Indhold. Koncept: 2 Felt & Problemstilling Konceptbeskrivelse - Den Digitale Genbrugsplads Brugerscenarie

Transkript

1 Indhold Koncept: 2 Felt & Problemstilling Konceptbeskrivelse - Den Digitale Genbrugsplads Brugerscenarie Traditionelle metoder og eksperimentelle metoder: 5 Proces resumé Genbrugspladsen som designrum Cultural probes i praksis Hvad fik vi ud af vores studier? Opsummering af de etnografiske studier Designproces og idegenerering: 8 Mock-up og test Servicedesign: 11 At designe på brugernes præmisser Refleksion og videretænkning: 13 Litteraturliste & Bilag: 14 Interaktionsdesign E2009 Den Digitiale Genbrugsplads 1

2 Konceptet Felt og problemstilling På mange måder afspejler genbrugspladsen ikke resten af samfundets hyppige brug af digitale produkter. Samtidig er det et sted, der hver dag besøges af forskellige mennesker, der skal af med deres affald, og arbejdet udføres manuelt. Der ikke noget digitalt produkt til at hjælpe den private bruger med affaldssortering på genbrugspladsen. På genbrugspladsen inddeles affald i forskellige affaldskategorier, såkaldte fraktioner. Vores undersøgelser viste at brugerne finder fraktionerne forvirrende og derfor mistede overblikket på pladsen. Vi valgte derfor at designe ud fra følgende problemstilling: Hvordan kan et digitalt artefakt hjælpe brugerne med sortering af affald samt give et bedre overblik på genbrugspladsen? 2 Den Digitiale Genbrugsplads Interaktionsdesign E2009

3 Konceptet Konceptbeskrivelse Den Digitale Genbrugsplads Den digitale genbrugsplads er en bred digital løsning, der forener genbrugspladsens fysiske rammer med et digitalt informationssystem. Hovedartefaktet i konceptet er en informationsskærm som er en del af en større digital infrastruktur på pladsen der består af en række artefakter. Ideen er, at informationsskærmen skal give brugeren et overblik overpladsen ved at benytte en søgefunktion og et interaktivt kort. Informationsskærmen er stationært placeret på genbrugspladsen og har et brugervenligt interface. Skærmen har en terminologi, der er tilpasset brugeren og afhjælper misforståelser i spændingsfeltet mellem hverdagssprog og genbrugspladsens fagsprog. Ved hjælp af chip på containerne opdateres deres placering på infoskærmens interaktive kort. Chippen gør det muligt for systemet at generere et kort over genbrugspladsen, der viser containernes og dermed affaldsfraktionernes konkrete placering og status i real-time. Derudover har vi valgt at re-designe genbrugspladsens containerskilte, da disse spiller en stor rolle i det manglende overblik på pladsen. De nye containerskilte bliver aftagelige digitale skærme, der opdateres via chippen i forhold til affaldsfraktion, dvs. farve, symbol og tekst. Målet er at skabe et hurtigt visuelt overblik for brugeren. Bindeleddet mellem informationsskærmen og de digitale containerskærme er farveindekseringen. Elementerne understøtter hinanden, og er det centrale i den større infrastruktur. Farverne fungerer ved at fraktioner med samme farve placeres ved siden af hinanden på pladsen, for dermed at skabe et umiddelbart overblik. Endelig er ideen, at det livefeed og interaktive kort, som skabes på genbrugspladsen i sammenspillet mellem infoskærmen, chippene og containerskiltene skal være tilgængelige uden for pladsens rammer. Brugerne skal kunne downloade kortet til deres private digitale artefakter, så det bliver en integreret del af deres hverdag. Interaktionsdesign E2009 Den Digitiale Genbrugsplads 3

