FAGLIG VIDEN TIL BORGERE
|
|
- Margrethe Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAPITEL 8 FAGLIG VIDEN TIL BORGERE FV 1 Planlæg de første røgfrie dage FV 2 Koffein og medicin FV 3 Nikotinprodukter FV 4 Mad og rygestop FV 5 Motion og rygestop FV 6 Hvor lang tid skal jeg bevæge mig? FV 7 Vægtændringer ved rygestop FV 8 Sundhed og rygestop FV 9 Stress og rygestop
2 FV 1: PLANLÆG DE FØRSTE RØGFRIE DAGE Det er en proces at stoppe med at ryge. Et rygestopforløb er ikke noget, der er klaret fra den ene dag til den anden. Det kan tage nogen tid at træde ind i en røgfri tilværelse. Der er mange ting, man skal lære at gøre anderledes. I den første tid efter rygestoppet kommer du i forskellige situationer, hvor du skal gøre noget andet, end du plejer. Der er godt at være forberedt på det. DU KAN LADE DIG INSPIRERE AF NOGLE AF DISSE METODER 1) Du kan aflede din opmærksomhed I rygestoppets første og mere akutte fase kan du håndtere rygetrangen gennem forskellige former for afledning. Rygetrang kommer ofte i bølger og varer som regel ikke mere end 3-7 minutter. Rygetrang kommer, om du vil det eller ej. Anerkend, at trangen er der, og: a) fortsæt derefter det, du er i gang med b) gør noget andet c) bevæg dig væk fra situationen eller d) skift fokus: Gå en tur Ring til en ven Tag en pudekamp 2) Du kan se det i et større perspektiv Mind dig selv om, at det ikke er farligt, selv om det kan føles ubehageligt. Det er kun midlertidigt. Trangen går over igen. Det samme gør de følelser og tanker, som trangen vækker. Husk: Tanker er blot tanker. De kommer og går som skyer på himlen. Tænk på, hvordan du vil have det i morgen, hvis du ikke lader trangen bestemme. 3) Du kan gøre ting, som hjælper dig til at slappe af Du kan vælge noget, som hjælper dig til at slappe af. Det kan f.eks. være: Tag et varmt bad Lyt til rolig musik Lav en mindfulness-øvelse fra e-kvit 4) Du kan sætte ord på I relationer kan det være hjælpsomt for alle parter, hvis du får sat ord på din aktuelle oplevelse. Det kan f.eks. være irritation eller kort lunte pga. abstinenser og deraf følgende rygetrang. Det at sige det højt kan tage brodden af oplevelsen. Når først man får det sagt højt, kan det nogle gange blive nemmere at håndtere for en selv. Modparten kan også bedre tage hensyn, når han/hun forstå, hvad der er på færde. 187
3 5) Du kan surfe på rygetrangen følge med i den I stedet for at aflede dig selv fra ubehaget ved rygetrang, kan du lære at surfe på bølgen, fra den bygger op og topper, til den aftager. Du kan iagttage trangen i stedet for at handle på den. Hver cigaret, du ryger, er med til at vedligeholde din vane med at ryge (og derfor også rygetrangen). Hver bølge af rygetrang, du kommer igennem, bringer dig et skridt tættere målet. Vanen udslukkes lige så langsomt. Og du vil føle dig bedre rustet til at håndtere næste bølge af rygetrang efter at have klaret denne omgang. Lidt som når du vælger ikke at klø på et myggestik, fordi du ved, at jo mere du klør, jo mere vil det klø bagefter. At surfe på trangen består af fire trin: Stop op og slap af. Stop op, når du opdager den tiltagende bølge af rygetrang. Slap af og giv dig hen til oplevelsen som en surfer gør. Hvis ikke han følger bølgens bevægelse, vil han blive smidt af brættet. Tillad. Tillad trangen at være, som den er. Ligesom med bølgen på havet har du alligevel ingen kontrol over den. Prøv bare denne gang ikke at ignorere den eller distrahere dig selv. Undersøg. Undersøg trangens form og opbygning ved at undersøge den, fra den opstår, til den topper og falder igen. Læg mærke til de kropslige fornemmelser, tanker og følelser, som følger med. Noter. Sig højt, eller noter dig blot mentalt, hvad du lægger mærke til fra øjeblik til