Strategi for Region Hovedstaden Psykiatris sociale tilbud til sindslidende med komplekse problemstillinger FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Transkript

1 November 2010 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Strategi for Region Hovedstaden Psykiatris sociale tilbud til sindslidende med komplekse problemstillinger For perioden

2 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING FORORD Region Hovedstadens Psykiatri ønsker at tydeliggøre for borgere, pårørende, samarbejdspartnere og bostedernes medarbejdere, at Region Hovedstadens socialpsykiatriske bosteder arbejder målrettet på at sikre og udvikle højt specialiserede tilbud med fagligt kompetent personale. Som led i dette har Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdet en strategi for perioden Region Hovedstadens Psykiatri ønsker, at de regionsdrevne bosteder skal fastholde og udvikle de højt specialiserede tilbud til sindslidende borgere med komplekse problemstillinger. Den overordnede ramme for indsatsen er psykosocial rehabilitering. Det højt specialiserede niveau fastholdes ved et konstant fokus på kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling, og dokumentation. Kvalitetsudvikling handler både om medarbejdernes kompetencer samt anvendelsen og udviklingen af metoder med højest mulig evidens. Indsatsen ydes i et tæt samarbejde med borgerne med udgangspunkt i værdierne faglighed, ansvar, respekt og udvikling. Strategien beskriver en række indsatsområder, der sikrer kvalitetsudviklingen. Med venlig hilsen Martin Lund Psykiatridirektør 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Vision og mål Vision Mål 5 3. Udfordringer Kvalitetsudvikling og dokumentation Kortere indlæggelsesforløb Stigning i patienter med dom til behandling Stigende misbrug hos psykiatriske patienter Øget krav til fysiske rammer Begrænsning af omkostningstunge tilbud Øget bruger- pårørende inddragelse Ledelsesgrundlag 7 4. Indsatsområder Individuelle planer Bedre borgerens funktionsniveau Evidensbaseret praksis Evidensniveauer Evidens for socialt arbejde Øge brugernes tilfredshed Ledelse, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Strategisk kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere Værdier og kultur Arbejdsmiljø Effektmåling Opholdstid Indlæggelse i psykiatrien Beboertilfredshed INDLEDNING Region Hovedstadens Psykiatri fik 1. januar 2007 driftsansvaret for 5 socialpsykiatriske bosteder, der som målgruppe har vanskeligt stillede sindslidende. Det drejer sig om følgende bosteder: Orion Lunden Klintegården Skovvænget Skibbyhøj Serviceloven giver mulighed for, at beliggenhedskommunerne kan hjemtage de sociale tilbud, hvis de ønsker det. Aktuelt har ingen kommuner overtaget nogen af de 5 regionsdrevne bosteder, men det må forventes at en eller flere af bostederne over tid vil blive hjemtaget. De sociale bosteders forbliven i regionen er derfor usikker. Der tegner sig dog et billede af, at de mest specialiserede bosteder indtil videre bliver i regionen. Det forventes derfor, at Region Hovedstadens Psykiatri fortsat skal drive højt specialiserede bosteder til vanskeligt stillede sindslidende herunder psykisk syge misbrugere. Bosteder, der skal leve op til de stigende krav om dokumentation og kvalitetsudvikling. Region Hovedstadens Psykiatri vil med denne strategi sikre, at disse bosteder fastholder og udvikler deres specialisering og ydelser af høj kvalitet. Strategiens formål er at tydeliggøre for borgere, pårørende og samarbejdspartnere hvilken højt specialiseret indsats, der gives på de socialpsykiatriske bosteder. Skovvænget Klintegården Lunden Orion Bilag 1 13 Skibbyhøj 1 Betegnelserne vanskeligt stillede sindslidende og psykisk syge misbrugere er de betegnelser, der anvendes i Vejledning om bosted m.v. til voksne (Vejledning nr. 95 af 5/12/2006) 4 5

