Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats

Transkript

1 Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats Landstingssamling forår 2007 Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Vejledning Afrapporteringen beskriver de foreløbige resultater af sektorprogrammet og den ekstra ordinære uddannelsesindsats, og præsenterer samtidigt de kommende udfordringer og opgaver. Til slut i notatet ses en præsentation af de enkelte initiativer og aktiviteter samlet under syv indsatsområder, hvor de tilhørende indikatorer beskriver de målbare resultater på områderne.

2 Langsigtede mål og konkrete resultater Siden Landstinget i foråret 2006 tilsluttede sig Landsstyrets uddannelsesplan, har en særlig indsats været igangsat for at implementere planens indhold. Uddannelsesplanens overordnede mål er, at 2/3 af den grønlandske arbejdskraft skal være uddannet i I den første fase, som løber frem til 2012, ligger hovedfokus på 1) at få folkeskolens afgangselever indsluset i et videre uddannelsesforløb, og 2) at personer i udsatte erhverv indgår i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Målene i uddannelsesplanen strækker sig vidt og ambitionerne er store. Ikke mindst derfor er det positivt, at vi allerede nu på flere fronter kan se, at mange af de igangværende initiativer skaber positive resultater på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet. Bestræbelserne på at realisere uddannelsesplanen medfører således konkrete resultater, som alle store som små er skridt på vejen i den rigtige retning. Disse resultater skal sammen med de mange nyligt igangsatte og kommende initiativer i de næste mange år sikre opfyldelsen af uddannelsesplanens samlede mål. Indsatsen omkring uddannelsesplanen og den ekstraordinære uddannelsesindsats iværksættes bredt, og realiseringen af planen samt udmøntningen af uddannelsesreserven foregår på tværs af direktorater og andre instanser i Styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats. Uddannelsesplanen spænder over mange forskellige typer initiativer og projekter på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet. Foreliggende afrapportering er udarbejdet inden for styregruppen og fremlægger overblik over og status på de igangværende initiativer. Initiativer og tendenser Pt. er uddannelsesindsatsen særligt rettet mod at få flere i gang med en uddannelse og at mindske frafaldet på uddannelserne. Her viser tendensen, at begge tiltag har en positiv effekt. Frafaldet er over en periode på tre år faldet på både erhvervs-, studieforberedende og videregående uddannelser, og det generelle billede af antallet af unge, der tager en uddannelse er positivt. Således var studerende og elever/lærlinge i 2006 i gang med en uddannelse mod året før. På erhvervsuddannelsesområdet ses en positiv udviklingen på flere måder. For eksempel er antallet af gennemførte erhvervsuddannelser steget fra 249 i 2005 til 263 i I tråd hermed er antallet af lærlinge med en praktikplads steget fra i 2005 til i På dette område har kampagner i sommeren/efteråret 2006 rettet mod henholdsvis virksomheder og lærlinge forsøgt at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden og værdien af flere praktikpladser for, at flere kan komme i gang med en erhvervsuddannelse. Noget tyder dermed på, at arbejdsmarkedet og de enkelte virksomheder har taget del i det fælles ansvar, der ligger i at skabe flere praktikpladser. Desuden er der skabt et større fokus på erhvervsuddannelserne via øget eksponering af disse. 2

