Skolebestyrelsen og den nye folkeskole

Transkript

1 Skolebestyrelsen og den nye folkeskole -Skolereform og forældreindflydelse Ved næstformand for Skole og Forældre Finn Juel Larsen

2 Det primære håb for en nation ligger i den rette uddannelse af dens unge. Desiderius Erasmus

3 Hvem er jeg? Finn Juel Larsen Gift med Marian, som jeg sammen med har 2 børn: Louise 20 år, Lærerseminaret og Anne 16 år, 9. klasse, elevrådsformand Skolebestyrelse: 2. periode på Herningvej Skole, hvor jeg er formand. Skole og Forældre: Næstformand og instruktør Arbejde: Seniorsergent, kørelærer Tlf: [email protected]

4 Fremtidens folkeskole

5 Hvorfor skal vi have en reform af folkeskolen? HA HA! Der er et stort hul i bunden af båden i jeres ende!

6 Et fagligt løft af folkeskolen Reformens tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis (Aftalepartnere: Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et faglig løft af folkeskolen)

7 Operationelle resultatmål for folkeskolen Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges På sigt, det 9. klasser kan, skal 8. klasse kunne

8 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

9 Forældre af i dag

10 Forældre som ressource Virkningen af forældrenes engagement på elevernes kundskaber Professor Charles Desforges OBE Eller på Skole og Forældres hjemmeside:

11 Forældre er vigtige, engagerede forældre er lærerige!! Det er ikke hvem du er men hvad du gør! 70 % af det børn lære fra de er 0-ca. 12 år, sker fra forældrene Børn af forældre der spørger til skolen engagere sig i skolen interessere sig for deres børn lære mere (Professor Charles Desforges)

12 Tydelig besked til forældrene Du betyder noget! Start tidligt! Bliv ved! Vær bare interesseret!

13 Hvem er forældrene? Vi vil gerne. Men vores viden er fra. Finn

14 Forklar forældre OG professionelle at de har brug for hinanden

15 Ingen.

16 Mere..

17 De gør som vi gør.

18 På nogle punkter må de godt ligne os

19 Det gør ikke noget at de står på tær

20 Men der skal være en mulighed for at få brikken til at passe ind

21 Plakat der hænges op til hvert møde! Vi voksne, er her for børnenes skyld!!!

22 En folkeskole Danmark kan være stolt af. Tillid tryghed motivation - glæde Tillid og tryghed hos forældrene Tæt og forpligtende samarbejde mellem skole og forældre Et højt fagligt niveau Øget trivsel Ønsker til reformen, set med forældrebriller: Udvikling af elevernes kundskaber og færdigheder Fastholde motivation hos eleverne gennem hele skoleforløbet Indsigt i og forståelse for fremtidige valg i livet Påvirke eleverne til medansvar, dannelse og demokrati Grundlæggende færdigheder til ungdomsuddannelser.

23 Fra aftale om reform til lovforslag Nogle dele af reformen kommer efterfølgende, dels som lovændringer dels som administrative ændringer, idet disse området kræver er forudgående udviklingsarbejde bl.a.: Forenkling og præcisering af Fælles Mål, it i undervisningen og et nationalt videncenter for historie og kulturarv. Øget betydning af afgangsprøver Bedre undervisningsmiljø Ro og klasseledelse Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Få klare mål for folkeskolen Styrket grundlag for opfølgning ved udvikling af kvalitetsrapporter og elevplaner

24 Hvordan implementerer vi reformen?

25 Forholdet mellem parterne Folkeskoleloven Skolestyrelsesvedtægt Principper Den daglige ledelse

26 Hvordan? Det politiske system er: Folkeskoleloven fastsætter overordnede rammer Kommunalbestyrelsen fastsætter de kommunale rammer Skolebestyrelsen fastsætter de lokale rammer Embedsmandsværket opgave: Ministeriet udfører Skoleforvaltningen udfører Skolelederen udfører

27 Skolebestyrelsens opgaver Fastsætter Indstiller Udtaler Godkender Fører tilsyn dog undtaget personale- og elevsager Aflægger Principper Ordensregler og værdiregelsæt Udviklingsarbejde Ansættelser Læseplaner Alle forhold vedrørende skolen Kvalitetsrapport Budget Undervisningsmidler Planlagt / løbende Lejlighedsbestemt Særlige områder Beretning

28 Understøttende undervisning Mere tid til differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter. Tilrettelægges fleksibelt i kommunerne Skolebestyrelsens og Skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Hvor skal vi hen du!!!

