TRAFIKPLAN PRINCIPPER FOR TRAFIK TIL OG FRA INSTITUIONSOMRÅDET VED P.M. MØLLERSVEJ

Transkript

1 TRAFIKPLAN PRINCIPPER FOR TRAFIK TIL OG FRA INSTITUIONSOMRÅDET VED P.M. MØLLERSVEJ

2 1 Revision 3 Dato og Udarbejdet af Anne Sophie Hjermind og Hanne Hansen Wrisberg Kontrolleret af ASH Godkendt af HHW Ref

3 2 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Processen 4 3. Trafikale forudsætninger Eksisterende transportmiddelfordeling Adgang med bil Parkeringsmuligheder Adgang med kollektiv trafik Adgang for lette trafikanter Trafiksikkerhed og tryghed Byrumsanalyse Tanker om campus Den samlede plan Ruter for lette trafikanter Indkørsel fra Skovalleen til den nye skole Vejlukninger fra Nørre Boulevard og Vestenborg Allé 24

4 3 1. INDLEDNING Guldborgsund Kommune har besluttet at placere en ny grundskole på Poul Martin Møllersvej i Nørrebro området. Skolens elever vil primært komme fra Nørrebro og Ejegod lokalområder. Nørrebro-området rummer i forvejen Idrætscenteret og en række ungdomsuddannelser, der alle trækker unge mennesker til fra et større opland. Det er derfor oplagt at overveje muligheden for synergi mellem en ny skole, ungdomsuddannelserne og idrætscenteret, i et campus, der også kan give både bydelen og byen et nyt rekreativt område med mulighed for aktiviteter døgnet rundt og på alle ugens dage. For at sikre, at mulighederne i området bevares og understøttes af gode forbindelser og adgangsforhold, har kommunen sammen med Rambøll udarbejdet dette forslag til en overordnet trafikstruktur for området, der både tager hensyn til de byrumsmæssige udfordringer og muligheder, og til en afvikling af trafikken i området, der tilgodeser de mange lette trafikanter. I forbindelse med dette forslag har muligheden for at se på en mere samlet helhedsplan for området været inde i overvejelserne, således er vurderinger af trafikafviklingen i området suppleret med byrumsanalyser, der angiver mulige løsninger ikke kun for at forbedre sikkerhed og tryghed i trafikken, men også indeholder overvejelser for indbydende, trygge og sikre forbindelser mellem skoleområdet og boligområderne. Desuden er der også set på mulighederne for et samlet campus omkring uddannelsesinstitutionerne i området samt en mere samlet vurdering af parkeringsforholdene og grundlaget for at forbedre den kollektive trafikbetjening i området. Der kan efterfølgende være behov for at se på en mere detaljeret helheds- og trafikplan for området indenfor skoledistriktet, herunder trafikken til og fra ungdomsuddannelser med elever fra et større opland, for herved at sikre trygge forbindelser til skolen for elever fra hele skoledistriktet. Opdatering: I juni 2013 udarbejdede Rambøll et notat, som redegjorde for mulige forbindelser til den nye skole ved Poul Martin Møllers Vej, som forbedrer området med sikre og trygge skoleveje. Forslaget bygger på et mål om en transportmiddelfordeling, hvor 90 % af eleverne ankommer til skolen til fods, på cykel eller med kollektiv transport. Guldborgsund Kommune har nu bedt Rambøll om supplerende en skitse, som viser en indkørsel fra Skovalleen i et signalreguleret kryds syd for de eksisterende plejeboliger. Indkørslen skal kunne give adgang til et antal p-pladser, busholdeplads og en kys&kør ved den nye skole.

5 4 2. PROCESSEN Planen er blevet til i et samarbejde mellem Projekt og Ejendomme og Vej og Park i Guldborgsund Kommune og Rambøll som rådgiver. Som indledning til opgaven, havde rådgiverne foretaget en registrering og analyse af eksisterende forhold og mulige løsninger. Dette blev anvendt som grundlag og præsenteret ved mødet med kommunen den 14. maj Kommunens rolle på mødet var at kvalificere og kommentere forslagene samt bidrage med lokal viden og kendskab til de politiske ønsker. I en Co-Creationproces hvor begge parter deltog, blev der udpeget muligheder og potentialer, samt angivet mulige ankomstveje til den ny skole og et overordnet bud på en samlet trafikplan. For at få et realistisk bud som var i overensstemmelse med dels planlægning af den kommende skole, og dels den relativt stramme tidsplan, var det nødvendigt at foretage en relativ hurtig prioritering af ønsker. Det der blev besluttet ved mødet repræsenterede den endelige plan, som rådgiverne efterfølgende skulle uddybe i et samlet notat. Processen blev faciliteret af rådgiver.

