Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2014/15. NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn

Transkript

1 NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn / / jakl@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og adresse Narsaviaq 12, Postboks 5329 Atuarfiup/skolens postadresse 3905 Nuussuaq Illoqarfik/By

2 Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 49. Skolens leder udarbejder en kvalitetsrapport, som indsendes til kommunalbestyrelsen inden den 1. oktober i det pågældende skoleår. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal indeholde en redegørelse for det senest afsluttede skoleårs resultater af trintest, afgangsprøver, udarbejdelse af handleplaner, klassekvotienter, undervisningstid, sygefravær, vikartimer, omfang af vejledning i forhold til afgangselever om uddannelses- og erhvervsvalg og opfølgning på den foregående kvalitetsrapport. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporten, herunder om angivelse af yderligere oplysninger i kvalitetsrapporten. Bemærkninger til Inatsisartutlov nr.15 af 3 december 2012 om folkeskolen. Bestemmelsen har først og fremmest til hensigt at sætte fokus på udviklingen på den enkelte skole. Kvalitetsrapporten er således et værktøj, som skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten på den enkelte skole. Til stk. 1 Kvalitetsrapporten har derudover som overordnet formål at styre kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Dette antages at ske ved, at kvalitetsrapporten skal give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på 69 den enkelte skole og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet, hvilket er en forudsætning for kvalitetsforbedringer. Det skal samtidig bemærkes, at bestemmelsen fortrinsvis omhandler en forpligtelse til at angive oplysninger, som den enkelte skole allerede ligger inde med. Der forudsættes i den forbindelse ikke udarbejdet en større afhandling af f.eks. pædagogisk videnskabelig karakter. Dette skyldes som nævnt, at opgaven primært består i at nedfælde faktuelle oplysninger, som skolens leder allerede råder over og tilføje en kort redegørelse for hver oplysning med hovedvægt på forbedringer. Herudover kan skolens leder beslutte at angive supplerende oplysninger, eksempelvis vedrørende påtænkte initiativer, overvejelser, særlige problemstillinger m.m. Bestemmelsen har først og fremmest til hensigt at sætte fokus på udviklingen på den enkelte skole. Kvalitetsrapporten er således et værktøj, som skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten på den enkelte skole.

3 Indholdsfortegnelse Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen... 2 Bemærkninger til Inatsisartutlov nr.15 af 3 december 2012 om folkeskolen Skolens klasse - kvotienter... 4 Antal elever, som opstarter en uddannelse... 5 Antal elever i vidtgående specialundervisning i forhold til skolens elevantal... 7 Undervisningstiden skoleåret 2014/15, planlagte timer... 7 Undervisningstiden skoleåret 2014/ Forskellen af planlagte og gennemførte timer... 8 Trintestresultater for 3. og 7. klasser Afgangsprøveresultater 2014/ Indsatsområder og handleplaner for skoleåret 2015 / Skolelederens yderligere bemærkninger Opfølgning på den foregående kvalitetsrapport Afsluttende bemærkninger for skoleåret 2014/ Skolens budget Evaluering af skoleåret 2014/ Bilag: skolebestyrelsens årsberetning... 25

4 Skolens klasse - kvotienter 1. Skolens klasse-kvotienter Antal klasser i alt Antal elever i hvert kl Klassekvotient 1.klasser klasser klasser klasser klasser klasser klasser klasser klasser klasser I alt Opsummering af bemærkninger vedr. klassekvotienter. P.gr.a. stærkt socialt belastede elever samt udadreagerende elever, har der været en hel del elever, hvis forældre har søgt omplacering til andre skoler. Der er taget hånd om de pågældende elever samt klasser, men samtidig har det medført, at vi har mistet en del stærke elever.

