Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk

Transkript

1 Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk

2 Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk

3 Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2018 Udgivet af Regnskabsskolen Trekronergade Valby Tlf Forsideillustration: kornerupdesign.dk Layout og sats: kornerupdesign.dk Tryk: Lasertryk A/S 1. udgave, 1. oplag Denne bog er udgivet som trykt bog og som e-bog. ISBN (trykt): ISBN (e-bog): Gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra Regnskabsskolen ApS ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Bogen er udtryk for forfatterens fortolkning af gældende love og praksis. Der tages forbehold for fejl, mangler og udeladelser. Det understreges, at bogen er ment som inspiration til erhvervsdrivende og ikke kan sidestilles med konkret rådgivning udført af revisorer eller andre rådgivere. Forfatter og/eller udgiver kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for den information, som findes i bogen uanset om disse informationer mod forventning skulle være ukorrekte. Forfatter og/eller udgiver kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af den information, som findes heri. 4

4 Velkommen til skat for selvstændige Er det ærgerligt at betale skat? Tja, det er der nok flere meninger om. Selv har jeg ikke noget imod at betale skat, men jeg har bestemt noget imod at betale mere, end jeg skal. Formålet med denne bog er at give læseren en indføring i, hvordan selvstændige virksomheder beskattes, og hvor meget du selv kan påvirke skatten af dit overskud ved at bruge virksomhedsordningen på den rigtige måde. Bogen giver også en kort oversigt over, hvad forskellen er mellem en enkeltmandsvirksomhed, I/S, IVS, ApS, A/S, K/S, og hvad det nu hedder alt sammen. For det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken virksomhedsform du vælger, heller ikke skattemæssigt, og vi skal som virksomhedsejere kunne manøvrere rundt mellem virksomhedstyper og beskatningsformer. Ellers risikerer vi at betale for meget i skat penge, du måske ellers kunne have brugt til vækst og investering i din virksomhed. Næstved, d. 9. oktober 2018 Med venlig hilsen Søren Revsbæk Statsautoriseret revisor 5

5 Om forfatteren Søren Revsbæk er statsautoriseret revisor og medlem af FSR, Danske Revisorer. Søren Revsbæk har været i revisorbranchen siden 1987 og drevet selvstændigt revisionskontor siden Fra det daglige arbejde har han en bred erfaring med rådgivning af virksomheder, såvel selvstændigt erhvervsdrivende som selskaber, og kender derfor mange af de spørgsmål, som trænger sig på, når man taler skat og drift af virksomhed. Derudover også, hvordan man med virksomhedsordningen planlægger sin skat bedst muligt. Søren Revsbæk underviser på Regnskabsskolen og har sammen med Anette Sand skrevet bøgerne Årsafslutning i bogholderiet sådan laver du dit regnskab og Skat og moms får du dine fradrag? 6

6 Indholdsfortegnelse Indhold Intro 1. Hvad er en virksomhed Lønmodtager eller selvstændig? Hobby eller erhverv? Hvordan beskattes man som selvstændig? Fire forskellige slags skatter Indkomsttyper Hvordan beskattes man som hovedaktionær? Lidt om selskabsformer Enkeltmandsvirksomhed og I/S Hvad er bedst: Personlig eller selskab? Hvordan virksomhedsordningen letter og udskyder skatten Den hårde skat som selvstændig Skat i selskab Hvad kan virksomhedsordningen gøre? Fuld skatteværdi af renteudgifterne Opsparing af overskud Udjævning af skatten Lavere skat på din investering (kapitalafkast) Hvilke typer virksomhed kan bruge virksomhedsordning? 3.1. Hvem kan bruge virksomhedsordningen? Hvem kan ikke bruge virksomhedsordningen? Hvilke former for aktiver kan være i virksomhedsordningen? Hvilken typer af gæld kan være i virksomhedsordningen?

7 3.5. Flere virksomheder Forældrekøbslejligheder Bogførings- og regnskabsmæssige krav 4.1. Opdeling af økonomien i virksomhed og privat Selvstændigt regnskab for virksomheden Orden i bogføringen Særlige regler til opgørelse af indkomst Selvangivelsen Ægtefæller og medinteressenter Brug af virksomhedsordningen i praksis 5.1. Der første år: Opgørelse af indskudskonto Senere ændring i indskudskontoen Ind- og udtræden i virksomhedsordningen og indskudskontoen Hvert år: Kapitalafkastgrundlaget Hold styr på hævningerne (hæverækkefølgen) Sikkerhedsstillelse = hævning Lån til familie og eget selskab = hævning Mellemregningskonto og andre bogføringskonti Kapitalafkast Rentekorrektion (når du låner af virksomheden) Opsparing af overskud Begrænsning i opsparing af overskud Virksomhedsskatten Når der er underskud i virksomheden Kapitalafkastordningen 6.1. Kapitalafkastet Kapitalafkastgrundlag

8 6.3. Opsparing i kapitalafkastordningen Ophør Overgang til virksomhedsordningen Kunstnere og udligningsordning 7.1. Hvilken indkomst kan opspares? Hvor meget kan opspares? Den praktiske håndtering Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen 8. Det store regnestykke Et praktisk eksempel fra det virkelige liv på en virksomhed, der bruger virksomhedsordningen over 3 år. 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen 9.1. Ophør med virksomhed (salg eller lukning) Planlagt nedtrapning (nedsparing over tid) Omdannelse til selskab hvorfor? Salg af fast ejendom Dødsfald for virksomhedsordningen Ophør af skattepligt (fraflytning fra Danmark) Omdannelse til selskab Skatten udskydes i selskabet Skattepligtig omdannelse Skattefri omdannelse De formelle krav til skattefri omdannelse Godt at huske ved omdannelse Særlige forhold og gode råd Biler (er altid interessant) PC-udstyr, telefon og internet

9 Intro Ekstraordinære indskud og hævninger Forældrekøb Pas på pengene Spændende afgørelser Hvor meget virksomhed skal der til for at bruge VSO? Hvornår kan man tage privat gæld med i virksomhedsordningen? Skat af fri bil, fri motorcykel og fri cykel Regnskab og revisor Hvor meget regnskab skal man lave? Skal man bruge revisor? Lidt om revisorer Det konkrete valg En tjekliste om virksomhedensordningen er noget for dig Forkortelser Ordliste Yderligere info

10 Intro Intro Forestil dig, at du er konsulent og sender regninger til en stor koncern. De har bare lige har den betingelse, at de skal have 3 måneders kredit. Din virksomhed går sådan set godt, men du har hele tiden mange penge til gode. Samtidig skal du betale dine egne underleverandører, du skal afregne moms og skat og man skal jo også selv hæve til dagen og vejen. Så kan likviditeten godt blive presset. Det kan virksomhedsordningen hjælpe dig med, så du ikke skal betale fuld skat af de penge, du har til gode. Eller forestil dig, at du har åbnet en tøjbutik/webshop/gaveforretning og skal investere i et stort varelager. For hvis ikke du har varerne, har du heller ikke kunderne. Men det koster penge at bygge lager op, så selvom du tjener pænt i forretningen, så er kassekreditten hele tiden presset, fordi du også skal betale B-skatten. Her kan virksomhedsordningen hjælpe med at sætte skatten ned på den del af dit overskud, du investerer i varelager. Eller forestil dig, at du har en stabil indtjening i virksomheden og egentlig gerne vil lave noget opsparing, som ikke er bundet i ratepensioner og livrenter. Her kan virksomhedsordningen hjælpe med at opspare til en lav skat og f.eks. investere pengene i fast ejendom. Så kan du senere i ro og mag tage pengene ud til forbrug. Eventuelt sideløbende med de øvrige opsparinger, du har. 11

11 Intro Eller forestil dig, at du er studerende og får SU, men der er en maksgrænse for, hvor meget du må tjene ved siden af studiet. Men du har mulighed for at lave en pæn omsætning. Her kan virksomhedsordningen hjælpe dig med at opspare pengene og undgå, at overskuddet beskattes som personlig indkomst. Med andre ord: Undgå reduktion i SU. Eller forestil dig, at du har bygget en stor produktionshal og har måttet investere i dyre maskiner. Nogle af pengene har du selv, men resten må du låne i banken, og selvom renten er lav, bliver det alligevel en høj renteudgift. Den renteudgift kan virksomhedsordningen hjælpe dig med at få fuld skatteværdi for. I denne bog beskriver vi, hvordan virksomhedsordningen (og kapitalafkastordningen) kan hjælpe med at løse de udfordringer. Virksomhedsordningen er god at kende i tre tilfælde: Du har høje renteudgifter (fuldt rentefradrag) Du har store værdier i virksomheden (kapitalafkast) Du vil udjævne beskatningen og spare op i virksomheden (opsparing). Bogen redegør for baggrunden og viser, hvordan du relativt nemt skal planlægge din skat. Ikke helt undgå skat (det er heller ikke formålet), men udskyde skatten, planlægge skatten og optimere din virksomheds økonomi. 12

12 Bogen har regneeksempler ikke på alt, men på hovedtrækkene i ordningen og fortæller, hvilke regler du skal overholde. Vi skriver også, hvad man skal huske, og hvad man ikke må glemme i forhold til virksomhedsordningen, og hvad man kan gøre, når man skal ud af virksomhedsordningen igen. Vi bruger 2018-satser for beløbsgrænser og skattesatser, men kan godt finde på at afrunde skattesatserne i beregningseksemplerne for overskuelighedens skyld. Lad ikke det give anledning til bekymring: SKAT har helt styr på satserne. Det, du skal have styr på, er, hvordan man bruger virksomhedsordningen, og hvordan der indberettes. Denne bog handler mest om beskatning for selvstændige (enkeltmandsvirksomheder og I/S er) med særligt fokus på reglerne i virksomhedsordningen. Kært barn har jo mange navne, så man kan ude i virkeligheden møde virksomhedsordningen omtalt som virksomhedsskatteordningen (som det retteligt hedder skattemæssigt, men det er lidt langt) og forkortet som VSO. Bogen er forsynet med henvisninger til lovtekst, SKATs vejledninger og relevante afgørelser for de, der vil studere mere om emnet. God fornøjelse. 13

13 1. Hvad er en virksomhed? 1. Hvad er en virksomhed Før vi for alvor går i gang med at behandle skatteforhold og virksomhedsordning, er det vigtigt at afgøre, hvad man egentlig er skattemæssigt. Er man lønmodtager, eller er man selvstændig (og dermed i målgruppen for denne bog)? 1.1. Lønmodtager eller selvstændig? Umiddelbart forekommer spørgsmålet måske uintelligent, for det giver da sig selv, og ja, det gør det i langt de fleste tilfælde, men ikke altid. Lønmodtager At være lønmodtager (som i skattesprog hedder at være i tjenesteforhold ) er kendetegnet ved, at man har en fast kontrakt med én kunde (arbejdsgiveren), at man får et fast aftalt vederlag (fast løn), at man får lønnen med faste intervaller (f.eks. hver 14. dag eller pr. måned), at man har ret til ferie, at man har opsigelsesvarsel, og ikke mindst: At arbejdsgiver bestemmer, hvad du skal lave, og hvordan. Her er vi i realiteten helt tilbage til Hovedaftalen mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som har sin historie tilbage til septemberforliget i 1899, nemlig at arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet. Selvstændig Modsætningen er at være selvstændig, hvor man selv leder og fordeler arbejdet, men ikke nok med det: Man har også selv den økonomiske risiko ved at drive virksomheden, f.eks. risikoen ved, om kunden betaler eller ej. Man er ikke begrænset i kun at måtte arbejde 14

14 for én kunde, men må gerne arbejde for andre, arbejdet betales efter regning (man sender en faktura), og man har etableret sig f.eks. med kontor, værksted, forretning eller i det mindste bare en computer. JV C.C Umiddelbart lyder det enkelt, men der kan alligevel være tvivlsspørgsmål: Hvad hvis man gennem længere tid kun har én kunde? Altså man får al sin indkomst fra f.eks. et konsulentjob hos den samme kunde gennem måneder, måske gennem flere år, og betalingen falder punktligt måned for måned. Er man så reelt selvstændig, eller ligner det, at man alligevel er lønmodtager og lige så godt kunne være ansat på en ansættelseskontrakt? Ja, det gør det. Derfor er det vigtigt, når man er selvstændig, at man så har enten flere kunder, eller at man ikke får et lønmodtagerlignende forhold til sin kunde. Så vil SKAT nemlig med nogen ret kunne sige, at så skal der trækkes A-skat af betalingen, og du nægtes de fradrag for udgifter, som du ellers ville få som selvstændig. Honorarmodtager Og så er der også en tredje gruppe af skatteydere: Folk, der hverken er lønmodtagere eller selvstændige, men som falder i den kategori, man kalder honorarmodtagere. Det er f.eks. en forfatter, en foredragsholder eller en journalist. Det kan også være en DJ og i disse webtider en blogger eller influencer. Den kategori af personer får typisk et honorar for ydelsen, f.eks. for et foredrag, at have skrevet en bog eller at have så og så mange subscribers på YouTube. 15

15 1. Hvad er en virksomhed? Pengene tjenes uden for tjenesteforhold, dvs. man har ikke en ansættelseskontrakt (eller ferie, opsigelse etc.), men man er heller ikke erhvervsdrivende med mange kunder, man sender fakturaer til, og man har reelt ikke nogen risiko ved arbejdet. Forlaget holder f.eks. selv styr på, hvor mange bøger, der sælges, og afregner derefter f.eks. 15 % af salget til forfatteren. Falder man i den kategori, er man heller ikke selvstændigt erhvervsdrivende og kan ikke bruge virksomhedsordningen. Man kan stadig få fradrag for sine udgifter, blot nu som fradrag i den personlige indkomst uden fradrag for AM-bidrag Hobby eller erhverv? Men udfordringerne stopper ikke der. Du har måske mange kunder, kontor og værksted, du betaler måske moms, og så tænker man: Det er selvstændig virksomhed. Svaret er: Ikke nødvendigvis. Lidt forenklet kan man sige, at når man driver selvstændig erhvervsvirksomhed, så gør man det for at tjene penge. Man har det, som kaldes gevinst for øje. Det skal ses i modsætning til det, man gør, kun fordi det er sjovt. Der behøver jo ikke være nogen modsætning mellem de to: Man skulle helst både have det sjovt og tjene penge samtidig, men der er nogen virksomhedsformer, hvor der hyppigt og tilbagevendende er underskud på driften, og så må man overveje, om det i virkeligheden er en hobby, man har gang i. Konsekvensen er så, at virksomheden 16

16 ikke er erhvervsdrivende, og dermed ikke kan bruge f.eks. virksomhedsordningen. Når man afgør, om det er hobby eller rigtig erhvervsvirksomhed, kan man stille følgende spørgsmål: Er der udsigt til, at virksomheden (nogensinde) giver overskud? Driver jeg virksomheden med den fornødne faglige kunnen og intensitet (eller er det bare et spændende sideprojekt)? Vil virksomheden kunne sælges til fremmede, dvs. vil nogen give penge for den virksomhed, jeg har? Typiske hobbyvirksomheder er sådan noget som små landbrugsparceller med ganske få hektar, hundekennel, hesteopdræt, udlejning af båd og lignende. Virksomheder, hvor det i sagens natur ofte er interessen mere end lysten til at tjene penge på det, som driver værket. Det kan godt være, at virksomheden er momsregistreret, fordi man omsætter for over kr. årligt. Det er ikke afgørende for, om det er hobby eller rigtig erhvervsvirksomhed. Navnlig skal man være opmærksom på, om der er underskud år efter år. Er der tale om hobbyvirksomhed, så er det ikke erhvervsvirksomhed, og så kan man ikke bruge virksomhedsordningen. Der er naturligvis virksomhedstyper, hvor det ligger i sagens natur, at der vil være underskud en årrække, f.eks. et skovbrug, hvor der går måske år, før træerne fældes, og tømmeret sælges. Der kan være underskud en lang periode, og man må derfor se på, om virksomheden drives professionelt, når man vurderer, om det er erhverv eller hobby. 17

17 1. Hvad er en virksomhed? 1.3. Hvordan beskattes man som selvstændig? Der er to væsentlige principper, man skal holde sig for øje omkring beskatning i Danmark. Det ene er, at man her i landet benytter sig af globalindkomstprincippet. Dvs. at uanset hvor på kloden, man tjener sine penge, så skal de beskattes i Danmark. Sælger jeg en ydelse eller vare til en borger i Spanien, så skal overskuddet beskattes her. Det er ikke det samme, som at man skal betale dobbelt skat, både her og i Spanien, men husk, at alt som udgangspunkt skal regnes med i virksomhedens indkomst. Det andet væsentlige princip for en skatteberegning er, at vi i Danmark har progressiv beskatning. Dvs. at jo mere man tjener, desto højere skat betaler man i procent. Mest markant er topskatten, som er en ekstra skat på 15 % af indkomst over størrelsesordenen kr. Det er også her, virksomhedsordningen kan hjælpe med at undgå topbeskatning, ved at flytte indkomst fra år, hvor du ligger over topskattegrænsen, til år, hvor du ligger under. Mere om dette i det kommende Fire forskellige slags skatter Som systemet er i dag, er der mange slags skat, vi betaler i Danmark, men når det kommer til indkomst, er de 4 vigtigste typer af skat: AM-bidrag Arbejdsmarkedsbidraget, som blev indført i skattereformen i 1993 og udgør 8 % af al løn og overskud af virksomhed. Når der er trukket de 8 % af løn og overskud af virksomhed, så går det resterende beløb vi- 18

18 dere til indkomstbeskatningen. AM-bidraget er på den måde det, man kalder en bruttoskat, som betales af hele lønnen og hele overskuddet. Bundskat Bundskatten er en skat, som betales til staten. Den er 11,13 % i 2018, 12,16 % i 2019, 12,17 % i 2020 og Derefter er den 12,18 %. Bundskat betales af al personlig indkomst. Det vil sige, at f.eks. renteudgifter ikke trækkes fra, når man beregner bundskatten. Kommunale skatter Så er der de kommunale skatter. Det er den skat, som din lokale kommune udskriver, og den varierer fra kommune til kommune. Til kommuneskatten lægges kirkeskat for de, som er medlem af folkekirken. Derudover er der, i 2018, stadig en rest af det, som hedder sundhedsbidraget. Det udgår i 2019 og regnes sammen med kommuneskatten, så det vil vi ikke bruge mere tid på. Topskat Endelig er der topskatten. Det er en statsskat, som betales af al personlig indkomst over kr (2018) og kr (2019). Når alt det her er vigtigt, er det, fordi forskellige slags indkomst bliver beskattet forskelligt (se næste kapitel). Skattesatserne 2018 I hovedtræk kan man sige, at for 2018 ser det således ud: Har du personlig indkomst med AM-bidrag, og betaler du i topskatten, er satsen 56,47 %. 19

19 1. Hvad er en virksomhed? Har du personlig indkomst med AM-bidrag under topskattegrænsen, betaler du 40,18 % i skat. Har du negativ kapitalindkomst, f.eks. fordi renteudgifterne er højere end indtægterne, får du 27,58 % i skattefradrag for renteudgifterne. Har du positiv kapitalindkomst, betaler du mellem 37,73 og 42,66 % i skat. Har du ligningsmæssige fradrag, f.eks. A-kasse, får du ca. 27,6 % i fradrag i skat. Det er mange tal, men hovedpointen er: Jo højere indkomst, desto højere skat. En høj indkomst fra virksomheden bliver derfor også beskattet ret hårdt. Selskabsbeskatning Selskaber derimod betaler altid 22 % i skat af indkomsten. Hverken mere eller mindre, uanset hvor stor indkomsten er Indkomsttyper Det andet er, at skattesystemet opdeler vores indkomst i tre forskellige kategorier: Personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Det kan illustreres således: 20

20 Personlig indkomst + Løn + Overskud af virksomhed før renter + Honorarer + Udbetaling af pension + Modtagne dagpenge, SU stipendier mv. + Gruppelivspræmie - Indskud på privat pensionsordning - Underskud af virksomhed = Fradrag i personlig indkomst AM-bidrag Kommuneskatter Statsskatter Marginalskat: 40,2% - 56,5% Kommuneskatter Statsskatter Marginalskat: 37,7% - 52,7% = Personlig indkomst kapital indkomst + Renteindtægter + Overskud af værelses- og sommerhusudlejning - Renteudgifter = Netto kapital indkomst ligningsmæssige fradrag - A-kasse/fagforening - Befordringsfradrag - Beskæftigelsesfradrag - Donation, godkendte foreninger mv. Kommuneskatter Statsskatter (ved positivindkomst) Marginalskat, negativ: 37,7% - 52,7% Marginalskat, positiv: 37,7% - 52,7% Kommuneskatter Marginalskat: 26,6% = Ligningsmæssige fradrag +/- Personlig indkomst +/- Netto kapitalindkomst - Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Alt dette følger af reglerne i personskatteloven PSL. 21

21 1. Hvad er en virksomhed? Så har vi alle sammen et personfradrag på kr. (2018), som man ikke skal betale indkomstskat af. Skatteværdi Som det fremgår ovenfor, har vi forskellige typer af skatter og forskellige typer af indkomst, der hver især har forskellig indflydelse på, hvor meget skat, vi skal betale. Det betyder, at de forskellige typer af indkomst og de forskellige typer af fradrag har forskellig skatteværdi. Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og har f.eks. en skatteværdi på 26,6 %, hvilket betyder, at for hver 100 kr., du har i fradrag, skal du betale 26,60 kr. mindre i skat. Hvis man i stedet kan trække sin kørsel fra i den personlige indkomst i overskuddet af virksomheden, som selvstændigt erhvervsdrivende i reglen kan, har det samme fradrag for befordring nu en skatteværdi på mellem 40,20 og 56,50 kr. pr. 100 kr. fradrag alt efter om man betaler topskat. Og dermed en større skatteværdi, da man her skal betale mindre i skat, hvis befordringsfradraget kan fratrækkes i den personlige indkomst, fremfor som ligningsmæssigt fradrag. Ofte høres det i den offentlige debat, at skatteværdien af rentefradraget udhules. F.eks. har Folketinget flyttet en del af sundhedsbidraget over på bundskatten. Så selvom procenterne sammenlagt giver det samme, bliver skatteværdien af renteudgifterne udhulet, da man kun får fradrag for sine renteudgifter i de kommunale skatter, men ikke i statsskatterne. 22

22 1.6. Hvordan beskattes man som hovedaktionær? Driver du din virksomhed i et selskab, som du ejer, så er du hovedaktionær. Fra et selskab kan du enten få løn som lønmodtager og/ eller aktieudbytte som ejer. Lønnen beskattes helt normalt som personlig indkomst. Med eller uden topskat, afhængigt af størrelsen. Aktieudbytte beskattes som aktieindkomst. Det vil sige med 27 % for beløb under kr. og 42 % af alt derover (2018). Satsen reguleres hvert år. I aktieindkomsten indregnes også gevinst eller tab ved køb og salg af aktier. Et selskab er sin egen juridiske enhed og beskattes af sin egen indkomst med 22 % skat. Ikke noget med forskellige slags indkomster for selskabet. Det er altid 22 %. Er du hovedaktionær, er du således ikke selvstændig, men lønmodtager hos dig selv og kan derfor ikke bruge virksomhedsordningen på indkomsten i, eller fra, selskabet Lidt om selskabsformer I denne bog er hovedfokus selvstændigt erhvervsdrivende, men vi skal da ikke undlade lige at løbe de mest gængse virksomhedsformer igennem og kort redegøre for skattebetingelserne, så man kan sammenligne fordele og ulemper. 23

23 1. Hvad er en virksomhed? Aktieselskab (A/S) Kapitalkrav (blev sat ned fra kr. i juli 2018) Beskatning: 22 % selskabsskat Hæftelse: Selskabet hæfter. Ejeren hæfter ikke personligt (medmindre man har kautioneret for selskabet, selskabets lån m.v.). Der skal være en bestyrelse på mindst 3 personer. Årsregnskabet skal offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen (i hvert fald de væsentlige ting, men læs mere om det i Årsafslutning i bogholderiet sådan laver du dit regnskab ). Anpartsselskab (ApS) Ligesom aktieselskab, blot kun med et krav til kapital på kr. I skrivende stund overvejes, om kravet skal sættes ned til kr. Anpartsselskaber behøver ingen bestyrelse. En direktør (ofte ejeren) er nok til at tegne selskabet. Iværksætterselskab (IVS) En ret ny ting i Danmark, som blev indført i Fungerer ligesom ApS, bare med den forskel, at en anpartskapital på 1,00 krone er nok. Målet for et IVS er at blive et ApS. Derfor skal mindst 25 % af overskuddet spares op i IVS et, indtil der er kr. i kapital, og man kan omdanne til et ApS. I skrivende stund overvejer politikerne, om reglerne for IVS skal ændres, eller der helt skal lukkes for IVS. Udfordringen er, at det måske har været for let at stifte et lille IVS, hvilket både gode, oprigtige virksomhedsejere, men også den mere skumle del af erhvervslivet har gjort. Uden at der reelt er nogen kontrol med det. Det, der ligger i kortene nu, er, at der lukkes for IVS, og de eksisterende får et tidsrum til at bliver omdannet til et ApS. 24

