Regionplan FORSLAG til TILLÆG 15. Udvidelse af svineproduktion ved Særslev Bjergsted Kommune VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplan FORSLAG til TILLÆG 15 Udvidelse af svineproduktion ved Særslev Bjergsted Kommune VVM-redegørelse November måned 2005

2 Indhold Bemærk: Kapitel 1, 2 og 3 (afsnit 3.1) er indeholdt i Forslag til tillæg 15 til Regionplan Indhold Indledning Retningslinier Retningslinie Redegørelse VVM-Redegørelse Samlet vurdering og resumé Landbrugets lovgivning Beskrivelse af projektet Fysisk udformning Lokalisering Staldanlæg Gødningsanlæg Arealer til udspredning af husdyrgødning Væsentlige karakteristika Dyreenheder Husdyrgødning Harmoniareal Ejerkrav til areal Kumulativ effekt og husdyrtæthed i Vestsjællands amt Transport Anvendelse af rå- og hjælpestoffer Vandforbrug Energiforbrug Handelsgødningsforbrug Kemikalieforbrug Medicinforbrug Beskrivelse af projektets omgivelser Staldanlæg Spredearealerne ved Særslev-Skippinge og Hjembæk Spredearealerne ved Fårevejle Spredearealer på Dragsholm Slot Beskrivelse og vurdering af projektets miljøpåvirkninger Næringsstoffer Kvælstof Fosfor Vurdering af projektets miljøpåvirkninger Overfladevand Grundvand Ammoniak Påvirkning af naturarealer Andre miljøpåvirkninger Landskabelig påvirkning Fortidsminder og beskyttede jorddiger... 28

3 Støv Lugt Støj Animalsk affald Olie- og kemikalieaffald m.m Spildevand og afledning af overfladevand Øvrige forhold Sammenhænge mellem de overordnede og specifikke omgivelser Socioøkonomiske forhold afledt af projektet Socioøkonomiske forhold afledt fra miljøpåvirkningerne Alternativer Udvidelse op til 250 DE scenarie Alternativ teknologi Afsætning af gylle til biogasanlæg Andre muligheder for anvendelse af alternativ teknologi Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler Sammenfattende vurdering Amtsrådets forslag Beregningsmetoder/- modeller og litteraturliste...40 Bilagsliste (bilagene er samlet i særskilte rapporter) Bilag A Kort med beliggenhed af de 2 ejede ejendomme. Bilag B Kort med beliggenhed af ejendommene med lokaliteter og visualiseringspunkter. Bilag A Beliggenhedsplan med terrænkoter i luftfoto, før. Bilag B Beliggenhedsplan med terrænkoter i sort/hvid, før. Bilag C Beliggenhedsplan med terrænkoter i luftfoto, efter. Bilag D Beliggenhedsplan med terrænkoter i sort/hvid, efter. Bilag A Landbrugets byggeblad, beregning af DE og gødningsmængde, før. Bilag B Landbrugets byggeblad, beregning af DE og gødningsmængde, efter. Bilag A Spredearealer A-E. Bilag B Spredearealer F og G. Bilag C Spredearealer H. Bilag A Ruter til overførselsarealer F, G og H. Bilag A Biologisk undersøgelse af 2 naturtyper. Bilag A N og P udskilt ab dyr. Foderoptimering. Bilag B Beregning af kvælstofudvaskning, Simm IIIB, nudrift. Bilag C Beregning af kvælstofudvaskning, Simm IIIB, efter med forudsætninger. Bilag A Beregning af ammoniakfordampning fra stald, lager og mark, før. Bilag B Beregning af ammoniakfordampning fra stald, lager og mark, efter. Bilag C Beregning af ammoniakdeposition afstand for nedfald af 0,5 kg N fra stald. Bilag D Ammoniakdeposition på kort, afstand for nedfald af 0,5 kg N fra stald. Bilag E Beregning af ammoniakdeposition til naturområde fra stald og lager. Bilag F Beregning af ammoniakdep. (6,6 kg N/ha) til naturområde fra overførselsarealer. Bilag G Beregning af ammoniakdep. (7,3 kg N/ha) til naturområde fra overførselsarealer. Bilag H Beregning af ammoniakdep. (11,5 kg N/ha) til naturområde fra overførselsarealer. Bilag I Notat vedr. worst case scenario for ammoniakfordampning. FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 3

4 Bilag A Kort med visualiseringspunkter (fotostandpunkter) og synlighed af anlæg. Bilag B1 Visualisering ved punkt 1. Bilag B2 Visualisering ved punkt 2. Bilag B3 Visualisering ved punkt 3. Bilag A Lugtberegning. Bilag B Kort med lugtradius før og efter udvidelse. Bilag 3.6 Forslag til miljøgodkendelse fra Bjergsted Kommune. 4 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

5 1. Indledning Vestsjællands Amt offentliggør hermed Regionplantillæg 15 med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af svineproduktionen på ejendommen Særslevgård, Skippingvejvej 31, 4460 Snertinge, Bjergsted Kommune. Produktionen ønskes udvidet fra 142,7 dyreenheder (DE) til 432,7 DE. De 432,7 DE svarer til en produktion på smågrise og slagtesvin. Da der under behandlingen af sagen er vedtaget ændringer i bekendtgørelsen for reglerne for udregning af antal DE er der sket mindre ændringer i de oplyste DE i forhold til materialet fra 1. offentlige høring. Da husdyrproduktionen ønskes udvidet til mere en 250 DE, forudsætter projektet, at der udarbejdes VVMredegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og et regionplantillæg med retningslinie, der gennemfører arealreservationen i regionplanen. Planlægningen er gennemført i henhold til reglerne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (Samlebekendtgørelsen) med tilhørende ændringer. I perioden fra den 16. september til den 15. oktober 2003 blev der gennemført en offentlig høring, hvor amtet med en debatfolder indhentede ideer og bemærkninger til projektet. Amtet modtog 8 skriftlige indlæg med ideer og forslag. Der blev også afholdt offentligt møde på landbrugsejendommen den 27. september 2003 med ca. 20 deltagere. Ideer og bemærkninger er samlet i en særskilt hvidbog, og emnerne er for hovedpartens vedkommende behandlet i VVM-redegørelsen. Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret. Bjergsted Kommunens forslag til miljøgodkendelse er vedlagt som bilag til VVM-redegørelsen. Kommunens miljøtekniske beskrivelse og vurdering kan fås ved henvendelse til kommunen. Kommunen kan miljøgodkende produktionen under forudsætning af, at det sker i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 5