5 Antal elever, som opstarter en uddannelse 2. Antal elever, som opstarter en uddannelse Antal klasser i alt Antal elever i alt Antal elever, der har startet en uddannelse Alle afgangselever antal: Én 10. kl. + 2 specialklasseelever 26 Startet på en erhvervsuddannelse 2 Startet på efterskole Grønland 1 Startet på efterskole Danmark 10 Startet på Gymnasium 3 Sprogrejse (AFS, EF) 1 Antal ungemålgruppen 9 Opsummering Skolens handleplan / strategi og omfang til vejledning af elever: Se bilag Opsummering Skolens handleplan / strategi til vejledning af ungemålgruppe elever: Der laves en handleplan sammen med elev og forældre i samarbejde med klasselærer, skolevejleder, sagsbehandler i kommunen samt rådgivningslærer for specialundervisning, hvis det drejer sig om en elev fra en specialklasse.

6 Socialrådgiverens / rådgiver for specialundervisnings handleplan for elever med særlige behov samt ungemålgruppen: Skolen har stået uden socialrådgiver fra 1. april 2014 til den 1. marts 2015, hvor vi endelig fik ansat en ny socialrådgiver. I den forbindelse har skolen lavet en intern undersøgelse af alle elevers baggrunde umiddelbart før ansættelsen af den nye socialrådgiver. Målet var at få et konkret overblik over, hvilke behov de enkelte elever har og hvilke klasser, de er i. Undersøgelsen viste bl.a., at der er 30 elever, som har mistet nære pårørende, 102 skilsmissebørn, 7 seksuelt misbrugte elever, 22 elever med adfærdsproblemer og 46 elever med andre særlige behov. Socialrådgiveren har efterfølgende oprettet tværfagligt samarbejde med Distriktspsykiatrien, Saaffik, Børne- og Familieafdelingen samt deltaget i et kursus i familierådslagning og Imminut-kursus (forebyggelse af selvmord). P.b.a. de mange skilsmissebørn og elever, som har mistet pårørende, gik socialrådgiveren i gang med et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse med henblik på, at oprette en sorggruppe i første omgang for elever i 6. og 7. klasse. Opstart af sorggruppe planlægges at starte op umiddelbart efter skolestart skoleåret 2015/16. Derudover er der flere elever, som i skoletiden har truet med at begå selvmord, fordi de ikke kan klare, det der sker derhjemme. Socialrådgiveren tager kontakt til forældre og skriver underretninger til Børne- og Familieafdelingen og holder individuelle samtaler. Derudover holder socialrådgiveren individuelle samtaler med elever og forældre, som er henvist dertil enten af lærere og/eller forældre. Det er klart, at skolen profiterer meget af socialrådgiverens arbejde, men vi har erkendt, at arbejdet med elever, der på den ene eller anden måde er belastet socialt, er alt for omfattende til at skolen kan klare det alene. MISI/PPR har ellers haft socialrådgivere ansat til aflastning af skolens sociale arbejde i form af individuelle samtaler med elever, der er henvist af lærere og/eller forældre. En ændring af forvaltningsstrukturen har gjort, at dette tilbud ikke længere findes. I forhold til elever, der truer med at begå selvmord i skoletiden, vil skolen arbejde for en klar arbejdsgang, hvor Børne- og Familieafdelingen, Sundhedsvæsenet og evt. politiet er involveret. Der bør laves én pjece omkring emnet samt udarbejdes én handleplan for skole, BFA og Saaffik, også for at undgå dobbeltarbejde f.eks. i forhold til tilbagevendende underretninger til BFA. Med så mange elever, som på den ene eller anden måde har ondt i livet, har vi brug for en ekstra socialrådgiver eller hjælp udefra evt. MISI/PPR, ellers kan vi ikke løfte opgaven.

7 Antal elever i vidtgående specialundervisning i forhold til skolens elevantal 3. Antal elever i vidtgående specialundervisning i forhold til skolens elevantal Antal klasser i alt Antal elever i alt Hele skolens elevtal VSP - Yngstetrin (1. 3. klasse) 1 (1. 4. sn) 10 VSP - Mellemtrin (4. 7. klasse) 3 ( sn + 5.sn sn) 18 VSP - Ældstetrin ( klasse) 3 ( sn + HD1 + HD2) 19 Opsummering Bemærkninger vedrørende vidtgående specialundervisning Der er i alt 47 VSP-elever, hvor eleverne har en diagnose som mentalt retarderede, ADHD, Aspergersyndrom mv. Undervisningstiden skoleåret 2014/15, planlagte timer 4. Undervisningstiden skoleåret 2014/15 Planlagte lærertimer Planlagte timer: Planlagte elevtimer Yngstetrin (1. 3. klasse) Mellemtrin (4. 7. klasse) Ældstetrin ( klasse)

