Virksomhederne flytter ud

Transkript

1 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet Virksomhederne flytter ud >> >> >> Knap 50 pct. af virksomhederne forventer, at en større andel af deres forskning og udvikling (FoU) lægges i udlandet 9 ud af de 10 største FoU-virksomheder i Danmark vil flytte mere FoU til udlandet De 10 største FoU-virksomheder bidrager i dag med mere end halvdelen af de samlede private investeringer i FoU Sådan får vi mere FoU i Danmark >> >> >> >> >> Godt 70 pct. af de FoU-aktive virksomheder angiver, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at investere mere i FoU i Danmark Knap 80 pct. af de FoU-aktive virksomheder angiver, at bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft vil få dem til at investere mere i FoU i Danmark Mere end 90 pct. af de virksomheder, der samarbejder med danske universiteter, efterspørger et større erhvervsfokus på universiteterne Virksomhederne efterspørger først og fremmest offentlig forskning inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse Mere end 80 pct. af de virksomheder, der samarbejder med danske universiteter, anfører, at større sikkerhed for eksklusivt at kunne udnytte forskningsresultater skabt i samarbejde med universiteterne vil forbedre samarbejdet 01 FORORD Danmark tilbage på vidensporet 03 KAPITEL 1 Øget konkurrence gør forskning og udvikling til en nødvendighed 05 KAPITEL 2 Udviklingen i dansk FoU 11 KAPITEL 3 Forskellige virksomheder Forskellige behov 15 KAPITEL 4 Virksomhedernes forskningskroner går til udlandet 21 KAPITEL 5 Hvorfor siver FoU-investeringerne fra Danmark? 23 KAPITEL 6 Danmarks muligheder 27 KAPITEL 7 Universiteterne en afgørende del af løsningen Organisation for erhvervslivet

2 DI's undersøgelse: 300 virksomheder har svaret på en kvantitativ undersøgelse, og herudover er der foretaget kvalitative interviews med 25 forskningstunge virksomheders topchefer. Blandt de 300 virksomheder har de absolut mest forskningstunge virksomheder deltaget i undersøgelsen. De 300 virksomheder repræsenterer således mere end 70 pct. af de samlede private FoUinvesteringer i Danmark. Forskning og udvikling (FoU) defineres som: Skabende arbejde på et systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund, samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser, (Frascati Manualen). Kortlægningen af den samlede FoU-indsats i både privat og offentligt regi sker ved opgørelse af indsatsen efter udførelsessted. Det betyder, at den FoU virksomheder placerer i udlandet, eller virksomhederne køber på et dansk eller udenlandsk universitet, eller de køber hos en udenlandsk virksomhed, ikke tælles med i den samlede private FoU i Danmark. Udgivet af DI Redaktion: Mads Eriksen, Claus Thomsen og Charlotte Rønhof Tryk: Kailow Graphic A / S ISBN:

3 SIDE 1 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet FORORD Virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling (FoU) sker i stigende grad ud fra en global tankegang. Virksomhederne placerer FoUinvesteringer globalt med udgangspunkt i strategiske hensyn til, hvor de kan finde de rette kompetencer, hvor de har internationale markeder og produktion, prisen på FoU-arbejde og nærhed til stærke offentlige videnmiljøer. I en stigende global konkurrence er det helt afgørende, at danske virksomheder er dygtige til strategisk at placere deres aktiviteter der, hvor de får størst afkast. Det gælder f.eks. evnen til at outsource henholdsvis produktion og udvikling. Den danske videnbalance bliver dog mere og mere skæv. Danske virksomheder køber mere FoU i udlandet, end udenlandske virksomheder køber i Danmark. DI's undersøgelse viser også, at halvdelen af de adspurgte virksomheder forventer at flytte mere FoU til udlandet de kommende år. Det er i særlig grad de FoU-tunge virksomheder, som flytter mere FoU til udlandet. Hvis Danmark skal være en vidennation, skal der tiltrækkes flere FoUinvesteringer til landet. Her er der først og fremmest to håndtag, der kan drejes på: Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft og en styrkelse af relevante offentlige forskningsmiljøer. Skal der tiltrækkes mere kvalificeret arbejdskraft til Danmark, kræver det, at de høje danske marginalskatter sænkes, og det offentlige tilbyder gode vilkår for tilflytterne, som f.eks. internationale skoler. Stærke offentlige forskningsmiljøer er afgørende, hvis der skal tiltrækkes flere FoU-investeringer til Danmark. Virksomhederne i DI s undersøgelse efterlyser, at der opbygges stærke offentlige forskningsmiljøer på et internationalt niveau inden for forskningsområder af relevans for virksomheder. De efterspørger først og fremmest forskning inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse.

4

5 SIDE 3 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Øget konkurrence gør forskning og udvikling til en nødvendighed KAPITEL 1 En undersøgelse fra Center for Forskningsanalyse (CFA) (Forskning og Udviklingsarbejdes påvirkning af produktivitet og beskæftigelse, 2005) viser, at forsknings- og udviklingstunge virksomheder har en større værditilvækst. FoU-aktive virksomheder har størst værditilvækst >> Værditilvæksten i FoU-aktive virksomheder er 40 pct. større per ansat end for virksomheder med lavt FoU-niveau. >> De FoU-aktive virksomheder har knap 50 pct. af den samlede værditilvækst i erhvervslivet, selvom de kun udgør 17 pct. af alle virksomhederne i CFA's undersøgelse. Mere end 70 pct. af DI's medlemsvirksomheder ser også forskning, udvikling og innovation som en forudsætning for fremtidig vækst. Virksomhedernes syn på forskning og udvikling < I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Pct. Spørgsmål I hvor høj grad ser du forskning, udvikling og innovation i virksomheden som en forudsætning for din virksomheds fremtidige vækst? Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 572 medlemsvirksomheder. Gennemført i september 2008

6 Barcelona-målsætningen siger, at den offentlige forskning skal udgøre 1 pct. af BNP, og den private FoU skal udgøre 2 pct. af BNP i 2010.

