Skabelon til udviklingsplan for Gåsetårnskolen

Transkript

1 Skabelon til udviklingsplan for Gåsetårnskolen Der er 14 effektmål i udviklingsplanen, som skal være tydelige på skole- eller afdelingsniveau Effektmål 1, 3, 4, 5, 6, 8, 9 og 10 skal beskrives på skoleniveau. Effektmål 2, 7, 11, 12, 13 og 14 beskrives på afdelingsniveau. indsatserne er beskrevet på skoleniveau, da de gælder for alle afd. Opfølgningsplanerne for november 2017 og maj 2018 bruges som udgangspunkt for beskrivelse af indsatser/handlinger herunder også status på indsatser. 1. Effektmål: Andelen af elever, der går i folkeskolen i Vordingborg Kommune stiger (Nastasia) Status på indsatser: Målet fra udviklingsplanen på Gåsetårnskolen er at andelen af distriktets elever i 2017 i 0. klasse er mindst 84% er 83,9% indskrevet på Gåsetårnskolen i 0. klasse. Der arbejdes med at brobygningsaktiviteterne jf det kommunale årshjul kan medvirke til, at en endnu større del af distriktets elever vælger folkeskolen. Data : August 2018 er 82% fra eget distrikt indskrevet på Gåsetårnskolen i 0. kl. Mål: Andelen af elever, der går på Gåsetårnskolen stiger til 85% i Nye indsatser: Vi følger planen for brobygning mellem skoler og børnehaverne, men vil derudover have særlig fokus på: Fælles folder for børnehaveklasserne, som kan uddeles på det første møde i børnehaverne. Folderen udarbejdes i fællesskab i et samarbejde mellem børnehaveklasselederne. Vi vil arbejde på at få et samarbejde i stand med børnehaverne, hvor det er muligt at afdelingslederne, børnehaveklasselederne, skoleklub-medarbejderne kan deltage i børnehavernes forældremøde i efteråret. Personalet i skoleklubberne skal med i åbent hus arrangementerne. Der kan evt. også arbejdes på en afkortning af skoledagen for børnehaveklasseeleverne til kl , såfremt dette kan blive ressourceneutralt. 1

2 2. Effektmål: Resultaterne af sprogvurdering i 0. klasse ligger på landsgennemsnit i 2020 (Stephen) Status på indsatser: Testperioden for sprogvurderingen er november måned. Nedenstående resultater er derfor fra Særlig indsats er lavet via brobygningsforløbet i 0. klasse. Ørslev 4,2 8,3 87,5 0 Marienberg 4,2 16,7 79,2 0 Kastrup 9,4 6,3 84,4 0 Iselinge Nationale normtal Særlig indsats Fokuseret indsats generel indsats ikke placeret Skolen arbejder med sprogstimulering på afdelingsniveau og via brobygningsaktiviteter. Der prioriteres ekstra resurser til sprogstimulering for de elever, der har et særligt behov. Vi har særlig opmærksom på Iselinge og Kastrup, så andelen af elever i den lavest gruppe falder. Vi bruger den viden, vi har fra børnehaverne, til en skærpet indsats fra skoleårets start. 2

3 Data : 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 Ørslev Marienberg Kastrup Iselinge 3,8% 7,5% 86,8% 1,9% Naionale normtal 5, 10, 85, 0, Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Resultaterne af sprogvurdering i 0. klasse ligger på landsgennemsnittet 2020 At 85% eleverne i slutningen af skoleåret ligger i generel indsats 1. klasse -sprogvurdering: Gruppetesten tages i mindre grupper i slut november og i midten af marts. I deccember afholdes sparrings-møde på resultaterne sammen med børnehaveklasseleder, læsevejleder, afdelingsleder samt tale-høre konsulent. Børnehaveklasseleder indkalder til møde ved skoleårets start til begge feedbackmøder i december og april. 3. Effektmål: Andelen af elever, der aflægger prøve i alle fag stiger til 95%. Status på indsatser: I 2016 gik 79, 6 % til prøve i alle fag. I 2017 gik 82,9% til prøve i alle fag. I skoleåret 2017/18 analyseres gruppen af elever, der er i den gruppe der kan tænkes at skulle til prøve på særlige vilkår, samt de elever der evt. skal fritages fra enkelte prøver. Vi får dermed et overblik over årsagerne til, at de enkelte elever ikke går til samtlige prøver. Vi kan dermed i langt højere grad målrette vores særlige indsatser for de elever og tage højde for de rammer, der skal til for, at de kan gå til prøve. Rammerne kan eksempelvis være: skriftlige prøver i mindre lokale, oplæsning af tekststykker fra kendt lærer, ekstra tid, samtaler før og efter prøver. 3