29 Ny Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, eventuel undervisning efter 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen, holddannelse og elevernes placering i klasser, 2) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. 33, stk. 9, 3) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, 4) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 5) arbejdets fordeling mellem lærerne, 6) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 7) skolefritidsordningens virksomhed.

30 Ny 44 Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger, jf. 29a, jf. 40, stk. 6.

31 Kompetenceudvikling Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere (og skolebestyrelse) Indsatsen omfatter ud over kompetenceløftet en række tiltag som ansættelse af et nationalt korps af læringskonsulenter og etablering af et nationalt ressourcecenter for folkeskolen. Lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag de underviser i, og målet er, at det skal være gennemført i Regeringen har afsat 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. For skoleledere gennemføres et nationalt program, som bl.a. skal indeholde redskaber i forhold til at lede, planlægge og organisere en skoledag, der ikke er styret af centralt fastsatte arbejdstidsregler. Der er afsat en statsligt finansieret pulje til efteruddannelsen på 60 mio. kr. i Ligeledes deltager hele ledelsesteamet på skolerne i KL s uddannelses camp med fokus på ledelses rolle i forbindelse med implementering af folkeskolereformen? Skole og forældre udvikler en IT-platform til kompetenceudvikling af skolebestyrelserne. Der er afsat 12 mio. kr. i

32 Hvad siger forældrene?

33 Med folkeskolereformen følger nye opgaver med til skolebestyrelsen Bed skolelederen redegøre for, hvilke nye aktiviteter, der skal etableres som følge af folkeskolereformen, eksempelvis lektiecafé, bevægelse hver dag, nyt samarbejde med foreninger, samarbejde med SFO m.v. om understøttende undervisning. Bed skolelederen lave en handlingsplan for implementering af reformen. Sørg for, at kommunen bliver klar med rammerne for økonomi, samarbejdet med foreningerne, udmøntningen af lærernes arbejdstidsregler m.v.

34 To do liste for skolebestyrelsesmedlemmer Undervisningens organisering Hvordan vil I indrette den nye skoledag med bevægelse, lektiecafe og understøttende undervisning? Hvordan sikres det, at lovkravet om sammenhæng mellem de almindelige timer og den understøttende undervisning opfyldes? Arbejdets fordeling mellem lærerne Forenklingen af lærernes arbejdstidsregler betyder, at der bliver mulighed for at lave principper for fx forberedelsestid, antal undervisningstimer, lærernes tilstedeværelse på skolen i arbejdstiden, teamsamarbejde m.v.

35 To do liste for skolebestyrelsesmedlemmer Samarbejdet med foreninger Hvilke mål skal samarbejdet med foreningerne bruges til at nå - eksempelvis som element i den understøttende undervisning, idræt eller andet. Et princip kunne eksempelvis være, at målet med foreningssamarbejdet er at introducere alle elever bredt til det lokale foreningsliv, så eleven efter 9. klasse selv er i stand til at videreføre en tilknytning til foreningerne. Forældreansvar Hvilket ansvar har forældrene og hvordan vil I knytte skole og forældre tættere sammen?

36 Formidling af reformens idé Forældrene må med i en aktiv rolle og være velorienteret om reformens mål og handlinger. Der er et stort behov for en ændret attitude til læring og folkeskole, til ro i klassen og forberedelse. Her får skolebestyrelserne en central rolle som brobyggere mellem lærere, ledelse og forældre og mindst i den nødvendige indsats for at tale folkeskolen op overfor alle forældre.

37 Fra reform til lov Ændringerne er pt. til høring blandt berørte organisationer Lovforslaget blev fremsat i oktober og for langt de fleste ændringer vedkommende gældende fra 1. august 2014 DOG ikke ændringerne omkring Skolebestyrelsesvalget, som forventes at træde i kraft til valget i foråret Skole og Forældre er høringspart og arbejder pt. med høringssvar. De følgende ændringer er ikke udtømmende, men har fokus på de primære ændringer som berører skolebestyrelserne. Har du lyst til at se mere kan du se høringsudkastet på ministeriets hjemmeside søg på høring!

