Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1

2 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler på opgaven refleksion til sidst: Hvad er en god sprogstrategi? Hvad skal den kunne? Inddrage jeres viden og erfaringer 2

3 Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet Præsentation Gladsaxe Kommune og dagtilbudsområdet Organisering af sprogindsatsen Strategi retning og overordnede mål mv. (Rammer, Ressourcer, Metoder, Mål og Effekt) 3

4 Gladsaxe Kommune Ca borgere ca årige Socialdemokratisk styret kommune Stort politisk fokus på børne- og ungeområdet Børne- og Kulturforvaltning Dagtilbud & Sundhed Dagtilbud 4

5 Dagtilbudsområdet Dagpleje (2 områder) 9 Områdeinstitutioner (m. 5-8 børnehuse) 6 selvejende institutioner Tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole via Distriktssamarbejde og Pædagogisk kontinuitet Tæt samarbejde med PPR, Børn & Familie, mfl. 5

6 Organisering af sprogindsatsen 1-2 sprogpædagoger i hvert børnehus (sprogvurdering af dansk-etniske børn, generel indsats, vejlede kollegaer, udvikle sprogmiljøet, etc.) Sprognetværk i områdeinstitutionerne (de fleste) (videndeling, fælles opgaver, etc.) Det store sprognetværk (temadage, kompetenceudvikling, etc.) Tværfaglige samarbejdspartnere: PPR s tale-hørelærer (sprogvurdering af tosprogede, vejlede i fht. fokuseret indsats og særlig indsats, visitere til andre tilbud) Sprog- og bevægelsescentret (særlig tilbud f.eks. Stammegruppe, mv.) To-sprogscentret (særlig tilbud f.eks. Sprogstimulering til grupper, mv.) 6

7 Strategi for sprogindsatsen - en del af kommunestrategien 1. Rammer 2. Ressourcer 3. Metoder 4. Mål 5. Effekt 7

8 Kommunestrategi Otte målsætninger flere der retter fokus på børneområdet For eksempel: Levende by i vækst fortsat udvikling af velfærd Alle børn skal lære mere. De 0-6 årige trives og har lyst til at lære. På lang sigt vil vi opnå, at de 0-6 åriges sociale og sproglige kompetencer styrkes, at de er motiverede og har lyst til at lære i fællesskaber. Bydele i social balance Flere borgere skal leve sundere Klimabevidste valg Økonomisk råderum 8

9 1. Rammerne for sprogindsatsen Dagtilbudsloven Overordnede politiske beslutninger i Gladsaxe kommune Dagtilbudspolitik Godt sprog Projekter Børns sprog i praksis 9

10 Dagtilbudsloven Vedr. Pædagogisk læreplan 8., 9 og 10 Obs i Gladsaxe har vi 6 kompetencer i stedet for de 6 temaer Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer er samlet under ét, plus en Musisk og kreativ kompetence. Fælles læringsmål for alle dagtilbud Vedr. Sprogvurdering og sprogstimulering 11 og 12 Stk. 1. er uddelegeret til børnehuset: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. (vha. Rambøll Sprog) 10

11 Politisk beslutning Fælles barne- og læringssyn Vi tager udgangspunkt i en forståelse af barnet som aktivt lærende. Barnet forstås som social kompetent med en medfødt parathed til at indgå i social sammenhænge og til at kommunikere med sine omgivelser og reagere på det, der sker i dets omgivelser. Barnet tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer gennem aktiv handling og medvirker dermed aktivt til at udvikle egen personlighed og viden. Fokus på læringsmiljø og barnets leg. 11

12 Politisk beslutning Fælles faglig ramme for det pædagogiske arbejde DAP (Didaktisk Anvendt Pædagogik) En systematisk måde at arbejde med den pædagogiske læreplan En model for faglig kvalitetsudvikling, en fælles målorienteret pædagogisk praksis, der løbende dokumenteres. Planlægning og gennemførelse af pædagogikken er baseret på didaktisk tænkning, hvilket indebærer, at pædagogerne ud fra bevidst valgte arbejdsmetoder tilrettelægger læreprocesserne i forhold til kompetencerne og det fælles barne- og læringssyn. 12

