PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KLINISK ONKOLOGISK AFDELING O81

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KLINISK ONKOLOGISK AFDELING O81 Revideret februar 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted 1.1 Undervisningsstedets navn m.m. 1.2 Beskrivelse af det kliniske område 1.3 Organisation og ledelse 1.4 Personalekategorier og normering 1.5 Fysiske rammer 1.6 Mødevirksomhed 1.7 Det kliniske område m.m. 2. Målsætning på klinisk onkologisk afdeling 2.1 Sygeplejen 2.2 Tværfaglighed 2.3 Kommunikation 2.4 Arbejdsmiljø 2.5 Uddannelse 2.6 Visioner/ kvalitetssikring 3. Læring, læringsmiljø, læringsmetoder 3.1 Sygeplejefaglige opgaver 3.2 Mål for læringsmiljøet 3.3 Forventninger til dig som studerende / elev 3.4 Adgang til IT, litteratur m. v 3.5 Syge/ raskmelding 4. Kliniske vejleders funktion 5. Dokumentation 4.1 Ansvarlig klinisk underviser 4.2 Klinisk vejleder 4.3 Daglig vejleder 4.4 Praktikvejleder 2

3 1. PRÆSENTATION AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSTED 1.1 Undervisningsstedets navn, adresse, tlf.nr., . Klinisk Onkologisk Afdeling O81 hører til Region Sjælland, Sygehus Nord, beliggende Køgevej 7-13, 4000 Roskilde, mailadresse: Onkologisk sengeafsnit O81 tlf.nr.: Afdelingssygeplejerske: Camilla Kjærulff. Ansvarlig klinisk underviser: Tina Nørbæk Mail: Tlf: Mail: Tlf: Ansvarlig klinisk vejledere: Maiken Tuborg,, Ann-Leen Bluming, Bitten Dahl Jensen, Mie Grube Skårhøj, Beata Golubowski (orlov), Daglige vejledere: Lone Olsen, Emilie Hitz Praktikvejledere: Heidi Christensen, Connie Molnit. Onkologisk Ambulatorium OA81: Afdelingssygeplejerske: Rikke Steener Olsen Mail: Tlf: Beskrivelse af det kliniske område. Klinisk Onkologisk afdeling består af et sengeafsnit med en onkologisk gruppe, et afsnit for lindrende behandling (ALB) og et dagafsnit med akutfunktion (kernen). Endvidere har afdelingen et stort ambulatorium og en klinisk forskningsenhed (KFE). Afdelingen modtager patienter fra Region Sjælland, samt fra andre regioner efter gældende lovgivning. Afdelingen er opdelt i specialefelter, dvs. grupper der specialiserer sig inden for bestemte kræftområder. 1.3 Organisation og ledelse. Afdelingsledelsen består af: Ledende overlæge Peter Michael Vestlev Ledende oversygeplejerske Helle Gert Den daglige ledelse af afsnit O81: Ledende overlæge, Peter Michael Vestlev Afdelingssygeplejerske, Camilla Kjærulff Daglig ledelse af ambulatoriet: Ledende overlæge, Peter Michale Vestlev Afdelingssygeplejerske, Rikke Steener Olsen 3

4 1.4 Personalekategorier og normering. 1 ledende overlæge 6 overlæger 2 1.-reservelæger 2 afdelingssygeplejersker 25 sygeplejersker i sengeafsnittet + dagafsnittet 10 sygeplejersker i ambulatoriet 4 sygeplejersker i klinisk forskningsenhed (KFE) 5 social- og sundhedsassistenter 1 sygehjælper 1 psykolog 10 sekretærer 1 forløbskoordinator I det daglige er et tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykolog, palliativ enhed (smerteklinikken), socialrådgiver, præst og diætist. Tjenestetider: Dagvagt: 7-15, 8 16, Aftenvagt: Nattevagt: Fysiske rammer. Klinisk onkologisk afdeling O81 er fysik placeret på 1. sal i 1980-bygningen. Sengeafsnittet har plads til 19 patienter, som fordeles i den onkologiske gruppe, ALB og dagafsnittet (kernen). Sengestuerne er fordelt på 2-sengsstuer og enestuer. Nogle af enestuerne kaldes familiestuer og er indrettet med sovesofa, sofabord, lænestole, køleskab, fjernsyn, video, musikanlæg m.m. Patienter med behov for ene-stue og som har en stor familie/børn/mange pårørende omkring sig, kan prioriteres til disse stuer. 1.6 Mødevirksomhed. Tirsdag morgen kl er der, i forbindelse med morgenkaffen, konference for afdelingens faste personale, hvor bl.a. afdelingssygeplejersken informerer om nye beslutninger, tiltag og lign. Studerende og elever spiser denne dag morgenmad for sig selv i multi-rummet. Ind i mellem er der planlagt undervisning for plejegruppen onsdag morgen kl Studerende og elever deltager. 4