8 Undervisningstiden skoleåret 2014/15 Gennemførte timer 5. Undervisningstiden skoleåret 2014/15 Gennemførte lærertimer Gennemførte timer: Gennemførte elevtimer Yngstetrin (1. 3. klasse) Mellemtrin (4. 7. klasse) ,5 Ældstetrin ( klasse) Skolens forbrug af vikartimer / planlagte elevtimer 2.113/ Opsummering Bemærkninger vedr. undervisningstid: Se bemærkninger vedr. gennemførte timer. Forskellen af planlagte og gennemførte timer 6. Forskellen af planlagte og gennemførte timer: Lærere: Elever: Forskellen i tal Forskellen i procent-tal % Opsummering

9 Bemærkninger vedr: gennemførte timer: - 2 lærere er kommunalbestyrelsesmedlemmer (borgerligt ombud). Deres fravær blev dækket af vikarer. - 3 lærere var langtidssygemeldte - 2 lærere var medlemmer i opgavekommissionen - 1 lærer var på masteruddannelse - 3 lærere var ansat som skoleudviklere for hele kommunen - 2 lærere på barsel - 8 lærere mistede et nært familiemedlem, hvilket indebar tjenestefrihed med løn iflg. aftale om tjenestefrihed i fm nære pårørendes alvorlige sygdom og dødsfald - 1 lærer var til behandling for sit alkoholmisbrug fra 17. februar 2015 til 6. april 2015 Ovenstående har medført ekstra mange vikartimer samt aflyste timer i skoleåret 2014/15

10 Trintestresultater for 3. og 7. klasser 7. Trintestresultater for 3. klasse & Trintestresultater for 7. klasse Atuarfik 2014 Antal elever 3.klasse Dansk grl. mat. Antal elever 7. klasse dansk grl. eng. mat. AHL ASK USK Kangillinnguit Atuarfiat Nuussuup Atuarfia Atuarfik Tuiisaq Tasiilami Alivarpik Kuummiini Alivarpi Kulusumi Alivarpik Tiniteqilaami Alivarpik Isertumi Atuarfik Sermiligaaq Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Arsuk

11 Skolelederens vurdering Bemærkninger for 3. og 7. klasses trintestresultater 3. klasse: - Løsningssikkerheden i faget grønlandsk er faldet fra 54% til 53%, men ligger over kommune- og landsresultat, som hhv. ligger på 45% og 51% - Løsningssikkerheden i faget dansk er steget fra 52% til 59%, og ligger lidt under den kommunale gennemsnit på 60%, mens den ligger over landsgennemsnittet på 50% - Løsningssikkerheden imatematik er steget fra 67% til 71%, og ligger over den kommunale gennemsnit på 69% samt landsgennemsnittet på 64%. 7. klasse: - Løsningssikkerheden i faget grønlandsk er steget fra 55% til 58% og ligger over den kommunale gennemsnit på 54%, mens den ligger under landsgennemsnittet på 64% - Løsningssikkerheden i faget dansk er faldet fra 65% til 57%, og ligger således meget under den kommunale på 75%, og ligger på samme niveau som landsgennemsnittet - Løsningssikkerheden i faget engelsk er faldet fra 59% til 50%, og ligger under kommune- og landsresultat, som hhv. ligger på 64% og 53% - Løsningssikkerheden i faget matematik er faldet meget fra 50% til 42%, og ligger under kommune- og landsresultat, som ligger for begges vedkommende på 49% 3 specialklasseelever i sn, som aldersmæssigt svarer til 7. klasses elever, har deltaget i 7. klassernes trintest.