6 2. Retningslinier 2.1 Retningslinie Følgende retningslinie optages i regionplan : På landbrugsejendommen Særslevgård, Skippingevej 31, 4460 Snertinge, Bjergsted Kommune, matr. nr. 13a m. fl. Særslev By, Særslev kan svineproduktionen udvides op til 432,7 DE, svarende til smågrise fra 7-30 kg og slagtesvin fra kg. Der kan opføres ny stald på m 2 og etableres gyllebeholder på m 3. I en afstand af 300 meter fra produktionsanlægget (staldbygninger og gylletanke) må der ikke planlægges for nye boliger. 2.2 Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan for Vestsjællands Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6 stk. 3, nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) med tilhørende ændringer. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Der kan ikke foretages ændring af produktionen, udvidelse af produktionen ud over 432,7 DE eller ske ændring af udspredningsarealerne, uden at amtet forinden har foretaget en konkret vurdering af, om ændringen forudsætter en fornyet VVM-behandling. 6 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

7 3. VVM-Redegørelse 3.1 Samlet vurdering og resumé Særslevgård er beliggende i Bjergsted Kommune, imellem 2 mindre byer, Særslev og Skippinge. Der er i luftlinie ca. 1 km til hver by, og mere end 300 m til nærmeste enkelt liggende nabo. Særslevgård har i dag en husdyrproduktion på smågrise fra 7-30 kg og slagtesvin fra kg. Dette svarer til 142,7 DE. Der ønskes en udvidelse af husdyrproduktionen på Særslevgård til smågrise fra 7-30 kg og slagtesvin fra kg. Dette svarer til 432,7 DE. I forhold til debatoplægget med angivelse af 351,7 DE er projektet ændret til 432,7 DE. Ændringerne i DE skyldes et ønske fra ejer for at sikre at projektet vil være økonomisk bæredygtigt. Der er ligeledes foretaget ændringer i arealerne til udbringning af husdyrgødning som følge af indlæg i 1. offentlige høring. Dette betyder, at det oprindelige ønskede areal på Dragsholm Slot er taget ud af VVMredegørelsen, for at undgå udvaskning af næringsstoffer til EF-habitatområde Sejerø Bugt og Saltbæk Vig. Der er i stedet fundet andre arealer, som ikke afleder vand dertil. I VVM-redegørelsen er der foretaget beregninger på basis af 435,4 DE. Dette skyldes at beregninger er udført før den 1. august 2004, hvor der er trådt nye regler i kraft omkring beregninger af dyreenheder. Alle beregninger er dog på den sikre side, da antallet af dyreenheder er faldet med 2,7 DE, som følge af ændringerne. På ejers anden ejede ejendom, Lille Særslevgård, er der et sohold med produktion af 7 kg s grise, som efterfølgende overflyttes til Særslevgård. I denne forbindelse vil der ikke blive gennemført ændringer på Lille Særslevgård, og denne indgår ikke i VVM-redegørelsen. I forbindelse med udvidelsen af svineproduktionen ønskes der i tilknytning til det nuværende staldanlæg opført en ny smågrise/- slagtesvinestald på cirka m 2. Derudover ønskes der opført en ny gyllebeholder på m 3. I forbindelse med udvidelsen ønskes en gammel Protekta-stald med gulvudsugning nedlagt, både af hensyn til miljø og ejendommens samlede helhed. Særslevgård er beliggende i regionplanens områdetype jordbrugsområde. Jordbrugsområder er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Inden for en afstand på meter fra staldanlægget er der lokaliseret 8 mindre vandhuller samt 3 større søer. 2 af søerne er omgivet af mose og engarealer. Der er i redegørelsen foretaget en nærmere undersøgelse af 2 af disse naturtyper, der viser at begge er stærkt påvirket af næringsstoffer fra den hidtidige landbrugsdrift i området. De øvrige naturtyper vurderes også at være stærkt påvirket af næringsstoffer. Det vurderes at udvidelsen ikke vil give en væsentlig øget påvirkning af disse områder. Der er i alt 364 ha til rådighed for spredning af husdyrgødning fra projektet på Særslevgård. Harmonikravet for 435,4 DE er opfyldt. Arealkravet for produktionen på Særslevgård er opfyldt med ejet 152,9 ha. 27 % af harmonikravet er dækket fra anden ejet ejendom og 5 årig tinglyst forpagtningsaftale. FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 7

8 Alle spredearealerne afvander gennem kanaler til Lammefjorden som er en del af Isefjordssystemet. Projektet kan gennemføres uden en betydende udvaskning af kvælstof ved, at det nuværende sædskifte ændres, f.eks. ved at 27 ha omlægges fra korn til rødsvingel og græsefterafgrøder. Ved gennemførsel af projektet vil tilførsel af protein til dyrene blive optimeret, hvilket har nedsat indholdet af kvælstof i husdyrgødningen med 10 %. VVM-redegørelsen viser, at den ønskede udvidelse vil medføre, at der på bedriftens udspredningsarealer vil tilføres 89 kg fosfor mere end hidtil. Det vurderes på denne baggrund at der ikke er risiko for en væsentlig større belastning af Isefjorden med fosfor efter udvidelsen set i forhold til situationen før udvidelsen. På baggrund af de beregnede udvaskningsmængder vurderes det, at gennemførelse af udvidelsen, i den foreliggende form, ikke vil medføre en øget påvirkning af de berørte vandløb og kystvandes miljøtilstand. Områderne, hvor udbringningsarealerne er beliggende, er ikke udpeget som nitratfølsomme områder. Det vurderes, at udvidelsen ikke vil give anledning til en øget risiko for grundvandsforurening. Der er foretaget beregninger af ammoniak-depositionen fra udspredningsarealerne og fra stalde og lager. Samlet vurderes det, at en merpåvirkning af ammoniakkvælstof fra gennemførelse af projektet ikke vil give en betydelig forringelse af flora eller fauna på de berørte naturtyper. Det vurderes, at den forøgede fosfortilførsel til jorden vil kunne opbevares i jordens fosforpulje og således ikke udvaskes til miljøet. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil give en betydende merpåvirkning af fosfor på omgivelsernes natur og miljø. Produktionsanlægget er beliggende med god afstand til naboer. Der er ca. 300 meter til nærmeste nabobeboelse og ca. 1 km til nærmeste by. Alle afstandskrav i forhold til nabobebyggelse og offentlig vej er overholdt. Det vurderes, at udvidelsen ikke vil give anledning til en væsentlig merpåvirkning af støv, lugt eller støj og at udvidelsen dermed ikke vil medføre unødige gener for nabobeboelser. Det vurderes endvidere, at den nye stalds placering og udformning er hensigtsmæssig i forhold til de eksisterende bygninger og det omgivende landskab. Antallet af transporter til og fra ejendommen bliver reduceret med mere end 30 %. Dette skyldes, at gylle i fremtiden primært vil blive transporteret med lastvogn og at der vil blive produceret foder på ejendommen bl.a. ved brug af eget korn. Samlet set vurderes det at den ansøgte udvidelse af svineproduktionen på Særlsevgård, Skippingvejvej 31, 4460 Snertinge, Bjergsted Kommune kan ske i overensstemmelse med Regionplanens retningslinjer for grundvand, overfladevand og natur. Det er en forudsætning at produktionen drives efter de principper som ligger til grund for VVM-redegørelsens vurderinger. 3.2 Landbrugets lovgivning Projektet er omfattet af følgende lovgivning som er direkte landbrugsrelateret. 8 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

