Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 1 af: 76
|
|
|
- Mathias Asmussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning DettedokumenterikkeenegentligvejledningibrugenafTINspire,menihøjeregraden samlingafnyttigetips.samlingenvilbliveudbyggetitaktmedatjegselvellerandre,der henvendersigtilmig,findereksempler,derkanværetilgavnogglædeforenstørrekreds afbrugere. Tipsogeksemplererikkesystematiseret,menprøvatåbneSidesorterer(ikonnr.2i Dokumentværkstøjslinjen)ogse,omderskulleværenoget,dermatcherdet,dusøger. Jegvilforsøgeatholdetipsogeksemplernogenlundesamletiemner,såmanikkeskal ledevilkårligtiheledokumentet.eksempelviserstatistik-tipsholdtsamlet. Seogsåindholdsfortegnelsen. Egentligevejledningerogandetmaterialekanfindesher: LeifThy Indledning 1.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 1 af: 76
2 Indholdsfortegnelse -Generelt -Beregninger.Grafregner -Beregninger.Noter -Ligninger.Anvendelseafsolveoggrafiskløsning -Toligningermedtoubekendte -Differentialligninger -Regression -Grafer -Polynomierogskydeelementer -Vinkelmål -Stamfunktioner -Arealberegninger -Deskriptivstatistik.Ikke-grupperedeobservationer -Deskriptivstatistik.Grupperedeobservationer -χ²-test.gof(goodnessoffit) -χ²-test.testforuafhængighed -Normalfordeling -Regningmedenheder Indholdsfortegnelse 2.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 2 af: 76
3 Generelt Indstillingafvinkelmål,antaldecimalermm.foretagesvedatvælgeFiler>Indstillinger> Dokumentindstillinger... kanmanmedfordelvælgeatbrugegradersomstandardogsåigrafer,mensmanmå overveje,omdeterhensigtsmæssigtpåa-niveau. Manskalherisærværeopmærksompå,atNspiresomstandardbrugergradersom vinkelmåligeometri-applikationenogradianerigraf-applikationen.påb-ogc-niveau Hversidekanopdelesi1-4felterindeholdendeforskelligeapplikationer(værksteder). KlikSidelayout,ogvælg.Enoprettetapplikationkanslettesigenvedaktivereden,taste Ctrlk("flasher")ogbrugeDel-knappenpåtastaturet.Enlisteoverapplikationervises automatisk,nårmanopretterennyopgave.klikpådeenkeltekategorierforatse,hvilke værktøjer,deindeholder. somdufinderidokumentværktøjslinjen(venstresidepanel).klikpåenkeltekategorier foratse,hvilkeværktøjerdehverisærindeholder.denvigtigsteafdeandrefirefanerherer Tilhverapplikationerderknyttetenrækkerforskellgeværktøjer,somafhængerafden Hjælpeprogrammer,hvordublandtandetfinderuundværligeMatematikskabelonerog valgteapplikation.enoversigtoverværktøjernekansesunderfanendokumentværktøjer, Tegn. Hvertenkeltdokumentkanindeholdeenlangrækkeopgaver,oghveropgavekan indeholdefleresider.klikindsætogvælg. Knappenvarviserihverenkeltopgaveenoversigtoverhvilkevariable,dererdefinereti opgaven. Medfotoknappentagesetsnapshotafdetaktivevindue.Kanefterfølgendekopieresindi ettekstdokument.ena4-sidekanindeholdetosnapshot.kanbrugesiforbindelsemed udskrift,menpaspå!hvisf.eks.noteværkstedetindeholdermeretekst,endderkanvisesi vinduet,kommerdenskjultedelikkemed.kanløsesvedændrestørrelsenafdeåbne værkstederelleropretteennysideiopgavenogkopieredenskjultedelindpådennye side. Udskrift:SeovenforellervælgFiler>Udskriv...>PrintWhat:>PrintAll.Herved udskriveshvertværkstedpåensideforsig,ogaltkommermed. Deterogsåiprintmenuen,manangiverdokumentinformation,f.eks.oprettersidehoved medegetnavn,klasseosv.:sætfluebenitilføjoverskriftogklikpåknappenredigertitel ḊennokvigtigstetastaturknaperESC-knappen.Brugden,hvisduviludafnoget,duikke rigtigved,hvader. Generelt 3.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 3 af: 76
4 Beregninger.Grafregner Hvisderskallavesenhurtigrækkeberegninger,derikkekræverenforbindendetekst, gøresdettenemmestiværkstedetgrafregner.sehøjrehalvdelafvinduet. Detudtryk,derskaludregnes,indtastesganskeenkelt,evt.vedhjælpaf MatematikskabelonerogafsluttesmedEnter.Samtidigreduceresresultatet.Vedatbruge kommandoenexpand,kanparenteserregnesud(sef.eks.linje5,6tilhøjre). NårmanhartastetEnter,kanmanikkegåtilbageogretteiudtrykket.Hvisf.eks.7-talleti linje2skullehaveværetet9-tal,pilermanopogmarkererudtrykket,kopiererogsætterind iennyberegning,retter7til9ogtasterenter.prøvselvatrette-6ilinje4til6ogse,hvad dersker. Enforkertberegningslettesigenvedatplaceremarkørenilinjen,højreklikkeogvælge Slet. Beregninger. Grafregner 4.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 4 af: 76
5 2+3 2 x+3+5 x-7 2 x+3+5 x-9 7 x-4 7 x-6 5 solve3 x-6=9,x a+2 b2-a+2 b a-2 b 4 a+2 b b x=5 expand4 a+2 b b 13x2+2x d 4 a b+8 b Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 5 af: 76
6 HvismanskalbrugeenudregningfraGrafregneriNoter,kandenkopieresfradetene værkstedtildetandet,såmanikkebehøveratskriveheleudtrykketéngangtil.nedenforer dettegjortmedlinje2fragrafregner. 2 x+3+5 x-7 7. x Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 6 af: 76
7 Beregninger.Noter BeregningerkanogsåudføresiapplikationenNoter.Dettevilmantypiskgøre,hvisdet drejersigomenafleveringsopgave,hvorudregningerskalknyttessammenviaen udføres: 2 a+3+4 b-3 a-5 forbindendetekst.dettekangørespåtoforskelligemåder: 1:ÅbnenmatematikboksvedattasteCtrlM.Derefterskrivesdenudregning,derskal 2:Førstskrivesdetudtryk,derskaludregnes/reduceres:2x-5-7x+8.Dereftermarkeres HvismanbrugerMatematikskabeloner,åbnesautomatiskenmatematikboks. 5. a+4. b-2.. udtrykketogmantasterigenctrlmefterfulgtafenter:2 x-5-7 x x Beregninger. Noter 5.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 7 af: 76
8 Ligninger Løsningafligningerskervedbrugafkommandoensolveellervedgrafiskløsning.Førstet pareksemplerpåløsningafførste-ogandengradsligningervedhjælpafsolve. solve2 x-5=7,x Lægmærketil,atmanindeiparentesenførstskriverdenligning,derskalløses,derefteret kommaogslutterafmedatangivedenubekendte,idettetilfældex. solve2 x2-3 x-5=0,x x=6. Hvismanikkekanhuske,hvilkenkommandomanskalbruge,kanmanklikkepå 6:Beregn..ovenforiværktøjslinjenogvælger3:Algebra>1:Løs.Prøvselv. x= 1. or x=2.5 Prøvogsånogleafdeandremulighederaf,somfindesunder6:Beregn.. Ligninger 6.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 8 af: 76