7 SIDE 5 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Udviklingen i dansk FoU kapitel 2 De europæiske stats- og regeringschefer har sat et forskningspolitisk mål for EU i form af Barcelona-målsætningen, der siger, at den offentlige forskning skal udgøre 1 pct. af BNP, og den private FoU skal udgøre 2 pct. af BNP i Bortset fra 2003 til 2004, hvor der var et lille fald i de private investeringer i FoU, har investeringerne været konstant stigende målt i faste priser frem til Målt som andel af BNP er private investeringer i FoU dog faldet, siden investeringerne toppede på 1,78 pct. i De seneste opgørelser er fra 2006, hvor private investeringer lå på 1,65 pct. af BNP. Privat FoU som andel af BNP Pct. af BNP 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Mia. kr., faste priser < Erhvervslivets FoU som andel af BNP Erhvervslivets investeringer i 2006 priser Kilde Danmarks Statistik BNP er på mange måder en god målestok for en sammenligning af FoU på tværs af lande, men man skal være opmærksom på, at jo bedre det går for økonomien, jo vanskeligere bliver det at nå Barcelona-målet. Samtidig dækker udviklingen i FoU-indsatsen i forhold til BNP over meget store udsving i det danske BNP, hvor den årlige vækst har svinget mellem 0,5 og 3,5 pct. på ganske få år. Eksempelvis steg FoU-investeringerne ganske pænt i 2006, men da væksten i BNP var særlig høj det år, bevægede vi os alligevel længere væk fra Barcelona-målet. Endnu mere påfaldende er det, at den lavvækst, Danmark forventes at have de kommende år, betyder, at vi formentligt vil få nemmere ved at nærme os Barcelona-målet.

8 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 6 Der er visse usikkerheder i opgørelsen af FoU-indsatsen i erhvervslivet. Ud over at det generelt set kan være vanskeligt for virksomhederne at opgøre forsknings- og udviklingsaktiviteterne eksakt, er der en særlig udfordring for rådgivende ingeniører og andre videnrådgivere. Det skyldes, at disse virksomheders udviklingsindsats i høj grad er "indbygget" i løsningen af de konkrete opgaver. Konsekvensen er formentlig, at indsatsen i disse virksomheder undervurderes i de officielle statistikker. Sådan ligger landet Private investeringer i FoU i Danmark indtager en ottendeplads i OECD målt i pct. af BNP, og der er langt op til de fire øverste pladser. F.eks. bruger vore svenske naboer 2,79 pct. af BNP til privat FoU. Erhvervslivets forskningsinvesteringer > Top 25 i OECD Kilde OECD - Main Science and Technology Indicators. vol. 2008/1. Sverige Japan Korea Finland USA Tyskland Østrig Danmark OECD Island Frankrig Luxemborg Belgien EU27 England Australien Canada Tjekkiet Kina Holland Irland Norge Spanien Italien New Zealand 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Pct. af BNP Hvis man tager udgangspunkt i Finansministeriets fremskrivning af BNP til 2010, skal danske virksomheder investere 34 mia. kr. i 2006-priser, hvis Barcelona-målsætningen om, at den private FoU skal udgøre 2 pct. af BNP, skal opfyldes. Det vil med andre ord sige, at såfremt den politiske målsætning skal nås, skal der i 2010 investeres ca. 7 mia. kr. mere end i 2006.

9 SIDE 7 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE De foregående fem år er private FoU-investeringer i gennemsnit steget med 800 mio. kr. om året i 2006-priser. Hvis den udvikling fortsætter, vil de private investeringer udgøre ca. 30,3 mia. kr. i 2010, og der vil dermed mangle knap 4 mia. kr. for at nå det politisk fastsatte mål. Store virksomheder dominerer forskningen De største FoU-virksomheder i EU forsker i alt for 940 mia. kr. De tre største FoU-virksomheder i EU er henholdsvis Nokia (FoU for 39,3 mia. kr.), Volkswagen (FoU for 36,7 mia. kr.) og Daimler (FoU for 36,4 mia. kr.). Danmark har 42 virksomheder på EU's top over de mest FoU-tunge virksomheder. De ti største FoU-virksomheder i Danmark Placering Placering på EU's top Virksomhed Samlede investeringer i forskning og udvikling (mio. kr.) 1 28 Novo Nordisk 7.418, Lundbeck 2.183, Vestas Wind Systems 945, Novozymes 889, Danfoss 887, Genmab 835, Grundfos 735, Danisco 718, TDC 578, GN Store Nord 538,2 I alt ,7 < Kilde EU Kommissionen The 2008 EU Industrial R&D Investment Scoreboard. Ifølge EU's statistik forskede de 10 største FoU-virksomheder i Danmark for 15,7 mia. kr. i 2007 i Danmark og udlandet. Til sammenligning var de samlede private investeringer i FoU i Danmark ,1 mia. kr. Den private FoU-indsats i Danmark koncentrerer sig særligt om fremstilling og videnservice.

10 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 8 De private investeringer fordelt på forskningsområder > Kilde Danmarks Statistik Finansiel Øvrig 4 pct. 2 pct. Videnservice 27 pct. Fremstilling 36 pct. Handel 2 pct. Medicin 29 pct. Fremstilling dækker over en række hovedområder, herunder medicinalindustrien. For at illustrere den samlede volumen af medicinalindustrien er denne angivet selvstændigt i ovenstående figur. Medicinalindustrien står således for knap 30 pct. af de samlede FoU-investeringer. FoU inden for videnservice består først og fremmest af udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software. Videnservice dækker således for mere end 80 pct. vedkommende helt overvejende over teknisk og naturvidenskabelig FoU.