9 Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 med senere ændringer. Godkendelse af listevirksomhed (miljøgodkendelse). Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 med senere ændringer. Erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Naturbeskyttelsesloven Bekendtgørelse nr. 884 af 18. august Lov om naturbeskyttelse. Landbrugsloven Bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober Husdyrhold, arealkrav, og transport af husdyrgødning. Dyreværnsloven Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj Beskyttelse af svin. Ovennævnte lovgivning overholdes på Særslevgård, både i den nuværende situation og ved en udvidelse op til 435,4 DE. I forbindelse med en udvidelse skal der opføres en ny produktionsstald samt gyllebeholder. Kapaciteten af det eksisterende og det planlagte byggeri skal svare til den ansøgte produktion. 3.3 Beskrivelse af projektet Fysisk udformning Lokalisering Der ønskes foretaget en udvidelse af svineproduktionen på ejendommen Særslevgård, Skippingevej 31, 4460 Snertinge. Matr. nr. 13a m.fl. Særslev By, Særslev, beliggende i Bjergsted Kommune. Særslevgård er beliggende midt imellem 2 mindre byer Særslev og Skippinge, og der er i luftlinie ca m til hver by. De nærmeste enkeltliggende naboejendomme til Særslevgård ligger mere end 300 m syd, 450 m nord, 550 m sydvest og m øst for ejendommen. Særslevgård modtager 7 kg s grise fra Lille Særslevgård, Æblekjærvej 4, der ligeledes ejes af Særslevgårds ejer. Ejendommen Æblekjærvej er beliggende i udkanten af Særslev by, og de 2 ejendomme har en indbyrdes afstand ad offentlig vej på ca m. Udvidelsen af smågrise-/slagtesvineproduktionen ønskes gennemført på Særslevgård af hensyn til naboer i Særslev by, samt af hensyn til risiko for smitte af sygdomme mellem sobesætningen og smågrise- /slagtesvinebesætningen. Der gennemføres således ingen ændringer i produktionen på Lille Særslevgård. Begge ejendomme ligger i regionplanens områdetype jordbrugsområde. Arealer udpeget som jordbrugsområde er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Af bilag A fremgår lokaliseringen af de 2 ejede ejendomme Staldanlæg Det eksisterende produktionsanlæg består af en nyere smågrisestald fra år 2000, samt 3 ældre stalde til slagtesvin. I den ene stald ønskes produktionen nedlagt og stalden fjernet af hensyn til det arkitektoniske på FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 9

10 ejendommen samt af hensyn til miljøet, da den er etableret med gulvudsugning. En anden stald forventes taget ud af driften. Jf. bilag A Beliggenhedsplan. Der ønskes opført en ny slagtesvinestald i tilknytning til den eksisterende smågrisestald fra år Den nye stald får et grundareal på ca m 2, facaderne får en højde på ca. 2,6 m og taghældningen bliver 15 grader, hvilket giver en samlet bygningshøjde på ca. 6,5 m. Derudover skal der opføres en ny gyllebeholder på m 3. Den nye stald skal som min. etableres med stipladser til slagtesvin fra kg. Hver gris skal have et frit tilgængeligt areal på min. 0,65 m². I den eksisterende stald fra år 2000 er der stipladser til smågrise fra 7-30 kg, og hver gris skal have et frit tilgængeligt areal på min. 0,30 m 2. Derudover er der 2 ældre stalde til opsamling og sygestier. Dette staldsystem kan producere svin fra kg. Staldene er delt op i sektioner, og hermed kan en hel sektion henholdsvis fyldes og tømmes af en gang. Imellem hvert hold bliver sektionen rengjort og desinficeret. Ved adskillelse mellem ugeholdene, dvs. ingen sammenblanding af grise med forskellig alder, reduceres smittemulighederne fra gris til gris. Hermed nedsættes smittepresset og behovet for en efterfølgende medicinering. Hver sektion er opdelt i stier, stierne er indrettet med delvis spaltegulv i gødearealet, og fast gulv i hvilearealet. Der fodres med hjemmeblandet vådfoder i langkrybber. Alle sektioner ventileres med mekanisk ventilation som diffus ventilation hvilket giver en ensartet friskluftsforsyning til hele staldrummet, uden der opstår risiko for træk i grisenes opholdszone. Ventilationen sker gennem indtræk af luft over loftfladen og afkast over tagfladen. Ventilationen er forsynet med et Skafor-godkendt alarmanlæg med separat føler i hver sektion. Det nye anlæg bestående af ny stald og ny gyllebeholder, får et total bebygget areal på ca m 2. Jf. bilag A Beliggenhedsplan Gødningsanlæg I gødningsberegningerne indgår der normtal for vaskevand, drikkevandsspild og regnvand. Før udvidelsen er der en årlig gødningsproduktion på m 3 gylle pr. år. Efter udvidelsen vil der være en årlig produktion på m 3 gylle pr. år. Jf. bilag A & B Landbrugets byggeblad, beregning af DE og gødningsmængde. 10 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

