TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Spioner, overvågning og sikkerhed. Blok 5+6
|
|
- Maria Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Spioner, overvågning og sikkerhed Blok 5+6
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse Beskrivelse Rammer og praktiske forhold Mål og faglige begreber Forløbsnær del Introfase: Forforståelse og kompetencer Udfordrings- og konstruktionsfase Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer Perspektivering Evaluering Progression Særlige opmærksomhedspunkter
3 1. Forløbsbeskrivelse Forløbet er bygget op over det didaktiske format for prototyperne med en introducerende del (fase 1), en mere undersøgende/eksperimenterende del (fase 2 og 3) og en outro-del med fremlæggelse, opsamlinger og evalueringer, se figur 1. Figur 1: Didaktisk prototypeformat 1.1 Beskrivelse Forløbet tager udgangspunkt i leg og fantasi og er scenariebaseret og -reflekteret. Det vil sige, at eleverne og læreren går ind og ud af spionscenariet for gennem scenariet at opleve både det at overvåge men også det at blive overvåget - begge dele med henblik på at kunne reflektere over teknologiers muligheder for at overvåge mennesker og ting på godt og ondt. Gennem programmering og inddragelse af micro:bit er målet endvidere, at eleverne kan tage et konkret udgangspunkt i digitale teknologiers påvirkning af handlemuligheder. Der fokuseres i dette forløb på, at eleverne udvikler forståelse, færdigheder og viden om teknologiens muligheder for at bidrage til både sikkerhed og overvågning. Forløbet er tilrettelagt med henblik på at eleverne gennem leg og scenarier kan tage kritisk stilling til men også gøre sig overvejelser over, hvordan man kan deltage i udvikling af overvågningsteknologi og digitale artefakter. Produkt: Eleverne producerer undervejs logbogsnotater fra scenariebaseret arbejde med overvågning og sikkerhed. 3
4 1.2 Rammer og praktiske forhold Varighed Blok 5+6 varer i alt ca. 8 lektioner. De afvikles bedst som 2 x 4 lektioner fordelt på 2 uger Materialer Micro:bit Computere Mobiltelefoner Papir og blyanter Til forløbet findes en mappe med lærerressourcer, som du tilgår via ressourcebanken (blok 5+6) til forløbet på Her finder du også alle micro:bit-programmer under HEX-filer, så de kan downloades direkte til micro:bit, hvis ikke eleverne skal lave dem selv Lokaler Der arbejdes i, men også uden for klasselokalet Videnspersoner og andre eksterne aktører Det kan overvejes, om man vil informere kollegerne på skolen, inden spionlegen i første lektion afvikles. 4
5 2. Mål og faglige begreber KOMPETENCEOMRÅDE DIGITAL MYNDIGGØRELSE TEKNOLOGISK HANDLEEVNE Kompetencemål (efter 6. klassetrin) Eleven kan vurdere digitale artefakters intentionalitet og anvendelsesmuligheder med henblik pa at kunne handle reflekteret i konkrete situa tioner Eleven kan, med udgangspunkt i viden om digitale teknologiers sprog og principper, handle med over blik med digitale teknologier i kon krete situationer Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Formålsanalyse Eleven kan identifi cere og analysere sammenhænge mellem digitale artefakters for mål, intentionalitet og anvendelses muligheder i kon krete situationer Eleven har viden om formål og inten tionalitet udtrykt i digitale artefakter Sikkerhed Eleven kan forholde sig til sikker adfærd ved brug af com putere og netværk i konkrete situa tioner Eleven har viden om hvordan aktuel le, specifikke typer af trusler fungerer Konsekvensvurdering Eleven kan kritisk reflektere over digitale artefakters betydning for egen og fælles praksis i konkrete situationer Eleven har viden om digitale arte fakters potentialer og betydning i kon krete situationer 5
