressskalaen som den mest stress-ramte femtedel af befolkningen De mange elever i 2.g i Aalborg er ikke alene om at være unge med bekymrende høj stress. Ifølge Ungdomsprofilen 2014 var 39 % af adspurgte elever i danske gymnasie- og HF-uddannelser stressede hver uge, 20 % var stressede hver dag. Det er stærkt bekymrende at så mange unge i gymnasiet har et så højt stressniveau, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for deres læring, trivsel og udvikling. Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. (Rekvireret forskning). E- bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 26

27 Konsekvenser af stress hos unge Større konsekvenser for unge end for voksne, eksempelvis mht. at øge risikoen for udvikling af psykisk sygdom (Compas, Conner-Smith, Saltzmann mfl, 2001, Review Psychological Bulletin) Børn og unge reagerer kraftigere på daglige stressorer end voksne, fx skænderier med forældrene eller utryghed i nærmiljøet. Endvidere er der forskel på, hvad børn/unge og voksne oplever som stressende (Smith & Carlson, 1997) Drenge og piger reagerer forskelligt (Rudolph & Hammen, 1999, Sebastian, C. et al. 2010; Östberg, et al., 2015) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 27

28 Ungdomstid Større sårbarhed Udvikling af identitet Udvikling af Selvforståelse Udvikling af Self-awareness & Theory of Mind (den psykologiske/mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver) Højere aktivitet i det limbiske system ved følelsesmæssige situationer (det limbiske system = det område i hjernen, som bl.a. styrer hukommelsen og følelserne) Social-affektiv udvikling i relation til jævnaldrende Ungdomsfasen er udvidet (barndommen er skrumpet og man bliver senere voksen) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 28

29 Unges beskrivelser af mistrivsel Det er MIG den er gal med (individualisering af fiasko i uddannelse) Perfektionisme; at træffe rigtige valg og klare sig! Facade (som for mange medfører oplevelser af ensomhed) Længsel efter voksen (særligt de yngste unge) (Sørensen, N.U. m.fl., 2011) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 29

30 Resiliensforskning resiliens = udvikling i samspil Resiliens er en samspilsproces den unge i relation til omverden - modsat `mælkebøtte-synet` - det heldige barn der har nogle særlige kompetencer til at modstå udfordringer `på trods. Unge er som udgangspunkt ikke enten bare sårbare eller robuste, det afhænger som regel helt af situationen man kan m.a.o. godt være meget robust i en situation og særdeles sårbar i en anden Selv det mest robuste væsen kan ikke i længden holde til et konstant pres, hvis der ikke samtidig i miljøet findes beskyttende ressourcer. Resiliens kan læres, opbygges og vedligeholdes gennem sociale processer i blandt andet uddannelsessystemet Gennemgående viser forskningen at resiliens fremmes i miljøer som fx uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne oplever at få omsorg og støtte, møder høje forventninger og får mulighed for at deltage og engagere sig i fællesskaber ud fra deres kompetencer og interesser Resiliens i uddannelse er derfor ikke kun et spørgsmål om den enkelte elevs forudsætninger eller om de familiemæssige ressourcer, der kan støtte den enkelte elev. Resiliens i uddannelse kan også skabes i uddannelsesinstitutioner. Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. (Rekvireret forskning). E-bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 30

31 Studieliv med overskud? Laila Colding Lagermann, 31

32 Motivation og trivsel Vi ved fra motivationsforskningen, at menneskers trivsel og motivation afhænger af at blive mødt på overordnet set tre psykologiske behov: Selvbestemmelse Kompetence Samhørighed (Selvbestemmelsesteorien af Deci & Ryan) Deci, E. L. & Richard M. Ryan, (2002). Handbook of self-determination research. Rochester, NY: University of Rochester Press Laila Colding Lagermann, 32

33 Selvbestemmelse Behov for at opleve selvbestemmelse gennem oplevelsen af meningsfuldhed For at trives og være motiveret for de aktiviteter man indgår i, har man behov for at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ Laila Colding Lagermann, 33