4 Indsats kan eksempelvis være: små hold med ekstra støtte til synopsis-skrivning, små hold med eksamenstræning til elever med psykosociale problemstillinger, prøveforberedende faglige forløb. Prøvebekendtgørelse af Januar 2018 har ændret vilkårene, således at færre elever har mulighed for at blive fritaget fra prøver Data : Antal elever der har aflagt prøve i bundne fag svinger mellem 92,2%-96,5% Fortsat fokus på ekstra støtte til synopsis skrivning og eksamensforberedelse der kan være med til at hjælpe elever med psyko- og sociale problemstillinger, samt to-sprogede elever. 4. Effektmål: Karaktererne i alle prøver ligger som minimum på landsgennemsnittet, set i forhold til den enkelte skoles socioøkonomiske reference (Mai-Britt) Status på indsatser: - 0,2 samlet gennemsnit Fag Fagdisciplin Forskel Dansk Læsning -0,4* Mundtlig -0,1* Retskrivning -0,8 Skriftlig -0,5 Engelsk Mundtlig 0,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 0,3 Matematik Matematisk problemløsning -0,1* Matematiske færdigheder -0,9* Særlig indsats i matematik (tælle/regnestrategier) og i sproglig dimension i alle fag. Særlig indsats i matematik med fokus på overgange mellem faserne, prioritering af matematik, forældreinddragelse i matematikforløb. 4

5 Særlig indsats omkring brobygning i naturfag. Fokus på overgangen mellem natur og teknologi i indskoling/mellemtrin og biologi, fysik/kemi, geografi i udskolingen. Der afholdes to møder med 9. klasses lærere med gennemgang af prøvebekendtgørelse, krav og forventninger til elevernes kompetencer til prøveaflægning. Der laves en konkret handleplan for forløbet frem til prøverne for hvert fag. Vi skal have større forventninger til elevernes deltagelse i prøverne. Vi har særligt fokus på prøveformerne og deres struktur. Vi har ligeledes fokus på sproglige mål i alle fag i de kommende to skoleår. Data : Fag Fagdisciplin Forskel Dansk Læsning -0,3 Mundtlig 0,0 Retskrivning -0,8* Skriftlig -0,6* Engelsk Mundtlig 0,5 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig -1,4* Matematik Matematisk problemløsning -1,6* Matematiske færdigheder -0,9* 5. Effektmål: Gennemsnit i karaktererne i dansk stiger løbende frem til år 2020 med udgangspunkt i 5,6 i 2016 (Katrina) Status på indsatser: I maj 2017 er indberettet 6,1 Som effekt 4. 5

6 Forventer stigning til 6,5 i 2020 Data : Fag Fagdisciplin 16/17 17/18 Dansk Læsning 5,92 4,63 Mundtlig 7,49 7,25 Retskrivning 5,91 5,11 Skriftlig 5,63 5,20 Læsning: I det kommende skoleår skal eleverne på 8+9. årgang have læst 3 (mindre) hovedværker, som ikke er pensumrelateret og opgives til eksamen (Litteratur-rouletten) I det kommende skoleår skal eleverne på 8+9. årgang have minimum 30 min. om ugen, ud fra de timer som danskfaget har til rådighed, sat af til læsning. Mundtlig: I det kommende skoleår har 9 af 8+9. årgang fremlagt fagligt relateret stof og materiale 5 gange for klassen eller anden forsamling. (Deadlines er lærerbestemt). Ét forløb på årsplanen skal have en klar mundtlig profil. Retskrivning: I det kommende skoleår skal eleverne på 8+9. årgang præsenteres for koncentreret retskrivnings-træning, minimum én time om ugen, ud fra de timer som danskfaget har til rådighed. Diktater og webprøver er ikke en del af dette, men ligger udover. Skriftlig: I det kommende skoleår afleverer 9 af 8+9. årgang deres skriftlige arbejde til tiden og læreren giver mundtlig og/eller skriftlig feedback på samme opgaver. (Deadlines er lærerbestemt). I det kommende skoleår har 95% af 8+9. årgang afleveret min. 5 genrebestemte skriftlige produkter og modtaget både en summativ og formativ evaluering af elevens faglærer, og en fagkollega, af ovennævnte opgaver. Generelle betragtninger til ovenstående effektmål: 6