6 3. Forløbsnær del 3.1 Introfase: Forforståelse og kompetencer Der introduceres til scenariet om spioner i overvågningssamfundet, og scenariet påbegyndes. I slutningen af intro-lektionen skrives de første logbogsnoter til forløbet Varighed 1 lektion a 45 minutter Komplekst problemfelt Digital teknologi anvendes til overvågning af steder og ting, men også af mennesker og menneskers handlinger. Blandt andet når de bevæger sig på nettet eller bruger deres telefon. Overvågningen kan bidrage positivt i samfundet, men muligheden for at logge andres adfærd kan også udnyttes og misbruges uden andres vidende Problemstilling Hvordan bliver man overvåget, og hvad kan man gøre for at undgå det? Hvilken betydning har overvågning for sikkerheden, også i børns liv? Iscenesættelse/scenarie Læreren introducerer til scenariebaseret undervisning, som handler om, at man leger, at man er en anden person (fx journalist, dyrlæge eller politiker), eller lever i en anden verden end normalt. Ved at lege og fantasere sig til det anderledes, kan man bedre forestille sig, hvordan verden opleves fra en anden vinkel eller gennem en andens øjne. Snak om hvordan fx en journalist vil fortælle om en kat, der bliver reddet ud fra et brændende hus, hvordan kattens ejer vil gøre det, og hvordan katten ville gøre det, hvis den kunne tale De næste timer danner et scenarie om spioner og overvågningssamfund udgangspunkt for undervisningen. Intro til spionlegen kan formuleres og udfoldes med udgangspunkt i noget lignende: I er nu spioner i et overvågningssamfund. Ingen ved om de bliver overvåget. I får nu en seddel, hvorpå der står, om I skal spionere på nogen, eller om I bare skal gå lidt omkring på skolen. I må ikke afsløre jeres seddel for nogen, før vi er tilbage i klassen igen. De hemmelige sedler klippes ud på forhånd, og deles ud til eleverne i timen. Ingen må se andres sedler! Man kan også vælge at hviske ordren, hvis man tror, eleverne kan huske det 6
7 Ark til udklip og uddeling ligger i mappen med lærerressourcer. Spionleg: Eleverne sendes ud og går rundt på skolen. Aftal, hvad tid legen slutter (efter 20 minutter). Logbog: Tilbage i klassen skriver spionerne ned, hvad de så under spionagen. 3.2 Udfordrings- og konstruktionsfase Varighed 6 lektioner a 45 minutter Konkret udfordring I: Programmering af micro:bit (lektion 2) Scenariet fortsættes. Fx som: Kære spioner! Vi har brug for noget teknologi for at gøre vores menneskeovervågninger bedre. Vi har modtaget denne hemmelige opskrift på et program. Det skal I skrive, downloade, overføre til jeres micro:bit, og så skal I teste den på hinanden senere. Klassen inddeles i 3 grupper: en sendergruppe, en modtagergruppe og en spiongruppe som får hver deres programmer, som skal skrives til deres micro:bit. Fagligt loop I: Fortæl om de programmer, de skal skrive, og snak om, hvad den gør, når den afvikles. PowerPoint til præsentation med programmerne ligger i mappen med lærerressourcer. Eleverne skal nu selv programmere deres program. Eleverne hjælper hinanden og forsøger at fortælle i makkerpar, hvad den enkelte linje betyder. Ressourceark med programmer til elever fordelt i grupper ligger i mappen med lærerressourcer. Til sidst i denne lektion samles op på, hvor langt er spionerne nået: Kan de teste, at det virker? Download og gem til næste lektion Konkret udfordring II: Afprøvning af programmeret overvågning (lektion 3) Intro til scenariet kan formuleres fx med udgangspunkt i: Spiongruppe! Fjendtlige grupper er iblandt os! Gør klar til overvågning! Hæderlige folk! Send beskeder uden de skumle spioner opsnapper dem! 7
