sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune.
|
|
- Lærke Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune. Indledning: Et voksende indsatsområde er sprogstimulering af børn i dagtilbud. Denne indsats er under udvikling med klare ministerielle initiativer. Dette er et eksempel på statslig styring i et område som for ca. blot 15 år siden stort set var overladt til de enkelte kommuner. I Viborg kommune er der, på baggrund af ovenstående, i gangsat organisatoriske forandringer og det har indflydelse på de forskellige faggruppers positioner og faglige tilgange. Det medfører bl.a. øget samarbejde mellem forskellige faggrupper, men måske også at nye faggrupper konstituerer si g i feltet. Forskellige professioner har forskelligt fagligt fokus og forskellig organisatorisk forankring og position. Yderligere har Viborg kommune lagt sig på en overordnede politik hvor de special- og social-pædagogiske tiltag mere og mere skal gives som konsultativ bistand. Det betyder at også Tale pædagoger (audiologopæder) skal yde konsulent bistand til daginstitutionernes personale omkring sprogstimulering af børn. Pædagoger bliver i højere grad udførende i arbejdet med sprogstimulering, generelt og af børn der har behov for det. Talepædagoger skal dermed være mindre udførende, men bevar dog dette omkring de børn der har særlige behov omkringsprog undervisning. Igennem en generation har tale høre- pædagoger været den faggruppe, der har taget sig af børn med tale og høre problematikker. Der er imidlertid fremkommet en ny gruppe af medarbejder i daginstitutionsområdet som også har særlig fokus på sprog. Det er pædagoger som har taget (diplom) efteruddannelse i sprogstimulering. De dukker op på scenen som en ny gruppe der lige som pædagoger, tale høre- pædagoger skal arbejde med sprogstimulering på dagtilbudsområdet. Hvordan dette samarbejde fordeles og skæres er interessant at udforske yderligere. Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering, Delrapport 1 og 2. Nationalt Videncenter for Læsning, Ser nærmere på det tværfaglige samarbejde. Det er dels en tilfredshedsundersøgelse af det tværfaglige samarbejde på området dels case beskrivelser af konkrete kommuner fungere som en form for spejlingsmulighed/best practice. I konklusionen opridses et perspektiv hvor den pædagogiske faglighed udfordres i forandringsprocessen. Her kan det være interessant at se på hvordan pædagoger og talepædagoger oplever at deres faglighed, deres kompetenceområder og deres samarbejdsformer forandres og reetableres i forhold til sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde.
2 Her er spørgsmålene om der sker en kategorisering af det pædagogiske personale i forbindelse med implementeringen af sprogvurderinger, sådan at sprogområdet udpeges som specialistområde? Og yderligere spørges hvordan etableres henholdsvis faglige skel og nye samarbejdsformer mellem pædagoger og talepædagoger? (side 18) 2011 udkom Fælles indsats for sproget Danmarks evaluerings institut Rapporten formidler grundlæggende viden om sprogindsatser og peger på udviklingsområder i forhold til organisering og samarbejde. Rapporten kan igen ses som et forsøg på at beskrive best practice, dog med en analyse model, der kan danne afsæt for refleksioner og diskussioner omkring samarbejdet og organisering i kommuner. Rapporten udmunder i en model for vellykket særlig sprogindsats, her betones en indsats der kombinerer forskellige tiltag. Evalueringen bygger primært på casestudie af to kommuner og spørgeskema undersøgelse Evaluerings rapporten arbejder med at se på fire aktører. Det er Talehørepædagogen, sprogpædagogen, stuepædagogen og forældrene. Analysemodellen opstiller en dikotomi mellem to yder positioner i organisering og samarbejde omkring sprogindsatsen. På den ene side er der den autoritative position og den anden side den samskabende position. (side 46 49) Den autoritative position forsøger at beskrive en tilgang til samarbejdet hvor rollerne vil være fordelt så det primært er talehørepædagogen, der har den faglige specialviden og rollefordelingen er kendetegnet ved at viden siver ned fra eksperten, talehørepædagogen til semi eksperten sprogpædagogen og derefter stuepædagogen. Det er stuepædagog evt. sprogpædagog som er udførende med udgangspunkt i ekspertviden tilvejebragt af talehørepædagogen. Den autoritative position tager udgangspunkt i en lineær forståelse af sprog indsatsen. Her startes med udgangspunkt i en videnskabelig/forskningsbaseret tilgang og denne viden skal derefter overføres til de øvrige led i den lineær kæde, som er sprogpædagog, stuepædagog og forældre. Den samskabende tilgang beskriver en tilgang hvor de forskellige samarbejdsparter bringer forskellig viden ind i samarbejdet. Dette bygger på en socialkonstruktivistisk forståelse. Her er antagelsen at der er mange versioner af virkeligheden og at viden konstrueres i relationer i forskellige kontekster. Talehørepædagogens viden indgår her i et samspil med andre videnformer med fokus på at skabe en fælles konstruktion. Den samskabende tilgang lægger op til en cirkulær forståelse af processen. Samarbejdet vil løbende etablere fælles konstruktioner som er meningsgivende for aktørerne. Talehørepædagogens viden kan her ses som input i faserne hvor der derved bliver tilført