38 Opsamling af ideer der bare ligger og flyder

39 Skolebestyrelsesvalg

40 Forældrerollen i institutionerne. GABBBB.. Eller hvad? Udvikling og nytænkning!!

41 Fordelingen af opgaver,- rent fagligt Lærerne og pædagogerne viser undere (Underviser) kender didaktikken Forældrene træner, perspektiverer og støtter derhjemme Med guidning fra lærerne gennem eks. Udviklingsplaner, forældresamtaler Individuelle samtaler Differentieret samarbejde Positiv, anerkendende tilgang Tilbud om aftener for forældre der har spørgsmål til skolen, aktiviteter, forældreskabet mm. Medvirker til at undervisningen bliver virkelighedsnær

42 Skolebestyrelser mere fleksible regler Kommunalbestyrelsen får kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen får endvidere mere frihed til at fastlægge skolebestyrelsernes sammensætning. Det betyder, at der eksempelvis kan tilbydes to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Herved kan yderligere lokal forankring af folkeskolen og samarbejdet om elevernes overgang til ungdomsuddannelse styrkes. Derudover gives der mulighed for, at skolefritidsordningens leder kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Forslaget ændrer ikke på, at forældrene fortsat skal have flertal og formandskab i skolebestyrelsen, og at både elever og medarbejdere skal være repræsenteret som i dag. Endelig gives Kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe beslutning om, at funktionsperioden for forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer på overbygningsskoler med mindre end fire klassetrin skal være to år i stedet for fire.

43 Skolebestyrelsens opgaver Nytænkning af skolen Undervisningens organisering lærere, pædagoger og andre aktører. Samarbejdet med fritids- og kulturlivet Sammenhængende skoledag Principper for forældreansvar Principper holddannelse og lektiehjælp Lovforslag om ny sammensætning

44 Sammensætning af bestyrelsen Flertal af forældre blandt stemmeberettigede Antallet af forældre afhænger af de øvrige medlemmer, elever, medarbejdere og evt. andre Mindst 2 elever og 2 medarbejderrepræsentanter Flere afdelinger: mindst 1 forældre/elev for hver afdeling Fælles ledelse: mindst 1 forældre/elev fra hver skole Eksempel: Skole med fælles ledelse: 3 elever(2 + 1), 2 medarbejdere 6 forældre 3 elever(2+1), 2 medarbejdere, 2 fra lokalsamfundet 8 forældre.

45 Kan arbejde med principper for: A Afgangsbevis Ansættelse/afskedigelse B Badning Besøg i hjemmet Budget Børnehaveklasse D Deletimer Disciplin E Elevoplysninger ElevtaI Energiforbrug Elevplaner Elevråd Evaluering F Ferier Forebyggelse Forsikring Forsømmelser Forældre, nye Fremmedsprog Fremmedsprogede elever Fri kvarter Fritagelse fra undervisning Fritidsforhold Fritidsundervisning Fællesarrangementer Fælles Rådgivende Organer G Glemte sager H Holddannelse Hærværk I Idræt Inde-/udeordning Indretning Indskoling Information Inventar IT og medier K Karakterbøger Karakterer Klassekvotienter Klassens tid Konfirmation Kontaktforældre Kvalitetsrapport L Legeplads Lejrskole Lektier Lektie-café Lokaler Lærer teams Lærernes arbejdstid Læseplaner M Mellemtrinet Mobning Morgensang O Opdragelse Opførsel P P-fag PPR Projektprøve Prøver Pædagogik Projektprøve Prøver Pædagogik Pædagogisk råd R Ringetider Rusgifte Rygning S Samarbejdsudvalg Samlæsning SFO Skolebibliotek Skoleblad Skolebod/kantine Skoledistrikt Skolefest Skole/hjem-samarbejde Skole/hjem-samtaler Skolekørsel Skolens indeklima Skolens ledelse Skolens kontor Skolepatrulje Skolesekretær Skolevejen Skolevejleder Specialundervisning Sponsorering SSP Sundhed og sygdom T Tandklinik Temauger Timefordelingsplan Traditioner Tyveri Tøj U Uddannelses- erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Underretning om elevernes udbytte Udskoling Udsmykning Undervisningens kvalitet Undervisnings midler Undervisningsmiljø (UU) Ungdommens Uddannelsesvejledning V Virksomhedsplan Værkstedsfag Å Årsplaner