8 Test, om de programmerede micro:bit fra forrige lektion fungerer. Og send så eleverne rundt på skolen: Hold øje med hinanden, brug radioen, og send, modtag eller opsnap de hemmelige beskeder. Leg spioner under inddragelse af de programmerede micro:bit. Opsamling Skriv i spionlogbogen Hvad var let, og hvad var vanskeligt i spionlegen, hvor I brugte micro:bit? Hvad betød afstanden for, hvor let eller svært det var at sende, modtage eller opsnappe beskederne? Hvordan kan det være? Saml fælles op på svarene Fagligt loop II: Videoer og fælles snak (lektion 4) Lektionen indledes med fælles debriefing og opsamling med udgangspunkt i spørgsmål til spionscenariet: Hvordan er det at overvåge, ikke vide sig sikker, ikke stole på nogen? Hvorfor mon nogle samfund overvåger borgere mere, end andre samfund gør? Hvilke fordele er der for borgere i en stor eller i en lille by fx? Hvordan ved man, om man bliver overvåget? Se video om overvågning og ansigtsgenkendelse: Kunne Kennys job overtages af teknologi? Hvilken betydning ville det have for hastighed fx? Ville der være nogen ulemper eller fordele ved at lade en computer tage sig af ansigtsgenkendelsen? Se sjov video om GoogleHome: Fortæl selv om det digitale artefakt, GoogleHome. Måske har nogen af eleverne en derhjemme? Hvorfor vil man styre med stemmen? Hvordan foregår det mon i teknologisk forstand? Er det overvågning? Se 1.04 minutter af video om overvågning i butik: Log ind med UniLogin. Lad eleverne diskutere i makkerpar: Hvordan ville I bruge teknologi til overvågning, hvis I havde en butik? Brug fantasien og inddrag teknologi Fagligt loop III: Overvågning og sikker brug af apps (lektion 5) Se skjult kamera: Hvis din bagerdame var en app: Video om overva gning, Hvad giver man selv appsene adgang til? Se eksempel med Messenger i ressourcemappen. Hvorfor vil firmaerne have så mange oplysninger mon? Snak om målrettede reklamer og sandsynligt salg. Husk evt. på filmen om butikken fra forrige lektion. 8
9 Lad eleverne undersøge deres egne telefoner. iphones: Adgangen til dine oplysninger kan du ændre, hvis du ønsker at begrænse eller udvide en bestemt app s adgang. Under Indstillinger skal du ga til Anonymitet eller Privacy, hvis telefonens sprog er engelsk. Private oplysninger som kalender, fotos og kontakter er listet her, og du kan styre dine apps adgang til dem. Ga blot ind pa for eksempel Kontakter og giv den enkelte app lov til eller forbud mod at hente dine oplysninger. Android: Smartphones med styresystemet Android 6.0 og fremefter giver dig også muligheder for at håndtere, hvilke oplysninger de enkelte apps har adgang til. Styresystemet på din smartphone kan du se ved at ga ind under Indstillinger og trykke pa Om enheden. Hvilke informationer, dine apps har adgang til, kan du se eller justere ved at ga ind pa Indstillinger pa din Android-telefon og herunder Programmanager. På ældre Android-telefoner skal du stadig kigge nøje efter, hvilke tilladelser du giver en app, når du downloader den. Her kan du nemlig ikke ændre i indstillingerne efterfølgende. Teksten stammer fra Tænk.dk Opsamling Lad eleverne samle op på deres viden i makkerpar: Forestil jer, at den ene er en gammel dame, der lige har fået en mobiltelefon for første gang. Den anden er hendes barnebarn. Fortæl hende om sikkerhed og overvågning, og lad hende stille spørgsmål Konkret udfordring III: Design af skitser til digitalt artefakt til plejehjem (lektion 6) Scenariet om spionerne fortsætter i skitsering af design. De bliver nu ansat på et designbureau, hvor de skal bruge deres viden om overvågning med teknologi til at passe på mennesker, ting eller steder. Inddel eleverne i grupper på 4. Lad dem beslutte, hvad de vil designe overvågning til. Fx et plejehjem, en bank, et museum. Lad dem snakke om problemstillingen, og hvad en løsning kunne være. Lad dem tegne og fortælle. Begynd fx: Spioner! Vi i vores designbureau ved, hvor dygtige I er til at bruge teknologi i overvågning af personer. Vi vil gerne ansætte jer og bede jer designe en løsning, som hjælper os med at passe på demente mennesker på 9