7 Tid til feedback / feedforward ift. til at rette og vejledning. Finde balancen mellem summativ og formativ evaluering. Skabe en kultur på årgangene hvor man afleverer sine ting og deltager i de skriftlige fremstillinger. Facilitere et professionelt læringsfællesskab, hvor man vidensdeler og feedbacker på tværs af egne elevers skriftlige produktioner (2.opinion og en opfølgning på evt. forskelle der måtte være i karakteren) Skabe en kultur hvor eleverne har lyst til at læse frivilligt og kan anbefale litteratur til hinanden. Facilitetere elevernes lyst til at læse frivilligt og præsentere dem for litteratur som kan gøre dem nysgerrige. (Struktureret frilæsning og træning med et dannelseselement) Faciliterere et miljø og kultur på årgangen, hvor eleverne er trygge ved at deltage mundtligt i undervisningen. Facilitere et klassemiljø hvor eleverne er trygge og kan fremlægge fagligt stof. Skabe en kultur hvor man anderkender hinandens mundtlige og skriftlige fremstillinger Øget professionelt læringsfællesskab blandt kollegaer, og årgangssamarbejde, med fokus på at effektmål udføres i praksis, evt. med opfølgning af team-kordinator. Der er en tendens til i udskolingen at fokuserer meget på den formidlende mundtlighed i danskfaget. Faciliterere en undervisning der har fokus på at undervise i mundtlighed (kompetencemål som tit glemmes eller underprioritereres) Grundet sammenlægninger er 7. klasse er udfordret i mundtlig deltagelse da det faktum at de samles i Vordingborg skaber en del utryghed for mange elever dette kan måske skabe en kultur/fastlåsthed der følger med over i 8 og 9. klasse. Overvejelser til dette: Originale stamklasser i 7. klasse med rolig udfasning til nye klasser i løbet af året. 6. Effektmål: Gennemsnit i karaktererne i matematik stiger løbende frem til år 2020 med udgangspunkt i 5,62 i 2016 (Peter) Status på indsatser: I maj 2017 er indberettet 5,8 Som effekt 4. Forventer stigning til 6,4 i 2020 Data : Fag Fagdisciplin 16/17 17/18 Matematik Matematisk problemløsning 5,91 4,92 Matematiske færdigheder 6,18 5,76 7

8 Skolen har i det kommende skoleår valgt at tildele særlige ressourcer til en praksisvejleder i matematik. Alle matematiklærer i udskolingen skal mindst én gang i skoleårets forløbet i samarbejde med matematik praksisvejledere gennemgå testresultater på elever, der ikke præsterer som forventet m.h.p. at der iværksættes særlige forløb for disse elever. 7. Effektmål: Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik stiger til landsgennemsnittet (Anne) Status på indsatser: Skolen arbejder på, at så stor en del af eleverne gennemfører de NT. Der skal vægtige grunde til, at en elev bliver fritaget for NT. En stor gennemførselsprocent vil have indflydelse på det samlede resultat. Skolen arbejder målrettet med testmiljøet. Det vil sige de rammer der skal til for at lærere og elever har de bedste forudsætninger for at gennemføre testen. Dette bl.a. ved at der informeres til alle teammøder af udvalgte medarbejder med særlige kompetencer. Herudover er der ved gennemførsel af alle test mulighed for at få bistand fra en vejleder. Der er generelt et øget fokus på, at eleverne får kendskab til testen og hvad der skal til for at gennemføre Dansk: Indsats på kommende 3. klasse Marienberg og Ørslev Turbuhold for middelgruppen i dansk på alle årgange Turbuhold for middelgruppen i matematik på alle årgange. Data : Se særskilt bilag. : Resultatet i de nationale test i dansk og matematik skal stige til landsgennemsnittet i 2019/20 ( /2018) Indsats: Skolen arbejder fortsat målrettet med testmiljøet. Det vil sige de rammer, der skal til, for at lærere og elever har de bedste forudsætninger for at gennemføre testen. Brobygning, den sproglige dimension 0. og 1. klasse Den sproglige dimension årgang Brobygning Tælle/regne strategier årgang Kommunikationskompetence, ipad som skriveredskab, fortsætte fokus på tælle-regne strategier årgang 8