øjeblik. F.eks.: Lyst til at række ud efter pakken, Uro i maven, Tanken: En enkelt skader vel ikke, Tristhed, Irritation. Jo mere du kan lægge mærke til fornemmelserne, som de udfolder sig fra øjeblik til øjeblik, jo bedre bliver du i stand til at surfe på bølgen og lande, når den lægger sig igen. Vores sind er ikke vant til at gøre dette, så det kræver lidt øvelse. Hvis du bliver distraheret eller opdager, at du er begyndt at tænke på noget andet, så vend blot tilbage til udforskningen ved at gentage spørgsmålet: Hvad sker der i min krop lige nu? Se, om du kan ride på bølgen af rygetrang helt til strandkanten. Det er en god ide at begynde med små bølger, f.eks. de situationer, hvor du oplever mindre rygetrang, og langsomt træne op til at kunne surfe på større bølger af rygetrang. Jo mere du gør det, jo bedre vil du blive, og jo lettere vil det være. 188
4 FV 2: KOFFEIN OG MEDICIN Når du stopper med at ryge, skal du være særligt opmærksom på dit forbrug af medicin samt kaffe, cola og andre energidrikke, der indeholder koffein. Koffein og nogle typer medicin omsættes hurtigere i kroppen hos mennesker, der ryger end hos mennesker, der ikke ryger. Når du stopper med at ryge, ændres kroppens omsætning af koffein og medicin (nedbrydningsmekanisme) i løbet af nogle få dage. Det betyder, at der faktisk kan opstå forgiftninger, hvis du fortsætter med at indtage samme mængde af koffein eller medicin, som da du røg. Disse forgiftninger kan opleves som nikotinabstinenser, hvor du føler rastløshed, oplever hovedpine, uro eller andet ubehag. Men de kan også være voldsommere, hvis der er tale om en medicinforgiftning. Hold derfor igen med koffeinholdige drikke, når du stopper. Når der skal justeres i medicinmængden, skal du tage din læge med på råd. Her er især tale om diabetesmedicin, hjertemedicin og psykofarmaka. På længere sigt kan det betyde, at du måske skal indtage mindre mængder af medicin, end da du røg. Men kun efter lægens anvisninger. 189
5 FV 3: NIKOTINPRODUKTER Nikotin er det stof, som skaber afhængighed. Når kroppen mangler nikotin efter rygestop, kan der komme abstinenser: Rygetrang, rastløshed, humørsvingninger, sult, søvnbesvær m.m. Nikotinprodukter kan dæmpe disse symptomer. Hvis du vælger at bruge nikotinprodukter i begyndelsen af dit rygestop, kan du koncentrere dig om at arbejde med vanerne og de psykologiske og sociale sider af afhængigheden. Senere, når det går godt med at håndtere det, kan du begynde at trappe ud af nikotinprodukterne. Målet er at blive helt fri af nikotin. Bivirkninger De nikotinprodukter, der er i fri handel, indeholder så små doser nikotin, at der ikke er risiko ved at bruge dem i en kortere periode, hvis du i øvrigt er rask. Det er ikke undersøgt, hvad et varigt forbrug gør ved helbredet. Risikoen ved at ryge videre er dog større end risikoen ved brugen af nikotinprodukter. Eventuelle bivirkninger skyldes, at nikotin nedsætter blodomløbet i kroppen, virker lokalirriterende på slimhinder og er giftig i større doser. Hold en pause med produkterne, hvis du bliver utilpas, får kvalme, hjertebanken, svedeture, hovedpine, svimmelhed, opkastning eller diarré. Der er størst risiko for bivirkninger, hvis du både bruger nikotinprodukter og ryger samtidig. Det anbefales ikke. Hvis du får anden medicin end nikotinprodukter, kan det være nødvendigt at justere din medicin i forbindelse med et rygestop. Det skyldes, at nikotin kan øge nedbrydningen af medicin i leveren. Gå derfor til lægen og find ud af, om dosis skal justeres. Vær ekstra opmærksom på, hvordan din krop reagerer på nikotinprodukter, hvis du har hjerte-kar-sygdomme. Tal med lægen, inden du bruger produkterne. Du kan læse mere om bivirkninger i Lægemiddelkataloget: Nedtrapning For mange er formålet med rygestoppet både at kvitte tobakken og slippe afhængigheden af nikotin. Hvis du bruger nikotinprodukter, risikerer du at fastholde afhængigheden af nikotin. Det er derfor vigtigt, at du sammen med din rygestoprådgiver laver en plan for nedtrapning. Brugen af nikotinprodukter i forbindelse med et rygestop bør ikke stå alene. For at du kan blive i stand til at holde dig røgfri, når du stopper med at bruge nikotinprodukter, er det vigtigt, at du også arbejder på at bryde afhængigheden på andre måder. 190
