RESULTATRAPPORT Side 1

Transkript

1 RESULTATRAPPORT 2017 Side 1

2 ROSKILDE BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEKSVIRKSOMHEDEN 2017 Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden Roskilde Centralbibliotek leverer i indeværende periode centralbiblioteksydelser til bibliotekerne i kommunerne i region Sjælland samt Bornholms Regionskommune, i alt 18 folkebiblioteksvæsner. Rapporten her har til formål at informere Slots- og Kulturstyrelsen og andre interessenter om centralbiblioteksvirksomhedens faglige resultater i relation til det bevilgede tilskud for Opgaveløsningen beskrives og vurderes i forhold til de aftalte mål i rammeaftalen for centralbiblioteksvirksomheden, og der redegøres for tilskuddets anvendelse. Roskilde Centralbibliotek 2017 Side 2

3 INDHOLD Indhold... 3 BILAGSOVERSIGT... 3 BERETNING MÅLOPFYLDELSE Opgave... 6 Resultatmål delmål Målopfyldelse Analyse... 9 MATERIALEOVERBYGNING... 9 Koordinering, facilitering og faglig sparring (KFF) Kompetenceudvikling Påtegning og dokumentation af resultatrapporten Regnskab..17 BILAGSOVERSIGT I tilknytning til rapporten er der følgende bilag: Bilag 1: Afrapportering Materialeoverbygning - national Bilag 2: Afrapportering Digital Overbygning national Bilag 3: Afrapportering National Kompetenceudvikling Bilag 4: Kvalitetsundersøgelsen blandt regionens ledere 2017 Bilag 5: Samlet evaluering af udviklingsarbejdet med netværk Bilag 6: Evaluering af Facilitatorforløb Bilag 7: Sparrings- og vejledningsforløb 2017 Bilag 8: Opgørelsesmetoder og fordelingsnøgler Bilag 9: Ledelseserklæring CB afrapportering 2017 Side 3

4 BERETNING 2017 I 2017 er billedet af en region med meget store forskelle i rammevilkår og med knappe økonomiske ressourcer stadig meget aktuel. Besparelser og fokus på ressourcer, samt yderligere muligheder for effektiviseringer, er derfor fortsat en udfordring for bibliotekerne i regionen. Sammenlægning med borgerservice og de organisatoriske tilpasninger det kræver, er også en del af virkeligheden i regionen. Udfordringerne har skabt et ledelsesmæssigt behov for øget fokus på samarbejde og videndeling. I 2017 er ledermøderne reelt blevet til netværksmøder med mulighed for at udveksle erfaringer, der kan imødekomme de udfordringer, regionen har. Her spiller vi, som centralbibliotek, en afgørende rolle i forhold til at facilitere møderne, så netværksdannelse og videndeling reelt sker. Ligesom faciliteringen af ledermøderne skaber muligheder for at nye ledere kommer godt ind i ledernetværket. Generelt har der været en vis udskiftning i lederkredsen, hvilket også har gjort at dialogen og netværk med lederne, både individuelt og sammen, har haft en meget høj prioritet. Den udvikling i vores ydelser, der er påbegyndt de senere år, med stadig flere individuelt målrettede forløb til de enkelte biblioteker, er blevet meget markant i Udviklingen er direkte afledt af den økonomiske og ressourcemæssige kontekst som regionens biblioteker befinder sig i. Men udviklingen har også udspring i, at vi som centralbibliotek skal kunne understøtte de forskellige strategiske målsætninger, som de enkelte biblioteker har. For at understøtte bibliotekerne på en relevant måde, er det derfor mere nødvendigt at være til stede lokalt med et tilpasset tilbud, der både matcher det enkelte biblioteks strategi og deres ressourcemæssige kontekst. Generelt arbejder Roskilde CB for at sikre en øget involvering af regionen på flere niveauer: Et større tiltag som blev initieret i 2016 er 3 rådgivende udvalg et udvalg for hver af vores hovedområder under CB-rammeaftalen. Helt overordnet har udvalgene til formål at fremme en større involvering af bibliotekerne i regionen og sikre en bedre udnyttelse af CB-midlerne til gavn for flest. Ydermere skal udvalgene arbejde for en tættere kobling mellem CB og regionens biblioteker i forhold til potentielle samarbejder, indsatser og behov for udvikling. Der er nedsat 3 udvalg i 2016/2017 med bred repræsentation af både ledere og medarbejder fra både bibliotekerne og CB, og indsatsen forventes at køre over 2-3 år. Udvalgene evalueres som koncept i 2018 og her foretages en endelig vurdering af format og udbyttegrad. Centralbibliotekets strategiske fokus Vores mantra: Levering, involvering og eksperimentering kan direkte aflæses i vores tilgang til både materialeoverbygning, kompetenceudvikling samt koordinering, facilitering og faglig sparring. For at være et relevant centralbibliotek for hele regionen, er det afgørende, at vi involverer både ledere og medarbejdere på bibliotekerne, for at kunne levere præcis det der skal til for at understøtte bibliotekerne. Involveringen sker løbende og på flere niveauer og måder. Et konkret eksempel er vores 3 Rådgivende udvalg, der blev nedsat i 2016, hvis formål er at give centralbiblioteket konkret rådgivning og sparring til de mål og strategiske pejlemærker, vi skal lykkedes med og arbejde i retningen af under Materialeoverbygningen, Koordinering, facilitering og faglig sparring og kompetenceudviklingen. Nye udfordringer kræver nye tilgange, derfor har vi også i 2017 eksperimenteret med nye metoder og koncepter. Både ad hoc processer og facilitering har især været i fokus. Materialeoverbygning En række fælles indsatser på nationalt niveau har været i særligt fokus i CB fællesindkøb, samarbejde omkring dette og optimering af arbejdsgange, procestider og levering har været centrale. Der er en overordnet tilfredshed med dette arbejde, idet fællesindkøbet overordnet set har skabt et større og bredere tilbud til landets biblioteker og ved en generelt stor tilfredshed med levering og bredde i materialeudvalget ved regionens biblioteker. Den digitale overbygning er også i gang med en videreudvikling i form af konkrete samarbejder, initiativer og dialog med andre relevante parter såsom SLKS, KB og DDB. Her sikres både et større overblik over og sammenhæng mellem de indsatser der laves og prioriteringer eller udviklingsinitiativer der igangsættes med mere og bedre service til bibliotekerne som resultat. Roskilde Centralbibliotek har, ud over den almindelige materialeoverbygning, fortsat fokus på vores rullende koncepter generelt, hvor udgangspunktet er at sikre en tilgængelighed og indsigt i nye gadgets og digitale tilbud. Fra licenser til nye teknologiske produkter. Side 4

