OVERSIGT OVER DEN NORSKE STENINDUSTRI

Transkript

1 JHN XAÅL, PRAKTISK GELG VED N. G. U. VERSIGT VER DEN NRSKE STENINDUSTRI 1 denne versgt fr stenndustren skal hver fr sg bl behandlet de vgtgere grene av denne: grant, kalksten, klæbersten, takskfer, apatt g feldspat. Grant. Denne ndustr kan kke sges at være gammel Nrge. Vstnk har der tdlgere dage været brutt g frarbedet grant tl frskjellge større bygverker nden de nærmeste mgvelser avgrantdstrkterne; men dette frbruk var kke tlstrækkelg strt tl at skape de regelmæssge av sætnngsfrhld, der var nødvendg fr utvklngen av en stadg bedt. I mdten av 1840-aarene skjøt grantndustren en rask vekst, det der utførtes stre mængder huggen sten tl Hamburg, efter denne bys brand 1842; men denne eks prt hørte snart gjen ganske p, g først den mkrng 1870 paany begyndende eksprt av grantprdukter gav vr sten ndustr den trygge g slde bass, hvrpaa den de følgende aarter raskt g jevnt kunde utvkle sg. Grant er en eruptv bergart, der smelteflydende tl stand har trængt frem fra jrdens ndre g er blt presset nd mellem jrdskrpens lag, hvr den er avkjølet g stvnet Ved senere følgende presser er de verlggende lag blt ført væk g granten bltlagt. Den lgger gjerne avsndret

2 bænker g lar sg særlg let dele p efter 3 ldret tl hn anden staaende retnnger (kløv, bust g vldkløv), hvlket hø grad letter den praktske utnyttelse av granten. Vrt vgtgste grantndustrdstrkt er det Smaalenske grantmraade trakterne mkrng Fredrkstad, Iddefjrd g Hvaler. Den aller største del av vre paa eksprt frar bedede grantprdukter er levert fra dette dstrkt, saaledes % av kantsten g gatesten, der utgjør hvedmassen av vr eksprt. Det ndenlandske behv dækkes dermt fr en str del fra andre grantmraader, saaledes fra Grrud-trakten ved Krstana, Drammensgrantens mraade, syentdstrkterne ved Tønsberg, Sandefjrd g Larvk, vdere fra Fevggranten ved Arendal, dstrkterne m Krstanssand S., megnen av Stavanger, paa Bømmeløen, ndre Sgn, samt flere steder langs vestkysten g enkelte steder det Trndhjemske g Nrdland. Fr vr granteksprt er gatesten g kantsten de vgtgste prdukter, mens fr det ndenlandske frbruk bygnngssten g plerte arbeder samt sten tl frskjellg slags teknsk bruk (ellulseslpestene g syreheller) spller en mndst lkesaa vgtg rlle. Frbruket av gate- g kantsten nden Nrges bykmmuner hadde 1911 en værd av a. 28 kr. mt blt 90 0 kr. 5 aar tdlgere. Værden av det ttale nden landske frbruk har antagelg 1911 dreet sg m a. 1 mlln krner. Værden av vr eksprterte grant steg fra a. 6 0 kr de følgende aarter raskt g jevnt ndtl Fra det aar av g ndtl 1904 var stgnngen betydelg sterkere, g eksprten naadde det sdstnævnte aar en størrelse av a tns tl en værd av a. 3 mll. kr. Med aaret