5 ALB I ALB afholdes dagligt morgenkonference, hvor aktuelle patientforløb bliver gennemgået og diskuteret. Endvidere afholdes tværfaglig konference hver mandag kl Her deltager sygeplejersker, læge, psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver. Onkologi-gruppen Onkologi-gruppen mødes hver dag kl 9 til planlægning af dagens arbejde. Endvidere afholdes dagligt konference kl , hvor indlagte patienter gennemgås og diskuteres. Onsdage i lige uger deltager afdelingens psykolog. Hver 2. torsdag afholdes tværfaglig konference kl Alle faggrupper er velkomne. Problemstillinger eller patientsituationer drøftes mhp. styrkelse af fagligheden. 1.7 Det kliniske område, arbejdsopgaver og funktion. Onkologisk afdeling behandler patienter medicinsk med følgende kræftsygdomme: brystkræft (s. mam) kræft i æggestokkene (c. ovarie) kræft i lungerne (c. pulm) kræft i tyktarm og endetarm (c. coli og c. recti) Patienterne indlægges akut og planlagt via kernen i dagtimerne. Desuden modtages akutte onkologiske patienter via modtagelsen døgnet rundt. I afdelingen behandles patienter fra 18 år og opefter. Afdelingen kan tilbyde åben indlæggelse i ALB. Sengeafsnittet I sengeafsnittet varetages sygeplejen til de patienter som har behov for indlæggelse. Den onkologiske patient er ofte meget kompleks, dvs har flere problemstillinger, og kræver derfor specialiseret pleje og behandling. Følgende pleje og behandlinger kan nævnes : Pleje og behandling til pt med bivirkninger som følge af kemoterapi 1. peni 2. infektion 3. kvalme/ opkastninger 4. diarré 5. obstipation 6. anæmi 7. blødning 8. væskemangel Pleje og behandling af ptt med tumor-tryk, eks. tværsnit, ileus, ødemer Pleje og behandling af ptt med sår Pleje og behandling af ptt med stomi Pleje og behandling af den palliative og den terminale pt 5

