SURVEY OG REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED

Transkript

1 SURVEY OG REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED EGMONT FONDEN RAPPORT NOVEMBER 2018

2 INDLEDNING Baggrund Egmont Fondens årstema i 2018 er ordblindhed. Derfor vil Egmont Fonden sætte fokus på, hvad det vil sige at være ordblind, og hvordan man kan styrke ordblinde børn og unges læring og livsduelighed. Identifikation af børn og unge med ordblindhed Gruppen, der i denne rapport betegnes som børn og unge med ordblindhed, er identificeret ud fra Notas medlemsregister. Nota er Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. Notas medlemmer kan have mange forskellige handicap, men for at blive medlem skal de kunne dokumentere, at de har svært ved at læse på grund af deres handicap. Medlemmerne i Nota, som er indmeldt på grund af ordblindhed, skal altså dokumentere deres handicap. Enten gennem resultatet af en ordblindetest eller ved at indhente en underskrift fra deres skoleleder. Notas medlemsregister for ordblinde udgøres derved af de børn og unge, som er dokumenteret ordblinde i forbindelse med deres indmeldelse. Det er et udsnit af denne gruppe, som er inviteret til spørgeskemaundersøgelsen, som denne rapport er baseret på. Det skal hertil noteres, at der kan være børn og unge med ordblindhed, som ikke er diagnosticeret og dermed ikke er del af Notas medlemsregister. Gennem tiden er der benyttet flere definitioner af ordblindhed og læsevanskeligheder i forbindelse med undersøgelser. Indeværende undersøgelse adskiller sig fra mange tidligere undersøgelser, da tidligere undersøgelser i højere grad har fokuseret på personer med svær ordblindhed, eksempelvis identificeret via PPR-journaler. Om indholdet i rapporten Denne rapport bygger på analyser af survey- og registerdata. Se også de udarbejdede bilagsrapporter for et uddybende indblik i frekvensfordelinger af surveydata og baggrundsanalyser i registerdata. Kort om surveydata Der er indsamlet 1024 besvarelser blandt børn og unge med ordblindhed i alderen 14 til 22 år. Yderligere er der indsamlet 204 besvarelser blandt en tilfældig udvalgt repræsentativ gruppe børn og unge. Disse bruges i rapporten som sammenligningsgruppe. Spørgeskemaet, som undersøgelsen bygger på, er udarbejdet af Epinion i samarbejde med Egmont Fonden, Nota og en læsevejleder fra Undervisningsministeriet. Spørgeskemaet er pilottestet af børn med ordblindhed. Kort om registerdata Datagrundlaget for registerundersøgelsen er udtræk fra Danmarks Statistisk. Populationen er dannet på baggrund af et totaludtræk af Notas register for børn og unge med ordblindhed. Undersøgelsen er baseret på ordblinde unge på 20, 25 og 30 år. Der ses på tre årgange: 1987, 1992 og De er valgt, da 25 år og 30 år er vigtige skæringer i uddannelses- og beskæftigelsessystemet. I denne rapport er der taget udgangspunkt i årgang Blandt andet grundet den politiske målsætning om, at 90% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Årgang 1987 (30 år) benyttes som skæring for, hvornår man ikke længere betragtes som ung i beskæftigelsessystemet. Årgang 1997 (20 år) er inddraget for at repræsentere en yngre årgang, som stadig er kommet igennem grundskolen og for en dels vedkommende også gennem en ungdomsuddannelse. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 HOVEDBUDSKABER 5 RAPPORTENS OPBYGNING ANALYTISKE TEMAER 6 UDDANNELSESMØNSTRE OG FORVENTNINGER 11 PRÆSTATION I FOLKESKOLEN 15 OPLEVELSE AF STØTTE 19 OM DIGITALE HJÆLPEMIDLER 22 BETYDNING AF HJÆLP OG TRIVSEL FOR UNGDOMSUDD. 26 BETYDNING AF SOCIAL BAGGRUND

4 HOVEDBUDSKABER Børn og unge med ordblindhed trives lige så godt i skolen som andre Ordblinde som trives godt i grundskolen, påbegynder i højere grad Ordblinde får lavere karakterer end andre, specielt i dansk og engelsk en ungdomsuddannelse Ordblinde påbegynder en ungdomsuddannelse i samme omfang som andre men færre gennemfører Støtte og vejledning i grundskolen har positiv effekt i forhold til gennemførelse af ungdomsuddannelse Ordblinde tager i højere grad en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse sammenlignet med andre Tilfredshed med vejledning har en positiv effekt på gennemførelse af en ungdomsuddannelse De er mindre tilbøjelige til at gennemføre en ungdomsuddannelse uanset social baggrund Ordblinde er lidt mere positive omkring deres fremtidige jobmuligheder end deres jævnaldrende uden ordblindhed Stærk social baggrund øger chancen for tidlig diagnosticering Stærk social baggrund øger omfanget af den støtte og vejledning ordblinde får Etnisk danske er stærkt overrepræsenterede blandt identificerede Ordblinde gennemfører i mindre grad en uddannelse og kommer i Familie, lærere og venner er vigtige støtter for ordblinde mindre grad i beskæftigelse end andre. De tjener også færre penge. Ordblinde har en svagere social baggrund end andre Ordblindhed er ofte blevet opdaget for sent, særligt for de, som har en svag social baggrund Ordblinde klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end andre med samme sociale baggrund To tredjedele oplever, at den hjælp de har modtaget har været tilstrækkelig Forældre og lærere kan blive bedre til at hjælpe digitalt 4