6 5

7 6 3. TRAFIKALE FORUDSÆTNINGER Selve området og byområderne omkring, opleves i dag som præget af en forholdsvis stor andel biltrafik og relativt høje hastigheder. 3.1 Eksisterende transportmiddelfordeling Området rummer allerede på nuværende tidspunkt 3 uddannelsesinstitutioner: - SOSU uddannelsen med ca. 350 elever i aldersgruppen år. - CELF handelsgymnasium med ca. 600 elever i aldersgruppen år - Katedralskolen STX med ca. 780 elever i aldersgruppen år Det vil sige, at der i området i alt vil komme til at færdes ca. 900 elever i aldersgruppen 6-15 år, som primært kommer fra et byområde, der ligger indenfor en radius på max. 2 km. fra den nye skole, samt knap elever i aldersgruppen år og 350 elever i aldersgruppen år, som kommer fra et større opland omkring Nykøbing.

8 7 Kommunen har i dialog med de tre uddannelsesinstitutioner skønnet følgende transportmiddelfordeling i dag: Cykel/gang Kollektiv Bil % antal % antal % antal SOSU CELF Katedralskolen I alt Langt størstedelen af de elever der anvender kollektiv transport til skole, vurderes at komme til Nykøbing station og derefter enten fortsætte til fods til skolen eller benytte bybusserne. Andelen af lette trafikanter til institutionerne i området er således omkring dobbelt så stor, som andelen af bilister. Hertil kommer ansatte på de tre institutioner, som vurderes at udgøre ca. 10% af antallet af elever, dvs. ca. 175 personer. De ansattes transportmiddelfordeling kendes ikke. Eleverne til den nye skole kommer fra henholdsvis nuværende Ejegod skole og Nørre skole, som i transportvaneundersøgelser foretaget i henholdsvis 4. og 7. klasse i forbindelse med skolevejsanalyser i 2009 havde følgende transportmiddelfordeling: Ejegod skolen Nørre skole Cykel/gang Kollektiv Bil % antal % antal % antal I alt I gennemsnit cyklede 50% af eleverne til skole og godt 30% gik. 10 % blev kørt i bil og 10% anvendte kollektiv transport. Eftersom langt størstedelen af eleverne til den nye skole bor indenfor gang- og cykelafstand fra skolen, bør målet for transportmiddelfordelingen på den nye skole som minimum være at fastholde den nuværende fordeling men også gerne mere ambitiøst til 90% af eleverne, der skal komme som cyklende, gående eller med kollektiv trafik.

9 8 3.2 Adgang med bil Området ligger trafikalt set mellem Skovalleen, Stubbekøbingvej, Vestenborg Allé og Engboulevarden. Alle disse veje fungerer som trafikveje. Udbygning af omfartsvejen vil aflaste Skovalleen for trafik i forbindelse med færgetræk, men vejen vurderes fortsat at ville bære en stor del af trafikken ind og ud af byen i myldretiden. Linjeføring for Nykøbing Falster Omfartsvej. Figur fra Forslag til lov om anlæg af Nykøbing Falster Omfartsvej. Adgangsvejen fra nord via Stubbekøbingvej er reguleret i en rundkørsel, hvortil Vestenborg Allé er tilsluttet. Fra syd er der adgang til området i et signalreguleret kryds mellem Engboulevarden og Vestenborg Allé. Fra Vestenborg Allé er der adgang ind i området 4 steder, ved SOSU uddannelsen, Merkurs Plads, Poul Hemmingsensvej og Poul Martin Møllersvej/Thorsensvej.

10 9 Kort med adgangsveje i dag SOSU uddannelsen, som ligger i den nordligste del af området, har vejadgang direkte fra Vestenborg Allé. Biltrafikken her til bør primært komme fra nord og køre ud igen samme vej. CELF har vejadgang fra Merkurs Plads, som også ligger i den nordlige del af området, hvorfor biladgang hertil også mest hensigtsmæssigt bør ske fra/til rundkørslen i nord. Vejadgangen for biler til Katedralskolen sker enten via Vestenborg Allé eller Poul Martin Møllersvej. På baggrund af de foreliggende trafiktællinger vurderes det, at en del biler kører ind i området fra den sydlige del af Poul Martin Møllersvej for at parkere langs vejen eller på p- pladserne øst for vejen.