9 Ovenstående forløb ligger i et årshjul. Matematik- og læsevejledere er inddraget og har ansvar for at udarbejde rammekontrakter for forløbene. 8. Effektmål: Andelen af uddannelsesparate elever i 8. klasse stiger frem til 2020 (Katrina) Status på indsatser: : Maj 2018 Skolen har fra skoleåret 2017/2018 indført en ny systematik, som medfører en ensretning for vurderingen, samt et overblik over årsager og handlemuligheder. Der udarbejdes en handleplan for ikke uddannelsesparate elever, hvorefter der sættes ind med konkret opfølgning. Indsatser i handleplanerne for de enkelte elever indgår i skolens årshjul (klasseforum, dialogmøder, kobling til De Gyldne 8 ift. personlige og sociale kompetencer mv.) (Handleplan er tilsendt fagsekretariatet) Maj 2018: UPV, 8. klasse Skole/år 2015/ / /2018 Elever IUP IUP% Elever IUP IUP% Elever IUP IUP% Gåsetårnskolen % % % I alt % % % På mødet: Hvad har skolens arbejde med ensretning for vurderinger betydet? Har det f.eks. haft en betydning for tidligere/mere fokuseret indsats? Hvordan arbejdes der helt konkret med handleplanerne for de enkelte elever? Hvordan går det med opfølgningen på handleplanerne for de enkelte elever? Hvem har ansvaret for opfølgningen ml. 8. og 9. klasse? Referat: UPV er blevet en del af klasseforum i udskolingen. Fast proces i 7., 8. og 9. klasse. På første klasseforum i 7. klasse fokus på hvad det er for en klasse og hvem man skal være særlig opmærksomme på ift. progression, udfordringer mv. Dialog omkring organisering af klasseledelse mv. På næste klasseforum i 7. klasse, dvs. fra vinterferien og resten af skoleåret i 7. klasse, opfølgning på elevfravær, skolens fraværsprocedure og hvad man skal være opmærksom på ift. UPV i 8. klasse. På første forum i 8. klasse UPV samt opmærksomhed på hvad man kan gøre ift. faglige løft af de elever, der har behov for det men også drøftelse omkring sociale og personlige kompetencer og dialog med forældrene omkring dette. 9

10 Til skole-hjem samtalerne orienteres forældrene, hvis det forventes, at deres børn vurderes ikke-parate og det drøftes, hvad man så skal være opmærksom på. På 2. runde klasseforum på 8 årgang, tages det op hvordan det er gået og om der noget der skal revurderes (indsatser, dialogmøder mv.). Opmærksomhed på prøveforberedelse hos både elever og lærere. Der skal etableres et klasseforum på 9. årgang, som handler om hvordan der følges op på de elever, der vurderes ikke-parate. Det opleves, at der er forskelligheder i vurderingskriterier. Forslag om samarbejde med UU omkring mere vejledning og rådgivning og gruppevejledning. Ny erhvervsrettet linje med fokus på det praktiske. De Gyldne 8 indgår i vurderingen 57,3 % Indsatser: 6 i % i i % i 2020 Data : Se tabel ovenfor 70 % af 8. klasseseleverne skal være uddannelsesparate i skoleåret I praksis: Både elever og forældre på 9. årgang skal orienteres om og have kendskab til hvad begrebet og målene for uddannelsesparathed omfatter, samt hvad mulighederne er for eleverne, hvis de bliver erklæret ikke uddannelsesparate. Vi skal have fokus på at få nedbragt elevernes fravær som i sms-ordning. Kontinuerligt arbejde i klassen med målene omkring uddannelsesparathed Tegn på effekt/forankring: Forældrene ved hvad der kræves for at blive uddannelsesparat. 10