5 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opbygget tematisk og inddrager både survey- og registerdata. Læsevejledning Denne rapport opsamler og fremstiller centrale fund fra de udarbejdede survey- og registerundersøgelser. Rapporten formidler derfor ikke alle udarbejdede analyser og fund, men de mest centrale hovedbudskaber. For rapportering af alle udarbejdede analyser henvises der til de to delrapporter for surveyog registerundersøgelserne. Denne rapport er opdelt i analytisk interessante temaer. Temaer i rapporten 1) Uddannelsesmønstre og -forventninger Temaet undersøger uddannelsesmønstrene for unge med ordblindhed samt ordblindes forventninger og drømme ift. uddannelse og job. 2) Præstation i folkeskolen Temaet dykker ned i de unges præstationer i folkeskolen målt på opnåede afgangskarakterer. 3) Oplevelse af støtte Temaet udfolder de unges oplevelse af støtte. 4) Om digitale hjælpemidler Temaet afdækker de ordblindes brug af digitale hjælpemidler. 5) Betydning af hjælp og trivsel for ungdomsuddannelse Temaet kobler survey- og registeranalyse. Der undersøges, hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fremmer overgangen til en ungdomsuddannelse. 6) Betydning af social baggrund Her beskrives de socioøkonomiske karakteristika for gruppen af børn og unge med ordblindhed. Herunder geografi, forældres baggrund og forældres indkomst. 5

6 UDDANNELSESMØNSTRE OG FORVENTNINGER 6

7 ORDBLINDE PÅBEGYNDER EN UNGDOMSUDDANNELSE I SAMME OMFANG SOM ANDRE, MEN FÆRRE GENNEMFØRER Unge med ordblindhed påbegynder i lige så høj grad som deres jævnaldrende en ungdomsuddannelse (hhv. 86% og 85%). Færre 25 årige unge (årgang 1992) med ordblindhed, 69%, har gennemført en ungdomsuddannelse sammenlignet med deres jævnaldrende, hvor 81% har gennemført en ungdomsuddannelse. Over tid ses dog en catch-up effekt i andelen med ordblindhed, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det betyder, at andelen af unge med ordblindhed, som gennemfører en ungdomsuddannelse nærmer sig andelen blandt den øvrige årgang, som årene går. De unge med ordblindhed er altså længere tid om at gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er ikke noget der tyder på, at de unge med ordblindhed med tiden vil komme helt op på samme andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse som den øvrige årgang. Ovenstående analyse af vejen gennem uddannelsessystemet er baseret på årgang 1992, da 25 års alderen er et vigtigt skæringspunkt i uddannelses- og beskæftigelsessystemet, blandt andet grundet den politiske målsætning om, at 90% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Ses der på de andre undersøgte årgange, ses samme tendens for de 20 årige (årgang 1997). For de 30 årige (årgang 1987) er der lidt færre med ordblindhed, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Årgang 1992: N (unge med ordblindhed): 2573; N (øvrig årgang): Vejen gennem uddannelsessystemet for årgang 1992 Unge med Øvrige årgang ordblindhed 97% 95% Gennemfører 9. klasse 86% 85% 69% 81% 38% 56% 14% 31% Påbegynder ungdomsuddannelse Gennemfører ungdomsuddannelse Påbegynder videregående uddannelse Gennemfører videregående uddannelse Færre unge med ordblindhed gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse sammenlignet med de øvrige unge på deres årgang. Figuren viser andelene for de 25-årige, og tendensen gør sig også gældende for de 30-årige. Gennem en matchingsanalyse er der kontrolleret for betydningen af social baggrund. I matchingsanalysen sammenlignes ordblinde unge med personer med lignende social baggrund. Analysen viser, at en svagere social baggrund giver lidt af forklaringen på, at de unge med ordblindhed klarer sig dårligere i uddannelsessystemet. Det indikerer, at ordblindhed stadig har en betydning for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet, selv når der kontrolleres for social baggrund. 7

8 ORDBLINDE TAGER I HØJERE GRAD EN ERHVERVSFAGLIG UNGDOMSUDDANNELSE SAMMENLIGNET MED ANDRE Andel af årgang 1992, som har gennemført en ungdomsuddannelse Almene gymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsfaglig uddannelse 11% 17% 26% 24% Unge med ordblindhed Øvrige årgang 43% 37% De unge med ordblindhed tager oftere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og i mindre grad en gymnasial ungdomsuddannelse sammenlignet med andre. De 25 årige unge med ordblindhed har samme grad af frafald på de gymnasiale uddannelser som andre, men de 25 årige unge med ordblindhed har et lidt højere frafald på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser end andre. Her falder 38% fra deres erhvervsfaglige ungdomsuddannelse mod 30% af den øvrige årgang. For årgang 1997 (20 år) er der ingen forskel i frafaldet på ungdomsuddannelserne, mens der for årgang 1987 (30 år) er et generelt højere frafald blandt de unge med ordblindhed for alle tre typer af ungdomsuddannelse. Dette kan være udtryk for, at ungdomsuddannelserne er blevet bedre til at rumme unge med ordblindhed, eller at unge med ordblindhed er blevet bedre til at finde den uddannelse, der passer til dem, i første omgang. Allerede i grundskolen er andelen, som forventer at tage en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, større blandt unge med ordblindhed end blandt andre. Mens cirka 25% af de unge med ordblindhed forventer at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse er andelen henholdsvis 49% og 12% blandt deres jævnaldrende. De unge med ordblindhed har altså også en forventning om, at de i højere grad vil tage en erhvervsfaglig uddannelse. Forventninger til ungdomsuddannelse De unge med ordblindhed er mindre sikre på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre. Blandt unge i klasse svarer omtrent hver tredje med ordblindhed, at de helt sikkert kan blive parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt jævnaldrende uden ordblindhed er det næsten hver anden, der svarer "helt sikkert" til at være parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt de unge med ordblindhed, som går på en ungdomsuddannelse, svarer 58%, at de er helt enige i, at de kan gennemføre den ungdomsuddannelse, de er i gang med. Det tilsvarende tal for de jævnaldrende er 78%. Ses der samlet på andelene, som har svaret enten helt enig eller enig, er der ikke nævneværdig forskel blandt unge med ordblindhed og andre unge. N (unge med ordblindhed): 2573; N (øvrig årgang):