11 10 Trafiktællinger foretaget i foråret 2013 viser som forventet, at institutionerne i området genererer langt størstedelen af trafikken i området, og at der er stor forskel på hverdagstrafik og weekendtrafik. Dette er især udpræget på vejene ind i området, hvor biltrafikken et hverdagsdøgn er 8-10 gange så stor som på et weekenddøgn. På trafikvejene omkring området, hvor trafikmængden i forvejen er større, fordobles trafikmængden ca. på et hverdagsdøgn i forhold til et weekenddøgn. Forskellen mellem hverdag og weekend er nogenlunde den samme på trafikvejene og vejene inde i området. Gennemsnit Hverdagsdøgntrafik (ktj) Gennemsnit Weekenddøgntrafik (ktj) Article I. Trafikvejene omkring området Vestenborg Allé Nørre Boulevard, nord for Ca Thorsensvej Nørre Boulevard, syd for Ca Thorsensvej Vejene i området Merkur Plads Ca. 75 Poul Martin Møllersvej, nord Ca. 115 for Nils Hemmingsensvej Nils Hemmingsensvej Ca Parkeringsmuligheder Området rummer i dag ca. 700 offentligt tilgængelige parkeringspladser samt et antal privatparkeringspladser. Pladserne er fordelt med 154 p-pladser ved SOSU uddannelsen, 121 ved CELF, 171 fordelt på to mindre pladser syd for Katedralskolen og langs vejene samt 261 pladser syd for åen. P-pladserne syd for åen og i den sydlige ende af Poul Marting Møllersvej dobbeltudnyttes, idet de også anvendes af gæster til idrætsanlægget og som aflastningsparkering for bymidten. Katedralskolen har ingen selvstændige parkeringspladser. Kort 1 viser placering af parkeringspladserne, belægningsprocenten og antal p-pladser på en hverdag i foråret Som det fremgår er belægningen på de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området høj i hverdagene. Udover de registrerede p-pladser, foregår der er del kantparkering på Vestenborg Allé og den sydlige del af Poul Martin Møllersvej.

12 11 Kort 1 Med de nuværende transportvaner er der samlet set behov for omkring 500 p-pladser i området til elever alene. Hertil kommer parkering til de ansatte ved de tre institutioner svarende til ca. 85 p-pladser, hvis det antages at halvdelen kører i bil. Hvis det antages, at ca. halvdelen af eleverne til den nye skole cykler til skole, skal der endvidere sikres plads til mindst 500 nye cykelparkeringspladser tæt ved skolens indgange.

13 Adgang med kollektiv trafik En stor del af eleverne på ungdomsuddannelserne kommer fra at større opland omkring Nykøbing og bruger kollektiv transport til og fra skole. Mange af disse ankommer med tog eller bus til Nykøbing station, hvor fra størstedelen vælger at gå videre til skolerne. Alternativt kører der bybusser to gange i timen på hverdage mellem kl på Vestenborg Allé med direkte forbindelse til stationen. Inde i området kører en enkelt buslinie ad Poul Martin Møllersvej ca. en gang i timen på morgen og eftermiddag på hverdage.

14 Adgang for lette trafikanter Skolens placering i den yderste østlige del af området op mod Skov Alléen, betyder at størstedelen af de kommende elever bor i områderne vest for skolen og hovedstrømmene af gående og cyklende til den nye skole, skal passere igennem området i en primært øst-vestlig retning. Samtidig betyder vejstrukturen på Nørrebro, at en stor del af trafikken i området skal passere den store rundkørsel midt i området, hvorfor forbindelserne i området er overvejende nord-syd gående, hvilket gør forbindelserne i øst-vestlig retning mindre direkte. Rundkørslen er udformet med brede asfalterede kørebanearealer, der ikke virker synderligt hastighedsdæmpende på gennemkørende biler. Gående, der skal lige gennem rundkørslen, får en længere omvej i periferien af anlægget og cyklende må deles med bilerne om kørebanearealet. Alt i alt opleves rundkørslen som et relativt utrygt sted at færdes for lette trafikanter. For elever der, der bor i Ejegod området samt syd for Engboulevarden, er det nødvendigt at krydse Gåbensevej eller Engboulevarden for at komme til skole i fremtiden. Ligesom elever på ungdomsuddannelserne, der ankommer med tog eller bus til Nykøbing Station, og går videre til skolen, skal krydse Engboulevarden. Kortet viser de primære hovedstrømme til området