6 ALB afsnit for lindrende behandling ALB er en del af sengeafsnittet. Der er plads til 6 patienter med en uhelbredelig kræftsygdom. Afsnittet kan tilbyde patienterne hjælp til bedst mulig livskvalitet gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle symptomer. Afsnittet tilstræber at det er samme læge og plejepersonale der er omkring patienten. Normeringen i ALB er lidt højere end i onkologi-gruppen. For at blive tilknyttet ALB og få tildelt en åben indlæggelse, skal pt i forvejen have en tilknytning til onkologisk afdeling og være i palliativ fase. Dette betyder, at de ikke må modtage kurativ kemoterapi, og restlevetiden regnes i måneder. Patienter med åben indlæggelse indlægges døgnet rundt direkte i afdelingen. Der skal dog have været en telefonisk henvendelse, evt. fra hjemmeplejen eller pårørende. Kernen I kernen møder akutte og planlagte patienter. Nogle er planlagt til forskellige undersøgelser og behandlinger (injektioner, blodtransfusioner, sårpleje osv.). Andre kommer til vurdering af behov for evt. indlæggelse. Ambulatoriet I ambulatoriet møder patienterne til kontrol, kemoterapi og lægesamtaler, Dårlige patienter bliver indlagt via ambulatoriet i dagtimerne. Ambulatoriet har åbent fra kl mandag til torsdag og kl fredag. KFE Klinisk forskningsenheds overordnede opgave er at indsamle data til klinisk forskning. Sygeplejerskerne i KFE initierer, planlægger og deltager i forsøg med kemoterapi, som endnu ikke er standardbehandling. I den forbindelse er der både administrative og kliniske opgaver. Studerende på modul 4 vil oftest, sammen med den klinisk vejleder, få praktikdage i Kernen,. Studerende på 11. og 12. semester har mulighed for at besøge ambulatoriet og KFE efter aftale med afdelingssygeplejersken og den kliniske vejleder. 2. Målsætning på klinisk onkologisk afdeling. Afsnittets målsætning har afsæt i Roskilde Sygehus værdigrundlag Professionalisme Ansvar Respekt Tillid 2.1 Sygepleje. Vores sygepleje og behandling bygger på et helhedsorienteret menneskesyn, som fordrer en bred faglig indsats. Vi tilbyder et individuelt tilpasset behandlings- og plejeforløb, hvor vi er opmærksomme på, når behov og ressourcer ændrer sig hos patient og pårørende. 6

7 Sygeplejen i afsnittet bygger på nærvær, respekt, professionalisme og engagement. Plejeformen er pga. skiftende vagter tillempet tildelt patientpleje. Dokumentation af sygeplejen finder sted i patientjournalens sygeplejepapirer. 2.2 Tværfaglighed. Vi er i sygeplejen medansvarlige for at skabe et konstruktivt tværfagligt samarbejde. Samarbejdet tager udgangspunkt i en dialog med respekt for fagområder og bevidsthed om at udnytte den tværfaglige viden bedst muligt. 2.3 Kommunikation. Vi har fokus på at skabe en dialog, hvor en åben og tydelig kommunikation danner grundlag for at give patienter og pårørende reelle handlemuligheder. 2.4 Arbejdsmiljø. Vi vil arbejde i et åbent og konfliktløsende miljø, hvor det er naturligt at drage menneskelig og faglig omsorg for hinanden. Vi ønsker at værdsætte den enkeltes kompetencer, for derigennem at skabe engagement, ansvar og faglig ressourcebevidsthed. Vi er opmærksomme på de fysiske rammers betydning for sansning og velvære. 2.5 Uddannelse. Vi arbejder for et udviklende og udfordrende miljø, som kræver professionalisme, engagement og ansvar. Vi arbejder med dette på flere niveau som enkelt individ og som gruppe. Vi ønsker at skabe rammer, hvor uddannelse er en naturlig del og hvor nye initiativer diskuteres og respekteres. Efteruddannelse/uddannelser der prioriteres i afsnittet: uddannelse til specialeansvarlige sygeplejersker klinisk vejlederuddannelse cancer-kemokursus specialistuddannelse i kræftsygepleje palliationskurser konferencer/kurser vedr. sygepleje til cancerpatienter i Danmark og i udlandet. Afsnittet har sygeplejersker med specialistfunktion indenfor følgende områder: Onkologi: ALB: Anne-Dorte Krapper Nadia Bertram Gyldaa El-Tannoukhi Desuden har vi sygeplejersker med specialistfunktion inden for klinisk undervisning, ernæring, sårpleje, diabetes, indberetning af utilsigtede hændelser, D4 og opus medicin. Endvidere er vores sygehjælper forflytningsekspert. 2.6 Visioner / kvalitetssikring. Vi ønsker at være kendt af borgere, kolleger og samarbejdspartnere som et afsnit der arbejder ud fra den nyeste viden og resultater. I ALB vil vi være et lokalt og nationalt kompetencecenter på forkant med udviklingen. 7