11 SIDE 9 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE

12

13 SIDE 11 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Forskellige virksomheder forskellige behov kapitel 3 Virksomhederne i DI's undersøgelse tegner sig for mere end 70 pct. af den samlede private FoU. Undersøgelsen rummer virksomheder inden for både fremstilling og service, virksomheder med hovedkvarter i og uden for Danmark samt mindre, mellemstore og store virksomheder i Danmark. Virksomhederne i undersøgelsen er blevet bedt om at anføre, om de har FoU i Danmark eller udlandet, samt om deres samarbejde med danske universiteter. Virksomhederne har også svaret på den hidtidige og fremtidige udvikling i deres investeringer i henholdsvis Danmark og udlandet. Virksomhederne er også blevet spurgt om, hvad der eventuelt kunne løfte deres FoU-investeringer i Danmark. Det er ikke alle virksomheder, der har behov for forskning og udvikling. Mere end halvdelen af de ikke FoU-aktive virksomheder i undersøgelsen angiver, at FoU ikke er relevant internt i virksomheden. Eksempelvis vil et vognmandsfirma normalt ikke selv have FoU, men de er derimod afhængige af, at andre forsker på deres områder. De har behov for moderne it-systemer, der kan optimere brugen af lastvogne, og de har behov for biler, der eksempelvis kører langt på literen. Det er således ikke væsentligt at tilskynde alle danske virksomheder til at forske og udvikle, men det er afgørende, at de virksomheder, der bedriver FoU, eller har et ønske om at gøre det, får de bedst mulige betingelser, og her er samarbejde med universiteter en væsentlig faktor. Et centralt problem for samarbejdet med universiteterne er overskueligheden. Det er meget svært for virksomhederne at få et overblik over den igangværende forskning på universiteterne. Af de virksomheder, der har samarbejde med universiteterne, har mere end 80 pct. anført, at lettere adgang til relevante samarbejdspartnere på universiteterne vil forbedre samarbejdet. Virksomhederne efterspørger Af de virksomheder, som ikke har samarbejde, anfører næsten 80 pct. ligeledes problemer med identifikation af samarbejdspartnere som en årsag til det manglende samarbejde. Ikke alle virksomheder vil være naturlige samarbejdspartnere for universiteterne. Mange vil i højere grad have udbytte af at samarbejde med private videnrådgivere, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) mv.. Men for en dels vedkommende er det et reelt problem, at det er svært at overskue de danske forskningsmiljøer.

14 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 12 Der er hvert år mere end danske virksomheder, der bruger GTSinstitutterne. Heraf har færre end 50 ansatte. Brugerundersøgelser viser, at mere end 9 ud af 10 af virksomhederne er tilfredse med samarbejdet. DI anbefaler DI anbefaler, at innovation og udvikling blandt mindre og mellemstore virksomheder støttes yderligere ved at øge midlerne, dynamikken og konkurrencen på GTS-området.

15 SIDE 13 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE

16 "Prisen på forskere på det niveau, Lundbeck tiltrækker dem, er ikke dyrere i Danmark end i udlandet. En nøglemedarbejder i Kina koster det samme som i USA, hvilket er mellem 25 pct. og 100 pct. dyrere end i Danmark. Når det drejer sig om de lidt mere "ordinære" forskere, er Danmark dog dyrere end Kina og Indien." Peter Høngaard Andersen, koncerndirektør for forskningen i Lundbeck A/S, medicinalvirksomhed med fokus på medicin til behandling af centralnervesystemet, herunder depression, skizofreni og Alzheimers. "Der er ikke en automatik mellem udflytning af produktion og udflytning af forskning og udvikling, men der kan være mange positive synergieffekter ved at have forskning og udvikling i tilknytning til produktion, så der er en vis sammenhæng. I GRUNDFOS er det vigtigste dog at gøre vores viden global. Forskning i ét land skal kunne bruges i alle andre." Peter Elvekjær, direktør i GRUNDFOS A/S, der producerer cirkulationspumper samt motorer og elektronik til overvågning og styring af pumper og pumpeanlæg.

17 SIDE 15 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Virksomhedernes forskningskroner går til udlandet kapitel 4 FoU har i dag udviklet sig til at være en helt integreret del af virksomhedernes strategiske overvejelser om globalisering af virksomhedens aktiviteter. Der kan være mange gode grunde til udflytning af FoU. Det kan f.eks. være vigtigt at drive en markedsnær FoU, styrke hjemtagelse af ny viden til virksomheden, give virksomheden god adgang til dygtige medarbejdere og understøtte opbygningen af tætte relationer til attraktive samarbejdspartnere i udlandet. En undersøgelse fra november 2008 fra konsulenthuset Booz & Companys af verdens største børsnoterede FoU-virksomheder viser, at de virksomheder, der har investeret mere end 60 pct. af deres samlede FoU i udlandet, har en større overskudsgrad. Over tre år havde disse virksomheder en tilvækst i børsværdier, som var 50 pct. højere end for de virksomheder, der investerer mindre uden for deres hjemlands grænser. Udflytning af FoU kan således være en stor gevinst for den enkelte virksomhed. Mere end 75 pct. af de adspurgte virksomheder, har voksende investeringer i FoU i Danmark. Men den primære FoU-vækst lægges i udlandet. Voksende investeringer i FoU Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det naturligvis stærkt uheldigt, hvis Danmark taber i den internationale konkurrence om investeringerne i FoU. Den del af investeringerne, som virksomhederne i Danmark placerer i udlandet, bør derfor som minimum opvejes af udenlandske investeringer i Danmark. Derudover er det naturligvis værd at anspore danske virksomheder, der ikke har forskning og udvikling i dag til at iværksætte sådanne aktiviteter, hvis det er relevant for deres virksomhed. DI's undersøgelse viser, at det særligt er de forskningstunge virksomheder, der flytter ud, mens de mindre FoU-tunge virksomheder i højere grad fastholder FoU her i landet. Knap 50 pct. af de adspurgte FoU-aktive virksomheder forventer, at FoU i udlandet udgør en større andel af deres FoU-investeringer de kommende fem år. Dette gælder for mere end 60 pct. af de 50 mest FoU-aktive virksomheder. FoU-vækst lægges i udlandet Store danske virksomheder står for langt størstedelen af den danske FoU-indsats. De 10 mest FoU-aktive virksomheder står således for mere end halvdelen af de samlede FoU-investeringer. De mange mindre og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte afholder ca. 30 pct. af de samlede FoU-investeringer.