3 begynder en nedgangsperde, sm varte ved tl 1908, g sm truet med at bl skjæbnesvanger fr den hele stenndu str. Grunden tl denne var at frbruket av nrske grant prdukter England tk vldsmt av; dels spllet natnale mmenter her nd, dels blev en række stre kmmunale arbeder de aar bragt tl avslutnng, eller nærmet sg sn avslutnng, uten at nye km stedet. Eksprten tl England utgjrde aarene % av vr hele eksprt, saa nedgangen der maatte bl følelg fr den hele bedt. I de følgende nedgangens aar lykkedes det mdlertd kke alene at aapne nye markeder fr vre stenndustrprdukter flere uteneurpæske lande (uba, Argentna m. fl.), men markedet flere av de eurpæske lande (Belgen g Frank rke) blev gsaa utvdet. I Tyskland har frbruket hldt sg ngenlunde knstant. Vr granteksprt er dermed lagt m paa en helt ny bass. Mens den før hvedsagelg var be regnet paa frbruket England, frdeles nu prdukterne jevnt ver en række lande. Utsgterne fr den vdere utvk lng av grantndustren stller sg fr tden adskllg lysere end fr ngen aar tlbake. Den nedgangsperde sm be gyndte med 1905, er lykkelg verstaat, g med det marked v nu har, kan v gaa fremtden tryggere møte, end v hadde ret tl ved begyndelsen av den perde sm begyndte med Kalksten. Den meste kalksten vrt land er av sed mentær natur, det vl s den er pstaat paa en tdlgere hav bund sm avlerng av kalkslam, sm er blt utfældt, eller ved en phbnng av kalkskaller, sneglehus, sjølljestlker g kryb, rester efter døde sjødyr paa havbunden. Endvdere kan de være rene kralkalke lkhet med vre dages kral-

4 rev. prndelg har de hat en ltet kmpakt struktur, de har været løse g usammenhængende; men tdernes løp er kalkspat avsat g har fyldt ut mellemrummene, saa kalk stenen er blt en fast bergart. V har vrt land følgende mraader, hvr kalksten ptrær saadan mængde, at den er av betydnng øknmsk henseende: Krstanafeltet, Bergenstrakten, kystdstrktet Rmsdals amt, Trndhjems feltet g Nrdland. Kalkstenene Rmsdal ansees al mndelgst at tlhøre grundfjeldets lag, de nrdlandske er efter al sandsynlghet av slursk alder, de øvrge er skkert slurske. Kalkstenenes kemske sammensætnng g fyskalske be skaffenhet er av str betydnng fr den praktske utnyttelse, g de krav, sm stlles tl kalkstenene saa henseende, er høst frskjellge alt efter det bruk, hvrtl stenen er tænkt benyttet. Mndst nøeregnende er man med kalksten, der kun skal anvendes tl brændt kalk; en større eller mndre gehalt av lerslam, kvarts g andre frurensnnger er da av rnge betydnng, g en magnesagehalt paa ngen prent er heller kke synderlg generende. Tl ementfabrkatnen bør gehalten av magnesumkarbnat kke verstge 2 å 3 %, høst 4%. Fr kvarts maa kke frekmme ngen betydelg mængde, hvrmt en gehalt av lerslam paa % er at betragte sm en frdel. Ved ellulsefabrkatnen be nyttes stre mængder kalksten, g der kræves av en kalk sten tl dette bruk, at den har en gehalt av a3 paa helst kke under 96 %. En mndre gehalt av Mg anser man nu kke synderlg skadelg, dg bør den kke verstge 2 4%; fsfrgehalten maa være mndst mulg (kke ver 0,02 %), g frøvrg bør den være fr fr jern, lerjrd g øvrge frurensnnger. Endelg maa kalkstenen være letløst 60

5 uten at den gpser sg syre-taarnet; den bør være hvt g kke ha fr kmpakt struktur. Tl sulfatellulsefabrka tnen anvendes kke kalksten, men brændt kalk. De krav sm stlles tl materalet, er det stre g hele de samme sm før nævnt. Gehalten av a maa kke være under 90 %, altsaa kke ver 10 % frurensnnger, sm kvarts, lerslam, übrændt kalk (a3) g læsket kalk (a(h)2). Ved anvendelse af kalksten tl karbd stlles strenge krav: Gehalten av a3 skal helst kke være under 98%, der maa kke være ver 0,4 0,5 % Mg3, 0,05 % S g helst kke ver 0,03% P205. Kalkstenen maa frbl fast g tæt ved brændngen g kke falde fra hnanden; grvkrystallnsk kalksten egner sg der kke. Tl ndustrel bruk anvendes kalksten frøvrg glasfabrkatnen, ved jernmalmsmeltnng. g stre mængder ved vr nye elektrkemske strndustr. Kravene sm stlles tl sten tl dette bruk, er neppe saa strenge, sm ved karbd- g ellulsendustren. Kalkstenene Krstanafeltet er ftest tætte, blaa g um vandlede, med en lten magnesagehalt; men gjennemgaaende er de frurenset med lermaterale. Gehalten av kalumkar bnat gaar undertden p tl a. 98 %, men er ftest adskllg lavere, varerende mellem 90 g 95 % hs de renere srter. De vgtgste dstrkter, hvr kalksten brytes, er trakterne m Mjøsen, ved Ena, Rngerke g Jevnaker, Krstanadalen g SV ver tl Asker, Ler g Drammensdalen, paa øerne ved Hlmestrand g trakten fra Langesund tl Skensdalen. I Bergenstrakten har kalkstenene kke en saa vd ut bredelse sm Krstanatrakten; men de mnder sn sam mensætnng g utseende meget m dsse. Det er navnlg Søndre Bergenhus de frefndes g særlg paa øerne utenfr Hardangejrd, Tysnesøen, Strd g Mster. 61

6 Rmsdalstraktens kalkstener udmerker sg ved en betyde lg renhet, g frekmsterne har fte en gunstg belggenhet. De er ftest grvkrystallnske g av en løs krng beskaffen het; men der fndes g fnkrnge tl tætte vareteter. De vgtgste frekmster lgger paa stræknngen mellem Stat g Aalesund samt mellem Mlde g Krstanssund. De vgtgste frekmster Trndhjemsfeltet lgger samlet m de ndre dele av fjrden. De udmerker sg ved sn betyde lge renhet, ved sn rnge magnesagehalt g ved sn tætte g kmpakte struktur, der gjør at enkelte av dem med frdel kan anvendes tl karbdfabrkatnen. De største brud fndes paa Inderøen, ved Levanger, Skatval g Stjørdalen, men gsaa andre steder er der betydelge frekmster. De nrdlandske kalkstener har en vældg utbredelse de ndre dele av landet lke fra grænsen mt Trndhjems amt tl nd Trmsø amt, g de tlhører gelgsk den nrdland ske glmmer-skfer-marmr-gruppe. De er uten tvl de største kalkstensfrekmster vrt land. Sm en mangel ved dsse kalkstener maa nævnes, at magnesagehalten gjennemgaaende er relatv hø; saaledes fndes hyppg rene dlmter nden denne frmatn; men gsaa rene kalkstener med en mag nesagehalt av under 2 % fndes kke sjelden. Adskllge steder er kalkstenene sterkt mvandlet g har været frsøkt an vendt srr marmr, g enkelte steder synes gsaa at ha be tngelser fr en betydelg marmrndustr. Tl ndustrelt bruk brytes de nrdlandske kalkstener endnu kun lten utstræknng, men sandsynlgvs vl de fremtdg faa str be tydnng. Klæbersten. Klæbersten eller veksten, fte gsaa kal det grytesten, bestaar væsentlg av talk g klrt, hyppg med 62

7 aarer av kvarts eller kalkspat. Den er bløt g lar sg med lethet bearbede med knv g har hat en utstrakt anvendelse Nrge fra umndelge tder tl gryter, bagsteheller vner, bygnngssten. a. Sm bygnngssten har den været anvendt ved mange av vre ældste krker. Klæbersten fndes talrge steder vrt land, saaledes Mysen, Ømark, flere steder Østerdalen g særlg Gud brandsdalen (Sell, Frn, Vaage), vdere Stavanger amt, flere steder Bergenshus amterne (Lyseklster, Samnanger), Rmsdals amt samt talrge steder Søndre Trndhjems amt. Her fndes flere stre brud, hvra sten er tat tl Dm krken; vgtgst er Klungen g Øe Melhus g Bakaunet Desuten flere frekmster Rennebu g Sngsaas. I Nrdlands amt er det største g vgtgste brud: Bjørnaal Vefsen, men der er g andre (Ytteren Ranen). I Trmsø amt fndes klæbersten paa Hnnøen. Klæbersten har aldrg været gjenstand fr ngen str eksprt, de sdste 10 aar kun tl en værd av a kr. gjennemsnt. Dermt er det ndenlandske frbruk tl peser, kammer et. ret betydelg. Den anvendes de senere aar paa grund av sn ldfasthet tl frskjellg slags ndustrelt bruk (masvner, flammevner. a.). Vdere fnder den pulversert tlstand stgende anvendelse sm smørngsmddel, papabrkatnen g tl frskjellge andre slags bruk. Tak sk fe r. Den nrske takskferndustr er, efter hvad man vet, neppe av ngen særlg hø alder, vstnk kke synderlg ver 1 aar, m der end tdlgere dage und tagelsesvs kan være brutt skfer her g der. Takskferen er ftest frskjellge mvandlede, prndelg sedmentære berg arter, der under fjeldkjedetryk har faat saakaldt trykskfrg- 63 NG.-<( /j.

8 64 7 het; de er derved blt planskfrge g spalter let p. Farven kan være frskjellg, blaa eller blaagraa, graa, grønlg, v let eller rødagtg. Skferen maa fr at være gd let kunne tldannes, man maa kunne slåa en spker gjennem den uten at den gaar tu, g den maa taale sterke mvekslnger temperatur. I vrt land har v endel skferekmster Østerdalen, adskllg flere g større frekmster Gudbrandsdalen (Sell, Frn g Øer) g endel betydelge frekmster Østre Sldre Valdres (Hv), hvr der er en str ndustr paa den vakre g gde sten. De vgtgste skferbrud v har ellers vrt land, er bruddene Vss, hvr der gsaa drves efter en str maalestk, bruddene Stjørdalen g Alten Fnmarken. Der er gsaa en lang række andre brud rundt m byg derne, hvra det lkale behv dækkes, men ngen steder ellers har der utvklet sg ngen større ndustr. Apatt. Apatt er det vgtgste av alle naturen fre kmmende fsfrhldge mneraler. Det er meget utbredt g spller naturens hushldnng en verrdentlg vgtg rlle, det det tlfører planter g dyr den fr deres vekst g trvsel nødvendge fsfrsyre. Fruten fsfrsyre nde hlder apatten kalk g klr eller flur, g den frekmmer drvværdge mængder paa ganger sammen med andre mne raler sm hrnblende, glmmer, enstatt. a. I mndre mængder fndes apatt paa de grantske pegmattganger, f. eks. Smaalenene sammen med feldspat, men langt større mængder fndes den paa andre ganger, der trakten mellem Bamle g Arendal ptrær betydelg antal. Mest bekjendt er Ødegaardens Apattverk, sm har været drevet sden 1872 g hvr der aarene g var en meget ntens dt med str prduktn, ptl a tns *'

9 65 * t (1882). Sden 1890 har prduktnen gjennemgaaende svnget mellem 10 g 30 tns g er nu ganske übetydelg. Fr uten Ødegaarden har v endel andre mndre vgtge apatt frekmster, f. eks. Kragerø by g megnen av Rsør. I 80-aarene, da apatten std saa høt prs, dreves der paa en mængde frekmster dsse trakter. Det var p dagelsen av fsfrtleerne de Frenede Stater 1890, sm ødela vr apattndustr. Det er neppe ngen utsgt tl at den mere vl faa ngen væsentlg betydnng fr vrt land. Feldspat. Feldspat er en hvedbestanddel av de fleste eruptve bergarter g er der meget utbredt naturen, men er ftest saa pblandet med andre mneraler, at den kke kan tlgdegjøres. I pegmattgangene frekmmer feldspat g kvarts sam men med andre mneraler, men saa stre krystaller, at de kan sklles fra hverandre g tlgdegjøres. De skandnavske grundfjeldstrakter er særlg rke paa grantske pegmatt ganger, g en væsentlg del av Eurpas feldspatbehv pr dueres Skandnaven. I Nrge er feldspatndustren fr hldsvs gammel, det den begyndte aarene mkrng 1790, g alt alt har der fra vrt land ndtl nu været eksprtert a tns feldspat. De vgtgste dstrkter er Raade, Hvaler g Rakkestad Smaalenene, kyststræknngen mellem Kragerø g Krstanssand, hvr der er en str mængde betydelge brud, f. eks. ved Kragerø, ved Arendal (Narestø, der er landets første feldspatbrud), Aaml g Frland, ved Krstanssand g Sætersdalen (Evje g Iveland), hvr v har ngen av de største frekmster landet. Ngen ste der paa Vestlandet er der gsaa feldspatbrud (f. eks. Ry fylke g ved Aalesund). I det Trnhjemske er der ltet, Nrges Gel. Unders. N

10 men Nrdland er der enkelte stre frekmster; særlg bekjendt er Hundhlmen g Drag Tysfjrden, hvr der utvndes a tns aarlg eller 73 av hele landets aars prduktn. Feldspaten eksprteres raa eller målet særlg tl Tysk land, der knsumerer ver 50 % av vr eksprt, vdere tl Belgen g Strbrtannen g mndre mængde tl Rusland g Frankrke g andre land. Det er kun de daarlgere srter sm frmales. Det meste av feldspaten anvendes tl glassur prellænsfabrkatnen, tl stentø, emaljerte kar. s. v.; men den har gsaa anden anvendelse, tl knapper, uegte perler. 1. g kan paa grund av sn kalgehalt % anvendes sm gjødnngsmddel. V har vrt land fr tden en række feldspatmøller, hvrav flere er nye g mderne anlæg. Prduktnen har de senere aar steget meget raskt g er nu større end ngensnde tdlgere. Der er et strt g gdt marked fr feldspaten, g alt tyder paa, at saavel efter spørsel sm prduktn vl stge yderlgere de kmmende aar. 66

11 67 f < / ' Kart ver det sydlge Nrges vgtgste stenndustrelle dstrkter. Maalestk 1 : l

12 68 S U -t-> -= II m r D a L L r ^ L l> l l r a L L r l L L ) - L 5 l s r~ r l L I» r r > ff - t- r- l - 5 r f» L L 3 l r l L l r s en r I> l 3 *-> U -t-j a, U > 6 W) s d I 3 a? N 2 5 (fl «>0 M v: u 3 l. 2 r- s l \n (M r» r r~ r t^- r t"- r- l r 5 a; un > <* 8 f"" 8 r 3 s r~ s > r r** s r r (M 35 * 5 r ' r \l - r- a t- a r r> D r (~0 8 f» m r 5 r s t-~ 1 r s r r Tf- r tf} l l a» r l> - r r 2 r r.] r r r *f < L L L L t~- a a a a T T T 7 T 7 r- r a a L a r- a a a a a S l Gjennemsntlg aarlg aarene.

13 .22 g 5JD s-, a> -t-l 3 en 3.s *-> a, a> (SS 3 a v D «15 d &, ry) u [I. d B t _ 1) «5 b IS a f) W t æ ( 0 * > r * Tf ( r Q S r r (~0 L "* r^ s t 5 f- 69 Tf t- s (M <~0 I> ) r G> <*" <3> r t r r r}- r Q Q r*3 s r f" 2> 3 r r» 3 r r~ -~ G r Q d ) - r r» <* t > r r G s r * r l t r^ 5 r r~ * Q m Tf (M t~- -<t a> r N N N > L Q 5 * ) >» <t ) f» t r s t Tt" a 2 >0 r 2 5 r 8 8 r r* r * m -t r s r > (M * 8 * s r s * 2 5 a; r r- r r r r r- r r 5 r 8 8 r 3 Tf * r ffl - r S5 r- r> t~- rt- * (M -^ S r^ a-, r- (M f Q < L ) ) 09 ) > T 7 7 T T 7 t t a> 5 X 5 v- ) G G 2 r 5 Gjennemsntlg aarlg aarene.

14 T r- u u a 8 3 * ex. w u W) -F S <3 «I «/5 g. -