10 et plejehjem, eller passe på en bank eller passe på kunsten på et museum. Om tre kvarter skal vi have de første ideer til løsningerne og en fortælling om, hvordan de virker! Opsamling Lad spionerne skrive notater i deres logbøger: Min første dag på kontoret Hvordan jeg brugte min viden om overvågningerne Feedback-loop: Præsentation af skitser (lektion 7) Runder à 2 minutters præsentation pr gruppe. Mens gruppen præsenterer uden brug af billeder, tegner resten af klassen lynhurtigt egen forståelse af den fremlagte problemstilling og løsning. 3 minutters feedback fra de andre: fokuser på forståelsen, på om problemstillingen bør ændres, og på om noget i designskitsen kan forbedres. Sørg for at den teknologi, der benyttes i designet, udfoldes så godt som muligt. Benyt arket i ressourcemappen til vurderingsfeedback. Lad til sidst eleverne snakke i grupperne om, hvad der blev peget på af forbedringsforlag i grupper. Juster evt. skitserne. 3.3 Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer Varighed 1 lektion a 45 minutter Feedback-loop Lad eleverne læse deres dagbøger igennem fra scenarierne. Snak fælles om deres spionoplevelser og viden om overvågning. Lad eleverne lave interviews 2 og 2. De kan evt. videofilme interviewene: I det første interview er den ene er ekspert i overvågning og fokuserer på alle fordelene ved det. Den anden ekspert ser alle farerne i overvågningen og oplister forskellige forholdsregler, man kan tage. Byt roller så begge udtaler sig og evt. filmer Evaluering Afsluttende evaluerende samtale i klassen med udgangspunkt i nedenstående: Hvorfor overvåger mennesker hinanden? 10
11 Hvilke fordele og ulemper er der i, at teknologi bruges i overvågning? Hvad kan man gøre, hvis man ikke vil overvåges på sin telefon? 4. Perspektivering I blok 1-4 har eleverne oparbejdet viden om trådløse teknologier, som her bliver sat i anvendelse i forhold til et nyt tema om overvågning og sikkerhed. 4.1 Evaluering Dette forløb tager udgangspunkt i leg og fantasi gennem iscenesættelse af scenarierne om spionerne. Evalueringen af forløbet foreslås derfor at ske gennem den løbende samtale gennem forløbet og elevens engagement i aktiviteterne. Det bør her vurderes, hvorvidt eleverne efter endt undervisning har et kendskab til konsekvenser ved anvendelse af teknologi til overvågning af mennesker, ting og steder. Endvidere bør det vurderes, hvorvidt eleverne kan tale med om potentialer ved og konsekvenser af overvågning, og de er begyndt at forholde sig kritisk til mulighederne for overvågning gennem brug af digitale artefakter. 4.2 Progression Progressionen ses gennem den tiltagende grad af refleksion over teknologiens indflydelse på overvågning og sikkerhed samt på den stigende nuancering i synet på, hvordan teknologien kan true eller bidrage med oplevelse af sikkerhed. 4.3 Særlige opmærksomhedspunkter Det forudsættes, at læreren og klassen har kendskab til arbejde med micro:bit. Her kan DR s intromateriale eventuelt anvendes. Dette anslås at tage 2-4 lektioner ekstra. 11
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Digitale afstemninger og netværk Blok 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Hvordan finder din mail vej på nettet? Kommunikation og netværk Blok 2+3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Blindecenter bruger Beacons. Blok 4
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Blindecenter bruger Beacons Blok 4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Legeværkstedet. Blok
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Legeværkstedet Blok 8+9+10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 3 2. Mål og faglige
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (2:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (2:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (1:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (1:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereMATEMATIK 7. KLASSE. Web 3
MATEMATIK 7. KLASSE Web 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Resumé: WEB 3.0... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 7 3.1 Introfase:
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE. Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber...