6 FV 4: MAD OG RYGESTOP Når du stopper med at ryge, vil du forbrænde lidt færre kalorier, end mens du røg (ca. 200 kalorier mindre om dagen). Det betyder, at du vil tage et halvt kilo på om måneden i ca. seks måneder, hvis du fortsætter med at spise og bevæge dig, nøjagtig som du plejer. Cirka 80 procent af alle, der stopper med at ryge, tager mellem tre og seks kilo på. Nogle tager mere på, men der er også er nogle, som taber sig. Det du spiser Når du stopper med at ryge, kan du føle dig mere sulten, end du før har gjort. Det skyldes, at kroppen ikke længere får tilført nikotin, som får blodsukkeret til at stige, hvilket giver en fornemmelse af mæthed. I abstinensperioden vil dit blodsukker derfor være lidt lavere, end det var, mens du røg. Det er det, der kan give sultfornemmelse og trang til søde sager. Hvis du ønsker at tage så lidt på som muligt i forbindelse med rygestoppet, kan du følge de 10 officielle kostråd. Dem kan du finde på nettet, f.eks. her: Det er godt at vide, hvad man skal spise mest af, begrænsede mængder af, kun lidt af eller helt skal undgå. Det kan listen herunder hjælpe dig med. 1. Spis mest Rugbrød Fedtfattigt pålæg (maks. 15 % fedt) Grovknækbrød Al frugt Alle grøntsager Kartofler Lyst kød (maks. 10 % fedt) Mælkeprodukter (maks. 2 % fedt og uden tilsat sukker) Havregryn Mysli (maks. 6 % fedt og uden tilsat sukker) 191
7 2. Spis begrænsede mængder Pasta (en halv tallerken) vælg fuldkornspasta* Ris (en halv tallerken) vælg fuldkornsris* Hvidt brød eller boller maks. 2 skiver/stk. pr. dag* Tørret frugt *Du kan spise mere, hvis du vælger groft brød, grovpasta og brune ris. 3. Spis og drik kun meget lidt eller undgå helt Kager Smør Slik Sukker Fed dressing Chips Opbagt sovs Alkohol Sodavand HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP Bestem dig for kun at have det i huset, som du ønsker at spise Det er nemmest at styre, hvad du spiser, hvis der kun er det i huset, som du ønsker at spise. Afskaf chips-, slik- og kagedepoter. Du kan altid købe en lille portion af noget sødt, hvis du bliver meget trængende en dag. Sørg altid for at have frugt og grøntsager i huset, som du kan spise uden for måltiderne, når du bliver sulten. Når du er færdig med et måltid Når du er færdig med et måltid, tænker du måske i begyndelsen af rygestoppet på en cigaret. I stedet for at ryge kan du: Tage ud af bordet Vaske op med det samme Lave en kop te Gå i gang med noget, du har lyst til Når du har spist, men stadig har lyst til noget at putte i munden I den første periode efter rygestoppet kan du indimellem få lyst til noget sødt, selvom du ikke rigtig er sulten. Du kan vælge at gøre noget andet for at aflede tankerne, surfe på trangen, eller du kan i stedet for kager, chips og is spise: Din yndlingsfrugt En gulerod Et stykke groft knækbrød En pastil Eller tygge almindeligt tyggegummi 192