9 Grafiskløsningafligninger. Førstetsimpelteksempel.Vivilløseligningen 2x-3=-x+9 Detosiderafligningenkanopfattessomudtrykkeneforhversinrettelinje: y=2x-3ogy=-x+9 Linjerneindtegnesietkoordinatsystemigrafapplikationen. Ibundenafskærmbilledetåbnesenindtastningslinje,hvorduf.eks.skriver2x-3efter lighedstegnetif1(x)=efterfulgtafenter. Igrafmenulinjenklikkespå2:Vis>6:Visindtastningslinje(ellerklikpå>>nedersttil venstreigrafvinduet). Skriv-x+9efterf2(x)=. Nuerbeggelinjerindtegnetikoordinatsystemet. Klikpå6:Analysergraf>4:Skæringspunkt.Markørenblivertilenhåndderpegerpåen lodretlinjemarkør.kliktilvenstreforskæringspunktet,flytmarkørenoverpådenandenside afskæringspunktetogklikigen. Nuberegnesskæringspunktetskoordinaterogvisesikoordinatsystemet. Eksempel2:Idetandetgrafvindueervist,hvordanligningen ½x+1=x2-x-2 løsesgrafisk. 6.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 9 af: 76
10
11
12 Toligningermedtoubekendte Foratløseetligningssystemskalman,somitilfældetmedenligning,brugekommandoen solve. EksempelLøsligningssystemet 2x+3y=5 3x-4y=-18 Lægmærketil,atmanførstskriverligningernemedteksten"and"imellemdem.Derskal solve2 x+3 y=5 and 3 x-4 y= 18,x,y ogsåværeetmellemrummellemligningerneog"and".derefterskrivermanetkommaog detoubekendte,somindgåriligningssystemet,idekrølledeparenteser(ogsåkaldet "tuborg-parenteser"). NB:Pådensammemådeløsermantre(flereligninger)med3(flereubekendte): solve4 a+2 b+c=1 and 4 a-2 b+c=13 and a+b+c=1,a,b,c To ligninger med to ubekendte 7.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 12 af: 76
13 Differentialligninger ManskalbrugekommandoendeSolve,hvismanskalløseendifferentialligning.Mankan selvskrivedesolveellerfindedeniværkstøjslinjen6:beregn...>4:calculus> D:Differentialligningsløser. Eksempel:Bestemdenfuldstændigeløsningtildifferentialligningeny'=xy Manskriverdifferentialligningenførst,derefterskrivermanetkomma,denvariabel,som desolvey'=x y,x,y funktionenidifferentialligningenafhængeraf,såskrivermanetkommaigenogslutteraf medatskrivebetegnelsenfordenfunktion,somindgåriligningen.idetbetragtede eksempelerdetvigtigtatskrivegangetegnmellemxogypåhøjresideaflighedstegneti differentialligningen.ellersforstårprogrammetxysomenkonstantogangiverenforkert løsning. c5iresultatetbetegnerdenkonstant,somindgåridenfuldstændigeløsningtil differentialligningen. Mankanogsåløseenopgave,hvormanskalfindedenløsning,hvisgrafgårgennemet bestemtpunkt. EksempelBestemdenløsningtildifferentialligningeny'=xy,hvisgrafgårgennempunktet (1,-e). Dennegangskrivermanførstdifferentialligningensammenmeddenbetingelse,som desolvey'=x y and y1= e,x,y løsningenskalopfylde.derskalstå"and"imellemdem.desudenskalmanhuskeatlaveet mellemrummellemdifferentialligningenog"and"ogmellem"and"ogbetingelsen. Differentialligninger 8.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 13 af: 76
14 Regression Inaturvidenskabeligefagogsamfundsfagkommermanofteudforatskulleundersøgeom dererensammenhængmellemtostørrelser,ogigivetfaldomdennesammenhængkan udtrykkesvedhjælpafenligning. Statistik. Hervilvisepå,omdererensammenhængmellemenpersonspulsogiltoptagelse(målti Sammenhørendeværdierafpulsogiltoptagelseindtastesiregnearketmedpulseni litero2pr.minut).tildetteskalvibrugeværktøjernelisterogregnearksamtdataog kolonneaogiltoptagelseikolonneb.dobbeltklikkestilhøjreforhhv.aogb,kanvigive kolonnerne/listernenavne. IDataogStatistikværktøjetvælgespulssomvariabelpå1.aksen(denvandrette)og iltoptagelsesomvariabelpå2.aksen(denlodrette).detilhørendepunkterindtegnesnui koordinatsystemet(sefigurtilhøjre).viser,atpunkternemedenvistilnærmelseliggerpå enretlinje,ogvivilgernehaveprogrammettilatbestemmeligningenfordennelinje.dette gøresvediværktøjslinjenatvælge: 4:Analyser>6:Regression>1:Vislineær. Viser,atresultatetbliver y=0,0305 x-1,57 hvorxstårforpulsenogyforiltoptagelsen. 4:Statistik>1:Stat-beregninger>3:Lineærregression. Dervedfremkommerendialogboks,hvormaniX-listeskalvælgepulsogiY-listeskal Foratfindeforklaringsgradenr2skalvitilbagetilregnearketogvælge: vælgeiltoptagelse. Iregnearketfremkommernuenlangrækkestatistiskedeskriptorer,hvormanudover hældningskoefficientogskæringmed2.aksenkanaflæseforklaringsgradentil0, andrenavne,f.eks.ilt,manmanskalundgåatbrugesammenavnsomy-listen.idette Idialogboksenkanmanogsåangivenavnetpådenfunktion,somresultatetskalgemmesi. Nårmanstarterennyopgaveerdettenavnsomudgangspunktf1,menmankanvælge tilfældemåmanaltsåikkebrugeiltoptagelsesomnavntilfunktionen,selvomdetkunne væreoplagt. f1x Herefterkanmanbrugefunktionentilvidereberegninger: -Indsættelseaftal(iltoptagelsevedenpulspå110): -Forskrift: x-1.57 Regression 9.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 14 af: 76
15 -Indsættelseaftal(iltoptagelsevedenpulspå110): f1110 -Løseligning(bestemmepulsvedeniltoptagelsepå2L/min) solvef1x=2,x x= Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 15 af: 76
16 Apuls Biltoptagelse C D 0.75 Titel RegEqn mbr² 3.4 rresid E=LinRegMx('puls,'iltoptagelse,1 F Lineær regres ): CopyVar Stat. m*x+b {0.135, 0.12, Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 16 af: 76
17 iltoptagelse puls Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 17 af: 76