4 Bruger Scenarie Hjemmefra: Brugeren kan planlægge sit besøg på genbrugspladsen hjemmefra. Ved at logge ind med CPR nummer kan man uploade sin affaldsinformationer. Herefter genereres et kort (i real time), der reflekterer brugerens oplysninger. I bilen: Brugeren kan downloade kortet til sin GPS og herved få et klart overblik over pladsen inden ankomsten. På mobilen: Brugeren kan også vælge at downloade sine oplysninger til sin mobiltelefon. Herved har brugeren en oversigt ved hånden igennem hele forløbet på pladsen. 4 Den Digitiale Genbrugsplads Interaktionsdesign E2009

5 Traditionelle metoder og eksperimentelle metoder Proces resumé Vores designproces har været eksplorativ og fyldt med udfordringer. For at kunne opnå et holistisk syn på vores genstandsfelt, har vi anvendt følgende etnografiske metoder; observationer, interviews, videooptagelser og cultural probes. Denne tilgang har givet os en indsigt i problemfeltet og bidraget til mange frugtbare diskussioner. I de følgende afsnit vil vi gennemgå, hvordan brugen af disse metoder påvirkede vores valg og fremlægge nogle af de mest centrale designaspekter. Ydermere vil vi beskrive, hvordan 2D og 3D sketch teknikker, bidrog til analysen og bearbejdning af den indsamlede empiri. Vi har gennem et servicedesign-perspektiv reflekteret over samspillet mellem empiri og analyse og herved designet den digitale genbrugsplads. (se tidslinjen i bilag 1). Genbrugspladsen som designrum Den eksplorative proces startede med et besøg på Ballerup genbrugsplads. Formålet var at få et indblik i hvilke problemstillinger der fandtes, og hvordan et digitalt artefakt kunne gavne. Dourish påpeger: Ved at observerer brugeren i den konkrete kontekst får man indsigt i hvilke behov det færdige artefakt skal afhjælpe. (Dourish; 2004: pp. 62). På pladsen indsamlede vi empiri, der ledte til viden, som vi senere brugte til overvejelser over, hvordan man kunne optimere affaldssortering og skabe et bedre overblik på genbrugspladsen. Vores feltundersøgelse bestod bl.a. i at følge folk i forskellige situationer på pladsen. Vi benyttede os af adskillige etnografiske metoder for at samle empiri. Herved fik vi indsigt i folks adfærd, forventninger, udfordringer og behov i forhold til genbrugspladsen. Mens én stod for udførelsen af cultural probes, fordelte resten af gruppen sig på området for at observere eller interviewe brugere og medarbejdere. For at kunne indlede en dialog med brugerne, havde vi forberedt nogle åbne spørgsmål. I et interviewede med pladslederen, fik vi indblik i genbrugspladsens arbejdsgange. Ydermere fandt vi ud af, at alle containere i nær fremtid skulle udstyres med chips, så man hele tiden kan se, hvor den enkelte container befinder sig. Vi besluttede at benytte denne teknologi ved digitalt at forbinde informationsskærmen til containerne. Samtidig lavede vi generelle observationer af aktiviteterne på pladsen. Observationerne blev ved senere besøg mere målrettedemed fokus på den private bruger. Der blev vi blandt andet yderligere opmærksomme på de trafikale problemer, der opstod i forbindelse med forvirring omkring sortering på pladsen, og hvad folk placerede i hvilke affaldscontainere/fraktioner. Observationerne blev opfulgt af et kort interview med en medarbejder eller bruger, når vi undrede os over en eller flere handlinger. Vi lavede også en videooptagelse, hvor vi fulgte flere medarbejdere og brugere på pladsen. (Se bilag 2). Interaktionsdesign E2009 Den Digitiale Genbrugsplads 5