9 ORDBLINDE SER LIDT MERE POSITIVT DERES FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER END DERES JÆVNALDRENDE De unge med ordblindhed er generelt meget positive omkring deres fremtidige muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 76% er helt enige eller enige i, at de tror, at de kan tage den uddannelse som de drømmer om. Dette er på samme niveau som deres jævnaldrende. Det tyder altså ikke på, at de unge med ordblindhed er skuffede over, at de i højere grad tager en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Forventninger til at kunne få det job de drømmer om er lidt højere blandt de unge med ordblindhed end blandt deres jævnaldrende. 78% af de unge med ordblindhed er enige i udsagnet mod 67% blandt deres jævnaldrende. De unge med ordblindhed er altså mindst lige så optimistiske omkring deres fremtid som deres jævnaldrende. Selvom de klarer sig dårligere på en række punkter, er der ikke noget der tyder på, at de unge med ordblindhed har mindre tro på, at de vil klare sig godt i fremtiden. Omtrent 70% er helt enige eller enige i, at ordblindhed vil fylde mindre i fremtiden, hvilket tyder på stor optimisme omkring at lære at leve med og begå sig i samfundet på lige vilkår med andre. *Børn og unge med ordblindhed som går i specialskole eller specialklasse (N=259) tror i lidt mindre grad på, at de kan tage den uddannelse de drømmer om. 72% af disse er helt enige eller enige i udsagnet, sammenlignet med 79% for resten af de adspurgte. 9

10 ORDBLINDE ER I LIDT MINDRE GRAD I BESKÆFTIGELSE ELLER UNDER UDDANNELSE SAMMENLIGNET MED ANDRE 77% af de unge med ordblindhed på årgang 1992 er i beskæftigelse eller under uddannelse. Blandt de øvrige unge på årgangen er andelen 85%. De unge med ordblindhed ser altså ud til at have lidt sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, men forskellene mellem de unge med ordblindhed og de øvrige på årgangen er ikke markante. Der er herudover ingen forskel mellem grupperne i forhold til andelen, som er på sygedagpenge, førtidspension eller lignende. Blandt de unge, som er i beskæftigelse, har de unge med ordblindhed i gennemsnit en lidt mindre disponibel indkomst end andre. Tendensen forstærkes, når der ses på årgang Her ser det ud til, at de unge med ordblindheds langsommere vej gennem uddannelsessystemet slår igennem. Forskellen mellem grupperne i andelene, som er i uddannelse og i beskæftigelse, bliver større. 45% af de unge med ordblindhed på årgang 1987 er i beskæftigelse sammenlignet med 73% blandt de øvrige på årgangen, og 21% af de unge med ordblindhed er under uddannelse mod 10% af de øvrige. Herudover er andelen af de unge med ordblindhed, som er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet 34% mod 17% blandt de øvrige. Ligeså er forskellene i disponibel indkomst større. Analysen viser dermed, at de unge med ordblindhed halter efter deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. I hvilken grad de gør er usikkert, særligt på længere sigt. Men det kunne tyde på, at de unge med ordblindhed i højere grad ender uden for arbejdsmarkedet, og at de unge der får et job, i gennemsnit har en lidt lavere disponibel indkomst end deres jævnaldrende, til dels som konsekvens af deres lavere uddannelsesniveau. Årgang 1992 Unge med ordblindhed Øvrige årgang 10% / 5% Arbejdsløs 13% / 10% Øvrige og uden for arbejdsmarkedet N (unge med ordblindhed): 2573; N (øvrig årgang): % / 41% Under uddannelse 40% / 44% I beskæftigelse Gennemsnitlig disponibel indkomst blandt beskæftigede Ordblinde: kr. Øvrige: kr. 10

11 PRÆSTATION I FOLKESKOLEN 11

12 ORDBLINDE FÅR LAVERE KARAKTERER - SPECIELT I DANSK OG ENGELSK Gennemsnitlige karakterer i folkeskolen årgang ,1 6,4 6,9 5,8 2,3 5,6 6,3 6,1 6,9 3,8 4,7 5,6 5,0 6,0 6,7 6,4 4,4 5,1 5,6 3,7 0 Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retsstavning Dansk skriftlig Matematik problemløsning Matematik Matematik mundtlig Engelsk mundtlig Engelsk skriftlig Fysik/kemi mundtlig færdighedsregning Unge med ordblindhed Øvrige årgang De unge med ordblindhed får især lavere karakter i dansk retstavning samt dansk og engelsk skriftlig. På tværs af alle fag får de unge med ordblindhed lavere karakterer end de øvrige på årgangen. Forskellene er generelt lidt mindre i matematik og fysik/kemi (jf. figur ovenfor). Unge med ordblindhed født i 1992 har et lavere karaktergennemsnit end matchinggruppen. Her ses det igen, at det især gør sig gældende ved skriftlige karakterer (jf. figuren nedenfor). Der er matchet på elevens køn og etnicitet samt forældrenes civilstand, indkomst, højst fuldførte uddannelse samt om de er i beskæftigelse eller ej. Elever med ordblindhed har en svagere social baggrund end de øvrige elever på årgangen. Da vi ved, at elevers sociale baggrund har betydning for, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet, kan nogle af de forskelle, som er blevet fundet mellem elever med ordblindhed og øvrige elever på årgangen også tænkes at skyldes elevernes sociale baggrund. En metode, til at sammenligne elever med ordblindhed med elever fra den øvrige årgang med samme sociale baggrund som dem selv, er matching. Ved at matche elever med ordblindhed med elever fra den øvrige årgang, som har den samme sociale baggrund sammenlignes elever med ordblindhed med elever, som har de samme forudsætninger. N (unge med ordblindhed): ; N (øvrig årgang): Matchinganalyse: Forskel mellem sammenligningsgruppen og unge med ordblindhed - karaktergennemsnit 0,4 1,8 Dansk mundtlig Dansk skriftlig 0,3 Matematik mundtlig 1,8 Engelsk mundtlig 2,3 Engelsk skriftlig 12

