Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade

Transkript

1 Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Udgravningsberetning over gravning af fjernvarmegrøft mellem Hagemann-Petersens Allé og Munkesøgade i Kalundborg KAM journal nr Sagsnr Kalundborg Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednr Matrikel 1d; 13f

2 Indholdsfortegnelse Resumé 1 Undersøgelsens forhistorie 1 Topografi 1 Målesystem 1 Undersøgelsens metodik, forløb og resultater 2 Brandtomten 2 Bymuren 4 Fundamentet og pigstensbelægningen syd for bymuren 4 Stolpe af tømmer 5 Fjernvarmegrøftens østprofil 5 Beskyttelsesrum fra Tegningsliste 6 Lagliste 6 Fundliste 8 Fordelingen af fund af metal i vægt 9 Fotoliste 10 Bilag T- 1, T-2, T-3, T-4, T-5 og T Kort over beliggenheden af beskyttelsesrummet ved Risumgård 19

3 Resumé På kulturarvsarealet mellem Hagemann-Petersens Allé og Munkesøgade i Kalundborg blev der i forbindelse med etablering af fjernvarme til Højbyen gravet en stor grøft. Derved blev der undersøgt en brandtomt af et hus fra senmiddelalderen/renæssancen samt byens middelalderlige befæstningsmur. Det brændte hus havde stået opført på en kraftig syld af kampesten og murene af lerklining var under branden væltet ind i huset. I dette lag fandtes ca. 6 kg. metal i form af vægtlodder, en skålvægt og et skålpund som tyder på, at huset har haft en tilknytning til håndværkseller handelsaktiviteter. Tolv meter nord for brandtomten undersøgtes bymuren som fandtes plyndret for munkesten helt ned til fundamenterne hvorpå der kun lå lidt mørtel fra kernen af kassemuren. I syd ved Risumgård blev der registreret ruinen af et beskyttelsesrum fra Undersøgelsens forhistorie Kalundborg Museum blev i marts kontaktet af Forsyningen a/s i forbindelse med en planlagt nyetablering af fjernvarmerør til Højbyen. Da det nye fjernvametracé skulle graves klods op af kloakkens hovedløb ud af Højbyen, hvor Kalundborg Museum i 1988 foretog en arkæologisk undersøgelse, havde museet ved at sammentegne profiltegningerne fra denne udgravning, et godt forhåndsindtryk af kulturlagene. Det blev på baggrund af en analyse af disse data samt andre ældre arkæologiske kilder fra området, besluttet at foretage en prøvegravning, fordi det er et af de mest interessante områder for middelalderforskningen i Danmark. Med udgangspunkt i denne prøvegravning blev en egentlig udgravning gennemført i tidsrummet juli. Topografi Arealet for den arkæologiske undersøgelse er beliggende mellem Hagemann-Petersens Allé og den vestligste blinde ende af Munkesøgade ved det nordøstlige hjørne af Risumgård. Området udgør en græsklædt skråning som fra Munkesøgade falder jævnt ned mod Hagemann-Petersens Allé i nord, og hvor Munkesøens søndre bred tidligere fandtes umiddelbart nord for bymuren. Få meter vest for undersøgelsesområdet findes Kalundborg middelalderlige bymur som ruin i et synligt forløb. Indenfor denne er der de seneste 100 år fundet og undersøgt flere faser af byens middelalderlige fæstningsværker samt talrige bygninger til beboelse og håndværk. Desuden findes der et meget stort genstandsmateriale fra området som udgør den største koncentration af fund fra middelalderbyen Kalundborg. Målesystem Der blev ved prøveundersøgelsen ikke afsat noget egentligt målesystem. Grøftens placering blev opmålt med målebånd ift. den stående bygning Risumgårds nordøstlige hjørne. Nivelleringen blev foretaget med optisk kikkert og med en roterende laseropstilling. De påførte højder på plan- og profiltegningerne er angivet efter DNN (dansk normalnul), og koten blev ført fra nordøsthjørnet af øverste trappetrin under døren i østenden af dragtsamlingens nordfacade i Lindegården (DNN 12,38) og hen til undersøgelsesområdet. 1