8 Når du hygger med venner og familie Når du skal hygge sammen med venner og familie, har I måske nogle traditioner med at spise kager, slik og desserter. Hvis du har brug for alternativer i de situationer, kan du: Selv medbringe frugt, hvis du spiser hos andre Lave frugt-smoothies til dessert Servere små portioner Nyde lidt, men godt Drikke danskvand med brus og en skive citron Begrænse alkoholindtaget, da det i sig selv giver mange ekstra kalorier og desuden stimulerer appetitten. Når du begynder at købe anderledes ind, end du plejer, synes du måske, at dine nye indkøb virker dyre. Men lad det ikke afholde dig fra at købe noget lækkert pålæg, dine yndlingsgrøntsager eller yndlingsfrugter. Du sparer mange penge både ved ikke at ryge og ved at købe færre chips, kager, sodavand, øl og vin, end du plejer. Derfor har du råd til at forkæle dig selv på en ny måde. 193
9 FV 5: MOTION OG RYGESTOP Når du stopper med at ryge, kan du opleve abstinenser, fordi din krop ikke længere får nikotin. Abstinenssymptomerne skyldes en ubalance i nervesystemet i forbindelse med ændringerne ved rygestoppet. De aftager som regel gradvist efter tre til fire uger. Imens abstinenserne står på, kan du f.eks. opleve rygetrang, irritabilitet, rastløshed, tristhed, stress, søvnløshed, sult eller forstoppelse. Motion og bevægelse kan være med til at mindske abstinenserne, give bedre humør og bedre søvn, mindske stressfølelse og forebygge vægtøgning. Hvorfor mindsker motion abstinenssymptomer? Abstinenserne skyldes ubalancer i hjernens kemiske signalstoffer, fordi hjernen gennem længere tid har fået tilført nikotin, og denne tilførsel nu stopper. Nogle af de signalstoffer, som er ude af balance, er blandt andet noradrenalin, dopamin og serotonin. Hvis du motionerer, frigiver kroppen netop disse signalstoffer. De giver en følelse af velbehag og glæde. Jo højere intensitet motionen har, des flere stoffer frigives, og desto mildere vil abstinenserne føles. Begynd altid med at motionere ud fra dit eget niveau og din kondition, så du ikke får skader. Motion kan få dig i godt humør Motion øger frigivelsen af belønningsstoffer i hjernen. Disse stoffer styrer bl.a. vores humør, stressniveau, motivation, energiniveau og koncentration. Motion giver dig overskud til at finde på noget andet end at ryge, når du føler dig fristet. Motion kan mindske stressfølelse Fysisk aktivitet nedsætter mængden af stresshormoner. På den måde øges din stresstærskel, så du kan udholde mere uden at blive stresset. Samtidig frigøres der naturlige endorfiner, som giver dig en oplevelse af velbehag og glæde. Endorfiner findes altid i kroppen, og fysisk aktivitet øger mængden af dem. Motion kan forbedre din søvn Når du har dyrket motion, går musklerne i hvilefase; det får kroppen til at slappe bedre af. Du bliver naturligt træt, når du har brugt kroppen. Det anbefales dog ikke at dyrke hård motion op til tre timer før du skal sove. Gør du det, omstilles stofskiftet nemlig så der udskilles signalstoffer, der vækker kroppen, hvilket gør det svært at sove bagefter. Motion kan forebygge, at du tager på i vægt Når du er stoppet med at ryge, kan du føle dig mere sulten, end du plejer. Du kan få mere lyst til mad og slik. Sulten er et symptom, som hænger sammen med abstinenserne. 30 til 60 minutters motion om dagen forbedrer din appetitregulering, så du lettere kan mærke, hvornår du er sulten, og hvornår du er mæt. Når du motionerer, forbrænder du desuden mere energi. På den måde kan regelmæssig motion være med til at forebygge uønsket vægtstigning. 194
10 FV 6: HVOR LANG TID SKAL JEG BEVÆGE MIG? Ryger du 20 cigaretter om dagen, forbrænder du automatisk 200 kcal ekstra. For at forbrænde 200 kcal skal du yde lidt mere: 60 min. 50 min. 40 min. 30 min. 20 min. 10 min min. Rengøring Gang (5 km/t) Dans Badminton Svømning Styrketræning Gymnastik Cykling (16 km/t) Trappegang Fodbold/Håndbold Løb (10 km/t) 195