13 ORDBLINDE ER MINDRE ENIGE I, AT DE KLARER SIG FAGLIGT GODT I SKOLEN Blandt sammenligningsgruppen af tilfældigt udtrukne børn og unge er 71% enige i, at de klarer sig fagligt godt i skolen. Til sammenligning er unge med ordblindhed i mindre grad enig i, at de klarer sig godt fagligt i skolen. Dette ses især blandt klasses elever, hvor kun 50% med ordblindhed er enige i, at de fagligt klarer sig godt i skolen. Blandt unge ordblinde på erhvervsuddannelser vurderer 54%, at de er enige i, at de klarer sig godt fagligt i skolen. Dette gør sig gældende for 62% på boglige ungdomsuddannelser. På videregående uddannelser er niveauet næsten det samme som sammenligningsgruppen, hvor 67% vurderer, at de klarer sig godt fagligt. Spørges der i stedet ind til, hvor ofte børn og unge oplever at de kan klare de ting, de sætter sig for, ses der ikke store forskelle i besvarelserne mellem sammenligningsgruppen og gruppen af unge med ordblindhed. Der ses dog en lille forskel blandt de elever, som går i klasse, som ikke helt så tit oplever, at kunne klare det, de sætter sig for. Andele som er helt enige eller enige i, at de klarer sig godt fagligt i skolen Andele som meget tit eller tit kan klare det, de sætter sig for klasse (n=452) 50% klasse (n=447) 71% Gymnasiale ungdomsuddannelser (n=162) 62% Gymnasiale ungdomsuddannelser (n=160) 83% Erhvervsuddannelser (n=84) 54% Erhvervsuddannelser (n=84) 79% Videregående uddannelser (n=69) 67% Videregående uddannelser (n=69) 78% Sammenligningsgruppe (n=203) 71% Sammenligningsgruppe (n=202) 80% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Survey: Børn og unge med ordblindhed som går i skole N=860 (figuren til venstre). Børn og unge med ordblindhed N=1024 (figuren til højre). 13

14 BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED TRIVES LIGESÅ GODT I SKOLEN SOM ANDRE UNGE Spørgeskemaundersøgelsen omfatter en lang række validerede trivselsspørgsmål med inspiration fra den nationale trivselsmåling i grundskolen. På tværs af alle undersøgte trivselsparametre er der ikke forskel mellem de adspurgte børn og unge med ordblindhed og sammenligningsgruppen. Børn og unge med ordblindhed trives ligeså godt som andre børn og unge. Blandt de adspurgte, som går i skole, ses der ingen nævneværdige forskelle på tværs af alder. 100% 80% Jeg føler, at jeg hører til på min skole 3% 2% 5% 7% 11% 14% 100% 80% Andre elever accepterer mig, som jeg er 2% 3% 2% 8% 12% De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme 100% 3% 2% 2% 12% 11% 80% 60% 40% 39% 60% 37% 44% 60% 43% 44% 40% 40% 40% 20% 40% 37% 20% 50% 40% 20% 42% 40% 0% Børn og unge med ordblindhed Sammenligningsgruppe 0% Helt enig Børn og unge med ordblindhed Sammenligningsgruppe Enig 0% Sammenligningsgruppe Børn og unge med ordblindhed Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Jeg ønsker ikke at svare Børn og unge med ordblindhed, som går i skole N=860. Sammenligningsgruppe N=

15 OPLEVELSE AF STØTTE 15

16 FAMILIE, LÆRERE OG VENNER ER EN VIGTIG STØTTE FOR ORDBLINDE Børn og unge med ordblindhed oplever i samme grad som andre unge at få støtte fra deres lærere, familie og venner. I forhold til lærernes støtte oplever personer på videregående uddannelser i lidt mindre grad, at deres lærere er gode til at støtte dem, når de har brug for det. Dette skyldes dog sandsynligvis i højere grad, at uddannelsesformen på videregående uddannelser er mere selvstændig. På tværs af alle undersøgte trivselsparametre ses der ikke nævneværdige forskelle mellem børn og unge med ordblindhed og andre børn og unge. Der findes heller ikke nævneværdige forskelle i forhold til placering i uddannelsessystemet. Af åbne besvarelser fremgår det dog, at børn og unge med ordblindhed især har oplevet at deres families og venners støtte har været vigtig i forhold til håndtere ordblindhed i hverdagen. Dette uddybes senere i rapporten. Andele som er helt enige eller enige i, at de fleste af eleverne i deres klasse er venlige og hjælpsomme Andele som er helt enige eller enige i, at deres forældre er gode til at støtte dem med deres skole Andele som er helt enige eller enige i, at deres lærere er gode til at støtte dem og hjælpe dem i skolen, når de har brug for det klasse (n=450) 83% klasse (n=453) 90% klasse (n=451) 72% Gymnasiale ungdomsuddannelser 85% Gymnasiale ungdomsuddannelser 85% Gymnasiale ungdomsuddannelser 62% Erhvervsuddannelser (n=85) 88% Erhvervsuddannelser (n=82) 88% Erhvervsuddannelser (n=81) 67% Videregående uddannelser (n=70) 90% Videregående uddannelser (n=69) 88% Videregående uddannelser (n=69) 46% Sammenligningsgruppe (n=204) 84% Sammenligningsgruppe (n=203) 89% Sammenligningsgruppe (n=203) 75% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 16

17 MANGE BØRN OG UNGE BLEV OPMÆRKSOMME PÅ DERES LÆSEVANSKELIGHEDER TIDLIGT, MEN BLEV FØRST TESTET SENERE 52% af de adspurgte børn og unge med ordblindhed blev første gang opmærksomme på, at de havde problemer med at læse da de var 9 år eller yngre. Dog blev kun 27% testet for ordblindhed, mens de var 10 år eller yngre. Der er flest af de adspurgte, som blev opmærksomme på, at de havde problemer med at læse, da de var 7 år eller yngre. Helt konkret 26%, svarende til 222 adspurgte ordblinde. Ud af disse blev 17% testet for ordblindhed samme år, 17% blev testet 1-2 år efter, 16% 3-4 år efter, mens hele 50% først blev testet for ordblindhed efter mere end 4 år efter deres første mistanke om læsevanskeligheder. I læsningen af figurerne er det dog vigtigt at være opmærksom på, at børn i 7 års alderen først er ved at lære at læse, og at det i denne periode kan være svært at spotte, hvad der er læsevanskeligheder og ordblindhed, og hvad der er en helt normal læringsproces. 7 år eller tidligere 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år eller senere Andele, som fik mistanke om læsevanskeligheder og blev testet for ordblindhed i en given alder 2% 2% 2% 5% 13% 5% 12% 7% 11% 10% 7% 7% 8% 9% 7% 12% 5% 12% 4% 11% 7% 7% 7% 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Alder ved mistanke om læsevanskeligheder Alder ved diagnosticering Survey: Børn og unge med ordblindhed som kan huske hvornår de har taget en ordblindetest N=842. Tid fra mistanke om læsevanskeligheder til gennemførsel af test for ordblindhed opdelt på alder for mistanken om læsevanskeligheder 7 år eller tidligere (n=222) 8 år (n=110) 9 år (n=101) 10 år (n=94) 11 år (n=63) 12 år (n=67) 13 år (n=62) 14 år (n=43) 15 år (n=35) 16 år (n=14) 17 år (n=16) 17% 21% 28% 33% 37% 17% 51% 22% 65% 70% 23% 16% 23% 86% 86% 88% 15% 25% 12% 14% 30% 50% 22% 42% 27% 38% 19% 30% 12% 16% 9% 14% 7% 8% 12% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Samme år 1-2 år efter 3-4 år efter Mere end 4 år efter 6% 17