11 Opbevaringskapacitet Før udvidelsen Efter udvidelsen Eks. gyllebeholder Eks. gyllebeholder Ny gyllebeholder Forbeholder Eks. gyllekanaler* Nye gyllekanaler 900 m m 3 0 m 3 20 m 3 80 m 3 0 m m m m 3 20 m 3 80 m m 3 I alt m m 3 * Der er kun medtaget gyllekanaler fra den eks. smågrisestald. Før udvidelsen er der en opbevaringskapacitet på: m³ / (2.805m³ / 12 mdr.) = 11,1 måneder. Efter udvidelsen er der en opbevaringskapacitet på: m³ / (7.930 m³ / 12 mdr.) = 10,0 måneder. Hermed er kravet til 9 mdr. opbevaringskapacitet opfyldt, hvilket betyder, at husdyrgødningen kan indpasses i et almindelig sædskifte, og der hermed ikke vil opstå problemer med fyldte gyllebeholdere uden for gødningssæsonen. Jf. Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 (jf. afsnit 3.2). I udkast til miljøgodkendelse fra Bjergsted Kommune er der stillet vilkår om en opbevaringskapacitet på 10 måneder. Dette krav er hermed også opfyldt. Jf. bilag A & B Landbrugets byggeblad, beregning af DE og gødningsmængder Arealer til udspredning af husdyrgødning Der er følgende spredearealer til rådighed, fordelt på henholdsvis ejet og forpagtet areal, samt arealer på andre ejendomme, hvor der er indgået aftale om overførsel af husdyrgødning, kaldet overførselsaftaler. Areal status Areal adresse Areal i alt ha Areal til udspredning, ha A Ejet areal på ejendommen B Forpagtet areal Skippingevej 31, Snertinge Nye arealer C Forpagtet areal Højgårdsvej 5, Snertinge D Overførsel af hus- Skippingevej 40, dyrgødning E Overførsel af husdyrgødning Snertinge Højgårdsvej 7, Snertinge 152,93 (incl. 17,17 ha brak) Skippingevej 37, Snertinge Husdyrgødning Nu Efter DE/ ha DE/ ha 135,76 1,4 1,4 12,00 0,5 1,4 25,00 1,4 39,30 1,4 25,00 1,4 FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 11

12 F Overførsel af husdyrgødninvej Fårevejle Kanal- 53,50 1,2 47 G Overførsel af husdyrgødninvej Fårevejle Kanal- 86,40 0,7 49 økologisk H Overførsel af Husdyrgødning Bakkedraget 12 18,00 1,4 I alt areal til spredning af husdyrgødning Efter brak 394,96 ha 481,8 DE Som det fremgår af ovenstående er der tilstrækkeligt udspredningsareal til rådighed, idet der er mulighed for tilførsel af gødning på de til råde værende arealer på op til 481,8 DE. På anden ejet ejendom er en svinebesætning, der ud over ejendommens eget spredeareal kræver yderligere 30,85 ha for at opfylde harmoniareal, svarende til 43 DE. Der er således 364 ha til rådighed der kan modtage gødning fra i alt 451 DE. Alle spredearealer er flade til lettere kuperet og består hovedsagelig af fin sandblandet lerjord (JB 6). Arealerne er veldrænede. Areal A har hidtil modtaget fuld mængde husdyrgødning. Areal B har modtaget delvis husdyrgødning (0,5 DE pr. ha), medens arealerne C-E regelmæssigt har modtaget organisk gødning i form af Novogro. Efter udvidelsen vil arealerne A-E modtage fuld mængde husdyrgødning fra 287,2 DE, svarende til 1,4 DE svin pr. ha. Arealerne F, G og H har af og til modtaget husdyrgødning fra anden side. Fremover modtager areal F en mængde svarende til 1,2 DE pr. ha. Areal G er økologisk drevet og kan derfor kun modtage konventionel husdyrgødning svarende til 0,7 DE pr. ha. Areal H vil modtage 1,4 DE pr. ha. Hidtidig modtaget organisk gødning fra anden side er ikke medtaget i de efterfølgende effektberegninger. Det er således udvidelsens merbelastning der vurderes Væsentlige karakteristika Dyreenheder Den nuværende årlige produktion er på smågrise fra 7-30 kg og slagtesvin fra kg, ønskes udvidet til i alt grise fra kg svarende til en udvidelse fra 143,3 DE til 435,4 DE. Jf. bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 (afsnit 3.2). Dette er en ændring i forhold til det først fremlagte projekt, men skyldes et ønske fra ejer. 12 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

13 Besætningens størrelse før udvidelse. Besætningens størrelse efter udvidelse. Dyreart Stk. Antal dyr Dyreenheder Dyreart Stk. Antal Dyreenheder pr. DE dyr pr. DE Smågrise ,0 Smågrise ,3 Slagtesvin ,3 Slagtesvin ,1 I alt 143,3 I alt 435,4 Jf. bilag A & B Landbrugets byggeblad, beregning af DE og gødningsmængde Husdyrgødning I normtallene for gødningsproduktionen er der indregnet vand der kan fremkomme fra drikkevandsspild, vaskevand og regnvand i gyllebeholderne. Jf. Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 (jf. afsnit 3.2). Normtal Før Efter Flydende gødning Vaskevand Drikkevandsspild Regnvand i gyllebeholder I alt Jf. bilag A & B Landbrugets byggeblad, beregning af DE og gødningsmængde Harmoniareal Lovgivningen foreskriver, at der ved en svineproduktion svarende til 435,4 DE kræves 311 ha jord til udbringning af husdyrgødning ved et harmonikrav på 1,4 DE pr. ha. Jf. bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 (afsnit 3.2). Til udspredning af husdyrgødning har bedriften efter udvidelsen 364 ha til rådighed der får tilført fra 0,7 til 1,4 DE pr. ha. Fordelingen af husdyrgødning til arealerne er som følger: Arealerne A, B, C, D, E og H tildeles 310,7 DE husdyrgødning, svarer til 222 ha ved 1,4 DE/ha. Areal F tildeles 64,2 DE husdyrgødning, svarende til 53,5 ha ved 1,2 DE/ha. Areal G tildeles 60,48 DE husdyrgødning, svarende til 86,4 ha ved 0,7 DE/ha Ejerkrav til areal Ejendomme med husdyrhold skal eje en andel af det samlede harmoniareal. Dette beregnes udfra husdyrholdet størrelse og er progressivt stigende, dette kaldes arealkravet. Op til 33 % af arealkravet kan opfyldes på anden ejet ejendom, eller med en løbende 5-årig tinglyst aftale. Jf. bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 (jf. afsnit 3.2). FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 13