18 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 16 Videnbalancen er negativ Der findes ikke præcise tal for udflytning af FoU internt i virksomhederne, men ser man på køb af FoU på tværs af landegrænser, er den danske videnbalance skæv. Dansk erhvervsliv køber mere FoU i udlandet, end udenlandske virksomheder køber i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik købte dansk erhvervsliv FoU i udlandet for et beløb svarende til 0,21 pct. af BNP. Samtidig investerede udenlandske virksomheder for, hvad der svarer til 0,18 pct. af BNP i Danmark i I perioden 2001 til 2006 er dansk erhvervslivs køb af FoU i udlandet i gennemsnit steget med 5,3 pct. pr år, mens de udenlandske investeringer i FoU i Danmark kun er steget med 4,75 pct. pr år. Udenlandske virksomheder efterspørger Det er muligt at vende udviklingen, idet 75 pct. af virksomhederne med hovedsæde i udlandet angiver, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at investere mere i FoU i Danmark. Hvem flytter ud? I undersøgelsen er der blevet spurgt til virksomhedernes vækst i FoUinvesteringer de seneste fem år. For at tegne et billede af udviklingen er virksomhederne delt op i virksomheder med høj vækst (FoU-investeringsrate på mindst 20 pct. de seneste fem år), en middelgruppe (stigningstakst på 5-20 pct.) og en gruppe med stagnation eller tilbagegang i deres FoU-investeringer (fra positiv vækst på fem pct. til decideret nedgang i investeringerne). Vækstvirksomhederne flytter ud > Virksomheder der har svaret ja til nedenstående spørgsmål. Spørgsmål Forventes det, at forskning og udvikling i udlandet vil udgøre en større andel af virksomhedens samlede investeringer i forskning og udvikling over de kommende 5 år? Pct Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august Virksomheder med høj vækst i FoU-investeringer Virksomheder med mellem vækst i FoU-investeringer Virksomheder med lav eller ingen vækst i FoU-investeringer

19 SIDE 17 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Det er særligt de virksomheder, som har høj vækst i deres FoU-investeringer, som flytter mere FoU til udlandet. Virksomheder i denne kategori har angivet deres FoU-investeringer til samlet 8,8 mia. kr., mens virksomheder med middelvækst investerer samlet for 5,8 mia. kr., og virksomhederne med lav eller negativ vækst investerer for samlet 0,9 mia. kr. Det er altså særligt forskningstunge virksomheder med høj vækst i FoU-investeringerne, som i fremtiden vil placere mere FoU i udlandet. Mere end 65 pct. af de store FoU-virksomheder med et gennemsnitligt FoU-budget på 295 mio. kr. forventer, at de vil placere en større andel af deres forskning og udvikling i udlandet. De store virksomheder flytter mest ud Pct < Virksomheder der har svaret ja til nedenstående spørgsmål Spørgsmål Forventes det, at forskning og udvikling i udlandet vil udgøre en større andel af virksomhedens samlede investeringer i forskning og udvikling over de kommende 5 år? 10 0 Mindre virksomheder (gns. FoU-budget 1,4 mio. kr.) Mellemstore virksomheder (gns. FoU-budget 8,1 mio. kr.) Store virksomheder (gns. FoU-budget 295 mio. kr.) Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august 2008 Mere end 65 pct. af de store FoU-virksomheder med et gennemsnitligt FoU-budget på 295 mio. kr. forventer, at de vil placere en større andel af deres forskning og udvikling i udlandet. Den skæve videnbalance ser således ud til at blive endnu skævere. Det betyder, at det samlede billede for alvor bliver bekymrende. Ikke mindst fordi omkostningerne er høje i Danmark, og vi er derfor nødt til at satse på større videnindhold i produkter og services. Hvis Danmark skal udvikle sig til en vidennation, er det nødvendigt, at såvel danske som udenlandske virksomheder anser Danmark for at være et attraktivt land at investere i.

20 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 18 Hvor flytter forskningen hen? Kina er på alles læber, når der tales om fremtidens vækstmarkeder. Det overrasker derfor heller ikke, at det er her, flest danske virksomheder forventer at investere i fremtiden. > Virksomhedernes foretrukne FoU-lande Spørgsmål I hvilke lande forventes det, at virksomheden vil foretage investeringer i forskning og udvikling over de kommende 5 år? Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august 2008 Kina USA Indien Tyskland Polen Sverige England Frankrig Rusland Norge Pct. DI anbefaler DI anbefaler, at der skal tiltrækkes flere videninvesteringer til landet, så Danmark får vendt fortegnene på videnbalancen.