forskningsbaseret viden i konstruktionsprocesserne. I rapporten fra det nationale videncenter for læsning fokuseres på forandringsprocessernes indvirkning på talepædagoger og pædagogers faglighed og samarbejde. I ovenstående EVA rapport inddrages yderligere sprogpædagoger og forældre i spørgsmålet om samarbejde. Forældre perspektivet er interessant i et borge inddragelses perspektiv, men skal ikke gøres til genstand for undersøgelse i dette arbejde. Dermed står tilbage at der er et slags trekløver med talepædagoger, sprogpædagoger og pædagoger, der dagligt arbejder med sprog stimulering af børn i dagtilbuddet. I EVA rapporten bliver det med de to idealtypiske samarbejdsformer tydeligt at det ikke er underordnet hvordan dette er organiseret i forhold til at udfolde faglighed og tværfagligt samarbejde. Sagt med andre
3 ord spiller rammefaktorer en vigtig rolle for udøvelse af professionel faglighed. Derfor vil dette projekt forsøge at belyse hvordan professionsgrupperne opfatter disse forandringsprocesser og hvordan den faglige identitet udfordres i disse processer. Projektet vil især sætte fokus på pædagoger og sprogpædagoger, men pga. forandringernes karakter må talepædagoger også inddrages i undersøgelsen. Problemformulering: Den øgede specialisering (sprogpædagoger)medfører strukturelle forandringer hvordan opfattes disse og hvordan indvirker dette på det faglige samarbejde både indad til, pædagog sprogpædagog, og udad til i forhold til talepædagog? Tese: Opfattelsen afhænger af professionsidentitetens styrke og kvaliteter Teoretisk ramme -professions sociologi, professions identitet Det teoretiske udgangspunkt har udgangspunkt i at der er modsætningsforhold/dilemmaer i de forskellige ideologier og tanker der er dominerende i den offentlige forvaltning og politiske styring. Et grundlæggende modsætningsforhold kan være forholdet mellem politiske målsætninger og organisering, hvor politiske målsætninger tager udgangspunkt i idealer mens organisering er struktureret af en effektivitets tænkning. Udgangspunktet er her at vi ikke kun kan forstå organisering som en rationelt spørgsmål. Organisationer har et mål og skal have et mål. Hvordan målet nås er ikke kun et spørgsmål om en rationel tilgang til organisering. Her kan M. Webers bureaukrati forståelse eller den mekaniske tilgang været et udgangspunkt men ikke tilstrækkeligt til at forstå organisering. Ikke alt kan gennemtænkes og planlægges og struktureres på en bestemt måde. Derfor bliver dette rationelle perspektiv på organisering udfordret af et normativt perspektiv på organisering. Her forstås organisation mere som et spørgsmål om normer og værdier altså kultur. E. Shein er en måde at arbejde med kultur perspektivet her fremstå organisationen som et samlet hele med en enhedskultur. Det er dog lige så interessant at se hvordan professionelles normer og værdier præger kultur i organisationer. Med særlig fokus på hvordan politikformuleringer forsøges implementeret. Her kan sociologisk nyinstitutionalisme give en forståelses ramme. Sociologisk nyinstitutionalisme studere organisationsfelter medinstitutioner som analytisk udgangspunkt, hvor en normbaseret logik er den centrale handlingslogik. (james G. March og Johan P. Olsen) Udgangspunktet er her at interaktionen mellem institutioner indenfor et politikområde etablerer meningsdannelsesprocesser. Disse former aktørenes tænke og handlemåder. Dette tager policy initiativer fra politikker og embedsmænd højde for, således at forstå at organisationsfeltet udgør det meningsreservoir, man har, for at kunne føre politik.
4 Metodisk fremgangsmåde: Kortlægning af organisering bliver en del af belysning af problemstillingen. Hvordan er sprogstimulering og sprog arbejdet organiseret eller tænkt af kommunen. Her vil indgå officielle politikker på børn området, samt organisationsbeskrivelser. En anden del af metodikken bliver Interviews med centrale ansatte i forhold til problemstillingen. Projektet har fokus på hvordan politiker bliver implementeret i institutions højde. Her vil det være relevant at interviewe Pædagoger, institutionsledere og tale/høre konsulenter, der arbejder med området. Derfor er der etableret kontakt til følgende som er villige til at stille op til interviews: Stuepædagog sprogpædagog Institutionsleder Område leder Talepædagog I forbindelse med implementering af politik er det vigtig at se på de forskellige aktør/professioners forståelse af politikken. Her er det særligt organisering, samarbejde og roller der vil være fokus på. Kvale og Brinkman ser analyse ud fra det perspektiv at det kan ske i tre forskellige fortolkningskontekster. Her arbejdes med en selvforståelses kontekst en Kritisk commen sence kontekst og sidst en teoretisk kontekst. (s. 238) Denne undersøgelse vil inddrage de tre kontekster i et forsøg på at stille skarpt på bestemte sociale mekanismer og fænomener. Samarbejdspartnere: Undersøgelsen af sprog indsatsen er i Viborg kommune. Der er ikke nogen aftale om et forløb. Pt. Stiller lederen af daginstitutionerne sig til rådighed bl.a. som gate åbner og gør det muligt at finde interviewpersoner. Der kan blive tale om en tilbagemelding omkring undersøgelsesresultatet til daginstitutionslederen/området. Budget: Intern financieren med 200 timer. PT. ingen ekstern financieren.