5 I 2017 har det været målet at få vores koncepter ud at rulle. Således har poesimaskinen været rundt i hele landet - i alt har 40 biblioteker haft besøg af poesimaskinen. Poesimaskinen er et udstillingsformat - en boks der kan foldes ud på stedet - der bruges til digital formidling på biblioteket og formidler digitalt produceret litteratur samtidig med, at man som bruger involveres og kan blive medskaber af ny digital litteratur. Poesimaskinen har fået en virkelig positiv modtagelse, således har samtlige biblioteker oplevet poesimaskinen som et relevant tilbud. Udrulningen har været finansieret særskilt ved tildelte midler fra Overbygningspuljen i Alt i alt vurderes det, at der er en stor tilfredshed med materialeoverbygningen i I kvalitetsundersøgelsen understreges det, at der er fokus på materialeoverbygningen (udbud og levering) og at den har en stor værdi for bibliotekerne. Samtidig vurderer bibliotekerne, at CB imødekommer deres behov for fysiske materialer: Hele 94 % af bibliotekerne svarer i høj grad/meget høj grad til dette. For de digitale materialer ligger vurderingen på 65 % (høj grad/meget høj grad). Her er der stadig et forbedringspotentiale, som CB skal arbejde fokuseret med i 2018 og frem. Koordinering, facilitering og faglig sparring Inden for feltet har 2017 været præget af nye tilgange. Et gennemgående træk for hele 2017 har været satsninger på netværksudvikling, især ved at eksperimentere med faciliteringstiltag og relationsopbygning. Dette gælder både for ledermøderne og for alle centralbibliotekets netværk, som har været igennem et fokuseret udviklingsforløb, hvor involvering af deltagerne har været omdrejningspunktet. Formålet med netværksudviklingen er at sikre kvalitet i videndeling og effekt i egne organisationer. Et andet fokusområde har været at eksperimentere med og teste et nyt format for ad hoc arbejdsgruppeforløb, som supplerer netværkene. Formålet er at kunne levere på regionens skiftende behov på en mere smidig måde. Ad hoc formatet bruges også inden for koordinering og vejledning i forbindelse med projektsamarbejder og projektansøgninger. Vi fortsætter med udviklingen af ad hoc forløb i årene fremover. Et vedvarende fokus er at levere tilpassede sparrings- og vejledningsforløb. Der er fortsat et ønske om flere individuelle sparringsforløb, så indsatserne placeres der, hvor det giver mest strategisk mening for det enkelte bibliotek. Samtidig med at der anspores en øget fokusering på, hvordan det enkelte biblioteks sparringsforløb kan komme de andre biblioteker til gavn. Der arbejdes i den forbindelse med forskellige formater for dette, som fx videndeling og inspiration via e-læring. De ovenstående fokusområder afspejles i, at 88 % af regionens biblioteker vurderer i meget høj grad/høj grad, at centralbiblioteket skaber gode forudsætninger for tværgående samarbejde. I forhold til bibliotekernes vurdering af centralbibliotekets understøttelse af det strategiske udviklingsarbejde, ligger vi på en positiv vurdering på 53 % (i høj grad/meget høj grad). Dette arbejder vi med at forbedre: Konkrete tiltag er mere dialog og fokus på lederniveau. Især gennem en dialogform og faciliteret proces på ledermøderne, der fremmer og understøtter strategisk tænkning og udvikling, både for det enkelte bibliotek og på tværs af biblioteker. Således er der allerede konstateret et øget ønske om, at lederne behandler flere fælles strategiske indsatser på ledermøderne. Kompetenceudvikling I 2017 har vi udvalgt centrale kernekompetencer i forhold til det moderne folkebibliotek i dag. Årets kompetenceudviklingstilbud har været: Procesfacilitering og BibDok. Valgene af netop disse kompetenceområder er sket ved at involvere lederkredsen og Det rådgivende udvalg for kompetenceudvikling i prioritering af de indsatser, der skal gennemføres. Procesfaciliteringsforløbet har været vores store satsning. Forløbet har haft en bred deltagelse fra hele regionen. Evalueringen af forløbet viser, at deltagerne reelt har omsat læring til praksis i egne organisationer (se bilag 6). Dette er et meget tilfredsstillende resultat. BibDok kursusforløb er leveret som tilpassede kursusforløb for to af regionens biblioteker: Et som kursusforløb med fokus på strategi og brugerrettet effekt, et som en kombination af BibDok og Design Thinking. Vi arbejder videre med denne brugercentrerede kombination af virkningsevaluering og iterative testforløb i årene fremover. Regnskab: Der er ingen større afvigelser i årets regnskab i forhold til det budgetterede for Vi har således balanceret det budgetterede udgifter med det faktiske udgiftsniveau. Der henvises til Bilag 8 (Opgørelsesmetoder og fordelingsnøgler) for yderligere oplysninger. Side 5

6 Årets overordnede resultat Ser vi på den samlede evaluering af CBs ydelser og tilbud i 2017, svarer 94 % af regionens biblioteker, at de, enten i høj grad eller i meget høj grad, er tilfredse. Sammenlignet med 2016 er der sket en positiv udvikling i regionens samlede vurdering på 7 procentpoint, således var der i % der i høj grad/meget høj grad var tilfredse. Samlet set vurderes årets indsats som værende meget tilfredsstillende. MÅLOPFYLDELSE 2017 OPGAVE RESULTATMÅL DELMÅL 2017 MÅLOPFYLDELSE 2017 Materialeoverbygning Nationalt Fysisk - Nationalt og regionalt 1) Udvikling og implementering af best practise for indkøb og klargøring Nationalt (og regionalt): Ad 2) Servicemål på levering og reservationer: Bestilt materiale er afsendt indenfor 24 timer 95% Delvist opfyldt 2) Udvikling af best practise for fremfinding, udlån og aflevering 3) Understøttelse af administrative rutiner til indkøb af materialer Nationalt: (se Bilag 1) Ad 1 og 3) CB fællesindkøb gennemført på flere områder med succes og udvikles yderligere Regionalt: Ad 1, 2, 3) Det rådgivende udvalg for materialeoverbygningen involveres og giver sparring til indsatsområdet: Der afholdes min. 2 møder med udvalget Udvalget producerer input til indsatser for 2018 og frem Digital - national 1) Iværksættelse af afklaringsarbejde vedr. definitionen af digital overbygning Ad 1) afklaringsarbejdet er afsluttet i 2016 og arbejdet med de digitale overbygningslicenser pågår både nationalt ved især Ambassadørnetværket og regionalt ved CB netværk m.v. 2) Der iværksættes en række forsøg i tæt samarbejde med SLKS, DDB samt Det Kgl. Bibliotek Ad. 2) Initiativer, dialog og samarbejder iværksat (se Bilag 2) Koordinering, facilitering og faglig sparring Netværk, faglig sparring, videndeling og udveksling: 1) I samspil og med høj involveringsgrad at videreudvikle konceptet for netværksdannelse Ad 1) Ad hoc arbejdsgruppeforløb: Format udviklet og elementer af format prototypetestet Side 6