21 SIDE 19 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE

22

23 SIDE 21 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Hvorfor siver FoU-investeringerne fra Danmark? kapitel 5 Der er fem hovedårsager til udflytning af FoU fra danske virksomheder: 1. Pris, 2. Markedsnærhed, 3. Adgang til kvalificeret arbejdskraft, 4. Tilknytning til produktion i udlandet, 5. Tilknytning til interessante forskningsmiljøer i udlandet Derfor placeres FoU i udlandet Pct. < I nogen grad I høj grad I meget høj grad Pris Markedsnærhed Adgang til kvalificeret arbejdskraft Tilknytning til produktion Tilknytning til udlandske forskningsmiljøer Spørgsmål I hvor høj grad kan følgende udsagn forklare virksomhedens beslutning om at placere investeringer i forskning og udvikling i udlandet? Globaliseringens vilkår Pris, markedsnærhed og ønsket om at bedrive FoU i tilknytning til produktion er vigtige handleparametre for virksomheder i en global verden. Det er også parametre, hvor det politisk er vanskeligt at gøre Danmark til et mere attraktivt land at investere i. Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august 2008 FoU er traditionelt løntungt arbejde, og derfor kan der være store gevinster ved at flytte aktiviteterne til lande, hvor omkostningerne er lavere. F.eks. outsources programmering i dag ofte til Indien eller Østeuropa. Flere virksomheder fremhæver dog, at lønningerne til en højtuddannet specialist, som f.eks. en forsker i medicinalindustrien, er stort set den samme over hele verden. Besparelsen ved udflytningen af FoU findes først og fremmest i mere "basal" udvikling. Det er ikke de samme varer, der efterspørges over hele verden. Derfor er det ofte en strategisk fordel at udvikle produkter i tilknytning til det marked, de skal sælges på. Mange danske virksomheder har flyttet produktion til udlandet de seneste år, og det er naturligt, at virksomhederne ønsker, at dele af deres FoU flytter med. Den viden, der skal til for at forbedre og udvikle produkter, overføres ofte bedst, hvis den nyeste viden produceres i tilknytning til produktionen.

24 "Coloplast er en global virksomhed, der forsøger at sprede sin forskning og udvikling. Udflytningen af forskning og udvikling handler også om at trække på kompetencer fra miljøer fra forskellige steder. Virksomheden har en ambition om at flytte mere ud, så der kan trækkes på flere kompetencer." Peter Sylvest Nielsen, Vice President, External R&D i Coloplast A/S, producent af stomi- og kontinensprodukter samt sår og hudplejeprodukter og brystproteser. "Skatten, vejret og den danske monokultur gør det vanskeligt at tiltrække medarbejdere fra udlandet. Vi må have gjort noget ved topskatten, så vi ikke længere befinder os blandt verdens hårdest beskattede." Ole Kring, adm. dir. i Scandinavian Micro Biodevices A/S, biotekvirksomhed med særlig fokus på produkter inden for veterinærdiagnostik.

25 SIDE 23 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Danmarks muligheder kapitel 6 En lille åben økonomi som den danske høster fordele af globaliseringen. Det er afgørende for dansk konkurrenceevne, at virksomheder ser sig om i verden efter de bedste kompetencer og ønsker videninput fra mere end ét land. For Danmark samlet set er det dog vigtigt, at inden- og udenlandske virksomheder også investerer videntungt i Danmark. Der er to af de fem årsager til udflytning, der politisk kan gøres meget ved. Det gælder adgangen til kvalificeret arbejdskraft og styrkelsen af de danske forskningsmiljøer. Kvalificeret arbejdskraft er en helt afgørende forudsætning for FoU i den private sektor i Danmark. Mere end 75 pct. af virksomhederne anfører, at mere kvalificeret arbejdskraft kunne få dem til at investere mere i FoU i Danmark. Virksomhederne efterspørger Manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark giver virksomhederne to muligheder: At rekruttere udlændinge til Danmark og/eller flytte forskning derhen, hvor den kvalificerede arbejdskraft findes. "Det er en forudsætning for fremtidig vækst i Danmark, at virksomheden fortsat er i stand til at rekruttere kvalificerede medarbejdere." Bjerne S. Clausen, Executive Vice President for Teknologidivisionen i Haldor Topsøe. Topsøes katalysatorer og katalytiske processer anvendes bl.a. til fremstilling af ammoniak, methanol og svolsyre, til rensning af røg fra kraftværker og udstødning fra større dieselkøretøjer. Den høje danske skat er imidlertid en væsentlig barriere for tiltrækning af forskere og højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Det er meget svært at forklare en udlænding, at hun skal betale to tredjedele af den sidst tjente krone i skat, hvis hun vælger at arbejde i Danmark. Forskerskatteordningen, der betyder, at udlændinge kan komme til Danmark og få nedsat skattebetaling på 25 pct. i tre år eller 33 pct. i fem år, afhjælper noget af problemet, men det er langt fra tilstrækkeligt. For når perioden med lempeligere beskatning er slut, rejser forskerne ofte hjem. Her vurderes den seneste justering, hvor medarbejderen kan vælge beskatning på 33 pct. i fem år, kun at have begrænset effekt.

26 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 24 For de mange specialister i virksomhederne, som også kan være en vigtig del af deres FoU-aktiviteter, er problemet herudover, at det lønkrav, der er en forudsætning for at benytte ordningen, er alt for højt. De udenlandske medarbejdere, der forlader landet alt for hurtigt, betyder, at virksomheder mister værdifulde kompetencer, som man ofte har investeret betydelige ressourcer i at opbygge. > Skatteniveauet er en barriere for tiltrækning af arbejdskraft Spørgsmål Er du enig i at det danske skatteniveau er en barriere for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 572 medlemsvirksomheder, september 2008 Helt enig Enig Uenig Helt uenig Pct. Men der skal også en holdningsændring til hos myndighederne, så kvalificerede udlændinge, som har fået et job i en dansk virksomhed, mødes med åbne arme. Det skal stå klart, at myndighederne er til for deres skyld, og at myndighederne eksempelvis sikrer, at deres børn kan få plads i en international skole. Hvis internationale medarbejdere ikke kan få sikkerhed for, at deres børn kan komme i en internationalt akkrediteret skole, vælger de Danmark fra. I dag er der venteliste i Københavnsområdet til de internationale skoler, og i Jylland er der kun oprettet skoler med støtte fra virksomheder. DI samarbejder om "Life in Denmark" Selv hvis virksomhederne gør en stor indsats for at modtage kvalificerede udenlandske medarbejdere, er det desværre ikke altid nok. En række udlændinge vender hjem, fordi livet uden for arbejdstiden ikke lever op til deres forventninger. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at få udlændingene til at falde godt til i Danmark. DI har indledt et partnerskab