8 For at sikre kvaliteten i sygeplejen, prioriteres undervisning af plejepersonalet, undervisning og grundig introduktion af nyuddannede, supervision ved psykolog, sygeplejefaglig refleksion og svære forløb gennemgås i plejegruppen med en læge. Utilsigtede hændelser og fejl indberettes. Vi arbejder til stadighed med Den Danske Kvalitetsmodel og udvikling af standarder og retningslinjer. 3. Læring, læringsmiljø og læringsmetoder O 81 modtager sygeplejestuderende på modul 1, 2, 4, 11, 12 samt 13, social- og sundhedsassistentelever og radiografstuderende: Modul 1 og 2: 8-10 studerende årligt Modul 4: 6-8 studerende årligt Modul 11 og 12: 4-6 studerende årligt 7. semester: efter aftale Sosu-elever: 4-6 elever årligt BDA-studerende: efter aftale På O81 benytter vi refleksion og problembaseret læring som læringsmetode. Dette for at sikre koblingen mellem teori og praksis. Der er mulighed for fordybelse i forskellige problemstillinger, eksempelvis ved faglig dialog og litteratursøgning. Vi tilstræber et lærerigt og udviklende studiemiljø bygget på tryghed og tillid. Dette søger vi at skabe gennem dialog. Godt humør og åbent sind påvirker dagligdagen positivt! Alle studerende og elever er tilknyttet en klinisk vejleder, og de fleste endvidere også en daglig vejleder. Arbejdstiden planlægges så den, så vidt muligt, falder sammen med vejlederens. Studerende kan ikke kræves at deltage i aften- og/eller nattevagter. Det anbefales dog at følge sin vejleder i nogle vagter, da det ellers kan være svært at få tid sammen. Der er mange studerende i afdelingen, og derfor nødvendigt at fordele sig. Deltagelse i vagter er således med et læringsudbytte i sigte. SSA-elever skal påregne at indgå i aftenvagt og weekendvagter hver 3. weekend. Studerende og elever kan i nogen grad være med til at planlægge arbejdstiderne, og vi er åbne overfor ændringer. Der er tilbud om refleksion hver torsdag. Det forventes, at alle har en case med, at alle bidrager med oplevelser fra livet som studerende/ elev. Det er en god idé at skrive sine oplevelser ned i løbet af ugen. Det kan være en hjælp til dels at huske, dels allerede at have startet refleksionsprocessen. 3.1 Sygeplejefaglige opgaver. grundlæggende sygepleje til kræftpatienter kompleks sygepleje til kræftpatienter samarbejde med pårørende vejledning og information til patienter og pårørende evt. følge med patienter til undersøgelser hygiejne og forholdsregler i forhold til patienter i cytostatikabehandling. ernæring og kosttilbud til småtspisende patienter og patienter med kvalme. 8

9 sygepleje til patienter med smerter. sygepleje til patienter med dyspnø. præ- og postoperativ sygepleje ved f. eks Port a Kath-anlæggelse tværfaglige opgaver/problemstillinger deltagelse ved udskrivningskonferencer, hjemmebesøg o. lign. sygepleje til patienter i krise terminal pleje dokumentation 3.2 Mål for læringsmiljøet. i samarbejde med den studerende/ eleven tilstræbes et lærerigt og udviklende læringsmiljø, planlagt ud fra studieordningen for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje og uddannelsesordningen for so-su-elever so-su assistent-elever tilbydes en forventningssamtale inden for de første 14 dage af praktikperioden. Sygeplejestuderende tilbydes en studieplanssamtale inden for de første 14 dage mhp udarbejdelse af studieplan (planlægning af forløbet) personale, ud over de ansvarlige vejledere i afsnittet, er medansvarlige for at uddanne studerende og elever mulighed for kort daglig evaluering og refleksion opfølgning på kompetencekort ca. hver 3. uge ugentlig refleksion (torsdag kl 13 15) mulighed for at studere/ læse i afsnittet såfremt arbejdsdagen tillader det (dog samtidig forventning om at læse hjemme) 3.3 Forventninger til dig som studerende/ elev: at du har lyst til at indgå i afdelingens daglige arbejde og føler interesse og ansvar for at afsnittet fungerer at du viser forståelse for og interesse i at deltage i vagter sammen med din vejleder at du er aktiv og medansvarlig for egen uddannelse og er opmærksom på læringsmuligheder i henhold til målene at du synliggør din viden, dvs at du videregiver dine observationer dagligt, både mundtligt og skriftligt i gruppen. Tag gerne selv initiativ til at oprette plejeplaner/problemark. at du forholder dig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og forstår at verbalisere det at du er opmærksom på eget ansvars- og kompetenceområde at du hovedsageligt koncentrerer dig om egne tildelte patienter, men forstår at også din medansvarlighed er en forudsætning for at afsnittet fungerer at du arbejder ud fra kompetencekort at du fører logbog, hvor du kan reflektere skriftligt at du er bevidst om at arbejde reflekterende at du udviser respekt for patienter, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere at du er bevidst om og overholder tavshedspligten 9