18 Grafer Funktionerdefineresvedatbenytteettildelingslighedstegn,:= fx:=x3-3 x2+x-1 GrafentegnesvedatåbneværktøjetTilføjgrafer.Herbetegnesdeforskelligefunktioner medf1,f2osv. Udført Somf1(x)vælgesf(x)oggrafentegnesautomatisk.Koordinatsystemetkanflyttesrundti vinduetvedatklikkeogtrække. Mankanzoomevedatpegepåenakse,klikkeogtrække.Dervedændresbeggeakser. Hvismankunvilændredeneneafakserne,skalmanholdeShift-tastennede,mensder trækkes. Koordinatsættettiletpunktpågrafenkanfindesvedatvælge7:Punkteroglinjer> 2:Punktpå...,klikkepågrafenogderefterafsætteetpunkt.HuskattasteESCforat forladedennemenu.punktetskoordinatervises. Nukanmantrækkepunktetrundtpågrafenogf.eks.findeetlokaltmaksimum(træki punktetindtilmaksimummarkeres).ieksempletaflæsesmaksimumstedtil0,1835og maksimumværditil-0,9113. medmusenmarkereetområdeomkringskæringspunktet.skæringspunktetskoordinater Prøvselvpåtilsvarendemådeatfindeminimumstedogminimumværdi. vises. Grafensskæringspunktmed1.aksenkanfindesvedatvælge6:Analysergraf>1:Nulog ogfindskæringspunkternemellemgraferneforf(x)ogg(x). Skæringmellemgrafer Tegngrafenforfunktionengx:=x-5 Udført Grafer 10.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 18 af: 76
19
20 Polynomieroganvendelseafskydeelementer Vivilnøjesmedatsepåandengradspolynomierogderesgrafer. Grafernesbeliggenhedafhængerafværdienafkonstanternea,bogciforskriften. fx:=a x2+b x+c OBS!Hererdetvigtigtatindtastegangetegnenemellemaogx2samtmellembogx. EllersopfatterNspireaxsomnavnetpåénvariabelogbxsomnavnetpåenanden Udført variabel. Opretetgrafvindueogvælgimenulinjenfølgende: 1:Handlinger>A:Indsætskydeelement. Nuindsættesenboksmedetskydeelement.Variablenv1ermarkeret.Tasta,sådetbliver etskydeelementforkonstantenaiforskriftenforf.højreklikpåboksenogvælg 1:Indstillinger.SætMinimumogMaksimumtil-5og5ogSteplængdetil1.KlikOK. Gentagovenstående,såderogsåindsættesskydeelementertilbogc. Åbnindtastningslinjenibundenafgrafvinduetogtastf(x)efterf1(x)=. Nutegnesgrafenforf(x)svarendetilværdierneafa,bogciskydeelementerne. Tagfatiskyderenideforskelligeskydeelementer,trækogse,hvadderskermedgrafen. Animeringafgrafen Vedathøjreklikkepåetskydeelementogvælge3:Animer,kanmananimeregrafen. PRØV! Manfårnokmestudafatanimereétskydeelementadgangen,menalleelementerkan faktiskanimeressamtidig. Prøvatændresteplængdenforf.eks.atil0,5ogforbtil0,2. Polynomier og skydeelementer 11.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 20 af: 76
21
22 Vinkelmål Hvismanietdokumentarbejdermedtoforskelligeopgavermedforskelligevinkelmål,skal mandeaktiveregenberegningafformleridenførsteopgave,indenmanskiftertildetandet vinkelmålidenandenopgave. Ændringafvinkelmål(ogenmasseandreindstillinger)skervedatvælge: Filer>Indstillinger>Dokumentindstillinger... ogforetagedeønskedeændringeridialogboksen. Eksempel: Opgave1:Trigonometriopgave.Vinklerigrader.Check,atprogrammetregnerigrader. solvesinv=0.3,v 0 v 180 Opgave2:Funktionsopgave,hvorvinklerneregnesiradianer. Idenneopgaveskalvinkelmåletaltsåændresiforholdtilopgave1.Hvismanudenvidere v= or v= gørdet,genberegnesresultatetiopgave1ogvinklerneangivesiradianer.foratundgå detteskalmandeaktiveregenberegningiderelevanteformleriopgave1.detgøresvedat højreklikkepåformlen,vælge7.handlinger>4.deaktiver.dervedmalesformlengråforat markere,atdenerdeaktiveret. Vinkelmål 12.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 22 af: 76
23 Stamfunktioner Givetfunktionenfx:=x2+x-3 Vivilførstbestemmesamtligestamfunktionertilf: KlikpåfanenHjælpeprogrammer(nedersttilvenstre)ogvælgMatematikskabeloner Udført (dobbeltklikpåikonetforubestemtintegral). sfx:= x33+x22-3 x+k fxd+k x Udført Enandenmådeatfåkonstantenmedervedatbrugekommandoenintegral(f(x),x,k)iden mat-boks,hvormandefinererstamfunktionen. Vivilnubestemmeogtegnegrafenfordenstamfunktion,hvisgrafgårgennempunktet (1,3): solvesf1=3,k ForattegnegrafenforstamfunktionenskalNspirekendek.Dettegøresvedatdefinerek. Menindenskalvideaktivereberegningideto k= Stamfunktioner 13.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 23 af: 76
24
25 formlerovenfor(højreklikpåformlen,vælg7.handlinger>4.deaktiver). k:=316 sfx x3+0.5 x2-3. x Hvisikkevideaktivererberegning,indsættesværdienforkidenævnteformler Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 25 af: 76
26 Arealberegninger Givetfunktionen gx:= x2+6 x-1 Iførsteomgangskalvifindearealetundergrafenforgiintervallet[1;4].Grafentegnesog detkonstateres,atfunktionenerpositividetrelevanteinterval. Udført KlikpåHjælpeprogrammer>Matematikskabelonerogfinddetrigtigeintegralsymbol: 14 Anvendelseafgrafværkstedet: gxd x 21. Klik:6:Analysergraf>7:Integral. Klikpådenrelevantegraf(hvisdererflere)>tast"("efterfulgtafx-værdienfornedre grænse,tastenter>flytmarkørentilhøjrefornedregrænse>tast"("efterfulgtaf x-værdienforøvregrænse,tastenter.arealetbliversåberegnetogskrivesunder grafen. Hvisderskalændresfarvepåpunktmængden,pegesmedmusenpåénafdelodrette linjer,dermarkerergrænserneforpunktmængden(viserintegrale),højreklik,vælgb:farve >2:Udfyldningsfarve. Arealafpunktmængdemellemgrafenfortofunktioner: fx:=x2-4 x+7 Vitilføjerfølgendefunktion: Førstfindesgrænserneforintegraletvedatløseligningenf(x)=g(x): solvefx=gx,x Udført Dettekanogsågøresigrafværkstedetvedatvælge:6:Analyser>4:Skæringspunkt. Arealetafpunktmængdenfindesnuvedatintegrereforskellenmellemdetofunktioner: x=1. x=4. 14 HUSK:Denstørsteaffunktionerneførst! gx-fxd x 9. Anvendelseafgrafværkstedet: Integraletaffidetrelevanteintervalbestemmespåsammemådesomiførstedel,ogde tointegralertrækkesfrahinanden. Arealberegninger 14.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 26 af: 76
27
28
