TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (1:3)
|
|
- Laurits Thorsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (1:3)
2 Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb Resumé: Kryptering Rammer og praktiske forhold Mål og faglige begreber Forløbsnær del Introfase: Forforståelse og kompetencer Udfordrings- og konstruktionsfase Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer Perspektivering Evaluering Progression Differentieringsmuligheder Særlige opmærksomhedspunkter
3 1. Forløbsbeskrivelse Forløbet er bygget op over det didaktiske format for prototyperne med en introducerende del, en mere undersøgende/eksperimenterende del og en outro-del med opsamlinger og evalueringer, se figur 1. Figur 1: Didaktisk prototypeformat 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb Et vigtigt aspekt af elevernes alsidige udvikling er at arbejde med elevernes oplevelse af handlekraft og refleksion over egen situation i skolen, i hverdagen og senere i samfundet. En del af hverdagens udfordringer i et digitaliseret samfund er at kunne forholde sig til den udbredte indsamling og deling af data, vi som borgere er en del af. For at kunne være aktive og kritiske borgere, har vi derfor brug for viden om data og brug for færdigheder i at indsamle og analysere data. Vi har brug for viden om, hvordan digitale artefakter indsamler data om os, og hvordan vi selv kan indsamle og benytte data. Men vi har også brug for viden om betydningen af den øgede overvågning og viden om, hvordan vi sikrer egne data, fx gennem kryptering. Tre forløb om kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet I disse forløb vil eleverne gennem tre forskellige aktiviteter udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden til at forstå muligheder og konsekvenser i teknologier omkring os, når vi bruger dem til at sende informationer til hinanden. Eleverne skal gennem forløbene arbejde med teknologifagets fagbegreber, og der lægges i arbejdet med forløbene vægt på, at der bevidst arbejdes med at udvikle et nyt fælles sprog i klassen. 3
4 Forløbene er planlagt i følgende rækkefølge: Tabel 1: Forløbsoversigt TITEL INDHOLD KOMPETENCEMÅL Kryptering (8 lektioner) Krypteret kommunikation (10 lektioner) I dette forløb sættes scenen med et historisk tilbageblik på datalogiens historie og kryptering under anden verdenskrig med filmen The Imitation Game. Herefter arbejder eleverne praktisk med koder og kryptering. Eleverne arbejder undersøgende med eksisterende, krypterede teknologier og eleverne giver et bud på en sikker app til en fiktiv journalist, der har brug for høj grad af sikkerhed. Digital myndiggørelse: Teknologianalyse Formålsanalyse Konsekvensvurdering Computationel tankegang: Data Teknologisk handleevne: Netværk Sikkerhed Digital myndiggørelse Teknologianalyse Formålsanalyse Konsekvensvurdering Redesign Computationel tankegang: Data Tingenes internet (Internet of Things) (22 lektioner) Efter at have introduceret eleverne til nogle af udfordringerne ved kommunikation gennem apps og sociale medier, arbejder eleverne i denne del med at designe en model for indsamling af data i klassen med henblik på at øge læring og trivsel. Teknologisk handleevne: Netværk Sikkerhed Digital design og designprocesser Rammesættelse Idegenerering Konstruktion Argumentation og introspektion Computationel tankegang: Data Teknologisk handleevne: Netværk Sikkerhed 4