11 Elevernes fravær falder. Eleverne er dagligt opmærksomme på, hvad der forventes af dem i skolen. Elevernes karakterer stiger. 9. Effektmål: Andelen af uddannelsesparate elever i 9. klasse stiger frem til 2020 (Katrina) Status på indsatser: : Maj 2018 Som effektmål 8. Maj 2018: UPV 9. klasse Skole/år 2015/ / /2018 Elever IUP IUP% Elever IUP IUP% Elever IUP IUP% Gåsetårnskolen % % I alt % % Se i øvrigt under effekt 8. Referat: Fokus på prøveafvikling. Der investeres PLC ressourcer og tættere opfølgning i de elever der halter fagligt ift. UPV. Den ene vejleder kører særskilte hold for to-sprogede og den anden hjælper ude i klasserne. Ikke UPV: 43% Indsatser: 6 i % i % i

12 80 % i 2020 Data : Se tabel ovenfor 75 % af 9. klasseseleverne skal være uddannelsesparate i skoleåret I praksis: Både elever og forældre på 9. årgang skal orienteres om og have kendskab til hvad begrebet og målene for uddannelsesparathed omfatter, samt hvad mulighederne er for eleverne, hvis de bliver erklæret ikke uddannelsesparate. Vi skal have fokus på at få nedbragt elevernes fravær som i sms-ordning. Kontinuerligt arbejde i klassen med målene omkring uddannelsesparathed Tegn på effekt/forankring: Forældrene ved hvad der kræves for at blive uddannelsesparat. Elevernes fravær falder. Eleverne er dagligt opmærksomme på, hvad der forventes af dem i skolen. Elevernes karakterer stiger. 10. Effektmål: Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse eller en EUX stiger fra 23% i 2016 til 3 i 2020 (Bettina) Status på indsatser: Der arbejdes generelt med at alle elever går videre til en ungdomsuddannelse. Her står samarbejdet med UU centralt, hvor bl.a. uddannelsesdagen bidrager til at give 8. årgang et godt indblik i de forskellige erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser generelt. Ligesom Skills også er en årlig begivenhed, vores elever deltager i og som der arbejdes med før og efter i skolen. Det er vores hensigt på sigt at styrke samarbejdet med både erhvervsliv og erhvervsskolerne ved at indgå i forpligtende samarbejder. Af tiltag der er i støbeskeen kan bl.a. nævnes virksomhedsadoption, erhvervslinje som en af linjerne i udskolingen med tilhørende praktikordninger, udvidet brobygningsforløb med ungdomsuddannelserne. Allerede på mellemtrinnet besøger alle elever på 6. årgang erhvervsuddannelserne. Dagen er organiseret, så eleverne inden besøget får mulighed for at vælge hvilken linje/fagområde de vil afprøve. På selve dagen undervises eleverne på 12

13 erhvervsskolen og af erhvervsskolelærere. På den måde får eleverne tidligt i skolegangen et kendskab til erhvervsuddannelserne og hvad de kan tilbyde. Data : 23 % (Kommunalt måltal efter 10.kl) Her skal skolen beskrive hvordan der arbejdes målrettet med at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Udskolingen skal arbejde målrettet med dette punkt. I kommende skoleår skal eleverne på deres linjefag have minimum 1. besøg hos/af en eller flere fra det praktiske erhvervsliv, der har decideret relevans til pågældende linje. Fremadrettet skal alle udskolingens linjer også have både et uddannelses- og et erhvervsrettet perspektiv. 11. Effektmål: Andelen af elever, der svarer i den bedste kategori, i alle fire spørgsmål, i den nationale elevtrivsel stiger med 1 (Nastasia) Status på indsatser: : Maj 2018 Der arbejdes systematisk med skolens børnesyn og De Gyldne 8 ved alle klasseforum med udgangspunkt i den enkelte klasse/årgangsteam. Klasseforum er et møde der holdes med deltagelse af klassens faste personale, vejledere og ledelsen. Der afholdes klasseforum 2 gange om året. På Møderne er der en fast dagsorden, som bl.a. indeholder gennemgang af klassens faglige resultater. Herudover drøftes også klassens resultater i trivselsmålingen og hvordan der kan arbejdes med den i teamet/ på klassen. Maj 2018: Data fra 2017: Kastrup Marienberg Iselinge Ørslev Social trivsel 49 % 53 % 50 % 60 % Faglig trivsel 24 % 32 % 26 % 49 % Støtte og inspiration 5 % 11 % 5 % 13, % Ro og orden 24 % 28 % 26 % 46 % På mødet: Hvad er status på skolens arbejde med trivsel, herunder klasseforum og De Gyldne 8? Referat: Afvikling af spørgeskemaet: Fokus på at læreren vejleder eleverne og hjælper til at oversætte spørgsmålene og svare på skemaet. 13