14 Arealkravet på Særslevgård DE / 1,4 DE/ha x 25 % 21,43 ha DE / 1,4 DE/ha x 60 % 55,71 ha ,4 DE / 1,4 DE/ha x 100 % 132,43 ha Arealkrav i alt 209,57 ha Arealer til opfyldelse af arealkravet: Skippingevej 31 Andel af areal der kan tilføres gødning 152,93 ha Æblekjærvej 4 Andel af anden ejet ejendom 22,64 ha Forpagtet areal Andel af tinglyst 5 årig aftale 34,00 ha I alt 209,57 ha Arealkravet er hermed opfyldt med en reduktion på 27 %, svarende til 22,64 ha fra anden ejet ejendom Æblekjærvej 4 og 34,0 ha 5-årig tinglyst aftale med Skippingevej 37 og Højgårdsvej 5. Jf. bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 (jf. afsnit 3.2) Kumulativ effekt og husdyrtæthed i Vestsjællands amt Husdyrtætheden angives i dyreenheder (DE) pr. ha. og udtrykker forholdet imellem antallet af husdyr omregnet til dyreenheder og størrelsen på arealet, hvor husdyrgødningen udbringes. På landsplan er der en husdyrtæthed på 0,93 DE/ha. Den højeste husdyrtæthed er i Ringkøbing Amt med 1,06 DE/ha. I Vestsjællands Amt er der en gennemsnitlig husdyrtæthed på 0,52 DE/ha. Ref: Vestsjællands Amt og Opgørelsen er fra I en radius af 10 km omkring Særslevgård var husdyrtætheden i henholdsvis 2000: 0,71 DE/ha, 2001: 0,68 DE/ha, 2002: 0,68 DE/ha og 2003: 0,66 DE/ha. I området omkring Særslevgård er der således en svagt faldende tendens i husdyrtætheden, men husdyrtætheden i området er dog lidt højere end gennemsnittet for Vestsjællands Amt som helhed. Udvidelsen vil betyde en stigning i husdyrtætheden på ca. 2 % til ca. 0,67 DE/ha. Ref: Vestsjællands Amt udarbejdet på baggrund af oplysninger fra det centrale husdyr register (CHR). Siden 1986 er det totale antal svin reduceret på Sjælland. Vestsjællands Amt har haft et fald på 3,7 %. Ref: Danmarks Statistiks sommertælling FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

15 Transport Transporter på offentlig vej til og fra Særslevgård sker primært som leverancer til ejendommen af 7 kg s grise og foder, og fra ejendommens leverancer af slagtesvin. Derudover er der den interne transport i forbindelse med markdriften der primært ligger i 2 højsæsoner, høst og udbringning af gødning. De faste ugentlige transporter vil ikke blive ændret efter udvidelsen, da de allerede eksisterende transporter kan optimeres, med flere dyr og flere kg foder på den enkelte lastbil. Hver 2. uge transporteres 7 kg s grise fra soproduktionen til Særslevgård, og transporten sker med egne køretøjer. Med eksterne transporter er der ca. 1 ugentligt afhentning af slagtesvin, og 1-2 gange ugentligt er der afhentning af døde dyr. Derudover er der transporter med foder og diverse. Gylletransporterne i den nuværende situation svarer til ca. 190 læs med traktor og gyllevogn. Gyllen fordeles på det ejede areal A og det forpagtede areal B. Der er i sommeren 2004 som en del af det ønskede projekt etableret pumperør, således at størstedelen af gyllen der skal fordeles på arealerne A, B, C, D og E kan pumpes ud til slangeudlægger. Der vil kunne forekomme enkelte transporter af gylle med traktor og gyllevogn til udkantsområder, hvortil udlæggeren ikke rækker. Transport af gylle på offentlig vej vil hovedsageligt fremover være til arealerne F, G og H. Gyllen bliver transporteret til disse arealer med lastbiler, hvilket svarer til ca. 40 læs gylle til areal F, 38 læs gylle til areal G, og 16 læs gylle til areal H. Der kan transporteres ca m³ gylle om dagen hvilket svarer til at tilførslen af gylle til disse arealer vil tage ca. 3 arbejdsdage. Jf. bilag A Ruter til overførelsesarealerne F, G, og H. I før situationen er kornet løbende over sæsonen blevet solgt til foderstof, efter udvidelsen vil egen produktion af korn indgå i egen foderproduktion. Transporter til Særslevgård fordeles sig som angivet i nedenstående tabel. Antal transporter på offentlig vej pr. år Før udvidelsen pr. år Efter udvidelsen pr. år Salg af korn 20 0 Indkøb af proteinfoder 0 24 Indkøb af færdig foder 36 0 Diverse transporter Gyllekørsel traktor og vogn (15 tons) Gyllekørsel lastbiler (32 tons) 0 94 Smågrise levering Smågrisesalg 52 0 Slagtesvin slagteri Afhentning af døde dyr Antal transporter i alt pr. år FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 15

16 Udbringningen af gødningen vil være fordelt på ca arbejdsdage. Høstperioden med transport af korn og halm er fordelt på ca. 30 arbejdsdage. De resterende transporter vil fordele sig jævnt over året med ca. 4-5 transporter til ejendommen pr. uge. Belastningen fra størstedelen af transporterne vil være fordelt på få dage. Samlet set vurderes det, at der vil blive en væsentlig mindre transport efter udvidelsen. Dette skyldes primært, at der anvendes eget korn til foderproduktion og at antallet af gylletransporter reduceres på grund af pumperør til slangeudlæggere og anvendelse af større køretøjer (lastbiler) til udbringning af gylle Anvendelse af rå- og hjælpestoffer Vandforbrug Vandforbruget ligger med den nuværende produktion på cirka m 3 årligt. Der forventes efter udvidelsen et årligt forbrug på ca m 3 vand, og ejendommen forsynes med vand fra egen vandforsyning. Der er med nærværende redegørelse ikke taget stilling til om der kan gives tilladelse til en indvinding på m 3 vand pr. år. Der skal indhentes særskilt tilladelse hertil hos Vestsjællands Amt Energiforbrug Med den nuværende produktion er der et årligt energiforbrug på ca kwh. Der forventes et årligt forbrug på ca kwh, og 35 tons olie til udtørring af stald, korntørring og maskiner efter udvidelsen. El anvendes primært til ventilation, udfodring og belysning, og olie til opvarmning og tørring af stalde efter vask. Med hensyn til energiforbruget på markniveau forventes der en lille stigning da der indgår en ny forpagtning på 25 ha Handelsgødningsforbrug Der forventes efter udvidelsen et årligt forbrug på ca. 30 tons handelsgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer. For alle spredearealer vil forbruget af handelsgødning samlet falde med ca. 120 tons pr. år ved fuld udnyttelse af husdyrgødningen Kemikalieforbrug Forbrug af kemikalier på det enkelte areal forventes at være uændret efter udvidelsen Medicinforbrug Der er et behov for vaccination af grupper af dyr, samt antibiotika til behandling af enkelt dyr. Forbruget af rå- og hjælpestoffer svarer generelt til et standardforbrug på en standard landbrugsbedrift. 16 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