24 Selskab med begrænset ansvar (S.m.b.a.) S.m.b.a. står for selskab med begrænset ansvar og er en form for mellemting mellem et rigtigt selskab og en privat virksomhed. Der er ikke nogen specifik lov, som regulerer den form for virksomheder, modsat selskaber, som har selskabsloven, men man skal fortsat lave årsregnskab, der er ikke noget krav til en startkapital, og som udgangspunkt hæfter man ikke personligt. S.m.b.a. er kan ikke længere stiftes, men eksisterende s.m.b.a. er fortsætter. Holdingselskab Et holdingselskab er bare et selskab, som ejer et eller flere andre selskaber. På den måde er det ikke et særligt selskab. Dets aktivitet er bare at eje et andet selskab, og det behøver ikke være samme slags selskab som datterselskabet. Et ApS kan f.eks. godt eje et A/S, og et IVS kan godt eje et ApS. For selskaber gælder, at du kan eje lige så mange selskaber, som du vil Enkeltmandsvirksomhed og I/S Så er der de personlige virksomheder og afarter af personlig virksomhed: Enkeltmandsvirksomhed Det er den selvstændige virksomhed, hvor du ejer det hele direkte, og du hæfter personligt for virksomhedens aktivitet og gæld. Fuldt og helt. En enkeltmandsvirksomhed kan enten være en rigtig enkeltmandsvirksomhed, eller det kan være en PMV: Personligt ejet mindre virksomhed. 25

25 1. Hvad er en virksomhed? PMV en er stadig en enkeltmandsvirksomhed, hvor du driver selvstændig virksomhed, men der er under kr. i årlig omsætning, man er ikke momsregistreret og har ingen ansatte. Man kan kun have én PMV. Når man kommer over størrelsen for PMV, bliver man en rigtig enkeltmandsvirksomhed. Man kan momsregistreres, ansætte medarbejdere, lave import og eksport etc. I begge tilfælde gælder, at man hæfter fuldt og helt for det hele. En enkeltmandsvirksomhed kan senere omdannes til et ApS eller A/S, hvis man ønsker det. Interessentskab (I/S) Et I/S er ikke et selskab. Det er en enkeltmandsvirksomhed, hvor der er mere end en ejer. Det kan være to eller flere personer, som hver ejer det, man kalder en ideel anpart af virksomheden, altså lige meget af alting. Alle ejer en del af bordet, en del af lastvognen, en del af varelageret etc. Man hæfter personligt for I/S ets gæld. Typisk er hæftelsen solidarisk og ubegrænset, hvilket vil sige, at man hver især hæfter for det hele, også selvom man kun ejer 25 % af virksomheden. Man beskattes hver især af overskuddet, og man kan frit vælge, om man vil bruge virksomhedsordningen hver især eller ej. Et I/S er det, man kalder skattetransparent, dvs. det beskattes ikke hos sig selv, som et ApS gør, men direkte hos ejerne. Et I/S er ofte en familievirksomhed Brødrene XX I/S eller et ægtepar, hvor begge deltager fuldt ud i virksomheden. Men behøver bestemt ikke være det. Et I/S kan også være en virksomhed, der ejes af kommuner eller selskaber, hvilket dog ikke er temaet med bogen her, så i vores terminologi er et I/S et interessentskab ejet af enkeltpersoner. 26

26 Kommanditselskab (K/S) Et K/S er en virksomhedstype, hvor der er to typer af deltagere i selskabet: Dels en eller flere komplementarer, som hæfter personligt for selskabet, og normalt er dem, som driver selskabet. Derudover en række kommanditister, som indskyder et beløb og kun hæfter for dette beløb. Overskud beskattes ikke i selskabet, men hos komplementarerne og kommanditisterne ligesom i et I/S. Det vil sige, at underskud også trækkes fra hos den enkelte, og dette var grunden til, at denne selskabsmodel blev brugt meget til skibsanparter før i tiden. Partnerselskab (P/S) Partnerselskab er i virkeligheden et kommanditselskab, hvor forskellen blot er, at kommanditisterne har indskudt en kapital og har fået aktier for pengene. Over- og underskud beskattes direkte hos de enkelte parter, og et P/S er derfor ikke selvstændigt skattepligtigt. Men det kræver, at du også kan bestemme og har indflydelse. Ellers er du jo bare aktionær. P/S er er navnlig populære i advokat- og revisorbranchen, hvor ejerne kalder sig partnere. For alle virksomhedsformer gælder, at det er hurtigt og nemt at stifte virksomhed i Danmark via Erhvervsstyrelsens onlinesystem. Så lige hvad det angår, går det nemt nok Hvad er bedst: Personlig eller selskab? Hvad er så bedst? Det afhænger af den konkrete situation. Generelt kan man sige: 27

27 1. Hvad er en virksomhed? For selskab taler: Hvis man har stor forretningsmæssig risiko, eller man har stor risiko ved sit produkt, for: Man hæfter ikke med hus og hjem, hvis virksomheden går ned. Hvis man skal sælge dele af virksomheden senere eller få investorer/ partnere ind, er det lettere at købe og sælge anparter/aktier end at købe/sælge en andel af alting i en personlig virksomhed. Hvis man regner med at tjene mange penge og gerne vil sikre pengene i et holdingselskab. Selskabsbeskatning på 22 % af overskuddet. For enkeltmandsvirksomhed taler: Du bestemmer selv alting og går ind fuldt og helt. Du påtager dig personligt hele risikoen for driften. Det giver tryghed hos dem, du handler med. Man skal ikke stille med nogen kapital til opstart. Årsregnskabet skal ikke offentliggøres. Man kan opnå samme lave beskatning som selskaber ved at bruge virksomhedsordningen. Hvad der giver den roligste nattesøvn, er nok individuelt. I Danmark er der ca enkeltmandsvirksomheder og ca selskaber. 28

28 2. Hvordan virksomhedsordningen letter og udskyder skatten 2. Hvordan virksomhedsordningen letter og udskyder skatten Hele pointen med at anvende virksomhedsordningen er, at der er forskel i beskatningen for forskellige virksomhedstyper. Hvis ikke man selv sørger for at udjævne forskellen Den hårde skat som selvstændig Er du selvstændigt erhvervsdrivende, så bliver dit overskud af virksomhed beskattet som personlig indkomst, men dine renteudgifter beskattes som kapitalindkomst. Det kan f.eks. se ud som nedenstående regnestykke. Ud af en nettoindkomst på kr. bliver skatten ca kr. Om man synes, det er rimeligt eller ej, er jo en politisk vurdering, men det er i hvert fald mange penge at aflevere til SKAT. Navnlig, hvis virksomheden har brug for pengene til at vokse og investere. Eksempel: Uden brug af virksomhedsordning Virksomhedens resultat Kr. Omsætning Omkostninger Overskud før renter Renteudgifter Overskud i alt

29 2. Hvordan virksomhedsordningen letter og udskyder skatten Skatteberegning: Indkomst Skatten bliver Personlig indkomst Skatten bliver: AM-bidrag 8% Indkomstskat: Af de første % 0 Op til % Og af resten % Kapitalindkomst: Renteudgifter % Skatten bliver i alt Med andre ord: Vi har tjent og skal betale i skat i alt Det svarer til 55,6% 2.2. Skat i selskab Laver man nu den samme beregning for et selskab, så ser det helt anderledes ud. Ikke alene er beregningen jo noget enklere, men skattesatsen er også en hel del lavere. Virksomhedens resultat Kr. Omsætning Omkostninger Overskud før renter Renteudgifter Overskud i alt Skatteberegning: Indkomst Skatten bliver Overskud af virksomhed Skatten bliver i alt

30 Med andre ord: Vi har tjent og skal betale i skat i alt Det svarer til 22,0% Skatten er nu kr. ud af de kr. i overskud. Altså selskabsskatten på 22 %. Så ved vi godt, at skal du have pengene ud til privat forbrug, skal du personligt betale AM-bidrag og indkomstskat. Eller udbytteskat, hvis det er aktieudbytte. Men her ser vi på virksomhedens økonomi. Umiddelbart er der en stor forskel i beskatningen mellem de to virksomhedsformer ved præcis det samme resultat, hvilket naturligt fører til spørgsmålet: Hvad kan virksomhedsordningen gøre for os? 2.3. Hvad kan virksomhedsordningen gøre? Virksomhedsordningen blev indført i 1987, da man indførte skattesystemet med hhv. Personlig indkomst, Kapitalindkomst og Ligningsmæssige fradrag. En af årsagerne til at indføre virksomhedsordningen var, at man gerne ville stille enkeltmandsvirksomheder lige med selskaber, når det kommer til beskatning af indkomst fra virksomhed. Det gælder at give fuld værdi af renteudgifterne, så man ikke kun får en meget mindre skatteværdi af renteudgifterne end den skat, man skal betale af overskuddet. Det gælder at opspare overskud i virksomheden; her taler vi ikke om de penge, som ejeren skal have ud til sig selv (noget skal man jo leve af), men den del af overskuddet, som bliver i virksomheden. 31

31 2. Hvordan virksomhedsordningen letter og udskyder skatten Det gælder at mindske beskatningen af den del af overskuddet, som stammer fra virksomhedens værdier. Kort sagt betaler man jo en lavere skat, hvis man sætter sine 10 millioner i banken og kun betaler skat som kapitalindkomst, end hvis man sætter sine 10 millioner i en virksomhed, der skaber jobs og vækst for Danmark, for så bliver afkastet pludselig personlig indkomst. Det skal virksomhedsordningen også regulere. I de næste afsnit vil jeg beskrive de vigtigste ting, som virksomhedsordningen kan hjælpe med Fuld skatteværdi af renteudgifterne Det første, man normalt støder på, er, at virksomhedsordningen giver fuld skatteværdi af renteudgifterne. Det er fordi, vi får lov til at trække renterne fra i virksomhedens overskud, før virksomhedens overskud bliver til personlig indkomst. Hvis vi tager eksemplet fra før, vil det f.eks. se således ud, når det angår renteudgifterne. Her trækkes renterne fra i virksomhedens overskud, før man sætter skatteberegningsprocessen i gang. Virksomhedens resultat Kr. Omsætning Omkostninger Overskud før renter Renteudgifter Overskud i alt

32 Skatteberegning: Indkomst Skatten bliver Personlig indkomst Skatten bliver: AM-bidrag 8% Indkomstskat: Af de første % 0 Op til % Og af resten % Kapitalindkomst: Renteudgifter 0 26% 0 Skatten bliver i alt Med andre ord: Vi har tjent og skal betale i skat i alt Det svarer til 48,1% Skatten er nu faldet fra kr. til kr. ved ikke at gøre andet end at trække renterne fra i personlig indkomst i stedet for kapitalindkomsten. Fordi det er virksomhedens renteudgifter. Ca kr. sparet i skat, som virksomheden nu kan bruge til at vækste. Det er da en besparelse, der er værd at tage med, for ikke ret meget ekstra arbejde Opsparing af overskud Hvis man derudover gerne vil beholde flere penge i virksomheden, kan man spare nettooverskuddet op. Det kan f.eks. være til at købe inventar, varelager, betale kreditorer, finansiere debitorer eller bare spare pengene op på bankkontoen. 33

33 2. Hvordan virksomhedsordningen letter og udskyder skatten Så ser det således ud: Virksomhedens resultat Kr. Omsætning Omkostninger Overskud før renter Renteudgifter Overskud i alt Skatteberegning: Indkomst Skatten bliver Opspares i VSO Personlig indkomst 0 Skatten bliver: AM-bidrag 8% 0 0 Indkomstskat: Af de første % 0 Op til 0 38% 0 Og af resten 0 53% 0 Kapitalindkomst: Renteudgifter 0 28% 0 Skatten bliver i alt Med andre ord: Vi har tjent og skal betale i skat i alt Det svarer til 22,0% Nu er skatten præcis kr., ligesom hvis virksomheden var drevet i selskabsform. Målet er nået: Skatten er nu den samme, som den ville have været i et selskab. 34

34 2.6. Udjævning af skatten Et er, at man gerne vil spare op i sin virksomhed, så man f.eks. kan købe inventar og varelager for sine egne penge i stedet for at låne i banken. Der er opsparingsfunktionen velegnet. Noget andet er, at den også kan bruges til at udjævne indkomsten. Udgangspunktet er normalt topskattegrænsen. Den ændrer sig hvert år, men ligger i 2018 på omkring kr. Betaler man topskat af sin indkomst, betaler man samlet ca. 56 % i skat. Det er, både efter danske og internationale forhold, pænt højt. Betaler man ikke topskat af indkomsten, er skatten ca. 40 % (2018), og meget billigere kan det ikke blive i dagens Danmark. Altså kan det være en fordel at skubbe indkomst fra et år, hvor man betaler topskat, til et år, hvor man ikke gør. Det kan opsparingsfunktionen i virksomhedsordningen gøre. I årene 2015 og 2016 er indkomsten under topskattegrænsen, så der beskatter vi helt almindeligt. I årene 2017 og 2018 er indkomsten over topskattegræsnen, så det, der ligger ud over, opspares. I årene er overskuddet lidt dårligere og under topskattegrænsen, så der efterbeskattes det opsparede overskud. 35

35 2. Hvordan virksomhedsordningen letter og udskyder skatten Indkomst kroner Opspares Opspares Opspares Opspares Beskattes Beskattes Beskattes Beskattes 0 År Denne lille, forsimplede Excel-graf viser, hvordan det kan gøres. Man opsparer simpelthen overskud i de år, hvor man ligger over topskattegrænsen, og betaler 22 % skat aconto. I de år, hvor indtjeningen ikke er så god, og man derfor ligger under topskattegrænsen, så efterbeskatter vi frivilligt de penge, som er opsparet i årene før. Skatten bliver ca. 40 % i stedet for 56 %. Det beløb, der er betalt i acontoskat, får man retur igen. Dette er navnlig velegnet i brancher, hvor der kan være store udsving i indtjeningen, eller hvis man bare vil skubbe skatten ud i fremtiden til f.eks. en stor indbetaling på ophørspension. Mere om det i afsnittet om, hvordan man kommer helskindet ud af virksomhedsordningen igen Lavere skat på din investering Den tredje del, nemlig kapitalafkastet, fungerer sådan, at man beregner et kapitalafkast på virksomhedens nettoværdi. Det beløb som er et fiktivt papirpengebeløb trækkes fra i virksomhedens overskud (den dyre topskat) og lægges til i kapitalindkomsten (hvor skatten er billigere). Summa summarum: Du slipper samlet set billigere i skat. Din investering i virksomheden, nemlig de penge, du har bundet i virksom- 36

36 heden, beskattes lige så billigt, som hvis de havde stået i banken og trukket renter. Det illustreres her i dette eksempel, hvor jeg har brugt et kapitalafkast på 2 %. Virksomhedens resultat Kr. Omsætning Omkostninger Overskud før renter Renteudgifter Overskud i alt Virksomhedens værdi Kapitalafkast Skatteberegning: Indkomst Skatten bliver Personlig indkomst: Overskud af virksomhed Kapitalafkast Personlig indkomst i alt Skatten bliver: AM-bidrag 8% Indkomstskat: Af de første % 0 Op til % Og af resten % Kapitalindkomst: Renteudgifter % Skatten bliver i alt Med andre ord: Vi har tjent og skal betale i skat i alt Det svarer til 49,4% 37

37 2. Hvordan virksomhedsordningen letter og udskyder skatten I disse år er denne effekt ved virksomhedsordningen imidlertid ikke særlig interessant. Det skyldes, at kapitalafkastsatsen er meget lav. De senere år har den været 1 %, og i 2018 er satsen 0 %. Så uanset, hvor store værdier der er i virksomheden x 0 %, så giver det jo 0 kr. Den lave sats skyldes, at kapitalafkastsatsen beregnes på baggrund af et gennemsnit af den korte obligationsrente, der, som bekendt, er meget lavt. Kapitalafkastsatsen kan dog ikke, ligesom renterne, blive negativ. 38

38 3. Hvilke typer virksomhed kan bruge virksomhedsordningen? 3. Hvilke typer virksomhed kan bruge virksomhedsordningen? For at kunne bruge virksomhedsordningen, er der en række krav, som du skal opfylde. Det gælder både til typen af virksomhed, der kan bruge virksomhedsordning, det gælder til opgørelsen af værdier og gæld, og det gælder til bogføring og regnskab Hvem kan bruge virksomhedsordningen? For at kunne bruge virksomhedsordningen, skal det være en selvstændig erhvervsvirksomhed VSL 1. Selskaber kan i sagens natur ikke, for der er ikke tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Det er der heller ikke for lønmodtagere og honorarmodtagere, som omtalt i kapitel 1.1. Der er ikke noget i vejen for, at du har et lønmodtagerjob og en selvstændig virksomhed samtidig. Så kan du godt bruge virksomhedsordningen på indkomsten fra den selvstændige virksomhed, mens lønnen beskattes helt normalt. Ligeså kan du udmærket eje og drive selskaber sideløbende med, at du bruger virksomhedsordningen på din selvstændige virksomhed. Aktiv virksomhed Vi skal lige dvæle et øjeblik ved det med, at man driver selvstændig virksomhed, altså at man driver aktiv virksomhed. For de fleste er det ikke nogen udfordring, for vi farer rundt i virksomhedens tjeneste hver dag. 39

39 3. Hvilke typer virksomhed kan bruge virksomhedsordningen? Men en virksomhed kan blive så lille, at man ikke længere kan vælge at bruge virksomhedsordningen. Det er, hvis den aktive del af virksomheden bliver lille og urentabel. Hvor det, der i virkeligheden sker, er, at virksomheden er en stor pengetank med masser af opsparet overskud. Pengene er tjent i virksomheden og opsparet til 22 % skat, så hvis man pludselig holder op, så skal det gamle, opsparede overskud efterbeskattes med op til 56 %. Derfor vil man gerne fortsætte med virksomhedsordningen, så pengene kan blive ved med at være parkeret i virksomheden. Du må gerne have mange penge på bankkonti eller i obligationer, men der skal også være aktiv erhvervsmæssig virksomhed. Ellers bliver du underkendt af SKAT og må ikke bruge virksomhedsordningen, men skal efterbeskatte dit opsparede overskud. Se mere om det i kapitel 9 og 12, hvor vi skriver om, i hvilken retning praksis går, og hvor meget (eller rettere hvor lidt) der egentlig skal til for at få lov at bruge virksomhedsordningen. Skattepligt til Danmark Det er også et krav, at du er en skattepligtig person, som skal betale skat til Danmark. Det giver nærmest sig selv, men det kan være både en fuldt skattepligtig person og en begrænset skattepligtig. Fuld skattepligt har de fleste af os, fordi vi både bor, arbejder og tjener vores penge inden for kongerigets grænser. Begrænset skattepligt er, hvis man f.eks. primært bor i udlandet, men samtidig driver en virksomhed her i landet. Så bliver man begrænset skattepligtig og kan altså også godt bruge virksomhedsordningen. 40

40 Det gælder også, uanset om man driver virksomheden selv eller i et I/S. Ejendomme Virksomhedsordningen er velegnet til virksomheder, der driver udlejning af ejendomme, fordi der ofte er høje renteudgifter. Det gælder også forældrekøb. Den del af ejendommen, som ejeren selv bruger som bolig, kan dog ikke indgå i virksomhedsordningen. Dvs. stuehuset på et landbrug er ikke en del af virksomheden. Ejerlejligheder, der udlejes, kan indgå, og hvis man har en ejendom med mere end 3 lejligheder, kan denne ejendom også indgå i virksomhedsordningen, selvom man selv bor i den ene lejlighed. VSL 1 stk Hvem kan ikke bruge virksomhedsordningen? Bortset fra selskaber m.v., som nævnt før, så er der også andre former for virksomhed, hvor man ikke kan bruge virksomhedsordningen. Anpartsvirksomhed Det gælder f.eks. anpartsvirksomhed, hvor der er mere end 10 ejere, og du ikke selv deltager aktivt i driften af virksomheden (mindst 50 timer om måneden). Det betød i gamle dage, at f.eks. skibsanparter ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, og nu er der desuden lukket for, at alle øvrige over-10-mandsvirksomheder kan indgå. VSL 1. Omvendt, hvis du er en del af et interessentskab med f.eks. 12 ejere, hvor du bruger mere end 50 timer om måneden på virksomheden, så kan du godt bruge virksomhedsordningen. 41

41 3. Hvilke typer virksomhed kan bruge virksomhedsordningen? Investering i aktier Aktier kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Det gælder også uforrentede obligationer eller præmieobligationer. Det er, fordi virksomhedsordningen gælder for aktiv erhvervsvirksomhed, og placering af penge i aktier er jo passiv virksomhed. Medmindre du lever af at handle med aktier, altså en børsmægler- eller vekselerervirksomhed. Så kan man godt, for så er det næring og ikke passiv virksomhed. VSL 2. Andele kan godt indgå i virksomhedsordningen. Det kan f.eks. være en andel i en forening eller en andel i et andelsskab. Det kan være, man skal købe en andel i en brancheorganisation eller et andelsselskab. Det kan godt indgå. Skatterådet har udtalt sig i en konkret sag om det. SKM SR Konkurs En konkurs kan ramme, og så kan man ikke anvende virksomhedsordningen på den del, der er under konkurs. Men man kan godt på øvrig virksomhed, og den eventuelle konkurs berører ikke evt. ægtefælles virksomhed Hvilke former for aktiver kan være i virksomhedsordningen? Nu har vi set på, hvilke former for virksomhed, man kan bruge virksomhedsordning på, men der er også et andet tema: Ikke alle aktiver kan indgå i virksomhedsordningen. Når vi taler om, at aktiver eller gæld indgår i virksomhedsordningen, så mener vi, at det bliver en del af virksomhedens regnskab fremad, når man begynder at bruge virksomhedsordningen. 42

42 Det hedder, at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i virksomhedsordningen. Her tænkes ikke på ejendomme, hvor der findes en ejendomsvurdering, der deler ejendommen op i virksomhedsdel (kan indgå) og privat boligdel (kan ikke indgå). Men der tænkes på andre blandede driftsmidler. Heraf er de væsentligste: Biler En bil, der bruges både i virksomhed og privat, kan ikke være en del af virksomhedsordningen og kan dermed ikke være en del af virksomhedens værdi. Se mere om det i kapitel 11. Hvis bilen alligevel ejes af virksomheden og bruges til både virksomhed og privat kørsel, skal du beskattes af fri bil. Computere, telefoner m.v. It-udstyr, der bruges både erhvervsmæssigt og privat, kan ikke indgå, men hvis du bruger virksomhedens it-udstyr, skal du beskattes efter gældende regler. For telefoner gælder privat andel af telefon med kr. (2018). Det afskaffes dog fra og med Cykler og knallerter Tja, der gælder jo det samme som for biler m.v. Så hvis du bruger virksomhedens cykel, skal du beskattes, for som det hedder: Hel eller delvis vederlagsfri brug af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes. SL 4. 43

43 3. Hvilke typer virksomhed kan bruge virksomhedsordningen? Forfatteren er ikke selv løbet ind i spørgsmålet, men man skal være obs på, at hvis cyklen er købt for virksomhedens penge, skal du beskattes. Hvis du derimod har købt cyklen for egne penge, så må du gerne låne den ud til virksomheden og lade virksomheden betale en andel af udgifterne. Fejl ved opstart af VSO, og hvordan man retter den Hvis man ved en fejl har fået registreret et aktiv i sit virksomhedsregnskab, som reelt ikke kan indgå i virksomhedsordningen, så kan fejlen rettes. Styresignal: SKM SKAT. Det kan være en bil, der kun bruges privat, eller en sommerhusejendom, hvor man bare har fået taget den med i virksomhedens aktiver, selvom det egentlig er privat. Så skal aktivet udtages igen. Det kan ske enten fra indskudskontoen (som bliver det mindre) eller som en hævning. Se mere om hævning i kapitel 5. Er det en gammel fejl, som man skal til at rette, kan det betyde ændring af disponeringen af overskuddet, kapitalafkast, rentekorrektion osv. flere år tilbage. I hvert fald de 3 år tilbage, man normalt går. Det aktiv, som man tager ud af virksomhedsordningen igen, skal som hovedregel sættes til handelsværdi. Så fejl kan rettes. Helt nemt er det ikke, og det må absolut anbefales, at man ser sin aktivliste (og gælden) nøje igennem, før man beslutter sig for, hvad der skal indgå i virksomhedsordningen. 44

44 3.4. Hvilken typer af gæld kan være i virksomhedsordningen Ligesom man skal vurdere, om alle virksomhedens inventar, biler, lager, etc. kan være en del af virksomhedens regnskab, hvis man bruger virksomhedsordning, ligeså skal man vurdere, om al gælden kan være en del af virksomhedens regnskab. Udgangspunktet er, at erhvervsmæssig gæld kan gå med i virksomhedsordningen. Hvis det viser sig, at der er mere gæld, end der er værdier, så starter man i realiteten med minus. Så bliver indskudskontoen negativ. Det er o.k., og for ikke at starte med minus, har man lov at sige, at man nulstiller, så man starter med 0 kr. i indskud i virksomhedsordningen. Se mere i afsnit 5.3. Så er der den private gæld. Praksis er, at privat gæld kan tages med i virksomhedsordningen, men mod rentekorrektion, og der ligger konkrete afgørelser på en række sager. Mere om det i afsnit 5.1. Hvordan finder man ud af, hvad der er erhvervsmæssigt, og hvad der er privat gæld? Det er umiddelbart til at overskue, hvis der er realkreditlån i virksomhedens ejendom, eller hvis man har banklån, som er optaget til køb af varelager, eller hvis der er en kassekredit, som bruges til finansiering af varelager, debitorer eller bare underskud. Klart er det også, at kreditorer, momsgæld, skattegæld etc., som vedrører virksomheden, naturligvis kan blive en del af regnskabet i virksomhedsordningen. 45