29 Deskriptivstatistik. Ikke-grupperedeobservationer. Karaktersætietikke-angivetfagforenikke-navngivetklasse: 10,7,7,7,02,10,4,4,4,7,7,02,7,4,7,7,00,7,4,7,7,10,10,12,10,7,4,4,10,7,02 Statistiskedeskriptorer: -observationssættetsstørrelse,n:antalobservationerialt. -typetal:hyppigstforekommendeobservation. -hyppighed:hvormangegangedenenkelteobservationforekommer(nspire:frequency) -frekvens:hyppigheddivideretmedobservationssættetsstørrelse -kumuleretfrekvens:sumaffrekvenser -middeltal:sumafalleobservationerdivideretmedobservationssættetsstørrelse -kvartilsæt:nedrekvartil,median,øvrekvartil.flereforskelligmåderatfastlæggedettepå Hvismanbrugerdetoprindeligedatasætvælges: Nspirekanlaveallestatistikberegningerpåéngang. 4:Statis... 1:Stat-beregning Statistikmedénvariabel. Iboksen,derdukkeropvælgesAntallister:1ogderefterunderX1-liste:denliste,der menyderligereunderfrekvenslistevælgedenliste,derindeholderhyppighederne. indeholderobservationerne.afslutmedok. Hvismanbrugerobservationermedhyppighederskalmangøredetsammesomovenfor, Grafiskpræsentationafdatasæt: -prikdiagram(pinde-ellerstolpediagram)overhyppighederellerfrekvenser -boksplot -trappediagrammedkumuleredefrekvenser Hvismanvilanvendedetoprindeligedatasæt,vælgesdetteblotsomuafhængigvariabel. VælgIndsæt NysideogåbnDataogStatistik-applikationen. Deskriptiv statistik. Ikke-grupperede observationer 15.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 29 af: 76
30 Hvismanvilanvendedetoprindeligedatasæt,vælgesdetteblotsomuafhængigvariabel. Dertegnessomstandardetprikdiagram.Vedathøjreklikkeidiagrammetkanandre præsentationstypervælges. Mankanogsåanvendehyppighedernesammenmeddeoptalteobservationerfradet (X:obs2;Y:hyppiregnearket)idenmenu,derdukkerop.Hvisensøjledækkeroverflere oprindeligedatasæt.fremgangsmåde: observationer,skalmanjusteresøjlebredden.dettegøresvedathøjreklikkeidiagrammet vælgesøjleindstillingerogændrerelevanteindstillingerforsøjlestartogsøjlebredde.i Vælg2.Plotegenskaber TilføjeX-variabelmedhyppighedogvælgderelevantelister detvisteeksempelersøjlestartsattil-0,1ogbreddetil0,2. Prøvogsåathøjreklikkeogvælgandremåderatpræsenteredatasættetpå Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 30 af: 76
31 Aobs1 B Cobs2 10. Antal: 7. Mindste Største 0. Middeltal _ Dhypp 0. =frequency(obs1,obs2) Efrekve Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 31 af: 76
32 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 32 af: 76
33 Fkum_fr G H Titel =OneVar('obs1,1): I CopyVar Stat., J Σx Statistik Stat med é Σx² sx σx := s ₁x nminx σ x Q₁X 0. MedianX 4. Q₃X MaxX 7. SSX := Σ(x- ) Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 33 af: 76
34 15.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 34 af: 76
35 obs Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 35 af: 76
36 hyp obs Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 36 af: 76
37 hyp obs Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 37 af: 76
38 obs Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 38 af: 76
39 Deskriptivstatistik. Grupperedeobservationer Læsetest:Hvorlangtid(måltisekunder)tagerdetatlæseenkorttekst.18personer. 15,3-17,9-16,2-13,1-14,7-11,2-13,4-12,4-16,5-15,8-11,8-14,6-13,5-11,7-15,7-15,1-17,5-13,0 Statistiskedeskriptorer: -observationssættetsstørrelse,n:antalobservationerialt. -observationsintervaller -intervalhyppighed:hvormangeobservationer,dererihvertenkeltinterval(nspire: frequency) -intervalfrekvens:intervalhyppigheddivideretmedobservationssættetsstørrelse -kumuleretfrekvens:sumafintervalfrekvenser -middeltal:sumafalleobservationerdivideretmedobservationssættetsstørrelse,hvis mankenderalleobservationer(hvisobservationssætteternavngivetobs1somi regnearket,kanmanbrugekommandoenmean:meanobs1 afprodukterneafintervalmidtpunktogintervalfrekvensforalleintervaller(herkanmean ogsåbruges,mensyntaksenerenlidtanden:meanint_midt,int_frekv toberegningerikkegiverheltdetsammeresultat,skyldesdetatdetandetresultateren ).Ellers:summen tilnærmetberegning,dertagerudgangspunkti,atalleobservationerietintervalerplacereti intervalmidtpunktet.detvilkunsjældentværetilfældet,menhvismanikkekenderdet Nårde oprindeligeobservationssæt,erdetdetbedstebudpåenmiddelværdi.iregnearketer denneberegningillustreretikolonnei. -kvartilsæt:nedrekvartil,median,øvrekvartil.flereforskelligmåderatfastlæggedettepå. Sef.eks.nedenforunderSumkurve. Grafiskpræsentationafdatasæt: -histogram:rektangleroverhvertobservationsintervalmedetarealsvarendetil intervalfrekvensen -boksplot -sumkurve:sammenhørendeværdierafhøjreintervalendepunktogkumuleretfrekvensfor hvertinterval,forbundetmedlinjestykker. Deskriptiv statistik. Grupperede observationer 16.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 39 af: 76
40 Frekvensogkumuleretfrekvenskanselvfølgeligberegnespåsædvanligvis,menherer brugtlisteoperationer(klikiformelfelterneforatsesyntaksen). nemmesteerfølgende: ÅbnDataogStatistik,vælglisternehøjre(til1.aksen)ogkum_fr(til2.aksen),højreklikog Sumkurvenmedefterfølgendebestemmelseafkvartilsætkanlavespåfleremåder,mendet vælgforbindpunkter.dereftervælgesanalyser Plotfunktion(vandrettelinjer gennem0.25,0.50og0.75) Analyser Grafsporing.Seeksempelnæsteside). Kvartilsættetaflæsestil: Nedre:12,7 Median:14,5 Øvre: Boksplot: 15,9 Herefterindlæsesmin,maks,kvartilsætienliste(hermednavnetkvartilsæt).Dererdog denfinte,atmedianenskalindlæsestogangeefterhinandenforatboksplottettegnes korrekt.hereftertegnesboksplottetpåsammemådesomunderikke-grupperede observationer(metode1). Histogram: Nspirekankunlavehistogrammernåralleintervallerharsammebredde. Fremgangsmådenerfølgende: ÅbnDataogStatistik klik2:plotegenskaber Tilføj5:X-variabelogvælgvenstre. Klikigen2:Plotegenskaber Tilføj9:Y-værdilisteogvælgintervalfrekvensernesom Y-værdier(idetforeliggendetilfælde:int_frekv)......ellerlidthurtigere: VælgX-variabelpåsædvanligvisvedatklikkei"valgområdet"underaksen.Højreklik derefterpå"valgområdet"tilvenstrefory-aksenogvælgy-værdilisteogvælg intervalfrekvensersomy-værdier. Nårhistogrammetertegnet,højreklikkesogdervælgesSøjleindstillinger.Iden dialogboksderdukkeropindtastesdenintervalbredde,derbruges,ogundersøjlestart vælgesdetførstevenstreintervalendepunkt Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 40 af: 76
41 Hvisman-somidetforeliggendetilfælde-kenderalleoprindeligedata,kanmanlave histogrammetpåenlidtandenmåde.manvælgerblotobservationssættet-herobs1- somvariabel.detresultererietprikdiagramogvedathøjreklikke,kanmanlave prikdiagrammetomtilethistogram.idennesituationkanmanyderligerevælge,hvilken enhedmanvilhavepå2.aksen.omdetskalværeantal,(interval)frekvensellerdensitet. Detteerillustreretside5idetteafsnit Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 41 af: 76
42 Aobs1 B Cvenstre Dhøjre Antal: Mindste: Største: Middel: _ Eint_hypp =frequency(obs1,højre) Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 42 af: 76
43 Fint_fre ='int_hypp/(sum('int_hypp)) Gkum_f =cumulativesum('int_frekv) Hint_m I Middel: J 16.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 43 af: 76
44 2.4 Sumkurve kum_frekv ( , 0.75) ( , 0.5) ( , 0.25) højre Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 44 af: 76
45 Akvartil B C D E Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 45 af: 76
46 Boksplot kvartilsæt Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 46 af: 76
47 int_frekv venstre Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 47 af: 76
48 Tæthed/Areal obs Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 48 af: 76
49 Normalfordeling Iregnearketnæstesideerindtastetetdatasætmedbrudstyrkeikgfor50garnprøver(GG, B2,øvelse558). ViladerNspirelavestatistikpåobservationssættet(jf.Ikke-grupperedeobservationer)og fårbl.a.: Middelværdi:stat1. Spredning:stat1.sx Detfuldstændigeresultatafstatistikkenkansesiregnearket.Hererobservationerne inddeltiintervalleraflængde0,25.intervalhyppighed,-frekvensogkumuleretfrekvenser bestemt.deterheltbevidst,atdetsidsteintervalindeholdendeenenkeltobservationer udeladt,idetdetteerudenbetydningforvurderingenaf,hvorvidtobservationssætteter normalfordelt(jf.indtegningpånormalfordelingspapir). Histogramogsumkurve(seside3)antyder,atobservationerneernormalfordelte. Dettekanvurderespåtoforskelligemåder,afhængigafselvedatasættet: 1.Hvisdetoprindeligedatasæt(enkeltobservationerne)erkendte,kanmanbrugeet normalfordelingsplot. 2.Hvisdatasættetalleredeergrupperetanvendeshøjreintervalendepunktersammenmed kumuleredefrekvenser. Førstlidtteori: HvisenstokastiskvariabelXernormalfordeltmedmiddelværdiµogspredningσ(skrives kortsom:xernormalfordeltn(µ,σ)),såvilenstokastiskvariabelydefineretved:y=x-µ værenormalfordeltn(0,1).normalfordelingenfordennestokastiskevariablekaldes standardnormalfordelingen,ogallespørgsmålvedrørendeberegningerafsandsynligheder forxkanomformulerestilberegningervedrørendey(jf.f.eks.hanssloth: σ Højniveaumatematik2,TRIP1999,side ). ad.1)åbndataogstatistikpåennyside(seside4)ogvælgobs(x-værdierneforden stokastiskevariablex)på1.aksen,højreklikidiagrammetogvælg3:normalfordlingsplot. Nuindtegnesenlinjemedligningeny=x-µ spredningen(idettetilfældeµ=2,299ogσ=0,410929ioverensstemmelsemedresultaterne øverstpådenneside).datapunkterfordenobserveredestokastiskevariablexindtegnes σhvorvikanaflæsemiddelværdienog også,ogjotætterepålinjenpunkterneligger,jobedreerobservationssættetnormalfordelt Normalfordeling 17.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 49 af: 76
50 (hvordan2.koordinatentildatapunkterneerfastlagteriskrivendestunduklartformig,så hvisandrekanfindeenforklaring,viljegmegetgerneseden). ad.2)idettetilfælderegnerviførstbaglænsfradekumuleredefrekvensertil standardnormalfordelingen.dettegøresmedlistefunktioneninvnorm,somtilde kumuleredefrekvenserberegnerdetilhørendey-værdierfordenstandardnormalfordelte stokastiskevariabley.dettegøresikolonneiiregnearket(listenernavngivetstandardi regnearket). Derlavesnulineærregressionpålisternestandardoghøjreidennævnterækkefølge, altsåmedstandardsomx-variabeloghøjresomy-variabel,idetenomskrivningaf y=x-µ sammenhørendeværdieraf(standard,højre)sammenmedregressionsligningen(somher kaldesforventet): σgiverx=σ y+µ.endeligåbnesdataogstatistikpåennysideogderindtegnes Iregressionsresultatetaflæsesforklaringsgradentilr²=0,9938ogsammenmedpunkternes beliggenhediforholdtilnormalfordelingsmodellenkanvikonkludere,atdetoprindelige forventetx datasætmedrigtiggodtilnærmelseernormalfordeltmedmiddelværdienµ=2,31og spredningenσ=0,42. Enandenogmåskemereforståeligmetodeerateksperimenteresigfremtilmiddelværdi ogspredning.udfrasumkurvengættespåentilnærmetværdiformiddelværdiog spredning(husk,atforennormalfordelingermiddelværdienligmedmedianen).derefter indsættestoskydeelementermedmiddelværdiogspredningsomparametre.herefter plottesfordelingsfunktionenfordenførstetilnærmedenormalfordeling.dennehar syntaksen:normcdf(-,x,µ,σ)(brugmogssombetegnelserformiddelværdiog spredning).herefterbrugesskydeelementernetilførstatvarieremiddelværdienogtilsidst spredningen,indtildererbedstmuligoverensstemmelsemellemsumkurvenoggrafenfor fordelingsfunktionen.detkanundervejsblivenødvendigtatændreindstillingeri skydeelementerneforatopnådenstørstmuligepræcision.endeligaflæsesmiddelværdiog spredningsomdeaktuelleværdieriskydeelementerne.fremgangsmådenerillustreretside 3idetteafsnit. Kilder: HansSloth:Højniveaumatematik2,TRIP1999 KnudNissen:TI-84familien.Introduktionogeksempler,TexasInstruments2004 FlemmingClausenm.fl.:GyldendalsGymnasiematematik,ArbejdsbogB Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 50 af: 76
51 Aobs B C Titel =OneVar('obs,1): Dvenstre CopyVar Stat., Ehøjre 1.63 Σx Statistik med Stat é Σx² 1.73sx s ₁x σx := σ x nMinX Q₁X MedianX 1.99Q₃X _ MaxX SSX := Σ(x- ) Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 51 af: 76
52 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 52 af: 76
53 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 53 af: 76
54 Fint_hypp =frequency(obs,højre) Gint_fre Hkum_f =invnorm(kum_frekv) Istanda J Titel RegEqn mbr² rResid Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 54 af: 76