15 Trafiksikkerhed og tryghed Der er gennemført en uheldsanalyse i 2009, der dækker registrerede uheld i årene De udpegede særligt uheldsbelastede kryds og strækninger i området er primært lokaliseret omkring trafikveje, herunder krydsene: - Gaabensevej/Hospitalsvej-Aaslewsgade - Engboulevarden/Nørre Boulevard-Kongensgade - Gaabensevej-Engboulevarden/Nybrogade Hvor der er lette trafikanter indblandet i mellem 1/3 g ½ af uheldene. Hertil kom krydset mellem Engboulevarden og Vestenborg Alle, som dog allerede var blevet ombygget i løbet af 5 årsperioden, hvorfor registreringen af uheld ikke var retvisende. Gaabensevej mellem Randersvej og Hospitalsvej er udpeget som en af de særligt uheldsbelastede strækninger med i alt 8 tilskadekomne i 5 års perioden, heraf dog kun 1 let trafikant. Gåbensevej og Engboulevarden må på nuværende tidspunkt anses for at udgøre en barriere for lette trafikanter mellem Ejegod og bymidten og Nørrebro. Strækningen mellem Ejegodvej-Hammerlodden og Coldbjørnsensvej planlægges trafiksaneret i 2013 med en opstramning af tværprofilet, der skal medvirke til at dæmpe hastigheden og gøre det nemmere at krydse Gåbensevej. Tegningen viser vejprofil for den kommende trafiksanering af Gaabensvej

16 15 4. BYRUMSANALYSE Projektet omfatter området nord for den gamle middelalderby, som kaldes Nørrebro. Det mest markante træk i byplanen er det stjerneformede gademønster med Nørre Boulevard og Vestenborg Allé som de vigtigste gaderum. Bymiljøet omkring disse veje er karakteriseret ved at have et homogent udtryk, der tegnes af en-to families villaer af høj kvalitet. Byrummet omkring rundkørslen er ikke udnyttet optimalt, hverken trafikalt eller oplevelsesmæssigt. Særlig er bygningerne på hjørnerne ikke indpasset rummet i form af portvirkninger o.lign til de tilstødende veje. Hvor Stubbekøbingvej og Nørre Boulevard mødes ligger Nordre Kirkegård som et stort rekreativt areal med landskabelige kvaliteter. Mellem Poul Martin Møllersvej og Skov Alleen ligger et grønt bånd bestående af store volumener, som føder byen med offentlige funktioner. Overordnet er der tale om et sammensat byområde, som varierer i skala, funktioner, oplevelser, kvalitet mm.

17 16 5. TANKER OM CAMPUS En forudsætning for vores arbejde er - udover at angive ruter til den nye skole - at se området udviklet som et samlet uddannelsescampus. Grunden herfor er, at der i forvejen ligger tre institutioner i området, det er stationsnært og har en let adgang til bymidten. Det er dermed oplagt at betragte området som en helhed med et stort potentiale for en bycampus. Etablering af campusområdet vil kunne blive et positivt bidrag til Guldborgsund Kommune, både på et overordnet niveau og i den lokale kontekst, hvorfor samspillet med naboområderne skal optimeres. Det vil på sigt give maksimal synergi mellem uddannelsesinstitutioner, at de er placeret så samlet som muligt og organiseres omkring enten bymæssige eller landskabelige fællesarealer. I vores arbejde har vi derfor opereret med korte interne gangafstande og placeret parkering i samlede arealer, så de ikke skærer området op.