45 3. Hvilke typer virksomhed kan bruge virksomhedsordningen? Lige så klart er det også, hvis der er tale om private forbrugslån, f.eks. en sofa købt på afbetaling eller et privat kreditkort med en kassekredit. Det er private lån og har ikke noget med virksomheden at gøre. Medmindre, selvfølgelig, sofaen står i virksomhedens lokaler og bruges af virksomhedens personale. Uklart bliver det, når en kassekredit også bliver brugt til private formål, eller når der i øvrigt kan være sammenblanding af virksomheds og privat gæld. Hvad der jo ofte er i den selvstændiges økonomi. Det væsentlige her er, at man opdeler gælden i erhvervsmæssig og privat, så vi ved, hvad der er hvad og om evt. negativ indskudskonto kan nulstilles eller ej. Se afsnit 5.1. og efterfølgende om indskud af privat gæld og konsekvenserne af det Flere virksomheder Man kan godt anvende virksomhedsordningen, selvom man har flere virksomheder og flere selvstændige CVR-numre, eller i hvert fald SE-numre. Skattemæssigt ser man alle virksomheder under et. Det vil sige, at der laves helt normal bogføring for alle virksomheder og normalt regnskab for alle virksomheder. Når man så kommer til virksomhedsordningen, lægger man i realiteten tallene sammen skattemæssigt ligesom man også gør til selvangivelsen. 46

46 Når det gælder indskudskonto og kapitalafkastgrundlag, laves disse for virksomhederne under et. Man lægger simpelthen tallene for de forskellige virksomheder sammen Forældrekøbslejligheder Forældrekøbslejligheder kan drives i virksomhedsordningen. Hvis ikke man har anden virksomhed i forvejen, så er det en nyetablering af virksomhed, og lejlighedens drift kommer ind i virksomhedsordningen. Hvis man har en anden erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen i forvejen, så anses lejligheden for købt i virksomhedsordningen. På den måde bliver lejligheden en del af virksomhedens værdi og gæld. Hvis det er en lejlighed, som man ejer i forvejen, så bliver det et indskud i den eksisterende virksomhed, altså en værdi, man overfører fra privat til virksomheden. Her skal man være opmærksom på, at værdier og gæld ikke opfører sig på samme måde. Værdien (ejendommen) anses nemlig for et indskud i virksomhedsordningen, og gælden anses som en hævning. Man kan ikke regne netto, så gæld trækkes fra i aktiverne. Begge dele skal behandles for sig selv. Det kan have den konsekvens, at selvom man synes, man netto indskyder værdier fra privat til virksomhed, så får man både et indskud på indskudskontoen (ejendommen) og en hævning i hæverækkefølgen (gælden), så det er fornuftigt at planlægge det grundigt, før det sker, for ikke pludselig at stå med en kæmpestor hævning og mulig efterbeskatning af opsparet overskud m.v. 47

47 4 Bogførings- og regnskabsmæssige krav 4. Bogførings- og regnskabsmæssige krav Når man starter med at bruge virksomhedsordningen, skal man opfylde visse bogførings- og regnskabsmæssige krav Opdeling af økonomien i virksomhed og privat Bruger du virksomhedsordning, skal virksomhedens økonomi være skarpt adskilt fra din private økonomi. Virksomhedens indtægter og udgifter skal gå ind over virksomhedens bankkonto. Virksomhedens kontanter må kun bruges til virksomhedens formål etc. Det samme med privatøkonomien, så det er slut med at bruge virksomhedens dankort til at købe mælk og gryn i Brugsen. I hvert fald, hvis du vil gøre det nemt for dig selv og nemt at overholde lovgivningen. For ja, du må gerne betale en virksomhedsregning med private penge. Det skal bare registreres på en mellemregning mellem dig og virksomheden. Omvendt må virksomheden også godt betale for private udgifter, og så bogfører du på samme mellemregningskonto, at virksomheden har betalt. Der skal altså holdes øje med det hele tiden. Derfor er det lettere at holde de to økonomier helt adskilt. 48

48 4.2. Selvstændigt regnskab for virksomheden På samme måde skal du lave et selvstændigt regnskab for virksomheden. Det er ikke vanskeligere, end det lyder, og du gør det jo i en eller anden udstrækning i forvejen. Blot skal alle de private aktiver og gæld ud af regnskabet, og alt, hvad du overfører fra/til virksomheden af penge, skal registreres. Man skal kunne lave et regnskab med resultatopgørelse, status og kapitalkonto for virksomheden. Det er afgørende, at du får adskilt virksomhedens økonomi fra din egen økonomi. Ellers opfylder man ikke kravet for at bruge virksomhedsordningen. VSL Orden i bogføringen Det er et krav, at dit regnskab og din bogføring opfylder reglerne i bogføringsloven. Det vil de gængse bogføringssystemer naturligvis hjælpe med, men et par væsentlige hovedpunkter er her: - Alt skal dokumenteres ved bilag. Dvs. alle indtægter og udgifter skal dokumenteres. - Bogføringen skal være specificeret (det er ikke nok med en konto for indtægter og en for udgifter). - Bogføringen skal ske snarest muligt. Det kan for små virksomheder godt være en gang i kvartalet eller pr. halvår, men alt efter virksomhedens størrelse og omfang. 49

49 4 Bogførings- og regnskabsmæssige krav - Der skal afstemmes bank- og kassebeholdninger. - Man skal kunne følge tallene i bogføringen over i det endelige regnskab. - Alt materiale skal gemmes i 5 år. - Der skal laves en systembeskrivelse, alt efter virksomhedens art og omfang. Med andre ord: Bogføringen skal være i orden. Er den ikke det, så kan SKAT tilsidesætte bogføringen og nægte dig at bruge virksomhedsordning for det enkelte år. Bogføringsloven 4.4. Særlige regler til opgørelse af indkomst Når man bruger virksomhedsordning, stilles der også nogle særlige regler til, hvordan indkomsten skal opgøres. Det gælder: Periodisering af renter Renteindtægter og -udgifter skal periodiseres. Hvis man betaler renter for en periode, der f.eks. hedder 1. oktober til 31. marts, så skal man i regnskabet tage hensyn til at tre måneder ud af de 6 måneder jo ligger i det gamle regnskabsår før 31. december. De skal regnes med i regnskabet. VSL 6, stk. 2. Leasing Har du en leaset bil i virksomheden, som du overfører fra virksomheden til privat, så anses den for solgt i virksomheden. 50

50 Er bilens værdi f.eks kr., men du har betalt den ned til kr. og køber den privat for den sum, så har virksomheden jo en fortjeneste på kr. Godt nok kun på papiret, fordi du selv har købt bilen, men havde du solgt til en fremmed, så ville der have været i cool cash i fortjeneste. Så derfor skal virksomheden indregne gevinsten på kr. i resultatet. Omvendt, naturligvis, hvis der er tab. JV C.C Det er de to særlige regler, der er, for opgørelse af indkomst i virksomhedsordningen, og bortset fra disse to særregler, så bliver indkomsten opgjort efter samme skatteregler som i almindelighed Selvangivelsen Selve det faktiske valg af, om du vil bruge virksomhedsordning eller ej, foretager du på selvangivelsen. Vil du f.eks. gerne bruge virksomhedsordning for 2018, skal du krydse ja på selvangivelsen for Og det er vigtigt, for hvis du ikke får sat flueben i ja, så melder SKAT dig automatisk ud af virksomhedsordningen. Som selvstændigt erhvervsdrivende har du frist til 1. juli til at indsende selvangivelsen. Det vil sige, at selvangivelsen for 2018 skal indsendes 1. juli Du har derfor samme frist for at lave regnskab og vælge, om du vil bruge virksomhedsordning for Valget træffer man for et år ad gangen, så man er ikke bundet i al fremtid, og der er ikke noget med, at man skal registrere sig til virksomhedsordningen på forhånd. Det er meget fleksibelt, og man kan 51

51 4 Bogførings- og regnskabsmæssige krav så ledes gå ind og ud af ordningen alt efter behov. Det kan have konsekvenser mere om det senere men er i bund og grund ganske fleksibelt. For sen indsendt selvangivelse Ja, det kan jo ske af mange årsager. Man får ikke indsendt selvangivelsen til tiden. Også i det tilfælde gælder, at valg af brug af virksomhedsordningen gælder, når det er valgt på selvangivelsen. Se f.eks. SKM LSR. Omvalg Man har ikke alene 6 måneder til at vælge at bruge virksomhedsordningen, du har også mulighed for at lave dit valg for det foregående år om. Hvis du i foråret 2019 er i gang med selvangivelsen for 2018 og konstaterer, at det egentlig var noget skidt, at du valgte/ikke valgte virksomhedsordning for 2017, så kan du lave 2017 om samtidig. Det gælder, at man senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret kan vælge om. JV C.C.5.2. Du skal ikke begrunde dit omvalg. Det er en ret man har. Det betyder ikke, at man kan lave indkomsten om (medmindre der er særskilt begrundelse for det), men man kan vælge at bruge ordningen eller ej med tilbagevirkende kraft. 52

52 4.6. Ægtefæller og medinteressenter Nu har vi behandlet valg af virksomhedsordningen og kravene til det. En lille, men vigtig detalje er, at dit valg ikke binder andre. Driver du f.eks. din virksomhed sammen med din ægtefælle, så har I faktisk skattemæssigt en slags I/S sammen. Så kan du godt vælge virksomhedsordning, selvom din ægtefælle vælger helt almindelig beskatning efter personskatteloven. Eller omvendt. Der er frit valg. Det samme gælder, når I har selvstændige virksomheder, så du har din virksomhed, og din ægtefælle sin egen virksomhed. Her vælger man (naturligvis) også frit. 53

53 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Nu har vi behandlet de objektive krav for at bruge virksomhedsordning: Krav til adskilt økonomi, regnskab etc. Når du ønsker at bruge virksomhedsordningen for dit regnskab, er der en række konkrete krav, du skal opfylde hvert år, og ting, du skal gøre i dit regnskab. Ikke nødvendigvis i selve bogføringen (der ser jeg sjældent), men som specifikationer til regnskabet. Når man bruger virksomhedsordningen, skal man hvert år opgøre: - Indskudskonto - Kapitalafkastgrundlag - Hæverækkefølgen og disponere årets overskud - Opgørelse over opsparet overskud og virksomhedsskat. I de kommende afsnit dykker vi ned i de enkelte elementer Det første år: Opgørelse af indskudskonto Første gang du vælger virksomhedsordningen, skal du opgøre en indskudskonto. Indskudskontoen er den værdi, som virksomheden har, når du træder ind i virksomhedsordningen. Man kan sammenligne det lidt med, at hvis du stifter et selskab, så indskyder du også nogle værdier eller kontanter i selskabet. Det er din købspris for selskabet. På samme måde opgør man her din skattemæssige værdi for din egen virksomhed. 54

54 Hvorfor det er vigtigt, er, fordi du senere kan vælge at øge dit indskud (sjældent) eller kommer til at hæve penge ud af virksomheden, dvs. trække på dit indskud (hvilket er hyppigere). Indskudskontoen er dit oprindelige indskud, dvs. det er også de penge, du kan hæve skattefrit fra virksomheden senere. Indtil den bliver 0. Det er også vigtigt i relation til opsparing. Hvis du vil opspare overskud, så skal indskudskontoen nemlig være i plus. Så må du ikke skylde din egen virksomhed penge. Det kan virke lidt abstrakt at man kan skylde sig selv penge, men virksomheden lever jo ved indtræden i virksomhedsordningen sit eget skattemæssige liv adskilt fra din privatøkonomi. Så hvis du trækker flere penge ud, end virksomheden tjener, ja, så kan du komme til at låne penge i din egen virksomhed. Det er skattefrit, men har konsekvenser i form af rentekorrektion, som vi ser på senere. Dato for opgørelsen Når vi skriver første gang, du vælger at bruge virksomhedsordningen, så er det den 1. januar i regnskabsåret, hvilket reelt vil sige, at vi bruger værdierne fra 31. december året før. Hvis du begynder en ny virksomhed i løbet af året, så er det startdatoen, hvor indskudskontoen skal opgøres. Princip for opgørelse af indskudskonto Indskudskontoen opgøres af alle erhvervsmæssige aktiver og gæld. Hvis indskudskontoen bliver negativ, altså der er mere gæld end 55

55 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis aktiver, så kan man nulstille kontoen. Så starter man simpelthen med 0 kr. i indskudskonto. Men kun hvis al gælden er erhvervsmæssig. Sådan beregner du værdien Aktiver: Fast ejendom Kontant købspris eller den offentlige vurdering ved årets begyndelse. Hvis der er bygget til eller forbedret siden den offentlige vurdering, så lægges det oven i værdien. Det er kun den del af ejendommen, som bruges til virksomhed, der kan indregnes. Driftsmidler og skibe Det beløb, som der skattemæssigt er nedskrevet til, dvs. det beløb, som inventarkontoen er nedskrevet til. Er der nedskrevet til nul eller negativ så er tallet 0. Uanset hvad handelsværdien i øvrigt måtte være. Blandede biler Den værdi, der skattemæssigt er nedskrevet til. Blandede computere Den værdi, der skattemæssigt er nedskrevet til. Inventar, der hidtil har været anvendt privat Man kan jo godt indskyde private aktiver, f.eks. en pc, som hidtil har været brugt i privaten, men nu skal bruges i virksomheden. Så er det handelsværdien (brugtværdien), som skal bruges. Se evt. på eller lignende eller få en konkret vurdering. 56

56 Varelager Lagerværdien opgøres efter varelagerloven. Dvs. enten: Dagsværdien ved regnskabsårets slutning eller: Indkøbsprisen plus fragt og told eller: Fremstillingsprisen (hvis vi producerer varerne selv). VLL 1, stk Besætninger Beholdninger af levende dyr opgøres til handelsværdi, dog ikke mindre end normalhandelsværdi efter nedskrivning. Goodwill Kontantværdien efter afskrivninger. Det gælder goodwill, nøglepenge og andre immaterielle rettigheder. Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne. Hvis man har en aftale om at skulle modtage penge over en periode, skal det således tilbage diskonteres til nutidsværdien i dag. Øvrige aktiver Anskaffelsessum efter afskrivninger. Passiver: Gæld Kursværdien. Dvs. gældens reelle værdi. For kreditorer, bankgæld og andre lån er det normalt kurs 100, altså det, som står på kontoudtoget. Har man gæld i pantebreve, kan kursen være mindre end 100, og så er det den mindre kursværdi, som skal bruges. 57

57 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne. Hvis man har en aftale om at skulle betale penge over en periode, skal det således tilbagediskonteres til nutidsværdien i dag. Konjunkturudligningskonto Indestående på kontoen. Det er, hvis man omdanner fra kapitalafkastordningen til virksomhedsordningen. Mere om de i et særskilt kapitel. VSL 22b, stk. 8. Når man har lavet en opstilling, så er det reelt at sige: Aktiver minus passiver = Saldo på indskudskontoen ved opstart. Særlige forhold Hjemfaldspligt Har man en ejendom med hjemfaldspligt, kan den godt indgå i virksomheden, bare man tager hensyn til hjemfaldspligten, altså at man engang ude i fremtiden skal overdrage ejendommen/grunden tilbage til f.eks. kommunen til en gammel (og givet latterligt lav) pris. Ikke fuldført byggeri Bygninger, man er i gang med at bygge, og som der derfor ikke er nogen offentlig vurdering på endnu, indregnes i indskudskontoen til udgifterne på det tidspunkt, man opgør indskudskontoen. Tilskud til byggeriet kan ikke regnes med. Foder og jordbeholdninger Det er kun for landbrug, det er interessant, og foder- og jordbeholdninger kan ikke indregnes med en særlig værdi, eftersom man i ejendomsvurderingen har taget hensyn hertil, ud over bygningernes værdi. 58

58 I al sin enkelhed er regnestykket, når man opgjort alle værdier og gæld bagefter, f.eks. Aktiver i alt kr Gæld i alt kr Indskudskonto kr Men hvis regnestykket nu ser således ud: Aktiver i alt kr Gæld i alt kr Indskudskonto kr Så er der negativ indskudskonto, og man skal vurdere, om den kan nulstilles til kr. 0. Så er det vigtigt, om gælden er erhvervsmæssig (virksomhedens) eller privat. Er al gælden nemlig virksomhedens, så kan man nulstille indskudskontoen. I stedet for at starte med minus på kr , så starter man med kr. 0. Men er en del af gælden privat, så hedder det, at: Privat gæld kan indgå i virksomhedsordningen mod betaling af eventuel rentekorrektion. Se mere om rentekorrektion i afsnit 5.10, men princippet er, at hvis gælden er privat gæld, så kan man ikke nulstille indskudskontoen, og så skal der betales rentekorrektion af den negative saldo (og der kan evt. ikke opspares overskud). 59

59 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Erhvervsmæssig gæld kontra privat gæld Hvad er så forskellen på virksomhedens gæld og den private gæld? Der findes en række vejledninger og afgørelser til netop det punkt i SKATs juridiske vejledning. JV C.C I langt de fleste tilfælde volder det ikke problemer, fordi et lån til en traktor jo er klart knyttet til købet af traktoren, og en kassekredit, der anvendes til løbende finansiering af debitorer, også klart bruges til det formål. Det er navnlig, når der er tale om private lån og private realkreditlån, interessen melder sig, for man vil jo gerne have så meget gæld med ind i virksomhedsordningen som muligt for at få det høje rentefradrag. Der ligger afgørelser på, at det kunne man godt, men mod at der betales en rentekorrektion, så længe der ikke var et fuldstændigt misforhold mellem renten på lånet og den rentekorrektion, man selv skal betale. SKM LSR. Det skal man være obs på, men nogen ladeport for privat gæld er det altså ikke, for omvendt er der en afgørelse, som gik skatteyderen imod. Man kunne nemlig ikke nulstille den negative indskudskonto, fordi gælden stammede indirekte fra køb af aktier (som jo ikke kan bruges i virksomhedsordningen) SKM SR. Så der er, som så ofte på det skattemæssige område, både for og imod. 60

60 5.2. Senere ændring i indskudskontoen Første år opgøres indskudskontoen, og derefter ændrer den sig principielt ikke. Den fastfryses. Den ændrer sig kun, hvis du flytter flere værdier ind i virksomheden fra privatøkonomien. Eller hvis du hæver flere penge i virksomheden, end virksomheden tjener, dvs. du låner i virksomheden. Indskudskontoen skal opgøres hvert år i regnskabet. Ikke på ny hvert år, men man skal notere, om der har været ændringer, enten op eller ned. Det har der i 9 ud af 10 regnskaber ikke, men man skal alligevel notere det hvert år, så det huskes Ind- og udtræden i virksomhedsordningen og indskudskonto Vi har tidligere beskrevet, at man kan vælge virksomhedsordningen til og fra hvert år. Det er korrekt, men der er lige et opmærksomhedspunkt omkring fast ejendom. Har man inden for en 5-årig periode brugt virksomhedsordningen, men valgt den fra f.eks. et par år, og nu igen vil bruge virksomhedsordning, så er der en særlig regel, når man opgør værdien af fast ejendom på indskudskontoen. Nemlig, at værdien af ejendommen skal medregnes til den værdi, man brugte sidste gang, man anvendte virksomhedsordning. 61

61 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Det er for, at man ikke skal kunne score en værdi ved, at ejendommen i mellemtiden er blevet mere værd. Det gælder selvfølgelig kun, hvis det er den samme ejendom. VSL 3, stk Hvert år: Opgørelse af kapitalafkastgrundlag Hvor indskudskontoen kun for alvor skal opgøres én gang, så skal man hvert år beregne et kapitalafkastgrundlag. Kapitalafkastgrundlaget bruges til to ting: Dels at beregne et kapitalafkast (fragår i personlig indkomst og lægges til i kapitalindkomsten), hvis der vel at mærke er et + i kapitalafkastgrundlaget. Derudover bruges kapitalafkastgrundlaget til at beregne et maksimum for rentekorrektion. Rentekorrektionen kan nemlig aldrig blive større end: Negativt kapitalafkastgrundlag x rentekorrektionssats. Så hvis kapitalafkastgrundlaget er positivt, er der ikke nogen rentekorrektion. Dato for opgørelse Kapitalafkastgrundlaget skal beregnes både primo og ultimo. Det vil sige pr. 1. januar og igen pr. 31. december. Eller, hvis virksomheden er startet i løbet af året, så sker opgørelsen første gang pr. startdatoen. Når man beregner selve kapitalafkastet, så er det kapitalafkastgrundlaget primo, man bruger, altså pr. 1. januar x satsen. Lige nu (2018) er satsen 0, så det giver 0. 62

62 Når man bruger grundlaget primo, er det, fordi det jo er den værdi, man lader virksomheden arbejde med hele året. Ligesom hvis man 1. januar satte pengene i banken, og de trækker renter hele året (dvs. dengang man fik renter i banken, naturligvis). Sådan beregner du værdierne til kapitalafkastgrundlaget Metoden for at opgøre kapitalafkastgrundlag er: Virksomhedens aktiver minus virksomhedens gæld. I hovedtræk på samme måde, som man opgør indskudskontoen. JV C.C De væsentligste forskelle er: Ejendomme Der bruger man den kontante anskaffelsessum + forbedringer og ombygninger. Altså ikke den offentlige vurdering. Hvis ejendommen er købt før 1. januar 1987 (det år, VSO blev indført), så kan man bruge den offentlige 18. alm. vurdering altså vurderingen fra dengang plus forbedringer m.v., der er gennemført siden. VSL 8. Gæld Værdien af gælden er kontantværdien. Ligesom ved indskudskontoen, men husk, at det skal være kontantværdien hvert år! Hensat til senere hævning Beløb, der er hensat til senere faktisk hævning, dvs. beløb, man kan hæve skattefrit fra virksomheden næste år, trækker man fra i kapitalafkastgrundlaget. 63

63 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Indsat via mellemregning Hvis man overfører et kontant beløb til virksomheden via mellemregningskonto, skal det også fragå i kapitalafkastgrundlaget (værdien tæller jo med på virksomhedens bankkonto, men det er jo ikke virksomhedens penge, så derfor skal der reguleres for det). Det kunne f.eks. se således ud: Aktiver i alt kr Gæld i alt kr Indsat via mellemregning kr Hensat til senere faktisk hævning kr Indskudskonto kr Ja, kapitalafkastgrundlaget kan både være positivt og negativt. Har man lavet fejl i opgørelsen i et tidligere år, så kan man korrigere i opgørelsen den 1. januar Hold styr på hævningerne (hæverækkefølgen) Virksomhedens økonomi og din private økonomi skal være adskilt, men naturligvis kommer der jo penge frem og tilbage mellem virksomheden og dig personligt, f.eks. de penge, man overfører til sin private budgetkonto eller betalinger af skat. For at holde styr på, hvad der er refusion af udgifter, hævet af overskud etc., er der en bestemt rækkefølge, som man trækker penge ud af virksomheden på. JV C.C og VSL 5. 64

64 Formålet med det er at se, hvilke penge du kan få skattefrit, hvilke penge du skal beskattes af, og hvilke penge du har hævet af indskudskontoen (og lånt af virksomheden, hvis indskudskontoen bliver negativ). I løbet af året bogfører vi typisk overførsler på mellemregningskontoen, men når året er gået, så skal man løbe hæverækkefølge igennem og bryde årets samlede nettohævning op. Her et eksempel fra hverdagen på, hvordan det kan se ud (i runde tal): Eksempel på hæverækkefølgen. I dette eksempel er der et overskud i året på kr Der er i alt overført kr fra virksomheden til ejeren. Refusion af omkostninger, som er betalt af private penge for virksomheden Beløb, som sidste år var hensat til senere faktisk hævning Hævet af årets overskud Hævet af indskudskontoen Afstemning I alt har vi fået overført kr i løbet af året, men når man går hæverækkefølgen igennem, så viser det sig, at kr var penge, vi kunne hæve skattefrit fra sidste år. Deruodver var kr betaling (f.eks. kørepenge) for, at virksomheden har brugt mine private aktiver. Tilbage er så kr kr = kr , som er rigtigt hævet fra virksomheden. Det er først årets overskud, og når man har hævet det, så er det indskudskontoen, man hæver fra. I dette tilfælde hæver vi hele årets overskud, og så bliver der bagefter hævet af indskudskontoen. Den udtømmende liste over delelementer i hæverækkefølgen er: 1. Beløb overført fra virksomhed til privat som refusion, derunder: a. Overførsler til dækning af udgifter (f.eks. kørepenge) b. Beløb overført til medarbejdende ægtefælle c. Beløb overført til betaling af virksomhedsskat (de 22 %, når man sparer op) Refusioner under a. og b. indregnes kun, hvis de ikke allerede er modregnet på mellemregningskontoen. 65

65 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis 2. Beløb, som er hensat til senere faktisk hævning pr. 1. januar. Altså beløb, der kan hæves skattefrit, fordi der er betalt skat sidste år. 3. Beløb, som hæves af årets overskud, således: a. Først beregnes kapitalafkastet, som overføres. b. Resten af årets overskud. 4. Beløb, der er hævet af opsparet overskud. Altså, hvis man har opsparet overskud fra tidligere år og har hævet mere end punkt 1., 2. og 3. tilsammen. Så er det det opsparede overskud, man gnaver af. 5. Beløb, som hæves fra indskudskontoen. Har man hævet mere end pkt tilsammen, så er det indskudskontoen, man hæver af. 6. Beløb, som hæves mere end indskudskontoen, dvs. indskudskontoen bliver negativ. Når indskudskontoen bliver negativ, så er det, man låner i virksomheden. Det kunne se således ud: Kr. I alt Samlet hævning Refusion af kørsel og private udlæg for virksomheden Hensat til senere faktisk hævning sidste år Hævet af årets overskud, som er kr Hævet af tidligere års opsparede overskud, som var kr Hævet af indskudskonto (saldoen er kr ) Hævet af indskudskonto (ud over saldoen, så den bliver negativ) I alt Derudover er der nogle ting, der har samme effekt som hævninger, selvom de ikke er det, nemlig sikkerhedsstillelse. 66