4 2. VISION OG MÅL Region Hovedstadens Psykiatri driver 5 socialpsykiatriske2 bosteder. De drives i henhold til servicelovens 107 (midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer) og 108 (længerevarende ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med behov for omfattende hjælp). Til tilbuddene er knyttet værkstedstilbud ( 103) og aktivitets- og samværstilbud ( 104). Region Hovedstadens Psykiatri er forpligtiget til at føre det driftsorienterede tilsyn med disse tilbud. Tilbuddene finansieres udelukkende af takster for ophold. Tilbuddene er rettet til forskellige målgrupper: Lunden ( 108) og Orion ( 107 og 108), 62 boliger til borgere med alvorlige sindslidelser. Ud over sindslidelsen har borgerne ofte problemer i form af udadreagerende adfærd, behandlingsdom samt misbrug af alkohol og andre stoffer. Ventelisten til disse tilbud er fortsat stigende og denne udvikling forventes at fortsætte. I 2013 forventes pladsantallet at blive udvidet med 12. Til Orion er tilknyttet et aktivitets- og samværstilbud ( 104), der har 20 pladser til eksterne borgere3. Lunden vil fra 2013 også få et aktivitets- og samværstilbud ( 104) til 20 eksterne borgere. Klintegården ( 108) og Skovvænget ( 108), 95 boliger til borgere med alvorlige sindslidelser. Ventelisten til Skovvænget er ikke øget. Dette skyldes, at der ikke visiteres nye borgere før pladstallet er reduceret til 30. Reduktionen i pladser skyldes ombygning til tidssvarende boliger. Ombygningen afsluttes i Ventelisten til Klintegården er på det seneste mindsket. Dette skyldes formentlig, at kommunerne finder bolig i egen kommune til borgere, der tidligere ville blive visiteret til Klintegården. Klintegården og Skovvænget har begge tilknyttet et 104 tilbud med 2-3 pladser til eksterne borgere. Skibbyhøj ( 107), 23 boliger til borgere i alderen år med alvorlige sindslidelser og uafklaret forsørgelses- og boligsituation. Betingelsen for ophold er, at borgeren passer den medicinske behandling og vil indgå i et aktivt samarbejde omkring behandlingsplan, herunder evt. medicinsk behandling. Borgere med et aktivt misbrug modtages ikke på Skibbyhøj. Ingen venteliste til tilbuddet VISION Det er Region Hovedstadens Psykiatris vision, at der på de regionale socialpsykiatriske bosteder leveres højt specialiserede ydelser. Ydelserne leveres af fagligt kompetente medarbejdere. Den overordnede betegnelse for ydelserne er psykosocial rehabilitering. I begrebet psykosocial rehabilitering ligger, at ydelserne er indivi duelt tilrettelagt til den enkelte borger, samt at borgeren og dennes pårørende er aktive medspillere i den samlede indsats. Bostedets ydelser baseres på metoder med det højest mulige evidensniveau og bostedet medvirker til udvikling af nye metoder. Metoderne udvikles i forhold til borgernes problemstillinger og den indsats kommunerne efterspørger. Bostedets profil skal være tydelig for både borgere og deres pårørende såvel som kommuner og regioner MÅL Når kommuner visiterer til et socialpsykiatrisk bosted, beskriver de formålet med opholdet. Det overordnede formål er, at borgeren på sigt kan tilbydes en mindre ressourcekrævende indsats. Formålene kan beskrives i følgende hovedpunkter: Afklare borgerens forsørgelsessituation Afklare borgerens fremtidige boligsituation Bedre borgerens funktionsniveau Mindske borgerens misbrug Mindske borgerens kriminalitet Reducere borgerens indlæggelse i psykiatrien Øge borgerens livskvalitet Region Hovedstadens Psykiatri har som mål at kunne opfylde kommunernes behov for et socialpsykiatrisk bosted, uanset hvor kompleks en psykiatrisk problemstilling borgeren har. En forudsætning for at opfylde dette mål er, at medarbejderne på de socialpsykiatriske bosteder fastholder og udvikler deres kompetencer til såvel psykiatrisk som social behandling. Skibbyhøj har også 44 værkstedspladser ( 103). Disse anvendes både af borgere med bopæl på Skibbyhøj og af borgere med anden bopæl. Begrebet socialpsykiatri skal forstås som defineret af Videnscenter for Socialpsykiatri: Begrebet Socialpsykiatri kan oversættes til socialt arbejde med sindslidende. Udgangspunktet er at støtte den enkelte sindslidende - som ikke længere er indlagt på et psykiatrisk hospital - til at kunne håndtere hverdagslivet. Det kan også sammenfattes som støtte til personlig og social mestring. 