4 Metodik og forløb Den arkæologiske undersøgelse blev påbegyndt mandag d. 9. juli og strakte sig frem til fredag d. 20. juli. Fjernvarmetracéet blev gravet af maskinfører Morten Petersen fra entreprenørfirmaet Benny Petersen A/S, og den arkæologiske undersøgelse blev gennemført af middelalderarkæolog Martin Pavón. Med udgangspunkt i resultaterne fra prøvegravningen i april, blev gravningen af fjernvarmetracéet påbegyndt ca. 12 meter nord for det nordøstlige hjørne af Risumgård. Her havde prøvegravningen i en afstand af ca. 19 meter fra samme hushjørne påvist ruinen af et nedbrændt hus. Gravemaskinen blotlagde forsigtigt overfladen af ruinen, og efter endt afrensning og registrering blev huset gravet bort i tynde lag samtidig med en grundig afsøgning med metaldetektor. Herefter fortsatte gravningen af den 150 cm brede grøft mod nord, hvorved resterne af bymursforløb blev frilagt. Efter afrensning og registrering blev også denne gravet bort og grøften gravet i bund. Herefter fortsatte gravningen mod nord i grøftens fulde længde og dybde. Den søndre strækning fra brandtomten og op til hjørnet af Risumgård, blev gravet til sidst. Herved blev der blotlagt ruinen af et beskyttelsesrum fra 1940, som blev genstand for en opmåling. Dels for at registrere anlægget og dets udstrækning, og dels for at registrere hvor man i området kan forvente negative resultater ift. fremtidige arkæologiske undersøgelser. Til sidst blev 25 meter af fjernvarmegrøftens østprofil, fra bymuren til og med brandtomten, undersøgt og tegnet i forholdet 1:20. Brandtomten Undersøgelsen af ruinen af det nedbrændte hus omtrent 16 meter nord for nordøsthjørnet af Risumgård, påviste et ca. 7,5 m. bredt hus orienteret i øst-vestlig retning, og som havde haft vægge af lerklining stående på en kraftig syld af store kampesten. Udenfor husets søndre facade fandtes en pikstensbelægning stærkt skrånende væk fra huset og udstyret med en afvandingsrende (T-1). Husets vægge af lerklining var under en voldsom brand væltet ind i huset hvor det lå aflejret som et 2 15 cm mægtigt brokkeagtigt lag (lag a) som strakte sig ud over hele ruinen. I overfladen af dette fandtes store områder med kul efter brændt tømmer (lag b og c, T-1, fotomappe 1). Udenfor husets nordre ende viste øst og vestprofilen at de lerklinede vægge også var faldet udad og i vestprofilen sås en pikstensbelæg over en strækning af 1, 5 meter nord for huset i niveau med bunden af de store syldsten (se fotomappe 1, foto nr. 18 & 19). Det nedbrændte hus med brolægning i syd, to rækker syld og med store mængder brændt lerklining inde i huset. Set mod nord. 2

5 Ved undersøgelsen og registreringen af østprofilen af fjernvarmegrøften iagttoges det at lerkliningslaget nord for brandtomten (lag m, T-4) var beliggende i en afstand af op til ca. 2,5 meter fra husets nordre syld. Laget havde en underliggende flade af gult ler og kan således være aflejret inde i et sammenbygget hus tilhørende brandtomten mod nord. Kulturlagene var dog for utydelige og sammenrodede til at dette forhold med sikkerhed kunne afgøres. Ved afgravningen af brandlaget og gulvlaget i brandtomten, indenfor de to syldstensforløb i nord og syd, blev der i alt fundet 6, 497 kg metal fra huset. Den største gruppe af metaller bestod af håndsmedede jernsøm og beslag af jern som udgør ca. halvdelen med 2, 816 kg. Desuden blev der fundet 3 vægtlodder på henholdsvis 0, 066, 0, 231 og 1, 373 kg. et skålpund på 0, 432 gram med prik og cirkel-dekoration på låget, to skåle af bronze fra en skålvægt med samme prik og cirkeldekoration, et fragment af ophænget til en skålvægt med prik og cirkel-dekoration, 0, 636 kg. bronze og bly-affald, to store knive af jern, 8 mønter, tre stykker keramik og et stykke grønt vinduesglas. Keramiken og metallerne daterer huset til at have været i funktion i senmiddelalderen/renæssancen. Mønterne er stærkt korroderede og kan derfor ikke identificeres før konservering. Prik- og cirkeldekorationen på skålene fra skålvægten, ophænget til skålvægten og skålpundet tyder på, at de har udgjort et samlet sæt produceret af den samme håndværker. Fund af vægt og lodder, set i lyset af de sparsomme fund af keramik tyder på, at huset har haft en funktion i forbindelse med håndværk eller handel. Da et skålpund er en beholder af metal med stablede kopvægte indeni, og som samlet skal veje et pund (500 gram), må det fundne skålpund på 432 gram, antages at mangle nogle af sine kopvægte. Fund af to bronzeskåle fra en skålvægt fra lag a. Diameter på 11,5 cm. 3