14 Særligt mellemtrin har været i fokus, fordi der har været et afsmittende effekt ift. højt sygefravær. Der arbejdes systematisk på at etablere et kvarters læsebånd og derudover med de klasser, hvor der har været behov for en særlig indsats. Trivselscoaches er involveret og der er skabt et tæt samarbejde med sundhedsplejersken, så der hurtigt kan sættes ind. De Gyldne 8 sættes i tale allerede for nye skolestartere, også i forhold til samarbejdet og forventningerne til forældrene, og er også en fast del af klasseforum. Der er ikke en ensartet og tydelig skolekultur og der er et potentiale i at udbrede, at De Gyldne 8 er grundlaget for skolens børnesyn og evt. følge årshjulet for De Gyldne 8 tættere. Der har været en ændringer i formen på personalemøderne, så der bliver noget for alle. Møderne struktureres efter temaer, som også er indeholdt i grundsynet i De Gyldne 8. Det har også været et tema ift. vikarerne. Vi følger op på de Gyldne 8 i september Det er særligt positivt at Ørslev klarer sig så godt i undersøgelsen. Data : Kastrup Marienberg Iselinge Ørslev Social trivsel 56 % 59 % 54 % 54 % Faglig trivsel 32 % 27 % 28 % 49 % Støtte og inspiration 11 % 15 % 7 % 13 % Ro og orden 31 % 29 % 28 % 35 % 12. Effektmål: Andelen af elever i 5. klasse, der oplever at have det godt stiger fra 4 i 2016 til 6 i 2020 (Bettina) Status på indsatser: Gåsetårnskolen arbejder på alle årgange med De gyldne 8. De gyldne 8 er navnet på otte forventninger vi som skole, har til vores elever. Otte kompetencer, vi mener spiller en hel central rolle i menneskers liv for, at de bliver livsduelige, og kan indgå i stærke sociale relationer og gode arbejdsfællesskaber. Skolen har udarbejdet en taksonomi for hver af de 8 mål for eleverne. Med denne taksonomi kan der målsættes for hver enkelt elev og for fællesskabet. Typisk arbejdes der i en periode med en til tre mål for klassefællesskabet. 14

15 10 Hvordan har du det for tiden? I skolen? % 56% 55% 48% 4 36% 4 42% % 15% 12% 9,1% 5,3% 4,2% 0,0 0,0 0,0 Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimelig godt Jeg har det ikke så godt Jeg har det slet ikke godt Gåsetårnskolen, Iselinge (Antal svar: 48) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Gåsetårnskolen, Kastrup afdeling (Antal svar: 22) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Gåsetårnskolen, Marienberg (Antal svar: 25) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Gåsetårnskolen, Ørslev (Antal svar: 19) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Data : % 36% Hvordan har du for tiden i skolen? 7 62% 51% 5 38% 26% Rigtig godt Rimelig godt Jeg har det ikke så godt 11% 3% 2% 3% 4% Iselinge Kastrup Marienberg Ørslev Jeg har det slet ikke godt De voksnes relation til eleverne er vigtig. Der vil blive arbejdet på at styrke klassefællesskabet, så alle elever følger, at de er med i et fællesskab, der styrker trivslen. 15