66 5.6. Sikkerhedsstillelse = hævning En ting er det beløb, man hæver i rigtige penge eller private andele. Noget andet er det, som virker som en hævning uden rigtigt at være det. Det gælder sikkerhedsstillelse. Når virksomheden stiller sikkerhed for private lån, så er det at betragte som en hævning. Det kan f.eks. være, at man optager et privat forbrugslån eller banklån til ombygning af sin private bolig. Banken vil gerne have sikkerhed, og så giver man pant i virksomhedens ejendom. Så har man stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld, og så er der tale om en hævning. Ret beset bliver sikkerheden dermed behandlet ligesom, hvis man havde lånt pengene i virksomheden, og hvis hævningen bliver så stor, at indskudskontoen bliver negativ, så skal der betales rentekorrektion. Størrelsen på sikkerheden er det mindste af følgende beløb: Enten den kontante kursværdi af gælden eller sikkerhedens størrelse. Har man f.eks. givet et ejerpantebrev på virksomhedens ejendom på kr til sikkerhed for et lån på kr , så er hævningen kr Undtagelser Reglerne gælder ikke, hvis det er som led i en almindelig forretningsmæssig disposition. Reglerne gælder heller ikke for blandede ejendomme, hvor det ikke giver mening at opdele gælden i, hvad der er de private mursten, og hvad der er virksomhedens mursten, eftersom alle mursten jo i givet fald hæfter for gælden. 67

67 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Dog må sikkerheden for det private lån ikke overstige værdien af den private del af ejendommen. Med andre ord: Hvis den private del er kr værd, så må sikkerheden for lånet maksimalt være det samme. Gamle undtagelser Reglerne om sikkerhedsstillelse blev indført i Onde tunger siger, det var, fordi en ganske begrænset kreds af erhvervsdrivende omgik reglerne ved at tage store private lån til privatforbrug og stille virksomhedens penge til sikkerhed. Pengene blev opsparet til den lave skat, så på den måde undgik man en masse beskatning af privatforbruget og udskød problemerne til dødsboet til sin tid. Den gik selvfølgelig ikke i længden. Så pr. 11/6-14 trak Folketinget en streg i sandet. Gamle sikkerheder før 11/6-14 er stadig o.k. og kan også godt stadig fornys og laves om, bare beløbet på sikkerheden ikke er højere, end det var den 10. juni Her gælder det, at det skal være det laveste beløb af enten gældens kursværdi (dengang) eller sikkerhedsstillelsens størrelse Lån til familie og selskab = hævning På samme måde som med sikkerheder, så er udlån af virksomhedens penge til familie også en hævning. Det samme gælder, hvis du låner penge ud til et selskab, f.eks. et anpartsselskab, som du selv ejer. I begge tilfælde kontrollerer du jo 68

68 hele udlånet, og det har ikke nogen erhvervsmæssig relevans for din virksomhed. Derfor bliver det til en privat hævning. Pointen her er, at udlån fra virksomheden skal have erhvervsmæssig relevans. F.eks. udlån til en forretningsforbindelse eller finansiering af et salg af inventar/maskiner. Det kan dog ikke gøres ubegrænset. F.eks. anses en 100 % sælgerfinansiering af en ejendom ikke som en normal erhvervsmæssig disposition (normalt ville være at kræve, at køber i hvert fald lægger en udbetaling). Der findes konkrete afgørelser om lån fra virksomhedsordningen, hvor lånet blev underkendt. F.eks. en afgørelse, hvor Østre Landsret underkendte en læge, der udlånte til et anpartsselskab, som lægen også ejede. Sagen blev senere stadfæstet i Højesteret. SKM ØLR. og SKM HR. Det var vi en del, som syntes var noget ærgerligt, skal jeg huske at sige, da det set fra min stol kan være en udmærket forretningsmæssig disposition at låne penge til sit eget selskab, hvis det f.eks. giver en højere forrentning end i banken (hvor det jo koster rente at have penge stående på kontoen). Men sådan er det Mellemregningskonto og andre bogføringskonti I den daglige praktiske bogføring, vil man bruge en mellemregningskonto til at registrere overførsler på. Både når du låner penge ind i virksomheden, og når du hæver penge ud af virksomheden igen. I min kontoplan hedder den Mellemregning med ejer, og transaktionerne kan f.eks. se således ud: 69

69 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Mellemregningskonto Debet Kredit Saldo Kr. Kr. Saldo pr. 1. september , , Betalt Eurocard privat 5.000, , Hævet til privat konto 8.000, , Kage til kaffen, lagt ud 119, , Bauhaus, privat køb 123, , Hævet til B-skat , , Privat betalt frokost 173, ,98 Saldo pr. 30. september ,98 Når jeg hæver penge i virksomheden, er det debetposter på mellemregningskontoen. Når jeg derimod bruger private penge til at betale virksomhedens udgifter, så bliver det en kreditpost. I min kontoplan har jeg desuden en række konti, som bruges for at holde styr på de løbende overførsler mellem virksomhed og privat. Alle konti findes under virksomhedens egenkapital (og nogle naturligvis også med en modkonto i driften). Jeg bruger f.eks. følgende konti i min bogføring under egenkapitalen: Refusion kørsel Her krediteres kørepenge x kilometer, som virksomheden har kørt i min private bil. Tilsvarende findes udgiftskonto under kørsel i drift. Mellemregning med ejer Her registrerer jeg alle overførsler mellem virksomhedens økonomi og min egen økonomi. Privat andel autodrift Kan bruges, hvis jeg kører blandet bil og selv betaler en del af udgifterne. Det er også en hævning. Se mere i afsnit

70 Privat andel varme Bruges som helt normal konto for privat andel. Også en hævning. Privat andel el Den private andel af el er også en hævning. Privat andel telefon Konto for beskatning af andel af telefon. Beskatningen ophører i Også en hævning. Andel repræsentation De 75 % andel af repræsentation er, som velkendt, ikke fradragsberettiget med en privat andel. Sygedagpengeforsikring Ja, lidt et kuriosum, men hvis min private sygedagpengeforsikring betales af virksomhedens bankkonto, så skal det også huskes (og udgiften skal registreres på selvangivelsen, for det er en privat hævning, men der er også ligningsmæssigt fradrag på selvangivelsen). Pointen i dette afsnit: Hold styr på, og få løbende bogført, alle transaktioner frem og tilbage mellem virksomheden og dig selv. Uanset om det er rigtige penge eller blot en bogføring af f.eks. privat andel. Bemærk: Hvis man overfører kontante beløb (gælder også bank) fra privat til virksomheden, så skal de bogføres på mellemregningskontoen. 71

71 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis 5.9. Kapitalafkast Hvert år skal man opgøre et kapitalafkastgrundlag, som omtalt i afsnit 5.4. Kapitalafkastgrundlaget skal bruges til at beregne et kapitalafkast, som fratrækkes i virksomhedens indkomst og lægges til i kapitalindkomsten, som tidligere vist i afsnit 2.7. Beregningen sker ved at tage kapitalafkastet pr. 1. januar og gange det med kapitalafkastsatsen. VSL 8. Kapitalafkastsatsen beregnes af SKAT på baggrund af obligationsrenten det første halvår, så den ændrer sig år for år. Satsen er for årene 2018: 0 % 2017: 1 % 2016: 1 % 2015: 1 % Kapitalafkastsatsen: VSL 9. Så det er ikke noget der rykker voldsomt i indkomstopgørelsen. Vi skal tilbage til omkring 90 erne, hvor satsen var %, men dengang var renten jo også noget højere Rentekorrektion (når du låner af virksomheden) Når du starter i virksomhedsordningen, så opgør du en indskudskonto. Det er den værdi af virksomheden, som du fra starten placerer 72

72 i virksomhedsordningen. Det er så at sige penge, som du allerede har betalt skat af. Dem kan du hæve ud af virksomheden igen, når du vel at mærke har hævet årets overskud og evt. tidligere års opsparet overskud. Det fremgår af hæverækkefølgen. Trækker du et beløb ud af virksomheden, der er større end indskudskontoen, så låner du af virksomheden, og indskudskontoen bliver negativ. Så skal der beregnes en fiktiv rente kaldet rentekorrektion. VSL 11. Rentekorrektionen lægges til i din personlige indkomst og trækkes fra i din kapitalindkomst på selvangivelsen. På den måde kommer du til at betale den dyre skat og AM-bidrag af rentekorrektionen, men får kun fradrag for %. Ligesom du ville have fået, hvis du havde lånt pengene privat i banken. Dermed ikke sagt, at regnestykket er til ugunst for dig. Hvis du kan låne til 2 % i virksomheden, er det jo stadig en fordel, at du skal beskattes af 3 % i rentekorrektion, hvis du skulle have betalt 5½ % i banken. Satsen Rentekorrektionen er kapitalafkastsatsen + 3 %. VSL 9a. Det vil sige, at for år 2018 er rentekorrektionen: 0 % + 3 % = 3 %. Beregningen Rentekorrektion skal beregnes af det højeste tal af indskudskonto primo og indskudskonto ultimo. 73

73 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Et eksempel: Indskudskonto pr. 1. januar er kr Indskudskonto pr. 31. december er kr Her skal rentekorrektionen være: Kr x 3 % = kr , fordi man beregner af ultimosaldo, den højeste saldo. Det kan også være omvendt Indskudskonto pr. 1. januar var kr I løbet af året har vi tjent kr men kun hævet kr , så de sidste kr vælger jeg at lægge oven i indskudskontoen (i stedet for at hensætte til senere hævning). Derfor bliver: Indskudskonto ultimo kr Her beregnes af kr x 3 % = kr Når man beregner rentekorrektion, er der to regler, der skal skeles til, fordi de begrænser, hvor højt beløb man kan beregne. Begrænsning af rentekorrektionen Det første er kapitalafkastgrundlaget. Rentekorrektionen kan ikke være højere end det største negative kapitalafkastgrundlag (primo eller ultimo) x satsen. I eksemplet fra før: Hvis kapitalafkastgrundlaget primo er kr og ultimo kr. 0, så kan rentekorrektionen maksimalt blive kr x 3 % = kr Begrænsning af rentekorrektionen II Den anden begrænsning er, at rentekorrektionen ikke kan være højere 74

74 end de faktisk betalte nettorenteudgifter (inkl. evt. kurstab og -gevinst). Det giver jo mening, men ses ret sjældent Opsparing af overskud Er der i regnskabsåret større overskud, end du har hævet til privatøkonomien, så kan rest-overskuddet opspares i virksomhedsordningen. Pengene skal rent fysisk blive i virksomheden. Ikke nødvendigvis på en bankkonto, det kan også være i form af debitorer, lager, inventar og andet. Det er virksomhedens penge. Dermed ikke sagt, at pengene står i virksomheden for evigt, indtil du hæver dem. Der kan komme år med underskud, hvor du bruger af pengene i virksomhedens tjeneste, og der kan komme tab på debitorer etc., som udhuler værdien. Det at opspare overskud er derfor en todelt ting. I det enkelte år, så er det reelle kroner og øre, men det er også en skattemæssig ting. Den skattemæssig opsparing bliver ved at stå der, indtil der sker noget aktivt. De fysiske kroner og øre indgår i virksomhedens drift, investeringer, tab ja, opture og nedture. Af det opsparede overskud betales en virksomhedsskat på 22 %. Skatten afregnes på din årsopgørelse, og på den måde får man ufrivilligt alligevel blandet din virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Mere om det, om lidt. 75

75 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Disponeringen af overskuddet sker i regnskabet, ligesom beregningen af kapitalafkast, rentekorrektion gør det. Kr. Nettooverskud i virksomheden år Kapitalafkast 0 Hævet af overskudet i årets løb inkl. private andele Rest til eventuel opsparing Disponering af årets resultat Hævet til indkomstbeskatning Opspares i virksomhedsordningen Afstemning Konto for opsparet overskud Saldo primo 0 Tilgang i året 78 % af kr Saldo ultimo Konto for virksomhedsskat Saldo primo 0 Tilgang i året 22 % af kr Saldo ultimo I eksemplet er der kr til rådighed, og det beløb opspares i virksomhedsordningen. Hvad så, hvis der også skal beregnes rentekorrektion? Den lægges jo oven i virksomhedens indkomst, så kan man også opspare rentekorrektionen? Svaret er nej. Rentekorrektion kan ikke opspares. Den skal afregnes her og nu. Kapitalafkast kan derimod opspares, hvis man vil. 76

76 5.12. Begrænsninger i opsparing af overskud Det er ikke altid, du kan spare overskuddet op, selvom du ikke har hævet alt overskuddet ud til dig selv i årets løb. Indskudskontoen skal nemlig også være i plus, eller i hvert fald ikke for meget i minus. Desuden skal man se på, hvor meget der har været hævet i løbet af året. Negativ indskudskonto For et par afsnit siden nævnte vi indgrebet den 11. juni 2014 omkring sikkerhed og hævninger. En anden konsekvens af indgrebet blev, at retten til at opspare overskud i virksomhedsordningen nu også er begrænset af, om du har negativ indskudskonto. I korte træk er det således: Hvis indskudskontoen er negativ med mindre end kr : Ingen begrænsninger. Hvis indskudskontoen er negativ med mere end kr : Der kan ikke spares op i virksomhedsordningen. Gammelt opsparet overskud skal ikke genbeskattes. Så gælder der de, som var med i overgangsordningen fra 11. juni For dem ser verden således ud, at pr. 1. januar 2018: Hvis indskudskontoen plus sikkerhedsstillelse er negativ med mindre end kr : Der kan spares op i virksomhedsordningen. Hvis indskudskonto plus sikkerhedsstillelse er negativ med mere end kr : Der kan ikke spares op, og der skal ikke ske efterbeskatning af de penge, der var opsparet før 11. juni

77 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Hvis indskudskonto er positiv, men der er sikkerhedsstillelse på kr eller mere, og den ikke er afviklet den 31. december 2017: a. Der er ikke opsparet i Der kan ikke spares op efter 1. januar, og der skal ikke efterbeskattes gammelt overskud. b. Der er sparet op i Opsparet overskud fra bliver efterbeskattet i Gamle opsparede overskud efterbeskattes ikke. Der kan ikke spares op i 2018 eller senere. Helt enkelt er det desværre ikke. Bruttohævninger En anden ting, der skal være fokus på, er hævningerne. I mit eksempel fra før, var overskuddet kr , og der var hævet kr Altså er der kr tilbage, som kan opspares. Så langt, så godt. Men hævninger kan ikke kun opgøres som netto-kroner. Man må også se på saldoen for hævninger i årets løb og se, hvornår saldoen har været højest. Kort sagt, så kan man ikke hæve en million i årets løb og den 30. december indsætte kr , så hævningerne kun bliver kr Det er at opgøre beløbet netto og er for så vidt o.k. i forhold til de fysiske kroner. Men når vi skal beregne, hvor meget der kan opspares, skal man se på tallene brutto. I mit eksempel fra før kunne det se således ud: 78

78 Kr. Nettooverskud i virksomheden år Kapitalafkast 0 Hævet af overskudet i årets løb inkl. private andele Rest til eventuel opsparing Mellemregningskontoen var pr. 3. september højst Senere er netto indbetalt Så den ender pr. 31. december på Beregningen af maksimal opsparing bliver derfor: Nettooverskud i virksomheden år Kapitalafkast 0 Maksimale hævning Rest til eventuel opsparing Altså bliver beløbet til mulig opsparing lavere, fordi man skal se på, hvad hævningerne maksimalt har været i årets løb Virksomhedsskatten Som vist i afsnit 5.9., så er der nu også to nye konti, man skal huske i regnskabet. Det er ikke bogføringskonti til bogføringen, men alene opgørelser, man skal huske i regnskabet. Det er konto for opsparet overskud, hvor man holder øje med, hvor meget der er opsparet. Og det er konto for virksomhedsskat, hvor man holder øje med, hvor meget der er betalt i aconto virksomhedsskat. Når man opsparer, så stiger saldoen, og når man nedsparer, så falder den. Selve virksomhedsskatten udgør i år %. Virksomhedsskatten følger selskabsskatten og var, da virksomhedsordningen blev indført 79

79 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis i 1987, 50 %. Siden blev den nedsat til 40 %, derefter 38 %, og efter flere nedsættelser er vi nu havnet på 22 %. VSL 10, stk. 2. jf. SEL 17, stk. 1. Det har den praktiske effekt, at sidder man med en eksisterende virksomhed, hvor der har været brugt virksomhedsordning tidligere år, så kan der jo godt være gamle opsparinger i systemet, hvor der er anvendt andre skattesatser end de 22 %, som er gældende nu. Det skal man lige huske, når man genberegner på gammelt opsparet overskud. Uanset satsen, så er det en acontoskat som betales og modregnes igen det år, du vælger at genbeskatte det opsparede overskud. Betaling af virksomhedsskatten Virksomhedsskatten, i eksemplet fra før kr , skal betales sammen med din personlige skat. Der kommer således ikke indbetalingsinfo på det beløb særskilt, men det indregnes med al mulig anden skat på din årsopgørelse. Det er lidt bøvlet, for på årsopgørelsen afregnes jo både rigtig indkomstskat, men også aktieskat, ejendomsværdiskat, godtgørelse for grønne afgifter og what not. Således også virksomhedsskatten. Årsopgørelsen kommer som bekendt året efter indkomståret, og skatten afregnes dermed også først året efter. Det er imidlertid stadig virksomhedens skat og skal (kan) betales med virksomhedens penge. Det vil sige, at du enten kan registrere de kr som et beløb til senere faktisk hævning, og betale skatten helt normalt, når den forfalder. 80

80 Eller du kan huske det i hæverækkefølgen under punkt 1c i afsnit 5.5. Uanset hvad, skal man sørge for at holde styr på, at de penge er virksomhedens udgift og ikke en privat hævning i virksomheden Når der er underskud i virksomheden Hvad så, hvis virksomheden giver underskud? Ser man på indkomstopgørelsen, så er der umiddelbart to situationer, nemlig hvis der ikke er gammelt opsparet overskud fra tidligere år og hvis der er. VSL 13. Intet opsparet overskud Den ene er, hvor du ikke har noget gammelt opsparet overskud, og virksomheden bare giver underskud. Det kan jo ske fra tid til anden. Underskuddet overføres til din årsopgørelse og modregnes i anden indkomst. Har du f.eks. underskud på kr , så bliver det et minus i din øvrige indkomst efter de almindelige regler. Det er ikke sådan, at et underskud fra 2018 bliver modregnet i virksomhedsindkomst i Hvis underskuddet ikke kan modregnes i anden indkomst i 2018, så bliver det overført til 2019 eller senere i al indkomst. Underskud kan i øvrigt fremføres, som det hedder, i uendelig tid. PSL 13, JV C.C.8.4. Opsparet overskud Hvis der derimod er et opsparet overskud fra tidligere år, så skal underskuddet først modregnes i det opsparede overskud. Man kan kalde det en tvungen genbeskatning. 81

81 5. Brug af virksomhedsordningen i praksis Det kunne se således ud: Overskud opsparet i 2017 kr Underskud i 2018 kr Modregner først opsparet overskud kr Overfører dernæst til selvangivelsen kr Modregningen på selvangivelsen sker først i: 1. eventuel positiv kapitalindkomst 2. dernæst i personlig indkomst 3. dernæst overføres underskud til ægtefælle 4. til sidst overføres underskud til kommende år. Mister det, gør man ikke, men skatteværdien er ikke nødvendigvis 56 %. 82

82 6. Kapitalafkastordningen 6. Kapitalafkastordningen I stedet for virksomhedsordningen har lovgiver også givet mulighed for, at vi kan bruge en virksomhedsordning light, nemlig kapitalafkastordningen, benævnt KAO. VSL 22a. Kapitalafkastordningen består i korte træk af, at du kan beregne et kapitalafkast og trække fra i virksomhedens indkomst (spare AMbidrag og den dyre skat) og lægge beløbet til i kapitalindkomsten (til den lavere skat). Til gengæld trækker man ikke renteudgifterne fra i virksomhedens indkomst. Dvs. renteudgifterne bliver almindelig kapitalindkomst til lavt skattefradrag, ligesom i personskatteloven. Der er ikke indskudskonto, rentekorrektion, hæverækkefølgen, opsparet overskud og alt det andet hejs, som man skal igennem i VSO. Derfor er KAO en mere enkel model. Der er en mulighed for opsparing i kapitalafkastordningen, men også denne er mere enkel end i virksomhedsordningen, for nettoopsparingen skal simpelthen sættes ind på en bankkonto. De af bogens læsere, der er i en moden alder, vil her finde noget, der minder om henlæggelse til investeringsfond i sin tid. I nedenstående eksempel er kapitalafkastordningens effekt, at renteudgifterne bliver neutraliseret, så selvom man ikke bruger virksomhedsordning, får man alligevel fuld skatteeffekt på renterne. Når altså der er et kapitalafkast, og det er højt nok. 83

83 6. Kapitalafkastordningen Virksomhedens resultat Kr. Omsætning Omkostninger Overskud før renter Renteudgifter Overskud i alt Virksomhedens værdi Kapitalafkast Skatteberegning: Indkomst Skatten bliver Personlig indkomst: Overskud af virksomhed Kapitalafkast Personlig indkomst i alt Skatten bliver: AM-bidrag 8% Indkomstskat: Af de første % 0 Op til % Og af resten % Kapitalindkomst: Kapitalafkast Renteudgifter Kapitalindkomst i alt 0 26% 0 Skatten bliver i alt Med andre ord: Vi har tjent og skal betale i skat i alt Det svarer til 52,4% 84

84 6.1. Kapitalafkastet Kapitalafkastet opgøres med kapitalafkastgrundlag x kapitalafkastsatsen. Det er samme sats som i virksomhedsordningen, hvilket vil sige 0 % i Derved er vi også ved en stor ulempe i ordningen, for det giver jo ikke meget mening at spare skat på et kapitalafkast som er 0 %. Men fremtiden kan jo bringe en højere kapitalafkastsats. Kapitalafkastet beregnes, ligesom i virksomhedsordningen, af kapitalafkastgrundlaget x satsen ved indkomstårets begyndelse, altså normalt 1. januar. Der er et maksimum på kapitalafkastet. Det kan nemlig højst være det største beløb af enten: a. Positiv personlig nettokapitalindkomst fra virksomheden (maksimalt overskuddet, efter evt. henlæggelse til konjunkturudligningsordning) b. Negativ nettokapitalindkomst, ekskl. kapitalafkast (altså nettorenteudgifterne) JV.C.C I praksis betyder det normalt, at kapitalafkastet ikke kan være større end virksomhedens overskud. Er nettokapitalindkomsten positiv eller 0 (der er ikke nogen renteudgifter), så er det overskuddet, som er maksimumsgrænsen. 85

85 6. Kapitalafkastordningen Ægtefæller Er man gift eller samlevende (ved årets udgang), så bliver kapitalafkastet opgjort på grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige indkomst og aktiver Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkastgrundlaget i KAO opgøres på baggrund af udvalgte aktiver og gæld, som vist i nedenstående eksempel. Der er valgt nogle tilfældige tal til at illustrere regnestykket. I modsætning til virksomhedsordningen tager man ikke alt med for pålydende. Nogle af aktiverne kommer kun med, hvis værdien overstiger den gæld, som hører til dem. Kr. Erhvervsmæssige aktiver, undtaget varelager, debi-- torer, igangværende arbejder og finansielle aktiver plus Erhvevsmæssig andel af blandede aktiver (feks.bil) plus nettoværdien af: Varelager Debitorer Igangværende arbedjer minus: Varekreditorer m.v = Kapitalafkastgrundlag Bemærk, at: Varelager, debitorer og igangværende arbejder kun kommer med i beregningen, når de overstiger tilsvarende gæld, nemlig kreditorgæld. 86

86 Blandede aktiver kan indgå. Det kan de ikke i virksomhedsordningen der er man enten 100 % virksomhed eller 100 % privat men her kan den blandede cykel altså godt bruges som værdi. Bankgæld og kassekredit indgår ikke i beregningen. Bemærk, at debitorer kun omfatter det, man kalder Tilgodehavender ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed, og ikke kun tjenesteydelser. Man skal altså sælge et produkt, en vare, og ikke bare en konsulentydelse, for at debitorerne kan tælle med. Finansielle aktiver indgår heller ikke i afkastgrundlaget. Det skyldes, at afkast fra finansielle aktiver normalt er kapitalindkomst, f.eks. en obligationsbeholdning. Debitorer, derimod, giver normalt ikke et renteafkast og kan derfor godt indgå. Der, hvor kapitalafkastordningen primært er interessant, er der, hvor man har store værdier f.eks. i ejendommen og lav gæld. Så er der plads til at beregne et højt kapitalafkast, som jo nedsætter den personlige indkomst. Kapitalafkastgrundlaget beregnes hvert år ved årets begyndelse Opsparing i kapitalafkastordningen Man kan opspare overskud i kapitalafkastordningen i en såkaldt konjunkturudligningsfond. Navnet siger jo sådan set det hele: Man kan opspare for at udjævne indkomsten. VSL 22b. JV C.C Det, man kan opspare, er op til 25 % af årets overskud (før renter). 87