12 Afgangsprøveresultater 2014/ Afgangsprøver (M) mundtlige, (S) skriftlige og (F) færdighed for 10.klasser Atuarfiit 2015 Kalaallisut Dansk matematik Engelsk Kemi Bio. Natur geografi samf. rel./fil. Projekt opgave misilitsittut / antal ASK misilitsittut / antal USK misilitsittut / antal M S F M S F M S F M S F M S M S Kangillinnguit Atuarfiat misilitsittut / antal Nuussuup Atuarfia 7 5,15 5,63 4,5 5,79 7,63 10,67 3,25 4,55 2,45 3,2 6,11 5,89 5,47 4,55 5,47 misilitsittut / antal Atuarfik Tuiisaq misilitsittut / antal Tasiilami Alivarpik misilitsittut / antal Kulusumi Alivarpik

13 Skolelederens vurdering Bemærkninger for 10. klasses afgangsprøver: I skoleåret 2014/15 blev 2 klasser slået sammen til én p.gr.a. for lav klassekvotient. Det er en sammenbragt klasse med flere socialt belastede elever. Derudover deltog 1 elev fra Heldagsskolen (specialklasse) i samtlige skriftlige afgangsprøver samt de mundtlige afgangsprøver i fagene grønlandsk og matematik. Grønlandsk: Gennemsnitskarakteren i mundtlig grønlandsk er steget fra 5,81 til 7 og ligger over landsgennemsnittet på 5,92. Skriftlig grønlandsk er faldet fra 5,95 til 5,15 og ligger under landsgennemsnittet på 5,65. Færdighedsprøven er steget fra 5,32 til 5,63 og ligger under landsgennemsnittet på 5,83. Dansk: Gennemsnitskarakteren i mundtlig dansk er faldet fra 5 til 4,5, men ligger over landsgennemsnittet på 4,14. Skriftlig dansk er steget fra 5,61 til 5,79 og ligger over landsgennemsnittet på 4,24. Færdighedsprøven er faldet fra 8,47 til 7,63, men ligger over landsgennemsnittet på 5,83. Engelsk: Gennemsnitskarakteren i mundtlig engelsk lå på 10,67 sidste år, hvor få elever selv havde valgt at gå op. I år, hvor faget var udtrukket, ligger gennemsnitskarakteren på 2,45 og ligger under landsgennemsnittet på 3,68. Skriftlig engelsk er faldet fra 4,23 til 3,2 og ligger under landsgennemsnittet på 3,29. Færdighedsprøven er steget fra 5,72 til 6,11 og ligger over landsgennemsnittet på 4,81.

14 Matematik: Gennemsnitskarakteren i mundtlig matematik er steget fra 4,17 til 10,67. Det skal ses i den sammenhæng, at få elever selv har valgt at gå op i faget. Landsgennemsnittet ligger på 4,27. Problemregning er faldet fra 4,23 til 3,25, men ligger over landsgennemsnittet på 2,89. Færdighedsprøven er steget fra 5,72 til 6,11 og ligger over landsgennemsnittet på 4,81. Fysik/kemi: Sidste skoleår var der kun én elev, som gik op til mundtlig prøve i faget og fik karakteren 4. I år var det et udtræksfag og gennemsnitskarakteren ligger på 5,89 og ligger over landsgennemsnittet på 5,25. Samfundsfag (mundtlig): Gennemsnitskarakteren i mundtlig samfundsfag er på 5,47 og ligger over landsgennemsnittet på 5,19. Religion/filosofi (skriftlig): Gennemsnitskarakteren i skriftlig religion/filosofi ligger på 4,55 og ligger under landsgennemsnittet på 5,19 Projektopgaven: Gennemsnitskarakteren i projektopgaven er steget fra 5,75 til 6,47 og ligger over landsgennemsnittet på 6, skala GGS-skala A B C D E Fx F 7-trins skala Ved de afsluttende prøver anvendes GGS-skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7-trinsskala. (Kilde: )

15 Udeblivelser til afgangsprøverne: Samfundsfag mundtlig : 1 elev Fysik mundtlig : 2 elever Grønlandsk færdighedsprøve : 2 elever Grønlandsk skriftligprøve : 1 elev Projektopgaver : 1 elev Matematik færdighedsprøve : 1 elev Matematik skriftlig prøve : 1 elev Engelsk færdighedsprøve : 1 elev Dansk færdighedsprøve : 1 elev Dansk skriftligprøve : 1 elev