18 OVER HALVDELEN AF DE ADSPURGTE MENER, AT DERES ORDBLINDHED BLEV OPDAGET FOR SENT 6 ud af 10 adspurgte børn og unge erklærer sig enige i, at deres ordblindhed blev opdaget for sent. Her ses en aldersforskel i besvarelserne. Blandt de 14 til 18 årige er gennemsnitligt 58% helt enige eller enige i, at deres ordblindhed blev opdaget for sent mod 67% blandt de årige. Halvdelen er enige i, at det ofte kan være en kamp at være ordblind. Dog er det kun en mindre del, der blev kede af, at finde ud af, at de var ordblinde. Tværtimod erklærer 6 ud af 10 adspurgte unge sig enige i, at det var en lettelse at finde ud af, at de var ordblinde. Lidt under halvdelen af de adspurgte unge er også enige i, at ordblindhed ikke fylder særlig meget i deres hverdag, ligesom 7 ud af 10 unge tror på, at ordblindhed i fremtiden vil fylde mindre i deres liv, end det gør i dag. Der ses en aldersforskel når det kommer til troen på, at ordblindhed i fremtiden vil fylde mindre i hverdagen. Blandt de 14 til 18 årige er gennemsnitligt 71% helt enige eller enige i, at de tror på, at ordblindhed i fremtiden vil fylde mindre i deres liv mod gennemsnitligt 65% blandt de 19 til 22 årige. De yngre adspurgte er altså mere optimistiske i forhold til at leve med ordblindhed i fremtiden. Andele som er helt enige eller enige i henholdsvis positive og negative udsagn om at leve med ordblindhed Det var en lettelse at finde ud af, at jeg er ordblind Ordblindhed fylder ikke særlig meget i min hverdag 45% 61% Jeg synes, min ordblindhed blev opdaget for sent Det er ofte en kamp at være ordblind 51% 62% Jeg har fået meget hjælp igennem årene - men det med at acceptere at være ordblind, det er svært. Jeg har altid gået i en klasse, hvor ingen andre har været ordblinde, eller har haft svært ved enten at stave eller læse. Så bliver det svært i længden. Jeg er en pige, som stadig ikke har accepteret at være ordblind, og jeg har vidst det siden 3. klasse. Åben besvarelse, pige, 19 år. Jeg tror, at ordblindhed i fremtiden vil fylde mindre i mit liv, end det gør i dag 69% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Survey: Børn og unge med ordblindhed N=1024. Jeg blev ked af det, da jeg fandt ud af, at jeg er ordblind 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% At jeg i 1.g, fandt ud af, at jeg var ordblind og derefter fik tilbudt hjælp. Det gjorde mig virkelig glad - og det gjorde, at jeg fik lyst til at tage i skole. Åben besvarelse, pige, 16 år. 18

19 OM DIGITALE HJÆLPEMIDLER 19

20 TO TREDJEDELE OPLEVER, AT DEN HJÆLP DE HAR MODTAGET HAR HAFT ET TILSTRÆKKELIGT OMFANG En stor del af de adspurgte børn og unge med ordblindhed har en oplevelse af, at de har modtaget tilstrækkelig hjælp i forhold til at kunne håndtere deres hverdag i skolen. Omkring 15% oplever dog, at omfanget af den hjælp de har modtaget, ikke har været tilstrækkelig. De adspurgte mellem 14 og 18 år oplever i højere grad, at omfanget af den hjælp de har modtaget har været tilstrækkeligt, sammenlignet med de 19 til 22 årige. Blandt de 14 til 18 årige oplever gennemsnitligt 67% mod 57% blandt de 19 til 22 årige, at omfanget af den støtte de har modtaget har været tilstrækkelig. Dette understøtter en tese om, at tidlig opsporing og igangsættelse af støtte er blevet forbedret over de seneste år. Det er især digitale hjælpemidler og ekstra- eller specialundervisning, der oftest nævnes som den støtte, de unge har haft mest gavn af, når det spørges frit ind til, hvad der har hjulpet dem mest. Andre vigtige faktorer er i denne forbindelse også støtte fra centrale personer omkring barnet/den unge, især støtte fra klasselæreren eller dansklæreren og fra familien. Hvad har været den bedste støtte til din ordblindhed, som du har modtaget gennem tiden? Hvordan vil du samlet set vurdere omfanget af den hjælp, du har modtaget? 18% 11% 4% 4% 38% 25% Helt tilstrækkelig Tilstrækkelig Hverken/eller Utilstrækkelig Helt utilstrækkelig Ved ikke Survey: Børn og unge med ordblindhed N=1024. Åben besvarelse N=