5 Der er en indbyrdes sammenhæng mellem de tre forløb, som på forskellig vis tager udgangspunkt i elevernes hverdag og globale problematikker. 1.2 Resumé: Kryptering I dette forløb om kryptering arbejder eleverne med velkendte fænomener som galgeleg og krydsord for at forstå principper bag kryptering. I forhold til det digitale genstandsfelt arbejder eleverne med analyse og vurdering af frit tilgængelige apps. Der arbejdes med komplekse problemstillinger som kryptering, som gennem forløbets indsnævring har fået karakter af tamed problems, som eleverne kan arbejde med og komme med forskellige løsninger på. Det betyder imidlertid, at læreren har en stor opgave i forhold til at bevare det teknologiske genstandsfelt og bringe elevernes refleksioner tilbage til de individuelle, lokale og samfundsmæssige perspektiver. I forløbet sættes scenen med et historisk tilbageblik på datalogiens historie og kryptering under anden verdenskrig med filmen The Imitation Game. Herefter arbejder eleverne praktisk med koder og kryptering. Kryptering er en væsentlig del af sikringen mod overvågning, som eleverne arbejder med i næste forløb. Der er god hjælp at hente for læreren i denne artikel og video fra videnskab.dk: Dette forløb lægger op til næste forløb om overvågning, hvor vi bruger app en Signal som eksempel. Derfor starter vi med at se nærmere på denne og andre kommunikationsapps i dette forløb. Signal fungerer lidt som et online forum eller en sms-app. Signals opgave er at kryptere meddelelserne, så andre ikke får fat i dem, og den er derfor meget benyttet af fx journalister, som har stort behov for at kunne kommunikere uden myndigheder eller andre kan følge med. Signal er udgivet af virksomheden Open WhisperSystem og er open source. Det betyder, at alle kan få adgang til koderne og hjælpe til med at gøre app en så sikker som muligt. Signal er gratis at bruge og kræver ikke abonnement. Der er ingen reklamer og, ifølge Open WhisperSystem, ingen overvågning af brugerne. Open source er betegnelsen for software, hvor man har adgang til koden og mulighed for selv at ændre i koderne og skabe et nyt og bedre program. Produkt: I udfordring 1 arbejder eleverne individuelt med at udarbejde koder, som afprøves i gruppen, evt. i par. Der gives eksempler på koder og ombytningstavler i systemet atbash, cæsar og i morse. Eleverne skal løse en simpel kode for at tjekke egen forståelse. Herefter konstruerer de egne koder ud fra samme ombytningstavle og konstruerer endelig selv egne ombytningstavler. I udfordring 2 arbejdes videre med information fra filmen the Imitation Game, hvor eksperter i krydsord bliver til eksperter i kodebrydning. Eleverne skal i denne opgave se nærmere på, hvordan koder kan brydes 5
6 gennem viden om sproget. Eleverne får en liste over danske bogstavers hyppighed stillet til rådighed og laver deres egen undersøgelse af bogstavers hyppighed i deres egen galgeleg. I opgaven agerer gruppen afprøvningslaboratorium og opgaverne fordeles mellem gruppens deltagere: En elev står for at udvælge ord og gennemføre galgelegen (går evt. på skift) En elev sørger for at alle ord samles i et regneark Resten af gruppen deltager i galgelegen Optælling af ord kan ske i par, eller enkeltvis, i et fælles, delt regneark. Herefter arbejder gruppen sammen om at udarbejde regler for løsning af galgelegsopgaver. Reglerne afprøves i fællesskab i gruppen og gruppernes resultater samles i klassen. 1.3 Rammer og praktiske forhold Varighed 8 lektioner svarende til ca. 4 uger - afhængigt af brugen af faglige loops. Introduktion: 1 lektion Film: 3 lektioner Udarbejde koder: 1 lektioner Krydsord/galgeleg: 2 lektioner Præsentation, opsamling: 1 lektion Materialer Der vil under forløbet være brug for følgende ressourcer: Filmen The imitation game (evt. fra CFU) Videnskab.dk (2012), Sådan blev tyskernes Enigma-kryptering knækket (videoforedrag). Data over danske bogstavers hyppighed hentet fra: Kopier af eventuelle koder, morsenøgler mm. Adgang til regneark Materialer til at lave kravsspecifikation, evt. med illustration Computer med adgang til internettet 6