16 Indsatsområder og handleplaner for skoleåret 2015 / Indsatsområder og handleplaner for skoleåret 2015 / 16 Tidsplan. Faglig indsatsområde: Matematik over hele skolen Inklusion og læringsmiljø Skole-/hjemsamarbejde Kommunens indsatsområder: - Inklusion og læringsmiljø - Skole-/hjemsamarbejde - Kurser til specialklasselærere Der tages faglige prøver i matematik på alle elever i september 2015, hvorefter kursuscentret arbejder med elever, som har brug for et fagligt løft i faget. Skolen har søgt og fået tildelt et selvdefineret kursus omhandlende inklusion og klasserumsledelse. Efter kurset er det planlagt at arbejde videre med disse på de planlagte pædagogiske eftermiddage. Der arbejdes videre med bedre inddragelse af forældre m.v. (se bilaget vedr. skolebestyrelsens årsberetning). Se ovenfor mht. Inklusion og læringsmiljø samt skolehjemsamarbejde. Mht. kurser til specialklasselærere har skolen godkendt 2 specialklasselæreres ansøgning om kurset Børn med særlige behov, som vil blive gennemført i uge 41. Opsummering Bemærkninger:

17 Skolelederens yderligere bemærkninger 11. Skolelederens yderligere bemærkninger (eks. skolens tilstand, APV og lignende) Skolen lavede en arbejdspladsvurdering (APV) januar/februar 2015, hvor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blev vurderet. Desværre modtog vi kun besvarelser fra 1/3 af lærerne. P.b.a. den fysiske APV er følgende blevet fremsendt til Teknisk Forvaltning i kommunen som ønsker til større vedligehold i 2015: Nuussuup Atuarfia (selve skolen): Total renovering af husgerningslokalet, som har stået som det gør siden 1985 Total renovering af håndarbejdslokalet, som har stået som det gør siden 1985 Total renovering af formningslokalet, som har stået som det gør siden 1985 I sløjdlokalet ønskes der samme udluftning som på lærerværelset. Følgende lokaler ønskes malet: lokale 33, håndarbejdslokalet, Bedre belysning i gangarealer blok 3 samt aula og lærerværelset ønskes. Toiletforhold for lærerne skal tilpasses til antal af personale Køkkenet i lærerværelset er alt for lille. Der mangler ordentlig belysning i depoterne i kælderen samt ved madudleveringen /aula Skolens rørsystem / radiatorsystem skal ordnes. I nogle af klasserne, depoterne og i gangarealerne kan det blive meget koldt eller varmt. Rørlæggerne har sagt, at det bliver dyrt. Rensning af udluftningskanaler over hele skolen. Ventilatorerne i klasseværelser virker ikke, hvorfor indeklimaet er meget dårlig

18 Tætning af alle vinduer over hele skolen, da disse trækker meget og klasseværelserne kan blive meget kolde især ved nordenvind Udskiftning af linoleumsgulve ved socialrådgiverens kontor og formningslokalet og alle klasseværelser i Trin 1. Ophængning af ecophonplader i gangarealer samt grupperum, lærerværelset og kontorer til støjdæmpning, da beton et gør, at der er meget ekko Automatisk tænd og sluk over hele skolen Skolen har generelt en meget dårlig belysning. Vi ønsker, at belysning over hele skolen skal undersøges, for at se om kravene på belysningsområdet er opfyldt. Fysiklokalet: Som udluftning er der et hul i væggen med en rist, som ikke må dækkes til. Når det blæser, står vinden direkte ind i fysiklokalet, og der kan blive meget koldt, især om vinteren. Vi vil gerne have en form for anordning til at skærme mod vinden. Hallen: Flere ribber skal udskiftes Tovene i hallen skal ordnes eller udskiftes Det drypper fra loftet. Skal undersøges og udbedres Udluftningskanal skal renses, så ventilationen igen kan blive optimal Automatisk tænd og sluk i hallen Varmesystemet skal ordnes, så varmereguleringen kan blive bedre. Nogle gange kan der være meget varmt og andre gange for koldt. Der er ikke ordenlige udluftning ved brusebadene.