6 Traditionelle metoder og eksperimentelle metoder For at få det bedste indblik i problemfeltet er det vigtigt at foretage etnografiske studier i den relevante kontekst. Herved opnås en indsigt i en verden eller situation, man ikke selv nødvendigvis kender til på forhånd (Blomberg; 1993: pp. 47). Med udgangspunkt i denne antagelse, og efter mange overvejelser og diskussioner, besluttede vi, at mere traditionelle metoder som observationer, kvalitative interviews, billed- og videodokumentation skulle kombineres med de mere eksperimenterende cultural probes. Argumentet for cultural probes var muligheden for at få et indblik, der ikke var farvet af egne forforståelser, idet informanterne gennem denne metode betragter og beskriver det de oplever på andre måder end de er vant til. (Gaver et al,; 1999). Samtidig havde de traditionelle metoder helt klare retningslinjer for, hvordan man skulle håndtere dem, og hvad de kunne bruges til, som fx det kvalitative forskningsinterview (Kvale; 2007: pp. 133). Da cultural probes var mere åbne fandt vi, at de understøttede vores kreative proces og senere ideudvikling. Cultural probes i praksis Vores anvendelse af cultural probes tog sit udgangspunkt i at udstyre informanten, dvs. en privat bruger af genbrugsstationen, med et digitalkamera. Deltagernes opgave bestod i at de skulle tage et billede af det værste sted på genbrugspladsen. Et sted, hvor de kunne tænke sig, at der skete forandringer. Informanterne skulle løse opgaven på stedet (genbrugspladsen), og fotograferingen blev fulgt op af en kort samtale omkring, hvorfor de netop havde taget det billede. (Se bilag 3). Eksempel på cultural probe resultat 6 Den Digitiale Genbrugsplads Interaktionsdesign E2009

7 Traditionelle metoder og eksperimentelle metoder Hvad fik vi ud af vores studier? Vi havde under feltarbejdet arbejdet individuelt, og vi regnede derfor med, at resultatet af vores dataindsamlinger ville være forskellige. Alligevel oplevede vi, at der var overensstemmelse mellem vores resultater. Gennem brainstorming og dialog lavede vi et affinitetsdiagram (Löwgren & Stolterman,2007: pp. 72) bestående af fire overordnede problemområder: 1. Kommunikationsproblemer, pladsens begrber i forhold til brugernes begreber. 2. Fysiske restriktioner for den private bruger, så som bilkøer og tungeløft. 3. Atmosfære, stemningen på pladsen, hjælpsomme medarbejdere, god tone. 4. Affald = penge. Økonomiske interesser gør, at affaldet ikke bliver genanvendt optimalt, men brændt eller lavet til asfalt. Opsummering af de etnografiske studier Når vi ser tilbage på forløbet, kan vi se, at vi har lært en masse af vores etnografiske arbejde. Vi har blandt andet erfaret, at der ikke findes nogen opskrift på, hvordan feltarbejdet skal udføres. Etnografi handler om at gribe chancen og være åben for de nye muligheder, der byder sig. Hvis man vil forstå andre mennesker, kan man ikke altid selv sætte en dagsorden og stræbe efter bestemte resultater, man må give plads til, at den enkelte person selv bringer det på banen, der har betydning for vedkommende. I forhold til design gav metoderne os viden om, hvor der kunne være brug for et digitalt artefakt. Som Dourish siger Etnografiske studier giver en bedre sammenhæng mellem teknologi og brugerens Disse kategorier blev brugt i forbindelse med en efterfølgende brainstorm, hvis sigte var at skabe et kreativt miljø, hvori alle ideer inden for de fire kategorier kunne fremsættes. Vi lavede derfor tegneøvelser, hvor vi tegnede flere tegninger frit associeret ud fra vores kategorier, for derpå at tegne videre på hinandens tegninger og havde en dialog på den baggrund. De ideer, vi valgte at arbejde videre med, var forskellige typer af digitale enheder og farvekoder, som var knyttetede de enkelte affaldskategorier. Baggrunden for valgene var, at ideerne var relevante i forhold til vores empiriindsamling. For eksempel at optimere flowet på pladsen, således at brugerne kunne komme hurtigt ind på pladsen og hurtigt ud igen. Samtidig skulle ideerne være relevante i forhold til vores emne, og sidst men ikke mindst skulle ideerne inspirere vores videre arbejde. Interaktionsdesign E2009 Den Digitiale Genbrugsplads 7