21 FORÆLDRE OG LÆRERE KAN BLIVE BEDRE TIL AT HJÆLPE DEN UNGE MED AT BRUGE DIGITALE HJÆLPEMIDLER Hvilken støtte modtager de unge ordblinde? 61% af de adspurgte benytter sig af digitale hjælpemidler. 61% har ligeledes fået en IT-rygsæk. 57% angiver, at de benytter Nota. 37% angiver, at deres forældre har hjulpet dem med deres ordblindhed. 29% har modtaget en-til-en undervisning med en læsevejleder. 22% angiver, at klassekammerater har hjulpet dem med deres ordblindhed. 22% har deltaget i intensive forløb uden for klassen. 14% har modtaget en-til-en undervisning med deres dansklærer. 42% er enige i, at de sjældent oplever tekniske problemer med deres digitale hjælpemidler 64% er enige i, at de har fået en god introduktion til deres digitale hjælpemidler Vurdering af den støtte de unge har modtaget i brugen af digitale hjælpemidler 71% af børn og unge med ordblindhed, som benytter digitale hjælpemidler oplever, at deres digitale hjælpemidler er en god støtte. Især de yngre adspurgte oplever dette (gennemsnitligt 74% blandt de 14 til 18 årige mod 66% blandt de 19 til 22 årige). 64% erklærer sig enige i, at de har fået en god introduktion til deres digitale hjælpemidler. En større andel af yngre erklærer sig her enige i, at de har fået en god introduktion (gennemsnitligt 68% blandt de 14 til 18 årige mod 59% blandt de 19 til 22 årige). Under halvdelen (42%) er enige i, at de sjældent oplever tekniske problemer med deres digitale hjælpemidler. Her er 19 til 22 årige adspurgte oftere enige i, at de ikke oplever problemer (gennemsnitligt 39% blandt de 14 til 18 årige mod 46% blandt de 19 til 22 årige). Survey: Børn og unge med ordblindhed N=1024. Adspurgte, som bruger digitale hjælpemidler N= % er enige i, at deres forældre er gode til at hjælpe med de digitale hjælpemidler 71% er enige i, at deres digitale hjælpemidler er en god hjælp i undervisningen 45% er enige i, at deres lærere er gode til at hjælpe med de digitale hjælpemidler 21

22 BETYDNING AF HJÆLP OG TRIVSEL FOR UNGDOMS- UDDANNELSE 22

23 ORDBLINDE, SOM TRIVES GODT I FOLKESKOLEN, PÅBEGYNDER I HØJERE GRAD EN UNGDOMSUDDANNELSE 33% 48% 67% 52% God trivsel (n=520) Dårlig trivsel (n=143) Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Påbegyndt ungdomsuddannelse 45% 49% 55% 51% God trivsel (n=241) Dårlig trivsel (n=65) Ikke gennemført ungdomsuddannelse Gennemført ungdomsuddannelse Figuren til venstre viser, i hvilket omfang trivsel i folkeskolen har betydning for, om de unge med ordblindhed påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Cirka to ud af tre af unge med ordblindhed, som trives godt, påbegynder en ungdomsuddannelse. Blandt unge med ordblindhed, som trives dårligt er andelen 52%. Forskellen mellem de to grupper mindskes, når der ses på andelen, der ender med at gennemføre en ungdomsuddannelse. For begge grupper er det omtrent hver anden, som har gennemført en ungdomsuddannelse. Analysen peger dermed på, at trivsel har en betydning i forhold til, om unge med ordblindhed påbegynder en ungdomsuddannelse. Note: Dårlig trivsel er defineret ud fra, at man har svaret Meget tit eller Tit til mindst 4 af følgende surveyspørgsmål: Har du på grund af din ordblindhed: 1) Følt dig drillet, 2) Følt dig usikker, 3) Følt dig holdt udenfor, 4) Følt dig dum, 5) Følt at du ikke passer ind, 6) Følt dig misforstået, 7) Haft længere periode, hvor du ikke havde lyst til at komme i skole. Påbegyndt inkluderer unge med ordblindhed fra år, mens Gennemført inkluderer unge med ordblindhed fra år. Da der ses på de årige vil der dog være en del, som stadig går på en ungdomsuddannelse og som vil gennemføre den i de kommende år. Det er derfor muligt, at betydningen af trivsel for, om de unge med ordblindhed gennemfører en ungdomsuddannelse, vil stige en smule de kommende år. 23

24 STØTTE OG VEJLEDNING HAR POSITIV SAMMENHÆNG MED GENNEMFØRELSE AF EN UNGDOMSUDDANNELSE Figuren til højre viser, hvor stor en andel af de unge med ordblindhed, der har modtaget det pågældende tilbud. Eksempelvis har 69% af de, som har gennemført en ungdomsuddannelse modtaget IT-rygsæk, mens 63% af de som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse har modtaget IT-rygsækken. Tendensen er generelt, at de, der har gennemført en ungdomsuddannelse, oftere har modtaget hjælpemidlerne og i højere grad har modtaget flere hjælpemidler. Samme tendens findes, når der i stedet for gennemført ungdomsuddannelse ses på unge, som påbegynder en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelse. I forlængelse af dette er det undersøgt, hvordan de unge med ordblindhed vurderer den hjælp de har fået. Her er der generelt ingen forskel mellem unge med ordblindhed, som har gennemført en ungdomsuddannelse og unge ordblinde, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. De to grupper vurderer altså hjælpen, de har fået fra tilbuddene på samme måde. Dog med undtagelse af vurderingen af hjælpen fra frivillige og klassekammerater. De unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse vurderer udbyttet af denne form for hjælp som lidt mindre end de, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette peger i retning af, at der muligvis også er nogle forudsætningsmæssige forskelle på de to grupper, hvor de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, generelt er fagligt stærkere og dermed får mindre ud af den hjælp de får fra klassekammerater og frivillige. Hvilke tilbud har du modtaget for at hjælpe dig med din ordblindhed? IT-rygsæk (it-startpakke / programpakke) Digitale hjælpemidler og programmer Nota / Studieservice En-til-en undervisning med en læsevejleder Hjælp fra forældre/familie Hjælp fra klassekammerater En-til-en undervisning med min dansklærer Intensive forløb / kurser uden for klassen 18% 11% 15% 11% 15% 16% 28% 38% 33% 26% 40% 50% 69% 63% 59% 64% Jeg har ikke modtaget hjælp 6% Gruppen Ikke gennemført ungdomsuddannelse indeholder alle unge med ordblindhed, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, uanset om de har påbegyndt eller ej. N (gennemført ungdomsuddannelse): 141; N (ikke gennemført ungdomsuddannelse): 165 Gennemført ungdomsuddannelse Ikke gennemført ungdomsuddannelse 24