3 Den generelle tendens for dette års ansøgningsrunde for uddannelser i Danmark går på en stigning i antallet af ansøgere til fortrinsvis de videregående uddannelser. Desuden melder de grønlandske huse i Danmark, at ansøgningerne igen i år i højere grad end tidligere matcher ansøgerens kvalifikationer og kompetencer. Flere forskellige initiativer kan tilskrives de positive tendenser. For det første har en omfattende kampagne oplyst om ansøgningsfrist og om Piareersarfiit som det centrale sted for råd og vejledning om uddannelse. For det andet har diverse uddannelser været eksponeret i blandt andet en succesfuld uddannelseskalender for skoleåret 2006/07, hvis efterfølger produceres på nuværende tidspunkt. Af stor betydning er desuden, at den generelle vejledning af de uddannelses- og jobsøgende er forbedret, blandt andet som konsekvens af bedre uddannelse af vejlederne, og fordi Piareersarfiit flere steder nu for alvor begynder at finde fodfæste. Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har arbejdet for at lave en stærk opbygning af den enkelte Piareersarfik, blandt andet ved oprettelse af et rejsehold, som har vejledt kommunerne i etablering og ansættelse af en administration, som skal gå forrest i forhold til at igangsætte og opretholde initiativer, aktiviteter og udvikling i Piareersarfiit. Det er dog væsentligt at bemærke, at det ikke er alle steder, at Piareersarfik kører smertefrit. Der er stadig startvanskeligheder at spore i nogle byer; her er udfordringen især at sikre en stadig tilgang af relevante og spændende uddannelses- og vejledningsaktiviteter, samt på personalesiden at finde den rette balance mellem administration og undervisning. Herudover har der i forbindelse med implementeringen af et it-værktøj i Piareersarfiit-regi vist sig problematikker af teknisk og juridisk karakter. Med den vigtige rolle Piareersarfiit spiller i uddannelsesindsatsen vil et fortsat arbejde med at forbedre og styrke Piareersarfiit til stadighed være højt prioriteret. På realkompetenceområdet begynder der at tegne sig et billede af høj aktivitet. Uden at kunne sammenligne med forrige år grundet manglende data, kan det stadig fremhæves, at der i det forgangne år var kursister på en kursusuge på brancheskolerne i forbindelse med efteruddannelse. Særligt på områder inden for væksterhvervene er der mange realkompetence- og efteruddannelsesaktiviteter. Eksempelvis har der på råstofområdet været afholdt cateringkurser samt mine- og entreprenørkurser. Ydermere er det faglige udvalg blevet forstærket. Inden for turismebranchen er et fagudvalg blevet etableret, og i Ilulissat er der blevet oprettet et by- og destinationsguidekursus. På frafaldsområdet er mange aktiviteter blevet iværksat, der som nævnt viser sig ved et registreret lavere frafald. Eksempelvis på erhvervsuddannelserne, hvor der er 15% færre afbrudte uddannelsesforløb i forhold til 2005, er fremskridtet tydeligt. De fleste aktiviteter sker med støtte fra det såkaldte initiativ 8, som uddannelsesinstitutionerne kan søge midler fra til bekæmpelse af frafald. Ordningen bruges flittigt og kreativt af uddannelsesstederne, for eksempel er der i Nuuk med stor succes blevet oprettet en psykologisk studenterrådgivning til brug for alle uddannelsesinstitutioner i Nuuk Kommune. Desværre er der i den forgange periode sket en stigning i frafaldet på de videregående uddannelser i Danmark. Denne udvikling går imod de øvrige tendenser, og årsagen hertil vil blive nærmere undersøgt og initiativer vil blive iværksat for at vende udviklingen. 3

4 Også på boligsiden ses effekten af den øgede uddannelsesindsats. Pt. er anlægs- og udvidelsesopgaver i gang på kollegier, og GU-Nuuk udvides i den første af to etaper. Det må påregnes, at der på sigt vil komme flere anlæg og udvidelser på tale som følge af den ekstraordinære uddannelsesindsats. Uddannelsesindsatsen i 2007 De gode takter, der ses som resultatet af uddannelsesplanens foreløbige effektuering, skaber et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Dog er der områder, hvor de forventede fremskridt ikke er til stede eller ikke er tydelig nok, ligesom der er områder, der indtil nu ikke er blevet tilgodeset. Disse vil blive inddraget i det videre arbejde. Endvidere vil de kommende års arbejde sandsynligvis blive præget af de brancher, der forventeligt er store aftagere af arbejdskraft. Det drejer sig blandt andre om daginstitutionerne, bygge- og anlægserhvervet, samt mine- og råstoferhvervet. I relation til sidstnævnte påtænkes etableringen af en egentlig mine- og bjergværksuddannelse, mens Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i forbindelse med daginstitutionerne er i gang med reformarbejdet om Den gode daginstitution. Desuden skal områderne i fokus med henblik på efteruddannelse og omstilling fra truede erhverv, hvor sandsynligheden for ledighed er høj og levestandarden ofte er lav. En sådan omstilling vil være til gavn for både den enkelte og samfundsøkonomien. For at imødegå fremtidens krav til arbejdsstyrken gøres på flere områder i øjeblikket tiltag henimod mere efterspørgselsorienterede uddannelser. En højere grad af selvstyring på de enkelte uddannelsesinstitutioner samt et større ansvar for egne uddannelsesudbud og udviklingsprojekter skal sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne og den højeste kvalitet i uddannelserne, blandt andet via et tættere samarbejde med det lokale erhvervsliv, et tættere samarbejde uddannelsesstederne imellem og styrkelse af brancheudvalgene. I 2007 vil uddannelses- og kompetenceudvikling således fortsat være et højaktuelt emne. Mange spændende initiativer er i fuld gang og nye er på tegnebrættet. Det fremtidige arbejde med uddannelsesplanen planlægges inden for Styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats. Endvidere vil udmøntningen af den resterende del af uddannelsesreserven for 2009 og frem ske i samarbejde med alle relevante parter på en tiltænkt konference ultimo