3 Ved eksterne borgere forstås borgere, der visiteres særskilt til 104 tilbud. Disse borgere kan godt bo i boliger på Orion og Lunden. I nogle boformer er aktivitets- og samværstilbuddet en integreret del af 108 og 107 tilbuddet. I andre boformer visiteres der særskilt til 104 tilbuddet

5 3. UDFORDRINGER 4. INDSATSOMRÅDER De socialpsykiatriske bosteder står over for en række udfordringer. På behandlingssiden sker en omlægning til korte intensive indlæggelser. Fra borgerside er der krav om afstigmatisering og inklusion af sindslidende. På medarbejdersiden vil der i forlængelse af de stadigt mere komplekse problemstillinger, som borgerne på bostederne har, være en udfordring i at fastholde og rekruttere medarbejdere med relevant specialviden. Nedenfor nævnes en række af de områder, der kræver særlig indsats af de socialpsykiatriske bosteder KVALITETSUDVIKLING OG DOKUMENTATION Der er behov for øget fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling af de planlagte ydelser. Det sker gennem udarbejdelse af kvalitetsstandarder og vejledninger. Disse vedrører 6 områder, der er fælles for alle regionsdrevne bosteder i Danmark. Områderne er: Ledelse Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Kommunikation Brugerinddragelse Individuelle planer Bostederne skal fortsat fastholde implementeringen af de regionale vejledninger for medicinhåndtering. Derudover skal primær sundhedstjeneste fra september 2010 også indberette utilsigtede hændelser. Som opfølgning på rapport i 2010 fra embedslægerne om behandling på bosteder forventes det, at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde vejledning for de socialpsykiatriske bosteders indsats i forbindelse med behandling med antipsykotisk medicin. De socialpsykiatriske bosteders arbejde med implementering af vejledninger til kvalitetsstandarderne vil tage højde for hovedparten af udfordringerne i forhold til kvalitetsudvikling og dokumentation. Under punkt 4 beskrives de initiativer, som i de kommende år vil blive sat i værk for at fastholde og øge kvaliteten i indsatsen på de socialpsykiatriske bosteder KORTERE INDLÆGGELSESFORLØB Psykiatrien omstiller behandlingsindsatsen, så der i dag fokuseres på korte intensive behandlingsforløb og efterfølgende ambulant behandling. Det betyder, at nogle borgere på et tidligere tidspunkt får behov for et socialt tilbud, som kommunen har ansvaret for at tilbyde. Det indebærer, at borgere i højere grad udskrives til et bosted frem for tilbud om længerevarende ophold på en hospitalsafdeling. Det stiller øgede krav til kompetencerne hos bostedets personale samt til samarbejdet mellem bosted og psykiatri for at sikre sammenhæng i indsatsen STIGNING I PATIENTER MED DOM TIL BEHANDLING Der ses en stigning i antallet af psykiatriske patienter med dom til behandling. Der må derfor forventes en øget efterspørgsel efter socialpsykiatriske bosteder, der kan rumme sindslidende borgere med dom til behandling STIGENDE MISBRUG HOS PSYKIATRISKE PATIENTER Der ses en stigning i antallet af psykisk syge, der indlægges med bidiagnose, hashmisbrug og misbrug af multiple psykoaktive stoffer, hvoraf alkohol kan være et af de multiple stoffer. Det må derfor forventes, at flere borgere på socialpsykiatriske bosteder