7 Ad 1) Netværk: Fortsat forløb om kvalitet i netværk. Fokus på resultat og effekt for deltagere: Styrker og forbedringsmuligheder afdækkes for hvert netværk Alle netværk får på baggrund heraf handleplan for 2018 (men pågår stadig ind i 2018) Partnerskaber, samarbejder og samskabelse: 1) Øget fokus på samarbejder ved fx flere fælles projekter 2)Styrket fokus på partnerskaber Ad 1,2) Udvikling af procesformat for popup- og etablerede puljer Ad 1,2) Format gennemføres min. 1 gang Ad 1,2) Forsat arbejde med samarbejdskultur i regionen: Nyt format udvikles og implementeres på LIR Ad 1,2) besvarelser fra spm. nr. 4 (dialog med CB) og spm. nr. 9c (samarbejde bibliotekerne imellem) i kvalitetsundersøgelsen Ad 1,2) Rådgivende udvalg for KFF beriger med input til fremtidige indsatser Understøttelse, facilitering og faglig vejledning: 1) Understøtte de enkelte biblioteker ud fra konkrete behov i form af sparring, vejledning og facilitering Ad 1) Tilpassede sparrings- og vejledningsforløb gennemføres på bibliotekerne: Min 6 forløb Ad 1) Effekten påvises og belyses ved kvalitativ undersøgelse af udvalgte forløb: Effekt opnået 2) Sikre en understøttelse og faglig rådgivning ved de kompetenceindsatser vi har for at sikre et bedre afsæt for forankring i de enkelte modtagerbiblioteker Ad 1,2) Besvarelser fra spm. nr. 4 (dialog med CB) og spm. nr. 9c (udvikling og samarbejde) i kvalitetsundersøgelsen Ad 2) Rådgivning og sparring givet som understøttelse til deltagerne i faciliteringsforløbet Ad 2) Understøttelse og rådgivning af faciliteringsforløbsdeltagerne fortsættes i netværksregi Kompetenceudvikling Regionalt 1) Via kompetenceudvikling at være drivkraften i at områdets medarbejdere har den fornødne viden, færdigheder og forståelse for at kunne løse opgaverne i et moderne bibliotek Ad 1,2) Bibdok: minimum to intensive forløb på regionens biblioteker. Ad 3) Alle regionens biblioteker deltaget i mindst et tilbud i 2017 Side 7

8 2) Via kompetenceudvikling at give bibliotekerne innovationskraft til at udvikle og eksekvere lokale strategier, samt at kunne medvirke til at kunne understøtte eksekveringen af regionale og nationale strategier 3) Sikre at Roskilde CBs tilbud er relevante og eftertragtede blandt regionens biblioteker 4) Kunne matche de behov bibliotekerne har og tilbyde en mere fleksibel kompetenceudvikling Ad 3, 4) Procesfaciliterings-kompetenceudvikling på både basis- og specialiseringsniveau gennemføres som intensivt forløb for min. 8 biblioteker i regionen Ad 1,2) Deltagerne på faciliteringsforløbet har omsat læring til praksis i egen organisation: Effekt påvises (se Bilag 6) Ad 4) Besvarelser fra spm. nr. 3 (CBs styrker), nr. 4 (dialog med CB) og spm. nr. 9b (kompetenceudvikling) i kvalitetsundersøgelsen (se Bilag 4) Ad 3) Gennemsnit for standard kursus evalueringer på kompetence tilbud: Min. 75 % oplever kurser som relevant: svarer 4 el. 5 på skala Ad 2,3,4) De rådgivende udvalg for kompetenceudvikling: Leverer input til fremtidige indsatser, særligt på det digitale område Kompetenceudvikling Nationalt: 1) Min. 85 % af landets folkebiblioteker deltager (nationale indsatser og statslige initiativer) og min. 50 % deltager i de årlige aktuelle indsatser Ad 1) 74 ud af 98 kommuner var repræsenteret Delvist opfyldt 2) Deltagelse i indsatserne fra alle 6 CB-regioner Ad.2) Alle CB-regioner var repræsenteret i alle indsatser på nær én (en af de årlige aktuelle indsatser) Delvist opfyldt 3) Kvaliteten og relevansen skal have en høj vurdering af aftagerbibliotekerne Ad 3) Høj vurdering: min 75 % oplever kurser som relevant og af høj kvalitet Side 8