6 Bymuren Ved afdækningen af Kalundborgs middelalderlige bymur fandtes den nedbrudt til fundamentet. Af teglmuren fandtes kun bevaret bunden, som bestod af et 5-15 cm mægtigt lag af mørtel over en bund af håndstore marksten. Denne 1,5 meter lange og cm brede bevarede del har udgjort kernen af teglmuren. Aftryk af mørtel på den nordvestligste fundamentsten viste af murens nordre facade har stået ca. 25 cm længere mod nord således at halvdelen af fundamentstenene har stukket ud under muren. Således kan bymuren på dette sted anslås at have været ca. 1,5 meter bred, lig den restaurerede ruin vest for fjernvarmegrøften. Lodfoto af den afrensede bymur. Som nævnt fandtes bymuren plyndret helt ned til fundamentet uden bevarede teglsten. Analysen af østprofilen henover muren viste, at den havde været plyndret over flere omgange i nyere tid (se T-3, lag i, u, v, x og y). Mest overraskende var fund af en maskinproducet ølflaske, plastic og et vandrør af jern ovenpå ruinen af muren. Disse fund er gjort i bunden af en stor skålformet nedgravning der ses i østprofilen, og som strækker sig nogle meter ud på hver side af muren. Da der nogle få meter mod vest blev fundet mange skifter munkesten stående på bymuren i hele dens udstrækning hen til den nordvestre hjørne i begyndelsen af 1900-tallet, må det antages at man bevidst har gravet efter munkesten i nyere tid i de haver som indtil 1960 erne lå på stedet. Fundamentet og pigstensbelægningen syd for bymuren Ved afdækningen af den middelalderlige bymur, blev der 3,2 meter syd for denne fundet et fundamentforløb af store kampesten på tværs af grøften, og med en sammenhørende pikstensbelægning på nordsiden. Fundamentet blev afrenset for at afgøre om der var tale om ruinen af et ukendt forsvarstårn på indersiden af bymuren. I løbet af undersøgelsen stod det imidlertid klart, at denne ruin måtte være noget yngre end bymuren. Sandsynligvis resterne af et hus fra tallet. Fundet af et fragment af en gulbrændt teglsten under fundamentet tyder på det skal dateres til nyere tid (se fotomappe 3, foto nr. 5). En stor nedgravning over bymuren gjorde det imidlertid umuligt at afgøre bygningens forløb mod nord. Fundamentstenenes overflade lå i henholdsvis kote 4.12 og 4.0 over DNN og pikstensbelægningen foran i kote

7 Stolpe af tømmer Ved afgravningen af fjernvarmegrøften blev der fundet en stolpe af tømmer som stod nedrammet i den gamle søbund 14, 3 meter nord for bymuren. Der var tale om tømmer i en meget nedbrudt forfatning, men som forventes at være velbevaret i de dybereliggende våde lag som kun netop var blevet blotlagt i grøftens bund. Endvidere blev der 20 meter nord for bymuren fundet et gammelt gasrør af jern med et forløb på tværs af feltet, og med en diameter på 35 cm. Utvivlsomt et gasrør som har ført gas ud til den østlige del af Kalundborg fra gasværket som engang lå under den nuværende svømmehal. Fjernvarmegrøftens østprofil Fjernvarmegrøftens østlige profil blev tegnet i forholdet 1:20 over en strækning fra bymuren i øst til og med brandtomtens søndre ende til og med pigstenbelægningen. Områderne nord og syd for denne strækning fandtes forstyrret og opfyldt med fyldskifter med indhold af beton, asfalt og plastic mm. Som supplement til disse tegninger blev der taget 25 fotos af profilen fra nord til syd i fortløbende rækkefølge således at de kan anvendes som støtte til tolkning af profiltegningerne T-3 T-6. Målepunkt 1 på T-6 findes i kote 5, 26 over DNN. Afstanden mellem målepunkt 1 på T-6 til nordøsthjørnet af Risumgård er 18,10 meter. Beskyttelsesrum fra 1940 Ved det nordøstlige hjørne af Risumgård blev der fundet ruinen af et beskyttelsesrum fra 1940 som blev sprængt bort i begyndelsen af 1970 erne. Det blev i vest opført som en skalstøbt halvkugle af jernarmeret beton og med et tilbygget rektangulært underjordisk indgangsparti i øst og med en trappenedgang i det sydøstlige hjørne mod Munkesøgade. Ved undersøgelsen af beskyttelsesrummet blev dets beliggenhed og udbredelse i terrænet registret. Desuden blev der taget 6 fotos af ruinen (se mappe 5). 5