46 Hvordan ser skoledagen ud efter reformen? Det skal give mening for den enkelte elev Varieret og anvendelsesorienteret undervisning: Understøttende undervisning, faglig fordybelse Lektiecafe Idræt og bevægelse Den åbne skole (musik-kulturskole, foreninger, nedbryde faggrænser) Valgfag Skolebestyrelsens sammensætning og skole-hjem samarbejdet (herunder forældres ansvar), holddannelse (skal-princip), klasselærer, fælles ledelse Undervisningsmiljø, DCUM termometer.

47 Eksempler på en skoledag Borup Ris Skolen - Præsentation - version 8 EN.pdf Skolereform 2014 skitser til skema.docx

48 En folkeskole som bygger på: Skoleledernes kodex for god skoleledelse Lærernes professionsideal Elevernes værdikamp Forældrenes tillid til at folkeskolen lever op til folkeskolens formålsparagraf såvel ord som i ånd.

49 Skoleledernes kodex for god skoleledelse God skoleledelse er 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3. at skabe en åben og kommunikerende skole 4. at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5. at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs- og dannelsesprocesser 6. at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7. at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8. at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale 9. at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater 10. at udvise professionel og personlig integritet 11. at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier

50 Lærerne vil Lærernes professionsideal 1. Opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål 2. Inddrage dansk demokratisk livsform 3. Fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske 4. Pådrage sig medansvaret for hver enkelte elevs opdragelse og undervisning 5. Indgå i et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene om det fælles ansvar for den enkelte elevs udvikling, undervisning og opdragelse 6. Bidrage til udviklingen af elevens menneskelige, sociale og politiske dannelse 7. Reflektere over og aktivt udvikle egen praksis 8. Indgå ligeværdigt og loyalt i samarbejdet med kollegaer for fælles faglig og pædagogisk udvikling 9. Ansvarligt opfylde pligterne som medarbejder for at virkeliggøre skolens værdier

51 Elevernes værdikamp FORSLAG 1: Flere faggrupper som undervisere FORSLAG 2: Elever på 9. klassetrin skal undervise FORSLAG 3: Oprettelse af sprogcenter FORSLAG 4: Niveaudeling i 25 % af skoletiden FORSLAG 5: Eleverne skal selv sammensætte 20 % af deres skema FORSLAG 6: Syv obligatoriske projektopgaver i klasse FORSLAG 7: Elevundersøgelse som baggrund for kvalitetsrapporten FORSLAG 8: Elevernes evaluering FORSLAG 9: Elevernes timer FORSLAG 10: Undervisning i virkeligheden.

52 Folkeskolereform

53 Gruppearbejde Hvordan er sammensætningen af bestyrelsen? Hvordan inddrages de andre forældre? Hvilke opgaver prioritere vi? Hvordan skaber vi den bedste skole?

54 Som rollemodel og forældre Et barn, som kritiseres, lærer at fordømme. Et barn, som får klø, lærer at slås. Et barn, som hånes, bliver genert. Et barn, som udsættes for ironi, får dårlig samvittighed. MEN Et barn, som opmuntres, lærer selvtillid. Et barn, som møder tolerance, lærer tålmodighed. Et barn, som får ros, lærer at påskønne. Et barn, som oplever fair play, lærer retfærdighed. Et barn, som oplever venskab, lærer venlighed. Et barn, som oplever tryghed, bliver tillidsfuldt. Et barn, som er elsket og får knus, lærer at føle kærlighed i verden.

55

56 Facebook

57 Tak for i dag! Finn Juel Larsen: Mobil: Mail: [email protected] Skole og Forældre Kvægtorvsgade København V Telefon: Telefax [email protected] Telefontid alle hverdage kl