Bilag 1 Fastsættelse af effektiviseringskrav

Transkript

1 ENERGITILSYNET Energtlsynets møde 105 den 28. september GAS 4/ /CPS/KHA Blag 1 Fastsættelse af effektvserngskrav Indlednng 1. Indtægtsrammen består af fre komponenter, herunder en omkostnngsramme, jf. 6 IR BEK. Et vgtgt element fastsættelsen af naturgasdstrbutonsselskabernes omkostnngsramme for regulerngsperoden er bestemmelsen af et effektvserngskrav. ENERGITILSYNET sekretaratsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Centrene for Energ 2. Omkostnngsrammen består af selskabernes drftsomkostnnger samt afskrvnnger på nvesternger drftsat efter 1. januar På baggrund af Energtlsynets afgørelse af 29. maj 2006 vedrørende bortfald af effektvserngskrav på afskrvnnger af nynvesternger pålægges effektvserngskravet alene selskabernes drftsomkostnnger og kke hele omkostnngsrammen. 3. Effektvserngskravet fastlægges ved at foretage sammenlgnnger med produktvtetsudvklngen andre sektorer, samt en benchmarkng selskaberne mellem. Denne fremgangsmåde skrer, at effektvserngen dstrbutonssektoren som helhed følger den generelle produktvtetsudvklng samfundet samtdg med, at sektorens mndre effektve selskaber pålægges yderlgere krav. 4. Den andel af det enkelte selskabs samlede effektvserngskrav, der fastsættes på baggrund af sammenlgnnger med produktvtetsudvklngen andre sektorer betegnes herefter som det generelle effektvserngskrav. Tlsvarende betegnes den andel af et selskabs samlede produktvtetskrav, der fastsættes på baggrund af benchmarkanalysen som det selskabsspecfkke effektvserngskrav. 5. I det nedenstående gennemgås fastsættelsen af effektvserngskravet detaljer. Afsnt 1 omhandler fastsættelsen af det generelle effektvserngskrav efterfulgt af en gennemgang af benchmarken og det selskabsspecfkke effektvserngskrav afsnt 2. Endelgt kommer der tl sdst et afsnt, som samler resultaterne tl det samlede effektvserngskrav.

2 2/20 Afsnt 1: Generelle effektvserngskrav 6. Gasdstrbutonsselskaberne vl uanset om de hstorsk har opbygget et uudnyttet effektvserngspotentale kunne effektvsere deres omkostnnger fremtden, som det også er tlfældet for selskaber de øvrge brancher økonomen. 7. Det er baggrunden for at fastsætte et generelt effektvserngskrav, der er udtryk for sektorens forventede fremtdge effektvserngspotentale. Ved at pålægge selskaberne dette effektvserngskrav skres det, at selskaberne lghed med selskaber andre brancher - får et nctament tl at søge de produktvtetsgevnster, der løbende opstår. 8. Selskaberne har som udgangspunkt lge gode mulgheder for at udnytte dette fremtdge potentale, og kravet er derved gældende for samtlge dstrbutonsselskaber. 9. Det generelle effektvserngskrav fastsættes som procentsatser af omkostnngsrammen eksklusve afskrvnnger på nynvesternger og nden der foretages prs- og lønregulerng. 10. Under fastsættelsen af det generelle effektvserngspotentale kan Energtlsynet, jf. 15, stk. 6, nddrage sammenlgnnger med udenlandske gasdstrbutonsselskaber samt nddrage produktvtetsudvklngen andre sektorer. 11. I vurderngen af den fremtdge produktvtetsudvklng gasdstrbutonsselskaberne nkluderer sekretaratet data for den hstorske produktvtetsudvklng for andre brancher. Herved gves der estmater på den fremtdge produktvtetsudvklng sammenlgnelge brancher, som gasdstrbutonsselskaberne kan holdes op mod. 12. Sekretaratet tager udgangspunkt totalfaktorproduktvteten og arbejdskraftproduktvteten fastsættelsen af det produktvtetsmål, der er relevant forbndelse med fastsættelse af effektvserngskravene. Dsse produktvtetsmål udtrykker selskabernes evne tl løbende at effektvsere deres processer og derved producere samme output ved færre nputs. 13. Danmarks Statstk offentlggør en række produktvtetsmål, der baseres på tal fra natonalregnskabets statstk og arbejdstdsregnskabet. Gennem tden har Danmarks Statstk stgende grad foretaget en mere detaljeret opgørelse af produktvtetsmålene, hvor det specfceres, hvorfra produktvtetsstgnngerne stammer. Herunder også produktvtetsmålene Arbejdskraftkvalteten og Totalfaktorproduktvteten, som effektvserngskravene overfor gasdstrbutonsselskaberne fastsættes ud fra. Effektvtetskravene fastsættes derved gennem en aggregerng af flere detaljerede produktvtetsmål, jf. boks 1.

3 3/20 Boks 1. Beregnng af produktvtetsudvklng: Beregnngen af produktvtetsudvklngen bygger på data datasættet NAT25 (Danske branchers produktvtetsudvklng) fra Danmarks Statstk. Dsse data er beregnet ved en dekomponerngen af produktvteten ved en standardmetode med udgangspunkt følgende produktonsfunkton 1 Y t =A t f(k t,b t L t ) (1) Y t er bruttoværdtlvæksten (BVT) perode t, f er en funkton, der er stgende kaptalapparatet (K t ) og arbejdsndsatsen (B t L t ). B t angver kvalteten af arbejdskraft, mens L t er arbejdstmer. Funktonen samler faktorndsatsen én varabel, og A t beskrver faktorndsatsens effektvtet. I estmerngen er der antaget konstant skalaafkast produktonen som det fremgår af (1) Foretages en Cobb-Douglas specfkatonen af f(k t,b t L t ), kan (1) opstlles som Y t =A t K t a (B t L t ) 1-a (2) Ved totaldfferentaton og log-transformaton skrves (2) herefter som: dln(y t )=adln(k t )+(1 a)dln(l t )+(1 a)dln(b t )+dln(a t ) (3) Relaton (3) sger, at væksten produktonen kan forklares ved vækst kaptalapparatet, arbejdsndsatsen, kvalteten af arbejdskraften og/eller totalfaktorproduktvteten. Med antagelse om fuldkommen konkurrence og proftmaksmerng aflønnes produktonsfaktorerne med værden af deres margnalprodukt, så a er aflønnngen tl kaptalapparatet af den samlede ndkomst, og (1 a) er aflønnngen tl arbejdskraften af den samlede ndkomst. Produktvtetsmålet, der anvendes denne afgørelse, nkluderer udelukkende ændrnger arbejdskraftkvalteten og totalfaktorproduktvteten. Arbejdskraftkvalteten er generelt stgende og udtrykker, at medarbejdernes produktvtet er stgende. Som følge af en løbende stgnng medarbejdernes produktvtet, må det forventes, at selskaberne fra år tl år kan opretholde samme produkton med anvendelse af mndre arbejdskraft. Denne del nkluderes vurderngen af produktvtetsvæksten, da produktonen fremover må forventes at kunne drves ved et lavere antal arbejdstmer, såfremt der sker en postv vækst kvalteten af arbejdskraften. Totalfaktorproduktvteten udtrykker evnen tl at opretholde samme pro- 1 For yderlgere beskrvelse af metodemæssge forhold forbndelse med produktvtetsudvklngen henvses tl Produktvtetsudvklngen Danmark , Danmarks Statstk 2005.

4 4/20 dukton med anvendelse af færre ressourcer som følge af teknologske fremskrdt samt bedre organsaton og arbejdstlrettelæggelse. Denne del nkluderes vurderngen af produktvtetsvæksten, da produktonen fremover vl blve drevet med færre nputs, såfremt der sker en postv vækst Totalfaktorproduktvteten. Der fastlægges kke effektvserngskrav på selskabernes kaptalapparat, og forventede fremtdge produktvtetsstgnnger ved væksten kaptalntensteten holdes derfor ude af beregnngen. 14. Som beskrevet fremgår det af ndtægtsrammebekendtgørelsen, at selskabernes omkostnngsrammer skal korrgeres for udvklngen lønomkostnngerne. Selskaberne får dermed hvert år mulghed for at aflønne det samme antal medarbejdere på trods af, at medarbejderne blver mere produktve fra år tl år. Som følge af en løbende stgnng medarbejdernes produktvtet, må det også forventes, at selskaberne fra år tl år kan opretholde samme produkton med anvendelse af mndre arbejdskraft. Det er årsagen tl at udvklngen Arbejdskraftkvalteten nkluderes effektvserngskravet. Denne del af effektvserngskravet vl medføre, at produktonen fremover skal drves ved et lavere antal arbejdstmer, såfremt der sker en postv vækst kvalteten af arbejdskraften. 15. Som det også fremgår ovenfor, ndgår væksten Totalfaktorproduktvteten effektvserngskravet. Totalfaktorproduktvteten udtrykker evnen tl at opretholde samme produkton med anvendelse af færre ressourcer som følge af teknologske fremskrdt samt bedre organsaton og arbejdstlrettelæggelse. Denne del af effektvserngskravet medfører lgeledes, at produktonen fremover vl blve drevet med færre nputs, såfremt der sker en postv vækst Totalfaktorproduktvteten. 16. I fastsættelsen af den forventede fremtdge produktvtetsudvklng for gasdstrbutonsselskaberne foretages en vurderng af, hvlke brancher gasdstrbutonsselskaberne er bedst egnede at sammenholde med, og på hvlket datagrundlag produktvtetsudvklngen gasdstrbutonsselskaberne derved bedst estmeres. 17. Det kan være vanskelgt at vurdere, hvlke brancher, der er sammenlgnelge, hvad angår mulgheder for at udnytte produktvtetsstgnnger. Alle brancher er således et varerende omfang underlagt forskellge mulgheder for at opnå produktvtetsstgnnger. Det skyldes, at der brancherne mellem kke ekssterer de samme mulgheder for at udnytte et højere uddannelsesnveau, teknologske fremskrdt og for at ntroducere mere effektve arbejdsgange og bedre organserng.

5 5/ Det forhold fremgår tydelgt, når produktvtetsudvklngen for de forskellge brancher betragtes. Betragtes den gennemsntlge produktvtetsudvklng over de seneste 5 og 15 år ses det således, at der er store udsvng branchernes produktvtetsudvklng, jf. tabel 1. Tabel 1. Produktvtetsvæksten udvalgte sektorer: Branche Produktvtetsvækst Produktvtetsvækst Landbrug, fsker og råstofudvndng 1,52-2,34 2 Industr 0,65 0,90 3 Energ- og vandforsynng -0,81-2,00 4 Bygge og anlæg -0,12 0,70 5 Handel, hotel og restauraton 0,79 0,54 6 Transport, post og tele 0,75 0,50 7 Fnanserng og forretnngsservce 0,07 0,06 Markedsmæssge byerhverv ekskl. bolger 0,55 0,92 Markedsmæssg økonom alt 0,62 0,58 Note: Produktvtetsvæksten er beregnet som summen af totalfaktorproduktvteten og arbejdskraftkvalteten. Klde: Statstkbanken: NAT25, dataudtræk den 11. maj I vurderngen af den fremtdge produktvtetsudvklng gasdstrbutonsselskaberne ses der bort fra branchen for Energ- og vandforsynng. Denne branche er således overvejende underlagt regulerng, og branchens hstorske produktvtetsudvklng afspejler derved kke selskabers udvklng fr konkurrence. Produktvtetsudvklngen branchen må forventes at have været lavere end den potentelle, da et konkurrencefravær kke gver nctamenter tl at udnytte effektvserngsgevnster tl fulde. 20. Som nævnt ovenfor, er der stor varaton produktvtetsudvklngen brancherne mellem, jf. tabel 1. I fastsættelsen af det generelle effektvserngskrav er det derfor essentelt, hvlken branche gasdstrbutonsselskaberne sammenlgnes med. 21. Umddelbart har brancherne Transport, post & tele og Bygge & anlæg det største sammenfald arbejdsopgaver med gasdstrbutonsselskaberne, og kan derved betragtes som værende de mest sammenlgnelge med gasdstrbutonsselskaberne mht. produktvtetsudvklng. I brancherne Transport, post & tele og Bygge & anlæg var produktvtetsudvklngen peroden på hhv. 0,70 pct. og -0,12 pct., mens den peroden var på hhv. 0,50 pct. og 0,70 pct., jf. tabel Sekretaratet fnder dog kke, at der er brancher, der er oplagte, drekte at sammenlgne med gasdstrbutonsselskaberne. Desuden kan det være problematsk at basere en forventnng tl gasdstrbutonsselskabernes

6 6/20 produktvtetsudvklng med produktvtetsudvklngen enkelte brancher, da der nden for de enkelte brancher kan være særlge strukturelle forhold (herunder mulghed for udnyttelse af teknologske fremskrdt) som medfører en markant høj eller lav produktvtetsvækst. 23. På baggrund af ovenstående fnder Sekretaratet, at den forventede fremtdge produktvtetsudvklng den markedsmæssge økonom som helhed vl være det bedst egnede mål tl en vurderng af den fremtdge produktvtetsudvklng gasdstrbutonsselskaberne. Ved at basere forventnng tl produktvtetsudvklngen gasdstrbutonsselskaberne på produktvtetsudvklngen den markedsmæssge økonom som helhed skres det, at effektvserngskravet kke baseres på enkelte sektorer med særlge karakterstka, som gør, at den hstorske produktvtetsudvklng enten er unormal høj eller lav. 24. I afgørelsen fra 2005 om effektvtetskrav og ndtægtsrammer for peroden fandt tlsynet lgeledes, at det vlle være mest hensgtsmæssgt, at basere vurderngen af den fremtdge produktvtetsudvklng gasdstrbutonsselskaberne på produktvtetsudvklngen den markedsmæssge økonom som helhed. 25. Tlsynets vurderng afgørelsen fra 2005 blev påklaget af selskaberne deres klage af 28. november 2005 over sagen Effektvtetskrav og ndtægtsrammer for Dong Dstrbuton A/S, Naturgas Fyn A/S og HNG/Mdt- Nord I/S for peroden Energklagenævnet stadfæstede dog de fastsatte effektvserngskrav deres afgørelse af 28. marts Klagenævnet skrev den forbndelse, at Nævnet fnder efter en samlet vurderng heller kke øvrgt grundlag for at tlsdesætte Tlsynets skøn over selskabernes effektvserngspotentale sammenlgnet med effektvserngspotentalet andre sektorer. 27. Sekretaratet vurderer således samlet, at det vl være hensgtsmæssgt at basere vurderngen af den fremtdge produktvtetsudvklng på produktvtetsudvklngen den markedsmæssge økonom som helhed. 28. Sekretaratet bygger vurderngen af den fremtdge produktvtetsudvklng gasdstrbutonsselskaberne på data fra Danmarks Statstk om den hstorske produktvtetsudvklng den markedsmæssge økonom som helhed. 29. Der er knyttet en vs uskkerhed tl Danmarks Statstks beregnnger af produktvtetsudvklngen de enkelte år. Uskkerheden er forbundet med de klder, der anvendes natonalregnskabets statstk og arbejdstdsregnskabet samt de antagelser, der gøres omkrng produktonsfunktoner mm.

7 7/20 Tallene for produktvtetsudvklngen vurderes mdlertd at være robuste, såfremt der benyttes et hstorsk gennemsnt af produktvtetsudvklngen over en årrække. 30. Ved at betragte produktvtetsudvklngen over en længere årrække skres det dermed, at effekten af datauskkerhed mnmeres, og samtdg vl der blve taget højde for konjunkturudsvngenes betydnng for tendensen den grundlæggende produktvtetsudvklng. Samtdg er det dog også vgtgt, at vurderngen af produktvtetsudvklngen den nærmeste fremtd kke bygger på data, der lgger langt tlbage hstorsk, da deres evne tl at beskrve tendensen den aktuelle produktvtetsudvklng vl være begrænset. 31. Den perodelængde, der anvendes estmatet, skal således vælges ud fra en afvejnng mellem estmatets robusthed og dataenes aktualtet. Sekretaratet fnder den forbndelse, at data for produktvtetsudvklngen for mere end 20 år sden kke er aktuelle forbndelse med fastsættelsen af den nuværende tendens produktvtetsudvklngen. Samtdg fnder Sekretaratet, at en vurderng, der udelukkende bygger på produktvtetsudvklngen over de seneste 10 år, kke tlstrækkelg grad vl tage højde for datauskkerhed og effekter af konjunkturudsvng, og derved kan gve mndre robuste estmater. 32. Dermod fnder Sekretaratet, at den bedste afvejnngen mellem dataenes robusthed og aktualtet fndes ved 15 år. Sekretaratet vurderer herved, at den gennemsntlge produktvtetsudvklng over de seneste 15 år afspejler tendensen den grundlæggende produktvtetsudvklng. 33. Ekssterer der en trend produktvtetsudvklngen over peroden er det vgtgt, at denne ndgår vurderngen af den fremtdge produktvtetsudvklng. Sekretaratet har på den baggrund testet for trend seren peroden , og de sdste 5 år af peroden, Testene bekræfter kke en trend, jf. boks. 2, der kan antyde en stgende eller aftagende produktvtetsudvklng, og den gennemsntlge produktvtetsudvklng for peroden fremstår, efter Sekretaratets vurderng, dermed som det bedste estmat på den fremtdge produktvtetsudvklng. 34. I den markedsmæssge økonom som helhed var produktvtetsudvklngen over peroden på 0,62 pct., jf. tabel 1. Gasdstrbutonsselskaberne vurderes derved at kunne skabe effektvtetsforbedrnger på 0,62 pct. om året peroden Med afrundng vurderer Sekretaratet derved, at selskaberne kan pålægges et generelt effektvserngskrav på 0,6 pct., som samtdg synes også at overholde bekendtgørelsens bestemmelse om, at effektvserngskravet skal fastsættes under hensyntagen tl forsynngsskkerheden.

8 8/20 Boks 2. Test for trend produktvtetsudvklngen: Der er gennemført en test for trend seren for den markedsmæssge økonom som helhed for peroderne og Testet gennemføres ved en OLS-regresson af produktvtetsudvklngen på en konstant og en trendvarabel, og resultaterne er gengvet tabellen nedenfor. Da testenes p-værder overstger et sgnfkansnveau på 0,05 er koeffcentestmaterne på trendvarablene nsgnfkante, og det kan derved kke afvses, at der kke er trend sererne. Test for trend seren, peroderne & Koeffcent Stdv. T-stat P-value Trend ,13 0,11-1,17 0,26 Trend ,68 0,37-1,86 0,16 Erfarnger med fastsættelse af effektvtetskrav andre lande 36. Som det fremgår af ovenstående baserer Sekretaratet det generelle effektvserngskrav på produktvtetsudvklngen andre sektorer, som bekendtgørelsens 15 stk. 6 gver mulghed for. Bekendtgørelsens 15 stk. 6 gver endvdere mulghed for at nddrage udenlandske gasdstrbutonsselskaber fastsættelsen af effektvserngskravene. 37. Sekretaratet har dog kke gennemført benchmarkng, der både nkluderer danske og udenlandske gasdstrbutonsselskaber. Det skyldes, at Sekretaratet har vurderet, at sådanne analyser generelt vl være vanskelge og tdskrævende at udføre for så vdt angår datandsamlng og valderng. Derudover vl sammenlgnngsgrundlaget kunne krtseres, da der sandsynlgvs ekssterer ndvduelle strukturelle forhold mellem landene, som vl påvrke resultaterne. 38. I processen tl fastsættelsen af det generelle effektvserngskrav har Sekretaratet dermod vurderet metoder tl fastsættelse af effektvserngskrav andre lande. 39. Fastsættelsen af effektvserngskrav med udgangspunkt totalfaktorproduktvteten og arbejdskraftkvalteten er udbredt regulerngen af selskaber andre lande. Metoden fnder således anvendelse tl fastsættelse af effektvserngskrav overfor gasdstrbutonsselskaber en række lande, herunder Storbrtannen og Australen. 40. I Storbrtannen tager regulatoren, Ofgem, udgangspunkt estmater af den kaptaljusterede arbejdsproduktvtet vurderngen af den fremtdge produktvtetsvækst. Ved at betragte et hstorsk gennemsnt for peroden

9 9/ for, hvad der betragtes som, 5 sammenlgnelge sektorer, sættes forventnngerne tl gasdstrbutonsselskabernes fremtdge produktvtetsvækst. 41. Den hstorske produktvtetsudvklng for sektorerne spænder fra 0,1 pct. tl 4,8 pct. Ofgem tager kke drekte udgangspunkt produktvtetsudvklngen et af estmaterne, men på baggrund af spændet produktvtetsvæksten fra 0,1 4,8 pct. vurderes det, at det fremtdge potentale ved fortsat produktvtetsvækst gasdstrbutonsselskaberne udgør 2,5 pct. om året peroden I Australen har Pacfc Economcs Group, PEG, på vejene af den australske regulator, Essental Servce Commsson, senest gennemført en analyse af gasdstrbutonsselskabernes hstorske vækst totalfaktorproduktvteten, med henblk på fastsættelse af effektvtetskravene selskaberne. Som det også er tlfældet Ofgem s vurdernger betragter PEG gennemsnttet over en hstorsk perode som et estmat på den fremtdge produktvtetsvækst branchen. 43. Modsat Ofgem s estmater bygger PEG dets vurderng på hstorske data for selskaberne selv. I estmaterne antages gasdstrbutonsselskaberne dermed at være drevet effektvt den hstorske perode. PEG anvender data for selskaberne peroden efter lberalserngen af selskaberne, og estmerer en gennemsntlg vækst selskabernes totalfaktorproduktvtet på 2,85 pct. PEG forklarer den relatve høje vækst totalfaktorproduktvteten med, at prvatserngen af selskaberne 1998 har skabt en stgnng produktvtetsvæksten. Gennem prvatserngen har selskaberne elmneret neffektvteter opstået ved statsejerskab, og den gennemsntlge vækst ndgår derfor en mdlertdg stgnng væksten Resultaterne analyserne af de udenlandske gasdstrbutonsselskaber er kke umddelbart sammenlgnelge med fastsættelsen af forventnngen tl den fremtdge produktvtetsvækst de danske gasdstrbutonsselskaber. Således ekssterer der bl.a. forskellge strukturelle forhold landene mellem, der vl have betydnng for størrelsen af den hstorske produktvtetsudvklng. 45. Metoderne analyserne vser dog, at gennemsnttet den hstorske produktvtetsudvklng anvendes som et estmat på den fremtdge produktvtetsudvklng, og understøtter dermed metoden Sekretaratet anvender. 2 Performance of the Energy Networks under RPI-X; Supportng paper, Ofgem, 27 February Gas Dstrbuton Prce Control Revew, Fnal Proposals Document Supplementary Appendces, Ofgem, December TFP Research for Vctora s Gas Dstrbuton Industry, Pacfc Economcs Group, November 2008.

10 10/ Som beskrevet er effektvserngskravene Storbrtannen fastsat ud fra produktvtetsudvklngen sammenlgnelge sektorer, mens de Australen fastsættes ud fra produktvtetsudvklngen gasdstrbutonsselskaberne. 47. Sekretaratet har valgt at fastsætte det generelle effektvserngskrav ud fra en sammenlgnng med produktvtetsudvklng den markedsmæssge økonom som helhed. Det er valgt ud fra betragtnngen, at Sekretaratet kke kan estmere produktvtetsudvklngen for gasdstrbutonsselskaberne ud fra tlgængelge data. Afgørende er det dog, at Sekretaratet kke ønsker at antage, at selskaberne er drevet effektvt hstorsk som metoden forudsætter. Herudover vl metoden kke skabe de ønskede nctamenter, da selskaberne gennem en lav produktvtetsudvklng vl få reduceret deres fremtdge effektvserngskrav. Afsnt 2: Selskabsspecfkke effektvserngskrav 48. Det selskabsspecfkke effektvserngskrav betegner den andel af det enkelte dstrbutonsselskabs samlede effektvserngskrav, der beregnes på baggrund af en sammenlgnng af selskabernes drftsomkostnnger den foregående perode, jf. 15, stk Sekretaratet havde oprndelgt tænkt, at sammenlgnngen skulle udføres på baggrund af data for peroden På grund af den nødvendge detaljerngsgrad data var udarbejdelsen dog tdskrævende for selskaberne. 50. Det blev vurderet, at data for hele peroden kke kunne leveres rettdgt og sekretaratet valgte derfor, at det selskabsspecfkke effektvserngskrav udelukkende skulle fastsættes ved en sammenlgnng af selskabernes omkostnnger Sekretaratet har valgt at genanvende metoden tl beregnng af selskabsspecfkke effektvserngs fra sdste regulerngsperode med mndre ændrnger. I første halvdel af 2009 har sekretaratet afholdt møder med gasdstrbutonsselskaberne med det formål, at dskutere metodeændrngerne og opgørelsesmetoden for drftsomkostnnger Benchmarkmodel 52. Sekretaratet har kke fundet grundlag tl at ændre valget af metode forhold tl tdlgere regulerngsperoder. Således anvendes Netvolumenmodellen tl sammenlgnng af selskabernes drftsomkostnnger. 53. Netvolumenmodellen sammenlgnnger størrelsen af selskabernes drftsomkostnnger målt forhold tl størrelsen på den fysske opbygnng af

11 11/20 deres netværk. På denne måde tages der hensyn tl det enkelte selskabs geografske udstræknng samt for anvendelsen af forskellge netkomponenter og heraf forskellge drftsomkostnnger tl følge. 54. Netvolumenmodellen beregner og standardserer dermed dstrbutonsselskabernes drftsomkostnnger nden de sammenlgnes. Fordelen ved modellen er bl.a., at den er relatv smpel og ndeholder stor gennemsgtghed forhold tl andre benchmarkmodeller. 55. Selskabernes netvolumen er et udtryk de gennemsntlge omkostnnger ved at drve et dstrbutonsnet af den gvne størrelse. Netvolumen sammenholdes med selskabernes faktske drftsomkostnnger, samt de andre selskabers netvolumen og faktske omkostnnger. 56. Det mest omkostnngseffektve selskab tldeles ndekstallet 100. Mndre omkostnngseffektve selskaber tldeles et ndekstal under 100 afhænggt af forskellen mellem dem og det mest effektve selskab. 57. Det er på grundlag af de modelberegnede ndekstal, at de selskabsspecfkke effektvserngskrav fastlægges. Indekstallene kan betragtes som en ndkator for, hvorledes selskaberne befnder sg forhold tl hnanden. 58. Det skal bemærkes, at netvolumenmodellen er en konstant skalaafkast-model. Dette betyder, at såfremt der ekssterer faste omkostnnger, der absolut værd er uafhængge af selskabernes størrelse (målt fysske enheder), da vl større selskaber alt andet lge vurderes som havende færre omkostnnger pr. netenhed. Det skyldes, at større selskaber vl have lavere enhedsomkostnnger, da den faste omkostnng deles ud på et større antal enheder. 59. Dette kan llustreres med et eksempel. To dstrbutonsselskaber A og B har henholdsvs et netværk på 100 km lednng og 200 km lednng. Begge selskaber er nødsaget tl at nvestere et softwareprogram tl en prs på kr. Softwareprogrammets prs afhænger kke af selskabernes netværksstørrelse. Således vl selskab A s enhedsomkostnnger stge med 10 kr. (=1.000 kr./100 km), mens selskab B s enhedsomkostnnger vl stge med 5 kr./km (=1.000 kr./200 km). Dette vl alt andet lge medføre, at det større selskab B en konstant skalaafkast-model vl opnå det højeste ndekstal. 60. I lghed med afgørelsen af 31. oktober 2005 vurderer sekretaratet kke, at konstant skalaafkast udgør et væsentlgt problem ved modellen. Sekretaratet lægger dermod vægt på, at naturgasforbrugere Danmark bærer de samme enhedsomkostnnger uanset, hvor landet de befnder sg.

12 12/20 Omkostnngsfordelnger 61. Selve benchmarken tager udgangspunkt en sammenlgnng af selskabernes drftsomkostnnger (ekskl. afskrvnnger) for For at opnå et retvsende og anvendelgt resultat har det været nødvendgt at skre, at selskaberne har foretaget en ensartet fordelng af drftsomkostnnger. 62. Ved sdste regulerngsperode har selskaberne samarbejde med sekretaratet dentfceret 24 omkostnngsposter som drftsomkostnngerne fordeles på. For denne regulerngsperode har sekretaratet vurderet, at ovenstående skulle reduceres tl 23 omkostnngsposter. Endvdere har sekretaratet gennemgået omkostnngsposterne med selskaberne med det formål, at afklare eventuelle uoverensstemmelser selskabernes opgørelsesmetoder. 63. Samtlge dstrbutonsselskabers fordelng af drftsomkostnnger for 2008 på de nævnte 23 omkostnngsposter skal revsorpåtegnes. Sekretaratet afventer dog stadg påtegnngerne for HNG/Mdt-Nord I/S og Naturgas Fyn Dstrbuton A/S. Denne påtegnng sammen med førnævnte afklarng af uoverensstemmelser gør, at sekretarat betragter anmeldte drftsomkostnnger som retvsende og af god kvaltet med hensyn tl udførelse af benchmarkngen. 64. Inden selskabernes anmeldte drftsomkostnnger anvendes Netvolumenmodellen foretages der to korrektoner af bruttodrftsomkostnngerne (ekskl. atypske omkostnnger). 65. For det første korrgeres for de såkaldte drekte ndtægter, som selskaberne modtager tl dæknng af enkelte omkostnngsposter. Dette drejer sg eksempelvs om omkostnnger vedr. pålagte omlægnnger af lednngssystemet eller overgravnnger af lednnger. Da selskaberne påføres dsse omkostnnger udefra er det kke rmelgt at medtage dem en benchmarkng. 66. For det andet korrgeres for de afskrvnnger, der er ndeholdt drftsomkostnngerne vedr. de tjenester, som selskabet har outsourcet. Når benchmarkanalysen udelukkende sammenlgnnger selskabernes drftsomkostnnger er det således kke rmelgt at medregne de afskrvnnger, der ved outsourcet ydelser vl være ndeholdt selskabets drftsomkostnnger. I modsat fald vlle selskabernes valg af outsourcng/nhouse strateg have drekte ndflydelse på benchmarkanalysens resultater. 67. Inden omkostnngsstørrelser kan ndregnes Netvolumenmodellen er det nødvendgt først at fordele samtlge 23 omkostnngsposter på en række cost drvere 4. En række af omkostnngsposterne fordeles drekte på en cost drver, mens andre af omkostnngsposterne (overheadomkostnnger) fordeles forholdsmæssgt på samtlge cost drvere. 4 Cost drvere er de fysske netkomponenter, som drftsomkostnngerne hovedsagelgt relateres tl.

13 13/20 Boks 3. Fordelng af drftsomkostnnger på cost drvere: Dstrbutonsselskaberne anmelder tl benchmarkanalysen deres drftsomkostnnger for I samarbejde med selskaberne har sekretaratet valgt, at omkostnngerne skal posteres på nedenstående 23: 1 Fordelngsnet 13 Markedsførng 2 Dstrbutonsnet 14 Transportafregnng 3 Stklednnger 15 IT-systemer 4 MR-statoner 16 Overordnede teknske aktvteter 5 DR-statoner 17 Generel admnstraton 6 Målere hos vllakunder 18 Målerdfferencer, systemfyldnng og gastab 7 Målersystemer hos øvrge kunder 19 Debtortab 8 Lovplgtgt tlsyn og rådgvnng 20 Gas tl forvarmnng af MRstatoner 9 Energsparerådgvnng 21 Elforbrug tl drft af MR-statoner 10 Overvågnng 22 Ejendomsskat 11 Kvaltetsskrng 23 Myndghedsbetjenng 12 Fælles netudgfter Før benchmarken kan gennemføres skal dsse 23 omkostnngsposter kunne relateres tl selskabernes fysske net. Omkostnngerne fordeles derfor på 9 forskellge cost drvere dvs. omkostnngerne arrangeres efter nedenstående metode 9 grupper. Hver cost drver relaterer sg drekte tl en del af selskabernes fysske net. Sekretaratet har fastsat nedenstående 9 cost drvere samarbejde med selskaberne: 1 Fordelngsnet 6 Målere hos vllakunder 2 Dstrbutonsnet 7 Målere hos øvrge kunder 3 Stklednnger MR-statoner 9 Øvrge 5 DR-statoner Af de 23 omkostnngsposter relaterer en del sg drekte tl en specfk cost drver og kan fordeles drekte på denne drver. Andre omkostnnger har dermod en mere generel karakter og kan sges at vedrøre samtlge cost drvere. Dsse fordeles derfor forholdsmæssgt ud på samtlge cost drvere også kaldt pro rata fordelng. Selskaber har svært ved at påvrke vsse omkostnngsposter og sekretaratet har kke fundet det rmelgt, at pro rata fordelngen også sker på baggrund af dsse. Dsse omkostnngsposter fordeles derfor drekte på cost drvere efter pro rata fordelngen er foretaget hvlket betyder, at selve omkostnngsfordelngen foretages tre trn.

14 14/20 Modellen for omkostnngsfordelng består således af følgende række trn: Drekte fordelng 1 Pro rata fordelng Drekte fordelng 2 Drekte fordelng 1 Omkostnngspost Cost Drver Fordelngsnet Fordelngsnet Dstrbutonsnet Dstrbutonsnet Stklednnger Stklednnger MR-statoner MR-statoner DR-statoner DR-statoner Målere hos vllakunder Målere hos vllakunder Målere hos øvrge kunder Målere hos øvrge kunder Lovplgtgt tlsyn og rådgvnng 13 Energsparerådgvnng Øvrge Overvågnng 13 Kvaltetsskrng 13 Pro rata fordelng Omkostnngspost Fælles netudgfter Markedsførng Transportafregnng IT-systemer Overordnede teknske aktvteter Generel Admnstraton Cost Drver Fordelngsnet Dstrbutonsnet Stklednnger MR-statoner DR-statoner Målere hos vllakunder Målere hos øvrge kunder 13 Øvrge Drekte fordelng 2 Omkostnngspost Cost Drver Målerdfferencer, systemfyldnng og gastab 13 Debtortab Øvrge Gas tl forvarmnng af MR-statoner Øvrge Elforbrug tl drft af MR-statoner Øvrge Ejendomsskat Øvrge Myndghedsbetjenng 13

15 15/20 Ændrnger benchmarken og opgørelsesmetoden 68. I forhold tl benchmark udført sdste regulerngsperode har sekretaratet valgt, at foretage tre mndre ændrnger metoden. 69. For det første er omkostnngsposten Markedsåbnng 2004 udgået og selskaberne henfører dsse omkostnnger tl posten Transportafregnng. 70. For det andet vl omkostnngsposten Markedsførng kke længere blve drekte fordelt på cost drveren Potentelle nye gaskunder, da denne fjernes fra benchmarken. Omkostnngsposten blver stedet pro rata fordelt på de resterende cost drvere. 71. For det tredje vl én af de oprndelge t cost drvere kke længere blve anvendt benchmarken. Dette drejer sg om cost drveren Potentelle nye gaskunder. Antallet af potentelle nye gaskunder blev opgjort som antal mulge kunder regonen, der jf. varmeplaner er udlagt tl naturgasforsynng, men endnu kke er tlsluttet. 72. Sekretaratet vurderer, at denne cost drver kun har meget begrænset eller ngen betydnng for selskabernes drftsomkostnnger og derfor kke bør vær en del af grundlaget for benchmarken. Benchmarken 73. Benchmarkberegnngerne nedenfor er alle udført ved Netvolumenmodellen, hvor det alene er selskabernes drftsomkostnnger, der nkluderes beregnngerne. Således er selskabernes 13-omkostnnger samt de såkaldte øvrge omkostnnger 5 udeladt af beregnngerne. Der er en nærmere beskrvelse af modellen anneks Ifølge benchmarken har DONG Gas Dstrbuton A/S det laveste omkostnngsndeks og selskabet tldeles derfor ndekstallet 100. De øvrge tldeles et lavere ndekstal afhænggt af forholdet mellem det pågældende selskabs omkostnngsndeks og ndekset for DONG Gas Dstrbuton A/S. 75. Således tldeles HNG/Mdt-Nord I/S ndekstallet 98 og Naturgas Fyn Dstrbuton A/S ndekstallet 94 (afrundet), jf. tabel 2. 5 Øvrge omkostnnger vedrører bl.a. ejendomsskatter og debtortab, som selskaberne kun meget begrænset omfang eller slet kke er stand tl at påvrke. Derfor medtages dsse kke benchmarken.

16 16/20 Tabel 2. Resultat af benchmarken: Benchmark DONG Gas Dstrbuton A/S HNG/Mdt-Nord I/S Naturgas Fyn Dstrbuton A/S Drftsomkostnnger Netvolumen Omkostnngsndeks 0, Indekstal Uskkerhed forbundet med benchmarken 76. Benchmarkberegnngerne ovenfor er behæftet med en vs uskkerhed på baggrund af datagrundlagets størrelse. 77. Antallet af observatoner udgør et væsentlgt uskkerhedsmoment ved benchmarken. For det første baseres omkostnngsvægtene alene på observatonerne fra to selskaber. Såfremt bare ét af dsse selskaber har usædvanlge høje eller lave drftsomkostnnger gver dette udslag netvolumenberegnngen for de to andre selskaber. 78. Lgeledes udgør det et uskkerhedsmoment, at benchmarken alene baseres på drftsomkostnnger I det omfang drftsomkostnngerne kan svnge fra år tl år, enten af naturlge årsager eller pga. selskabernes dspostoner, er benchmarkens tdshorsont kke tlstrækkelg tl, at afdække dette. 79. Med det konkrete datagrundlag kan sekretaratet kke foretage nogen korrektoner der kan reducere de to ovenstående uskkerhedsmomenter. I stedet udvses en vs forsgtghed fastsættelsen af effektvserngskravene på baggrund af benchmarken. 80. Sekretaratet vurderer dog kke, at der er uskkerhed med hensyn tl korrektheden af de af selskaberne anmeldte drftsomkostnnger. Sekretaratet har afholdt et møde med selskaberne udelukkende med det formål, at ensrette anmeldelsen af drftsomkostnnger. Da dsse endvdere skal revsorpåtegnes anser sekretaratet anmeldelserne for korrekte. Fastsættelsen af selskabsspecfkke effektvserngskrav 81. Det fremgår af benchmarken, at DONG Gas Dstrbuton A/S er det mest omkostnngseffektve selskab med et ndekstal på 100. Som følge heraf pålægges selskabet kke et årlgt selskabsspecfkt effektvserngskrav regulerngsperoden HNG/Mdt-Nord I/S opnår benchmarken et ndekstal på 98 og selskaberne pålægges dermed et årlgt selskabsspecfkt effektvserngskrav regulerngsperoden på 0,15 % (afrundet).

17 17/ Sekretaratet baserer effektvserngskravet på en udregnng hvor selskabet forventes, at ndhente effektvtetsforskellen på 2 % løbet af 10 år 1 ( 1,02) 1] [ 10. Tl sammenlgnng tlstræber sekretaratet, at de regonale eltransmssons- og eldstrbutonsselskaber skal ndhente effektvtetsforskellen på 5 år. 84. Sekretaratet vurderer, at anvendelsen af en 10-årg perode tl ndhentnng af effektvtetsforskellen kan kompensere for benchmarkens uskkerhed. Selskabernes effektvserngskrav revderes 2013 med fastsættelsen af regulerngsperoden og selskaberne har således alene skulle realsere en del af effektvtetsforskellen på pågældende tdspunkt. 85. Naturgas Fyn Dstrbuton opnår benchmarken et ndekstal på 94 og selskabet pålægges dermed et årlgt selskabsspecfkt effektvserngskrav regulerngsperoden på 0,60 % (afrundet). Kravet er fastsat som [( 1,06) 10 1] 1. Tabel 3. Selskabsspecfkt effektvserngskrav: Selskabsspecfkt effektvserngskrav DONG Gas Dstrbuton HNG/Mdt-Nord I/S Naturgas Fyn D- A/S strbuton A/S 0 % 0,15 % 0,60 % Afsnt 3: Samlede effektvserngskrav 86. På baggrund af ovenstående gennemgang af udvklngen andre sektorer og benchmarkng af selskaberne fastsætter Energtlsynet det samlede effektvserngskrav tl 0,6 % for DONG Gas Dstrbuton A/S, 0,75 % for HNG/Mdt-Nord I/S og 1,20 % for Naturgas Fyn Dstrbuton A/S, jf. Tabel 4. Tabel 4. Oversgt over det samlede årlge effektvserngskrav for peroden : Selskabsspecfkt effektvserngskrav angvet pct. af omkostnngsrammen pr. år. Generelt effektvserngskrav angvet pct. af omkostnngsrammen pr. år. Samlet effektvserngskrav pct. af omkostnngsrammen pr. år. DONG Gas HNG/Mdt- Naturgas Fyn Dstrbuton A/S Nord I/S Dstrbuton A/S 0 % 0,15 % 0,60 % 0,60 % 0,60 % 0,60 % 0,60 % 0,75 % 1,20 %

18 18/ Bekendtgørelsesteksten foreskrver klart, at effektvserngskravet skal pålægges såvel drftsomkostnnger som afskrvnnger på nynvesternger. 88. I forbndelse med udarbejdelsen af ndtægtsrammer for regulerngsperoden søgte man fra både tlsynets og branchens sde, at begrænse effektvserngskravet tl kun at kunne pålægges selskabernes drftsomkostnnger. 89. I Energklagenævnets afgørelse den 28. marts 2008 om Effektvserngskrav og ndtægtsrammer for peroden blev Energtlsynets afgørelse fra den 31. oktober 2005 stadfæstet med den ændrng, at effektvserngskravet fastsættes eksklusve nynvesternger. 90. På den baggrund fastsætter Sekretaratet effektvserngskravet eksklusve nynvesternger for regulerngsperoden

19 19/20 Anneks Dette anneks beskrver de grundlæggende trn Netvolumenmodellen tl beregnng af ndekstallet for de ndvduelle selskaber, og afslutnngsvs gves et eksempel på beregnngen af ndekstallet. 92. Netvolumenmodellen er konstrueret ved at defnere en række kategorer af selskabernes omkostnngstunge arbejdsopgaver. Kategorerne består hovedsagelgt af en række forskellge netkomponenter, da selskaberne bruger mange omkostnnger på at drve nettet. 93. Metoden ndebærer, at hvert selskab fordeler dets omkostnnger ud på en række defnerede kategorer og samtdg angver, hvor mange styk de har af hver. Ved at dvdere samtlge selskabers henførte omkostnnger med det anførte styk beregnes for hver af kategorerne de gennemsntlge omkostnnger. Dsse kaldes også for omkostnngsvægtene og defneres ved: = omk w j, j =1,..., n N w j omkj N j j j = omkostnngsvægt hørende tl kategor j = omkostnnger henført tl kategor j for selskab = antal komponenter på kategor j for selskab 94. For hvert selskab opgøres, hvor mange omkostnnger et gennemsntlgt selskab vlle have forbundet med at drve et net svarende tl det pågældende selskabs net. Dette beløb betegnes netvolumen, og opgøres ved at gange hver af selskabets anførte styk med de dertl hørende vægte. 95. Ved at dvdere selskabets faktske omkostnnger med dets netvolumen beregnes et ndeks, der udtrykker selskabernes relatve effektvtet. Dette ndeks betegnes omkostnngsndekset, og er defneret som nedenfor: e omk =, j =1,..., w N j j j e omk w j N = omkostnngsndeks for selskab j = omkostnng for selskab = omkostnngsvægt på kategor j = antal komponenter for selskab på kategor j

20 20/ Selskabernes ndekstal opgøres tl sdst ved at sammenholde selskabets omkostnngsndeks med omkostnngsndekset for det mest effektve selskab. Indekstallet beregnes dermed som: Indekstal lav e = e 100% Indekstal e e lav = ndekstal for selskab = omkostnngsndeks for det mest effektve selskab = omkostnngsndeks for selskab 97. Indekstallet tager værder mellem 0 og 100 pct. Eksempel: 98. Eksemplet vser beregnngen af ndekstallet for HNG/Mdt-Nord I/S, der har anmeldt drftsomkostnnger på d.kr. Sekretaratets beregnnger vser, at et gennemsntlgt selskab vlle have omkostnnger på d.kr. forbundet med at drve et net svarende tl HNG/Mdt- Nord s net. Omkostnngsndekset opgøres herved tl: e = j omk w j N j = = 1, Det laveste omkostnngsndeks blandt selskaberne er opgjort tl 0,986, hvorved ndekstallet for HNG/MN beregnes som: Indekstal lav e = e 0, % = 100% = 98% 1,001