87 6. Kapitalafkastordningen Der skal opspares (henlægges) mindst kr ad gangen, og af det beløb, man henlægger, skal der betales 22 % virksomhedsskat. Skatten skal indbetales sammen med den øvrige skat, og nettobeløbet skal indsættes på en bankkonto i et pengeinstitut. Der skal man binde pengene i mindst 3 måneder, før man kan hæve dem igen, og de må maksimalt stå på kontoen i 10 år. Så skal de hæves igen. Man kan frit hæve større eller mindre beløb fra kontoen, og i de år, hvor man hæver, der skal man beskattes af opsparet overskud ligesom i virksomhedsordningen. Acontoskatten trækkes fra, også ligesom i virksomhedsordningen. Man kan ikke hæve og indskyde i samme år, så hvis der er hævet i år 2018, så kan jeg ikke på selvangivelsen for 2018 lave en ny henlæggelse til konjunkturudligning. Hvis man har underskud, skal der efterbeskattes af det opsparede overskud i konjunkturudligningen Ophør Holder man op med at bruge KAO, så skal hele beløbet på konjunkturudligningskontoen efterbeskattes. Andre konsekvenser er der ikke, så hvis ikke man bruger opsparingsmuligheden, kan man frit bevæge sig ind og ud af ordningen. 88

88 6.5. Overgang til virksomhedsordning Man kan også overgå fra kapitalafkastordning til virksomhedsordning. Så betragter man bare indestående på konjunkturudligningskontoen som opsparet overskud og kan frit overflytte pengene til virksomhedens andre bankkonti, uden efterbeskatning fordi man flytter pengene. Når man så engang hæver af det opsparede overskud, skal der naturligvis efterbeskattes som normalt. 89

89 7. Kunstnere og konjunkturudligning 7. Kunstnere og konjunkturudligning Forfattere og skabende kunstnere kan også bruge konjunkturudligning, så man ikke bliver højt beskattet i et godt år og derefter ikke har salt til et æg, hvis året efter bliver et dårligt år. Derfor har man indført nogle regler, som giver kunstnere ret til at bruge en konjunkturudligningsordning, også selvom de ikke bruger hverken virksomhedsordning eller kapitalafkastordning. VSL 22d. Det er nok de færreste kunstnere, der vælter sig i indtægter, men ordningen kan udmærket bruges til at udjævne indkomsten lidt mellem årene. Derfor er der skabt en mulighed for, at visse kunstnere kan opspare og henlægge et beløb til dårligere tider Hvilken indkomst kan opspares? Indkomsten skal komme fra et litterært eller skabende kunstnerisk arbejde, f.eks. salg af billedkunst, skulpturer, malerier, grafik m.v. Derudover indgår indtægter fra kunsthåndværk, biblioteksafgifter fra forfatteres bøger, komponisters indtægt fra musik, f.eks. royalties, og koreografers indtægt fra indstuderede værker. Har du samtidig løn fra et andet (almindeligt) arbejde, så kan den løn ikke bruges til konjunkturligning. Det er kun de penge, du har tjent på din kunst, som kan opspares. Indkomst, som man har fra et selskab, man selv ejer, kan ikke opspares, og indtægter fra legater, stipendier eller lignende kan ej heller anvendes. 90

90 7.2. Hvor meget kan opspares? En betingelse for at kunne opspare er, at kunstneren har en vis indkomst. For år 2018 er indkomstgrænsen kr , som man altså skal op over, før man kan opspare. Det beløb kan stamme fra kunstnerisk aktivitet, men også fra andet arbejde. Det er således en form for minimumsbarre, man skal kunne hoppe over, uanset hvilken form for indkomst man har. Henlæggelsen skal være mindst kr , og den samlede henlæggelse (i alt for alle år) kan maksimalt være kr i år Så, har man allerede nået maksimum i 2017 eller tidligere, kan der ikke henlægges mere. Særlige forhold Udligningsordningen kan bruges sammen med reglerne i ligningsloven, hvorefter en kunstner kun skal beskattes af 85 % af indtægterne, hvis visse betingelser er opfyldt. Det afhænger af et sammenligningsbeløb og kræver en længere udredning, men vær obs på, at der er særlige forhold her. LL 7O, stk. 1 nr Den praktiske håndtering De praktiske regler om indsætning på bankkonto og skat er de samme som i kapitalafkastordningen, og senest 10 år efter at man har henlagt, skal man have hævet pengene igen. JV C.C

91 92

92 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen 8. Det store regnestykke I regneeksemplet tager jeg tal fra en eksisterende virksomhed, men dog afrundet, således at regnestykket træder tydeligere igennem og man ikke kan genkalde, hvilken virksomhed der er tale om. Hensigten i eksemplet er, at man kan følge tallene fra år til år, gennem 3 år af med hhv. overskud, underskud og opsparing.og nedsparing igen samt hævning på indskudskonto. Virksomheden har flere grunde til at vælge virksomhedsordningen. Dels er der investeringer i både bygninger og inventar, men der skal også bruges penge til at finansiere et stort varelager og give kredit til kunderne. Dels er der svingende indtægter. Nogle år kan være rigtig gode, medens andre direkte kan give underskud. Dels er der høje renteudgifter, fra prioritetslån og banklån, og de renteudgifter skal gerne give maksimale skatteeffekt. Hovedtallene fra de seneste års regnskaber ser således ud (år 2018 er det forventede resultat). 93

93 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen Resultatopgørelsen Omsætning Omkostninger Resultat før renter Renteudgifter Nettooverskud Skattemæssig 2015 Årsregnskabet Balancen pr. 31. december: Aktiver: Materielle anlægsaktiver: Grunde og bygninger Inventar og maskiner Deposita 0 0 Materielle anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning Tilgodehavender Andre tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Indestående bankkonto Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver: Egenkapital Langfristet gæld (prioritetslån) Penge- og kreditinstitutter Leverandørgæld Anden gæld Passiver i alt

94 Skattemæssig Årsregnskabet Skattemæssig Årsregnskabet Skattemæssig Årsregnskabet

95 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen Virksomheden aflægger et driftsøkonomisk regnskab. For nemheds skyld har jeg i resultatopgørelsen skrevet det skattemæssige overskud. Ud for grunde og bygninger er i kursiv skrevet den faktiske anskaffelsessum. Ud for maskiner og inventar er i kursiv skrevet den skattemæssige værdi. Ud for langfristet gæld er i kursiv skrevet lånets kontantværdi Oplysninger om hævninger i årene: Hævet kontant i året Privat andel bildrift Privat andel telefon Øvrige relevante oplysninger: Topskattegrænsen Topskattegrænsen, før der er trukket AM-bidrag Kapitalafkastsatsen 1% 1% 0% Så er vi klar til at gå i gang. Det første år Vi står nu i marts 2017 og har lige lavet regnskabet for Der er et pænt overskud på regnskabet, også set i forhold til de forrige år. Virksomhedsejeren får derfor det gode råd fra sin revisor, at bruge virksomhedsordning for Det kan man godt, for selvangivelsen for 2016 er ikke indsendt endnu. Det første, man skal, er derfor at opstille en indskudskonto. Her mødes virksomheden af den første udfordring, for værdierne i regnskabet er ikke opgjort skattemæssigt. Det er lidt en blanding af ting, som har samme værdi skattemæssigt og regnskabsmæssigt, og så ting, som kun er taget med i regnskabet til den regnskabsmæssige værdi, 96

96 derunder virksomhedens ejendom, hvor regnskabet viser den reelle værdi. Derfor må man i de gamle regnskaber og finde anskaffelsessummen. Indskudskontoen skal opgøres pr. 1. januar 2016, hvilket vil sige, at vi skal bruge værdierne i regnskabet pr. 31. december Det ser således ud: Indskudskonto Aktiver: Passiver: Grunde og bygninger Langfristet gæld (prioritetslån) Inventar og maskiner Penge- og kreditinstitutter Varebeholdning Leverandørgæld Tilgodehavender Anden gæld Andre tilgodehavender Indestående bankkonto Aktiver i alt Passiver i alt Indskudskontoen bliver derfor: Aktiver Minus passiver Indskudskonto i alt Indskudskontoen pr. 1. januar 2016 er positiv. Al gælden er erhvervsmæssig, og alle aktiverne har med virksomheden at gøre. Når vi opgør værdi af ejendom, har vi brugt den oprindelige anskaffelsessum. Når vi opgør værdi af inventar/maskiner, har vi brugt saldoværdien efter skattemæssige afskrivninger. Når vi opgør prioritetsgælden, har vi brugt kontantværdien. I dette tilfælde er indskudskontoen positiv, så det er godt. Havde den været negativ, kunne man have sat den til 0 kr. Bemærk, at indskudskontoen her jo er noget mindre end egenkapitalen i virksomheden pr. 31. december

97 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen Nu skal indskudskontoen i princippet ikke opgøres mere, eller der er i hvert fald næppe bevægelser på den pr. 1/1 pr. 31/12 Kapitalafkastgrundlag Aktiver iflg. balancen Korrektion til skattemæssig værdi: Grunde og bygninger regnskabsmæssigt Inventar og maskiner regnskabsmæssigt Grunde og bygninger skattemæssigt Inventar og maskiner skattemæssigt Aktiver i alt Gæld iflg. balancen Korrektion til kontantværdi på realkreditgæld Hensat til senere faktisk hævning Gæld i alt Kapitalafkastgrundlag i alt Kapitalafkast 1% Dernæst opgør virksomheden kapitalafkastgrundlaget. Det er i dette tilfælde efter samme principper som indskudskontoen og bliver for de tre år. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i balancens tal for samlede aktiver og samlet gæld. I aktiverne fjerner jeg derefter de regnskabsmæssige tal, som skal rettes, og sætter de skattemæssige ind. I gælden lægger jeg simpelthen det til, som gælden er højere i kontantværdi end restgæld. For året 2016 f.eks. kontantværdi kr minus restgæld kr = kr , som vi reelt skylder mere, og derfor skal lægges til gælden. 98

98 pr. 1/1 pr. 31/12 pr. 1/1 pr. 31/ % 0% Derefter er det bare aktiver minus gæld = Kapitalafkastgrundlaget. Og dog, for hvis der er hensat til senere faktisk hævning, så skal det også trækkes fra i kapitalafkastgrundlaget, så derfor er den linje sat ind også, og det er aktuelt for et par af årene her i eksemplet. Hvorfor kan ses længere fremme. 99

99 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen Disponeringen af årets resultat år 2016 Nu er vi så kommet til at disponere årets resultat: Hvad skal spares op, og hvad skal beskattes. Først tager vi fat i årets overskud og årets hævninger for at se, hvad der i det hele taget kan lade sig gøre Opgørelse af årets hævninger Hensat til senere faktisk hævning 0 Hævet kontant i virksomheden Privat andel af autodrift Privat andel telefon Hævet i alt For år 2016 er der hævet kr Der var ikke noget hensat til senere faktisk hævning fra 2015, som kunne modregnes, for i 2015 brugte vi ikke virksomhedsordningen. Hvor meget kan så spares op: Årets overskud er Årets hævninger er Forskellen, som i realiteten kan spares op, er derfor Er det så fornuftigt at spare hele det beløb op til 22 %? Ja, hvis virksomheden mangler likviditet, kan det være fornuftigt. Ud fra et synspunkt om skatteplanlægning vil jeg dog altid anbefale, at vi beskatter indkomst op til topskattegrænsen. For 2016 er topskattegrænsen kr , men det er, når der er trukket AM-bidrag fra. Virksomhedsbeløbet er jo før, der er beregnet AM-bidrag, så for at kunne sammenligne er vi nødt til at beregne, hvor meget topskattegrænsen er, før der trækkes AM-bidrag fra. De kr er derfor 92 % af topskattegrænsen før AM-bidrag, og det beløb, vi skal beregne på, bliver: kr / 92 x 100 = kr

100 Men det er jo ikke nok, for der er også kapitalafkastet. I beregningen af skatten bliver kapitalafkast trukket fra i den personlige indkomst. Med andre ord: Hvis jeg vil være sikker på at ramme topskattegrænsen, er jeg nødt til at lægge kapitalafkastet oveni også, så vi her rammer kr kr Årets resultat bliver herefter disponeret således: Årets resultat i alt A. Hævet af årets resultat (indkomstbeskattes) B. Hensat til senere faktisk hævning (kr kr kr ) C. Resten opspares i virksomhedsordningen I alt Punkt A: Punkt B: Punkt C: Det er den del af årets resultat, som vi har hævet. Det er den del af årets resultat, som vi frivilligt beskatter for at nå op på kr (topskattegrænsen). De penge beskatter vi i 2016, men de står jo reelt stadigvæk i virksomheden pr. 31. december 2016, så de hensættes til senere faktisk hævning. De kan hæves skattefrit i det er resten af overskuddet. Det beløb, som opspares i virksomhedsordningen. Nu opsparer vi kr i virksomhedsordningen. Det tal skal fordeles på to konti: En for opsparet overskud og en for virksomhedsskat: Konto for opsparet overskud: Saldo primo 0 Tilgang i året, nettoopsparing efter skat Kr x 78% Afgang i året 0 Saldo ultimo Konto for virksomhedsskat Saldo primo 0 Tilgang i året, virksomhedsskatten kr x 22 % Afgang i året 0 Saldo ultimo

101 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen Der er også sket en anden ting: Vi har fået en hensættelse til senere faktisk hævning. Det sker ved, at vi: A. Beskatter mere indkomst, end der er hævet, nemlig op til topskatten og B. Har opsparet et overskud. Virksomhedsskatten udgør 22 %, og de penge kan hæves uden om hæverækkefølgen, altså skattefrit til næste år, år 2017, når skatten betales. 22 % af kr I alt hensat til senere faktisk hævning Beløbet hensat til senere faktisk hævning skal nu indregnes i kapitalafkastgrundlaget ultimo, dvs. 31. december 2016, så det bliver en del af kapitalafkastgrundlag primo 2017, pr. 1. januar Hvor meget skat har vi så udskudt (dette er ikke et krav til specifikation, men er da interessant): Der er opsparet Den samlede skat ville have været i topskatten, ca. 56,47 % Der er betalt aconto I alt er der udskudt/sparet i skat

102 Disponeringen af årets resultat år 2017 Nu er vi kommet til foråret 2018, og der laves regnskab for år En af de første ting, man skal overveje, er: Skal vi bruge virksomhedsordningen igen? Svaret for denne virksomhed er ja. Om ikke andet, så på grund af renteudgifterne. Hvordan det ser ud med opsparing og skat, vil vise sig i overskudsdisponeringen. Vi kører igennem efter samme model som sidste år Opgørelse af årets hævninger Hensat til senere faktisk hævning Hævet kontant i virksomheden Privat andel af autodrift Privat andel telefon Hævet i alt Denne gang begynder beregningen af hævninger med, at der var overført et beløb fra sidste år til senere faktisk hævning. Det vil sige, at mellemregningskontoen reelt begynder året med at være negativ. Samlet har vi kontant hævet noget mere i løbet af 2017 end i løbet af 2016, bl.a. fordi der er betalt virksomhedsskatten, men det er jo netop et beløb, som indgår i hensat til senere faktisk hævning. Alt i alt ender det med, at der er hævet kr i virksomheden. Det skal nu sammenholdes med resultatet. Hvor meget kan så spares op: Årets overskud er Årets hævninger er Men, hov: Der er slet ikke noget overskud, og derfor giver beregningen her overfor slet ikke mening. Der kan ikke opspares i 2017, men der skal i stedet for hæves af tidligere års opsparede overskud. 103

103 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen Af det opsparede overskud fra foregående år skal først hæves det, som svarer til årets underskud Men vi har også hævet kr ud af virksomheden. Iflg. hæverækkefølgen hæves pengene først af det opsparede overskud, og når der ikke er mere opsparet overskud tilbage, så hæver man af indskudskontoen. Tilbage på konto for opsparet overskud er kr , efter at vi har modregnet underskuddet. Hæverækkefølgen ser derefter således ud: Først hæves resten af opsparet overskud Dernæst hæves af indskudskonto: Kr kr Konti for opsparet overskud og virksomhedsskat ser nu således ud: Konto for opsparet overskud: Saldo primo Tilgang i året. Intet 0 Afgang i året: Underskudsmodregning kr x 78 % Afgang i året: Hævet af opsparet overskud Saldo ultimo 0 Konto for virksomhedsskat Saldo primo Tilgang i året. Intet. 0 Afgang i året: Underskudsmodregning kr x 2 % Afgang i året: Hævet Saldo ultimo 0 Indskudskontoen Indskudskontoen ændres nu med kr og kommer til at se således ud: Indskudskonto Saldo primo Hævet i året Saldo ultimo Saldoen er stadig positiv, så der bliver ikke tale om rentekorrektion. 104

104 Hvorfor hæves der kun kr af det opsparede overskud, vil man så måske spørge? Hvad med virksomhedsskatten? Ja, virksomhedsskatten er jo ikke opsparet overskud, som kan hæves. Det er den acontoskat, som virksomheden har indbetalt, og den kan man ikke spise op i hævning. På ejerens personlige indkomstopgørelse bliver skatten lagt til, så den personlige indkomst kommer til at se således ud: Hævet opsparet overskud Tilhørende virksomhedsskat I alt til beskatning Hvis ikke man har anden indkomst i 2017, så ser den personlige skatteberegning ikke så ærgerlig ud, for man får en ret lav indkomst, men hele virksomhedsskatten godskrevet. Så i dette tilfælde bliver der udbetalt ca. kr i skat, når der er taget hensyn til personfradraget. Kapitalafkast er der ikke noget af, for der er ikke overskud. 105

105 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen Disponeringen af årets resultat år 2018 Nu er vi kommet til foreløbig sidste år, der skal disponeres resultat for. Vi er i foråret 2019 og laver regnskab/selvangivelse for Konti for opsparet overskud og virksomhedsskat er tømt. Der er ikke nogen beløb hensat til senere faktisk hævning fra sidste år, så der er så at sige renset af i forhold til de foregående år. Er det stadig en fordel af bruge virksomhedsordning? Umiddelbart ja, for der er stadig renteudgifter, og i 2018 er det et overskud på kr , så medmindre vi har hævet mere end det, tyder det på, at der kunne opspares overskud. Vi begynder igen med at se på hævningerne Opgørelse af årets hævninger Hensat til senere faktisk hævning 0 Hævet kontant i virksomheden Privat andel af autodrift Privat andel telefon Hævet i alt Hvor meget kan så spares op: Årets overskud er Årets hævninger er Forskellen, som i realiteten kan spares op, er derfor Denne gang bliver beregningen derfor ligesom for 2016, bare med de friske tal for personlig indkomst og kapitalafkast. Det beløb, som udgør personlig indkomst før AM-bidrag, er: Kr / 92 x 100:

106 Årets resultat bliver herefter disponeret således: Årets resultat i alt A. Hævet af årets resultat (indkomstbeskattes) B. Hævet til senere faktisk hævning (kr kr ) C. Resten opspares i virksomhedsordningen I alt I år er det ikke noget kapitalafkast at tage hensyn til, for kapitalafkastsatsen er 0. Der opspares nu kr , og konti for opsparet overskud og virksomhedsskat er: Konto for opsparet overskud: Saldo primo 0 Tilgang i året, nettoopsparing efter skat Kr x 78 % Afgang i året 0 Saldo ultimo Konto for virksomhedsskat Saldo primo 0 Tilgang i året, virksomhedsskatten: Kr x 22 % Afgang i året 0 Saldo ultimo Der bliver igen hensat til senere faktisk hævning, nemlig: B. Hensat til senere faktisk hævning C. Virksomhedsskatten af det, der opspares: Kr x 22 % I alt hensat til senere faktisk hævning pr. 1. januar Indskudskontoen påvirkes ikke, da der ikke er hverken indskud eller hævninger: Indskudskonto Saldo primo Indskud/hævet 0 Saldo ultimo Afrunding I dette eksempel er vist tre år af en virksomheds liv, med optur og nedtur. Hvad har vi så opnået? 107

107 8. Et praktisk eksempel på virksomhedsordningen 1. Vi har alle tre år fået fuld skatteværdi af rentefradraget. Også det år, hvor der var underskud, fordi vi kunne efterbeskatte opsparet overskud. 2. Der er sparet skat på ca. kr i 2016, fordi det overskud, der ellers skulle være beskattet med 56 %, blev flyttet til 2017, hvor det kunne blive efterbeskattet til en langt lavere skat. Det er da også værd at tage med. 108

108 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen Intet varer evigt, og på et tidspunkt vil man gerne holde op med at bruge virksomhedsordning. Det kan være, fordi man stopper med at drive virksomhed eller måske sælger virksomheden. Det kan også være, fordi du gerne vil omdanne din virksomhed til et selskab eller noget helt andet. I dette afsnit vil vi beskrive, hvad der sker og hvad man kan gøre når man holder op med at bruge virksomhedsordningen igen, så man ikke rammes i nakken rent skattemæssigt af efterbeskatning af et stort opsparet overskud. Det er navnlig 6 situationer, som er interessante (og de dækker det meste). a. Ophør med virksomhed b. Langsom nedtrapning c. Omdannelse til anpartsselskab eller aktieselskab d. Salg af fast ejendom/forældrekøb e. Død f. Ophør af skattepligt (fraflytning) 9.1. Ophør med virksomhed (salg eller lukning) På et tidspunkt kommer det jo: Vi holder op med at drive virksomhed. For nogle kommer det som et salg af virksomheden, for andre måske tvunget på grund af livsomstændigheder, og for andre, at man bare ikke vil mere (men måske gerne vil arbejde et par timer en gang imellem). 109

109 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen Nu taler vi om ophør af virksomhed, men reelt mener jeg: Ophør med at bruge virksomhedsordningen. For de skattemæssige konsekvenser er jo de samme, hvis du bare lader være med at vælge virksomhedsordning på selvangivelsen. Virksomheden fortsætter, men du bliver så beskattet efter personskatteloven. PSL. Det er i sig selv også ophør med virksomhedsordning. Efterbeskatning af opsparet overskud Den situation, der er interessant, er der, hvor du har et stort opsparet overskud i virksomhedsordningen. Der er måske opsparet 3 mio. kr. over årene og kun betalt de 22 % skat. Med lidt hovedregning betyder det, at du kan se frem til en genbeskatning af: kr x 56 % skat = kr i skat. Der er betalt kr i acontoskat, så netto er der en skatteregning på: kr kr = kr Det er den skat, du har udskudt, mens du brugte virksomhedsordning. Der står kr på kontoen, nemlig de oprindelige kr minus acontoskatten på kr Nu skal du så af med yderligere godt en million. Bare fordi du lukker din virksomhed. Det er da ærgerligt, men reglerne er, at opsparet overskud skal beskattes, når en selvstændig afstår hele sin virksomhed eller fuldstændig ophører med at drive virksomheden. VSL 15, stk. 1, 1. pkt. Udsættelse med 1 år (også ved salg) Hovedreglen er, at ophører man med virksomhed f.eks. i år 2018, så skal opsparet overskud efterbeskattes i

110 Der er dog en undtagelse: Hvis man regnskabsmæssigt fortsætter, som om intet var hændt, så kan man udskyde efterbeskatningen til året efter. I dette tilfælde fra 2018 til VSL 15 stk. 1, 2 pkt. Kort sagt: Fortsætter du med bogholderi for virksomheden, laver specifikationerne til regnskab og først og fremmest lader pengene fra evt. salg af virksomheden og virksomhedens penge i øvrigt blive stående på virksomhedens bankkonto, så skal der først efterbeskattes året efter. Og hvad også er nok så væsentligt: En salgssum fra salg af virksomheden kan opspares i virksomhedsordningen med acontoskat og bliver også først for alvor beskattet året efter. Undgå efterbeskatning: Start en ny virksomhed Et væsentligt element i at udsætte beskatningen til næste år er, at hvis man starter ny virksomhed inden udløbet af næste indkomstår, så fortsætter alt uden videre. Du skal ikke efterbeskattes af gammelt opsparet overskud, og du kan stadig opspare salgssummen på din gamle virksomhed til den lave virksomhedsskat. VSL 15, stk. 2. I praksis vil det sige, at hvis jeg sælger min virksomhed i 2018, så har jeg indtil 31. december 2019 til at begynde en ny virksomhed, og så kan jeg fortsætte med virksomhedsordningen uden videre fra den gamle virksomhed til den nye. Om jeg selv starter en ny virksomhed eller køber en anden virksomhed, er i den forbindelse ikke afgørende, men det skal naturligvis være en selvstændig virksomhed. 111

111 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen På den måde er virksomhedsordningen ikke en hæmsko, hvis man går ind og ud af virksomheder gennem årene. Ophør/salg af en del af virksomheden Nu behøver man jo ikke ophøre/sælge hele sin virksomhed. Der kan i virksomhedsordningens forstand også være tale om delvist ophør. Hovedreglen er, at sælger man en del af sin virksomhed, så vil salgssummen indgå i den tilbageværende virksomhed, og en gevinst ved salget kan dermed opspares. Har man en virksomhed, som både har en tømrerafdeling og en murerafdeling, så vil et salg af tømrerafdelingen ikke betyde ophør eller delvist ophør med virksomhedsordningen. Man fortsætter blot med den resterende virksomhed. VSL 15, stk. 3. Ingen regel uden undtagelser, og det er der også her. Undtagelsen fra hovedreglen er, at man kan vælge (ikke skal, men vælge ) at overføre et beløbe fra indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen. På almindeligt dansk betyder det, at de penge, man indskød i sin tid, kan hæves skattefrit. Man kan dog maksimalt overføre så meget, som man kontant har fået netto ved salget. Bagsiden af medaljen er, at hvis der er opsparet overskud, så skal man efterbeskatte en del af det opsparede overskud i året før salgsåret. Har man ikke opsparet overskud, er der således ingen problemer. Har man opsparet overskud, skal man gennem en længere beregning af, hvor meget der skal efterbeskattes. Det fører for langt at beskrive det 112