5 Et samlet overblik I Landsstyrets oplæg til uddannelsesplanen fra december 2005 nævnes følgende samlede indsatsområder: 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser 2. Realkompetencekurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer 4. Tværgående initiativer 5. Frafald 6. Bygninger og boliger 7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer. I de efterfølgende tabeller er de enkelte initiativer og aktiviteter samlet under ovenstående syv indsatsområder. Kolonnen til venstre henviser til hovedkonti i finansloven. Tabellerne giver et overblik over afsatte midler. Under tabellerne er indsat indikatorer, som viser en samlet udvikling inden for indsatsområdet og fortæller således om status på målopfyldelsen. Efterhånden som flere initiativer løber af stablen og det statistiske materiale generelt bedres, vil disse indikatorer blive udfyldt mere specifikt, end det nu er muligt. For uddybning af de enkelte initiativer henvises til: - Finansloven for Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, december Rapporten Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling. 5

6 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser 1.1 Klargørende uddannelsesforløb 1 Hovedkonto Initiativer Brobygning: Tilskud til drift af efterskole i Grønland 0,5 0,5 4,1 4,0 4, Inerisaavik 2,0 3,0 3,0 3,0 3, Brobygning: Udvidelse af efterskolekvoten 1,8 0,2 2,2 2,2 2,2 Brobygning: gymnasialt forkursus på GU i Nuuk (1. hold august 2005) 0,8 0,8 0,4 0,0 0,0 Klargørende uddannelsesforløb, i alt 5,1 4,5 9,7 9,2 9,2 Pr. år Antal dimittender på de gymnasiale studieforberedende uddannelser Antal efterskoleelever De klargørende uddannelsesforløb forventes udfaset i takt med effektueringen af Atuarfitsialak ( Den gode skole ). 2 Kilde: Skolernes indberetning. 3 Kilde: Skolernes indberetning. 6

7 1.2 Ungdomsuddannelser Hovedkonto Initiativer Ungdomsuddannelser: 50 flere lærlinge i gang pr. år 0,3 0,9 1,5 1,5 1, Ungdomsuddannelser: Skolepraktik i forbindelse med dobbeltårgang ,0 12,0 12, Ungdomsuddannelser: Flere lærepladser til erhvervsuddannelserne 0,2 0,1 0,1 0,0 0, Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra i gang på HTX fra ,2 0,0 0,0 0,0 0, Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra i gang på HTX fra ,4 1,4 1, Udvikling og pilotprojekter (GU-reform m.v.) 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1 Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra på GU i Qaqortoq fra ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra på GU i Qaqortoq fra ,4 1,4 1,4 Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra på GU i Aasiaat fra ,4 1,4 1,4 Ungdomsuddannelser: Udvidelse af GU i Nuuk med 2 spor fra ,8 2,8 2,8 Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra på GU i Nuuk fra ,4 1,4 2,4 3,0 3,0 Ungdomsuddannelser, i alt 3,1 4,5 23,1 25,6 25,6 Pr. år Antal gennemførte på erhvervsuddannelserne Antal skolepraktikpladser Antal lærlinge m. praktikplads Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 5 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 6 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 7