har misbrug af hash eller andre psykoaktive stoffer ØGET KRAV TIL FYSISKE RAMMER Borgerne efterspørger i stigende grad en bolig med eget toilet, bad, køkken og internetadgang samt en bolig af en passende størrelse. Hvis boligen ikke har sådanne faciliteter, ønsker borgeren ofte ikke at modtage boligen. Udskrivelse af færdigbehandlede fra psykiatrien bliver hermed af og til vanskeliggjort, da Region Hovedstadens Psykiatri ikke ønsker at udskrive en boligløs patient, idet det ikke skønnes, at patienten kan klare sig BEGRÆNSNING AF OMKOSTNINGSTUNGE TILBUD Kommunerne er forpligtiget til at handle økonomisk rentabelt. Det betyder, at de regionale bosteder er i konkurrence med private udbydere. Det er derfor attraktivt for kommunen at vælge et regionalt bosted, hvis det fagligt og kvalitetsmæssigt er bedre og gerne billigere end det private ØGET BRUGER- PÅRØRENDE INDDRAGELSE Fra bruger- og pårørende organisationer er der et stigende krav om inddragelse og medindflydelse på indholdet i det socialpsykiatriske bosted. Et ønske som de socialpsykiatriske bosteder gerne efterlever. De socialpsykiatriske bosteder sikrer brugerindflydelsen ved beboermøder og ved så vidt muligt at oprette beboerråd. Pårørende inddrages i den udstrækning, beboerne giver tilladelse til det LEDELSESGRUNDLAG Udfordringerne på HR området er mangfoldige. Der er derfor brug for en flerstrenget indsats for at sikre, at de socialpsykiatriske bosteder kan tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere. Indsatsområderne afspejler dels den indsats, der er generel for alle enheder i Region Hovedstadens Psykiatri, dels den indsats, der er særlig for de socialpsykiatriske bosteder. Forbedring af borgerens funktionsniveau er en central opgave for det socialpsykiatriske bosted. Denne opgave kræver et tæt samarbejde med borgeren og dennes pårørende, hvorfor indsatsen på disse områder har en fremtrædende plads i strategien. Indsatsen er knyttet tæt til implementering af vejledningen for Individuelle planer, der også indeholder vejledning om kommunikation og brugerinddragelse. Ledelse, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling er områder, som de sociale bosteder skal have fokus på for at sikre fagligt kompetent personale, der kan yde en høj faglig indsats, samt skabe et godt arbejdsmiljø. Indsatserne på disse områder sker dels ved implementering af vejledninger om ledelse, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling dels ved implementering af initiativer besluttet af Region Hovedstadens Psykiatri. På medicinområdet skal de sociale tilbud fastholde den nuværende indsats for sikker medicinering. Dette sker blandt andet ved at fastholde anvendelsen af vejledningerne om medicinhåndtering, der allerede er gennemført på tilbuddene. Initiativer på dette område forudsættes videreført og medtages ikke i strategien INDIVIDUELLE PLANER For områderne kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer er der udarbejdet en fælles vejledning, der hedder Individuelle planer. Individuelle planer er et fælles regionalt begreb, der svarer til bostedets pædagogiske planer. Disse planer udarbejdes i tilknytning til kommunens handleplan. Det socialpsykiatriske bosted skal i den individuelle plan sikre, at borgerens ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats med afsæt i de kommunale handleplaner. Ledelsen sikrer, at der udarbejdes individuelle planer for alle borgere på bostedet. Planerne revideres mindst 1 gang årligt. For nyindflyttede skal der udarbejdes en plan senest 3 måneder efter indflytningen. Den individuelle plan bygger som minimum på afdækning af områderne: Kommunikative ressourcer Forudsætning for brugerindflydelse Sociale forhold Helbredsmæssige forhold Inddragelse af pårørende Afdækningen tager udgangspunkt i et anerkendt screeningsværktøj til afdækning af funktionsniveau. De socialpsykiatriske bosteder skal inden udgangen af 2010 dokumentere, hvilke screeningsværktøjer de anvender til at afdække borgernes behov for indsats. Alle bosteder udarbejder i dag individuelle planer og afdækker i den forbindelse borgerens funktionsniveau. Bostederne reviderer løbende disse planer. Kvalitetsudviklingen ligger i, at bostedet sikrer afdækning af alle de områder, vejledningen inddrager, samt at bostedet vælger et screeningsværktøj til afdækning BEDRE BORGERENS FUNKTIONSNIVEAU Et overordnet formål med ophold på et socialpsykiatrisk bosted er at bedre borgerens funktionsniveau gennem psykosocial rehabilitering. Derudover er formålet at mindske borgerens eventuelle misbrug og reducere indlæggelse i psykiatrien. Psykosocial rehabilitering 4 er en proces, der fremmer muligheder hos mennesker, som har en funktionsnedsættelse eller på anden måde er handicappet på grund af en psykisk lidelse, for at opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. En forudsætning for tilrettelæggelse af processen, der er beskrevet i psykosocial rehabilitering, er at borgerens ressourcer og behov er afdækket i forhold til det helbredsmæssige og sociale område. Afdækning af områderne er beskrevet i individuelle planer. Når borgerens ressourcer og behov er afdækket, skal borgeren modtage den indsats, der er størst evidens for vil virke. Bostedets indsats ydes altid i et tæt samarbejde med borgeren. Indsatsen kan beskrives ved begrebet evidensbaseret praksis EVIDENSBASERET PRAKSIS 5 Begrebet evidensbaseret praksis dækker det forhold, at personalet, når de træffer beslutning om handling, inddrager en række forhold. Disse forhold er: 1. Evidens-basering. Behandlingsmetoder, der er baseret på undersøgelser, teorier og ekspertudtalelser. 2. Erfaring for hvilke indsatser, der i tilsvarende situationer, hjælper borgeren. 3. Lægelige/sygeplejemæssige/pædagogiske undersøgelser/observationer. 4. Tilgængelige sundhedsressourcer. 5. Klinisk ekspertise/personalekompetencer. 6. Viden om borgerens præferencer og værdier. Når vi taler om evidens for den metode, vi anvender, skal evidens forstås på baggrund af punkt 1. Altså hvilke videnskabelige undersøgelser, der ligger til grund for den metode, vi anvender. 4 Definitionen er en oversættelse af WHO s definition, fra Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering. Eplov, E. F. et al.(2010). 5 Afsnittet baseres på oversættelse af Melnyk, B. og Fineour-Overholt, E. Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare (2005) 8 9

6 Ved valg af handling er de øvrige punkter også væsentlige. Når de socialpsykiatriske bosteder anvender mange forskellige metoder, skal det ses i lyset af den helhedsvurdering, de foretager. Dette kan forklare, at de socialpsykiatriske bosteder anvender mange forskellige metoder, og at de vælger metode tilpasset den enkelte. De socialpsykiatriske bosteder skal i 2010 og 2011 beskrive de metoder, de anvender i relation til specifikke adfærdsproblemer. Metoderne skal som minimum forholde sig til områderne: Bedring af funktionsniveau Reduktion af misbrug Reduktion af indlæggelser i psykiatrien EVIDENSNIVEAUER6 Psykiatriens mål er at øge evidensniveauet for de metoder, der anvendes i socialpsykiatrien. En socialpsykiatrisk metode består af mange elementer, og metoden er kendt af både giver og modtager. En socialpsykiatrisk metode kan derfor aldrig evidensmæssigt komme op på det højeste evidensniveau. Målet må derfor være, at de anvendte metoder kan dokumenteres og sammenlignes, så det ikke er tilfældigt hvilken metode, der anvendes. De socialpsykiatriske bosteder skal fra 2012 udarbejde beskrivelser af behandlingsforløb og metoder for udvalgte borgere. Evidensniveau er en styrkemarkør for, i hvilken udstrækning en bestemt behandling kan anbefales. Der opereres med evidensniveauerne 1 5. Niveauet henviser til omfanget og karakteren af videnskabelige undersøgelser, der støtter behandlingen. Evidensniveau 1 anses for det højeste. Bostederne anvender i dag en række fagligt anerkendte metoder. Metoderne i den psykosociale rehabilitering kan deles op i tre grupper: Direkte borgerrettede metoder Individuelle - eller gruppesamtaler med udgangspunkt i psykodynamisk, kognitiv eller systemisk teori. Individuel støtte til daglige funktioner Miljøterapeutiske metoder Tilrettelæggelse af dagligdagen med hensyn til struktur for dag, aften, nat, weekend, helligdage og ferier. Regler for samvær og adfærd Procesorienterede metoder Tilrettelæggelse af samarbejdet med borger, pårørende, psykiatri, kommune m.v. Struktur for samarbejdet Fra 2013 skal der på baggrund af analyse af de beskrevne behandlingsforløb udarbejdes vejledninger for anvendelse af metoder. Evidensniveau 1 Behandlingen baserer sig på, at den har vist effekt ved forsøg, hvor der er trukket lod om hvem, der modtager behandling og hvem der er kontrolgruppe. Evidensniveau 2 Behandlingen baserer sig på, at den har vist effekt i undersøgelser, hvor der dannes 2 sammenlignelige grupper, hvoraf den ene modtager behandling. Også effekt vist ved udtræk fra databaser findes på dette niveau. Evidensniveau 3 Behandlingen baserer sig på, at den har vist effekt ved case-control-undersøgelser. Det er undersøgelser, hvor man sammenligner bestemte karakteristika hos borgere med borgere uden disse karakteristika. Evidensniveau 4 Behandlingen baserer sig på, at den har vist effekt i en eller flere borgeres behandlingsforløb. Evidensniveau 5 Behandlingen baserer sig på ekspertudtalelser eller tommelfingerregler. For deltaljeret beskrivelse af evidensniveauer henvises til bilag Medarbejderne på bostedet har kompetence til at anvende de metoder bostedet har valgt. Valg af metoder varierer fra bosted til bosted og kan variere på det enkelte bosted afhængig af afdeling eller medarbejder. Det kan skabe forvirring hos borgeren, hvis medarbejderne anvender forskellige metoder. Kvalitetsudviklingen retter sig imod konsensus på det enkelte bosted om, hvilke metoder, der anvendes i relation til borgeren og dokumentation for metode. Derudover forventes det, at bostedet igangsætter initiativer til at undersøge evidens for den valgte metode samt eventuelt tage initiativ til systematisk at undersøge effekten. Bostedet kan desuden tage initiativ til udvikling af nye metoder. Evidensniveauerne er beskrevet i Alkohol- en medicinsk teknologivurdering udgivet af Sundhedsstyrelsen

7 5. EFFEKTMÅLING 4.3. ØGE BRUGERNES TILFREDSHED De regionsdrevne socialpsykiatriske bosteder gennemfører hvert 3. år en undersøgelse af brugernes tilfredshed med opholdet på bostedet. I 2010 er den 2. tilfredshedsundersøgelse gennemført. Bostederne gennemfører i dag årligt individuelle samtaler med medarbejderne og drøfter ved disse samtaler medarbejdernes behov og ønsker om kompetenceudvikling. Kvalitetsudviklingen ligger i anvendelse af fælles koncept og 360 måling af ledere. De socialpsykiatriske bosteder skal på baggrund af resultaterne fra tilfredshedsundersøgelsen i 2010 udvælge indsatsområder, der forventes at bedre brugernes tilfredshed. Alle bosteder afholder løbende beboermøder og beboerrådsmøder. På disse møder drøftes forhold, der vedrører alle beboere. Bostederne tager, i den udstrækning det er muligt, hensyn til beboernes ønsker. Pårørende inddrages i den udstrækning beboerne ønsker det. Der er ikke formaliserede pårørendemøder på bostederne. Kvalitetsudviklingen ligger i, at initiativer til forbedring af tilfredsheden tages på baggrund af en anonym undersøgelse af brugernes tilfredshed med bostedet. En undersøgelse, der vil blive gentaget hvert 3. år LEDELSE, KOMPETENCEUDVIKLING OG ARBEJDSMILJØ På disse områder er igangsat en række initiativer, der er fælles for hele Region Hovedstadens Psykiatri STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING FOR LEDERE OG MEDARBEJDERE Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere skal målrettes de opgaver, Region Hovedstadens Psykiatri, og herunder socialpsykiatrien prioriterer. Ledere skal gå foran, når Psykiatriens mål om at sætte brugerne i fokus, skal omsættes til handling. Der er i 2009 skabt et fælles afsæt for ledelse i Psykiatrien gennem et fælles ledelsesgrundlag. Til at understøtte ledelsesopgaven er der igangsat lederudviklingsprogrammer, som også socialpsykiatrien deltager i. I 2011 gennemføres en såkaldt 360o måling af alle ledere. I 2010 udvikles nye koncepter for medarbejderudviklingssamtalerne (MUS) og leder-udviklingssamtalerne (LUS), således at de tager afsæt i Psykiatriens værdier, kultur og ledelsesgrundlag. Disse koncepter introduceres i socialpsykiatrien i Bostederne har i dag introduktionsprogrammer for nye medarbejdere. Kvalitetsudviklingen ligger i, at introduktionsprogrammet koordineres med det fælles introduktionsprogram for alle ansatte i Psykiatrien VÆRDIER OG KULTUR Arbejdet med at formulere fælles værdier for Region Hovedstadens Psykiatri blev afsluttet i Værdierne er faglighed, respekt, ansvar og udvikling. Disse værdier skal nu implementeres i socialpsykiatrien. Til brug herfor er der udarbejdet en værktøjskasse, som giver inspiration til arbejdet hermed. Inden udgangen af 2010 skal de socialpsykiatriske bosteder beskrive, hvordan implementeringsarbejdet gribes an. Værdigrundlaget vil primo 2011 være synligt på Tilbudsportalen7. De socialpsykiatriske bosteder tager løbende initiativer til at implementere deres værdigrundlag. Kvalitetsudviklingen består i, at de fælles værdier for Psykiatrien nu er bostedets værdier ARBEJDSMILJØ Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vil også i 2010 være et vigtigt indsatsområde. En ny fælles arbejdsmiljøpolitik skal færdiggøres og implementeres. For at sikre kvalitet i ansættelse implementeres i 2010 et introduktionsprogram for alle nyansatte medarbejdere. Det fælles program følges op af en decentral introduktion OPHOLDSTID Den gennemsnitlige opholdstid på Orion, Lunden, Klintegården og Skovvænget har en varighed på ca. 10 år. For Skibbyhøj er opholdstiden ca. 2,5 år. Det er erfaringen, at forbedringer i borgernes funktionsniveau sker med en meget lang tidshorisont. Det må derfor forventes, at effekten på opholdstiden først vil vise sig efter længere tid. Effektmåling i forhold til reduktion i opholdstid gennemføres derfor først fra Fra 2014 sammenlignes opholdstiden for borgere på Orion, Lunden, Klintegården og Skovvænget med opholdstiden i INDLÆGGELSE I PSYKIATRIEN Effektmåling af omfanget af indlæggelser i psykiatrien kan ske hurtigt. Indlæggelsesmønstret for borgerne på de socialpsykiatriske bosteder bør derfor løbende monitoreres. I januar 2011 udarbejdes opgørelse over antal indlæggelser og indlæggelsesdage for borgere på de socialpsykiatriske bosteder Orion, Lunden, Klintegården, Skovvænget og Skibbyhøj. Hvert år fra 2012 udarbejdes i januar en opgørelse over antal indlæggelser og indlæggelsesdage for borgerne på Orion, Lunden, Klintegården, Skovvænget og Skibbyhøj. Der foretages en analyse af data. I 2010 igangsættes et helhedsorienteret sygefraværsprojekt. Projektet løber over to år og indeholder kompetenceudvikling af mellemledere i at gennemføre anerkendende sygefraværssamtaler og forebygge sygefravær ved at gennemføre lokale forbedringer af arbejdsmiljøet. Hvis antallet af indlæggelser/indlæggelsesdage stagnerer eller stiger, fortages en analyse af årsagerne og der udarbejdes en handleplan for at nedbringe indlæggelserne/indlæggelsesdagene. I 2010 indledes forberedelserne til trivselsmålingen i En måling, der også omfatter en fysisk og psykisk APV (arbejdspladsvurdering). På denne baggrund udarbejdes handlingsplaner. I 2010 sættes i øvrigt fokus på medarbejdere, der forlader Psykiatrien herunder socialpsykiatrien. Det sker for at tilvejebringe viden, der kan anvendes fremadrettet til at iværksætte fastholdelsesaktiviteter. Effekten af indsatsen på et socialpsykiatrisk bosted måles ved at undersøge, om flere borgere end tidligere kan flyttes til et mindre indgribende og dermed mindre omkostningstungt tilbud, samt om indlæggelserne i psykiatrien mindskes. Bostederne gennemfører i dag sygefraværssamtaler. Kvalitetsudviklingen ligger i ledernes kompetenceudvikling til gennemførelse af samtalerne. Bostederne foretager løbende APV og udarbejder handlingsplaner på baggrund af resultaterne. Kvalitetsudviklingen ligger i, at der anvendes fælles koncept til APV, trivselsmålinger og handleplaner. Tilbudsportalen er en database, der indeholder alle sociale tilbud, som kommunerne kan visitere til BEBOERTILFREDSHED Beboernes tilfredshed vil blive målt igen i De regionale socialpsykiatriske bosteder gennemfører i 2013 en tilfredshedsundersøgelse, der vil vise, om tilfredsheden er øget i forhold til 2010.

8 BILAG 1 EVIDENSNIVEAUER 8 Evidensniveau 1 Undersøgelser a) Systematisk review eller metaanalyse af homogene randomiserede kontrollerede forsøg. b) Randomiseret kontrolleret forsøg. c) Absolut effekt. Forklaring Review er en gennemgang af forskningslitteratur, hvor samme behandling/problemstilling har været undersøgt. Metaanalyse er en proces, hvor der anvendes en kvantitativ metode til at opsummere resultaterne fra sammenlignelige undersøgelser. Ved randomiserede undersøgelser trækkes der lod om, hvilke personer der modtager den behandling, der undersøges. Er forsøget dobbelt blindet, ved hverken patient eller behandler, hvem der modtager den aktive medicin. Resultatet af behandlingen sammenlignes altid med en kontrolgruppe. FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING 2 a) Systematisk review af homogene kohortestudier b) Kohortestudie c) Databasestudier Kohortestudie er en undersøgelse over tid, hvor man følger effekten af en behandling hos to grupper patienter. Der dannes to grupper, der er sammenlignelige. Den ene gruppe modtager den behandling, der undersøges, den anden gruppe er kontrolgruppe. Databasestudier er undersøgelser, hvor effekten af en behandling undersøges ved udtræk fra dokumentation i databaser. Undersøgelserne er retrospektive, det vil sige undersøger det, der er sket. 3 a) Systematisk review af case-controlundersøgelser b) Case-control-undersøgelser Case-control-undersøgelser er retrospektive undersøgelser, der sammenligner et bestemt karakteristika ved individer med individer uden disse karakteristika. Metoden bruges ofte til at forudsige udviklingen af livsstilssygdomme. 4 Opgørelser, kasuistikker Kasuistikker er sygehistorier, der beskriver en eller flere patienters behandlingsforløb. Forløbet diskuteres, og der fokuseres på det lærerige i forløbet. 5 Ekspertmeninger uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregler. Patofysiologi er en fysiologisk tilstand, der er i stand til at fremkalde sygdom. 8 Evidensniveauerne er beskrevet i Alkohol - en medicinsk Teknologivurdering udgivet af Sundhedsstyrelsen Definitionen hentet fra manuskriptvejledning i Ugeskrift for læger 14 15

9 Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg København Ø Tlf: Grafisk design: Koncern Kommunikation, Grafik & TV Foto: Phillip Drago Jørgensen, Lars Gundersen og Tine Juel November 2010 Billederne i strategien med borgere og medarbejdere viser situationer fra hverdagen i Region hovedstadens Psykiatri. Psykiatri Ordre nr: 15199