27 SIDE 25 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE om "Life in Denmark" ( som er et mødested for udenlandske medarbejdere, hvor de kan netværke med andre udlændinge og danskere, få svar på praktiske spørgsmål om Danmark, deltage i sociale aktiviteter og få introduktionskurser til dansk arbejdskultur. "Vi bruger mange ressourcer på bureaukratiet omkring at få udlændinge ind i virksomheden. Det er ofte svært at se en logik i de ting, der skal godkendes af udlændingemyndighederne. Det må dog være et endnu større problem for mindre virksomheder, som ikke har den juridiske kapacitet, som vi har i Terma " Jens Maaløe, President i Terma A/S, der udvikler højteknologiske løsninger til rumfart samt til forsvars- og sikkerhedsindustrien. DI anbefaler, at mellem- og topskatten afskaffes. Lavere marginalskat er en forudsætning for at tiltrække flere højtkvalificerede udlændinge til landet. DI anbefaler DI anbefaler, at udlændinge får en god modtagelse i Danmark. Det betyder blandt andet, at der skal findes en mere permanent løsning for de internationale skoler, der kan sikre, at de bliver udbygget i takt med, at efterspørgslen bliver større pga. flere internationale medarbejdere.

28 "Siemens samarbejder med 750 universiteter verden over. Der er etableret 12 centers of excellence, hvoraf samarbejdet med DTU bygger på det ene. Der er i Danmark en stærk videnbase, særligt inden for vind- og vandteknologi, både når det handler om forskning og adgang til kvalificerede medarbejdere." Jukka Pertola, adm. direktør i Siemens A/S, verdensomspændende virksomhed med produkter inden for alt fra kaffemaskiner til atomkraftværker. Virksomheden har et samlet FoU-budget på 25,1 mia. kr.

29 SIDE 27 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Universiteterne en afgørende del af løsningen kapitel 7 Virksomheder i undersøgelsen fremhæver, at deres placering af forskning og udvikling (FoU) afhænger af stærke offentlige forskningsmiljøer, der har forskning af høj kvalitet og relevans for virksomhederne. Listen over virksomheder, der i "høj" eller "meget høj" grad flytter FoU ud for at få adgang til attraktive forskningsmiljøer, rummer bl.a. seks af de ti største FoU-virksomheder i Danmark. Universitetsforskning i verdensklasse virker altså som en magnet på virksomheder med høje ambitioner inden for FoU. Blandt de 50 mest forsknings- og udviklingstunge virksomheder i undersøgelsen angiver mere end 80 pct., at mere relevant offentlig forskning ville få dem til at investere mere i forskning og udvikling i Danmark. I DI's undersøgelse er virksomhederne blevet bedt om at pege på de forskningsområder, der er særligt relevante for dem i fremtiden. Som det fremgår af venstre del af figuren er 47 pct. af markeringerne på fagområder inden for de tekniske videnskaber som de vigtigste for virksomheden i fremtiden, mens under 1 pct. peger på humaniora. Som særligt populære forskningsfelter inden for de enkelte hovedområder kan nævnes: maskinkonstruktion, materialeteknologi, it, energi- og miljøteknik samt fysik og kemi. Når det gælder samfundsvidenskab, er det organisation og ledelse, og dernæst erhvervsøkonomi, virksomhederne efterspørger. Virksomhedernes prioritering af hovedområderne Virksomhederne har markeret hvilke fagområder, de mener er særlig relevante for deres virksomhed. Samfundsvidenskab Humaniora Jordbrug og 7 pct. 1 pct. veterinærvidenskab 5 pct. Samfundsvidenskab 13 pct. Humaniora 1 pct. Naturvidenskab 23 pct. Jordbrug og veterinærvidenskab 7 pct. Naturvidenskab 34 pct. Sundhedsvidenskab 9 pct. Sundhedsvidenskab 22 pct. Virksomhedernes svar er her vægtet med deres FoU-budgetter. < Spørgsmål Hvilke fagområder inden for den offentlige forskning vil være særlig relevante for virksomheden i fremtiden? Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august 2008 Teknisk videnskab 47 pct. Teknisk videnskab 31 pct.

30 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 28 Vægter man de områder, der interesserer virksomhederne, med deres FoU-budgetter, så er det, jævnfør højre del af figuren side 29, særligt naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab, virksomhederne efterspørger. Det er således særligt inden for disse tre hovedområder, de store FoU-budgetter findes. Den offentlige forskning I 2006 fordelte den offentlige forskning sig nogenlunde ligeligt mellem hovedområderne. Fordeling mellem hovedområderne i den offentlige forskning > Kilde Finansministeriet statsligt forskningsbudget 2006 Humaniora 19 pct. Naturvidenskab 23 pct. Samfundsvidenskab 15 pct. Jordbrug og veterinærvidenskab 9 pct. Teknisk videnskab 18 pct. Sundhedsvidenskab 16 pct. Som det fremgår af undersøgelsen, er der meget stor forskel på virksomhedernes ønsker til den offentlige forskning og den nuværende fordeling mellem forskningsområderne. I den såkaldte Globaliseringsaftale er det besluttet, at den offentlige forskning skal udgøre 1 pct. af BNP i Frem til 2012 vil der derfor blive afsat yderligere 21 mia. kr. til offentlig forskning. I aftaleteksten fra 2006 står der: "Globaliseringspuljen skal medvirke til at gøre Danmark til et førende vækst-, viden og iværksættersamfund. ( ) Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere."

