Præsentation af fremtidens arbejdsdragt på sygehusene og i psykiatrien i Region Sjælland.

Transkript

1 Punkt 7 - bilag 3 Projekt Guideline til fremtidens arbejdsdragt på sygehusene og i psykiatrien i Region Sjælland Dato: 21. maj 2014 Sagsnummer: Initialer: oh Koncern Service Udvikling Præsentation af fremtidens arbejdsdragt på sygehusene og i psykiatrien i Region Sjælland. Alleen Sorø Tlf.: Afd.fax: Direkte tlf.: oh@regionsjaelland.dk Side 1

2 Forord: Styregruppen for Projekt Guideline til fremtidens arbejdsdragt på sygehusene og i psykiatrien i Region Sjælland er nu klar til at præsentere sammensætningen af den arbejdsdragt, som medarbejderne på Regionens sygehuse og i Psykiatrien fremover skal anvende. Projektarbejdet har været koncentreret om - i en integreret bevægelse - at udvikle, forbedre, forenkle sammensætningen af arbejdsdragten - og dette inden for den til en hver tid gældende økonomiske ramme. Og samtidig at efterkomme et længe næret medarbejderønske om praktisk suppleringstøj såsom f. eks. t-shirts. Forenklingen består bl.a. i, at det i forbindelse med projektarbejdet er besluttet at udfase de personmærkede arbejdsdragter. Ophøret af personafmærkningen bidrager positivt i forhold til ressourcesiden og åbner således for den nævnte supplering af arbejdsdragten med t-shirts, poloshirts, personaletrøje og personalevest. Samtidig vil ophøret af personafmærkningen bidrage til en forbedret leverancesikkerhed. Projektets udviklingsarbejde har endvidere omfattet vurderinger, der sikrer at den nye arbejdsdragt er på omgangshøjde i forhold til hygiejnekrav, kvalitet, funktionalitet, arbejdsmiljø og generelle miljøkrav i forhold til det materiale, som anvendes til at producere arbejdsdragterne. Undervejs har de kommende brugere af arbejdsdragten givet deres besyv med. Dels i forbindelse med udstillinger af arbejdsdragten rundt omkring på regionens sygehuse, - dels ved at ca. 200 medarbejdere har deltaget i en test hen over Formand for styregruppen, Social og servicedirektør Michael Nørgaard, Koncern Service Side 2

3 Indholdsfortegnelse: Forord Indledning Baggrund for og formål med gennemførelsen af projektet Organisering af projektet Processen projektarbejdet Rammen for sammensætningen af en ny kollektion en ny arbejdsdragt Præsentations og testarbejde i 2013 og i begyndelsen af Projektets præsentation af fremtidens arbejdsdragt Arbejdsdragten består af Materiale, som er anvendt til arbejdsdragten/kollektionen Den fremtidige arbejdsdragt i psykiatrien Afledte konsekvenser Identifikation Omklædningsfaciliteter Implementeringstakten afhænger af økonomien Projektgruppen som brugergruppe Dispensation for anvendelse af arbejdsdragten eller dele deraf. 19 Side 3

4 1.0 Indledning 1.1 Baggrund for og formål med gennemførelsen af projektet: I foråret 2011vedtog MED-Hovedudvalget i Region Sjælland de interne Retningslinjer vedrørende brug af arbejdsdragt i Region Sjælland. Med denne vedtagelse blev det eksisterende beklædningsunderudvalg, som havde stået for udarbejdelsen nedlagt. Samtidig blev det besluttet, at der i forlængelse af beklædningsunderudvalgets arbejde skulle etableres et nyt projekt i regi af Koncern Service, som skulle stå for udviklingen af nye arbejdsdragter på regionens sygehuse og i psykiatrien, og til organiseringen af implementeringen af disse. Projekt Guideline til fremtidens arbejdsdragt på sygehusene og i psykiatrien i Region Sjælland blev derfor etableret med Koncern Service som projektejer. Arbejdet startede op i efteråret Projektarbejdet ligger som nævnt i direkte forlængelse af arbejdet med udarbejdelse af Retningslinjer vedr. brug af arbejdsdragt i Region Sjælland og skal være med til at sikre udmøntningen af retningslinjen. Projektarbejdet skal endvidere være med til at sikre, at Region Sjællands medarbejdere på sygehusene og i psykiatrien efterlever regler for god hygiejne, får et forbedret arbejdsmiljø og præsenterer sig med et ensartet genkendeligt professionelt udtryk i forhold til regionens brugere Organisering af projektet: Projektarbejdet er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe. Styregruppe: Styregruppen har beslutningskompetence til at foretage den endelige udvikling og sammensætning af den fremtidige arbejdsdragt. Styregruppen blev indledningsvis sammensat på følgende måde: Deltagere: Formand for styregruppen, Social og servicedirektør Michael Nørgaard, Koncern Service Sikkerhedsleder Annette R. Thorvaldsen, Sygehus Syd Servicechef Bodil Mentz, Sygehus Nord Driftschef Thomas S. B. Jensen, Koncern Service Chefkonsulent Ole Hansen, Koncern Service Udvikling sekr. for styregruppen. Vicedirektør Søren Bredkjær, Psykiatrien fra projektopstart til udgangen af juni 2012 afløst af Vicedirektør Hanne-Birgit Sveistrup Demant, Psykiatrien fra juli 2012 Styregruppen er pr. den 21. november 2013 reorganiseret, så den modsvarer den aktuelle nye organisering på sygehusområdet. Nu med følgende deltagere. Side 4

5 Deltagere: Formand for styregruppen, Social og servicedirektør Michael Nørgaard, Koncern Service Sikkerhedsleder Annette R. Thorvaldsen, Næstved/ Slagelse/ Ringsted Sygehuse Sikkerhedsleder Lone Frigaard, Holbæk Sygehus Ledende oversygeplejerske Iben Kyhn Riis, Nykøbing F. Sygehus Ledende oversygeplejerske Karen Marie Ledertoug, Roskilde/Køge Sygehuse Driftschef Thomas S. B. Jensen, Koncern Service Vask Vicedirektør Hanne-Birgit Sveistrup Demant, Psykiatrien Chefkonsulent Ole Hansen, Koncern Service Udvikling sekr. for styregruppen. Projektgruppen: Deltagere: Formand for projektgruppen, Driftschef Thomas S.B. Jensen, Koncern Service Vask og Lager og logistik Kundechef Bente Minke, Koncern Service Vask Konst. servicechef Helle Hansen, Koncern Service Intern Service, Køge Fysioterapeut Lisbet Jensen, Næstved Sygehus, MED-hovedudvalg Sygeplejerske Dorethe Bay Christiansen, Slagelse Sygehus, MED-Hovedudvalg Sygeplejerske Pia Scheuer, Roskilde Sygehus Bioanalytiker Jenny Heinrichs, Nykøbing F. Sygehus, MED-Hovedudvalg Konsulent Anette Terkildsen, Psykiatrien Bioanalytiker Helle Friis Pedersen, Næstved Sygehus Hygiejnesygeplejerske Nina S. Kling, Klinisk Mikrobiologisk afd., Region Sjælland Chefkonsulent Ole Hansen, Koncern Service Udvikling, sekr. for projektgruppen Projektgruppen har stået for gennemførelsen af projektarbejdet. Side 5

6 2.0 Processen projektarbejdet. Projektarbejdet er forløbet i to hovedtempi. En første periode, hvor rammen for sammensætningen af en ny kollektion en ny arbejdsdragt - er blevet gennemarbejdet. Og en anden periode, hvor projektets forslag til en ny arbejdsdragt er blevet præsenteret og testet af medarbejderne ude på sygehusene inden sammensætningen af en ny arbejdsdragt, som præsenteres i dette papir - er foretaget. - Psykiatriområdet har hele vejen igennem deltaget i arbejdet og gennemført en parallel proces. (Se afs. 3.3 ) 2.1 Rammen for sammensætningen af en ny kollektion en ny arbejdsdragt. Projektet har fra starten haft som afsæt, at det skulle/skal bevæge sig inden for den til en hver tid kendte økonomiske ramme. Projektet har med et sideblik til det arbejde, der samtidig er foregået i landets andre regioner på denne front i udviklingsarbejdet valgt at tage udgangspunkt i den eksisterende arbejdsdragt. Projektarbejdet har herefter forholdt sig til: kravene til hygiejne, hvilke medarbejdergrupper, der fremover skal anvende arbejdsdragten, materialevalg og i denne sammenhæng såvel miljøhensyn (bæredygtighed) som arbejdsmiljø i forbindelse med produktionen arbejdsmiljøhensyn for de fremtidige brugere varme, kulde, komfort, mv. den fremtidige distribution af arbejdsdragten, hvor det personafmærkede tøj afløses af umærket tøj, med en besparelse til følge, som projektet har valgt at konvertere til det såkaldte suppleringstøj se kollektionen nedenfor afs Kategorier som i lang tid har stået på ønskelisten hos medarbejderne. design 2.2 Præsentations og testarbejde i 2013 og i begyndelsen af Med afsæt i arbejdet overfor, som primært er gennemført i 2012 er hele 2013 blevet brugt til at præsentere og teste den ovenfor beskrevne kollektion med henblik på at give de kommende brugere mulighed for at afprøve og kommentere udviklingen af den nye arbejdsdragt. Kollektionen har været udstillet i sygehusenes kantiner i januar og februar 2013, og alle medarbejdere har haft mulighed for at kommentere udstillingen og komme med forslag til arbejdsdragten, - hvilket rigtig mange benyttede sig af. Der er efterfølgende syet en prøvekollektion, hvor forslag og kommentarer til arbejdsdragten er indarbejdet. Ca. 200 medarbejdere repræsentativt fordelt på geografier og personalegrup- Side 6

7 per har herefter testet arbejdsdragten i to perioder. Dels hen over sommeren til udgangen af september 2013 og for et par af kategoriernes (personaletrøjer og personaleveste) vedkommende igen i perioden november til udgangen af januar Testperioderne er afsluttet dels med et spørgeskema, dels via mulighed for at kommentere på mail. Testmedarbejderne har meldt flittigt tilbage, og deres kommentarer er medtaget i projektets endelige udarbejdelse af den nye arbejdsdragt. Side 7

8 3.0 Projektets præsentation af fremtidens arbejdsdragt. Med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne arbejde har projektets styregruppe besluttet følgende i forhold til anvendelse og sammensætning af den nye arbejdsdragt: - at ordningen med udlevering af personafmærket tøj udfases og at man overgår til puljetøj, samt at det forventede mindreforbrug i forbindelse med dette skifte anvendes til tøjkategorier, som ikke indgår i det eksisterende sortiment kaldet suppleringstøj (eks. personaletrøjer, personaleveste, etc.). - at alle de medarbejdergrupper, som er nævnt nedenfor, fremover skal sammensætte deres daglige arbejdsdragt af de dele, som udgør den nye kollektion: Jordemoder Sekretærer Bioanalytikere Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Radiografer Rengøringsassistenter/Serviceassistenter Portører Fysioterapeuter Ergoterapeuter Læger m.fl. - at der, når den nye kollektion skal implementeres, udarbejdes en folder, der beskriver, hvordan kollektionen tænkes anvendt, - hvordan medarbejderen kan vælge, samt at det er ledelsen lokalt, der er ansvarlig for at en ensartet sammensætning af arbejdsdragten efterleves. - at anvendelsen af ukurant beklædning ophører (specialindkøbte t-shirts m.v.) - at der ikke i indstillingerne er taget stilling til medarbejdergrupper, som har specielle behov for arbejdsdragt. (F. eks. køkken, teknik, have og vej, chauffører, m.v.) Her indgås separate aftaler mellem disse medarbejdergrupper og Koncern Service Vask - at den fremtidige arbejdsdragt for medarbejderne på Region Sjællands sygehuse ser ud som følger: Side 8

9 3.1 Arbejdsdragten består af Overdele (hvidt): Blouson (tunika) M/K med trykknap foran i halsudskæringen i de store størrelser fra xl og opefter. Gennemknappet herremodel med kinaflip Side 9

10 Gennemknappet damemodel - med svaj /taljeformet Side 10

11 Benklæder: Hvid, elastikbuks med snøre Side 11

12 Lægekittel m/k, hvide, m/spændetamp - i to længder Side 12

13 T-shirts, turkisblå (Regionsblå) Poloshirts (Regionsblå) Side 13

14 Personalevest m. velourinderside, hvid Personaletrøje (velour), blå Side 14

15 Operationsdragt, blå/ barrieredragt Side 15

16 Strømper Tørklæde Side 16

17 Graviditetstøj Der eksisterer specielle bukser, som tilbydes gravide medarbejdere. Der udleveres ikke specielle overdele, men det vil selvfølgelig være muligt, at anvende større størrelser undervejs! 3.2 Materiale, som er anvendt til arbejdsdragten/kollektionen: I valget af det materiale, som anvendes til at producere arbejdsdragten, har der gennem hele projektforløbet været fokus på miljø- og arbejdsmiljøbelastninger i forbindelse med produktionen. Ligeledes skal det anvendte materiale opfylde alle kendte krav til hygiejne. Arbejdsdragten består af 55% bomuld og 45% genbrugspolyester. Det anvendte stof er blandt de mindst miljøbelastende og indeholder ikke sundhedsskadelige stoffer. Stoffet der er anvendt opfylder tidens krav til bæredygtighed i forbindelse med produktionen. T-shirten: T-shirten er produceret af 32% cool-max (mikrofiber), 44% polyester og 24% bomuld. Det er en såkaldt funktions T-shirt, der kulde-varme regulerer i forhold til arbejdssituation og årstid. Operationsdragten/ barrieredragt. Operationsdragten/ barrieredragten - er en specialarbejdsdragt af mikrofiber som opfylder kravene i henhold til den europæiske standard EN Vaskemetoder: Koncern Service Vask arbejder ligeledes med en kontinuerlig udvikling af vaskemetoder, der tager mest mulig hensyn til miljø, ressourceforbrug (vand, strøm, etc.) og arbejdsmiljø, samtidig med at der leves op til hygiejnekravene. Side 17

18 3.3 Den fremtidige arbejdsdragt i Psykiatrien Psykiatrien har som nævnt i indledningen fulgt processen for udviklingen af arbejdsdragten og afventet hvilke kategorier, der blev valgt til arbejdsdragten. Efterfølgende er der gennemført møder med de afdelinger i Psykiatrien, der fremover skal anvende arbejdsdragt for at tilgodese behov og ønsker der. Ved udvælgelsen af arbejdsdragt i Psykiatrien har der således været mulighed for at vælge fra det sortiment, som er præsenteret ovenfor - og tøj præsenteret af firmaet Nybo Jensen. Det er foregået i et tæt samarbejde med en repræsentant fra Koncern Service Vask. Ældrepsykiatrien har valgt følgende arbejdsdragt: Mørkeblå Unisex-buks fra Nybo Jensen Mørkeblå lang vest fra Nybo Jensen T-shirts, regionsblå fra standardsortimentet (se side 13) Poloshirt, mørkeblå fra standardsortimentet (se side 13) Quiltet vest m/ærmer m. velourinderside, hvid fra standardsortimentet (se side 14) Personaletrøje i velour, regionsblå fra standardsortimentet (se side 14) Afd. for Retspsykiatri er stadig i udvælgelsesfasen, men da Afd. for Retspsykiatri først påbegynder brug af arbejdsdragt medio 2015, har afdelingen fået forlænget tiden for udvælgelsen at tøj til at gennemføre en testperiode. Side 18

19 4.0 Afledte konsekvenser! 4.1 Spørgsmålet om identifikation Bortfaldet af den personlige mærkning af arbejdsdragten med overgangen til puljetøj stiller nye udfordringer i forhold til kravene om at medarbejdernes skal kunne identificere sig. De officielle krav fra DDKM (Den Danske Kvalitets Model) fortæller, at den enkelte medarbejder skal kunne identificere sig, men der er ikke fastlagt krav til hvordan. Indtil en fælles regional retningslinje for identifikation er på plads, vil det således være de enkelte sygehuse, der skal sikre, at medarbejderne efterlever kravene i DDKM. 4.2 Omklædningsfaciliteter Manglende/utidssvarende omklædningsfaciliteter er på flere af sygehusene er en udfordring. Projektet ønsker derfor at gøre opmærksom på nødvendigheden af, at der såvel i forhold til det eksisterende byggeri, som i forhold til kommende byggerier på sygehusområdet indtænkes tilstrækkeligt med omklædningsfaciliteter. Projektet henviser bl.a. i denne forbindelse til arbejdsmiljølovgivningen, som beskriver kravene til indretning af omklædningsfaciliteter på arbejdspladser, hvor der stilles krav om, at medarbejderne anvender arbejdsdragt. (Se bekendtgørelse Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer. kap. 11) Implementeringstakten afhænger af økonomien Implementeringstakten af den nye arbejdsdragt er naturligvis afhængig af økonomi! Der arbejdes på løsninger, hvor prioriteringen er enten en fuld implementering hele vejen rundt på en gang, eller en implementering hvor der hele vejen rundt indledes med suppleringstøjet medens resten af arbejdsdragten vil blive udskiftet successivt. Uanset hvilken model, der indledes med, vil udfasningen af personafmærkningen betyde, at der på samtlige sygehuse skal foretages en revidering af den logistik, der i det daglige anvendes ved udleveringen af arbejdsdragten. 4.4 Projektgruppen som brugergruppe. Med henblik på at kunne foretage en løbende opdatering af arbejdsdragten fremover har projektets styregruppe besluttet, at projektgruppen efter projektafslutning fortsætter som et stående udvalg, som medarbejderne kan kontakte med forslag til justeringer af arbejdsdragten. Ideen om og beskrivelsen af mandatet for et stående udvalg skal skrives ind i et fremtidigt kommissorium for implementeringsdelen af projektet. (Se pkt. 4.3) 4.5 Dispensation for anvendelse af arbejdsdragt eller dele deraf. Dispensation for anvendelse af en arbejdsdragt produceret af/i det materiale, som projektet indstiller, kan kun ske ved fremvisning af en lægeerklæring fra en hudlæge. Side 19