8 Designproces og idegenerering På baggrund af vores research på Ballerup genbrugsplads lavede vi en 2D sketch med flere aktører for at fokusere på specifikke situationer og problemstillinger med det formål, at opnå en mere detaljeret og fokuseret indsigt i problemstillingerne. Sideløbende startede vi idegenereringsfasen, hvor vi formidlede og videreudvikle vores ideer ved at arbejde med forskellige 2D sketch-øvelser så som mapping, storyboards og idetegninger. Vores sketching aktiverede en intern dialog, idet sketchne ikke var komplicerede eller for detaljerede. Tegningernes karakter opfordrede til kritik, forslag til forbedring og videreudvikling af den enkelte ide (Buxton; 2007: p 107). Igennem disse sketchteknikker fandt vi, at der var behov for at designe en løsning, der kunne forbedre overblikket på pladsen. Derudover besluttede vi tildigt i processen, at vi ville arbejde med en form for indeksering for at gøre det nemmere for brugerne at sortere affaldet. Efter analysen besluttede vi at arbejde med farveindeksering, frem for kun at benytte tekst. Herigennem ville brugeren få et umiddelbart overblik over pladsen og undgå forvirring. Denne beslutning ledte til andre designproblematikker så som, hvordan dette ville påvirke farveblinde eller folk med nedsat syn. Vi var bevidste om den symbolik brugerne kunne forbinde til farverne. Det var dog specielt interessant for os, at se på de kommunikative fordele farver har, som fx rød i sin betydning som stop eller optaget. Dette knytter sig dels til kulturelle vedtagelser af en farves betydning, men også mere generelt til, hvordan vi som mennesker opfatter og reagerer på farver og kontraster i vores omgivelser. Vi blev enige om at farver alene ikke ville løse problemerne og disse skulle understøttes af tekst og ikoner. Vi stillede fire problemstillinger op; høje containere, trafik problemer, sortering af affald og klare sække. Ved at visualisere dem i en 3D model, fik vi en bedre forståelse for problemstillingerne og kunne se en sammenhæng. Det blev klart, at de alle havde en fællesnævner, og at vores fokusområde skulle være inden for information og kommunikation. Vi ville designe en løsning på informations-problematikken samt inkorporere farveindeksering og ikoner for at forbedre brugerens overblik. Vi designede en mock-up for at teste vores ideer på brugerne. Vores mock-up bestod af et lamineret papir, der skulle repræsentere en informationsskærm. Vi brugte farver til at indeksere pladsen og affaldskategorier. Derudover valgte vi at lave et håndholdt alternativ for at holde formatet åbent. Ved at holde formatet åbent kunne vi indlede en dialog med brugerne. Vi ønskede at de fortalte os, hvad artefaktet kunne og hvilket format var at foretrække (Kensing & Blomberg; 1998: pp. 177). Ydermere ville vi teste vores mock-up i den kontekst hvori den ville indgå for vores målgruppe, derfor tog vi igen ud på genbrugspladsen og testede den på brugerne. Vores testresultater gav os et indblik i, hvilke informationer der var relevante for brugerne, og vi fik indsigt i områder vi havde overset. Brugerne reagerede positivt på vores farveindeksering og fandt, at dette hjalp med overskueligheden af pladsen. Med hensyn til formatet foretrak brugerne et stationært artefakt frem for et håndholdt, da dette let kunne blive tabt og ødelagt. Mock-up og tests Diskussionerne fortsatte om, hvordan vi ville designe en løsning for brugeren og hvilken problemstilling vi ville fokusere på. I en 3D workshop, hvor vi havde brugerne i fokus, fandt vi vores svar. 8 Den Digitiale Genbrugsplads Interaktionsdesign E2009