16 Alle elever får en kontaktperson (se også effektmål 13 nedenfor). Kontaktpersonen er enten en af klassens lærere eller en af klassens pædagoger. Kontaktpersonen gennemfører en elevsamtale to gange årligt, hvor der spørges ind til elevens trivsel. Klassens lærere/pædagoger vil i samarbejde med både eleverne og forældrene arbejde på at styrke trivsel og fællesskab bl.a. via læringsforløb ud af huset, hytteture med overnatning mv. 13. Effektmål: Andelen af elever i 5. klasse, der har mindst 1) en ven at tale med 2)en voksen at tale med stiger fra 75% i 2016 til 9 i 2020 (Bettina) Status på indsatser: Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? % 79% 7 65% 72% % 14% 2 13% 11% 11% 8, 4,5% Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Gåsetårnskolen, Iselinge (Antal svar: 48) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Gåsetårnskolen, Kastrup afdeling (Antal svar: 22) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Fuld rapport, 2016/2017, Grundskole, Mellemtrin, 5 klasse 2016/2017 Gåsetårnskolen, Marienberg (Antal svar: 25) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Gåsetårnskolen, Ørslev (Antal svar: 19) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Side 8 af Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? 9 88% 89% 8 82% 7 65% % % 12% 6,3% 5,3% 5,3% 4,5% 0,0 Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Gåsetårnskolen, Iselinge (Antal svar: 48) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Gåsetårnskolen, Kastrup afdeling (Antal svar: 22) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Gåsetårnskolen, Marienberg (Antal svar: 25) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Gåsetårnskolen, Ørslev (Antal svar: 19) - Klassetrin (5) - Alder (Alle) Føler du dig ensom? % 88% 84% 73% 7

17 Data : Har du en ven/veninde at kunne tale med? 88% 79% 72% 62% % 2 21% 9% 4% 8% 3% Ja flere Ja en enkelt Nej ingen Iselinge Kastrup Marienberg Ørslev Har du nogle voksne at tale med, hvis der er noget der gør dig ked af det? 71% 93% 83% 85% 27% 14% 15% 7% Ja flere Ja en enkelt Nej ingen 2% Iselinge Kastrup Marienberg Ørslev 3% Alle elever får en kontaktperson. Kontaktpersonen er enten en af klassens lærere eller en af klassens pædagoger. Kontaktpersonen gennemfører en elevsamtale to gange årligt, hvor der spørges ind til elevens trivsel herunder venskaber. 17

18 Hvis en elev ikke har en ven, hjælper kontaktpersonen med at igangsætte en proces m.h.p. at fremme venskaber mellem børnene. 14. Effektmål: Flere forældre oplever, at de bliver inddraget i skolens arbejde med deres barns trivsel og udvikling (Anne) Status på indsatser: Vi skal arbejde med bevidst brug af forældre- og elevintra og øget kommunikation til forældrene. Der skal udarbejdes en plan for kommunikation til forældrene vedr. minuddannelse Data : Vi har i skoleåret udarbejdet en kommunikationsplan omkring både den skriftlige og mundtlige kommunikation med forældrene. Klassens lærere/pædagoger informerer forældrene på det første forældremøde i skoleåret omkring skiftet til brugen af MinUddannelse. Ledelsen sørger for at det samme bliver meldt ud til forældrene på intra. Vi er opmærksomme på problematikken omkring forældre, der af forskellige årsager ikke læser den digitale kommunikation. Status på udvalgte indsatser i udviklingsplanen Status på ledelse tæt på: Hvordan arbejder skolen med ledelse tæt på ift. de opgaver der skal løftes og hvordan har det virket? Giv gerne konkrete eksempler. : Afdelingsledere deltager i de teammøder, hvor der drøftes udvikling. Der afholdes ugentlige møder mellem ledelse og teamkoordinatorer. 18

19 Der afholdes to årlige klasseforum med lærere omkring den enkelte klasse. Her drøftes bl.a. nationale testresultater, elevfravær, trivselsmålinger, prøvestillasering. Ledelsen deltager i fagudvalg i dansk og matematik, hvor Bent Lindhardt og Lena Bullow også er tilknyttet. Maj 2018: På mødet: Beskriv status for jeres udvalgte indsatser i udviklingsplanen. Referat: På fagteammøderne holdes møder, som der har været stor tilfredshed med. Også gerne fokus på brobygning, så der er et tydeligt fælles sprog. Organisationsstrukturen ændres, omkring hvem der mødes om hvad og hvorfor, så der skabes mere tydelighed og bedre ansvar- og rolleafklaring og bedre informationsflow. Også ift. skolernes afdelinger. I den forbindelse etableret PLC på skolen (også som et fysisk sted). I foråret arbejdes med professionelle læringsfællesskaber og datainformeret læringsledelse. I ugen op til skolestart afholdes en udviklingsdag, hvor teamene arbejder med handleplaner, for at sikre at der arbejdes systematisk med datainformeret læringsledelse og ledelse tæt på Status Fravær/trivselssamtaler på teamsamarbejde: Hvordan fungerer teams og hvordan arbejder teams i praksis? Giv gerne konkrete eksempler. : Der arbejdes med ledelse tæt på i de teams hvor der er noget som ikke fungerer optimalt. Rammen om det arbejde vil løbende blive mere struktureret i takt med at vi får de fornødne perspektiver i samarbejdet med Voxted/prof. Højskolen Absalon. Ny teamstruktur i udskolingen fra skoleåret 2017/2018. Der samarbejdes med Søren Voxted på at få de nye teams til at fungere bedre. Maj 2018: På mødet: Beskriv status for jeres udvalgte indsatser i udviklingsplanen. Referat: På mellemtrinnet er der sat ind med indsatser for de team, der har brug for en ekstra hjælp. Her er lavet en særlig plan for Iselinge afd. Uensartet kultur i teammøderne, også omkring at medarbejderne får samme forudsætninger for at mødes og samarbejde. Dette følges der op på med den nye temorganisering. Hvilke tiltag har I arbejdet med ift. kvalitetstilsyn og har det haft effekt? Der er fremsendt afrapportering til UVM. 19