18 17 6. DEN SAMLEDE PLAN Konklusion på analyse og workshop er følgende: Mål for trafikken: Skabe helhed i området. Skabe et enkelt og logisk trafiksystem. Reducere bilernes hastighed omkring uddannelsesinstitutionerne. Kollektiv trafikstruktur - busruter. Understøtte andre forhold. Fjerne unødvendig gennemkørende trafik. Forbedre trafiksikkerheden og trygheden for de kommende skolebørn og eksisterende unge brugere. Skabe bedre forhold for de lette trafikanter på langs og tværs i området. Samle parkeringspladser. Mål for byrummet: At dyrke og understøtte forbindelser fra villakvarterne primært vest for uddannelsesinstitutionerne. At fredeliggøre og forskønne vejrum med eks. gennemgående trærækker og belysning. At gøre - særligt de brede vejrum - visuelt smallere med beplantning og vejindsnævringer. At skabe tryghed i gaderummene med et socialt virke. At etablere grønne øer på hjørner og indhak. At forøge de rekreative arealer i området i form af nye pladser. At gøre de eksisterende byrum mere brugervenlige. På baggrund af de foregående oplysninger og analyser har Guldborgsund og Rambøll i fællesskab udarbejdet et forslag til en trafikplan for området, der har følgende forudsætninger: Vejadgangen til området sker fortsat via Vestenborg Allé. Der kan overvejes etableret bussluse syd for Merkur Plads for at reducere gennemfart på Vestenborg Allé. Den tætte høje beplantning ud mod Skovalleen bevares for at bevare et samlet område med mulighed for fremtidigt Campus. Den centrale del af området forbeholdes og indrettes til gående og cyklende. Bilparkeringen samles i henholdsvis den nordlige og sydlige ende af området. Idrætsfaciliteter for Katedralskolen og den nye skole samles i den sydlige del af området tæt på Idrætsanlægget. God adgang med kollektiv trafik til området. Gode forbindelser for lette trafikanter fra nord, vest og syd til og fra området.

19 18

20 19 Målsætningerne i forhold til transportmiddelfordelingen i området er følgende: Andelen af lette trafikanter til den nye skole svarer som minimum til andelen af lette trafikanter til de to nuværende skoler, dvs. min. 80 %. Andelen af elever og ansatte, der anvender bil til området, søges reduceret ved hjælp af mobility management tiltag. Planen foreslår at al biltrafik til institutionerne i området så vidt muligt afvikles på trafikvejene, dvs. primært Vestenborg Allé, idet Nørre Boulevard foreslås lukket lige syd for åen. Poul Martin Møllersvej foreslås lukket for gennemkørsel lige nord for vejadgangen til Idrætshallen og helt lukket for biltrafik på strækningen mellem Niels Hemmingsensvej og Merkur Plads. Vejadgang til Seniorklub og STU sker via Merkur Plads. Ved at lukke helt for biltrafik mellem Niels Hemmingsensvej og Merkur Plads sikres bedre mulighed for brobygning mellem den nye skole og ungdomsuddannelserne samt bedre mulighed for gode forhold for lette trafikanter omkring skolen. Parkeringen foreslås placeret samlet i den nordlige ende af området mellem CELF og Katedralskolen med adgang via Merkur plads, hvilket betyder at parkeringssøgende trafik i området kan undgås. Ved at samle parkeringen i den nordlige og sydlige del af området, lægges der endvidere op til, at biler primært kører til og fra området snarere end gennem. Bustrafik afvikles primært ad Vestenborg Allé, men det kan overvejes at lade enkelte busser kører ad Poul Martin Møllersvej, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til elever der anvender kollektiv transport og besøgende til Seniorklub og STU. 6.1 Ruter for lette trafikanter Grundstenen i planen er tre gode ruter for lette trafikanter til den nye skole fra henholdsvis Nordvest, vest og sydvest. Disse ruter foreslås indrettet således, at de er særligt trygge, sikre og attraktive for de lette trafikanter og med henblik på at lokke flest muligt af de lette trafikanter til at benytte disse. Fordelen ved at koncentrere indsatsen omkring disse 3 ruter er bl.a. at man på den måde også kan koncentrere indsatsen omkring indretning af et mindre antal trygge og sikre krydsninger og strækninger. Desuden vil disse tre ruter kunne blive vigtige og attraktive forbindelser til og fra det nye område for alle. I første omgang vil der være behov for at se på sikkerheds- og tryghedsskabende aktiviteter som sikring af krydsningspunkter, supplerende cykelbaner, supplerende hastighedsdæmpning, belysning o.l. På sigt kan der også suppleres med byrumselementer, som virker inviterende, og som både kan gøre det mere attraktivt at anvende ruterne og tilføre området nye kvaliteter. Målet med de attraktive ruter for lette trafikanter er, at få flere til at vælge cykel og gang fremfor bil til og fra skole. Rute 1 Den grønne rute : Forudsætninger: At der kan etableres en stiforbindelse langs med Katedralskolen til den nye skole. At parkeringen samles i den nordlige ende og idrætsfaciliteterne samles syd for den nye skole Tanken bag: Primært for gående og cyklister Dyrke Grønne kvaliteter Det vil vi gerne have ud af ruten: Samle elever op fra nordvest At børnene selv kan cykle eller gå til skole