11 FV 7: VÆGTÆNDRINGER VED RYGESTOP Vægt 70 Normalisering ca. 6 måneder efter rygestop Rygestart Rygestop Tid Over tid vil vægten øges en smule, da fedtmassen øges med alderen. Når man ryger, forbrænder kroppen ekstra kalorier, hvilket vil medføre vægttab. Ved rygestop vil vægten derfor øges, da den ekstra forbrænding ikke længere sker. Efter ca. 6 måneder som røgfri, vil vægten normaliseres. 196
12 FV 8: SUNDHED OG RYGESTOP Rygestop er altid en gevinst for din sundhed. Det er aldrig for sent at holde op med at ryge heller ikke selvom du har røget i år. Jo tidligere i livet du stopper, jo større er gevinsten. Nogle af gevinsterne ved at stoppe kommer hurtigt, mens andre først viser sig efter mange år. Kondition: Din kondition bliver hurtigt forbedret. Det skyldes, at tobaksrøg indeholder kulilte, som fortrænger ilten fra de røde blodlegemer. Efter blot 12 timer er blodets indhold af kulilte fra cigaretterne ude af kroppen. Din kondition forbedres mærkbart, fordi du har mere ilt. Smags- og lugtesans: Tobaksrøgen indeholder over syv tusind kemiske stoffer. En del af disse stoffer ødelægger smags- og lugtesansen. Når du stopper med at ryge, vil du opleve, at din evne til at lugte og smage bliver bedre. Hoste: Lungerne renses af små fimrehår, som fejer irriterende og skadelige partikler ud. Tobaksrøgen ødelægger fimrehårene, så de ikke længere kan beskytte lungerne mod partikler og man får rygerhoste. Men allerede efter en måned kan du opleve, at vejrtrækningen bliver bedre, og hosten mindskes. Blodomløb: Dit blodomløb forbedres allerede efter få uger, og du får en sundere kulør. Risiko for hjerte-kar-sygdomme: Allerede 20 minutter efter du har slukket den sidste cigaret, falder hjertefrekvens og blodtryk mod mere normale værdier. Blodpladernes antal og størrelse normaliseres. Deres tendens til at klumpe sammen mindskes, og risikoen for blodprop bliver mindre. Efter et år er risikoen for hjertekramper og blodprop halveret. Efter 15 år er risikoen for hjertekramper og blodprop den samme som hos ikke-rygere. Risikoen for slagtilfælde (blodprop i hjernen) er efter 5-15 år den samme som hos ikke-rygere Kræft: Kræft udvikles langsomt. Der går tid, fra man udsættes for et giftstof, til kræften giver symptomer. Efter rygestoppet vil din risiko for en række kræftformer være mindre, end hvis du røg. Lungekræft er den hyppigste tobaksrelaterede kræftform. Når du stopper med at ryge, vil risikoen for lungekræft gradvist aftage, og efter 10 år er risikoen halveret, sammenlignet med fortsat rygning. Lungefunktion: Du har muligvis tabt noget af din lungefunktion i løbet af de år, du har røget. Lungefunktionen falder altid lidt med alderen, men hos mennesker, der ryger, går det hurtigere. Efter et rygestop vil din lungefunktion fremover kun falde i normalt tempo. Den tabte lungefunktion kan du ikke genvinde, men hvis du begynder at være mere fysisk aktiv, kan du udnytte den tilbageværende lungefunktion bedst muligt. 197
13 KROPPEN FÅR DET HURTIGT BEDRE EFTER 20 MINUTTER Blodtryk og puls normaliseres. 12 TIMER Konditionen bliver bedre. Der er mere ilt i kroppen, fordi dit kulilteniveau igen er normalt UGER Dit kredsløb forbedres. 1-9 MÅNEDER Hosten mindskes, og vejrtrækningen forbedres. 1 ÅR Din risiko for hjertekramper og blodprop er halveret i forhold til, hvis du fortsat røg. 5 ÅR Din risiko for slagtilfælde (blodprop i hjernen) falder til samme niveau som en ikke-ryger efter 5-15 år. 10 ÅR Risikoen for lungekræft er halveret i forhold til, hvis du fortsat røg. Risikoen for kræft i mundhulen, halskræft, kræft i spiserøret, blærekræft, livmoderhalskræft og kræft i budspytkirtlen er faldet. 15 ÅR Risikoen for hjertekramper og blodprop i hjertet er normal og som hos en ikke-ryger. 198