25 TILFREDSHED MED OMFANG AF HJÆLP HAR BETYDNING FOR GENNEMFØRELSE AF UNGDOMSUDDANNELSE Lidt flere end hver fjerde ung med ordblindhed, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, vurderer omfanget af hjælpen til at være utilstrækkelig eller helt utilstrækkelig. Til sammenligning siger hver syvende af de, der gennemfører en ungdomsuddannelse, at omfanget af den hjælp, de har modtaget, har været utilstrækkelig. Analysen peger dermed i retning af, at der er en gruppe af unge med ordblindhed, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, men som godt kunne have brugt mere hjælp. Det er dog stadig over halvdelen af de unge med ordblindhed, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, som svarer, at hjælpen de har fået er tilstrækkelig. Men der er en gruppe på cirka 40% som svarer, at den hjælp de har modtaget hverken/eller er tilstrækkelig eller er utilstrækkelig. Det er altså lige godt flertallet som vurderer den hjælp, de har fået som tilstrækkelig, mens der er et stort mindretal, som ville ønske, at de havde fået mere hjælp. 1% 14% 25% 61% Omfanget af hjælpen 5% 26% 16% 53% Der er dog ikke forskel i vurderingen af omfanget af hjælpen, når der ses på de unge med ordblindhed, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse sammenlignet med de unge med ordblindhed, som ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Vurderingen af omfanget af hjælpen ser altså ikke ud til at have den store betydning for, om de unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Til gengæld ser den ud til at have betydning for, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Gennemført ungdomsuddannelse (n=165) Helt tilstrækkelig/ Tilstrækkelig Hverken/eller Ikke gennemført ungdomsuddannelse (n=141) Helt utilstrækkelig/ Utilstrækkelig Ved ikke 25

26 BETYDNING AF SOCIAL BAGGRUND 26

27 ORDBLINDE HAR EN LIDT SVAGERE SOCIAL BAGGRUND END ANDRE For både årgang 1992, 1997 og 1987 viser analysen, at de unge med ordblindhed har en lidt svagere social baggrund end andre. At være ordblind har betydning for, hvordan man selv klarer sig i uddannelsessystemet og dermed jobmuligheder og indtægt. Og unge med ordblindhed har også en svagere social baggrund, målt på karakteristika ved forældrene sammenlignet med andre. Dette indikerer en social arv, hvor ordblindhed til en hvis grad er arveligt, hvilket også er fundet i andre studier (fx Clausen & Haven 2005:13, Fischer 2002:64 i CEFU, 2013). At ordblindhed til en hvis grad er arveligt understøttes af spørgeskemaundersøgelsen blandt unge med ordblindhed. Her svarer 28%, at mindst en af deres forældre har ordblindhed, og 55% svarer, at der er ordblindhed i deres familie. Som eksempel på forskellene i social baggrund er årgang 1992 vist til højre. Særligt interessant er, at der er relativt store forskelle på forældrenes uddannelse, beskæftigelse og indkomst. I alle tilfælde er forskellene til fordel for de øvrige unge på årgangen. Herudover er det interessant, at andelen af etniske danskere er noget højere blandt unge med ordblindhed sammenlignet med de øvrige unge på årgangen*. Geografisk fordeling af unge med ordblindhed Andelen af årige med ordblindhed varierer mellem kommunerne, og en analyse på landsplan viser nogle interessante geografiske trends. Andelen af unge med ordblindhed er generelt lav i hovedstadsområdet og i Nordsjælland. Andelen med ordblindhed er større i Jylland og på Fyn. Men storbyerne (Aarhus, Odense og Aalborg) har generelt en lavere andel med ordblindhed end de omkringliggende kommuner. Det er ikke klart, om de geografiske forskelle skyldes befolkningssammensætningen, forskellig praksis i sporing og visitation af ordblindhed, forskellige indsatser for at hjælpe unge med ordblindhed, som kan påvirke opdagelsesgraden eller flyttemønstre eller noget helt fjerde. Social baggrund for årgang % / 51 % Er drenge 92 % / 78 % Er etnisk dansk 54 % / 64 % Begge forældre er i beskæftigelse Unge med ordblindhed Øvrige årgang 53 % / 56 % Forældre er gift / Forældres gennemsnitlige indkomst 32 % / 44 % Mindst en forælder har videregående uddannelse Kilde: CEFU(2013): Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse ( Survey: 289 adspurgte, svarende til 28%, svarer, at mindst en af deres forældre er ordblinde. I analyserne har vi undersøgt, om der er forskel mellem svarene blandt børn der kommer fra hjem, hvor en af forældrene også er ordblinde og de øvrige adspurgte. Der findes ingen nævneværdige forskelle mellem de to grupper i henhold til uddannelsesmønstre, karakterer, oplevelse af støtte fra forældre og tro på fremtiden. * Af de 22% på årgang 1992, som ikke er etniske danskere er 10% vestlige udlændinge og 12% ikke-vestlige udlændinge. Der er en tendens til, at andelen af udlændinge er større for aldersgruppen år end for de øvrige aldersgrupper, sandsynligvis på grund af indvandring af arbejdskraft, som altså ikke har gået i folkeskole. Ses der på de årige er børn og unge med dansk baggrund dog stadig overrepræsenteret med 7-9 procentpoint sammenlignet med deres andel i befolkningen. Det understøtter billedet af, at ikke-etniske danskere ikke diagnosticeres med ordblindhed i samme omfang som etniske danskere. 27