17 3.4 Beskrivelse af projektets omgivelser Her gives en beskrivelse af projektets omgivelser og de arealudpegninger, der i Regionplanen er fastlagt for de områder anlægget og udspredningsarealerne omfatter. En nærmere redegørelse for projektets indvirkning på grundvand, overfladevand, landskab og de omkringliggende naturarealer fremgår af afsnit Staldanlæg Staldanlægget er placeret midt imellem Særslev og Skippinge byer. Området er udpeget som jordbrugsområde, værdifuldt landbrugsområde og som område med drikkevandsinteresser. Områdetypen jordbrugsområde er primært områder, der er udpeget som særlig værdifulde landbrugsområder, og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Det er dog også områdetypen hvor anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvis skal søges lokaliseret. Særlig værdifulde landbrugsområder er områder, der fortrinsvis skal anvendes til jordbrugsdrift, da de har en høj dyrkningsværdi. På Særslevgård placeres det nye anlæg bestående af en staldbygning samt gyllebeholder vest for de nuværende driftsbygninger. Der er i området omkring Særslevgård meget varieret terræn, hvilket fremgår af bilag A-D, hvor der er indlagt højdekurver. Imod nord/nordvest er der stigende terræn, og mod syd/sydvest er der faldende terræn mod Særslev by. Den nye stald samt gyllebeholder vil blive gravet ind i terrænet og kommer til at ligge i samme niveau som den nuværende smågrisestald fra år Ud over at anlægget kommer til at ligge lavt i terrænet, er der en del beplantning omkring ejendommen mod syd samt remiser på marker og rønnehegn langs Skippingevej. Disse landskabsmæssige forhold er generelt med til at begrænse bygningernes fremtoning i landskabet. Det nye anlæg er placeret med hensyntagen til den nuværende bebyggelse på ejendommen, og der vægtes en fornuftig arkitektonisk værdi på ejendommen. Dette bibeholdes ved at bevare nogle linier for byggeriet, samt ved at fjerne en ældre stald, som ikke skal bruges efter udvidelsen. Inden for en afstand på m fra staldanlægget er lokaliseret 8 mindre vandhuller, samt 3 større søer. 2 af søerne er omgivet af mose og engarealer Jf. bilag A Spredearealer. I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen er de 2 søer med omgivende eng og mosearealer undersøgt nærmere. Resultatet af undersøgelsen viser, at begge naturtyper er stærkt påvirket af næringsstoffer fra den hidtidige landbrugsdrift i området. Jf. bilag A Biologisk undersøgelse af 2 naturtyper. De øvrige nævnte naturtyper omfattet af naturbeskyttelsesloven vurderes ligeledes at være stærkt påvirket af næringsstoffer. Inden for en afstand af 3,7 km fra anlægget findes det internationale naturbeskyttelsesområde EFhabitatområde Sejerø Bugt og Saltbæk Vig. Efter amtets vurdering er afstande så stor, at der ikke er risiko for at anlægget kan påvirke området miljømæssigt Spredearealerne ved Særslev-Skippinge og Hjembæk På spredearealerne og omfattet af naturbeskyttelsesloven er lokaliseret 3 små og en større sø, samt yderligere 3 små søer tæt op til spredearealerne. Jf. bilag A og C spredearealer. FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 17

18 En del af arealerne er udpeget som jordbrugsområde, mens resten, beliggende i Svinninge Vejle, er udpeget som beskyttelsesområde, SFL-område (Særligt Følsomt Landbrugsområde) og udlagt til potentielt vådområde. Hele området er udpeget med drikkevandsinteresse, arealet ved Hjembæk dog med særlig drikkevandsinteresse. Områder udpeget som beskyttelsesområde er kerneområder i amtets natur, landskab og kulturhistorie. I SFL-områder kan der opnås tilskud til miljøvenligt jordbrug (MVJ). Ordningen er frivillig og udpegningen som SFL-områder medfører ingen restriktioner i forhold til den almindelige landbrugsdrift. Lavbundsarealer, der er udpeget som potentielt egnede vådområder kan genoprettes som vådområder. De udpegede lavbundsjorder skal friholdes for byggeri og anlæg mv. Der kræver tilladelse efter planlovens 35 stk. 1, hvis det pågældende byggeri eller anlæg kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Udpegningen som potentielt egnet vådområde vedrører alene byggeri og medfører derfor ingen restriktioner i forhold til den almidelige landbrugsdrift. Anvendelsen af spredearealerne ved Særslev-Skippinge og Hjembæk til almindelig landbrugsdrift og udspredning af husdyrgødning efter gældende regler er ikke i strid med de ovenfor beskrevne områdeudpegninger Spredearealerne ved Fårevejle Området er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. En mindre del nord for Fårevejle Kirkeby er udpeget som jordbrugsområde, den øvrige del som landskabsområde. Området er desuden udpeget som område med drikkevandsinteresser. Der er ikke på selve spredearealerne fundet naturtyper omfattet af naturbeskyttelsesloven. Arealerne grænser op til østsiden af Nordre Landkanal. På vestsiden af Landkanalen er der lokaliseret nogle engarealer. Jf. bilag B Spredearealer. Disse arealer er afgræsset og med forekomst af Kødfarvet- og Maj Gøgeurt, samt Kær-Fnogurt og Stjerne-Star. Disse arter er følsomme overfor kvælstof og på rødlisten registreret som sjældne og opmærksomhedskrævende Spredearealer på Dragsholm Slot I forhold til det oprindelige fremlagte projekt er arealerne på Dragsholm Slot taget ud af VVM-redegørelsen, for at undgå udvaskning af næringsstoffer til habitatområdet. Der er i stedet fundet andre arealer ved Fårevejle, som ikke afleder vand dertil. 3.5 Beskrivelse og vurdering af projektets miljøpåvirkninger I afsnittet gives en redegørelse og vurdering af projektets indvirkning på overfladevand, grundvand, landskab og natur. Med natur menes de naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelsesloven fastlægger, at der ikke må ske ændringer af de pågældende naturtypers tilstand. De beskyttede natur- 18 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