7 1.3.3 Lokaler Forløbet vil kunne gennemføres i et almindeligt klasselokale med mulighed for at vise film fra fx CFU ved hjælp af projekter med lyd, eller tilsvarende. 2. Mål og faglige begreber Der arbejdes i dette forløb primært med kryptering og teknologifaglige begreber som digital myndiggørelse, teknologianalyse, formålsanalyse, konsekvensvurdering, data, netværk og sikkerhed. KOMPETENCE- OMRÅDER DIGITAL MYNDIGGØRELSE COMPUTATIONEL TANKEGANG TEKNOLOGISK HANDLEEVNE Kompetencemål (efter 9. klassetrin) Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer, der vedrører digitale artefakters betydning for individ, fællesskab og samfund. Eleven kan reflektere over og anvende computationel tankegang på problemstillinger fra omverdenen. Eleven kan vurdere, vælge og på kvalificeret vis anvende digitale teknologier i autentiske situationer. Færdigheds- og vidensmål Teknologianalyse Eleven kan vurdere egne og andres digitale artefakter ift. artefaktets komposition. Eleven har viden om modeller til analyse af digitale artefakters komposition. Data Eleven kan behandle, vurdere og visualisere data reflekteret ved hjælp af digital teknologi. Eleven har viden om kriterier for datakvalitet. Netværk Eleven kan vurdere muligheder og begrænsninger ved udveksling af data i digitale netværk. Eleven har viden om den grundlæggende opbygning og virkemåde af digitale netværk. Formålsanalyse Eleven kan vurdere digitale artefakter gennem afkodning af et artefakts formål og intentionalitet. Eleven har viden om formål og intentionalitet udtrykt gennem designet af digitale artefakter. Sikkerhed Eleven kan handle sikkert og hensigtsmæssigt i interaktionen med digitale teknologier og digitale artefakter. Eleven har viden om sikkerhedsmæssige aspekter ved færden i den digitale verden. Konsekvensvurdering Eleven kan kritisk reflektere over digitale artefakters betydning for 7
8 3. Forløbsnær del individ, fællesskaber og samfund Eleven har viden om digitale artefakters betydning for individ, fællesskaber og samfund 3.1 Introfase: Forforståelse og kompetencer Kort rids af fasen Eleven arbejder med kommunikation og digitale kommunikationsværktøjer, med henblik på at udvikle kompetencer til at udvælge den rette teknologi til et autentiske scenarie. Der vil i dette forløb lægges særlig vægt på sikker og hensigtsmæssig kommunikation på nettet. Gennem forløbet arbejder eleverne med teknologianalyse og vurderer tre kommunikationsapps. Målet med analysen er at udvikle kompetencer til afkodning af artefakters funktion og formål, som de kommer til udtryk gennem designet. Dette arbejde munder ud i elevernes arbejde med konkrete eksempler på redesign i form af kravsspecifikationer til en ny kommunikationsapp. Fokus for elevernes arbejde vil være på funktionen i den aktuelle situation, hvor sikker og privat kommunikation er afgørende. Gennem arbejde med koder og kryptering trænes elevernes algoritmiske tænkning og eleverne stifter bekendtskab med, hvordan databaser med informationer, fx om bogstavernes hyppighed, ligger bag forskellige teknologier. Der arbejdes med begreber som kryptering, kommunikation, Open Source og overvågning. Det anbefales at arbejdet begynder med fælles snak i klassen om de centrale begreber, hvor elevernes erfaringer og viden bringes i spil, inden appen Signal bruges som eksempel til at udfolde begreberne og deres betydning for individ og samfund Komplekst problemfelt Data flyder rundt mellem os og de digitale artefakter omkring os. Men hvordan kan disse data sikres gennem kryptering og hvordan omsættes disse behov til en brugbar kommunikationsapp, der fx kan benyttes af journalister i verdens brændpunkter? Problemstilling Hvordan kan vi lave vores egne koder, der kan kryptere meddelelser og hvordan kan vi bruge vores viden til at lave strategier for at bryde andres koder? Hvilke data samler og videregiver almindelige kommunikationsapps, og hvilke har vi brug for at kryptere? 8