55 17.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 55 af: 76
56 17.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 56 af: 76
57 K =LinRegMx('standard,'højre,1 L ): M CopyVar Stat.RegEqn,'forventet: N O Lineær regres CopyVar Stat., Stat2. m*x+b { Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 57 af: 76
58 17.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 58 af: 76
59 17.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 59 af: 76
60 int_hyp Histogram venstre Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 60 af: 76
61 kum_frekv Sumkurve m= s= brudstyrke højre Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 61 af: 76
62 8 Normalfordelingsplot 6 Forventet z obs Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 62 af: 76
63 højre standard Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 63 af: 76
64 χ²-test."goodnessoffit"ellergof. Omtalesogsåsomstatistisktestforfordelingafenstikprøve. GOFdrejersigomsammenligningafdatamedenpåforhåndkendtfordeling. Hervilmetodenblivebeskrevetmedudgangspunkti DanmarksStatistiksopgørelseafindkomstfordelingenår2007fordanskereover15år, somviserfølgendebillede: Indkomstfordelingenerindtastetiregnearketnæsteside. % af befolkning i 1000 kr0;5050;100100;150150;200200;300300;400400;500500; A-kolonnenviserindkomstkategorierne(skalindtastesmedanførselstegnforatopfattes somtekststrengeogikkeformler). B-kolonnenviserdeforventedehyppighederienstikprøvepå1000personersomdevilse udpåbaggrundafopgørelsenfradanmarksstatistik. C-kolonnenviserresultatetafenstikprøvepå1000personer,hvormaniforbindelsemed enundersøgelseafkendskabtiletdyrtfladskærmsproduktogsåharspurgtom indkomstforholdenefordeltagerneistikprøven. Hypotesen,vivilteste,erfølgende: H₀:Indkomstfordelingenerdensammeistikprøvensomindkomstfordelingeni populationen. Førstskalviberegneχ²-teststørrelsen(somoftebetegnesmedq): q=σobserveret Dettegørespåfølgendemåde,idetvibenytterlistebetegnelserneiregnearket: forventet antal - forventet antal antal2 q=sumobs_hypp-forv_hypp2 Dernæstskalvivælge,hvilketsignifikansniveauviviltestepå.Hervælges1%, q= Derertomåder,hvorpåmankankommefremtilenkonklusion: 1)Bestemmelseafdenkritiskeq-værdi,qk,svarendetilsignifikansniveauetog efterfølgendesammenligningafstikprøvensq-værdimeddenkritiskeværdi.denkritiske arealetundergrafenforχ²-fordelingeniintervallet[qk; [erligmed0,01(segrafside3i værdierfastlagtudfraetkravom,atderskalvære1%'ssandsynlighed (signifikansniveauet)foratfindeenteststørrelseiintervallet[qk; [.Detbetydersamtidig,at Chi2-test. GOF 18.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 64 af: 76
65 detteafsnit;markeretmedgult). Hvisstikprøvensq-værdierstørreenddenkritiskeværdi,forkastesnulhypotesen. 2)Bestemmelseafteststørrelsenforstikprøvenogdentilhørendep-værdi.Hvisp-værdien ermindreendsignifikansniveauet,forkastesnulhypotesen. ad.1)denkritiskeq-værdisvarendetilsignifikansniveauetberegnesvedhjælpafden omvendteχ²-fordelingmed7frihedsgrader. Grundentilatviskalanvendedenχ²-fordeling,derhar7frihedsgrader,er,atderer8 indkomstkategorier,ogiengof-testerantalletaffrihedsgraderaltidligmeddetteantal minus1. qk=invχ²0.99,7 Grundentilatderskalstå0,99ikommandoenovenforer,atdenanvendtekommando "regnerbaglæns"fraarealet(markeretmedblåt,side3)undergrafeniintervallet[0;qk]tilq k. ad.2)p-værdienforteststørrelsenberegnes: p=χ²cdf33.88,,7 Dvs.sandsynlighedenforatfåenstikprøve-teststørrelsepå33,88ellerderoverer 0,0018%ogdermedlangtunderdetvalgtesignifikansniveau.Vivælgerderforatforkaste p= =0,0018% nulhypotesen.iberegningenovenforstårχ²cdf(0,33.88,7)fordenkumulerede sandsynlighedforq-værdien33,88vedenfrihedsgradpå7. Denhurtigstemådeatbestemmeteststørrelseogp-værdipå,eratbenytteden indbyggedefunktionχ²gof: obs_hypp,forv_hypp,7 Udført stat.results " PVal "" Titel df χ² " " χ² GOF 7. " Endeligkanspørgsmåletom,hvorvidtnulhypotesenskalforkastesellerej,løsesveden " CompList" "{...}" simuleringafnulhypotesen.fremgangsmådenidennemetodeerlidtforomfattendetil nærværendedokument,ogderhenvisestildokumentetgof-simulering,somkanfindes pålectio:dokumenter>egnegrupper>alle>vejledninger>nspire Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 65 af: 76
66 Akat_indkomst 0;50 50; ; ; ; ; ; ;inf Bforv_hypp Cobs_hypp D Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 66 af: 76
67
68 χ²-test.testforuafhængighed Omtalesogsåsomstatistisktestforuafhængighedmellemtoinddelingskriterer. Hergennemgås,hvordaneksempletiBjørnGrønskursusmaterialekanbehandlesiNspire. Eksempletdrejersigomkvindersogmændstøjforbrug: køn\forbrug< kvinder mænd kr/måned kr/månedi alt Grafiskillustration. I alt SkemaetovenforindtastesiListerogRegneark,idetderdogbyttesompårækkerogsøjler, ogforbrug,kvinderogmændgivesliste/variabelnavne(forbekvemmelighedensskyld kaldesforbrugskategorierneforhhv.lavtoghøjt.senæsteside). ItoDataogStatistikapplikationertegnesdereftercirkeldiagrammerforhhv.kvindersog mændsforbrug. Anvendkat_forbrugsomuafhængigvariabel,højreklikogvælgCirkeldiagram.Højreklik derefterpå2.aksen,vælgtilføjy-værdilisteogvælghhv.kvinderogmændideto vinduer. Nuvisesforbrugetforkvinderogmændrelativtogviser,atfleremændendkvinderharet højtforbrug. Testforuafhængighed: Skemaetovenforindtastesietnytregneark(OBSERVERET,side3).Skemaetkopieresto Viopstillernulhypotesen gange.iskemanr.2beregnesdeforventedeværdier(se"kursusmateriale",side6)ogi H₀:Dereruafhængighedmellemforbrugogkøn. skemanr.3beregnesdeenkeltekategoriersbidragtilteststørrelsenq("kursusmaterielet", s.8.i"kursusmateriale"betegnesteststørrelsenqblotmedχ²). FORVENTEDE:IcelleB9indtastesfølgendeformel:=B$5 tilrestenafcellerneidenindredelafskemaetvedattrækketilhøjreogderefterned.såer deforventedeværdierberegnet.dollartegnenesikrer,atderelevanterækker,kolonnerog $D$5 $D3.Denneformelkopieres cellererlåstevedkopieringenafformlen. B3-B92 Chi2-test. Test for uafhængighed 19.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 68 af: 76