9 ANALYSE MATERIALEOVERBYGNING FYSISK OVERBYGNING: Udvikling og implementering af best practice for indkøb, klargøring, fremfinding, udlån og aflevering samt understøttelse af administrative rutiner til indkøb af materialer er det samlede fokus for materialeoverbygningen i perioden Både på et nationalt og et regionalt niveau. For den nationale del er der udarbejdet en samlet afrapportering for Materialeoverbygningen og Digital overbygning, som kan læses i Bilag 1 og 2. Under materialeoverbygningen har der særligt været fokus på understøttelse af administrative rutiner til fælles indkøb af materialer for at frigive resurser til fx formidling. Fælleskøb på udenlandske bøger og lydbøger er en succes på flere parametre og har derfor et fortsat stort fokus også i det regionale arbejde på det enkelte CB. I Roskilde arbejder vi både på optimering af processer samt sikring af det rette resurseniveau for at kunne levere. Således er der justeret på flere arbejdsgange i forskellige delprocesser, såsom procestiden på rating af udenlandske titler og især på leveringstiden for ikke udlånt materiale, som er uddybet nedenfor har samtidig været et overgangsår for mange i forhold til etablering af nyt bibliotekssystem, hvilket også har givet sine udfordringer på de data og stikprøver, der skulle samles ind. Dette kommer bl.a. til udtryk i vores stikprøvemåling vedr. servicemål på leveringstiden, hvor vi desværre ikke helt kan efterleve kravet på 95 % (stikprøven viste 88 %). Vi har iværksat interne procedurer efterfølgende for både at afklare hvor vi kan gøre det bedre og sikre konkrete justeringer i arbejdsgange. Således har vi i perioder på ugen/tider på dagen oprustet med endnu flere medarbejdere til at varetage fremfinding, så servicemålet forbedres væsentligt. Seneste måling i februar 2018 viste et resultat på 94 %. Yderligere tiltag regionalt: I forbindelse med materialeoverbygningen har det rådgivende udvalg for dette område, bidraget til en involvering og faglig sparring til CB. Det har konkret affødt et fokus samt processer internt for at sikre en bedre opgaveløsning, transparens i forhold til CBs arbejdsmetoder, og adresseret nye opmærksomheder på CBs praksis med feltet. Konkret har udvalget peget på et behov for øget kommunikation og indblik i CBs dispositioner mht. indkøb og materialevalg. Der er blevet identificeret nye behov for samarbejder og eksperimenter omkring praksis vedr. fokus på fx læsekredse. Disse input danner udgangspunkt for indsatser i 2018ff samt input til en kommende medievalgspolitik, hvori CB materialeoverbygningen er en central del. DIGITAL OVERBYGNING: Som det kan læses i Bilag 2, har centralbibliotekerne realiseret en del af de anbefalinger, som blev formuleret i 2016 med henblik på at styrke dialog og samarbejder mellem aktører og indsatser på området digital overbygning. Roskilde centralbibliotek bidrager på flere niveauer til dialog og samarbejder både via Ambassadørnetværket og ved et engagement i DDBs udviklingsarbejde. Samtidig er vi meget engagerede i flere af vores nationale digitale tjenester såsom især BIBLO (projektledelsen) og Litteratursiden (formandskabet). Et regionalt fokus på den digitale overbygning i 2017 og frem har især pågået ved vores regionale og populære netværk: Netværk for netmedier og netværket DDB for praktikere. Her er der et bredt fokus på at synliggøre/øge kendskabet og formidle vores licenser og bringe dem tættere på medarbejdere og dermed i den praktiske formidling i mødet med borgerne både konkret ved brug, formidling og adgang. Side 9

10 Udviklingspotentiale på hele materialeoverbygningen Alt i alt vurderes det, at der er en stor tilfredshed med materialeoverbygningen i I kvalitetsundersøgelsen understreges det, at der er fokus på materialeoverbygningen (udbud og levering), og at den har en stor værdi for bibliotekerne. Samtidig vurderer bibliotekerne, at CB imødekommer deres behov for fysiske materialer. Hele 94 % af bibliotekerne svarer i høj grad/meget høj grad. For de digitale materialer ligger vurderingen på 65 % (høj grad/meget høj grad). Her er der stadig et forbedringspotientiale, som CB skal arbejde fokuseret med i 2018 og frem. KOORDINERING, FACILITERING OG FAGLIG SPARRING (KFF) Roskilde Centralbiblioteks koordineringsrolle består bl.a. i at være omdrejningspunkt i det regionale bibliotekssamarbejde, som indsamler, udbreder og udvikler af ny viden og praksis, samt være bindeled mellem lokale, regionale, nationale og internationale institutioner, interessenter og organisationer. Som CB initierer og koordinerer vi en række netværk i regionen, hvor der er stort fokus på at facilitere og yde faglig sparring både fra CB til regionens biblioteker og særligt på tværs mellem de deltagende biblioteker. Netværkene udgør i særlig grad den vidensplatform regionen efterspørger til både at videreudvikle på driften og til at få faglig sparring til udvikling af nye tiltag og tilgange. CB har samtidig vurderet, at vi haft brug for at videreudvikle på denne vidensplatform, og har derfor sat os for over en 2-årig periode ( ) at arbejde for at få endnu bedre netværk og en bedre netværkskultur i regionen. Samtidig vil Roskilde CB tilbyde faglig sparring løbende, ud fra de behov bibliotekerne har. Det gør vi bl.a. ved at stille konsulenter og relevant fagpersonale til rådighed, som kan understøtte lokalt ved bl.a. udviklings- og forandringsprocesser, udvikling eller understøttelse af strategiske arbejder og udvikling af lokale kompetenceforløb. Der er både fokus på sparring og understøttelse på lederniveau og på forskellige medarbejderniveauer. Under Koordinering, facilitering og faglig sparring arbejder vi ud fra det overordnede mål (i dialog med regionens biblioteker) at sætte fokus på netop de tiltag, der giver en koordinering, facilitering og faglig sparring af høj kvalitet, der understøtter dem i aktuelle processer, forandringer eller beslutninger. Det gør vi ud fra 3 overordnede tematikker, som fungerer som et lag og mindset på tværs af vores mange opgaver hen over den fireårige periode : 1) Netværk, faglig sparring, videndeling og udveksling 2) Partnerskaber, samarbejder og samskabelse 3) Understøttelse, facilitering og faglig vejledning Netværk, faglig sparring, videndeling og udveksling: Generelt er der god tilslutning til vores netværk, hvilket også kan ses i forhold til de mange mødetimer, der er udbudt, med høj deltagelse fra alle regionens biblioteker, samt stor deltagelse fra andre CB-områder. Som det også kan læses i CB-kvalitetsundersøgelsen (Bilag 4) vægtes netværkene højt og opleves som relevante og af god kvalitet. Vi har som CB ambitioner om at styrke vores netværk yderligere, så netværkene også fremover spiller en relevant rolle som udviklingsfaciliterende fora. Det er på denne baggrund, at vi i 2016 igangsatte en større indsats for at sikre et højere videndelingsniveau i regionen og sikre en øget involvering af medarbejderne på bibliotekerne. Dette er bl.a. sket ved at fokusere på en videreudvikling af vores netværk hen over en 2-årig periode ( ). I den sammenhæng har vi haft et generelt blik for kvaliteten og efterspørgslen af de enkelte netværk. Det har resulteret i en beslutning om at stille 3 netværk i bero. De reducerede antal netværk afspejles i det samlede antal leverede timer til netværksmøder, som er lavere end i Samtidig har vi haft fokus på at investere i de netværk, som fungerer godt, så de får udnyttet deres fulde potentiale. Det betyder, at timeantallet vi har brugt på netværk m.v. er fastholdt på et 2016-niveau (kan ses af Regnskabet under Aktivitetsoplysninger og udgifter). Side 10

11 Derfor har vi i 2017 haft særligt fokus på at indkredse de styrker og forbedringsmuligheder, som ligger i hvert netværk. I hvert netværk er der blevet gennemført en faciliteret evaluering, med det formål at afdække resultater og effekt for deltagerne i netværket. I den forbindelse har indsatsen haft til opgave at identificere styrker og forbedringsmuligheder for det enkelte netværk. Hvert netværk får 3 beskrevne udviklingsspor, som danner grundlaget for netværkets videreudvikling og fokuseringer i 2018ff. Formålet er, at bibliotekerne fortsat oplever en forbedret netværkskultur og en øget tilfredshed med netværkene. Det vil konkret sige, at møderne bliver mere involverende, aktiverende og producerende. At dette er lykkedes indikeres af, at vi rammer samtlige 18 biblioteker, med det reducerede antal, men aktive netværk. I alt har 422 deltaget i vores netværksaktiviteter, hvilket markerer en større brug af netværk end kompetenceudviklingen pt. De 422 er ikke opgjort i regnskabet under aktivitetsoplysninger. En samlet deltagelse på 769 personer til vores lærings- og netværksaktiviteter er således meget tilfredsstillende. En samlet opsamling på tværs af de enkelte evalueringer kan ses i Bilag 5. Overordnet viser den samlede evaluering, at det er tætheden/styrken af netværksrelationerne, som er afgørende for hvilken gennemslagskraft de aktiviteter der foregår i netværket har, samt hvilket drive deltagerne har til at bidrage aktivt. Det er i netværkene med de stærkeste eller tætteste netværksrelationer, at der er tydelige effektspor i deltagernes egne organisationer. Derfor arbejder vi i 2018 videre med at styrke relationerne i netværkene ved et fælles fokus på involvering og facilitering som katalysator for stærkere relationer i netværkene. Det vil sige, at CB fortsætter det interne arbejde med udviklingen på tværs af netværkene, både med netværkstovholdergruppen, men også i en dialog med lederne fra regionens biblioteker, så det fælles fokus på netværkenes relationskultur, og den sammenhæng netværksrelationerne har på effekten i organisationerne, bliver tydelig. For at vi som CB kan lykkes med dette udviklingsarbejde, er det afgørende at både tovholdere, netværksdeltagere og ledere sammen med os understøtter relationsudviklingen. I Kvalitetsundersøgelsen (Bilag 4, s. 1) bekræftes behovet og brugen af vores CB-netværk ved at de fleste ledere svarer, at netværkene bl.a. er en af de største værdier for biblioteket både på medarbejder- og lederniveau. Partnerskaber, samarbejder og samskabelse: I 2017 har vi forsat arbejdet med at understøtte projektkulturen i regionen. Det har konkret drejet sig om disse indsatser: Mødekultur på ledermøderne, fælles projekter i regionen, samt ad hoc arbejdsforløb og pop up pulje-konceptet. Det gælder for alle indsatser, at vi i 2016, via vores omfattende behovsanalyse, har identificeret behovet for en øget indsats ift. en samarbejdende projektkultur. I 2016 har vi arbejdet med at udvikle koncepterne, mens arbejdet i 2017 har stået på test og gennemførelse. Vi har arbejdet konkret med en ændret mødekultur på møderne for regionens ledere (LIR-møderne): Vi har arbejdet aktivt med en ny tilgang, hvor relationsopbygning og aktiv deltagelse er i fokus. Vi har retænkt vores facilitering af ledermøderne, sådan at lederne kommer langt mere i spil som bidragsydere til den faglige- og organisatoriske dialog på møderne. Vi har i 2017 fået tilbagemeldinger på, at lederne trækker mere på hinandens viden og kompetencer både på ledermøderne, men i høj grad også imellem. Der er nu tydelige tegn på, at en samarbejdende projektkultur er etableret, og vi har oplevet en stor opbakning til den ændrede tilgang fra lederne i regionen. Det kalder på, at vi i 2018 bibeholder fokus på faciliteret relationsopbygning og sparring i netværket, så netværket får de bedste muligheder for at leve aktivt mellem møderne. I 2017 har vi arbejdet videre med at opdyrke nye forudsætninger for fælles projekter i regionen. Det er især ledermøderne som føder behovet for nye projekter på baggrund de faciliterede dialoger mv., som finder sted på ledermøderne og i de netværksrelaterede kontakter og snakke mellem møderne. Derfor har den nye tilgang til ledermøderne (se ovenfor) også betydet en revitalisering af arbejdet for fælles projekter i regionen. Der er kommet flere ideer og initiativer frem. Dette kan også aflæses i kvalitetsundersøgelsen (se Bilag 4), hvor samarbejdskulturen for LIR skaber grobund for partnerskaber bibliotekerne imellem fremadrettet og nye udviklingstiltag i fællesskab (fx projekter mm). Således oplever 88,2 % at CB i høj grad/meget høj grad skaber gode forudsætninger for samarbejdet med andre biblioteker i CB-området. Citat fra ledere: Jeg oplever stor åbenhed og imødekommenhed, en ligeværdig dialog, hvor samtalen let sætter sig spor i CBs virksomhed Disse ideer og initiativer understøttes aktivt bl.a. af vores nye pop up pulje-koncept og ad hoc arbejdsgruppeforløb. Pop-up puljekonceptet gør os i stand til at facilitere et intensivt projektansøgningsforløb, så vi kan rykke hurtigt på pop-up puljer. Side 11

12 Konceptet sikrer os et beredskab til at i mødekomme regionens behov for hurtig og kvalificeret understøttelse til ansøgningsprocessen. Som noget nyt har vi arbejdet med ad hoc arbejdsgruppeforløb, som skal imødekomme behovet for i lighed med pop-up konceptet at handle agilt på de udfordringer og behov som opstår i regionen. I 2017 har vi bl.a. gennemført en ad hoc workshop om læsekredse for at identificere de udfordringer som knytter sig til gennemførelse og relevans af læsekredsene. Output fra WS blev to mulige ad hoc arbejdsgruppeforløb om læsekredse, som adresserer de aktuelle udfordringer med læsekredse. Vi har også gennemført et ad hoc forløb om Bogen Kommer-ordningen. Der var massiv opbakning til dette forløb. Ad hoc forløbet blev gennemført som en design thinking proces med antropologiske greb, bl.a. hjemmebesøg hos nuværende og potentielle målgrupper, og med involvering og samskabelse med en række interessenter, bl.a. plejepersonale fra plejecentre, tænketanken Fremtidens biblioteker og lokalpolitikere. Der er rigtig god respons fra lederne i regionen på ad hoc koncepterne. Vi arbejder videre med vores ad hoc tilgange i 2018 og Ovenstående resultater og beskrivelser afspejles også i kvalitetsundersøgelsen, hvor bibliotekernes vurdering af CBs evne til at skabe gode forudsætninger for samarbejde, ligger på 88,2 % (høj grad/i meget høj grad). Understøttelse, facilitering og faglig vejledning: Generelt har vi oplevet en øget brug af vores vejledning og rådgiverfunktion samt et øget behov for vores hjælp til at understøtte processer og udviklingsarbejde ude på bibliotekerne. Oversigten over vejledninger (Bilag 7) vidner om en bred palet af behov og opgaver herunder. I 2017 er 27 større og mindre vejledninger gennemført og i forhold til 15 forløb i 2016, kan der konstateres en yderligere stigning i brugen af CB på denne måde. Det vil potentielt udvikles sig yderligere i årene frem. Udviklingen i brug af CB konsulentressourcer har været i fokus - og er blevet grundigt drøftet - på LIR-møderne. Der er, via dialog om ledernes positive erfaringer med effekterne af de mindre vejledningsforløb, opnået konsensus omkring brug af CB ressourcerne blandt lederne i regionen (se udpluk fra den kvalitative evaluering af forløbene nedenfor). I 2017 har vi fastholdt de formater, vi tidligere har søsat, således at vi har koblet fast vejledning på de større kompetenceforløb, vi gennemførte i 2017 (især på facilitatorforløbet). Det sikrer en bedre læring, ved at forståelse af teori og praktisk anvendelse undervejs i læringsforløbet understøttes. Der har også været en væsentlig øget brug af os som CB-konsulenter til en lang række forskellige typer af sparrings- og vejledningsopgaver (se bilag 7). Der har således i 2017 været 27 vejlednings- og sparringsforløb fordelt på 12 biblioteker i regionen, hvilket er en fremgang fra 8 biblioteker i For at kunne dokumentere betydningen og effekten af den vejledning og sparring vi yder, har vi ligesom foregående år valgt at gennemføre en kvalitativ evaluering blandt nogle af regionens biblioteker, som har modtaget forskellige former for facilitering og sparring. Vi har valgt et forskelligartet udsnit af de vejledningsopgaver, vi har leveret i 2017 (jf. den samlede oversigt over vejledningsforløb - se bilag 7) 1. Et skræddersyet BibDok forløb til Vordingborg Bibliotekerne 2. Et pop-up puljeforløb for Solrød Bibliotekerne (nyt koncept) 3. Et sparringsforløb til Næstved Bibliotekerne om fundraising Herunder kan læses et kortfattet skriv med de tre bibliotekers egen respons på vejledningen. Ad. 1 Leder fra Vordingborg Bibliotekerne fortæller her om det skræddersyede BibDok forløb: Vi havde behov for en bedre forståelse for at arbejde med effekter for borgerne frem for os selv. I handlingsplaner for vores teams skal de [medarbejderne] beskrive, hvad brugerne - borgere og virksomheder - får ud af vores indsatser( ) Oplæring i og implementeringen af BibDok har været en stor hjælp i forhold til dette. Meget nyttig. Det har styrket vores forståelse for at arbejde ud fra brugernes behov. Det har lettet forandringsprocesser. Det har medført bedre services på en række områder( ) Meget professionelt og gennemarbejdet læringsforløb. Ad. 2 En medarbejder fra Solrød Bibliotekerne fortæller, hvad hun fik ud af at være med på - det allerførste - pop-up puljeforløb: (...) kickstarte en ansøgningsproces til puljen for etablering af samarbejde mellem daginstitutioner og kulturinstitutioner ( ) Vi deltog i den fælles idegenereringsworkshop og fik senere sparring på projektet ( ) For det første skete der Side 12

13 noget, fordi workshoppen kom udefra. Desuden havde vi rigtig god gavn af sparring og hjælp til både udformningen af projektbeskrivelsen, ansøgningen og budgettet. Jeg synes det var en superfed idé at kickstarte projekter på den måde og skabe fælles udgangspunkt mellem bibliotekerne, men jeg oplevede klart at det var lidt en prøvekanin. Ad. 3 En medarbejder fra Næstved Bibliotekerne har fået hjælp til fundraising. Hun fortæller om oplevelsen med vejledningen: Jeg henvendte mig til Martin, fordi det er svært at få gang i fundraising. Bl.a. grundet typen af projekter, der hører til i den lille ende, og det er ikke dem, der er nemmest at søge til ( ) Ja, det var god hjælp sparring. Jeg blev bekræftet i, at det er vanskeligt at søge til de små projekter og arrangementer. Og jeg fik gode argumenter med hjem til ledelse og kolleger, i forhold til at vi skal arbejde mere projektorienteret( ) Jeg har før haft glæde af at ringe til mit CB og spørge om gode råd få sparring på mine udfordringer. Det er godt, at I er der og at I er kompetente. Udviklingspotentiale for hele KFF: I forhold til bibliotekernes vurdering af CBs understøttelse af det strategiske udviklingsarbejde ligger vi på en positiv vurdering på 53 % (i høj grad/meget høj grad). Dette arbejder vi med at forbedre, og konkrete tiltag er især bedre dialog og fokus på lederniveau. Især gennem en dialogform og proces på ledermøderne, der fremmer strategisk tænkning og udvikling både for det enkelte bibliotek og på tværs af biblioteker. Således er der allerede konstateret et øget ønske om at lederne behandler flere fælles strategiske indsatser. Endvidere er der fortsat et ønske om flere individuelle sparringsforløb, så indsatserne placeres der, hvor det giver mest strategisk mening for det enkelte bibliotek. Samtidig med at der anspores en øget fokusering på, hvordan det enkelte biblioteks sparringsforløb kan komme de andre biblioteker til gavn. Der arbejdes i den forbindelse med forskellige formater for dette, som fx videndeling og inspiration via e-læring. KOMPETENCEUDVIKLING Generelt ønsker bibliotekerne en kompetenceudvikling, der matcher de behov og udfordringer, som er beskrevet indledningsvist. Det betyder i praksis, at CB skal tilbyde en bred palet af tilbud der både består af klassiske færdighedskurser, personlig kompetenceudvikling samt længerevarende forløb. Samtidig efterspørges der i højere grad kursusforløb, der er specialdesignet til det enkelte bibliotek, hvor det enkelte bibliotek rekvirerer undervisere eller forløb der tilgodeser, at mange medarbejdere kan deltage samtidig og opnå en større fælles referenceramme til eget arbejde. I 2017 har vi leveret 15 færdighedskurser, 1 længerevarende forløb i procesfacilitering samt 2 selvstændige tilpassede forløb til biblioteker, der ønskede at arbejde med BibDok og Design Thinking metoderne for alle eller flere af deres medarbejdere. For færdighedskurserne gælder, at deltagerne vurderer disse som meget relevante. Konkret har 95 % af deltagerne svaret 4 eller 5 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det højeste. Større indsatser: Procesfacilitator En stor satsning har i 2017 været Procesfacilitatorforløbet, som er et længerevarende, stort og ambitiøst forløb. Der var bred tilslutning til forløbet fra regionen med i alt 30 deltagere fra 13 forskellige biblioteker i regionen. Evaluering af forløbet er dels sket som en mundtlig respons ved LIR-mødet og som en evaluering ved deltagerne (se bilag 6). Responsen fra lederne er yderst positiv, idet lederne lægger vægt på, at de deltagende medarbejdere har opnået en meget efterspurgt kompetence. Medarbejderne har allerede under forløbet taget den nye læring i brug, og lederne udtrykker entusiasme over de faciliteringsfærdigheder, medarbejderne har opnået. Side 13

14 Vi har også belyst deltagernes udbytte mere systematisk ved at undersøge, hvordan deltagerne har omsat læringen i praksis. Vi har testet en ny evalueringsform: Portfolio. Metoden er valgt, fordi portfolio som metode ligger i tråd med den refleksion og de værktøjer som deltagerne - i rollen som facilitatorer - skal til at praktisere. Opgaven med at lave portfolioen har således givet deltagerne lejlighed til at overveje og beskrive, hvilke nye indsigter de har opnået, og hvordan de omsætter læring til handling hjemme i egen organisation. Evalueringen viser, at deltagerne har opnået en bred læring om facilitering generelt og specifikt i forhold til forskellige målgrupper. Deltagerne mestrer efter forløbet en lang række forskellige greb. Deltagerne viser konkret hvilke faciliteringsgreb de har taget til sig og omsat i egen praksis: Citat Vi havde lavet en meget åben invitation til et dialogmøde ( ) Vi havde brug for et værktøj, der kunne hjælpe os med at holde styr på de aktiviteter og netværk, der allerede findes i lokalområdet samt føre os frem til andre områder, hvor vi kunne hjælpe hinanden og måske skabe nye aktiviteter. Til det brug valgte jeg vækstmodellen, som jeg på forhånd havde tegnet op på en flipover og så løbende fyldte ud i samarbejde med kollegaen og de fem aktive borgere, der dukkede op til mødet. Værktøjet var meget brugbart til formålet og jeg har efterfølgende kunne bruge planchen, når jeg har informeret kolleger om resultatet af mødet. Desuden har kurset givet deltagerne indsigt og læring, så de er i stand til at foretage refleksioner over egen rolle som facilitatorer: Citat I min notesbog har jeg skrevet, at vi ikke kan regne den ud altså vi ved jo ikke hvad der foregår inde i de andres hoveder og det er i hvert fald helt sikkert at de ikke tænker præcis ligesom mig så en mere spørgende tilgang til opgaverne, tror jeg vil hjælpe mig fremover. Vi har som CB opnået, det vi gerne ville med facilitatorforløbet, og har opfyldt målet knyttet til forløbet. Både responsen fra lederne og den påviste effekt af forløbet, hvor deltagerne reelt har omsat læring til faciliteringspraksis i egne organisationer, kalder på et nyt faciliteringsforløb i Større indsatser: BibDok Igennem et par år har CB arbejdet med at sikre øget fokus og kompetencer inden for feltet dokumentationspraksis og metodekendskab med udgangspunkt i BibDok-metoden, som er specialudviklet til bibliotekerne. BibDok-metoden understøtter det helt nødvendige fokus på den brugeroplevede kvalitet, som flere af bibliotekerne i regionen arbejder mere systematisk med, herunder hvilke brugerrettede resultater og effekter, der opnås ved indsatser. Der er fortsat en stor opbakning fra regionens biblioteker til at arbejde med både tænkningen og metoden, og derfor var der også yderligere behov for specialdesignede forløb rettet mod hele eller store dele af deres personale. National kompetenceudvikling i et regionalt perspektiv: Som det fremgår af Bilag 3 over årets nationale kompetenceudviklingsindsatser, så har vores region deltagere med i samtlige indsatser, med særlig høj deltagelse, hvor afviklingsstedet ligger geografisk tæt på - eller i - regionen. Med andre ord, så er der en sammenhæng imellem deltagelse og geografisk nærhed, hvorfor flere indsatser er afviklet ud fra en opdeling i henholdsvis øst og vest. Dette fokus fortsættes i Generelt har de nationale tilbud været et godt supplement til de regionale, og en del biblioteker i regionen bemærker og bifalder også Centralbibliotekernes øgede samarbejde om kompetenceudviklingen og dialog/koordination om udbud m.v. Generelt er deltagere fra alle centralbiblioteksområderne repræsenteret ved de nationale tilbud (med undtagelse af 1 tilbud ud af 7 i 2017). En samlet deltagelse ved 74 ud af 98 kommuner er høj, men ikke helt nok til at efterleve det meget ambitiøse mål på 85 %. Ydermere viser alle evalueringerne, der har særligt fokus på kvalitet og relevans, at de udbudte tilbud får en oftest meget høj vurdering af aftagerbibliotekerne (over 75 %), og det kan derfor konkluderes, at tilfredsheden med de nationale tilbud er høj, med en høj repræsentation af landets biblioteker. I det lys vurderes det, at årets resultater under den nationale kompetenceudvikling er tilfredsstillende. I forhold til de statslige initiativer, så har vi i netværket for Digitale kontaktpersoner og it-vejledere, som arbejder for at understøtte den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, haft følgende aktiviteter: Side 14