21 20 At de kan vælge at undgå rundkørslen At man ankommer centralt Rute 2 - Fjordskoleforbindelsen : Forudsætninger: At den nuværende renovering af Gaabensevej forlænges mod syd og der etableres en sikker overgang. Alternativt vurderes krydsning i forbindelse med signalanlægget ved Stubbekøbingvej. At der laves en vurdering af krydset ved Thorsensvej og Nørre boulevard At der laves en opgradering af Lille Tværvej med ny belysning etc. Tanken bag: Primært for gående og cyklister Bruge Fjordskolen som et pejlemærke - visuelt og forståelsesmæssigt Samle elever op fra vest Det vil vi gerne have ud af ruten: Samle elever op fra sydvest Få eleverne til at krydse Gåbensevej, hvor det er mest overskueligt Lade dem gå, hvor der i forvejen er relativt fredelige veje At de kan vælge at undgå rundkørslen Bruge den gennemgående øst/vest-gående forbindelse Rute 3 - Bymidteruten : Forudsætninger: Krydsningspunkt på Engboulevarden Tydeliggøre ruten igennem rekreative arealer, over åen og langs hallen Tanken bag: Primært for gående og cyklister Forbinde området med bymidten og stationen Udnytte de varierede byrumsoplevelser Det vil vi gerne have ud af ruten: At ruten bruges af både elever til uddannelsesinstitutionerne, men også for byens øvrige borgere

22 21 Indkørsel fra Skovalleen til den nye skole Revision, oktober 2013: Formål Formålet med denne revision var at undersøge omfanget af det areal, som vil skulle anvendes for at lave en indgang til den nye skole fra Skovalleen via et signalreguleret kryds samt arealet foran skolen til forskellige funktioner. Desuden er det undersøgt lukningen af Nørre Boulevard og Vestenborg Allé. Forudsætninger for løsningen indenfor det grønne areal/uddannelsesområdet: Skolen placeres på den nordlige del af grunden ved det sted, hvor plejeboligerne ligger i dag. Adgangen til skolen forudsættes primært ske fra syd og ikke fra Poul Martin Møllers Vej Placering af Kys & kør-areal syd for skole, hvor to biler kan passere hinanden Vejadgang for tre skolebusser og sættevogne Vendeplads i forlængelse af Kys & kør 20 parkeringspladser foran skolen Vejadgangen foran skolen slutter foran skolen og forbindes ikke til Poul Martin Møllers Vej. Forudsætninger for løsningen på Skovalleen: Firbenet signalreguleret kryds, som forbindes med indgangen til Forbrændingen Placering af to busholdepladser på Skovalleen til elever, som kommer fra oplandet Cykelstierne i begge sider af vejen fastholdes og indarbejdes i det nye kryds. Trafikprojektet ved Skovalleen og den nye skole I det følgende er beskrevet fordele og ulemper ved løsningen og det areal, som kræves for at kunne etablere projektet. Fordele: Ved den skitserede løsning vil vejadgangen til Skovalleen ske via Gaabensevej, Engboulevarden, Stubbekøbingvej, Vesterskovvej og Brovej. Med krydsløsningen vil det være lettere at komme med bil til skolen, fremfor at skulle komme fra vestsiden, hvor man skal igennem boligvejene, som ikke er udformet til så meget trafik. Trafikafviklingen bliver nemmere i området. Det foreslåede Kys og Kør areal bevirker, at der er mulighed for at sætte børnene hurtigt af indenfor et forholdsvis roligt areal Tung trafik (busser) vil ikke støjbelaste boligområderne, men blive på det overordnede trafiknet. Ulemper: Man vil kunne forvente mere trafik, også af dem, som ville have brugt det kollektive/lette trafikanter, da løsningen gør det nemmere at ankomme med bil Eftersom størstedelen af skolens elever kommer som blød trafikant, er det en forholdsvis omkostningsfuld løsning, som vil være til gavn for relativt få personer Arkitektonisk og landskabsmæssigt er det en svaghed, at man bliver nødt til at lave et hul i den markante trærække for at gøre plads til krydset, da allébeplantningen er med til at definere vejrummet Brugen af arealer foran skolen til motoriseret trafik bevirker, at aktiviteter og det lokale miljø ved boldbanerne og de grønne arealer, bliver svækket Der vil komme en barriere mellem skole og grønne arealer