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE. Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber...
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (1:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (1:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (2:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (2:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Interaktion med bevægelse. Blok 7
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Interaktion med bevægelse Blok 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE. Multimodalt design med scratchjr
NATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE Multimodalt design med scratchjr INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN MATEMATIK 5. KLASSE. Næste skridt med micro:bit
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN MATEMATIK 5. KLASSE Næste skridt med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereMATEMATIK 4. KLASSE. Robotter og banestreger
MATEMATIK 4. KLASSE Robotter og banestreger INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær del...
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE. Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden
NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereSamfundsfag. Når Greta går viralt - den politiske influencer. 8. klasse - forår. - et forløb om digital aktivisme og politisk deltagelse.
Samfundsfag 8. klasse - forår Når Greta går viralt - den politiske influencer - et forløb om digital aktivisme og politisk deltagelse Side 1 af 13 Forløbsbeskrivelse: 3 Resume: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereFYSIK/KEMI 7. KLASSE. Måling af acceleration på vandraket
FYSIK/KEMI 7. KLASSE Måling af acceleration på vandraket INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereTeknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
Læs mereFYSIK/KEMI 8. KLASSE. Klimaforandringer klog på CO 2
FYSIK/KEMI 8. KLASSE Klimaforandringer klog på CO 2 1. Forløbsbeskrivelse Forløbet er bygget op over det didaktiske format for prototyperne med en introducerende del, en mere undersøgende/eksperimenterende
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRINNET 5. KLASSE. Kan man være ven med en robot?
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRINNET 5. KLASSE Kan man være ven med en robot? Opdateret den 10. september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer og praktiske forhold...
Læs mereMATEMATIK 1. KLASSE. Hvad kan en robot?
MATEMATIK 1. KLASSE Hvad kan en robot? INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær del... 8 3.1
Læs mereDIDAKTISKE PROTOTYPER FORMAT OG VEJLEDNING (APRIL 2019)
DIDAKTISKE PROTOTYPER FORMAT OG VEJLEDNING (APRIL 2019) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion til formatet... 3 1.1 Kort om de didaktiske designprincipper... 3 1.2 Kort om loop-pakkerne... 4 1.3 Kort om
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereFormat og vejledning til de didaktiske prototyper
Format og vejledning til de didaktiske prototyper 1. Introduktion til formatet Formatet indeholder tre ressourcer til planlægning af forløb: 1. Didaktiske designprincipper 2. Loop-pakker 3. Forløbsmodel
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereDerfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.
Til underviseren Velkommen til ultra:bit Åben Skole Din klasse indgår allerede i det stort anlagte DR projekt ultra:bit og er forhåbentlig kommet godt i gang med at bruge jeres micro:bit. I vil forhåbentlig
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereForløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereMATEMATIK 1. KLASSE. Hvad kan en robot?
MATEMATIK 1. KLASSE Hvad kan en robot? INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 7 3.1
Læs mereFællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling
Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE. Bee-bot en og biernes sprog
NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE Bee-bot en og biernes sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mere1. Hvilke problemstilinger?
Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har
Læs mereBørnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender
Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mereLærervejledning Digital arkitekturtegning
Lærervejledning Digital arkitekturtegning Rum til at lære Billedkunst og Håndværk og Design 4.- 6. klassetrin Undervisningsforløbet Digital Arkitekturtegning rum til at lære sætter fokus på et af arkitektens
Læs mereLæringsaktivitet - Uddannelse og job i udskolingen - Innovation og entreprenørskab som tværgående tema
Læringsaktivitet - Uddannelse og job i udskolingen - Innovation og entreprenørskab som tværgående tema Fag Uddannelse og job + tværgående tema om innovation og entreprenørskab Klassetrin 9. klasse (evt.