8 2. Realkompetencekurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken Hoved- konto Initiativer Specialarbejderuddannelse indenfor fiskeindustrien 4,0 0,0 0,0 0,0 0, Mine- og entreprenøruddannelsen 1,4 1,4 1,4 0,0 0, Realkompetencekurser på landsplan 0,6 9,3 13,8 17,4 17, Pulje til udvikling og forbedring af sprog 0,5 0,5 0,5 0,5 0, Forøgelse af Piareersarfiit-kvoten 4,6 15,0 15,0 15,0 15,0 Realkompetencekurser, Piareersarfiit og ikke-faglærte, i alt 11,1 26,2 30,7 32,9 32,9 Pr. år Antal kursister på en kursusuge på brancheskolerne (efteruddannelse) Antal kursister på personalekurser i Piareersarfiit, faglige 9 8 Antal kursister på personalekurser i Piareersarfiit, personlig udvikling Antal kursistpuljer á 7 måneder på kurser/uddannelsesforløb i 580 Piareersarfiit med uddannelsesstøtte 11 Antal kursister i Royal Greenland Academy (gennemførte) Antal visiterede personer i Piareersarfiit 14 Antal henviste personer til kompetencegivende uddannelse 15 Antal henviste personer til arbejdsmarkedet 16 Antal kursister på realkompetencekurser Pr. skoleår Antal kursister på vejlederuddannelser (gennemførte) Kilde: Skolernes indberetning/siip. 8 Valide data ikke tilgængelige. 9 Kilde: SIIP. 10 Kurserne starter i Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 12 Kilde: Royal Greenland Academy. 13 Royal Greenland Academy s årsrapport for 2006 er endnu ikke afleveret. 14 Når Piareersarfiits IT-værktøj er blevet implementeret, vil data kunne angives på disse indikatorer. 15 Når Piareersarfiits IT-værktøj er blevet implementeret, vil data kunne angives på disse indikatorer. 16 Når Piareersarfiits IT-værktøj er blevet implementeret, vil data kunne angives på disse indikatorer. 17 Størstedelen af kurserne starter først i Kilde: Skolernes indberetning/siip. 18 Skolernes indberetning/siip. 8

9 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer 3.1 Videregående uddannelser Hoved- konto Initiativer Lederuddannelsen (Ledelsesakademiet) 1,0 2,0 2,0 0,0 0, Juridisk sagsbehandleruddannelse 0,6 0,8 0,8 0,0 0, Videregående uddannelser: flere i gang 0,1 0,4 0,0 Aktivitetsudvidelser Grønlands Universitet 0,8 0,8 0,0 0,0 0,0 Videregående uddannelser, i alt 2,4 3,6 2,9 0,4 0 Pr. år Antal gennemførte elever på de videregående uddannelser Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 9

10 3.2 Strategiske sektorer Hovedkonto Initiativer Tværgående initiativer Tættere kobling mellem skole og virksomhed 1,2 0,4 0,4 0,0 0, Etablering af ekstra hold på regionsskolerne 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Væksterhverv Uddannelse indenfor husflid og kunsthåndværk (Designuddannelsen) 1,6 2,0 2,0 0,0 0,0 Pulje til udvikling og uddannelser indenfor væksterhverv 3,0 2,0 5,0 5,0 5, J&M-skolen aktivitetsudvidelse 1,5 2,3 2,3 1,3 1, NI-Nuuk aktivitetsforøgelse 2,0 2,0 2,0 2,0 2, INUILI aktivitetsforøgelse 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Sundhedsområdet Sundhed: Uddannelse af forebyggelseskonsulenter 1,5 1,5 0,0 0,0 0, Sundhed: Yngre lægers videreuddannelse 4,0 4,7 4,8 4,9 4, Sundhed: Sygeplejestudie til bacheloruddannelse 0,4 0,6 0,6 0,6 0, Sundhed: Meritudd. - sundhedsmedhj. til sundhedsass. 0,9 2,3 2,2 0,0 0, Sundhed: Opkvalificering af ufaglært personale 0,6 0,6 0,6 0,6 0, Sundhed: Specialiseringsmoduler 1,6 3,5 1,6 3, Sundhed: Etablering af portøruddannelse 2,8 2,8 2, Sundhed: Ekstra hold, sundhedshjælperuddannelse 0,0 0,0 0,0 1,3 1, Sundhed: Sundhedsassistentuddannelsen 0,7 0, Sundhed: Driftslederuddannelse 1,0 1,2 0, Sundhed: Teamlederuddannelse 2,5 0,0 0, Sundhed: Tandplejens hjælpepersonale 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Socialområdet Socialområdet 1,0 1,0 1,0 1, Social: Kurser for støttepersoner til retspsykiatriske patienter 1,7 2,6 0,9 0,0 0, Social: Sagsbehandleruddannelse for hk-ansatte indenfor socialrådgivning 0,6 0,8 0,8 0,8 Socialhjælperuddannelse (ekstra hold) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Social: Oprettelse af decentral pædagoguddannelse i Sisimiut 1,0 1,0 1,0 1,0 Strategiske sektorer, i alt 19,6 26,2 34,4 25,8 26,5 10