9 Designproces og idegenerering 3D Model 3D Model Interaktionsdesign E2009 Den Digitiale Genbrugsplads 9

10 Designproces og idegenerering Efter vi havde testet på brugerne, fremviste vi vores ideer til pladslederen, og han kunne bidrage med oplysninger om et nuværende projekt på pladsen. Det viste sig, at pladsen var i gang med at installere chips i alle containerne. Vi fandt denne oplysning ganske interessant for vores projekt og besluttede os for at benytte denne teknologi. Vores videre designproces blev påvirket af brugerene input i forhold til indholdet af informationsløsningen. I forhold til formatet indledte den feedback vi modtog en diskussion om, hvordan vi kunne motivere brugere til at benytte sig af et stationært produkt. Diskussionerne udviklede sig til handle om, hvordan vi kunne designe et artefakt, der var en del af en større informationsinfrastruktur. Vi ville designe en informationsløsning man kunne benytte på pladsen og i hverdagen og herved forene de to verdener. Eksempel på containerskærm 10 Den Digitiale Genbrugsplads Interaktionsdesign E2009

11 Servicedesign At designe på brugernes præmisser En gruppediskussion umiddelbart efter test af vores mock-up bragte et interessant emne på banen. Vi havde blindt accepteret pladsens terminologi i vores proces. Dette blev et omdrejningspunkt for os, idet vi havde designet for brugerne men på genbrugspladsens præmisser. Vores formål, om at designe for brugerne passede ikke sammen med det faktum, at vi havde valgt at kategorisere affaldet efter genbrugspladsens navngivning af fraktionerne. Fraktioner er de kategorier, som Vestforbrændingen har valgt at dele pladsen op i. Hvilket problem ville dette løse, hvis vi ikke fuldt ud designede for brugerne? Ville vi blot gøre det mere forvirrende? Hvad ville ske med de forvirringer der var omkring hvor affaldet skulle placeres, hvis vi bare klyngede containerne? I kraft af at artefaktet skulle bruges af brugerne på pladsen, var det nødvendigt, at der skete en oversættelse af pladsens terminologi, således at pladsens sprog gav mening for brugeren og ikke kun for renovationsmedarbejderen. Vores udfordring lå i at udvikle et servicedesign, der skulle tilfredsstillede en bred brugergruppe og fungere i de indlejrede strukturer, der var på pladsen. Vi lavede derfor for en mapping af det servicelandskab vi beskæftigede os med. Ved at lave en mapping kortlægges relationer mellem pladsens mange aktører og strukturer. Vi anvendte begreber som frontstage og backstage metaforisk for at forstå de forskellige lag, der er på genbrugspladsen. Frontstage er det vi kalder for interface, det lag som brugerne skal interagere med. Backstage er den struktur og de arbejdsgange der eksisterer på pladsen, den struktur som renovationsmedarbejderne er indlejrede med. En forståelse af helheden er vigtigt for serviceydelsen. Gennem vores arbejde med mapping af pladsen, søgte vi efter eventuelle brister mellem frontstage og backstage. Vi fandt at den mest signifikante kollision mellem de to lag var sprogbarrieren, der opstod mellem pladsens aktører (Agger, 2009). Interaktionsdesign E2009 Forslag til nye fraktioner Den Digitiale Genbrugsplads 11

12 Servicedesign Vi havde brug for at undersøge, hvilke begreber den almene bruger forstår og som kan bruges til betegnelser for fraktionerne på pladsen. For at finde frem til de nye kategorier, var vi nødt til at samle yderligere empiri. Vi udnyttede design udstillingen til dette formål. Ved at inddrage tilfældige udstillingsgæster, kunne vi nå mulige brugere der ikke nødvendigvis var påvirkede af pladsens kontekst. Gennem et vendespil med de nuværende kategorier, opfordrede vi deltagerne til at komme med forslag til nye begreber til fraktioner. Overordnet var der enighed blandt testpersonerne om at pladsens fraktionsopdeling ikke var indlysende. Vores testpersoner forslog nye fraktioner som passede ind i deres begrebsverden, fx at køleskab og vaskemaskine hørte til fraktionen hårde hvidevarer frem for store husholdningsapparater, som er det begreb genbrugspladsen anvender. Øvelsen var interessant, fordi den bekræftede os i at der er brug for en oversættelse mellem brugernes og pladsens begreber. Vendespillet 12 Den Digitiale Genbrugsplads Interaktionsdesign E2009

13 Refleksion og videretænkning En dygtig designer er i stand til at forstå, at interaktionsdesign er en ansvarsfyldt aktivitet. Idet vi vælger at indrette genbrugspladsen på en bestemt måde, former vi en ny verden for folk, der har deres gang på pladsen. Det er et stort ansvar at designe et digtalt artefakt, der påvirker brugerenes daligdag. Har vi i forhold til vores design indtaget rollen som thoughtfull designers? Både ja og nej. Vi har forsøgt at indfange designsituationen ved at lytte og reflektere i processen. Derduover har vi forsøgt at komme bag om problemstillingerne ved gentagne gange at vende tilbage til felten. Vi har arbejdet med design som en iterativ og social proces. I forhold til andre menneskers hverdag og behov, har vi forsøgt at skabe en digital løsning, som vil kunne hjælpe den private bruger på genbrugspladsen. Det kunne være interessant at arbejde videre med navngivningen af fraktionerne ud fra brugernes eget feedback samt at finde frem til farver, hvis konnotationer passer til brugernes behov og affaldets karakter. Vi har også tænkt på, hvordan man kunne mobilisere infoskærmen, fx i forbindelse med en vogn, som brugeren kunne køre affaldet i. Derudover ville det også være spændende at arbejde videre med, hvordan vi kunne motivere brugerne til udnytte informationsinfrastrukturen. Er der fx brug for en bonusordning eller en anden form for belønning for, at få brugerne til at forberede sig hjemmefra? Processen har været lærerig i forhold til planlægning og udførelse af etnografiske metoder, sketching, idegenerering og konceptudvikling. Derfor ser vi frem til at kunne udnytte disse nye kompetencer i en lignende proces i fremtiden. Interaktionsdesign E2009 Den Digitiale Genbrugsplads 13

14 Litteraturliste & Bilag Agger, E. Mette (2009). Engaging design materials, formats and framing in specific, co-designing a micro-material perspective. Engaging Artifacts, Oslo Blomberg, J, Giacomi, J, Mosher, A, & Swenton-Wall, P. (1993). Etnographic field methods and their relation to design. In D. Schuller & A. Namioka (Eds.), Participatory design: Principles and practices. (pp ). Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum Associates. Bilag: Bilag 1 - Tidslinje over proces. Bilag 2 - Stills fra video observationer. Bilag 3 - Cultural probes resultater. Blomberg, J., Kensing, F (1998). Participatory Design: Issues and Concerns. Kluwer Academic Publishers. Norwell, MA. Buxton, Bill (2007),Sketching User Experiences: Getting the Design Right and the Right Design. Morgan Kaufman Publishers, San Francisco, CA. Dourish, Paul (2004), Where the Action Is: The Foundations of Embodied Interaction. A Bradford Book. The MIT Press, Cambridge, Massachuetts, London, England. Gaver, B & Dunne, T(1999) Design: Cultural Probes. Interactions 6,1. Kvale, S. (1997), Interviewsituationen. Interview - En introduktion til det kvalitative interview. Hans Reitzels Forlag. pp Löwgren, J & Stolterman, E.(2007) Thoughtful Interaction Design: A design perspective on intformation technology. MIT Press, Boston, MA. 14 Den Digitiale Genbrugsplads Interaktionsdesign E2009