15 Kontaktnettet med fokus på formidling af forskellige samarbejder med især Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, KL m.fl. fungerer fortsat udmærket, i forhold til at der både er et nationalt fokus og et regionalt fokus i form af netværk, faglig sparring medarbejderne imellem samt læringsaktiviteter. Der har dog været en faldende deltagelse ved flere biblioteker, og det har fortsat været aktuelt at gentage formålet med netværket og bibliotekernes bidrag til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi både på medarbejder- og især lederniveau, for at fastholde et passende engagement. Der er en tæt dialog mellem Slots- og Kulturstyrelsen og tovholderne, der sikrer et godt samarbejde med de øvrige styrelser. Ud over det landsdækkende Digitalt landsmøde afholdt i både vest og øst, har vi regionalt afholdt 1 netværksmøde samt 1 internat, hvor faglig sparring og egen kompetenceudvikling, som underviser og vejleder, har været på programmet. Der sker en stor faglig udveksling og videndeling på møderne til gavn for den samlede indsats. Der har i 2017 også været fokus på videreudvikling af dette netværk (på niveau med alle vores andre regionale netværk), og således har netværket også fået udarbejdet udviklingsspor som føder ind i arbejdet i 2018 og frem. Samlet set vurderes det, at vores tilbud er relevante og eftertragtede, at de bidrager aktivt til at medarbejderne har den fornødne viden, færdigheder og forståelse for de temaer og områder som de forskellige indsatser berører i forhold til at kunne løse opgaverne i et moderne bibliotek. Dette fremgår bl.a. af vores CB-kvalitetsundersøgelse (Bilag 4), hvor kompetenceudviklingen både vurderes som relevant og en vigtig CB-opgave med en høj værdi for bibliotekerne og et tilfredsstilende tilbud mht. indflydelse på indhold, god bredde i tilbud og i overensstemmelse med de behov bibliotekerne har. Således vurderer lederne CB som citat: dygtig ift. at tilpasse tilbud til efterspørgsel altså lyttende og omstillingsparat og god til at se nye muligheder for bibliotekernes udvikling og identificere fremtidige behov. Begge dele følges lydhørt op af kompetenceudvikling og netværksdannelse super. I 2017 har der samlet set været et stort træk på kompetenceudviklingstilbuddene, ligesom der er en stigende bredde i de kompetencetilbud som leveres. Der har således været en stigning fra 211 leverede undervisningstimer til 285 undervisningstimer i Alle bibliotekerne i regionen har deltaget i mindst et tilbud. Men en stor del af bibliotekerne har gjort brug af flere tilbud, ligesom vi oplever, at flere biblioteker uden for regionen benytter tilbuddene. Udviklingspotentiale kompetenceudvikling I 2016 var der en tydelig tendens til, at mange af bibliotekerne vurderede, at det kunne være svært at deltage af ressourcemæssige årsager. Det skift der sker i disse år, med mere fleksible forløb og flere skræddersyede vejledningsforløb som understøtter de lokale strategier på bibliotekerne, betyder, at flere biblioteker får mulighed for at koble sig på kompetenceudviklingstilbuddene, simpelthen fordi de i højere grad foregår lokalt. Der er stadig et forbedringspotentiale i at drive denne udvikling. Det er en forudsætning, at vi også i 2018 fokuserer på øget dialog med bibliotekerne og involverer både medarbejdere og ledere i udvælgelsen af kommende skræddersyede kompetencetilbud. Side 15

16 PÅTEGNING OG DOKUMENTATION AF RESULTATRAPPORTEN Som landets største centralbiblioteksområde spænder vi over store geografiske afstande og rummer store kulturelle forskelle. Områdets kommuner har meget forskellige forudsætninger og dermed også stor forskellighed i finansiering og muligheder for at drive og udvikle biblioteksvirksomheden. Trods disse forskelle udføres der overalt et stort og engageret arbejde for at opfylde både bibliotekslovens mål og de lokale dagsordener. Side 16

17 ÅRETS RESULTAT I alt , , , , , , , , , , , ,00 I alt (grundtilskud, videreførsel og særlige opgaver) Kørselsordning, sortering Særlige opgaver: Videreførsel af årets resultat fra senest afsluttet regnskabsår - - I alt , , , , , , , , , , , ,00 I alt (grundtilskud) Brugerbetalt forplejning mv , , , , , , , ,00 GLA, total , , , , ,00 6. Øvrig 4. Centralbibliotek.dk , , , , , ,00 5. GLA Koordingering, facilitering og faglig sparring, total , , , , , , , ,00 Øvrig koordinering, facilitering og faglig sparring , , ,00 CB-konsulentydelser , , , Møder i netværksgrupper, erfagrupper og lign , , , Biblioteksledermøder , , , Koordinering, facilitering og faglig sparring Kompetenceudvikling, total , , , , , ,00 Øvrig kompetenceudvikling , , ,00 Faglig undervisning og kompetenceudvikling , , , Kompetenceudvikling Materialeoverbygning, total , , , , , , Øvrig materialeoverbygnining ,00 Digitale licenser ,00 3 Multimediematerialer , Levende billeder (DVD og Blu-ray) , Musikoptagelser (CD) , , Lydbøger (CD og MP3) , Seriepublikationer, trykt og elektronisk (Tidsskrifter) , Bøger , Materialeoverbygning Lyseblå felter udregnes automatisk CB-tilskud kr. Omfordelt Brugerbetalinge Indtægter i alt CB-tilskud r kr. kr. kr. CB-tilskud kr. Brugerbetaling er kr. Køb af Køb af materialer, Omfordelt CBtilskud kr. tjenesteydelser kr. kr. materialer, Lønomkostninger Lønomkostninger Indtægter i alt kr. Udgifter i alt kr. tjenesteydelser Udgifter i alt kr. etc. kr. etc. kr. Budget Regnskab Budget Regnskab Antal (materialer, undervisningsti mer, mødetimer eller konsulentydels er) Antal deltagende personer Antal deltagende biblitoeker fra eget CBområde Antal deltagende biblitoeker uden for eget CB-område Orange felter skal udfyldes Indtægter Udgifter Optællinger Regnskabs- og aktivitetsskema for centralbiblioteksvirksomheden 2017 Vejledning: Regnskabsoplysninger Aktivitetsoplysninger Side 17