19 typer er overdrev, heder, enge, moser, strandenge, vandløb og søer. I følge naturbeskyttelseslovens 3 må tilstanden af disse ikke ændres, uden amtsrådets forudgående dispensation. Det eksisterende anlæg, samt den nye svinestald og gyllebeholder er ikke beliggende inden for regionplanens kirkeomgivelser eller kulturmiljøer, hvorfor disse udpegninger ikke behandles yderligere Næringsstoffer Kvælstof Kvælstofudvaskning fra spredearealerne er beregnet ved hjælp af modelberegningsprogrammet Simm. III B. Dette regneark er udarbejdet på grundlag af Danmarks JordbrugsForskning - rapport nr. 32: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Rapporten er udarbejdet som et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Dansk Landbrugsrådgivning. Der er foretaget udvaskningsberegninger for alle spredearealer ud fra nudrift med husdyrgødning fordelt med 1,4 DE på ejede arealer og 0,5 DE på forpagtet areal B. Efter gennemførelse af projektet er der foretaget beregning med 1,4 DE pr. ha til arealerne A-E og H, samt 1,2 DE pr. ha til areal F og 0,7 DE pr. ha til areal G. Den hidtidige tilførsel af husdyrgødning til nye spredearealer fra ophørte besætninger eller tilførsel af Novogro er ikke medtaget. Nudrift er derfor på disse arealer med fuld handelsgødning. På baggrund af hidtidige afgrødevalg i marken er opstillet et sædskifte som grundlag for udvaskningen. Beregningerne er gennemført ud fra de regler der er gældende for udnyttelse af husdyrgødningskvælstof, efterafgrødeareal og lign. Alle arealer afvandes til Isefjord. Der er benyttet normtal for udledning af kvælstof fra dyrene i nudrift, svarende til 100,9 kg. N pr. DE ab lager, DJF rapport nr. 36, november Ved gennemførelse af projektet er tilførsel af protein til dyrene optimeret, hvilket har nedsat indholdet af kvælstof i husdyrgødningen til 90,5 kg. N pr. DE. Jf. bilag A N og P udskilt ab dyr. Kvælstofindhold i husdyrgødning efter foderoptimering er lagt til grund for beregning af udvasket kvælstof efter gennemførelse af projektet. Hovedresultatet er vist i den efterfølgende tabel. Den samlede beregning er vist i bilag B og C Beregning af kvælstofudvaskning. Særslevgård med forpagtning og overførselsaftaler Nudrift Udvidelse Besætning, antal DE svin 143,3 435,4 Areal til husdyrgødning, ha 363,1 363,1 Udvaskning fra rodzonen, kg. Kvælstof pr. ha 50,4 53,5 Do kg. Kvælstof i alt Merudvaskning kg. Kvælstof i alt 1130 Sædskifteændring på Særslevgård incl. forpagtninger. Udvidelse med 14,6 ha rødsvingel og 11,5 ha græsefterafgrøder i stedet for korn. Udvaskning fra rodzonen kg. Kvælstof pr. ha 50,6 Do kg. Kvælstof ialt FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 19

20 Merudvaskning fra rodzonen Kvælstof ialt kg. 78 For at reducere den samlede merudvaskning af kvælstof tilpasses sædskiftet på Særslevgård inkl. forpagtninger således at der i sædskiftet indgår yderligere 14,6 ha med rødsvingel og 11,5 ha græsefterafgrøde i stedet for korn. Sædskiftetilpasninger med lignende effekt vil også kunne anvendes. Den beregnede merudvaskning vil erfaringsmæssigt reduceres yderligere, idet der sker en denitrifikation af det udvaskede kvælstof fra rodzonen til den endelige recipient (Isefjorden). Amtet har på baggrund af resultater fra overvågningsprogram af vandmiljøet i Lammefjordens opland tidligere vurderet, at der sker en denitrifikation på ca. 25 % af udvasket kvælstof fra dyrkede arealer i Lammefjordsområdet til overfladevand i forbindelse med afstrømning til Isefjorden Den samlede merudvaskning af kvælstof fra rodzonen må derfor antages at være mindre end 78 kg. Beregningernes usikkerhed er angivet til +/ % Fosfor Den hidtidige fosfortilførsel til spredearealerne gennem husdyrgødning er baseret på normudskillelse af fosfor fra smågrise og slagtesvin og uden tilsætning af fytase til foderet. Efter gennemført udvidelse tilsættes monocalciumfosfat og fytase til alt foder, og der indføres fasefodring til smågrise. Alt foder bliver fremover hjemmeblandet på ejendommen og indhold af fosfor i foderet er angivet ud fra egne normer og optimeringer. Jf. bilag A Udskilt N og P ab dyr. Udgangspunktet for beregningerne er Notat om produktivitet i svineproduktionen 2002 samt svinefoderets indhold af protein og fosfor grundlag for normtal om svinegødnings indhold af næringsstoffer. På dette konkrete grundlag kan der derfor opstilles følgende oversigt over tilført fosfor til spredearealerne. Nudrift Udvidelse Antal dyr Kg fosfor Antal dyr Kg fosfor ab dyr I alt ab dyr I alt Antal DE 143,3 435,4 Smågrise, stk. pr. år , , Slagtesvin, stk. pr. år , , Total fosformængde, kg Fosfor pr. DE, kg 24,1 21,0 Fosfor pr. ha ved 1,4 DE, kg 33,7 29,4 De aktuelle afgrøder (sædskifter) og udbytter på spredearealerne vil fjerne ca. 25 kg fosfor pr. ha pr. år. Der vil derfor være et fosforoverskud på netto ca. 4,4 kg fosfor pr. ha pr. år hvis der tilføres 1,4 DE husdyrgødning. Tilførsel af 1,4 DE husdyrgødning pr. ha pr. år vil finde sted til alle spredearealerne med undtagelse af arealerne F og G, der får tilført henholdsvis 1,2 og 0,7 DE pr. ha. Det samlede overskud af fosfor fra husdyrgødningen kan derfor opgøres på følgende måde: 20 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

21 Areal, ha Kg P overskud. Nudrift Kg P overskud. Udvidelse DE pr. ha P pr. ha P total DE pr. ha P pr. ha P total A: 103,87 1,4 8, ,4 4,4 457 B: 12,00 0, ,4 4,4 53 C: 25,00 0, ,4 4,4 110 D: 39,30 0, ,4 4,4 173 E: 25,00 0, ,4 4,4 110 F: 53,50 0, ,2 0,2 11 G: 86,40 0, ,7 - - H: 18,00 0, ,4 4,4 79 Totale fosforoverskud, kg P Forøget fosforoverskud som følge af udvidelsen, kg. P 89 Der vil med den nuværende fosfortilførsel gennem handelsgødning til udspredningsarealerne ikke ske en overgødskning med fosfor. Først ved tilførsel af husdyrgødning fra 1,2 DE pr. ha og derover vil tilførsel af fosfor blive større end den forventede bortførsel. Gennem foderoptimering nedsættes overskud af fosfor pr. ha fra 8,7 kg til 4,4 kg, dermed vil projektets gennemførelse kun give en beskeden forøgelse af det samlede fosforoverskud på 89 kg P. Ca % af det angivne fosforoverskud vil normalt bindes til jordens partikler. Resten % indgår i jordens pulje af tilgængeligt fosfor. Det svarer til 0,5-0,6 kg P pr. ha pr. år. Jordens tilgængelige pulje måles i fosfortal, Pt, hvor en enhed svarer til 25 kg P pr. ha. Med det aktuelle overskud på 4,4 kg P pr. ha ved 1,4 DE vil der gå over 40 år inden fosfortallet er steget én enhed. Spredearealernes aktuelle fosfortal ligger i niveau 3-5 Pt. Først ved 7-8 Pt vil risiko for udvaskning af P stige målbart. Størst risiko for tilførsel af fosfor til vandmiljøer vil ske gennem jorderosion til vandløb. Jf. Faglig rapport om Fosfor i jord og vand fra DMU De få vandløb der er op til eller indenfor spredearealerne vurderes ikke at være særligt sårbare for erosion af fosfor ud i vandmiljøet. De tilstødende arealer er helt flade og med en jordtype så jorderosion gennem kraftig nedbør eller vind vil være minimal Vurdering af projektets miljøpåvirkninger Overfladevand Hovedparten af udspredningsarealerne afstrømmer via Svinninge-Vejles pumpekanal til Svinninge-Audebo kanalen som afstrømmer til Lammefjorden. Udspredningsarealerne ved Fårevejle afvandes via Skjoldsløbet og Nordre Landkanal og ligger ligeledes i afstrømningsoplandet til Lammefjorden. Afvandingskanalerne er målsat henholdsvis C Afledning af vand dvs. vandløb, der alene skal tjene til afledning af vand, og som derfor kræver en effektiv vedligeholdelse og B3 Karpefiskevand: Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk. Vandløbenes målsætning er ikke opfyldt. De nævnte vandløb er ikke specielt sårbare, hvorfor almindelig landbrugsdrift ikke vil påvirke vandløbenes miljøtilstand væsentligt. Udspredningsarealerne ligger alle i afstrømningsoplandet til Lammefjorden, som er en del af Isefjord-system. Størstedelen af fjorden er målsat med en generel eller skærpet målsætning. Målsætningen for Isefjord er et krav om et upåvirket eller kun svagt påvirket plante- og dyreliv som ikke skyldes menne- FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 21