13 Politisk beslutning Høj andel af pædagogisk uddannet personale Minimum 70 % uddannede m. pædagoguddannelse på minimum bachelorniveau. 13

14 Dagtilbudspolitikken Fire indsatsområder: Godt sprog Digitale medier som pædagogisk redskab Inkluderende fællesskaber Sunde bevægelses- og kostvaner 14

15 Indsatsområde: Godt sprog Dagtilbudsområdet er forpligtiget til at arbejde med forskellige aspekter i forhold til børns sprog Formål: At styrke børns sproglige udvikling 15

16 Indsatsområde: Godt sprog Baggrund: Væsentligt for børns udvikling. Stor betydning for at indgå i sociale relationer, fællesskaber, udvikling af legekompetencer. Essentielt i forhold til læring og udvikling, fremtidsmuligheder og livschancer. Vigtig forudsætning for vellykket integration 16

17 Indsatsområde: Godt sprog Mål: Sprogvurderinger, individuelle handleplaner og sprogstimuleringsmetoder forsat under implementering. Fremadrettet mere fokus på daglig sprogpraksis, sprogpædagogiske læringsmiljøer, inddragelse af børn med sproglige udfordringer i børnefællesskaberne. Der skal arbejdes med kvalitet i sprogindsatsen på flere niveauer, som gensidigt understøtter praksis i den samlede sprogindsats. 17

18 Projekter Som følge af Dagtilbudspolitikken: UCC projekt m. Digitale medier som pædagogisk redskab i arbejdet med sprog, plus krop og bevægelse eller natur og teknik. Projekt forløb i alle områder med ekstern konsulent. Som følge af ministeriets pædagogiske pulje: Projekt dialogisk læring m. 1-3 læringsfacilitatorer tilknytte hvert område. Fokus på relation, interaktion og sprog (barnets læretid). Intern uddannelse af udvalgte pædagoger. Aktionslæringsforløb i børnehusene. Andre: Særlige indsatser i fht. Social balance i udvalgte områder 18

19 Børns sprog i praksis Pædagogerne relationen børn/voksen Sprogpædagogen en vigtig rolle (sprogvurdering, ressourceperson, formidler, vejleder) Forældreinddragelse forældre stor indflydelse på børns sproglige udvikling 19

20 2. Ressourcer og kompetencer Min. 70 % uddannede pædagoger Lokale kursusforløb for pædagoger mv. (Dagtilbudspolitikken, Barne- og læringssyn, Den faglige ramme DAP) Videreuddannelse af udvalgte pædagoger på UCC. DAP diplomuddannelse 2 moduler (forløb ca. hvert andet år) Kompetenceudvikling målrettet sprogpædagoger (sprogpakken, studieture, temadag, konferencer mv.) Temadage (Brenda Taggart, James Nottingham) Kursusforløb for eks. Læringsfacilitator Sproguddannelse for sprogpædagoger 20

21 3. Metoder Barne- og læringssynet i praksis DAP pædagogikken en didaktisk model Ledelsesværktøjer Inddrage forskningen udvikle pædagogikken 21

22 Barne- og læringssynet i praksis Det daglige arbejde med børn i dagtilbud bygger på følgende værdier: At blive lyttet til og få indflydelse At blive taget alvorligt At udforske og afprøve viden og holdninger At blive udfordret af nærværende voksne At blive respekteret og vise respekt for andre At vise solidaritet At føle sig forpligtiget overfor fællesskabet 22

23 DAP pædagogikken en didaktisk model Teamorganisering Bestemt dagsrytme med projekt og værkstedsarbejde Voksenpædagogisk organisering, tydelig fordeling af opgaver og ansvar Skemaer og redskaber som hjælp til at understøtte og dokumentere processerne i det pædagogiske arbejde Planlægningsskema (1), Processkema (2), Vurderingsskema (3) Fokusbarn/-skema, Portfolie, Udviklingsskema/-samtale 23

24 Ledelsesværktøjer Opsamling af fokusbarnsskemaer Årsplan for kvalitetsstyring og pædagogisk læring Kvalitetsrapport Strategiske pejlemærker 24

25 Inddrage forskningen udvikle pædagogikken James Heckmann: gode dagtilbud betaler sig samfundsøkonomisk Brenda Taggart, Edward Melhuish mfl. (EPPSE forskningen): stor effekt af høj kvalitet i dagtilbud, især for de mest udsatte børn, systematisk arbejde med børns sprog udvikling er vigtig James Nottingham: udfordrende læring, børn skal lære sig at lære, dialogisk læring (sproglig interaktion) Dorthe Bleses: Den tidlige sprogudvikling (0-3 år) har stor betydning for barnets senere sprog og læsning 25

26 Strategi for sprogindsatsen - elementerne 1. Rammer Lovgivning, beslutninger, politikker, praksis 2. Ressourcer, kompetencer 3. Metoder Barne- og læringssyn, DAP, ledelse, forskning 4. Mål: Politisk besluttede mål 5. Effekt: Ønsket virkning! 26

27 4. Mål Jf. Den pædagogiske læreplan (DAP): Læringsmål for kompetencen Sprog og kommunikative kompetencer (for hhv. 3 og 6 årige) Jf. kommunestrategien: Alle børn skal lære mere De 0-6 årige trives og har lyst til at lære. De 0-6 åriges sproglige kompetencer skal styrkes Jf. dagtilbudspolitikken: Styrke børn sproglige udvikling 27

28 5. Effekt Jf. Den pædagogisk læreplan (arbejdet med DAP): Dokumenteres ved hjælp af Fokusbarnsskemaer, hvor man følger barnets udvikling Opsamles i Årsplan og Kvalitetsrapport Jf. Kommunestrategien: Sprogscreening i 0. kl. Andelen af børn i kategorierne sikker og på vej skal stige gradvist fra i ,5% til i ,5% Jf. Dagtilbudspolitikken: Evalueres i

29 Effekten af godt sprog som indsatsområde Evaluering af Dagtilbudspolitikken: Midtvejsevaluering 2014 Spørgeskemaundersøgelse juni 2015 Rapport ultimo 2015 vi afventer resultatet! 29

30 Foreløbige resultater af Godt sprog som indsatsområde (x % har i høj grad /nogen grad): Dagtilbuddene har opnået øget viden og erfaring på området Indsatsen har styrket børnenes sproglige udvikling Sprog er synligt i læringsmiljøet Der er opmærksomhed på den daglige sprogpraksis Opmærksomhed omkring sprogpædagogiske læringsmiljøer Opmærksomhed på at inddrage børn med særlige udfordringer i børnefællesskaberne Medarbejderne vurderer, at de er fagligt kompetente til at arbejde med børns sproglige udvikling 30

31 Fremadrettet Godt sprog vil fortsat være et indsatsområde jf. dagtilbudspolitikken Nye læringsmål på vej, herunder også i forhold til sprog Forældreinddragelse som nyt indsatsområde fælles ansvar for barnets læring, herunder sprogudvikling Uddannelse af sprogpædagoger Et sammenhængende læringsmiljø for de 0-18 årige En fælles børne- og ungestrategi / politik??? 31

32 Refleksion Inddrage jeres viden og erfaringer i fht.: Hvad er en god sprogstrategi? Hvad skal den kunne? Hvad blev I inspireret af? Gode ideer til Gladsaxe 32

33 Læs mere på Gladsaxe Kommunes hjemmeside Spørgsmål, gode ideer mv. kan sendes til: Tak for jeres opmærksomhed 33