31 SIDE 29 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Universiteterne har ifølge Universitetsloven til formål at styrke både vækst og velfærd og udvikling af samfundet. Derfor skal al universitetsforskning naturligvis ikke være erhvervsrettet. Kulturbærende forskning på højeste niveau er afgørende for et lille land og sprogområde som Danmark. Men som det fremgår af ovenstående, er globaliseringspuljen primært afsat til at gøre Danmark til et innovativt vækstsamfund. Flere transnationale virksomheder har større FoU-budgetter end de fleste landes samlede budgetter. Hvis Danmark i højere grad evner at investere i forskning af relevans for virksomheder - det vil sige inden for teknisk videnskab, natur- og sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse - så er der til gengæld gode muligheder for at tiltrække FoU-investeringer fra udlandet. Udvalgte lande og virksomheders FoU-budget 2002 i milliarder dollar < Ford Motor(USA) Taiwan Schweiz(2000) DaimlerChrysler(Tyskland) Siemens(Tyskland) Belgien General Motors(USA) Israel(2001) Pfizer(USA) Brasilien Toyota Motor(Japan) Finland Østrig IBM(USA) GlaxoSmithKline(UK) Danmark Matsushita Electric(Japan) Rusland Volkswagen(Tyskland) Microsoft(USA) Intel(USA) Indien(2001) Johnson & Johnson(USA) Motorola(USA) Lande Virksomheder Kilde FN World Investment Report 2005

32 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 30 Store internationale virksomheders FoU-investeringer er mobile, så virksomhederne hele tiden kan flytte aktiviteterne derhen, hvor de finder de bedste forskningsmiljøer- og kompetencer. Et eksempel på, at det også for Danmark kan lade sig gøre at få de internationale virksomheders opmærksomhed, er tyske Siemens, der er kommet til Danmark pga. DTU's verdensklasseforskning i vedvarende energi. Sats på eliten Eliteforskning står helt centralt for virksomhederne. Skal der tiltrækkes flere investeringer fra internationale virksomheder, skal Danmark have den bedste forskning og de bedste medarbejdere inden for strategiske valgte områder. Respondenterne i DI's interviewundersøgelse efterlyser også studerende, kandidater og forskere i verdensklasse. Det giver helt nye udfordringer. "Udgangspunktet er verdensklasse. Vi tænker ikke på, hvor i verden medarbejderne kommer fra. Opgaverne bliver udført der, hvor der er kompetencer. Hvis Danmark skal være attraktiv, skal der være elitemiljøer, det er helt afgørende." Kim Østrup, vicedirektør i IBM Danmark A/S, verdensomspændende IT-virksomhed DI anbefaler DI anbefaler, at globaliseringsmidlerne de kommende år bruges til at understøtte forskningsområder af størst relevans for virksomhederne. Det vil sige teknisk videnskab, natur- og sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse. DI anbefaler, at der satses yderligere på elitemiljøer på de danske universiteter, både i forhold til forskning og undervisning. Verdensklasse er afgørende, hvis Danmark skal være attraktiv for internationale virksomheder.

33 SIDE 31 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Universitetssamarbejdet halter Ifølge virksomhederne i undersøgelsen er der meget stor forskel på, hvor gode de danske universiteter er til at orientere sig mod erhvervslivet. Godt 90 pct. af de virksomheder, der har et samarbejde med et dansk universitet, mener, at et større erhvervsfokus på universiteterne vil forbedre samarbejdet. Virksomhederne efterspørger Der er stor forskel på, hvordan virksomhederne vurderer de danske universiteters erhvervsfokus. Virksomhedernes syn på universiteternes evne til at orientere sig mod erhvervslivet < Copenhagen Business School Meget god Aalborg Universitet Danmarks Tekniske Universitet Syddansk Universitet Aarhus Universitet IT-Universitetet Københavns Universitet Roskilde Universitet Som det fremgår, er det særligt Copenhagen Business School (CBS), Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som virksomhederne mener orienterer sig mod erhvervslivet. CBS fylder dog mindre, når der spørges til, om virksomhederne så også samarbejder med universiteterne. God Hverken eller Mindre god Dårlig Spørgsmål Hvad er dit indtryk af følgende universiteters evne til at orientere sig mod erhvervslivet? Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august 2008

34 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 32 > Virksomhedernes samarbejde med de danske universiteter Spørgsmål Hvilke danske universiteter har virksomheden haft et forskningssamarbejde med inden for de seneste 3 år? Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august 2008 Danmarks Tekniske Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet København Universitet Copenhagen Business School Roskilde Universitet IT-Universitetet Pct. Mere end 27 pct. af de adspurgte FoU-virksomheder samarbejder med DTU, 21 pct. samarbejder med Aalborg Universitet, mens ca. 2 pct. samarbejder med IT-Universitetet. Figuren er udtryk for det antal virksomheder, som samarbejder med universiteterne, men siger ikke noget om, hvor mange penge virksomhederne har investeret i samarbejdet. Virksomhedernes syn på deres samarbejdspartnere Sammenstiller man spørgsmålet om virksomhedernes syn på universiteternes erhvervsfokus med de universiteter, virksomhederne faktisk samarbejder med, er billedet overordnet positivt. Her er CBS, Roskilde Universitet (RUC) og IT-Universitetet dog udeladt, da de har for få samarbejdspartnere til, at det er muligt at lave fornuftig statistik på spørgsmålet.

35 SIDE 33 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Virksomhedernes syn på erhvervsorienteringen hos de universiteter de har et samarbejde med < Aalborg Universitet Meget god Syddansk Universitet Danmarks Tekniske Universitet Aarhus Universitet Københavns Universitet God Hverken eller Mindre god Aalborg Universitet er det mest populære universitet, når man sammenholder spørgsmålet om, hvilket universitet man samarbejder med, med spørgsmålet om, hvad man synes om universitetets evne til at orientere sig mod erhvervslivet. Næsten 90 pct. af virksomhederne, der samarbejder med Aalborg Universitet, har svaret, at Aalborg Universitet har en god evne til at orientere sig mod erhvervslivet, heraf har næsten 50 pct. svaret, at de har en "meget god" evne til at orientere sig mod erhvervslivet. Det gælder kun for 27 pct. af dem, der samarbejder med DTU, og for 23 pct. af dem, der samarbejder med Syddansk Universitet. Dårlig Spørgsmål Spørgsmålet mellem universitetssamarbejde og virksomhedens syn på universiteternes erhvervsfokus er krydset. Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august 2008 Rettighederne skal være på plads De virksomheder, der har et forskningssamarbejde med universiteterne, er i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn om, hvad der kunne forbedre samarbejdet med universiteterne. Svarene viser, at der i dag er meget alvorlige problemer med håndteringen af IPR (Intellectual Property Rights) i forskningssamarbejdet med de danske universiteter.