69 TESTSTØRRELSE:IcelleB15indtastesfølgendeformel:B3-B92 formelindtastesic15.beggeformlertrækkesned.tilsidstsummeressøjlerogrækker(i alt:).inederstehøjrehjørne(detgulefelt)findervinuteststørrelsenq=4,77. B3.Entilsvarende DerertomåderattesteH₀på(ligesomvedχ²-test,GOF.Seforrigeafsnit): Enten: 1)bestemmervidenkritisketeststørrelseqkudfradetvalgtesignifikansniveau(SN=1% eller: ellersn=5%)ogforkasterhypotesen,hvisq>qk 2)bestemmervip-værdienfordatamaterialetudfrateststørrelsenogforkasterhypotesen, hvisp<sn. RenttekniskerdetheltsammemetodesomiGOF,blotmeddenlilleændringatviskal brugeχ²-fordelingenmed1frihedsgrad. Identeoretiskestatistikkanmanvise,atdergenereltgælder,atnårmanlaverχ²-testpå krydstabeller,såerantalletaffrihedsgraderligmed(antalrækker-1) (antalkolonner-1). ad.1): SN=5%:qk=invχ²0.95,1 SN=1%:qk=invχ²0.99, Herafservi,athypotesenmåforkastespå5%signifikansniveau,idetqk>3,84menikkepå %signifikansniveau,idetqk<6,63. ad.2): p=χ²cdf4.77,,1 Igenservi,athypotesenmåforkastespå5%signifikansniveau,idetp<0,05menikkepå 1%signifikansniveau,idetp>0,01. p= =2,9%. LigesomvedGOFkanvitegnegrafenforχ²-fordelingen,hermed1frihedsgrad,og vurdereteststørelsensbeliggenhediforholdtildenkritiskeværdi(seside4). Testmetodenerherbeskrevetmedudgangspunktien2 2krydstabel,dvs.med2rækker og2kolonneritabellen.metodenkanselvfølgeligudvidestilkrydstabellermedflererækker ogkolonner.blotskalmanhuskeatanvendedenrigtigeχ²-fordelingmeddetrigtigeantal frihedsgrader(seovenfor) Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 69 af: 76
70 Metodenillustreresmeddetovenforanvendteeksempel,dvs.en2 2krydstabel,men gælderogsåmedetandetantalrækkerogkolonneritabellen. n mkrydstabeller.dennemmemetode. Nspireharenindbyggetfunktiontilberegningafsåvelteststørrelseogp-værdisom forventedeværdierogdeenkeltebidragtilteststørrelsen. Viskalblotdefineredenobserverede2 2krydstabelsomen2 2matrix,somkanfindes undermatematikskabelonerne: obs:=98102 χ²2way Udført stat.results " PVal Titel "" χ² df " " χ² vejstest 1. " Herfårvidirekteteststørrelsen4,77ogp-værdien0,029. "" CompMatrix ExpMatrix" " "[...] Vikanogsåbedeomatsedeforventedeværdierogbidragenetilteststørrelsen: " stat.expmatrix stat.compmatrix Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 70 af: 76
71 Akat_fo lavt højt Bkvinder C mænd D E Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 71 af: 76
72 højt kvinder lavt kat_forbrug 19.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 72 af: 76
73 mænd højt lavt kat_forbrug 19.2 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 73 af: 76
74 A OBSERVERET køn\forbrug kvinder mænd I alt: FORVENTET køn\forbrug kvinder mænd I alt: TESTSTØRRELSE køn\forbrug kvinder mænd I alt: B C D lavt 98. højt I alt: lavt højt I alt: lavt højt I alt: Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 74 af: 76
75
76 Regningmedenheder Iallenaturvidenskabeligefagharmanbrugforatregnemedenheder.DetteklarerNspire også. Alleenhederstartesvedattaste_(underscore).Hvisderertaleomensammensatenhed skalhverenkeltenhedindledesmed_.manbehøverikketastegangetegnet(seeksemplet nedenfor).detsætternspireselv. IhjælpeprogrammetEnhedsomregnerfindesenoversigtoverhvilkefysiske/kemiske konstanterogenheder,somnspirekender. Eksempel1:Tilførtenergivedopvarmningafvand 850gramvandopvarmes35.Dentilførteenergiberegnes. m:=0.85 _kg δt:=35 _ C 35. _ C 0.85 _kg c:=4180 _J _kg _ C _m2 e:=m c δt Idetteresultatkanmanmåskeikkeumiddelbartgenkendeenenergienhed.Inæste _J _s2 _ C udregningervist,hvordanmanfåromskrevettiljoule. e _J Eksempel2.Omskrivningmellemenheder _J(sorthøjre-pegendetrekanthentesihjælpeprogrammetTegn) p:= _Pa Hvismanf.eksharettrykopgivetiPaogønskerdetomskrevettilatm.,foregårdetpå p _atm sammemådesomislutningenafforrigeeksempel _atm 3. 6 _Pa Regning med enheder 20.1 Nspire3, Tips og eksempler, LT.tns 76 af: 76
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Matematik B Claus Ryberg
Deskriptiv statistik (grupperede observationer)
Deskriptiv statistik (grupperede observationer) Tallene er hentet fra Arbejdsbog B1 (2.udg.) eller Arbejdsbog B2, øvelse 408: Der åbnes et Lister og Regneark værksted og observationerne indtastes og navngives:
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution ZBC, Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik C Jørgen Slot
Matematik A, maj 2014. Peter Bregendal. Løsninger vha. Nspire CAS. Delprøven uden hjælpemidler. Opgave 1. Givet funktionen f (x) = -x 3 + 4x 2-3x+10
Delprøven uden hjælpemidler Opgave 1 Givet funktionen f (x) = -x 3 + 4x 2-3x+10 f (x) = -3x 2 + 8x- 3 f (1) = -3+ 8-3 = 2. Opgave 2 Se bilag 1 Opgave 3 Givet funktionen DB(x) = -x 2 + 8x, 0 x 10 -x 2 +
Matematik B, august 2017 Løsninger CAS-værktøj: Nspire. Delprøven uden hjælpemidler
Delprøven uden hjælpemidler Opgave 1 a) Gennemsnitligt antal tilmeldte: 4 +3+1+ 9+12+ 4 +17+5+14 +11 x = = 80 10 10 = 8 Det gennemsnitlig antal tilmeldte er 8 personer. Opgave 2 Graf: Opgave 3 a) Vi indsætter
Formelsamling Matematik C
Formelsamling Matematik C Ib Michelsen Ikast 2011 Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den anden
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik B Henrik Laursen
for gymnasiet og hf 2017 Karsten Juul
for gymnasiet og hf 75 50 5 017 Karsten Juul Statistik for gymnasiet og hf 017 Karsten Juul 5/11-017 Nyeste version af dette hæfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm Hæftet må benyttes i undervisningen
MAT A HHX FACITLISTE TIL KAPITEL 8. Øvelser. Øvelse 1 Graf tegnes med CAS. Øvelse 2. Bedste rette linie: Øvelse 3. Øvelse 4.
1 af 12 MAT A HHX Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 8 Øvelser Øvelse 1 Graf tegnes med CAS. Øvelse 2 Bedste rette linie: Øvelse 3 Bedste rette linie: Øvelse 4 Bedste rette linie: Øvelse 5 ad øvelse
Statistik (deskriptiv)
Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken
Delprøven uden hjælpemidler
Opgave 1 a) Ved aflæsning på graf fås følgende: Median: 800 kr. Andel dyrere end 1000 kr.: 45%. Opgave 2 Givet funktionen: f (x)= 3x 2 8x +5. a) F(x)= x 3 4x 2 +5x + k. Delprøven uden hjælpemidler Vi finder
Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer.
Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke
Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse.
Opdateret 28. maj 2014. MD Ofte brugte kommandoer i Geogebra. Generelle Punktet navngives A Geogebra navngiver punktet Funktionen navngives f Funktionen navngives af Geogebra Punktet på grafen for f med
Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple
Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple Gym-pakken vil automatisk være installeret på din pc eller mac, hvis du benytter cd'en Maple 16 - Til danske Gymnasier eller en af de tilsvarende installere. Det
for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul
for gymnasiet og hf 75 50 5 016 Karsten Juul Statistik for gymnasiet og hf Ä 016 Karsten Juul 4/1-016 Nyeste version af dette håfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm HÅftet mç benyttes i undervisningen
Løsninger, Mat A, aug 2017 CAS-værktøj: Nspire. Delprøven uden hjæpemidler
Delprøven uden hjæpemidler Opgave 1 Givet funktionerne f, g og h. a) Eneste graf med toppunkt for x = 1,5 er C. f(x) er derfor C. Bestemmes ved at løse ligningen f (x)= 0. Kun en af graferne har negativ
Deskriptiv statistik for hf-matc
Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...
sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul
LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem
Vejledning til Gym18-pakken
Vejledning til Gym18-pakken Copyright Maplesoft 2014 Vejledning til Gym18-pakken Contents 1 Vejledning i brug af Gym18-pakken... 1 1.1 Installation... 1 2 Deskriptiv statistik... 2 2.1 Ikke-grupperede
Deskriptiv statistik for matc i stx og hf
Deskriptiv statistik for matc i stx og hf 75 50 25 2019 Karsten Juul Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik A Kirsten
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution KBH SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik C Rukiye Dogan
Nspire opskrifter (Ma)
Nspire opskrifter (Ma) 18. maj 2018 1. Funktioner 1.1 Definér funktion 1.2 Bestem funktionsværdi 1.3 Tegn graf for funktion 1.4 Udfør regression 1.5 Find skæringspunkter mellem to grafer 2. Ligninger 2.1
1hf Spørgsmål til mundtlig matematik eksamen sommer 2014
1. Procent og rente Vis, hvordan man beregner gennemsnitlig procentændring 2. Procent og rente Vis hvordan man beregner indekstal. 3. Procent og rente Vis, hvordan man kan beregne forskellige størrelser
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik B Edel-Elise
Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Matematik A Ejner Husum
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold CampusVejle, Boulevarden 48, 7100 Vejle HHX Matematik
Tegning af grafer. Grafen for en ligning (almindelig) Skriv ligningen ind. Højreklik og vælg Plots -> 2-D Plot of Right Side.
TgPakken TgPakken er en række kommandoer til Maple tilegnet til det danske gymnasium. Det er rigtig smart til at kontrollere ens opgaver, men som alenestående svar til en eksamen er det ikke altid tilstrækkeligt.
Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler
Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem
Nogle emner fra. Deskriptiv Statistik. 2011 Karsten Juul
Nogle emner fra Deskriptiv Statistik 75 50 25 2011 Karsten Juul Indhold Hvad er deskriptiv statistik?... 1 UGRUPPEREDE OBSERVATIONER Hyppigheder... 1 Det samlede antal observationer... 1 Middeltallet...
Forklar hvad betyder begrebet procent og hvordan man beregner det. Forklar, hvordan man lægger procenter til og trækker procenter fra.
1. Procent og rente Forklar hvad betyder begrebet procent og hvordan man beregner det. Forklar, hvordan man lægger procenter til og trækker procenter fra. Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor. Vis,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Skive-Viborg, Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Matematik B Lars H Kristensen
Formelsamling. Ib Michelsen
Formelsamling T = log(2) 2 log(a) Ikast 2016 Ib Michelsen Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede, har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den
Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1
Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januer-maj 15 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik C Glenn Aarhus
Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks:
Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Til hvert af de gennemgåede værktøjer findes der 5 afsnit. De enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Der forudsættes et elementært kendskab
Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1
Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleår 13/14 Institution Frederiksberg HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hf Matematik C Rukiye
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 14. Denne
Matematik A, vejledende opgave 2, ny ordning. Vejledende løsninger, Peter B. Delprøven uden hjælpemidler. Opgave 1. a) A= 6x 2 +12xdx = 2x 3 + 6x 2 2
Delprøven uden hjælpemidler Opgave 1 a) A= 6x 2 +12xdx = 2x 3 + 6x 2 2 0 = 8 0 = 8 0 2 Opgave 2 a) Først differentierer vi løsningen: y = 10x. Dernæst indsættes løsningen y i y og vi får: y = 2 5x2 x =
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2014 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik C Lene Thygesen
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hf Matematik C Ashuak Jakob France
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik C Suna Vinther
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik B Else Marie
Studentereksamen i Matematik B 2012
Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er
Vejledning til GYM17 Copyright Adept Nordic 2013
Vejledning til GYM17 Copyright Adept Nordic 2013 Vejledning i brug af Gym17-pakken... iv 1 Deskriptiv statistik... 1 1.1 Ikke-grupperede observationssæt... 1 1.2 Grupperede observationssæt... 4 2 Regressioner...
Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå.
Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå. Hvis man fx samler de karakterer, der er givet til en eksamen i én stor bunke (se herunder), kan det være svært
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 13/14 Institution VUC Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag Mat C Kofi Danquah Mensah
Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf. 2015 Karsten Juul
Deskriptiv statistik for C-niveau i hf 75 50 25 2015 Karsten Juul DESKRIPTIV STATISTIK 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.21 Eksempel pä ugrupperede
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hf Matematik C Dorte Christoffersen
for C-niveau i stx 2017 Karsten Juul
for C-niveau i stx 75 50 25 2017 Karsten Juul Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 Ugrupperede data 3 Hvordan udregner vi middeltal
Undervisningsbeskrivelse & Oversigt over projektrapporter
Undervisningsbeskrivelse & Oversigt over projektrapporter Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E
H Å N D B O G M A T E M A T I K C 2. U D G A V E ÁÒ ÓÐ Indhold 1 1 Procentregning 3 1.1 Delingsprocent.............................. 3 1.2 Vækstprocent.............................. 4 1.3 Renteformlen..............................
Matematik A, december 2014 Peter Bregendal
Delprøven uden hjælpemidler Opgave 1 Se graf nedenfor: Opgave 2 Givet funktionen: P(x) = - 1 2 x 2 + 7x- 20. a) Positivt overskud: - 1 2 x 2 + 7x - 20 = 0 x = -7 ± 72-4 -0,5-20 2-0,5 x = -7 ± 9-1 x = -7