112 i detaljer, men jeg vil gøre opmærksom på, at ved delvist ophør er der nogle muligheder som kan afsøges. Ophørspension Sælger du virksomheden, er der mulighed for at bruge reglerne om ophørspension. Det betyder i al enkelthed at man får lov at indskyde et stort beløb på en pensionsordning, når man ophører med virksomhed. Godt nok kan der være et opsparet overskud, som skal efterbeskattes, men samtidig får man et tilsvarende lige så stort fradrag i den personlige indkomst, så reelt kommer det ikke til at koste indkomstskat. Indskuddet kan ske både på en ratepension og en livrente. Det er navnlig det at indskyde på en ratepension, som er interessant, for der kan man få pengene udbetalt over 10 år. En livrente, derimod, betyder, at man får penge resten af livet, fra det tidspunkt, man begynder at få udbetalinger, og til man dør. Det kan jo være godt nok, men det er også rart at kunne bestemme lidt selv, f.eks. at man vil have sine penge fra man er f.eks. 65 år til man er 75 år og er sund/frisk nok til også at kunne bruge pengene. Der er nogle krav for at lave ophørspension, som vi kort skal omtale her: Alderskrav Man skal være mindst 55 år, dvs. fyldt 55 år inden salg af virksomheden. Skattepligt Man skal være fuldt skattepligtig til Danmark. 113

113 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen Indbetalingen Man skal fysisk lave indbetalingen senest 1. juli i året efter at man har solgt, for at få fradrag i det år, man sælger. Altså: Salg i 2018 og fradrag i 2018, så skal pengene indsættes senest 1. juli Beløbet Der kan maksimalt indsættes kr (2017). Beløbet reguleres hvert år. Dog kan man maksimalt indsætte lige så meget, som gevinsten ved salg af virksomheden. Ikke pengetanke En betingelse for at kunne bruge ophørspension er, at det er en aktiv erhvervsmæssig virksomhed (som jo også er et krav i virksomhedsordningen). Det må ikke være en pengetankvirksomhed, hvilket vil sige en virksomhed, som primært har penge i banken, investeringsbeviser/aktier eller ejendomme. Udbetalingen Kan tidligst begynde efter 5 år, når det er en ratepension. Livrenteudbetalinger kan først begynde, når man har nået pensionsalderen. Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst, ligesom al anden pensionsindkomst. Obs på, at der kan være samspil med andre sociale ydelser (begrænsning af disse). Ægtefæller Hvis begge ægtefæller har drevet virksomheden, kan begge indskyde, normalt dog ikke som medarbejdende ægtefælle. Delvis afståelse Også her gælder, at man kan bruge ophørspension, selvom man kun sælger en del af sin virksomhed. F.eks. hvis man optager en partner, eller en ny interessent i et I/S. 114

114 Når man skal bruge metoden ved ophørspension, kræver det en revisorerklæring, som dokumenterer den fortjeneste, der er opnået ved salget. Ophørspension er ikke lavet af hensyn til virksomhedsordningen, men passer rigtig fint ind i virksomhedsordningens koncept, fordi der sammen med et salg ofte også er gammelt overskud, som skal efterbeskattes. Ophørspension kan godt bruges sammen med almindeligt indskud på livrente, der som bekendt er uden loft. Det er altid fornuftigt at få gennemregnet disse muligheder med en revisor, før man kaster sig ud i ophørspensionen Planlagt nedtrapning En variant af ophør er den langsomme planlagte nedtrapning. Det gælder for flere af de klienter jeg har, at man ikke bare lige holder op. Man fortsætter, bare på nedsat kraft. Tømrermesteren laver stadig lidt spjældarbejde fra tid til anden, og konsulenten har stadig lidt opgaver, sideløbende med, at man er gået på pension eller har fået et lønarbejde. Revisorer og bogholdere holder heller aldrig rigtig helt op, men kan altid sidde og nørkle med lidt tal eller virksomhedsrådgivning. Den slags arbejde kan være helt tilstrækkeligt for at opretholde virksomhedsordningen og dermed undgå efterbeskatning. Det vigtige er, 115

115 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen at man opretholder virksomheden og har aktiv drift. Ikke hvor stor den aktive drift er. Se mere under kapitel 12 for Spændende afgørelser for at se, hvor meget der skal til for at opretholde aktiv erhvervsvirksomhed og dermed kunne bruge virksomhedsordningen. Hvis man ikke har aktiv erhvervsvirksomhed, så skal man genbeskatte opsparet overskud på en gang. Men har du virksomhed, kan man jo sprede det opsparede overskud ud over årene, så man i hvert enkelt år holder sig under topskattegrænsen. Som en bonus i den ordning bestemmer man jo, først efter at regnskabsåret er gået, hvor meget der skal efterbeskattes, så det kan gøres præcist. Det virker måske banalt, men bør planlægges. Eksemplet her viser skematisk, hvordan man kan lægge det tilrette. Eksempel på nedtrapningsplan Topskattegrænsen (anslået fra 2020) Overskud af virksomhed (efter AM-bidrag) Pension Indskud på nye pensioner Plads til genbeskatning I alt personlig indkomst, som beskattes Det opsparede overskud Saldo den 1. januar Hævet i året Saldo den 31. december

116 I dette eksempel begynder man med nedtrapningen i år Hvert år beskattes man fuldt ud af det overskud, der er i virksomheden, og af indkomst fra de pensioner, man er begyndt at få udbetalt. Til at begynde med er der kr i opsparet overskud, men hvert år efterbeskatter man præcis så meget, at man hvert år rammer topskattegrænsen. Bemærk, at der først betales AM-bidrag af det opsparede overskud, før det går ind i beregningen af personlig indkomst. Derfor falder saldoen på opsparet overskud mere, end det beløb, der genbeskattes (som er efter, at der er betalt 8 % AMbidrag). Hvert år holder man sig under topskattegrænsen og får derfor mest muligt ud af de penge, som er opsparet i årene forud. Nedsparingen i eksemplet sker over en årrække, og når man til sidst er holdt helt op med at drive virksomhed, så har man også tømt det opsparede overskud

117 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen 9.3. Omdannelse til selskab - hvorfor? En anden måde at forlade virksomhedsordningen på er at lave sin virksomhed om til et selskab, enten et anpartsselskab eller et aktieselskab. Baggrundene for at lave om til selskab kan være flere. Jeg vil blot nævne nogle af de mest almindelige her. Virksomheden vokser Din virksomhed vokser. Den bliver mere risikofyldt, måske både hvad produkter og økonomien angår. Så kan omdannelse til selskab være en god idé for at isolere risikoen til selskabet. Du skal bare huske ikke at kautionere personligt for f.eks. lån og kreditter i banken. Investorer/partnere Du vil gerne have fremmede investorer eller optage medejere i din virksomhed. Grundene hertil kan være mange: Behov for kapital, udvidelse, eksport til udlandet, at få flere kompetencer ind i virksomheden etc. Uanset årsag, så er det sædvanligvis nemmere at sælge en andel af nogle anparter eller aktier end at skulle sælge en ideel andel af alting i virksomheden. Et selskab er også en velkendt juridisk form med klare ansvarslinjer, og endelig så vil investorer gerne investere via deres egne selskaber, så overskud (udbytte) kan blive skattefrit. Salg af virksomheden Du vil gerne på sigt sælge din virksomhed dels skattefrit og dels kunne parkere pengene uden at tænke på virksomhedsordning. Evt. fordi du gerne vil købe en anden virksomhed. Skattefrit betyder i den forbindelse, at du har et holdingselskab, 118

118 som sælger datterselskabet (virksomheden). Det kan ske, uden at holdingselskabet skal betale skat. Du skal naturligvis selv betale skat af løn og udbytte, når du får penge fra selskabet, men dit Holding skal ikke betale skat af salget af datterselskabet. Dermed får du lov at beholde alle pengene i erhvervsmæssigt regi, endda uden at skulle afregne de 22 %. Der er også regler for det, hvilket kort berøres i kapitlet om omdannelse til selskab. Pension Nej, man kan ikke ophøre med sin virksomhed og så omdanne til selskab bagefter. Omdanner man en virksomhed, skal det være en aktiv virksomhed. Men man kan jo godt planlægge, at om nogle år vil jeg gå på pension og i stedet for at fortsætte med at drive virksomhed for at kunne holde liv i virksomhedsordningen og undgå genbeskatning, så omdanner jeg til selskab nu. Så bliver min indkomst til sin tid udbyttet fra selskabet. Det er ikke nødvendigvis den skattemæssigt optimale løsning, men skal med i værktøjskassen, hvis man ikke vil lave pensionsindskud, eller nedtrappe sin virksomhed. Styr på skatten Fra tid til anden løber jeg ind i, at virksomhedsejeren godt vil drive virksomhed, men faktisk helst være lønmodtager, når det kommer til det med skat. Man vil have sin løn, så trækkes der A-skat hver måned, og det, der bliver udbetalt, er det, man har at gøre godt med. Man vil ikke alt det bøvl med forskudsskema, B-skatter, overskydende skat, skattegæld, der venter ude i fremtiden, og bekymringer om, om der nu bliver restskat. 119

119 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen Nej tak, lad mig få en lønseddel med almindelige skattetræk, og så kan virksomhedsejeren koncentrere sig om at drive sin virksomhed. Det er absolut også et fair nok argument, for man skal gøre det man er bedst til, nemlig at drive virksomhed, og så minimere alle andre bekymringer. Og så er der nogle, som mener, at det er mere rigtigt/finere at drive virksomhed som A/S eller ApS. Det skal jeg ikke forholde mig til. Omdannelse af virksomhed til selskab kan man gøre, uanset om man bruger virksomhedsordning eller ej. Reglerne følger af lov om virksomhedsomdannelse. Men bruger man virksomhedsordningen, er der særlige regler, man skal følge til gengæld bliver virksomhedsskatten på 22 % gjort endelig og afregnet en gang for alle Salg af fast ejendom Hvis virksomhedens eneste aktivitet er at udleje en fast ejendom, så vil salget af denne ejendom jo være ophør af virksomhed. Der gælder de samme regler, som nævnt under pkt , hvor beskatningen kan udsættes til det efterfølgende år. Men det, som man særligt i forbindelse med salg af fast ejendom det kunne være et forældrekøb skal være opmærksom på, er beskatningen. 120

120 Når man sælger ejendom, skal man opgøre ejendomsavance efter de særlige regler i ejendomsbeskatningsloven. EBL Beskatningen af gevinst Hvis man har haft en gevinst, beskattes den som virksomhedsindkomst. Dvs. med 8 % AM-bidrag og derefter som personlig indkomst. Med andre ord til den høje beskatning, hvis den skattepligtige bruger virksomhedsordningen i salgsåret, som det hedder. Hvis ikke man anvender virksomhedsordningen, så bliver gevinst på salg af en ejendom til kapitalindkomst. Dvs. der skal ikke betales 8 % AM-bidrag, og selve beskatningen er i sig selv lavere. Pointen her er, at det kan måske betale sig ikke at bruge virksomhedsordningen i det år, hvor du sælger ejendommen, fordi beskatningen af gevinsten ved salg bliver mindre. Hvis man ikke har opsparet overskud og dybest set kun bruger virksomhedsordningen for at få fuld værdi af renteudgifterne, så er det værd af overveje. JV C.H Hvis der er tab Hvis man har et tab, kan det ikke trækkes fra i anden indkomst. I stedet kan tabet (underskuddet) modregnes i fremtidige gevinster fra salg af ejendom. EBL 6, stk. 5. Man fortaber som sådan ikke tabet, men kan kun modregne det i fremtidig gevinst. Hvilket de færreste af os får glæde af. Dette gælder ikke personer, som driver næring med ejendomme, dvs. professionelt køber og sælger ejendomme, men alle os andre, der skal have tag over virksomheden eller køber en lejlighed/ejendom til udlejning. Derunder forældrekøb. 121

121 9. Når man skal ud af virksomhedsordningen igen 9.5. Dødsfald for virksomhedsordningen To ting er sikre her i livet, siger man: Skatterne, og at man skal dø. Det er vist kun den tidligere franske præsident Charles de Gaulle, der i et inspireret øjeblik skulle have betvivlet det sidste og udtalt: Hvis jeg dør. Med dødeligheden som ramme om vores liv handler det jo om at fylde livet med det, som man synes er vigtigt. Det kan f.eks. udmærket være at drive virksomhed og anvende virksomhedsordningen. Hvis indehaveren af en virksomhed dør, og der har været anvendt virksomhedsordning, så kan dødsboet godt fortsætte virksomhedsordningen. Dødsbobeskatning er genstand for mange regler og vejledninger, men hovedpunkterne er: - Dødsboet kan drive virksomheden videre og bruge virksomhedsordning - Dødsboet kan omdanne til selskab, selvom det der dødsboet, som gør det Ophør af skattepligt (fraflytning fra Danmark) Afsluttende skal vi lige have det med, at man for at bruge virksomhedsordningen skal være skattepligtig til Danmark. KSL 1. Det vil sige enten fuldt skattepligtig af alt, hvad vi har af indkomst, eller begrænset skattepligtig, fordi man f.eks. permanent bor i udlandet og kun har sin virksomhed her i landet, som man så bliver skattepligtig af. 122

122 For at være begrænset skattepligtig kræves, at virksomheden har fast driftssted i Danmark. Fast driftssted er et sted, hvorfra virksomheden kan drives, f.eks. et kontor med en adresse eller et sted, der leveres varer fra, en fabrik, et værksted eller lignende. Hvis man har været begrænset skattepligtig og overgår til at blive fuld skattepligtig, sker der ingen ændringer vedrørende virksomhedsordningen. Men hvis man ophører med skattepligt til Danmark, så skal opsparet overskud genbeskattes. 123

123 10. Omdannelse til selskab 10. Omdannelse til selskab Skatten udskydes i selskabet Som beskrevet før, kan man omdanne sin virksomhed til et anpartsselskab eller aktieselskab, og samtidig kan man skubbe en efterbeskatning af opsparet overskud et godt stykke ud i fremtiden. Enkeltmandsvirksomheder og I/S er kan omdannes, forudsat der er den nødvendige værdi i selskabet. Det vil sige kr for et ApS og kr for et A/S. Værdien skal ikke nødvendigvis være på en bankkonto, men er det, som selskabet (og en revisor) vil skrive under på, at der er netto i selskabet. Altså egenkapitalen efter eventuel skat af gevinster på inventar m.v. Omdannelse sker enten skattepligtigt eller efter virksomhedsomdannelsesloven. VOL Når man omdanner sin virksomhed, skal man opgøre værdien, som om man har solgt virksomheden til en uafhængig tredjemand. Det kaldes afståelsesprincippet. JV C.C.7.1. Værdien skal sættes til handelsværdi, uanset hvad man har bogført til i regnskabet. Værdien for goodwill, maskiner og inventar m.v. skal ske til kontantværdi. Navnlig vedrørende goodwill opstår en problematik, for det er de færreste, som har bogført goodwill i deres regnskab, medmindre man har købt goodwill. Goodwill er jo den ubestemmelige størrelse, som 124

124 vores virksomhed er værd på grund af sit gode navn og rygte, kundekartoteket m.v. Mere om beregningen af goodwill senere. Som betaling for dit salg af virksomheden til dit eget nye selskab får du anparter eller aktier. Du bliver hovedaktionær i dit nye selskab, og du bliver fremover direktør i selskabet og får en lønseddel, ligesom alle andre lønmodtagere. Slut med B-skat, skatteovervejelser og store restskatter (hvad du naturligvis ikke har, hvis du planlægger skatten med din revisor). En omdannelse kan ske på to måder, enten som skattepligtig omdannelse eller skattefri omdannelse Skattepligtig omdannelse Ja, den er, som ordet siger det: Skattepligtig. Det vil sige, du skal betale skat af de værdier, som gemmer sig i virksomheden. Da alt skal opgøres til handelsværdi, betyder det, at hvis dine maskiner er mere værd, end du har afskrevet dem til, ja så skal du betale skat af forskellen. Til gengæld ejer du nu et selskab og kan frit disponere over anparterne. I eksemplet nedenfor kan man se, hvor meget skjult værdi der kommer frem, som skal beskattes. Virksomheden En ny start omdannes til En ny start ApS : 125

125 10. Omdannelse til selskab Aktiver: Bogført til Handelsværdi Goodwill Inventar Debitorer Bankkonto Aktiver i alt Gæld: Banklån Egenkapital i alt Skat: Handelsværdi af goodwill Handelsværdi af inventar Bogført værdi af goodwill 0 Bogført værdi af inventar Gevinst til beskatning Skattemæssig anskaffelsessum (købspris) for anparterne Umiddelbart tænker man jo: Vi har en egenkapital på kr i de bogførte værdier, så den er jo god nok til at lave et anpartsselskab. Men det er ikke den rigtige værdi. Den rigtige værdi af virksomheden er kr , nemlig nettoværdien af handelsværdierne. Så der er så rigeligt til at lave et anpartsselskab, eller et aktieselskab, hvis man vil. Så er der lige det med skatten I regnestykket er der jo to steder skjulte værdier i virksomheden. Dels goodwill, som er beregnet til , men som slet ikke står i virksomhedens regnskab. Og heller ikke kan komme til det, fordi man ikke aktiverer egen oparbejdet goodwill, altså den goodwill, der består i virksomhedens gode navn og rygte, som vi selv har skabt. 126

126 Derudover er vores inventar mere værd, end vi har afskrevet det ned til, så der ville være en gevinst på kr , hvis vi havde solgt til en fremmed. Nu sælger vi til os selv, men der skal stadig betales skat af gevinsten. Alt i alt altså en gevinst på kr , som skal beskattes. I runde tal er det på den gode side af kr Penge, der skal betales, uden at jeg reelt måske har fået noget for dem. Men det har jeg, nemlig to ting: 1. Anparterne i selskabet og 2. En høj købspris på anparterne på kr , som kommer mig til gode, hvis jeg sælger anparterne igen. Alt det er jo meget godt, hvis jeg vil sælge her og nu. Men hvis jeg bare skal drive min virksomhed videre, så er det jo lidt øv at betale over kr i skat, bare fordi jeg nu har et selskab og ikke en enkeltmandsvirksomhed. Og det opsparede overskud efterbeskattes Hvis du så samtidig har f.eks. kr stående i opsparet overskud, så skal det jo efterbeskattes. Hvis det sker til topskat, så er det: kr x 56 % = kr Du har allerede betalt aconto: kr x 225 = kr Restskatten bliver således kr kr = kr Det er også ærgerlige penge. Derfor kan man i stedet for lave en skattefri omdannelse. 127

127 10. Omdannelse til selskab Skattefri omdannelse Det vigtige i en skattefri omdannelse er, at du kan udskyde skatten af dine skjulte værdier. I stedet for bliver din købspris for anparterne mindre, så når du engang ude i fremtiden sælger selskabet, bliver din beskatning tilsvarende højere. Men den tid, den sorg. Desuden så skal du ikke, under visse omstændigheder, efterbeskatte opsparet overskud. Det modregnes simpelthen også i anparternes købspris. Den kan endda blive negativ, men igen er der tale om at udskyde skatten til senere, ja, måske til aldrig. Reglerne om skattefri omdannelse findes i VOL, og der er en række krav, som skal opfyldes. Har man virksomhedsordning, har man opsparet overskud, og har man skjulte værdier i virksomheden, så er det absolut en skattefri omdannelse, man skal overveje. I regnestykket fra før, kommer det til at se således ud: Virksomheden En ny start omdannes til En ny start ApS ved skattefri virksomhedsomdannelse Aktiver: Bogført til Handelsværdi Goodwill Inventar Debitorer Bankkonto Aktiver i alt Hensættelser Udskudt skat

128 Gæld: Banklån Egenkapital i alt Skat: Handelsværdi af goodwill Handelsværdi af inventar Bogført værdi af goodwill 0 Bogført værdi af inventar Gevinst Udskudt skat: 22 % af gevinsten Skattemæssig anskaffelsessum (købspris) for anparterne Her sker der to ting, som er anderledes end regnestykket i afsnit Det første er, at man beregner en udskudt skat. Dvs. den skat, som selskabet skal betale, hvis selskabet kan sælge inventar og goodwill til handelsværdien. Den skat er 22 % af gevinsten, og den skat skal nu indregnes i værdien af selskabet. Det andet er, at den skjulte gevinst på goodwill og inventar ikke indregnes i din skattemæssige købspris for anparterne. Den bliver nu kun kr og ikke kr Dvs. vi har effektivt fået udskudt skatten af kr til engang, du sælger anparterne. Så sker der også en tredje ting, nemlig dit opsparede overskud på kr Det forsvinder fra beregningen og modregnes også i din købspris for anparterne, sådan: Skattemæssig købspris for anparterne kr Minus nettoopsparet overskud kr Netto skattemæssig købspris kr

129 10. Omdannelse til selskab Også den sidste skat fik vi dermed parkeret til engang ude i fremtiden. Måske i realiteten aldrig, hvis du ikke sælger dit selskab eller senere laver et holdingselskab, så dit holdingselskab engang kan sælge virksomheden (driftsselskabet), men du selv beholder holdingselskabet. Så kommer du måske aldrig selv til at betale den udskudte skat. Med den skattefri omdannelse, har du nu fået et selskab, fået sat den reelle værdi af dine værdier, og uden at det har kostet dig en krone skattemæssigt. Det er da helt fornuftigt De formelle krav til skattefri omdannelse Dette er ikke en bog om virksomhedsomdannelse, men vi har fundet det væsentligt at beskrive omdannelse til selskab, ikke mindst fordi man der yderligere kan udskyde skatten, som beskrevet i afsnittet forud. Vi skal dog lige runde de formelle krav til omdannelse. At stifte selskab og indskyde sin virksomhed i selskabet kan man gøre lige præcis, hvornår man vil på året. Det kan være en hvilken som helst dag. Hvis man derimod gerne vil bruge den skattefri virksomhedsomdannelse, så gælder der nogle kriterier. Omdannelsestidspunkt Omdannelsen vil altid ske med skatte- og regnskabsmæssig virkning den 1. januar. Med tilbagevirkende kraft (helt undtagelsesvis i skatteverdenen). 130

130 Regnskabsåret bliver kalenderåret, og det nye selskab overtager simpelthen enkeltmandsvirksomhedens bogføring, aktiver, forpligtelser og hele historikken. Hvornår skal omdannelsen gennemføres? I praksis kan man jo ikke sidde den 1. januar og gøre alting op, lave vurdering, skrive selskabspapirer etc., så man har seks måneder til at gennemføre omdannelsen. Dvs. omdannelsen skal være vedtaget, underskrevet og anmeldt til Erhvervsstyrelsen inden den 30. juni. Kommer man efter den 30. juni, så må man vente til næste år. Her skal man bemærke, at det ikke er 1. juli, som er selvangivelsesfrist som for almindeligt dødelige bordet fanger den 30. juni, og kommer man for sent, så kan omdannelsen ikke ske skattefrit. Så: Gå i gang i god tid! Og så skal man inden 1 måned, efter at omdannelsen er gennemført, sende en række dokumenter til skat. Den selskabsretslige dato I forhold til Erhvervsstyrelsen og selskabsretsligt, så bliver det den dag, man beslutter og underskriver stiftelsesdokument, vedtægter m.v., der er datoen, som tæller. Fra den dag overtager selskabet rettigheder og forpligtelser rent selskabsretsligt, men skatte- og egnskabsmæssigt altså tilbage fra 1. januar. Hvem kan omdanne sin virksomhed? Det kan alle enkeltmandsvirksomheder og I/S er. Det er mere omfattende, når det er et I/S, men det kan lade sig gøre. Man skal være fuldt skattepligtig til Danmark. 131

131 10. Omdannelse til selskab Hvilke typer aktiver kan indgå? Anpartsprojekter og passiv udlejning kan dog ikke omdannes til selskaber. Blandet benyttede ejendomme kan godt indgå i en omdannelse, men der er særlige regler. Ellers kan stort set alle andre slags aktiver bruges på omdannelse. Men der er en vigtig betingelse: Hvad er virksomhedens aktiver? Når man skal se, hvad der er virksomhedens aktiver og gæld, ser man på regnskaberne for de tidligere år. Har man brugt virksomhedsordningen de foregående år, så er det alt det, som har været med i virksomhedsordningen, der skal indgå i omdannelsen. Hele virksomheden Vil man bruge skattefri omdannelse, gælder det hele virksomheden. Rub og stub, og det skal være en igangværende virksomhed. Ingen regler uden undtagelse: Ejendomme, som man f.eks. kan lade være med at lade indgå i omdannelsen. Der er f.eks. sagt nej i en sag, hvor man ville omdanne en entreprisekontrakt på et ikke igangsat byggeri, men der sagde SKAT, at en selvstændig entreprisekontrakt ikke udgør en virksomhed i skattemæssig forstand. SKM SR. Flere virksomheder? Har man flere virksomheder, kan man godt omdanne hver virksomhed for sig eller omdanne den ene til selskab og ikke de andre. Når man omdanner, så bliver selskabet registreret i Danmark og får CVR-nummer her. Normalt sker en skattefri virksomhedsomdannelse til et helt nyt selskab, man opretter som en del af omdannelsen. 132