5 Slutprodukt: Belysningen af problemstillingen vil blive et undersøgelsesresultat. Undersøgelsen og resultatet kan danne baggrund for oplæg om emnet og skriftlig formidling. Oplæg og undervisning kan være på pædagoguddannelsen omkring faget IIS og tværfaglig tema. Det kan være i form af undervisning og oplæg på workshops. Den skriftlige formidling kan munde ud i en artikel til VIAs tidskrifter eller andre tidskrifter. Litteratur: Berg-Sørensen, Anders red. Mfl.: Organiseringen af den offentlige sektor. HR 2011 Hansen, Steen Juul: Professionelle i velfærdsstaten. HR 2011 Launsøe, L.: Rieper, O.: Forskning om og med mennesker Kornerup, Ida: Inklusion som begreb og styringsredskab. I Inklusionens pædagogisk. HR Kristensen, Catrine Juul red. Mfl.: Innovation og entreprenørskab. HR 2011 Kvale, S.; Brinkman, S.: Interview-Introduktion til et håndværk. HR 2009 Villumsen, Anne Marie: Ude af sammenhæng. Systime 2011 Fælles indsats for sproget Evaluering af særlige sprogindsatser for treårige, Danmarks evalueringsinstitut. Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering, Delrapport 1. Nationalt Videncenter for Læsning, Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde - Afsluttende. Socialstyrelsen januar Modeller for tværfagligt samarbejde i forhold til børn og unge med særlige behov - Delrapport 2, Casestudier. Socialstyrelsen Januar 2012
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereProjekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser
Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 11D Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig, ukorrekt eller mangelfuld
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereCASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD
CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD - FORBEREDELSESTID ER NOGET VI STJÆLER ELLER GIVER HINANDEN Publiceret: 3. december 2018 ABSTRACT Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereViborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereRammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud
i Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud Høring om private pasningsordninger i Børne- og Undervisningsudvalget d. 28. september 2016. Børne- og Undervisningsudvalget
Læs mereDanske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010
Danske erfaringer med sprogindsatser: Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Hans Månsson, Kompetenceenheden for logopædi Lena Basse, Kompetenceenheden for logopædi
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Adresse: Pinjevejens Børnehus
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereDet tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater
Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning
Læs mereDet tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering
Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering 2. Delrapport Casestudie i to kommuner Lena Basse Hans Månsson Nationalt Videncenter for Læsning 2010 Nærværende rapport beskriver resultaterne
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereOrganiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune
1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted: KKFO Teglholmen Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder: Christina Bornemann Studerende: Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereSTYRING I VELFÆRDSSYSTEMET
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE
Læs mereVelkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud
Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud Aftenens program Kl. 17.30-17.45 Kl. 17.45-18.45 Kl. 18.45-19.15 Kl. 19.15-20.15 Kl. 20.15-20.30 Velkomst og rammesætning
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereVelkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012
Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne 14. Juni 2012 PROGRAM 10.00 Velkomst og præsentation af dagen Ved KL. 10.10 Hvordan sætter vi fokus på det enkelte barns
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereRebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard
Kontrakt 2013-14 Rebild Syd Kontraktholder Finn Pilgaard Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014
Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSamskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis
Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVerktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014
www.eva.dk Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 Anne Kjær Olsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Oplægget Kort om EVA EVA s position
Læs mereKommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune
Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler
Læs mereBørnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereTilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING
Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING Indholdsfortegnelse Tilsynskoncept...2 Konklusion på tilsynsrapporten...4 Kontraktmøder...5
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereÅrsmøde EFS Børn og unge 2017
Årsmøde EFS Børn og unge 2017 v. Næstformand Lotte Lagoni 4.Maj 2017 Hvad skal vi dele perspektiver om de næste 2 timer.. Den samfundsmæssig boldbane - Hvilken boldbane og hvilke spilleregler er der på
Læs mereKvalitetsrapport fra. for 2011
Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 10.09.18 Praktiksted Kamager Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereUddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket
Læs mere