10 at du siger til og fra, både fagligt og personligt, dvs. at du er bevidst om og fortæller os om dine stærke og mindre stærke sider, specielt hvis der er noget, du på forhånd ved du har svært ved og ønsker hjælp til at blive bedre til, og at du fortæller hvis der er private ting, som kan have indflydelse på dit praktikforløb 3.4 Adgang til IT, litteratur m.v. Der er mulighed for at benytte computere i afsnittet. I multirummet findes to computere, som kan benyttes af alle. Du har adgang til både intranettet og internettet. På computerens harddisk ligger D4, som indeholder regionale og lokale retningslinjer og instrukser. Her kan du finde retningslinjer vedrørende stort set alle former for pleje og behandling. Afsnittet har en smule faglitteratur, og der er mulighed for at benytte sig af fagbiblioteket, som er beliggende i samme bygning som kantinen. Fagbiblioteket giver dig endvidere adgang til forskellige nationale og internationale databaser og tidsskrifter (i elektronisk form). Afsnittet råder desuden over en lille samling relevante sygeplejefaglige vejledninger og artikler. 3.5 Syge/ raskmelding Sygemeldinger meldes til O81 på telefonnummer: , hvor det noteres på tjenestetidsplanen. Er man formodet syge i længere tid bedes det meddelt ved sygemeldingen. Raskmelding skal foreligge senest kl 12 dagen før næste fremmøde. For ssa-elevernes vedkommende skal sygemelding også gives til arbejdsgiveren. Du skal selv kontakte din arbejdsgiver, og der bliver også fra afsnittets side sendt en mail med fravær til arbejdsgiveren. 4. Kliniske vejleders funktion 4.1 Ansvarlig klinisk underviser. Den ansvarlige kliniske underviser (AKU) har det overordnede ansvar i forhold til at introducere studerende og elever til afsnittet, planlægge studieforløb, tilknytte kliniske vejledere, daglige vejledere og udsende introduktionsmateriale, mødetider m.m. til de studerende. AKU arbejder sammen med afsnittets kliniske vejledere og praktikvejledere og refererer til afdelingssygeplejerske Camilla Kjærulff og uddannelseskonsulent Gitte Henriksen. AKU samler studerende/elever hver onsdag til refleksion, og det tilstræbes endvidere at AKU mødes med den enkelte elev/ studerende ca. hver 14. dag. Det er altid muligt at bede om en snak med AKU. AKU deltager så vidt det er muligt i afvikling af evalueringssamtaler og sikrer at de kliniske prøver gennemføres. AKU er ansvarlig for at afsnittet er ajourført med nye tiltag indenfor uddannelse af studerende. Hver. 3. måned mødes AKU med andre ansvarlig kliniske undervisere på sygehuset, hvor informationer, nye retningslinjer og øvrige tiltag indenfor uddannelse af studerende gives og diskuteres. 4.2 Klinisk vejleder. Den kliniske vejleder har gennemgået 6 ugers klinisk vejlederuddannelse. Vejleder, introducerer og følger den studerende i det daglige arbejde i overensstemmelse med målene for studieperioden. 10