19 Det gamle Nukissiorfiit (specialklasserne): Ventilationen i Heldagsskolen / hele bygningen skal undersøges og udbedres. I stueetagen går emhættens udsugning direkte ud til lærernes toilet. Nye lofter samt belysning skal ordnes Udskiftning af vinduer / vinduesrammer (Ifølge pedellen kan nye vinduer ikke skaffes, da de er udgået). Klasseværelser ønskes malet Der mangler lamper og væglamper hos 1.-4.sn (1.sal) Udskiftning af linoleumsgulvet i indgangen til Heldagsskolen 2 klasseværelser i den øverste del af huset har trægulv, som er meget slidt. Der skal lægges linoleumsgulv. Eqaluit Paarlerni lejrskole: Lejrskolen i Eqaluit Paarliit skal totalrenoveres. PSYKISK ARBEJDSMILJØ: Der arbejdes på en oversigt over de ting, som er nævnt i ft dette. Tingene skal behandles til det første møde i SU september 2015.

20 Opfølgning på den foregående kvalitetsrapport 12. Opfølgning på den foregående kvalitetsrapport Som beskrevet i den foregående kvalitetsrapport igangsatte skolen forberedelse af antimobningsprojektet i skoleåret 2013/14 mhp at øge elevernes trivsel i skolen, hvor formålet var at få opbygget sociale spilleregler eleverne imellem og få opbygget de enkelte elevers sociale kompetencer. Projektet blev gennemført i skoleåret 2014/15, hvor også forældrene blev inddraget i forhold til mobbehandlingsplanen, som er godkendt af skolebestyrelsen (se bilaget i skolebestyrelsens beretning for skoleåret 2014/15. Skolen har fortsat sit arbejde med arbejdsmiljøet for skolens personale, herunder lærernes trivsel i samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Der er foretaget en APV på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, hvor den fysiske del er færdigbehandlet, mens den psykiske del behandles videre til det første SU-møde i skoleåret 2015/16. Afsluttende bemærkninger for skoleåret 2014/ Afsluttende bemærkninger for skoleåret 2014/15 - Hvad er lykkedes for skoleåret 2014 / 15 - Hvad er ikke lykkedes og hvad er grunden til dette - Største udfordringer for kommende skoleår samt indsatsområder for skoleåret 2015 / 16 Det lykkedes at hæve trintestresultaterne i sprogfagene i Trin 1 og ikke mindst matematik. Dette skyldes større forældreopbakning samt lærernes engagement og ikke mindst færre socialt belastede elever i 3. kl. Det lykkedes også at hæve afgangsprøveresultaterne i projektopgaven, grønlandsk mundtlig samt færdighedsprøven, skriftlig dansk, færdighedsprøven i engelsk og matematik, fysik mundtlig, samfundsfag mundtlig. Endvidere lykkedes det at samle mange forældre til det store forældremøde den 6. maj 2015, som skolebestyrelsen arrangerede. Her blev der taget stilling til målsætning omkring skole-/hjemsamarbejdet ved Nuussuup Atuarfia, forældrenes forventninger til skolen blev behandlet, forældrene satte ord på hvordan de som forældre kan støtte op omkring skolens sundhedspolitik samt hvordan man som forældre kan være med til at forebygge mobning m.m. (se bilag til skolebestyrelsens årsberetning 2014/15. Ét af de store udfordringer er fravær for både lærere og elever. I ft lærerne er der udarbejdet retningslinier, som følges. I ft elevfravær skal vi være bedre til at tage hånd om disse. Lærerne har fået besked på at skrive navne på elever med ulovligt fravær bag på månedsopgørelsen, samt følge retningslinierne på dette område til punkt og prikke. I skoleåret 2014/15 var der i alt 3564 ulovlige fraværsdage for elevernes vedkommende (se bilag). En anden udfordring er, at skolen er blevet pålagt fra forvaltningen om at oprette et kursuscenter ved brug af holddelingstimerne + at Trivselsklassen