28 UNGE MED ORDBLINDHED ER MINDRE TILBØJELIGE TIL AT TAGE EN UNGDOMSUDDANNELSE UANSET DERES SOCIALE BAGGRUND Svag social baggrund Stærk social baggrund Andel som har gennemført en ungdomsuddannelse. Årgang % 54% 58% 63% 68% 69% 75% 75% 81% 78% 86% 88% 90% 82% 92% 84% 94% 85% 96% 88% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Unge med ordblindhed Øvrige årgang De unge med ordblindhed gennemfører i mindre grad en ungdomsuddannelse sammenlignet med deres jævnaldrende. Selvom de unge med ordblindhed er længere tid om at komme igennem deres ungdomsuddannelse, og derfor indhenter noget af forskellen over tid, ser det ikke ud til, at de unge med ordblindhed kommer op på samme andel med en ungdomsuddannelse, som deres jævnaldrende. Figuren til venstre viser, at forskellen i andelen, som gennemfører en ungdomsuddannelse gør sig gældende uanset, om de unge har en stærk eller svag social baggrund. Figuren er for årgang 1992, men samme tendens findes for årgang 1997 og årgang Det er velkendt, at unge med svag social baggrund er mindre tilbøjelige til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og figuren viser også, at unge med en svag social baggrund, uanset om de har ordblindhed eller ej, er noget mindre tilbøjelige til at tage en ungdomsuddannelse, sammenlignet med unge med en stærkere social baggrund. Yderligere viser figuren, at der er en svag tendens til, at forskellen mellem de unge med ordblindhed og den øvrige årgang er mindre, når der ses på de unge med en stærk social baggrund end når der ses på de unge med en svag social baggrund. For de unge med en stærk social baggrund er det cirka 8-9 procentpoint færre unge med ordblindhed, som tager en ungdomsuddannelse. For de unge med en svag social baggrund er forskellen mellem de to grupper procentpoint. Dette kan indikere, at unge med ordblindhed, som har en svag social baggrund, har lidt sværere ved at kompensere for deres ordblindhed sammenlignet med unge med en svag social baggrund. Selvom effekterne ikke er store genfindes samme tendens blandt årgang Også her ser det ud til, at de unge med ordblindhed, som har en stærk social baggrund, er tættere på at kunne klare sig lige så godt som andre med samme forudsætninger end de unge med en svag social baggrund. N (unge med ordblindhed): ; N (øvrig årgang): N for unge med ordblindhed er størst blandt grupperne med svag social baggrund og mindst blandt grupperne med stærk social baggrund. Det omvendte gør sig gældende for den øvrige årgang. 28

29 UNGE MED ORDBLINDHED KLARER SIG DÅRLIGERE I UDDANNELSESSYSTEMET END UNGE MED SAMME SOCIALE BAGGRUND Som det blev vist ovenfor, har de unge med ordblindhed en lidt svagere social baggrund end unge uden ordblindhed. Da vi ved, at unges sociale baggrund har betydning for, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet, er det interessant at undersøge, i hvilken grad den har betydning for forskellen i uddannelseskarriere mellem unge med ordblindhed og de øvrige på årgangen. Dette kan undersøges ved at matche de unge med ordblindhed med en gruppe af unge, som har den samme sociale baggrund. På den måde sammenlignes de unge med ordblindhed med en gruppe der ligner dem, bortset fra at sammenligningsgruppen ikke har ordblindhed. Figuren til højre viser forskellen mellem den matchede kontrolgruppe og de unge med ordblindhed. Tallene er udtryk for forskellen i andelen som påbegynder/gennemfører de pågældende trin. Positive tal viser, at den matchede sammenligningsgruppe klarer sig bedre end de unge med ordblindhed. Som det fremgår klarer de unge med ordblindhed sig lige så godt som den matchede kontrolgruppe når det kommer til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Ordblindhed ser altså ikke ud til at have betydning for, om man påbegynder en ungdomsuddannelse. Til gengæld ser det ud til, at ordblindhed har en negativ betydning for, om man gennemfører en ungdomsuddannelse og en lidt større negativ betydning for, om man kommer ind på og igennem de videregående uddannelser. Det ser altså ud til, at ordblindhed er en barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at uddannelsesstederne ikke formår at kompensere for det handicap de unge med ordblindhed har. Betydningen af ordblindhed for påbegyndelse og gennemførelse på de videregående uddannelser er lidt højere end på ungdomsuddannelserne. Det er uklart, hvad dette er udtryk for, men kan indikere, at de unge med ordblindhed er mere tilbøjelige til at tage en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse sammenlignet med sammenligningsgruppen og derfor ikke i samme grad påbegynder videregående uddannelser. Forskel i andel der påbegynder/gennemfører den pågældende uddannelse. (Andel i matchet kontrolgruppe minus andel blandt unge med ordblindhed) Påbegyndt ungdomsuddannelse Gennemført ungdomsuddannelse Påbegyndt videregående uddannelse Gennemført videregående uddannelse 0% 5% 8% 10% 0% 10% 20% 30% 40% N (unge med ordblindhed): 2326; N(matchet kontrolgruppe):

30 STÆRK SOCIAL BAGGRUND ØGER CHANCEN FOR, AT ORDBLINDHED OPDAGES TIDLIGT OG ØGER OMFANGET AF HJÆLP MAN MODTAGER Social baggrund har betydning for omfanget og typen af den indsats børn og unge med ordblindhed modtager, hvor tidligt ordblindhed blev opdaget samt hvordan de oplever at være ordblinde. Figuren til højre viser, hvor stor en andel, der har modtaget den pågældende type af støtte og vejledning opdelt på modtagerens sociale baggrund. Den overordnede tendens er, at dem med stærk social baggrund modtager flere forskellige indsatser end dem med en svag social baggrund. I gennemsnit modtager børn og unge med en stærk social baggrund 3,6 forskellige indsatser mod 2,8 for dem med en svag social baggrund. Den største forskel er i forhold til at modtage hjælp fra forældre/familie. Her får børn og unge med en stærk social baggrund i markant højere grad hjælp fra forældre eller familie. Også i brugen af digitale hjælpemidler, NOTA/Studieservice samt deltagelse i intensive forløb uden for klassen ses en forskel. Børn og unge med svag social baggrund bliver senere testet for ordblindhed 72% med en svag social baggrund siger, at deres ordblindhed blev opdaget for sent. For gruppen med en stærk social baggrund er andelen 60%. Blandt dem med en stærk social baggrund er det også omtrent halvdelen, som bliver testet for ordblindhed senest som 12- årige, mens det for gruppen med svag social baggrund er 40%. Blandt ordblinde med svag social baggrund siger 73%, at det var en lettelse at finde ud af, at de var ordblinde. For gruppen med en stærk social baggrund er det tilsvarende tal 62%. Andel unge med ordblindhed der har modtaget den pågældende type af hjælp opdelt efter social baggrund En-til-en undervisning med en læsevejleder Nota / Studieservice Særlig professionel hjælp i klassen Intensive forløb / kurser uden for klassen Digitale hjælpemidler og programmer Hjælp fra forældre/familie 7% 11% 6% 35% 28% 26% 25% 24% 15% 46% 40% 24% 22% Hjælp fra klassekammerater 23% 17% Stærk Mellem Svag 62% 59% 50% 68% 63% 53% N (stærk): 307; N (mellem): 409; N (svag):