9 3.1.4 Iscenesættelse/scenarie For at introducere problemfeltet til eleverne anbefales filmen The Imitation Game, der er tilgængelig på mitcfu. Her får eleverne gennem en narrativ ramme om Alan Turings liv en indsigt i kryptering af koder under 2. verdenskrig. Efter filmen beskriver eleverne i fællesskab russernes Enigma og Turings maskine. BEMÆRK at filmen strækker sig over næsten 3 lektioner. 3.2 Udfordrings- og konstruktionsfase I denne del arbejder eleverne undersøgende. De præsenteres for simple, monoalfabetiske ombytningstavler (Atbash, Cæsar og morse) og bruger disse tavler til at løse to simple koder. Herefter bruger eleverne deres viden om monoalfabetiske ombytningstavler til selv at skabe koder og afprøve dem på hinanden. Alt efter klassens sammensætning kan der være behov for, at der samles op efter hver af delopgaverne. I denne opsamling benyttes begreberne monoalfabetisk ombytningstavle, kryptering og hemmelig nøgle, hvor det er relevant. Derudover gives løbende feedback af læreren gennem elevernes arbejde. Det anbefales, at eleverne arbejder i grupper Konkret udfordring 1: Løs koder Ombytningstavle i Atbash Atbash er et gammet hebraisk kodesystem. Det er monoalfabetisk, fordi hvert bogstav bliver udskiftet med et andet. Bogstaverne i Atbash bliver erstattet af et i samme afstand fra den modsatte ende af alfabetet. Det første bogstav, B, bliver altså erstattet af det sidste bogstav, Å, og så videre. Du kan se hele ombytningstavlen herunder: Tabel 2: Ombytningstavle - Atbash A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Å Ø Æ Z Y X W V U T S R Q P O N M L K J I H G F E D C B A Kan du, ved at bruge ombytningstavlen, læse denne tekst: JILUPW HÅL QYZ JUR ÅJ WLIPZRCWWY ZÅJÅROWUYP Ombytningstavle i Cæsar En anden ombytningstavle er udviklet af Julius Cæsar. Her er alfabetet ikke spejlvendt som i Atbash, men flyttet X-antal pladser til venstre, fx 3 som her: A er blevet til D og N er blevet Q og så videre. 9
10 Tabel 3: Ombytningstavle - Cæsar A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A B C Kan du, ved at bruge ombytningstavlen, læse denne tekst: DUWKXU VFKHUELXV EØJJHGH HQLJPD Morse På samme måde har man i mange år brugt morse til at sende beskeder med lys, som siden kunne læses ved hjælp af en morsenøgle. Nøglen læses oppefra og ned. Hvide felter er en prik, grå felter en streg. Mest brugte bogstaver (på engelsk) er kortest. Et E er altså en prik, mens et V er prik-prik-prik-streg (med denne simple nøgle skrives Å som AA). Tabel 4: Morsenøglen E T I A N M S U R W D K G O H V F L Æ P J B X C Y Z Q Ø Afprøv selv morsenøglen ved at sende meddelelser til hinanden. I kan enten bruge lyset fra en mobiltelefon eller aftale at en finger er en prik, mens to fingre er en streg. På den måde kan I signalere til hinanden i klasse uden brug af digitale teknologier. Lektionen afsluttes ved, at eleverne laver egne koder, som de bruger til at sende beskeder til hinanden. En anden gruppe opsnapper beskeden og skal forsøge at bryde koden Konkret udfordring 2: Galgeleg I Alan Turings team sad også kodelæsere, der var udvalgt, fordi de var dygtige til at løse kryds og tværs. Men hvorfor egentlig? Hvis man tit har spillet galgeleg, eller løst kryds og tværs, så ved man, at nogle bogstaver er mere hyppige end andre, og at nogle kombinationer er mere sandsynlige end andre. Det kan man udnytte, hvis man vil være hurtig til at løse den slags ordopgaver eller bryde koder, der bygger på monoalfabetiske ombytningstavler. Vi skal nu prøve at blive dygtigere til at lege galgeleg. 10
11 Tabel 5: Data over danske bogstavers hyppighed Kilde: I tabellen ovenfor kan du se en tabel over danske bogstavers hyppighed. Som du kan se, bruger vi E mest, og W, Z, Z og Q mindst. Du skal nu lave dit eget datasæt: spil en omgang Galgeleg i klassen. Aftal et emne, fx ordsprog eller danske dyr. Aftal om både ord og sætninger er tilladte. Valget af emner kan have stor betydning for udfaldet. Lav derfor øvelsen med forskellige emner. Alle ord skrives ned og bruges til at lave jeres egen registrering af, hvilke bogstaver der bruges hyppigst. Data samles i et regneark. Optælling kan fx ske ved at markere hele teksten og søge på forekomsten af et bogstav (altså hvor mange gange, et bogstav findes i teksten). SÆTNINGER FRA GALGELEG, ORDSPROG Tab og vind med samme sind Gammel kærlighed ruster ikke Små gryder har også ører Tyv tror hver mand stjæler OPTÆLLING AF BOGSTAVER 11