132 Men man kan også godt bruge et skuffeselskab. Det må bare ikke have drevet nogen form for virksomhed før omdannelsen, og hele selskabets egenkapital skal have stået på en bankbog. Lige fra stiftelsen og frem til omdannelsen. Selskabet skal også være stiftet pr. omdannelsesdagen, og det er jo 1. januar, så man kan ikke bruge et nystiftet selskab, der er stiftet efter 1. januar Godt at huske ved en omdannelse En virksomhedsomdannelse er ikke bare lige noget, man gør på en halv eftermiddag. Der bør regnes på tallene, både regnskabsmæssigt og skattemæssigt. Goodwill Noget af det, der skal regnes på, er goodwill. Et par gange har vi drøftet goodwill, også kaldet et immaterielt aktiv, fordi det ikke er noget, man kan måle og veje, som man kan med en sæk cement. Goodwill er den værdi, som man tillægger vores gode navn og rygte, kundekartoteket osv. Hvordan bestemmer man så goodwills værdi? Ja, der er en række metoder til at bestemme en virksomheds værdi, og der kan være branchekutymer, f.eks. en vis procentdel af omsætningen. Hvis der er en fast måde at gøre det på inden for den branche, som virksomheden er i, så kan man bruge den. Er der ikke det, så har SKAT så venligt forsynet os med en vejledning til beregning af goodwill, nemlig det, man kalder goodwillcirkulæret. Cirkulære nr. 44 af

133 10. Omdannelse til selskab Det er en beregningsformel, der baserer sig på de sidste 3 års overskud. Den formel kan man bruge, når man ikke er interesse-uafhængige, og det er vi jo ikke her, for det er samme person nemlig dig der reelt er køber og sælger. Øvrige aktiver Øvrige aktiver skal vurderes til handelsværdien, dvs. det, som en veloplyst tredjemand vil give for dit inventar, dit lager, dine biler osv. Ofte kan man fastslå værdien gennem fakturaer eller få en ekstern vurdering fra maskinhandlere m.v. Og går det helt fejl, så er der måske vejledning at finde på internettet, f.eks. bilbasen.dk, når man skal finde værdien af en bil. Vurderingsberetning Hele værdiansættelsen af virksomheden samles i en vurderingsberetning. Her lister man både aktiver og gæld op, og dernæst skal der afgives en erklæring på vurderingen. Det er en godkendt revisor, som skal lave erklæringen, således at det offentlige er sikre på, at ting er gået ordentligt til: At alt er med og vurderet til den rigtige værdi. Også derfor er det en god idé at alliere sig med revisor, gerne tidligt på året eller året før, når man planlægger en skattefri virksomhedsomdannelse. Øvrige dokumenter Der skal laves stiftelsesdokument, vedtægter, åbningsbalance, vurderingsberetning (nævnt før), og der skal beregnes anparterne/aktiernes købspris. 134

134 Noget kan man lave selv, noget kan man bede en advokat gøre, og andet er typisk revisorarbejde. Hvis man har penge til gode (hensat til senere hævning) Hvis man har penge til gode i virksomheden, f.eks. et større beløb hensat til senere faktisk hævning, så har man lov at hæve disse penge. Men det skal ske, inden omdannelsen gennemføres. Beløbet bliver en gæld pr. 1. januar og kan hæves skattefrit, men altså inden omdannelsen. Igen: Gå i gang i god tid. 135

135 11. Særlige forhold og gode råd 11. Særlige forhold og gode råd Her er et par nedslag i, hvad man skal være opmærksom på i den praktiske brug af virksomhedsordningen Biler Biler er altid interessante også i et skattemæssigt perspektiv og momsmæssigt også, for den sags skyld. Primært fordi der kan være en privat vinkel på bilen, nemlig: Bruges den privat og hvor meget? Skattemæssigt er der tre måder at håndtere biler på, når man både kører for virksomheden og privat. Virksomheden ejer bilen Den første og nemmeste er, at virksomheden ejer bilen. Dvs. bilen er købt for virksomhedens penge og et evt. billån står som virksomhedens lån. Så har virksomheden fradragsret for alle udgifter: Brændstof, vedligehold, forsikring, afskrivning på købet osv. Det gælder også leasing og det lille momsfradrag, der kan være i forbindelse med leasing. Til gengæld skal du beskattes af fri bil, ligesom hvis du havde fri bil fra en anden arbejdsplads. Beskatningen af fri bil er 25 % af bilens værdi for de første kr og 20 % af alt derover. Plus indregning af en formel for miljøtillæg. Dog skal man mindst beskattes af kr x 25 %, så det vil sige mindst kr om året. Til gengæld må du køre privat, lige så meget du vil. 136

136 I den løsning får du på den ene side fuldt fradrag for udgifterne i virksomheden, dvs. med op til 56 % skatteværdi. Omvendt skal du beskattes af mindst kr årligt til 56 %. Til gengæld er det nemt: Ingen kørebøger og ingen særlige opgørelser. Den metode er bedst, hvis man kører rigtig mange private kilometer, for så får man virksomheden til at betale en forholdsmæssig stor del af udgifterne. Men det kan også blive skattemæssigt dyrt, hvis man har en stor, dyr bil. Du ejer bilen og låner den ud til virksomheden De næste to metoder indebærer begge, at du selv ejer bilen og låner den ud til virksomheden. I den første kører du blandet bil, dvs. både privat og for virksomheden. Du kan bogføre og betale alle udgifterne i virksomhedens regnskab, derunder afskrivninger eller leasing. Men bilen står ikke i virksomhedens balance, den står i dit personlige ejerskab uden for virksomhedsordningen. Når året så er gået, gør man op, hvor meget der er kørt privat, f.eks. 40 % ud af den samlede kørsel. Så beskattes du af 40 % af udgifterne rent praktisk ved, at man nøjes med at trække 60 % af udgifterne fra i virksomhedens regnskab. Resten bliver en privat hævning for dig. Ulempen her er, at du selv skal købe bilen, og at der skal føres en kørebog, for man skal jo kunne beregne procentfordelingen, når året er gået. Derudover skal man bogføre alle udgifterne, så det giver lidt bogføringsarbejde. 137

137 11. Særlige forhold og gode råd Fordelen er, at du får virksomheden til at betale de faktiske udgifter, som der er ved, at virksomheden bruger bilen, men du undgår beskatningen af fri bil. Denne metode er velegnet, hvis der køres forholdsvis meget for virksomheden, og du har store udgifter på bilen, f.eks. store afskrivninger, fordi virksomheden så betaler de reelle udgifter på den del, som virksomheden kører. Har du f.eks. udgifter for kr årligt på bilen og kører km, så giver det i ovenstående beregning 60 % x kr = kr som kan trækkes fra. Du ejer bilen og får kørepenge Den sidste metode er, at du ejer bilen, men i stedet for at få refunderet en del af de faktiske udgifter, så får du kørepenge. Det er efter statens takster som er: Op til km årligt får man 3,54 kr. pr. kilometer (2018). Over km årligt får man 1,94 kr. pr. kilometer (2018). Også her skal der føres kørebog, og virksomheden kan så betale dig for de kilometer, som der køres for virksomheden x satsen. Til gengæld betaler du selv løbende alle regninger af private penge. Fordelen ved denne løsning er, at man slipper for en masse bogføring af udgifterne, så det er ret enkelt at beregne beløbet, du skal have, på baggrund af kørebogen. Den skal trods alt stadig føres. 138

138 Ulempen er, at har du en dyr bil (store afskrivninger) eller kører kort på literen (dyrt i brændstof) eller bare har en gammel spand, der skal repareres hele tiden, så batter kørepengene ikke ret meget. Bruger man tallene fra før med kr i årlig udgift og km med 60 % til virksomheden, så giver det et fradrag på: km x 60 % x 3,54 = Det er jo næsten kr mindre, end hvis du kører blandet bil i stedet for. Denne ordning er derfor velegnet, hvis man har en lille og/eller meget økonomisk bil uden de store omkostninger. Man kan skifte princip en gang Har du valgt at køre med blandet bil og gerne vil over på statens takster eller omvendt så kan det godt lade sig gøre. Man kan vælge at skrifte princip, men kun én gang, i bilens levetid. Så man kan godt begynde på blandet bil, mens det er fordelagtigt, og senere skifte over til statens takster, når det bliver fordelagtigt. Registrering er vigtigt Det, som er 100 % vigtigt, er, at man får registreret bilen det rigtige sted og bruger de rigtige penge til at købe den for. Får man fejlagtigt registreret bilen som virksomhedens og brugt virksomhedens penge til at købe for, så er der enten tale om fri bil eller om en hævning af pengene i virksomheden. Det kan også koste skat. Hvis man derfor gerne vil køre blandet bil eller bruge statens takster, så skal bilen købes for private penge eller et privat lån, der ikke bogføres i virksomheden. 139

139 11. Særlige forhold og gode råd Andre køretøjer Det samme gælder i princippet for andre køretøjer: Motorcykel, knallert, cykel. Også her kan man få statens takster eller dækning af en andel af faktiske omkostninger, men den slags køretøjer kan til gengæld ikke indskydes i virksomhedsordningen, hvis der er blandet brug. Så det er enten 100 % virksomheden, der ejer, eller 100 % privat, man ejer køretøjet. For en dybere behandling af biler m.v. henviser vi høfligst til bogen: Skat og moms får du dine fradrag? på Regnskabsskolens forlag PC-udstyr, telefon og internet Som biler er diverse computerudstyr, telefoner og internet også noget, der interesserer, fordi det er ting, som kan bruges både virksomhedsmæssigt og privat. Computer Hvad computere angår, kan man naturligvis udmærket købe computere og it-udstyr til virksomheden for virksomhedens penge, og i praksis er der heller ikke nogen, som tager skattemæssig skade af, at der skrives et enkelt brev til tante Oda en gang om året. Men computere kan også godt være et blandet driftsmiddel. Hvis den er det, og du lader den indgå i virksomhedsordningen, så er der fuldt fradrag for afskrivninger og driftsudgifter. Fortjeneste eller tab ved salg skal så indregnes i virksomhedens indkomst. 140

140 I princippet skal du så betale skat af privat brug af arbejdscomputer, men da skattelovgivningen er indrettet således nu, at det skal man ikke, så er skatten 0. Hvis du ikke lader den indgå i virksomhedsordningen, kan virksomheden til gengæld betale de faktiske udgifter. Penge, som du kan hæve uden om hæverækkefølgen. Fortjeneste eller tab ved salg er så din private sag. Langt de fleste regnskaber, jeg ser, der har man trukket udgifter til pc m.v. fra i virksomheden, men hvis det er noget, som udelukkende bruges privat, f.eks. børnenes ipads, så kan de naturligvis ikke trækkes fra. Telefon Telefoner kan købes og fradrages i virksomheden. Hvis du også har råderet over den til privat brug, skal du beskattes i hvert fald i 2018 og Fra 2020 afskaffes beskatningen, medmindre en ny regering laver det om igen. Hvem ved? Internet Udgifter til internet kan fratrækkes i virksomhedsordningen, blot netforbindelsen giver adgang til virksomhedens netværk. Det, der kan fratrækkes, er både abonnement, etablering og adgang til internettet Ekstraordinære indskud og hævninger Hvis du bruger virksomhedsordning og på et eller andet tidspunkt får brug for at indskyde flere aktiver eller penge i virksomheden, skal du være opmærksom på følgende. 141

141 11. Særlige forhold og gode råd Kontanter Overførsel af kontante beløb, f.eks. fra en privat bankkonto til virksomhedens bankkonto, skal altid bogføres over mellemregningskonto. Det er også godt nok, for så kan du trække dem ud af virksomheden igen skattefrit senere. Værdier og gæld Hvis du derimod indskyder værdier, f.eks. en bil, et hus, en computer, så sker det til den værdi, som aktivet har (handelsværdi), og bogføres på indskudskontoen ved årets udgang. Indskyder du gæld, dvs. lader virksomheden overtage en gældspost, så er det en hævning. Her opstår et problem, fordi man ikke kan sige: Aktiv kr minus gæld kr = Nettoindskud kr Problemet opstår typisk, når man vil overføre en ejendom til virksomheden, og man både vil overføre ejendommens værdi og prioritetsgælden, som hører til. Indskud af værdien sker på indskudskontoen med + kr Indskud af gælden sker derimod ved, at du hæver kr fra virksomheden, og på den måde får du betragteligt større hævninger, end man ellers ville have fået. Konsekvensen af det kan både være, at man har hævet så meget, at der ikke kan opspares overskud, men måske værre: At der er hævet så meget, at der skal efterbeskattes af tidligere års overskud. Altså: En kæmpe hævning og skat, fordi du i virkeligheden giver virksomheden mere værdi. Det virker jo helt forkert. Bemærk, at 142

142 ejendommen indskydes på overdragelsestidspunktet, men gælden anses for hævet ultimo indkomståret, altså til sidst i året. Løsningen kan være, at du simpelthen beholder prioritetsgælden privat. Så sker der ingen hævning i virksomhedsordningen, for du indskyder jo ikke nogen gæld. Den løsning kan dog godt konflikte med, at virksomheden ikke må stille sikkerhed for din private gæld. Og nu stiller virksomhedens ejendom jo pludselig sikkerhed for din private prioritetsgæld. Altså er den nogle gange, men langt fra altid, gangbar. Der er dog den lempelse, at hvis det er en ejendom, der tidligere har været brugt til bolig, og sikkerhedsstillelsen er midlertidig, så skal man ikke beskattes af sikkerhedsstillelsen. Men den undtagelse gælder kun, hvis man indskyder gælden i samme indkomstår. Eller løsningen kan være, at man tager hævningen. Alternativt går i banken og låner kr og indskyder først. Dernæst indskydes ejendom og gæld. Gælden går lige op med indskud af millionen. Resultatet er, at du stadig står med en privat gæld på kr , men du undgår i hvert fald hævning og evt. efterbeskatning af opsparet overskud Forældrekøb Der har været en del politisk fokus på forældrekøb de senere år, fordi man syntes, det var for gunstigt at kunne bruge virksomhedsordning til forældrekøb. Til det er jo reelt at sige, at Folketinget bør være taknemmeligt for, at så mange forældre bruger deres egne penge (!) på at skaffe de studieboliger i de større byer, der er så desperat brug for. 143

143 11. Særlige forhold og gode råd Forældrekøb i virksomhedsordningen Ja, køb af en lejlighed kan placeres i virksomhedsordningen, så du får fuld værdi af rentefradraget. I visse tilfælde vil det årligt endda give underskud, og det underskud kan fratrækkes i anden indkomst. Der er et par ting, man skal være opmærksom på. Husleje Lejen, som opkræves (normalt ekskl. varme og vand), skal følge markedet, men skal også respektere, hvad lejeniveauet bestemmes af i Huslejenævnet. Med andre ord: Den kan godt være lav. Omvendt må den ikke være så lav, at der bliver et element af gave til barnet i huslejen. Er der det, så vil SKAT mene, at du skal beskattes af den fulde markedsleje, og at barnet skal betale afgift af en gave, og så bliver forældrekøbet en tvivlsom affære. Skal der gives en gave, er løsningen derfor, at barnet betaler den fulde husleje, som den skal være evt. iflg. Huslejenævnet, og at man så sideløbende giver en gave. Der bør ikke modregnes, men betales fysisk frem og tilbage, så man kan se transaktionen. Salg Når lejligheden sælges, skal der betales skat, hvis den er steget så meget i værdi, at der er en gevinst ved salget. Hvis du får et tab, så skal tabet registreres, men det giver ikke nedslag i skatten. Et tab på salg af ejendom kan nemlig kun modregnes i en fremtidig gevinst ved salg af ejendom. Tabet skal derfor registreres på selvangivelsen, så man husker tallet, hvis du senere får en gevinst ved salg af fast ejendom. Se afsnit 9.4. om det. Der er altså ikke nogen skatterabat at få der, med- 144

144 mindre man selv flytter ind i lejligheden og bruger den til bolig jf. det, man kalder parcelhusreglen. JV C.H og EBL 8, stk. 1. Det hedder, at boligen skal have tjent til bolig for ejeren og/eller dennes husstand i hele eller en del af ejertiden. Så kan man sælge skattefrit. I praksis betyder det, at du skal flytte til lejligheden og bo der en passende tid rent fysisk og i den virkelige verden. Det er ikke nok at flytte folkeregisteradressen. Hvor længe skal man så bo der? Ja, det er der ikke nogen fast regel om. Jeg plejer at sige 1-2 år, så bør man være på den sikre side. Salg til børn +/- 15 % af vurderingen Det er et emne, som har været meget oppe de seneste år, måske navnlig efter at en kendt politiker fra Enhedslisten selv scorede en pæn gevinst ved at sælge den lejlighed, hun havde haft som bolig i et forældrekøb. Formlen er, at man sælger lejligheden til barnet, hvorefter barnet bebor lejligheden en periode og derefter kan sælge skattefrit. Den sum, man kan sælge for, er den seneste offentlige vurdering +/- 15 %, hvilket i disse år ligger et godt stykke under handelsprisen. Der er dog to forhold, som skal bringes in mente. Det ene er, at lejligheden skal være vurderet som bolig, før man kan bruge den ordning. Den må ikke være vurderet som udlejet, for så har SKAT givet et nedslag i vurderingen, og så er den simpelthen for lav. Det andet er, at vurderingerne stiger med den nye vurdering i 2019, så det tager nok toppen af fordelen ved at sælge inden for de +/- 15 %, 145

145 11. Særlige forhold og gode råd som i øvrigt bliver til +/- 20 %, når de ny regler træder i kraft. Men i efteråret 2018 vil der uden tvivl være en del handler af denne slags. Og husk: Barnet skal bebo lejligheden selvstændigt som ejer af lejligheden en periode, før man kan sælge skattefrit. Også før barnet selv går i gang med overvejelser om salg. Løbende omkostninger De omkostninger, som kan trækkes fra i huslejeindtægten, er sædvanligvis ejerforening, ejendomsskat og løbende reparationer (ikke forbedringer) på lejligheden. Derudover tilsyn et par gange årligt, revisorregningen og anden rådgivning. Husk, at forbedringer af lejligheden ikke kan fratrækkes. Forbedringsudgifter, f.eks. altan eller nyt køkken, skal lægges til købesummen. Så du får fradraget, når du sælger, men ikke løbende. For ræsonnementet er: Hvis du laver forbedringer, så har du nok fået rabat på købsprisen i sin tid, og så kan du ikke også trække udgiften fra nu. Nogle gange er antenne/internet med i huslejen. Så kan udgiften også trækkes fra i regnskabet. Nogle gange er ydelser på fælleslån med i betalingen til ejerforeningen. Det kan ikke trækkes fra, for afdragsdelen er jo afdrag på gæld, og rentedelen skal trækkes fra under renter Pas på pengene Du driver din virksomhed. Du har overskud. Du opsparer i virksomhedsordningen. Du betaler din løbende B-skat i den lave ende, for vi kender jo ikke resultatet endnu. Alt er godt. 146

146 Saldoen på bankkontoen vokser og vokser, og nu står der kr. Så en dag tænker du og familien: Skulle vi ikke rejse jorden rundt, og mens vi er på rejse, så får vi også lige lavet nyt køkken og bad. Pengene er der jo på bankkontoen. Som sagt så gjort, og før man har set sig om, så er der brugt kr. på private udgifter. Samtidig sker der det, at overskuddet bliver 0 kr., for man har jo været ude at fare jorden rundt, så der er heller ikke tjent nogen penge i virksomheden. Hvad sker der så: Regnskabet bliver lavet, og i løbet af foråret næste år kommer der pludselig en restskat på kr., for der er jo hævet opsparet overskud for kr. Det havde man ikke lige set komme, og som om det ikke er nok: Kassen er tom! Man har jo brugt alle pengene på rejse og nyt køkken og bad! Problem: Stor restskat og ingen penge. Ikke nogen god situation. Det er naturligvis et tænkt eksempel, og det kunne hverken du eller jeg finde på, men en lille advarsel skal dog lyde: Pas på med at lade dig forblænde af, hvis der står mange penge på kontoen. Hvis du pludselig bruger dem privat, så husk, at står der en million, ja, så er ca. 1/3 nok penge, du skal betale ekstra i skat af det opsparede overskud. Med andre ord: Planlæg, planlæg, planlæg dine hævninger, så der også tages hensyn til skatten. 147

147 12. Spændende afgørelser 12. Spændende afgørelser Siden virksomhedsordningen blev indført i 1987, er der kommet en lang række afgørelser ved Landsskatteretten og domstolene til reglerne, ligesom Skatterådet har udtalt sig om mange konkrete sager. Det er kendetegnet ved dansk skatteret, at mange spørgsmål først bliver helt afklaret, når der har været en konkret sag, som er afgjort. Og dansk skatteret er jo temmelig omfattende og detaljeret, så der er rigtig meget at lave konkrete afgørelser på. I dette afsnit har jeg samlet lidt af det mest interessante i forhold til nogle konkrete emner Hvor meget virksomhed skal der til for at bruge VSO? For at bruge virksomhedsordningen skal man drive aktiv erhvervsmæssig virksomhed. Det er o.k. at have mange penge opsparet og mange penge i banken, men der skal også være aktiv erhvervsvirksomhed. Så hvor lidt virksomhed kan man egentlig nøjes med, samtidig med at man nedsparer overskuddet over en årrække, jf. afsnit 9.2.? Her er et par rettesnore til det. Redskabsskur ikke erhvervsmæssigt udlejet Byretten i Hjørring har afgjort en sag, hvor fiskerivirksomhed og udlejen af et redskabsskur ikke blev anerkendt som erhvervsmæssig virksomhed. SKM BR 148

148 Der var tale om en fisker, der havde opsparet godt 6 mio. kr. i virksomhedsordningen og efter væsentligt ophør af fiskeriet i stedet begyndte udlejning af et redskabsskur. Retten sagde, at det var ikke erhvervsmæssig virksomhed, fordi udlejningen gennem flere år havde givet underskud. Selve fiskeriet mente retten heller ikke var tilstrækkeligt intenst (kutteren var solgt), og desuden var skatteyderen blevet lønmodtager, så der var ikke tilstrækkelig tid til at drive fiskeriet erhvervsmæssigt. De vigtige elementer her er, at udlejningen giver underskud. Gennem 4 år gav redskabsskuret kontinuerligt underskud, og så kommer spørgsmålet: Er det hobby, eller er det for at tjene penge? Retten mente her, at det ikke var erhvervsmæssigt. Morale: Din virksomhed bør give overskud. Mindre landbrug ikke erhvervsmæssigt I denne sag har Landsskatteretten vendt tommelfingeren nedad for et mindre landbrug. Der var ikke nogen egentlig erhvervsmæssig aktivitet, men kun indtægter fra EU-tilskud og miljøtilskud. I 2 ud af 5 år var der overskud før renter, og i alle årene var der overskud netto efter renter. Der var ikke beregnet nogen afskrivninger. Er der så erhvervsmæssig virksomhed eller ej? Landsskatteretten var uenig, men stemte om det, og afgørelsen blev, at der ikke var erhvervsmæssig virksomhed, og at virksomhedsordningen derfor ikke kan bruges. Begrundelsen er, at EU-støtte ikke i sig selv er nok til aktiv virksomhed. Man skal også selv gøre noget, om man så må sige. 149

149 12. Spændende afgørelser Morale: Man kan ikke bare læne sig tilbage og modtage nok så berettigede, men passive offentlige tilskud. SKM Udlejning af garage ikke erhvervsmæssigt I en helt frisk afgørelse har Landsskatteretten sagt nej til, at udlejning af en garage er erhvervsmæssig virksomhed, og dermed kan man ikke bruge virksomhedsordning. SKM LSR Skatteyderen havde købt en garage for kr og udlejet for kr , og der var hvert år et overskud før afskrivninger (og før revisorudgift) på omkring kr Ud over garageudlejningen havde skatteyderen også en stor værdipapirbeholdning, som gav afkast, men det er jo som bekendt ikke nok til at bruge virksomhedsordning. Revisorregningen var ca. kr , hvoraf SKAT anslog, at kr vedrørte udlejningsdelen, og resten vedrørte håndtering af værdipapirerne. Med andre ord var der et reelt overskud på driften af garagen, men det var før afskrivninger. Skatteyderen havde ikke afskrevet på garagen, men SKAT fandt, at sådan en garage skal afskrives over 25 år til ca. kr om året. Trækker man denne beregnede afskrivning fra, så er der pludselig underskud. Pointen i denne sag er derfor: Selvom der måske nok er overskud på den primære drift, så skal man huske at indregne afskrivninger. Også selvom man ikke i virkeligheden vil afskrive på bygningen, måske fordi man regner med, at den bliver mere værd med tiden. 150

150 Der var også andre elementer i sagen, men det væsentlige: Der skal være rentabilitet (overskud) eller udsigt til overskud på den primære drift (udlejningen), så der er mulighed for, at man kan få forrentet sin investering og et overskud til sig selv. Min bemærkning skal være: Hvis lejeindtægten nu havde været f.eks. kr årligt i stedet for kr , så ville der have været overskud, efter afskrivninger, og så havde sagen måske set anderledes ud, så tænk altid over, om det du gør, reelt ender med at give overskud. Hvis ikke, så er din virksomhed i farezonen for at blive dømt ude af virksomhedsordningen. Nej til virksomhedsordning ikke nok aktivitet i virksomheden En skrædder havde solgt sin virksomhed. Den var solgt til et anpartsselskab, som han også selv drev. Det var (formentlig) en skattepligtig omdannelse, og det er jo helt i orden. Han ville så gerne fortsætte med virksomhedsordningen efter salget af virksomheden, altså fortsætte med skræddervirksomhed som enkeltmandsvirksomhed. Men intensiteten i enkeltmandsvirksomheden de følgende år var ikke ret høj (tiden blev antagelig brugt i selskabets virksomhed). Omsætningen i de 5 år, som fulgte efter salget til ApS et, var 0 kr. hvert år. Der var indtægter fra værdipapirer, men det er jo ikke erhvervsmæssig aktivitet. Skrædderen forsøgte sig med en forklaring om, at han ville have drevet virksomheden aktivt, men det af forskellige grunde ikke var blevet realiseret. 151