14 FV 9: STRESS OG RYGESTOP Nogle oplever en følelse af stress, når de stopper med at ryge. Det skyldes, at kroppen udskiller stresshormon, når den ikke længere får den mængde nikotin, som den plejer. Stress er altså et abstinenssymptom. Hvis du oven i købet har været vant til at tage en cigaret for at berolige dig selv i stressede situationer, kan du føle, at du nu mangler metoder til at dæmpe din stress med. At klare stress i abstinensperioden uden at ryge Her er fire gode råd til at klare stress i abstinensperioden uden at ryge: Vær fysisk aktiv i løbet af dagen. Fysisk aktivitet nedsætter mængden af stresshormon i blodet. Fysisk træthed gør dig afslappet på en behagelig måde og dæmper uro og rastløshed i kroppen. Hold igen med kaffe, alkohol og søde sager i store mængder, da alle former for stimulanser kan forværre stressfornemmelsen i kroppen. Hold blodsukkeret stabilt med mange små måltider, så det ikke falder til ubehageligt lave niveauer. Lavt blodsukker kan give en fornemmelse af stress og abstinenser. Benyt dig af afspændingsøvelser, mindfulness og åndedrætsteknikker. De får musklerne i kroppen til at slappe af og virker beroligende. Mængden af stresshormon i blodet kan sænkes gennem afspænding. At klare stress i livet uden at ryge Når du er kommet igennem abstinensperioden, vil dit liv selvfølgelig ikke altid være uden stress. Alle mennesker kan indimellem føle sig stressede. Hvis du konstant føler dig stresset, er det en god ide at tale med din læge om, hvad der er af muligheder for at få hjælp. Her er fire råd til almindelig stresshåndtering: Find ud af, hvad der udløser stress hos dig (f.eks. arbejdsmængde, relationer, økonomi, boligforhold, helbred). Identificer, hvilke behov du har, og tag affære (f.eks. mere fritid, at få løst konflikter, at tale med nogen, der lytter, og fortælle, hvordan du har det). Fortæl andre, hvad du kan og ikke kan. Tal med din partner, venner eller kolleger og find ud af, hvem der kan hjælpe, støtte og evt. aflaste dig. Læs mere om forebyggelse og håndtering af stress i Sundhedsstyrelsens pjece: Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. 199
p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer
p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden
Læs mereKOPIARK INDHOLD: VIDENSBANK
KOPIARK INDHOLD: VIDENSBANK 1a v1 Rygestopprocessen v2 Sygdom og rygning v3 Sundhed og rygestop v4 Zyban v5 Afhængighed af tobak v6 Nikotinerstatning v7 Fysisk aktivitet og rygestop v8 Humørsvingninger
Læs merevidensbank i n d h o l d: v1 Rygestopprocessen v2 Sygdom og rygning v3 Sundhed og rygestop v4 Bupropion (Zyban) v5 Afhængighed af tobak
i n d h o l d: vidensbank 20 5. udgave, januar 2011 v1 Rygestopprocessen v2 Sygdom og rygning v3 Sundhed og rygestop v4 Bupropion (Zyban) v5 Afhængighed af tobak v6 Nikotinprodukter v7 Fysisk aktivitet
Læs mereSAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs merefv1: Rygestopprocessen
fv1: Rygestopprocessen Et endeligt rygestop er for de fleste rygere en stor udfordring. Det er de færreste, som klarer et rygestop uden problemer. For de fleste afhængige rygere er et rygestop en proces,
Læs mereø1: Registrering af fremmøde Forløb:
ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereBILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK
BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK 1. Fremmøde, kuliltemåling og nikotinprodukter 2. Kvit røgen i seks trin 3. Mine veje til røgfrihed 4. Vigtighed og tiltro 5. Nikotinens virkning 6. Rygehistorien 7. Nikotinabstinenser
Læs mereFORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereRygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje
Rygestop Rygestop Motivation: Parat, tro og vilje I denne artikel (7 sider) kan du læse om rygestop. Forudsætningen for et rygestop er, at du er fast besluttet på det. Dvs. du må være motiveret for rygestoppet.