11 Den kliniske vejleder er ansvarlig for, sammen med den studerende, at reflektere over udførte sygeplejeopgaver og efterfølgende evaluere. Den kliniske vejleder vil læse din logbog, og kommentere enten skriftligt eller mundtligt. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at dokumentere egen undervisning og evaluering. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at eksaminere ved den kliniske prøve. Den kliniske vejleder arbejder sammen med AKU og afdelingssygeplejersken. Studerende i modul 1, 2, 3 og 4 vil modtage, vejledning ved klinisk vejleder og daglig vejleder (sygeplejerske) under hele den kliniske periode, svarende til 30 timer ugentligt. Studerende i modul 11 og 12 vil modtage vejledning ved klinisk vejleder svarende til ca. 15 timer i ugentligt (dette i henhold til Uddannelsesstruktur i sygeplejen på Roskilde Sygehus ). 4.3 Daglig vejleder. En sygeplejerske/ sosu-assistent i afsnittet som påtager sig vejledningen af den studerende når klinisk vejleder ikke er til stede. Den daglige vejleder vil, ligesom den kliniske vejleder, arbejde efter målene for studieperioden, og ligeledes læse og kommentere din logbog. Den daglige vejleder arbejder tæt sammen med klinisk vejleder og AKU. 4.4 Praktikvejleder. Praktikvejlederen har gennemgået vejlederuddannelsen for social- og sundhedsassistenter. Vejleder, introducerer og følger eleven i det daglige arbejde i overensstemmelse med målene for praktikperioden. Praktikvejlederen er ansvarlig for, sammen med eleven, at reflektere over udførte sygeplejeopgaver og efterfølgende evaluere. Praktikvejlederen er ansvarlig for at dokumentere egen undervisning og evaluering. Praktikvejlederen er ansvarlig for afholdelse af div. samtaler og evalueringer. Praktikvejlederen er ansvarlig for afholdelse af standpunktsbedømmelse. Praktikvejlederen arbejder sammen med AKU og afdelingssygeplejersken. 11

12 5. Dokumentation Det er lovpligtigt for både sygeplejersker og so-su assistenter at dokumentere observationer og udførte sygeplejehandlinger. Modtagelse af ny patient Ved modtagelse af ny patient, foretages indledende sygeplejeudredning vha skemaet: Modtagelse af patient på O81. Skemaet er med til at skabe et hurtigt overblik over patientens kliniske tilstand, og endvidere sikre at vi får data på pårørende. Denne indledende sygeplejeudredning udarbejdes på baggrund af observation, undersøgelse og samtale. Alle patienter skal Braden scores, ernæringsscreenes og BOS scores. Problembaseret dokumentation Der arbejdes med dokumentation ud fra sygeplejeprocessen. Sygeplejefaglige problemer identificeres, der handles/ opstilles delmål og evalueres. For at skabe bedst mulig overblik og udføre sygepleje af høj faglig kvalitet, er det vigtigt at lave problemark for hvert enkelt overordnet problem. Overordnede sygeplejefaglige problemstillinger Respiration/ cirkulation: f.eks åndenød, hoste, farver, puls, BT, temperatur, ødem, cyanose, kulderystelser Bevidsthedsniveau: grad af vågenhed Ernæring, væskebalance, elektrolytbalance: ernæringsscreening, væskeskema, ivvæske, speciel kost Hygiejne: selvhjulpen, hjælp til personlig pleje Udskillelse: urin, KAD, afføring, inkontinens, obstipation, diarré, stomi Hud, væv, sår Aktivitet/ funktionsstatus: vurdering af funktionsniveau, trykrisiko (Braden-score) Smerte/ sanseindtryk: smertevurdering, problemstilligner i relation til sanseorganer (syn, hørelse, lugt, smag, føle, ligevægt) Søvn og hvile: døgnrytme, fatigue, særlige behov (eks indslumringstablet) Kommunikation: evnen til at forstå og gøre sig forståelig, cerebral tilstand Socialt netværk: familie, venner, tilknytning til hjemmeplejen Psykosocialt: patientens følelsesmæssige tilstand i forbindelse med sygdom og indlæggelse, mestring, kropsopfattelse Åndeligt/ eksistentielt: religiøse/ kulturelle hensyn af betydning for plejeforløb, livsanskuelse Viden og udvikling: helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, behov for vejledning og information 12