21 skal omdannes til en Familieklasse. Forberedelserne er igangsat og vi håber på et godt resultat til gavn for de elever, som har brug for et fagligt løft, samt bedre trivsel i skolen i samarbejde med forældrene. Den aller, aller største udfordring er stærkt udadreagerende elever, som udøver vold mod lærere, som vi oplever mere og mere. Vi har retningslinier på området, og har benyttet os af 8 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj 2003 om foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med elever i skoletiden op til flere gange. Udfordringen er også, at der hvert skoleår bliver indskrevet elever fra kysten, som enten er fagligt svage, stærkt udadreagerende, tilbage i forhold til de læringsmål vore elever har gennemgået osv. Samt manglende forældreopbakning bl.a. i forhold til skilsmissebørn og elever med andre særlige behov.

22 Skolens budget Skolens budget Opsummer om skolen har i været stand til at gennemføre alle aktiviteter for skoleåret 2014/2015 inden for budgetrammen. - Ønsker ud over den bevilgede ramme. Skolen har anskaffet undervisningsmaterialer og inventar, som blev påpeget i arbejdspladsvurderingen. Da vi altid har overholdt vores budgetramme, fortsætter vi gerne med dette. Ønsker ud over den bevilgede ramme er de ting som er beskrevet ovenfor under større vedligeholdelse. Skolen ønsker sig flere bærbare PC ere både til elever og lærere.

23 Evaluering af skoleåret 2014/ Evaluering af skoleåret 2014/ Kort evaluering af de pædagogiske aktiviteter for skoleåret 2014 / 15 - Kort evaluering af den administrative situation - Lærernes uddannelses og kursusplan Følgende emner er taget til de 3 pædagogiske eftermiddage i skoleåret 2014/15 (Den fjerde pædagogiske eftermiddag blev afholdt i fm planlægningsdagene før skolestart 2014/15): - Trintest- og afgangsprøveresultater 2013/14 + Skoleintra (30. september 2014) - Videre udvikling af det gode Skole-/hjemsamarbejde og antimobning (4. november 2014) - Trivsel på arbejdspladsen med fremlæggelse fra IMAK vedr. lærerprofessionsidealet samt udarbejdelse af værdier ( Derudover har der været 6 møder i pædagogisk råd, hvor bl.a. følgende emner blev drøftet: - Trintest- og afgangsprøveresultater - IT - Skoleintra - Rammer til konsekvens i ft brud på skolens ordensregler - Skolens budget (konto 15 og 20) - Ferieplan 2015/16 - Lokale valg - Lærerprofessionen - Fagfordeling - Høring vedr. forslag til skolesektorplan for Kommuneqarfik Sermersooq - Lærerens dag 5. oktober - Forslag til mobbehandlingsplanen - Elever med særlige behov - Evalueringsrapporten vedr. folkeskolen

24 Lærernes uddannelses- og kursusplan: Skolen har fået en ramme på 1776 timer til kurser og videreuddannelser. P.b.a. dette anbefaledes følgende: - 2 lærere deltager i et kursus vedr. læseudvikling - 3 lærere deltager i et kursus for elever med matematikvanskeligheder - 2 lærere deltager i et kursus vedr. matematikundervisning i mellem- og ældstetrinnet - 3 lærere deltager i et kursus vedr. IT i matematikundervisningen - 11 lærere deltager i et kursus vedr. børn med særlige behov - 1 lærer er under AD-uddannelse i Evaluering, læring og pædagogisk udvikling - 1 lærer er på masteruddannelse i pædagogisk psykologi - Alle lærere skal på det selvformulerede kursus Inklusion og klasserumsledelse Derudover skal alle trinledere + viceskoleinspektøren på kursus vedr. administration og personaleledelse samt pædagogisk ledelse.

25 Bilag: skolebestyrelsens årsberetning Skoleleder / Skoleinspektør: Janne Kleist Lyberth Dato: 9. september 2015 Underskrift: Janne Kleist Lyberth