22 skelig aktivitet. Målsætningen er ikke opfyldt. Igennem de seneste 10 år har belastningen med fosfor været markant faldende, og kvælstofbelastningen er svagt reduceret, men mængden af næringssalte er generelt større, end de tilstedeværende planter og dyr kan omsætte i naturlig balance. I de danske kystvande er det primært kvælstofniveauet, der er bestemmende for planteproduktionen. Belastningen med kvælstof og fosfor stammer fra punktkilder (industri, renseanlæg, havbrug, spildevand fra spredt bebyggelse mv.) og diffuse kilder (afstrømning fra landbrugsarealer mv.). For at undgå en forøget kvælstofudvaskning til Isefjorden i forbindelse med udvidelsen, ændres det nuværende sædskifte således, at der dyrkes 14,6 ha mere rødsvingel i stedet for vinterhvede og 11,5 ha mere græsefterafgrøde. Ved denne sædskiftetilpasning kan projektet gennemføres uden en væsentlig merudvaskning af kvælstof til Isefjorden. En tilsvarende effekt kan opnås ved ændring til 22 ha rødsvingel eller anden græsfrø eller til 40 ha græsefterafgrøder. I det enkelte vækstår er der derfor flere muligheder for at sammensætte et sædskifte, der i forhold til nudrift, er i stand til at begrænse den samlede udvaskning til kg kvælstof pr. år. Merudvaskningen af kvælstof ved gennemførelsen af projektet vil dermed blive mindre end 78 kg om året. Den samlede belastning af Isefjorden med kvælstof og fosfor udgør ifølge NOVANA-rapporten. Vandmiljø overvågning, Isefjorden 2004, NOVANA henholdsvis kg N og kg P. Rapporten udgivet i samarbejde mellem Vestsjællands Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. Udvidelsen kan lade sig gøre ud fra en miljømæssig vurdering uden at tilsidesætte mål og retningslinjer i Regionplan Udvidelsen vil dog ikke bidrage til en hurtigere opfyldelse af målsætningen for Isefjorden. På baggrund af de beregnede udvaskningsmængder vurderes det, at en gennemførelse af udvidelsen i den foreliggende form ikke vil påvirke de berørte vandløb og kystvandes miljøtilstand væsentligt. Det er en forudsætning for udvidelsen at der sker en sædskiftetilpasning med yderligere 14,6 ha frøgræs og 11,5 ha græsefterafgrøde eller anden sædskiftetilpasning med samme effekt. Det vurderes endvidere at projektet ikke vil give en betydende mertilførsel af fosfor til vandmiljøet. 22 FORSLAG. Regionplan Tillæg 18

23 Grundvand Anlæg samt udspredningsarealer er beliggende i område med drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der medfører særlig risiko for forurening af grundvandet, så vidt muligt undgås. 18 ha ved Hjembæk er udpeget med særlige drikkevandsinteresser. I områder med særlige drikkevandsinteresser kan den planlagte arealanvendelse ikke ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Inden for områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget nitratfølsomme indvindingsoplande, Her er risikoen for nedsivning af nitrat til drikkevandsboringer særlig stor. Der er ikke udpeget nitratfølsomme områder på de arealer som berøres af projektet. Beregningerne viser at der vil ske en merudvaskning af kvælstof på ca. 78 kg. kvælstof om året. Under nedsivning af vand til grundvandet vil der ske en reduktion af en del af den udvaskede nitratkvælstof til frit kvælstof. Samlet set vil ændringen af arealanvendelsen i forbindelse med udvidelsen give en meget beskeden merudvaskning af kvælstof, idet sædskiftet ændres som beskrevet i afsnit Det vurderes at projektet ikke vil give en målbar effekt på indhold af nitrat i grundvandet, under forudsætning af at der sker en sædskiftetilpasning med yderligere 14,6 ha frøgræs og 11,5 ha græsefterafgrøde eller anden sædskiftetilpasning med samme effekt Ammoniak. Tab af kvælstof gennem ammoniakfordampning fra staldanlæg og lager samt ved spredning på arealerne, er beregnet ved hjælp af et regneark udarbejdet på baggrund af Manual til vurdering af ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug. Jesper Bak, DMU Usikkerhed på beregningerne er angivet til ca. 50 %. Denne manual er også brugt til beregning af deposition på de aktuelle naturarealer. I regnearket tages der hensyn til staldsystem, gødningstype, lagerforhold og tidspunkt samt udstyr til spredning på arealerne. Hovedresultaterne er vist i følgende opstilling. Beregningerne er i detaljer vist i bilag A og B ammoniakfordampning. Ammoniaktab i kg kvælstof Nudrift Efter Mertab Staldtab Lagertab I alt stald- og lagertab Marktab Totalt tab Antal DE 143,3 435,4 Ammoniaktab. Kg pr. DE (mark) 6,36 4,68 Ammoniaktab pr. ha ved 1,4 DE 8.9 6,6 FORSLAG. Regionplan Tillæg 15 23