11 Pr. år Antal kurser oprettet på mine- og råstofområdet 20 2 Antal kursister på mine- og råstofområdet Antal kursusuger oprettet på sundhedsområdet 22 4 Antal kursister på sundhedsområdet Antal kurser/uddannelsesforløb oprettet på socialområdet 24 3 Antal kursister på socialområdet Kilde: Skolernes indberetning/siip. 21 Kilde: Skolernes indberetning/siip. 22 Kilde: Skolernes indberetning/peqqip. 23 Kilde: Skolernes indberetning/peqqip. 24 Kilde: Skolernes indberetning/ilapi. 25 Kilde: Skolernes indberetning/ilapi 11

12 4. Tværgående initiativer Hovedkonto Initiativer Uddannelsesstøtte afledt af meroptag 9,4 22,7 32,9 43,8 43,8 Tværgående initiativer, i alt 9,4 22,7 32,9 43,8 43,8 (Bemærk: Ingen indikatorer, da det må betragtes som afledte udgifter af mere aktivitet i uddannelsessektoren.) 5. Frafald Hovedkonto Initiativer Ungdomsuddannelser: Initiativer til nedsættelse af frafald 2,6 4,3 5,3 5,3 5, Bedre vejledning for at opnå mindre frafald 2,0 1,0 1,0 0,0 0,0 Frafald, i alt 4,6 5,3 6,3 5,3 5,3 Periode Antal afbrudte forløb på de studieforberedende uddannelser (over en treårig skoleårsperiode) 26 Antal afbrudte forløb på erhvervsuddannelserne (over en treårig skoleårsperiode) 27 Antal afbrudt forløb på de videregående uddannelser (over en treårig skoleårsperiode) Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 27 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 28 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 12

13 6. Bygninger og boliger Hovedkonto Initiativer Vedligehold af byggeri på grund af udvidelse af bygningsmasse ,3 5,3 Kollegieleje i Aasiaat 0,0 0,5 0,5 0,5 0, Kollegiebyggeri i Qaqortoq 25 enheder 5,5 5,5 0,0 0,0 Kollegiebyggeri på kysten som følge af fald i frafald på 188 enheder 13,8 32,4 27,5 0, Kollegiebyggeri på kysten som følge af VIC-indsatsen 1,4 20,0 24,0 0,0 0, Skolebyggeri: Udbygning af GU Nuuk, 2 ekstra spor 4,8 5,5 0,0 0,0 0, Skolebyggeri Designuddannelsen 0, Skolebyggeri: Udvidelse af B&A skolen i Sisimiut 17,5 12,9 8,0 0,0 0, Kollegiekøb Qaqortoq, 25 enheder 0,0 Bygninger og boliger, i alt 23,7 58,2 70,4 33,3 5,8 Periode Antal kollegieenheder Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer Hoved- konto Initiativer IKT og e-læring 2,0 2,0 2,0 0,0 0, IKT og e-læring 1,1 0,9 0,9 0,9 0, Informations- og holdningsbearbejdende kampagne 0,5 0,5 0,5 0,5 0, Udvikling og pilotprojekter (rejsehold mv) 3,0 3,0 3,0 3,0 3, Oprettelse af to A/C fuldmægtigstillinger 1,0 0,8 0,8 0, Daginstitutionsreform ( den gode dagsinstitution ) 1,8 2,0 2,2 0,0 0,0 Reserve Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer, i alt 8,4 9,4 9,4 5,2 5,2 Pr. år Antal i gang med en uddannelse med uddannelsesstøtte inkl. lærlinge Kilde: Institutionerne/SIIP. Bemærk, at uddannelsesplanmidler til kollegieenheder i Piareersarfiit er talt med. 30 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 13