12 A 5 B 1 C 0 D 6 E 9 Men vi kan også gøre vores analyse mere præcis: Hvilke bogstaver følger fx typisk efter et E? Eller efter et R? Hvilke bogstaver står typisk før et E og før et R? I kan udvide med flere af de mest hyppige bogstaver. Når I har samlet jeres data, kan I samle nogle simple regler for galgeleg. Kan jeres regler gøre jer bedre til at spille galge? Afprøv spillet igen i gruppen og afprøv jeres system Faglige loops Til udfordring 1: Hvor har man brugt det hebraiske kodesystem Atbash, hvem var Cæsar, og hvor kunne han have haft brug for et kodesystem? Til udfordring 2: Hvad dækker begrebet hyppighed? Feedbackloops Efter filmen: Beskriv med egne ord, hvad Enigma-maskinen kunne, som man ikke ville kunne opnå uden Enigma. Forklar hvorfor det var så vigtigt, at man opfangede nogle enkelte ord, man kunne tyde. Beskriv med egne ord, hvorfor der var brug for så stor en maskine for at kunne bryde koderne? Til udfordring 1: Hvad er kodernes i Atbash og Cæsar største sårbarhed? Hvordan ville I kunne gøre koderne og ombytningstavlerne i Atbash og Cæsar sværere at bryde? Til udfordring 2: Kan I komme med konkrete eksempler på, hvordan hyppigheden for bogstaver på dansk må være forskellig fra fx engelsk? Hvorfor har rækkefølgen betydning? 12
13 3.3 Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer Som afslutning afprøver grupperne deres regler på en anden gruppe. Herefter præsenterer grupperne sine resultater for hinanden og løsningerne vurderes i forhold til, hvor effektive de har vist sig i afprøvningen. 4. Perspektivering 4.1 Evaluering Under evalueringen lægges der vægt på, om eleverne i forbindelse med præsentationerne kan benytte centrale begreber som algoritmer, hyppighed og databaser. Endelig lægges der vægt på, at eleverne frit kan samtale om begreber som kryptering, kommunikation, Open Source og overvågning. 4.2 Progression Den indsamlede viden bringes videre til det næste forløb om overvågning. 4.3 Differentieringsmuligheder Til udfordring 1: Nogle elever vil være fortrolige med arbejdet med koder, mens det for andre elever vil være første gang. Disse elever kan med fordel arbejde videre med denne del i længere tid. Til udfordring 2: Der kan være stor forskel på bogstavers hyppighed alt efter emne. Læreren kan med fordel stilladsere grupperne valg af emner til galgelegen for at sikre mere brugbare resultater, fx ved at arbejde med ordsprog. 4.4 Særlige opmærksomhedspunkter Dette forløb kræver ikke særlige tekniske forudsætninger eller særligt udstyr. 13
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (1:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (1:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (2:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (2:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Blindecenter bruger Beacons. Blok 4
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Blindecenter bruger Beacons Blok 4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og
Læs mereMATEMATIK 7. KLASSE. Web 3
MATEMATIK 7. KLASSE Web 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Resumé: WEB 3.0... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 7 3.1 Introfase:
Læs mereTeknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (2:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (2:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Digitale afstemninger og netværk Blok 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Legeværkstedet. Blok
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Legeværkstedet Blok 8+9+10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 3 2. Mål og faglige
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Hvordan finder din mail vej på nettet? Kommunikation og netværk Blok 2+3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer
Læs mereSamfundsfag. Når Greta går viralt - den politiske influencer. 8. klasse - forår. - et forløb om digital aktivisme og politisk deltagelse.
Samfundsfag 8. klasse - forår Når Greta går viralt - den politiske influencer - et forløb om digital aktivisme og politisk deltagelse Side 1 af 13 Forløbsbeskrivelse: 3 Resume: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Spioner, overvågning og sikkerhed. Blok 5+6
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Spioner, overvågning og sikkerhed Blok 5+6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2.
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE. Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber...
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE. Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber...
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE. Multimodalt design med scratchjr
NATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE Multimodalt design med scratchjr INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN MATEMATIK 5. KLASSE. Næste skridt med micro:bit
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN MATEMATIK 5. KLASSE Næste skridt med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereMATEMATIK 4. KLASSE. Robotter og banestreger
MATEMATIK 4. KLASSE Robotter og banestreger INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær del...
Læs mereFYSIK/KEMI 8. KLASSE. Klimaforandringer klog på CO 2
FYSIK/KEMI 8. KLASSE Klimaforandringer klog på CO 2 1. Forløbsbeskrivelse Forløbet er bygget op over det didaktiske format for prototyperne med en introducerende del, en mere undersøgende/eksperimenterende
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereTilføjelse til læseplan i fysik/kemi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i fysik/kemi Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i naturfag
Læs mereDIDAKTISKE PROTOTYPER FORMAT OG VEJLEDNING (APRIL 2019)
DIDAKTISKE PROTOTYPER FORMAT OG VEJLEDNING (APRIL 2019) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion til formatet... 3 1.1 Kort om de didaktiske designprincipper... 3 1.2 Kort om loop-pakkerne... 4 1.3 Kort om
Læs mereFYSIK/KEMI 7. KLASSE. Måling af acceleration på vandraket
FYSIK/KEMI 7. KLASSE Måling af acceleration på vandraket INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Interaktion med bevægelse. Blok 7
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Interaktion med bevægelse Blok 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE. Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden
NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige
Læs mereTilføjelse til læseplan i håndværk og design. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i håndværk og design Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse
Læs mereFormat og vejledning til de didaktiske prototyper
Format og vejledning til de didaktiske prototyper 1. Introduktion til formatet Formatet indeholder tre ressourcer til planlægning af forløb: 1. Didaktiske designprincipper 2. Loop-pakker 3. Forløbsmodel
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE. OVERBLIK: Lektionsplan 3
OVERBLIK: Lektionsplan 3 SUBRUTINER Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: KUBO tager på tur
Læs mereMATEMATIK 1. KLASSE. Hvad kan en robot?
MATEMATIK 1. KLASSE Hvad kan en robot? INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær del... 8 3.1
Læs mereLæseplan for forsøgsfaget teknologiforståelse
Læseplan for forsøgsfaget teknologiforståelse 1 Om læseplanens funktion Læseplanen beskriver teknologiforståelse som et nyt fag i den danske grundskole. Faget er opdelt i fire ligeværdige kompetenceområder:
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE STYRING. OVERBLIK: Lektionsplan 1
OVERBLIK: Lektionsplan 1 RUTER Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: Vær en robot - 25 minutter
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRINNET 5. KLASSE. Kan man være ven med en robot?
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRINNET 5. KLASSE Kan man være ven med en robot? Opdateret den 10. september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer og praktiske forhold...
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereBILLEDKUNST 1. KLASSE. Mønster og form
BILLEDKUNST 1. KLASSE Mønster og form INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 6 3.1
Læs mereTilføjelse til læseplan i dansk. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i dansk Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i dansk 6
Læs mereTilføjelse til læseplan i natur/teknologi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i natur/teknologi Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse
Læs mereMATEMATIK 1. KLASSE. Hvad kan en robot?
MATEMATIK 1. KLASSE Hvad kan en robot? INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær del... 7 3.1
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE STYRING. OVERBLIK: Lektionsplan 2
OVERBLIK: Lektionsplan 2 FUNKTIONER Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: KUBO leger med
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereHåndværk og design. Måloversigt
og design Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompe tencer til at
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereDIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang
DIGI-TRYG Gør eleverne i stand til at færdes trygt på nettet. Fag og mål Dansk, indskoling (0.-3. klasse). Kommunikation It og kommunikation. Omfang Forløbet strækker sig over 6 lektioner á 45 minutter.
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE. OVERBLIK: Lektionsplan 4
OVERBLIK: Lektionsplan 4 LOOPS Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: Rundt om lejrbålet -
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE UDSKOLINGEN 8. KLASSE. Statistikker med bias
TEKNOLOGIFORSTÅELSE UDSKOLINGEN 8. KLASSE Statistikker med bias INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold:... 4 2. Mål og faglige begreber... 6
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereÅrsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereForslag til forløb. TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner
Forslag til forløb TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner MANCHET: Et forløb om, hvilke spor der sættes online, hvordan historier går viralt og hvilke konsekvenser deling af kompromitterende indhold
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereMATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven
SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION
Læs mereUTOPIA LÆRERVEJLEDNING, KRISTENDOMSKUNDSKAB OM TEMAET
UTOPIA LÆRERVEJLEDNING, KRISTENDOMSKUNDSKAB OM TEMAET Både historisk og i samtiden eksisterer der i forskellige samfundsgrupperinger drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereHjemmesider. Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin (5. klasse) Forløb 3 Lektion 1-10
Hjemmesider Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin (5. klasse) Forløb 3 Lektion 1-10 Læringsmål: KOMPETENCEOMRÅDER DIGITAL MYNDIGGØRELSE: DIGITAL DESIGN OG DESIGN- PROCESSER COMP. TANKEGANG TEKNOLOGISK
Læs mereDerfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.
Til underviseren Velkommen til ultra:bit Åben Skole Din klasse indgår allerede i det stort anlagte DR projekt ultra:bit og er forhåbentlig kommet godt i gang med at bruge jeres micro:bit. I vil forhåbentlig
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereTilføjelse til læseplan i matematik. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i matematik Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i matematik
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereIT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.
HILLERSLEV SKOLE IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011 På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. For at synliggøre dette har vi udarbejdet følgende
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE. Bee-bot en og biernes sprog
NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE Bee-bot en og biernes sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereDit liv på nettet - Forforståelse
Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn & Mariagerfjord 2016 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereStrandby Skoleafdeling - Distrikt Nord
Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mere1. Hvilke problemstilinger?
Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE. Bee-bot en og biernes sprog
NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE Bee-bot en og biernes sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER TEST FORUDSAT VIDEN. OVERSIGT: Lektionsplan 2
OVERSIGT: Lektionsplan 2 AVANCERET PROGRAMMERING Klassetrin: 3.-5. Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 180 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: Ruter
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereUndervisningsmateriale. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:
Undervisningsmateriale Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: 21 46 92 42 Mail: runsch@gladsaxe.dk 1 Hvad er det for noget materiale? Der er ind til videre lavet materialer til udskolingen
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN
www.engagingexperience.dk/cfu.pdf DIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN 1 HENRIK PONTOPPIDAN: ET GRUNDSKUD Foto: POLFOTO / ritzau/scanpix
Læs merePreview af formularskabelon
Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereSpecialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6
Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRO 3 STARTEN AF SPECIALISERINGEN 3 ANKOMST TIL SKOTLAND 4 DATABASER 5 NETVÆRK 5 INTERAKTION 5 AFSLUTNING AF SPECIALISERINGEN 5 KONKLUSION 6 Side
Læs mereKommunikation og teknologi
Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mere