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereFra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt)
Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt) Præsentation af projektet: Brev fra SMØRBLOMST Eleverne præsenteres for målene for projektet.
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE. Bee-bot en og biernes sprog
NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE Bee-bot en og biernes sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereFagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner
Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner FRA FÆLLES MÅL Kompetanceområde: Fremstilling Kompetancemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer. Færdigheds-
Læs mereIT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.
HILLERSLEV SKOLE IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011 På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. For at synliggøre dette har vi udarbejdet følgende
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereAt deltage i projekt teknologiforståelse!!!
At deltage i projekt teknologiforståelse!!! Lis Zacho Matematiklærer Matematikvejleder PD Cand pæd IT-didaktisk design Coding Pirates Blogger Folkeskolen.dk Rådgivningsgruppen til teknologi i undervisningen
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie
Læs mere5.3: Rollespil til det gode interview
5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse
Læs mereForslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klasse 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har været
Læs mereBILLEDKUNST 1. KLASSE. Mønster og form
BILLEDKUNST 1. KLASSE Mønster og form INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 6 3.1
Læs mereENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10.
ENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10. Forfattere: Anders Peter Hansen, Nele Line Loftlund Lilholm, Nikolaj Rostrup, Ole Kjær Thomasen side 1 KAPITEL 1 LÆRERVEJLEDNING Til læreren Forløbet sammensætter
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs mereKodning i Scratch. Kodning og programmering for 3. klasserne på Frederiksberg
Kodning i Scratch Kodning og programmering for 3. klasserne på Frederiksberg Kodning i Scratch Introduktion Nu tilbydes det obligatoriske kodningsforløb for 3.klasses årgangene igen på Frederiksberg. Et
Læs mereHjemmesider. Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin (5. klasse) Forløb 3 Lektion 1-10
Hjemmesider Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin (5. klasse) Forløb 3 Lektion 1-10 Læringsmål: KOMPETENCEOMRÅDER DIGITAL MYNDIGGØRELSE: DIGITAL DESIGN OG DESIGN- PROCESSER COMP. TANKEGANG TEKNOLOGISK
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE STYRING. OVERBLIK: Lektionsplan 1
OVERBLIK: Lektionsplan 1 RUTER Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: Vær en robot - 25 minutter
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har været børneslaver
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereVejledning til undervisere
Vejledning til undervisere Introduktion Formålet med BrickBacker er at tilbyde et digitalt undervisningsmateriale, der kan anvendes i faget Håndværk og Design. Ud fra en designbaseret læringstilgang definerer
Læs mereApps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...
Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med
Læs mereUndervisningsmateriale. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:
Undervisningsmateriale Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: 21 46 92 42 Mail: runsch@gladsaxe.dk 1 Hvad er det for noget materiale? Der er ind til videre lavet materialer til udskolingen
Læs mereScreencast-o-matic - Guide
Screencast-o-matic - Guide Link Intro Anvendelse http://www.screencast-o-matic.com/ Screencast-o-matic er et online program som optager din stemme og det som du ser på din skærm. Screencast-o-matic kan
Læs mereKommunikation og teknologi
Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,
Læs mereLærervejledningen til Pumpefabrikken
Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereMateriale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT LÆRERVEJLEDNING, KRISTENDOMSKUNDSKAB OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber,
Læs mereAnalyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter
Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske
Læs mereBørnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender
Månestenen #29 Opgaveark Dansk, 1.-5. klasse Omfang: 2-8 lektioner Børnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender Her får du tips til, hvordan I arbejder bedst med værktøjet til den digitale
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereTilføjelse til læseplan i fysik/kemi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i fysik/kemi Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i naturfag
Læs mereSkibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mere