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mere3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...
1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereRygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende
Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereFLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke
Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereBLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?
FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereTid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14
Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter
Læs mereRygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereKorte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).
Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereRYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING
RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereGratis guide. Små skridt til vægttab der holder
Gratis guide Små skridt til vægttab der holder Guide til vægttab der holder Spis mindre portioner Køb sundt og smart Lad brødet fylde mest Husk det sunde fedt Leg med maden Spis efter tallerkenmodellen
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereMotion og diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)
Læs mereHVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?
KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereSundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund
Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller
Læs mereRisikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred
Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mereHvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen
Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet
Læs mereLIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.
LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort
Læs mereSTARTEN PÅ RÅDGIVNINGEN
STARTEN PÅ RÅDGIVNINGEN Velkomst Introduktion til forløbet Rygning og rygestop: Grunde til at ryge Grunde til at blive røgfri MINE VEJE TIL RØGFRIHED Vigtighed 0 5 10 Tiltro 0 5 10 KVIT RØGEN I SEKS TRIN
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger
Læs mereVi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.
Det er for de fleste en udfordring at lave om på kosten. MEN hvis der er en ting der virkelig kan gøre en forskel så er det dit forbrug af sukker. Når sukker og fedt er blevet din værste fjende nummer
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereDen lille Rygestop-guide
Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereForslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.
FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25
Læs mereJerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk
www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereEnergi til hele skidagen
Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på
Læs mereJanuar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus
Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereprøvet at falde? frygter du at falde?
Har du også prøvet at falde? eller frygter du at falde? Husk der er altid en grund til man falder og det er ikke kun alder! Undgå fald For ældre er faldulykker den hyppigste ulykkestype. Et fald kan medføre
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereINDHOLD. Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE
RYGESTOP-GUIDE 2014 INDHOLD Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2014 Du kan
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereKapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?
Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereBody Mind Academys 10 dages udrensningskur
Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.
Læs merePatientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes.
Patientinformation Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes. 2 Forord Når du lever med diabetes og modtager medicinsk behandling for dette,
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereTab to buksestørrelser på 6 uger
Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til
Læs mereHvad er stress? Til dig der ønsker mindre stress og mere trivsel i din hverdag. Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer
Hvad er stress? Til dig der ønsker mindre stress og mere trivsel i din hverdag Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer Hvad er stress? Hvad er stress? var i 2012 på top ti-listen over de mest
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereSpørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak
Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er
Læs mereHjælp til rygestop. Self Care Shop Nordre Frihavnsgade 25 2100 København Ø. Tlf. 7799 0695 info@selfcareshop.dk www.selfcareshop.
Hjælp til rygestop Self Care Shop Nordre Frihavnsgade 25 2100 København Ø. Tlf. 7799 0695 info@selfcareshop.dk www.selfcareshop.dk Side 1 Omregningstabel 1 pibestop ~ 3 cigaretter 1 cigar ~4-5 cigaretter
Læs mereKig dig for. Der er sukkerstads alle vegne.
Kig dig for. Der er sukkerstads alle vegne. Her finder du sukker i store mængder: Chokolade Chokoladebarer Energibarer Is alle slags Juice af koncentrat Kager Kiks Morgenmadsprodukter Muffins Müslibarer
Læs mereDin livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mere