20 Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejderne samt i overgangene Maj 2018: Et af udviklingsplanens målsætninger er at skabe mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere samt i overgangene. Vi er i gang med evaluering af årshjulet for brobygning og vil gerne have feedback fra jer, på de spørgsmål, som er sendt til jer: 1. I hvor stor udstrækning anvender I årshjulet? 2. Hvilke elementer af årshjulet fungerer godt (tid, sted, ansvarlig, deltagere)? 3. Hvilke elementer kan blive bedre? 4. Er der noget der slet ikke fungerer? 5. Hvad skal der til for at det kommer til at fungere optimalt (er der opgaver der mangler? Tider, deltagere eller steder der skal justeres)? 6. Har I modtaget nogle kommentarer eller gode forslag fra forældre, som bør tages med i det videre arbejde i evalueringen af brobygningsårshjulet? 7. Hvordan fungerer årshjulet i forhold til visitationsårshjulet (børn der eventuelt har behov for særlig støtte eller specialtilbud)? 8. Er der behov for at forvaltningen bidrager til dele af årshjulet (fælles annoncer om vigtige tidspunkter eller lign.)? Referat: Der er noget der falder ned mellem stolene i to de årshjul. Datoer stemmer ikke overens. Aktiviteterne for forældre til børnehavebørn er for omfangsrig. Tidligere mulighed for at komme i dialog med forældre i børnehaven (inden de har opskrevet deres børn til skole). I foråret ligger flere aktiviteter, men der er børnene allerede skrevet ind, hvor de skal gå. For mange forældreaktiviteter: måske én forældreaktivitet og én børneaktivitet. Det handler også meget om at brande skolerne i dagtilbuddene. Dagtilbudslederne skal klædes bedre på og børnene skal have flere timer på skolen. Der er en udfordring med at få PPV er rettidigt, så skolen kan få bedre overblik. Bedre forældrenetværk: Fx legepladsdage for at skabe bedre kendskab og tryghed. Forslag om at vurdere hvad det koster at genindføre første maj/juni-ordningen. Ekstra punkt: Elevfravær Maj 2018: Det nye udvalg har stort fokus på fravær hos elever og vil gerne drøfte det på det kommende dialogmøde med skolebestyrelserne. Referat: Især ulovlig fravær er højt. Der er skabt en ny struktur på opfølgning på elevfravær, også omkring hvordan og hvornår man registrerer. 20

21 Søren orienterede om at udvalget har bedt om et oplæg på hvordan man kan arbejde med fraværshåndtering. Administrationen undersøger dette og følger op. Næste skridt i arbejdet med opfølgning på udviklingsplanerne: Primo september 2018 kommer næste besøgsrunde. Her gennemgår vi alle 14 effektmål, med henblik på afrapportering til Udvalget for Børn, Unge og Familie i november. Denne dag vil vi gå mere i dybden med hvad I har gjort, og hvilke resultater I har opnået ift. de 14 effektmål og skolens udvalgte indsatser. Inden denne besøgsrunde skal medarbejdere og skolebestyrelse være involveret og skolen skal forberede sig på at evaluere udviklingsplanen (forvaltningen kommer med forslag til evalueringsdesign). 21