34 Veje til oplevelser af selvbestemmelse Vis at aktiviteten er vigtig, og gør den vedkommende Forfølg de unges initiativer Vær lydhør og forsøg at sætte dig i de unges sted Skab plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer Giv valgmuligheder Begrund de krav og regler, der håndhæves Brug negativ emotionalitet som brugbar information vær nysgerrig! Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 34

35 Kompetence Behov for at opleve kompetence gennem oplevelsen af at kunne håndtere de udfordringer, man møder Dvs. at man har en oplevelse af at magte de opgaver, man møder og bliver stillet overfor Laila Colding Lagermann, 35

36 Veje til oplevelser af kompetence Struktur præget af klare og meningsfulde retningslinjer og mål Vær sikker på, at de/den unge har forstået opgaven Understøt krav og anvisninger med gestik, så de ikke drukner i ord Giv informativ og anerkendende feedback Udvis positive forventninger Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 36

37 Samhørighed Behov for at opleve samhørighed gennem oplevelsen af at være en værdifuld del af et (lærings)fællesskab Dvs. at man har en oplevelse af fællesskab med andre ift. de opgaver, man udfører Laila Colding Lagermann, 37

38 Veje til oplevelser af samhørighed Værdsættelse af, respekt og omsorg for alle unge More sig sammen Vis interesse i hver enkelt Lad hver ung opleve, at der er brug for ham eller hende Lyt med nærvær, når en person taler Undgå ironi og sarkasme (og skæld mindre ud) Fællesskabende didaktikker Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 38

39 Behovene for selvbestemmelse, kompetence og samhørighed NÅR BEHOVENE IKKE UNDERSTØTTES Apati (ligegyldighed) Oprørskhed og vrede Kedsomhed Ængstelse Fremmedgørelse Ingen internalisering dvs. at regler og normer ikke accepteres og følges NÅR BEHOVENE UNDERSTØTTES Større engagement Villighed til at engagere sig i mindre interessante opgaver Trivsel Vedholdenhed Kreativitet Internalisering Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 39

40 Unges trivsel og motivation De tre psykologiske behov, selvbestemmelse, kompetence og samhørighed udgør altså tre hjørnesten, ift. menneskers trivsel og motivation. I en uddannelseskontekst har det vist sig, at en understøttelse af disse tre psykologiske behov hos de unge blandt andet giver bedre læringsresultater og øger de unges faglige engagement, selvværd og vedholdenhed (Ågård, 2014; Klinge, 2017) Kan I, og hvordan kan I, være med til at muliggøre arbejdet med de unges motivation ift. at imødekomme disse tre behov hos den enkelte unge? - generelt? Konkret? Skriv 1-3 forslag ned Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 40

41 Opsummering: 1) Præstationskultur fremfor læringskultur 2) Resiliens kan læres, opbygges og vedligeholdes gennem sociale processer i blandt andet uddannelsessystemet 3) Motivationskrise blandt unge: Ydre motivation for uddannelse, men det halter med den indre motivation 4) Motivation og trivsel gennem oplevelser af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 41

42 Pause Laila Colding Lagermann, 42

43 Workshop 11/26/2018 Laila Colding Lagermann, 43

44 Brobygning til praksis HJÆLP HINANDEN TO OG TO: HVAD HAR I HØRT OM I DAGENS OPL ÆG? 11/26/2018 Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 44

45 Refleksionsøvelse Baseret på det, du har hørt skal du nu alene eller med en kollega diskutere: Hvad kan du bruge oplæggene til? Hvad hæfter du dig særligt ved? Hvad vil/kan du gøre anderledes i morgen, med afsæt i dét, du har hørt? Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk

46 Fælles bord-refleksioner Diskutér i grupperne: Hvordan kan I, baseret på det I har hørt i dag, være med til at udvide jeres/borgernes råderum ift. arbejdet med bedre mental sundhed? Hvordan kan I tænke evaluering og dokumentation af effekten ind ift. jeres indsatser (hvad virker for hvem, hvorfor og under hvilke forudsætninger)? Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk

47 Tak for i dag! Laila Colding Lagermann Uddannelses- og ungdomsforsker (Ph.d.) Forfatter, konsulent og instruktør i stresshåndtering og -reduktion info@lailalagermann.dk Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 47