23 22 Løsning - arealinddragelse I den skitserede løsning vil krydset på Skovalleen kræve omlægning af vejstrækningen på ca. 200 m. i længderetningen. Ligeledes kræver det inddragelse af ca. 7,4 m. areal fra yderkant af cykelstien og ind mod boldbanerne og ca. 3,3 m. areal fra yderkant af cykelstien mod industriområdet. På illustrationen nedenfor fremgår det, hvor meget det kræver af arealer indenfor de fire hovedområder: Kryds, opmarch/svingbaner, afvikling og trafikplads. Det skal understreges, at nedenstående tegning alene er et princip for disponering af funktioner og angiver nogle størrelser. Dette betyder, at man i en senere fase kan vælge at placere funktionerne på en anden måde, som er målrettet byggeprogrammet for skolen. Eksempelvis kan busholdepladsen og de 20 parkeringspladser bytte plads, hvis dette er mere hensigtsmæssigt. Økonomi Man kan forvente en udgift på ca. en halv million til selve anlægget, og derefter udgifter til udførelse. Løsningen vil samlet komme til at koste mellem halvanden til to millioner kr. Dette beløb skal dog tages med det forbehold, at man på nuværende tidspunkt ikke kender det endelige behov. Beløbet er derfor udtryk for et estimat. Sammenfatning Ud fra en arealmæssig og trafikal vurdering, at det er muligt at etablere en trafikløsning på Skovalleen og foran skolen. De pladsmæssige forhold er til stede, så det er udelukkende et spørgsmål om man ønsker at fremme trafikken i området generelt, da bilkørsel bliver lettere. Man vil fredeliggøre uddannelsesområdet ved dels at fjerne biltrafikken til plejeboligerne, og dels opretholde vejadgang til det overordnede vejnet, således at skolens trafik ikke belaster boligområdet. Dette vil også kunne gøre, at det bliver lettere at færdes for de bløde trafikanter.

24 PRINCIP: Illustrationen viser arealudlægningen for at kunne etablere trafikløsningen. 23

25 24 Lukning af Nørre Boulevard og Vestenborg Allé Området er i dag påvirket af dels gennemkørende trafik, der primært benytter Nørre Boulevard, og dels af den trafik, der skal til gymnasiet, erhvervsskole og idrætsanlæg. Det vurderes, at trafikanterne til uddannelse og sport primært benytter Nørre Boulevard i syd og Stubbekøbingvej i nord. Trafikken fra vest er ikke betydelig i denne analyse, men forventes at fordele sig på de mindre veje. Skolens målsætning om 90 % cyklende børn er med til at reducere trafikken fra vest. Særlig til gymnasiet og erhvervsskolerne, kommer en stor andel af eleverne i bil, da oplandet er betydeligt, hvilket vil medføre en del parkeringssøgning i nærområdet. Da der ligger forslag om at etablere en bussluse på Poul Martin Møllersvej, betyder det, at gennemkørende samt parkeringssøgende trafik minimeres. Dette vil medføre at trafikken i større grad vil benytte Vestenborg Allé syd for rundkørslen og Niels Hemmingsensvej. Nørre Boulevard fungerer i dag som områdets primære adgangsvej for trafikken fra byens sydøstlige del og det østlige opland uden for byen. I eftermiddagsspidstimen afvikles trafikken uden større problemer, mens trafikken i morgenspidstimen belaster højresvinget fra Engboulevarden mod Nørre boulevard. Lukkes Nørre Boulevard, hvor der i dag er etableret indsnævring, vil dette medføre en forflytning af trafikken til krydset Vestensborg Allé/Engboulevarden, hvor der på grund af signalreguleringen i morgenspidstimen, sandsynligvis vil opstå kødannelse i højresvinget mod nord. En andel af trafikanter må forventes at benytte den nordlige adgang via stubbekøbingvej. Det må ligeledes forventes, at trafikbelastningen på Vestensborg Allé og Niels Hemmingsensvej vil øge betydeligt, mens belastningen af Nørre Boulevard vil blive reduceret i forhold til dagens niveau.