151 12. Spændende afgørelser På den baggrund fandt Byretten, at virksomheden ikke var drevet med den nødvendige intensitet. Man kan sige, at en omsætning på 0 kr. jo heller ikke viser meget aktivitet. SKM GR. Pointe: Sørg for at have aktivitet i din virksomhed, hvis du vil bruge virksomhedsordningen. Sammenfatning Her har jeg vist et par sager, hvor man ikke kunne bruge virksomhedsordningen. Det kan man så bruge til at slutte modsætningsvis: I virkeligheden skal der ikke ret meget til, for at man kan bruge virksomhedsordning: Der skal være aktiv virksomhed (det kan godt være f.eks. udlejning af en lejlighed), og virksomheden skal være rentabel (overskud efter afskrivninger), så der er plads til forrentning. Har man det, så kan man fortsætte med at bruge virksomhedsordning og beholde sit opsparede overskud Hvornår kan privat gæld tages med i virksomhedsordningen Reglen i virksomhedsskatteloven er, at privat gæld ikke kan indgå i virksomhedsordningen, ud fra reglerne om, at kun erhvervsmæssige aktiver og gæld kan indgå i ordningen. Hvis al gælden er erhvervsmæssig, kan man nulstille indskudskontoen, også selvom der er mere gæld end aktiver. 152

152 Men hvad med gæld, hvor det er vanskeligt at afgøre, hvad der er erhvervsmæssig, og hvad der er privat gæld? Det findes der en række afgørelser på. Prioritetsgæld kunne indgå (mod at der blev beregnet rentekorrektion) I denne sag indskød skatteyderen realkreditgæld vedrørende en privat ejendom i virksomhedsordningen. Som følge heraf gik indskudskontoen i minus. I dette tilfælde med ca. kr Det følger af den praksis, der er, at hvis blot der beregnes en rentekorrektion, så det i orden, at indskudskontoen er negativ. SKM LSR. Det har senere, efter indgrebet i 2014, fået konsekvenser, nemlig at man ikke kan opspare overskud i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er mere end kr negativ. Landsskatteretten afgjorde sagen ved at acceptere, at den private gæld blev indskudt, fordi der skal ske rentekorrektion, og fordi kapitalafkastsatsen (som rentekorrektionen beregnes med) ikke adskiller sig væsentligt fra forrentningen af obligationslånet. Dengang var kapitalafkastsatsen 5 % og renteudgiften på realkreditlånet også ca. 5 %. Altså gik det nogenlunde op: Renteudgift i virksomheden blev udlignet med rentekorrektionen. Sådan er det ikke nødvendigvis mere. I 2018 er satsen for rentekorrektion: Kapitalafkastsatsen på de 0 % + ekstra 3 % = 3 %. Så hvis rentesatsen på den gæld, der skal indskydes, er højere, bør man nok overveje situationen. 153

153 12. Spændende afgørelser Nej til nulstilling af indskudskonto I en nyere sag har Skatterådet ikke sagt o.k. til, at indskudskontoen kunne nulstilles. Problemet her var, at en del af skatteyderens værdier var aktier i et datterselskab, som blev ejet af et P/S (partnerselskab), som skatteyderen var medejer af. Nu kan aktier jo ikke indgå i virksomhedsordningen, så på den måde endte det med, at der var mere gæld end værdier, fordi en del af P/S ets værdier ikke kan bruges i virksomhedsordningen Skatteyderen var sådan set enig i det, men mente at al gælden brugt på at købe andelen i P/S et jo måtte være erhvervsmæssig, og derfor kunne man nulstille indskudskontoen. Her sagde såvel SKAT som Skatterådet nej. Pointen i det er, at selvom man selv mener, at al gælden er erhvervsmæssig, og indskudskontoen derfor bør nulstilles, så skal man se meget nøje på, hvorfor gælden er stiftet. Hvis ikke pengene er brugt til strikt erhvervsmæssige aktiviteter, så kan indskudskontoen ikke nulstilles. Altså skal der beregnes rentekorrektion. SKM SR Skat af fri bil, fri motorcykel og fri cykel Fri bil af virksomhedens bil Vestre Landsret bestemte, at en ejendomsmægler skulle beskattes af fri bil. SKM VLR. Denne sag viser, at det er vigtigt at kunne dokumentere sin kørsel ved et fyldestgørende kørselsregnskab. 154

154 Sagen handler om en ejendomsmægler, der driver virksomhed fra hjemadressen. Det er jo ikke ulovligt, men det gør, at den bil, virksomheden har købt (i øvrigt her på gule plader), jo holder parkeret på hjemadressen. Som udgangspunkt må man derfor sige, at så har du jo har rådighed over bilen hele døgnet, alene fordi den holder parkeret ved privatboligen. Uanset om du bruger den privat eller ej. Ansvaret for at bevise, at bilen ikke bruges privat, ligger derfor hos skatteyderen. Hvordan gør man det? Det gør man ved at føre en kørebog. I denne sag var kørebogen ikke god nok, bl.a. fordi man ikke hver gang havde noteret, hvem der havde kørt i bilen, og hvor mange der var med. Desuden var der decideret privat feriekørsel i perioden. Pointe: Når det er virksomheden, som ejer bilen, skal man være særlig påpasselig med kørebogen, hvis man ikke vil risikere at blive beskattet af fri bil, for det er enten/eller: Enten ingen privat kørsel eller også beskatning af fri bil. Bemærk det med gule plader: Hvis en bil er specialindrettet (en VVS ers vogn eller en tømrers varevogn), så tænker man ikke, at den kan anvendes privat. Men hvis det bare er en almindelig varevogn, ja, så mener SKAT godt, der kan køres privat i den. Skat af værdien af fri motorcykel Denne sag vedrører ikke en virksomhedsordning, men et selskab. Den er alligevel interessant. Både fordi man godt kan sidestille det at bruge en virksomheds motorcykel med at bruge et selskabs motorcykel. Men også fordi vi jo alle er sammen om de sociale medier. 155

155 12. Spændende afgørelser Skatteyderens selskab havde købt en motorcykel og anført, at denne motorcykel blev brugt til at køre mellem selskabets byggepladser og af selskabets andre ansatte. SKAT havde imidlertid konstateret, at motorcyklen også havde deltaget i et motorløb i Afrika! Der var heller ikke noget kørselsregnskab for motorcyklen. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at skatteyderen skulle betale skat af værdi af fri motorcykel. Den værdi finder man i øvrigt ved at se på markedsværdien af cyklen, som i dette tilfælde blev skønnet til kr pr. måned. Pointe: Internettet følger dig alle steder, så sørg for at have din dokumentation i orden. SKM Skat af fri el-cykel Motorcykler er imidlertid ikke det eneste transportmiddel, som kommer hurtigt frem. El-cykler vinder også en del frem i disse år. I denne sag svarede Skatterådet ja til, at hvis en arbejdsgiver stiller el-cykel til rådighed for den ansattes private brug, så skal der beskattes. Privat brug er også kørsel mellem hjem og arbejde. Skal man slippe for skat, så skal el-cyklen udelukkende bruges erhvervsmæssigt. Vi er også i Statsskattelovens 4 om, at indtægter skal beskattes, uanset om indkomsten kommer fra Danmark eller udlandet, og uanset hvilken form indtægten har. Medmindre det udtrykkeligt står i lovgivningen, at man ikke skal beskattes. 156

156 12. Spændende afgørelser Dvs. skat af el-cykel og i øvrigt cykel skal medregnes. Spørgsmålet er så, hvor meget skal der beskattes? Som udgangspunkt er det markedsværdien af el-cyklen. Det kunne være, hvad det koster at leje en el-cykel pr. måned. Man skal også se på, hvordan cyklen stilles til rådighed: Er det hele tiden eller kun, når den ansatte har brug for at tage cyklen med hjem af hensyn til arbejde? Her kommer ikke nogen facitliste, men et obs-punkt. I tvivlstilfælde: Køb cyklen selv. 157

157 13. Regnskab og revisorer 13. Regnskab og revisor Som omtalt i kapitel 4, så er der særlige krav til bogføringen, når man bruger virksomhedsordningen. Først og fremmest må man ikke blande sin virksomhedsøkonomi og privatøkonomi sammen. Lidt enkelt sagt, så betyder det, at virksomhedens indtægter og udgifter går ind på virksomhedens bankkonto og private indtægter og udgifter går ind på en privat bankkonto. Hvis man alligevel bruger virksomhedens penge til at betale en privat regning med (og det kan vi alle komme til), så skal det bogføres på mellemregningskontoen. Omvendt, hvis vi bruger private penge i virksomheden. Så langt, så godt, men skal der laves et regnskab? Hvor meget regnskab skal man lave? Du skal i hvert fald lave en bogføring, og den bogføring skal være afstemt og i orden, sådan som man normalt vil gøre det. Derudover skal du lave de specifikationer, som er nødvendige til virksomhedsordningen. Dvs. disponering af årets resultat, konti for opsparet overskud, kapitalafkastgrundlag og indskudskonto. Derudover en opgørelse af de samlede hævninger, hvis ikke det tal giver sig selv fra bogføringen. Der er ikke noget krav om, at du skal lave et årsregnskab, som f.eks. selskaber skal, jævnfør årsregnskabsloven (ÅRL). Du må gerne lave 158

158 en rigtig årsrapport jf. ÅRLs regler for regnskabsklasse A, derunder personlige virksomheder. Så skal den indeholde ledelsespåtegning, -beretning, anvendt regnskabspraksis, evt. revisorerklæring, resultatopgørelse, balance og noter. Det kan være fornuftigt nok at lave, hvis du f.eks. har brug for det til banken eller forretningspartnere. Men ikke af hensyn til skat. Hvad der skal oplyses til Skattestyrelsen, styres af Mindstekravsbekendtgørelsen. Der er en for mindre virksomheder og en for store virksomheder. Den for store virksomheder gælder primært selskaber og foreninger med mere end 100 mio. kr. i omsætning, K/S er, andelsforeninger etc., så den springer vi hen over. Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder derimod, er vigtig. Den gælder nemlig: Erhvervsdrivende virksomheder jf. bogføringslovens 1. Derunder erhvervsdrivende. I den står i 6 at: På anfordring skal virksomhederne inden 1 måned indgive det skattemæssige årsregnskab eller dele deraf til told- og skatteforvaltningen. Regnskabet skal være opstillet efter skattemæssige principper, f.eks. saldoafskrivning på inventar m.v., og tage hensyn til, hvad der ikke kan trækkes fra i skat. Summa summarum i det er: Nej, du behøver ikke lave et regnskab. Bogføringen er tilstrækkelig, medmindre Skattestyrelsen beder om et regnskab, så skal det laves. Så kan det for din egen skyld, for banken, 159

159 13. Regnskab og revisorer leverandører eller andre være fornuftigt at gøre det alligevel, men det er ikke et lovkrav. På mit kontor gør vi det, når det giver mening for kunden og omgivelserne. For andre kunder lader vi bogføringen være nok, men sætter så straks arbejdet med regnskab i gang, hvis Skattestyrelsen beder om det. Hvis du laver regnskab, så anbefaler jeg, at det indeholder: a. Indehavers påtegning, hvor du erklærer, at regnskabet indeholder alle oplysninger. b. Anvendt regnskabspraksis, hvor du beskriver, at det er de skattemæssige regler, du bruger. Derunder vurderingen af varelager og evt. nedskrivning, nedskrivning på tilgodehavender, hvordan kurstab og -gevinst er opgjort m.v. c. Revisorerklæring (mere om det om lidt). d. Resultatopgørelse og balance + noter, som loven kræver det. e. En opgørelse over hævninger, disponering af årets resultat, indskudskonto, kapitalafkastgrundlag og opsparet overskud. Så bør du være på sikker grund Skal man bruge revisor? Som revisor vil jeg jo være et skarn, hvis jeg siger: Nej, nej, lad bare være med det. Sandheden er, at der er ikke noget krav om, at der skal være revisor med, når man laver regnskab. Ja, der er jo endda bogføringsprogrammer, som reklamerer højlydt med, at de kan lave årsregnskaber, og man kan spare revisorudgiften. Tja, det kan man måske, måske ikke. 160

160 Det gælder med regnskab, som med så meget andet: Hvis du synes, det er vældig spændende, så lav det selv, men hvis du kan bruge dine timer bedre på at sælge eller producere i din virksomhed, så betal dig fra det. For nej, det er ikke bare at slå tre tal sammen, og så er tallene klar. Der kommer nemlig det andet aspekt ind i billedet: Snyd ikke dig selv og SKAT. Reglerne ændres løbende, satser ændres løbende, og det er jo præcis, hvad en fagmand ved og kan hjælpe med. Jeg kan muligvis godt skrue lidt på motoren i min bil (eller i hvert fald bilde mig ind, at jeg kan), men den kører bedst, hvis mekanikeren laver arbejdet. På samme måde er det med regnskabet. Uanset om du lader en revisor lave det hele eller blot får revisor til at se det igennem efterfølgende Lidt om revisorer Det, som revisor kan hjælpe med i forhold til virksomhedsordningen, er naturligvis en bogføring og afstemning, men i regnskabssammenhæng kan vi skrive en erklæring. Den erklæring kan være stærk eller mindre stærk, alt efter hvilken ydelse du gerne vil have, revisor laver. Revisors erklæring på regnskabet Den fineste og stærkeste erklæring er en erklæring om revision. Det betyder, at vi skriver under på, at vi mener, regnskabet er retvisende. Altså et positivt tilvalg. Revisionsteknisk betyder det, at der er % sikkerhed for, at regnskabet er uden fejl. Revision er også den proces, hvor vi kontrollerer mest, og det er den tungeste (og dermed dyreste) løsning. 161

161 13. Regnskab og revisorer Den næstfineste erklæring er en erklæring om review. Når vi laver review (gennemgang), så kontrollerer vi knap så meget, men skriver til gengæld også kun i erklæringen, at vi ikke mener regnskabet indeholder væsentlige fejl og mangler. Altså en rimelig grad af sikkerhed for, at regnskabet nok er o.k. Man kan stole på tallene, for hvis der var noget, som er helt i skoven, så har revisor fundet det og rettet det. Revisionsteknisk giver en erklæring % sikkerhed for, at regnskabet er o.k. Den sidste variant er assistance med opstilling af finansielle oplysninger. Det betyder: Vi får din saldobalance fra bogføringen, og vi opstiller regnskabet, som man skal. Men vi kontrollerer ikke noget, og vi dykker ikke ned i tallene. Derfor giver vi heller ingen sikkerhed for, at tallene er i orden. Kan man så bruge det til noget? Ja, det kan man godt for mange mindre virksomheder. For der har trods alt været en revisor med til regnskabet/selvangivelsen, og hvis vi med det blotte øje ser noget, der er galt (negativ kassebeholdning eller omsætningen står i debet), så tager vi fat i kunden, så det kan blive rettet. I de tilfælde, hvor revisors kontor også har stået for bogføringen, er det selvfølgelig endnu bedre, for så må vi gå ud fra, at arbejdet er i orden fra start. Der er også kommet noget, som kaldes moms- og skattetjek, som revisor kan lave. Det betyder, at man laver nogle konkrete kontroller af tallene, og at man meddeler det til SKAT. Så ved SKAT, at der er gennemført tjek, men til gengæld er der også højere risiko for at blive indkaldt til kontrol. Vi har endnu til gode at se, om det bliver en succes. 162

162 Godkendte revisorer Revisorer kommer i øvrigt i to kategorier: Godkendte revisorer og alle andre. Kun de godkendte revisorer må underskrive erklæringer til f.eks. Erhvervsstyrelsen og en række offentlige myndigheder. Dette gælder dog ikke skatteregnskaber, som i princippet må underskrives af alle også Jensen nede om hjørnet. Godkendte revisorer står til ansvar for deres arbejde, har en forsikring og krav om minimum 120 timers efteruddannelse over 3 år. Man skal altså følge med og være skarp på lovgivningen. Desuden er godkendte revisorer underkastet Erhvervsstyrelsens revisortilsyn, hvor deres arbejde kvalitetskontrolleres. Alt sammen din sikkerhed for, at viden og kompetencer er o.k. I daglig tale siger man ikke godkendt revisor, men enten: Statsautoriseret revisor eller registreret revisor. De statsautoriserede revisorer har den længste uddannelse (cand.merc.aud.) og revisoreksamen. De registrerede revisorer typisk lidt kortere. Så er der alle andre, som kalder sig revisor. Det kan være en dygtig bogholder, eller det kan være en person, der har været ansat i et revisorfirma og starter for sig selv, måske med en uddannelse fra revisorfirmaet og HD eller cand.merc.aud. i baglommen. Blandt sidstnævnte kategori har jeg set både knalddygtige folk og knap så dygtige. Det er i hvert fald altid godt at orientere sig lidt på forkant. 163

163 14. Det konkrete valg 14. Det konkrete valg Dette er en håndbog, som har givet et, håber jeg, fyldestgørende indblik i, hvordan beskatningen af virksomheder sker, og hvad man kan gøre for at planlægge sin skat. Der er også nogle konkrete beregningseksempler, som du kan læne dig op ad. Der er nogle, som mener, at det at lave et regnskab er som matematik. To plus to giver altid fire. Længere er den vel ikke (og så kan det vel i øvrigt ikke tage så lang tid og koste noget at lægge de par tal sammen ). Men sådan er virkeligheden ikke. Hverken i regnskabslovgivningen eller slet ikke i skattelovgivningen. Dansk lovgivning er udviklet over mange, mange år, med tilsvarende mange fortolkninger, regler og særregler samt undtagelsesbestemmelser. Med bogen her har jeg ikke leveret en facitliste til, hvad hver enkelt virksomhed kan eller skal gøre. Det er ikke muligt. For det første er det dig som virksomhedsejer, der beslutter, hvordan du ønsker at drive din virksomhed, og om du vil være personligt erhvervsdrivende eller have et kapitalselskab. For det andet er der sjældent to virksomheder, som er ens. Der er forskelligt inventar, forskellige typer af gæld, nogle har goodwill, andre ikke, nogle kræver mange penge i investeringer, andre kan starte med det samme uden at skulle investere. Noget er risikofyldt, andet er ikke. Det spiller også ind ved valg af virksomhedsform. 164

164 For det tredje er ejers egen skattemæssige situation vigtig. Nogle har underskud fra tidligere år, andre har indkomst ved siden af virksomheden, og så videre. Alt det kan en bog af gode grunde ikke tage højde for. Bogen kan give inspiration og, i de enkle tilfælde, vise beregningerne af, hvordan man gør. Men den skræddersyede løsning for hver enkelt virksomhed der tager højde for alle forhold kan bogen ikke levere. Derfor bør du som virksomhedsejer altid overveje at søge kvalificeret rådgivning hos en revisor. Det kan være dyrt, vil nogle sige. Ja men det kan være dyrere at lade være og ærgerligt, hvis det betyder, at man i det lange løb betaler for meget i skat! En tjekliste om virksomhedensordningen er noget for dig Her er gengivet en lille tjekliste med nogle få hurtige spørgsmål. Det er ikke en facitliste, eller bedst ud af så og så mange spørgsmål, men svarene kan pege dig i retning af, om virksomhedsordningen er en mulighed for dig. 165

165 14. Det konkrete valg Er virksomhedsordningen noget for mig? Indledende spørgsmål? Ja Nej Har du CVR-nummer? Ja, så er du (sikkert) erhvervsvirksomhed eller Har du udlejning af ejendom, f.eks. forældrekøb? Kan du opdele din økonomi mellem virksomhed og privat? Driver du din virksomhed som IVS, ApS eller A/S? Er der mere end 10 ejere af virksomheden? Betaler du skat i Danmark? Ja, så driver du virksomhed Ja, så opfylder du krav til VSO. Nej, VSO kan ikke bruges for selskaber Nej, VSO kan ikke bruges af 10-mandsprojekter Ja, så kan du bruge VSO Konkret vedrørende din virksomhed Har du høje renteudgifter? Skal du investere meget? Ja, VSO kan give fuld værdi af renteudgifter Ja, VSO kan holde nogle af pengene i virksomheden 166

166 Skal du optage store lån? Er der store nettoværdier i virksomheden (flere aktiver end gæld)? Skal du hæve hele overskuddet ud til privat hvert år? Skal du hæve hele overskuddet og har store renteudgifter? Har du brug for at opspare kapital i virksomheden? Har du stillet sikkerhed for privat gæld med virksomhedens værdier? Består din virksomhed primært af at eje aktier? Er der stor erhvervsmæssig usikkerhed ved din virksomhed? (overvej ApS) Har du store udsving i indkomsten? Ja, VSO kan holde penge i virksomheden i stedet for at låne Ja, kapitalafkast kan være en fordel Nej, hvis du alligevel skal hæve det hele, kan der ikke opspares Ja, VSO kan alligevel være en fordel af hensyn til renterne Ja, VSO kan hjælpe med at konsolidere virksomheden Nej, store sikkerhedsstillelser lukker for opsparing Nej, passiv investereing kan ikke indgå i VSO Tja, der er for og imod. Det er et konkret valg Ja, VSO kan udjævne skattebetalingen over årene. 167

167 14. Det konkrete valg Hvis du primært falder inden for de grå felter, så peger det på et ja, hvis du er grå i venstre kolonne, og et nej hvis du er grå i højre kolonne. Men, men, men: Det er ikke det samme som at så er svaret automatisk ja eller nej. Det er vejledning til dine overvejelser og det er altid en god idé at gå til en revisor og få rådgivning.. Forkortelser ÅRL: Årsregnskabsloven VSL: Virksomhedsskatteloven SEL: Selskabsskatteloven SL: Selskabsloven PSL: Personskatteloven VSO: Virksomhedsskatteordningen = virksomhedsordningen KAO: Kapitalafkastordningen EBL: Ejendomsavancebeskatningsloven JV: Skats Juridiske Vejledning. Udgives årligt af Skattestyrelsen VL: Varelagerloven ØLR: Østre Landsret SR: Skatterådet. Den øverste administrative ligningsmyndighed. SKAT: SKAT er nu delt op i 7 forskellige styrelser. Den styrelse, som fremover har med ligning og årsopgørelsen at gøre, er Skattestyrelsen. For nemheds skyld skriver vi dog SKAT i bogen, når der refereres til en af de syv styrelser. VLR: Vestre Landsret SKM Skatteministeriet. 168

168 Domme og afgørelser Begynder med SKM for Skatteministeriet. Dernæst kommer det årstal, som dommen er offentliggjort. Dernæst kommer dommen/afgørelsens nummer og til sidst den instans, der har afgjort sagen. F.eks. SKM LSR: Skatteministeriet år 2007, nr. 588 afgjort af Landsskatteretten. Ordliste Aktiver: Værdier i virksomheden, f.eks. inventar, varelager, debitorer, indestående på bankkonti Primo Den første i regnskabsåret Ultimo Den sidste i regnskabsåret Kapitalselskab: IVS, ApS, A/S. Mere viden online Den juridiske vejledning fra SKAT: Oversigt over satser og beløbsgrænser, fra SKATs hjemmeside: Liste over marginalskat: Regnskabsskolen: Revsbæk Revision: 169

169 14. Det konkrete valg Beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Indkomstår Grundbeløb Skattefri bagatelgrænse for personalegoder i alt pr. år ( 16, stk. 3) Skattefritagelse for julegaver op til kr. ( 16, stk. 3) Bagatelgrænse for personalegoder stillet til rådighed overvejende af hensyn til arbejdet ( 16, stk. 3) Skattepligtigt beløb for fri telefon ( 16, stk. 12) Minimum samlet beløb til beskatning for fri telefon for ægtepar, for at opnå 25 pct. nedslag ( 16, stk. 12) Maks. indskud af kapital fra virksomhedssalg ( 15 A) Topskattegrænse ( 7) Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag for ugifte (dobbelt bundfradrag for ægtepar) ( 7) Udligningsskattegrænse ( 7 a) (Udligningsskatten er reelt afskaffet fra og med 2018, da satsen er 0 pct.) Maks. uudnyttet bundfradrag til overførsel mellem ægtefæller ved udligningsskat ( 7 a) (Udligningsskatten er reelt afskaffet fra og med 2018, da satsen er 0 pct.) Progressionsgrænse for aktieindkomst ( 8 a) Personfradrag for alle fyldt 18 år ( 10) Personfradrag for børn/unge under 18 år ( 10)

170 Noter 171

171 Noter 172

172 Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Hvordan får du fuld skatteværdi af høje renteudgifter? Hvordan opsparer du overskud i din virksomhed? Hvordan planlægger du skatten over en årrække? Disse spørgsmål og flere giver bogen svarene på. Bogen giver en praktisk indføring i, hvordan enkeltmandsvirksomheder beskattes, og hvordan du ved at bruge virksomhedsordningen selv kan påvirke skatten af dit overskud. Bogen giver ud over en gennemgang af reglerne desuden konkrete eksempler på, hvad man kan gøre - og hvordan. Søren Revsbæk, er statsautoriseret revisor og har sammen med Anette Sand, direktør i Regnskabsskolen, tidligere skrevet bøgerne: Årsafslutning i bogholderiet - sådan laver du dit regnskab og Skat og moms - får du dine fradrag? ISBN