36 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 34 Rettighedernes betydning for forskningssamarbejdet > Spørgsmål Vil større sikkerhed for virksomhedens ret til eksklusivt at udnytte forskningsresultater skabt i samarbejde med universiteterne forbedre samarbejdet? Kilde DI spørgepanel. Survey blandt 300 virksomheder. Gennemført i august 2008 Slet ikke I meget ringe grad 3 pct. 3 pct. I ringe grad 10 pct. I nogen grad 20 pct. I høj grad 26 pct. I meget høj grad 38 pct. Mere end 80 pct. af de virksomheder, der har samarbejdet med et dansk universitet, mener, at større sikkerhed for, at virksomheden kan opnå ret til eksklusivt at udnytte forskningsresultater skabt i samarbejde med universiteterne, kunne forbedre samarbejdet. Knap 40 pct. af dem anførte, at forbedrede rettighedsforhold i "meget høj grad" vil forbedre samarbejdet. Spørger man de 50 mest FoU-aktive virksomheder, er problematikken i forhold til IPR endnu større. Her svarer 90 pct., at større sikkerhed vil forbedre samarbejdet, og næsten 60 pct. angiver, at det i "meget høj grad" vil forbedre samarbejdet. Selv i virksomheder med egne juridiske kompetencer og større 'økonomisk power' opleves der således betydelige problemer med IPR-aftaler. Den klare tendens, som besvarelsen af spørgeskemaet viser, underbygges i høj grad af de kvalitative interviews. Her peger et betydeligt antal af virksomhedslederne på, at universiteternes håndtering af IPR er en væsentlig barriere for indgåelse af samarbejdsaftaler. Det er værd at hæfte sig ved, at respondenterne i interviewene peger på, at problemerne med at komme frem til en aftale om håndtering af IPR i særlig grad gælder for DTU. Forskningssamarbejde mellem virksomheder og universiteter er en vigtig kilde til øget privat forskning. Det er også set i dette lys stærkt bekymrende, at virksomhederne oplever så omfattende problemer med at komme frem til aftaler om håndteringen af rettighedspørgsmålet i samarbejdet med universiteterne.

37 SIDE 35 Danmark tilbage på vidensporet DI ANALYSE Flere virksomheder har ligefrem påpeget, at problemerne med etableringen af en samarbejdsaftale har været så store, at man har fravalgt at etablere samarbejdet. Det forventede "udbytte" har simpelthen ikke stået mål med den indsats, der skulle ydes for at forhandle aftalen på plads. Konkret efterspørger virksomhederne, at universiteterne får bedre indsigt i og forståelse for de præmisser, virksomhederne opererer under ved kommercialisering af et forskningsresultat Det gælder blandt andet: >> omfanget af videreudvikling af forskningsresultaterne for at bringe en opfindelse ud på markedet >> den risiko der er for, at opfindelsen ikke fører til et nyt eller forbedret produkt, f.eks. fordi det viser sig, at opfindelsen ikke lever op til forventningerne, eller fordi det nye eller forbedrede produkt ikke slår igennem på markedet >> de store omkostninger, der ofte er forbundet med videreudvikling eller markedsføring af det nye eller forbedrede produkt >> at IPR kun er en begrænset del af et nyt produkt, som i øvrigt er baseret på en betydelig FoU-indsats, herunder eventuelt anden IPR >> manglende forståelse for virksomhedernes ønske om at opnå sikkerhed for at kunne sikre sig rettigheder til de forskningsresultater, der kommer ud af et samarbejdsprojekt De modelkontrakter, der netop er formuleret af det såkaldte Johan Schlüter-udvalg, kan medvirke til at lette forskningssamarbejdet mellem universiteter og virksomheder. DI har deltaget aktivt i udvalgsarbejdet og har bl.a. lagt stor vægt på, at det med modelkontrakterne fastslås, at virksomhederne inden for sit udnyttelsesområde som udgangspunkt skal have ret til at udnytte al den IPR, der kommer ud af et samarbejdsprojekt med et universitet. Universiteterne skal have en fair pris for deres IPR, men det er vigtigt, at denne også afspejler den indsats og de risici, der for virksomheden er forbundet med kommercialiseringen af forskningsresultatet. Usikkerheden i forhold til vurderingen af værdien af et forskningsresultat er ofte så stort, at det kan sammenlignes med en lodseddel. Nogle gange vinder den ene part på handlen, andre gange er det den anden. Det er således vigtigt, at man holder fast i det sigte, der var med ændringen af forskerpatentloven, hvor universiteterne fik retten til at overtage udnyttelsesretten til forskernes resultater. Formålet var først og fremmest

38 DI ANALYSE Danmark tilbage på vidensporet SIDE 36 at sikre, at universiteternes forskningsresultater nyttiggøres gennem anvendelse i virksomhederne og altså ikke, at universiteterne skulle tjene penge på det. DI anbefaler Johan Schüter-udvalgets modelkontrakter løser ikke problemet alene. Der er også behov for en holdningsændring på universiteterne, herunder en bedre forståelse for virksomhedernes præmisser for kommercialisering af IPR. DI anbefaler, at der for alvor tages hånd om de hindringer, håndteringen af IPR har skabt for samspillet mellem universiteter og virksomheder.

39

40 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk