Økonomi på ældreområdet

Transkript

1 Økonomi på ældreområdet NOTAT 28. november 2018 Journal nr Ø Sagsbehandler SKRAS Indledning Velfærdsudvalget har på møde den 7. november 2018 (sag nr. 92) ønsket, at der udarbejdes et notat, der redegør for årsagerne til udviklingen i forbruget på ældreområdet, samt forslag til handlinger i forhold til at nedbringe forbruget, samt en præcisering af betydningen af den kraftige opbremsning i økonomien. Pr. 31. oktober forventes et samlet merforbrug på servicedriftsudgifter til ældreområdet på 7,1 mio. kr. ud af et samlet budget på 373,8 mio. kr. Dette svarer til en overskridelse af budgettet på 1,9 procent. I tabellen nedenfor ses det forventede forbrug i forhold til budgettet pr. 31. oktober 2018 på udvalgte områder Myndighed (visitationen), plejeboliger og Døgnpleje/Sygepleje kroner Korr. Budget 2018 Forventet forbrug 2018 Forventet merforbrug Forbrug i pct. Myndighed % Plejeboliger % Døgnpleje/Sygepleje % Note: Myndighed omfatter visiterede timer og mellemkommunal afregning. Dette notat indeholder administrationens redegørelse for økonomien på ældreområdet. Redegørelsen er inddelt i følgende områder: Visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp Plejeboliger på omsorgscentre Mellemkommunale afregninger. Inden for hvert område redegøres for årsager til merforbruget samt forslag til handlinger til at nedbringe forbruget. Under afsnittet om omsorgscentrene redegøres endvidere for betydningen af en kraftig opbremsning i forbruget i 4. kvartal af Denne redegørelse supplerer budgetopfølgningen pr. 30. september 2018, der giver en aktuel status på økonomien på ældreområdet samt redegør for årsager til det forventede merforbrug. Administrationen vil primo 2019 præsentere en samlet plan for at nedbringe

2 merforbruget i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering, der også vil omfatte tiltag på ældreområdet. Planen forelægges både for Social- og sundhedsudvalget og Velfærdsudvalget. Visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp Årsager til merforbrug Pr forventes et merforbrug på visiterede timer på 6,2 mio. kr. i Merforbruget skyldes en stigning i visiterede timer til den kommunale og de private leverandører af hjemmepleje. Stigningen skyldes primært en stigning i antal visterede timer pr. borger. Merforbruget omfatter desuden udgifter til borgere med særligt komplekse behov, hvor kommunen har været nødt til i en begrænset periode at købe ekstern bistand for at løse opgaven. Disse sager er afsluttede. Der findes ikke i kommunens systemer data, der nærmere kan belyse årsagerne, men udviklingen i visiterede timer vurderes at skyldes en kombination af forskellige faktorer. Generelt medfører udviklingen i sundhedsvæsenet, med øget specialisering, hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene, stigende krav til kommunerne om at løse nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Det opleves, at borgerne udskrives hurtigere fra hospitalerne, og effekten af hospitalernes ændrede praksis synes at slå igennem tydeligere i år end tidligere år. Borgerne færdigmeldes hurtigere end tidligere og har generelt brug for mere hjælp, når de udskrives. Flere borgere sendes hjem direkte fra hospitalets akutmodtagelse uden en egentlig indlæggelse, men med et ændret plejebehov. Tilgængelige data om indlæggelser og udskrivninger (KØS) er på nuværende tidspunkt desværre ikke af en kvalitet, så der kan redegøres nærmere for udviklingen i udskrivninger. Udviklingen i hospitalernes udskrivningspraksis er også tydelig på den måde, at der fra hospitalets side ofte peges på behov for, at borger kommer på en plads på rehabiliteringsafdelingen. Der lægges dog ved kommunens visitation af midlertidige ophold efter hospitalsindlæggelse vægt på, at hovedformålet med et ophold er rehabilitering, og at de fleste borgere der udskrives fra hospitalet har bedst af at komme hjem i eget hjem. Der er samtidig en høj belægningsprocent på kommunens rehabiliteringsafdeling (96 og 92,5 % i henholdsvis 1. og 2. kvartal 2018). Opholdstiden på Rehabiliteringsafdelingen er desuden steget i første halvår 2018 sammenlignet med 2. halvår Udgifterne til færdigmeldte borgere, som kommunen ikke kan tage hjem med det samme, er højere i 2018 end foregående år. Dette underbygger udviklingstendensen, hvor borgerne færdigmeldes og udskrives hurtigere fra hospitalet end tidligere. I forlængelse heraf har den politiske beslutning fra budget 2017 om at udvide af antallet af aflastningspladser med fem døgnpladser betydet, at der skal kunne tilbydes flere aflastningsophold. Det har medført, at pladserne på 2/7

3 afdeling C i højere grad prioriteres til aflastningsophold, hvilket bidrager til, at flere borgere kommer hjem i egen bolig efter hospitalsindlæggelse. Der blev delvist kompenseret for dette ved, at der blev afsat en pulje på 500 t. kr. til aflønning af for eksempel ekstra nattevagt eller ekstra støtte i døgnplejen. Antallet af visiterede timer hos borgere, hvor der er dobbeltbemanding har været stigende, hvilket også er et tegn på, at der tale om tungere og mere komplekse opgaver, hvor der kræves flere hænder til fx forflytninger. Der opleves desuden en stigning i antallet af bariatriske (stærkt overvægtige) borgere, hvor der ofte er behov for mere tid og dobbeltbemanding til at udføre opgaverne i Døgnplejen. Denne udvikling ses også i forbindelse med en udvikling i behov for særligt tilpassede hjælpemidler målrettet borgere med svær overvægt. Udviklingen i visiteret tid skal også ses i lyset af, at der gennem de første syv måneder af året har været visiteret mere tid til rehabiliteringsforløb, end der blev i Det hænger blandt andet sammen med, at der har været sat ekstra fokus på at tilbyde rehabiliteringsforløb til borgere, der udskrives fra hospital. Et rehabiliteringsforløb omfatter mere visiteret tid end almindelig personlig pleje og praktisk hjælp, da der i forbindelse med rehabilitering afsættes tid til det pædagogiske arbejde med borgeren. En rehabiliterende indsats koster mere tid i det indledende forløb end kompenserende hjælp, men skal på lidt længere sigte sikre en borgerrettet effekt i form af øget selvhjulpenhed og dermed også færre visiterede timer. Forslag til handlinger til at nedbringe forbruget Tættere opfølgning I Myndighed sættes et fornyet fokus på tættere opfølgning i borgernes forløb, særligt i rehabiliteringsforløb hvor progressionen følges løbende, og den bevilgede støtte tilrettes borgerens aktuelle behov, samt efter hospitalsindlæggelse, hvor der er behov for at tættere opfølgning i ugerne efter udskrivelse for at kunne tilpasse støtten i henhold til borgers ændrede behov. Det har som følge af tidsforbrug i forbindelse med implementering af CURA og Fælles Sprog III været en udfordring at sikre fokus på opfølgning og afslutning af ydelser i borgernes forløb. Opfølgningsbesøg og dialog med leverandørerne om udviklingen i borgers ressourcer og behov vil dog også fremover blive prioriteret højt. Myndighed vil i den løbende dialog med leverandørerne understrege vigtigheden af at leve op til aftaler om tilbagemeldinger vedrørende ændringer i borgerens behov for støtte, og der vil blive strammet op på dokumentationskrav i forbindelse med ønsker om justering af visiteret tid. I forbindelse med den fortsatte implementering af Fælles Sprog III og Cura sættes der samtidig fokus på, hvordan systemet understøtter fælles tværorganisatorisk og tværfaglig opfølgning på den iværksatte indsats. En tættere opfølgning kræver en god dialog, god dokumentation og relevante tilbagemeldinger fra leverandøren. Der arbejdes i dag med et 3/7

4 såkaldt udvidet leverandørsamarbejde (ULS) mellem Myndighed og leverandører af personlig pleje, hvor en visitator mødes med repræsentanter fra leverandøren i faste intervaller, enten hver 2. eller hver 3. uge. Dette samarbejde kan også i forlængelse af implementering af Fælles Sprog III og Cura udvikles yderligere. Det er som følge af overgangen til Cura for nuværende vanskeligt at prognosticere udviklingen resten af året og frem. Der arbejdes nu og resten af året på en kvalitetssikring af data i Cura. Samtidig er Center for Voksenstøtte og Rehabilitering i samarbejde med Center for Økonomi i gang med at udvikle den månedlige ledelsesinformation, som understøtter en tættere opfølgning på udgiftsudviklingen sammenholdt med en række aktivitetsparametre, herunder visiteret tid. Fornyet fokus på forflytning og fra 2-1 Der har tidligere været arbejdet med en indsats vedrørende forflytningsteknologier med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og at gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningsopgaver. Erfaringen er, at fokus kan flytte sig hen over tid, og der kan formentlig med fordel ses på området igen. Der kan i den forbindelse både ses på udviklingen i teknologiske løsninger og behovet for dialog med medarbejdere om brugen af hjælpemidlerne. Udvikling af Myndigheds fokus Udvikling af Myndighed i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering skal styrke opgaveløsningen på tværs og bidrage til at sikre fagligt og økonomisk bæredygtige løsninger i de borgernære indsatser. Et udviklingsforløb skal være med til at sikre en fælles forståelse for myndighedens rolle i organisationens samlede løsning af kerneopgaven og et fokus på, hvordan den rette indsats for borgeren kan understøtte den ønskede borgerrettede effekt og samtidig skabe mest mulig velfærd for de anvendte ressourcer. Samarbejde om tidlig opsporing og forebyggelse Antallet af visiterede timer påvirkes af borgernes funktionsniveau, som bl.a. afspejler kommunens evne til at arbejde forebyggende, forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser og sætte ind rettidigt med fx træning, rehabilitering eller sygepleje. Tidlig opsporing og forebyggelse fordrer en styrket faglig dialog og klare arbejdsgange mellem Myndighed, Døgnplejen og sygeplejen samt øvrige leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp. Der arbejdes med at sikre en mere systematisk tilgang til observationer af borgernes behov, tilbagemeldinger herpå og udvikling af de handlemuligheder der er i de borgerrettede indsatser. 4. Plejeboliger på omsorgscentre Årsager til merforbrug Pr forventes et merforbrug på kommunens omsorgscentre på 3,0 mio. kr. i /7

5 Merforbruget på omsorgscentrene vurderes at skyldes en kombination af forskellige faktorer. Plejeboligområdet har i andet halvår af 2018 haft øgede udgifter til vikarer. Årsagerne hertil er primært implementeringen af det nye fagsystem CURA og Fælles Sprog III, hvor vikardækning af personale, som har modtaget undervisning mv., kun har været delvist finansieret. Det behov, der oprindeligt blev vurderet at være for vikardækning i forbindelse med CURA og Fælles Sprog III har vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Dette skyldes blandt andet, at administrationen ikke havde tilstrækkelig viden om omfanget af behovet for uddannelse, samt at overførslen af data mellem det gamle og det nye system har vist sig at være mere tidskrævende en antaget. Samtidig har træghed i ansættelser betydet, at centrene har anvendt ekstra vikarer for at dække vagterne, da centrene før indførslen af træghed i ansættelser typisk kunne ansætte nyt personale tidligere end de tre måneder, træghed i ansættelser kræver. Omsorgscentrene har oplevet, at det har været vanskeligt at rekruttere kvalificerede faste sommerferievikarer. Omsorgscentrene har i stedet benyttet vikarer fra det bureau, som kommunen har aftale med. Imidlertid har bureauet ikke honoreret efterspørgslen, hvorefter området har måttet købe dyrere vikarer fra bureauer, som kommunen ikke har aftale med. Endelig har der i 2018 været en nedregulering af lønfremskrivningen, da der var tale om en for høj P/L-fremskrivning i 2018, hvilket har reduceret budgetterne på de enkelte centre. Forslag til handlinger til at nedbringe forbruget Administrationen vurderer, at ovenstående årsager til merforbruget ikke vil påvirke omsorgscentrene i 2019, og administrationen forventer derfor, at centrenes drift vil blive normaliseret og i balance i Forudsætningerne for budgetoverholdelse vurderes derfor at være mere gunstige i Som et internt styringsredskab for at sikre et fokus på budgetoverholdelse i 2019 vil Center for Voksenstøtte og Rehabilitering tilbageholde en del af budgettet til omsorgscentrene i en pulje til at dække budgetudfordringer. Centrene vil desuden have særligt fokus på styring af vikarudgifterne og tiltag til at nedbringe disse. Der er stor opmærksomhed på, at åbningen af friplejecentret på Lærkevej i Frederikssund med 72 pladser kan påvirke driften af centrene. Betydningen af friplejecentret følges imidlertid tæt og samtidig er der i budgettet afsat en omstillingspulje, der udmøntes af Økonomiudvalget, til at imødekomme eventuelle udfordringer. Administrationen vil desuden udarbejde en budgetanalyse af omsorgscentrene, der beskriver budgetforudsætninger og styringsmekanismer. Velfærdsudvalget vil februar 2019 blive præsenteret for et kommissorium for denne analyse. 5/7

6 Betydning af kraftig opbremsning i forbruget I budgetopfølgningen pr. 30. september 2018 fremgår det, at det forventede merforbrug på omsorgscentrene forudsætter en kraftig opbremsning i forbruget i 4. kvartal af Opbremsningen udmøntes ved at stoppe forbrug på centrale puljer samt aflyse planlagte medarbejderaktiviteter, som for eksempel temadage og undervisning. Desuden vil centrene have ekstra fokus på styring af udgifterne til vikarer, blandt andet ved at håndtere sygdom og midlertidigt ubesatte stillinger på tværs af afdelingerne på de enkelte centre. Den kraftige opbremsning udmøntes i et omfang, så der sikres en ansvarlig vagtdækning på centrene, og så borgerne ikke oplever et fald i serviceniveau. Centrene har desuden fokus på, at medarbejdernes trivsel ikke bliver påvirket negativt af opbremsningen med eksempelvis øget sygefravær til følge. Mellemkommunale afregninger Årsager til merforbrug Pr forventes et merforbrug på mellemkommunale afregninger på 0,9 mio. kr. i 2018 fordelt på et merforbrug på hjemmeplejeområdet på 4,3 mio. kr. og et mindreforbrug vedrørende plejeboliger på 3,4 mio. kr. Prognoser vedrørende mellemkommunale betalinger er forbundet med en betydelig usikkerhed, idet der er tale om relativt få borgere på såvel indtægts- som udgiftssiden. Beskedne ændringer i antallet af borgere kan få stor indflydelse på både indtægter og udgifter. Usikkerheden i prognosen skyldes i vid udstrækning, at borgere har frit valg, når det gælder valg af plejebolig og ældrebolig. Hvis borgeren er godkendt til plejebolig i Frederikssund Kommune, kan pågældende borger vælge at lade sig skrive op til og flytte i en plejebolig i en anden kommune (eller for den sags skyld en friplejebolig), dog forudsat at opholdskommunen også godkender borgeren til plejebolig. Det medfører, at Frederikssund Kommune skal betale udgifter for ophold i plejebolig til den kommune, borgeren måtte flytte til. Omvendt kan der også være borgere fra andre kommuner, der vælger at lade sig skrive op til og flytte ind i en plejebolig i Frederikssund Kommune, hvilket medfører en indtægt til kommunen. Ventelisten til plejebolig er i henhold til lovgivningen på området en behovsventeliste, der fungerer efter følgende principper: Borgere, der vurderes at have det største behov for plejebolig, bliver tilbudt bolig først. Har to borgere det samme behov vil den borger, der har stået længst på ventelisten, få anvist den ledige bolig. Disse principper gælder, uanset om borger er Frederikssund-borger eller ej. 6/7

7 Hvis borgeren er godkendt til en ældre-/handicapvenlig bolig, kan pågældende borger ligeledes vælge at flytte i en bolig i en anden kommune, og udgiften til hjælp ligger ligesom ved plejeboliger hos den oprindelige opholdskommune. I det tilfælde vil udgiften afhænge af, om og i givet fald hvor meget hjælp borgeren modtager. Borgeren flytter således med et betalingstilsagn, og det er borgers opholdskommune, der foretager visitationen af hjemmehjælp. En stor del af udgifterne til mellemkommunale betalinger for hjemmehjælp til borgere i ældre-/handicapvenlige borgere vedrører borgere under 67 år. Forslag til handlinger til at nedbringe forbruget Administrationen vil i samarbejde med Center for Økonomi sikre månedlig, systematisk opfølgning på udviklingen i de mellemkommunale afregninger. Der er med budget 2019 aftalt, at antallet af Frederikssund-borgere, der flytter i plejeboliger, skal følges med henblik på at sikre, at kommunen kan tilpasse sin kapacitet på plejeboligområdet, hvis det viser sig, at borgerne ønsker at bo på det nye private plejecenter, som åbner i Det er oplagt i den forbindelse også at følge udviklingen i mellemkommunale afregninger. Her spiller udviklingen i kapaciteten af kommunale og private plejeboliger i kommunen også ind. 7/7