8 Tegningsliste: T-1: Fladetegning af brandtomten. 1:20. T-2: Fladetegning af Kalundborgs middelalderlige bymur. 1:10. T-3: Profiltegning af Kalundborgs middelalderlige bymur og profilen syd for denne. 1:20. T-4: Profiltegning i fortsættelse af T-3. 1:20. T-5: Profiltegning i fortsættelse af T-4. 1:20. T-6: Profiltegning i fortsættelse af T-5. 1:20. Lagliste a: Brændt lerklining. Gulligt/orange lag. T-1 og T-5. b: Forkullet tømmer. T-1. c: Lag af kul. T-1. d: Lag af kul. T-5. e: Heterogent lysebrunt leret lag med indhold af tegl, mørtel, småsten og kul. f: Heterogent mørkebrunt leret lag indhold af tegl, mørtel, småsten og kul. g: Lag af kul. Brandlag. Forekom over næsten hele lerkliningen inde i hustomten. h: Homogent gult ler. i: Heterogent lysegråt humusholdigt lag af jord fra de haver som i de foregående århundreder har ligget på stedet. j: Homogent gullig/orange stabilsand. Byggelag fra 1989 ved etableringen af kloak umiddelbart vest for fjernvarmegrøften. k: Heterogent mørkegråt humusholdigt sandet lag. Nuværende muldhorisont under terræn. l: Heterogent gulligt leret lag med indhold af tegl, mørtel, kul, småsten, metal og keramik. Højmiddelalderligt. m: Heterogent lag af kul iblandet brændt lerklining. n: Heterogen lag af brændt lerklining iblandet ler. Identisk med lag a. o: Heterogent gult ler iblandet muld. p: Hetrogent gulligt stift ler iblandet små kalksten og med humusspor af planterødder. q: Heterogent mørkegråt lag med store mængder tegl, kul, småsten og mørtel. 6

9 r: Heterogent mørkegråt sandet fyld med indhold af tegl, kul, knogler, mørtel, keramik og metal. Højmiddelalderligt lag fra tiden omkring murens opførsel ca s: Heterogent gulligt/brunt lag af ler iblandet muld. Muligvis et gulvlag i en bygning. t: Heterogent lag af knogler iblandet lidt muld, tegl, kul, mørtel og småsten. u: Heterogent lag af mørtel med indhold af tegl, kul og småsten. v: Heterogent mørkegråt lag med indhold af tegl, mørtel, kul og småsten. x: Homogent lag af mørtel. y: Homogent lag af mørtel. 7

10 Fundliste X-1: Trekantet fragment af tilskåret sort udenlandsk bjergart med riller i mønster og halvkugleformede fordybninger. Lag a. X-2: Vægtlod. 231 gram. Lag a. X-3: X-4: Et skålpund. 432 gram. Bronzedåse med låg indeholdende kopvægte stablet indeni hinanden. Lag a. Stor machete-formet kniv med en længde på 43 cm og med nitterne endnu siddende i skæftet. Lag a. X-5: Stor smal kniv. 30 cm. Fundet sammen med X-4. Lag a. X-6: X-7: X-8: Keramik fra lerkliningslaget. Lag a. To små stykker af stjertpotte og et skår med hornbemaling samt et stykke grønligt vinduesglas. Skål fra en skålvægt. Fundet i lag a i vestprofilen med metaldetektor 40 cm indenfor den søndre syld. Dekoreret med inpunslet prik og cirkel dekoration langs den indvendige kant og i midten af skålen. Næsten intakt. Mangler kun et mindre fragment. Fundet ovenpå X-8 da de lå stablet på hovedet i lerkliningslaget Skål fra en skålvægt. Fundet under X-7 og af samme udseende som denne. Meget bulet, revnet og mangler et stort fragment i den ene side. X-9: To små stykker sølv fra kanten af en lille skål med ombøjet kant. Lag a. X-10: X-11: Brændt lerklining med tydelige aftryk af strå. 4 stk. glattet murflade af ler fra renæssancehuset. Lag a. Et kantfragment fra en grønglasseret kakkel og en meget stor stjert fra en stjertpotte. Øverst i lag a. Muligvis indblanding fra laget ovenover. X-12: Vægtlod. 66 gram. Lag a. X-13: 7 mønter fra lag a. X-14: X-15: X-16: X-17: Bronzeplade med prik og cirkeldekoration og et stykke bronzeblik. Førstnævnte sandsynligvis en del af ophænget af den skålvægt som de to fundne bronzeskåle har tilhørt. Lag a. 7 stykker korroderet bronze fra lag a i renæssancehuset. Stort konisk vægtlod gram. Et rødbrændt keramikskår med bølgerandsliste på ydersiden. Lag e. T-5. 8

11 X-18: X-19: Seks keramikskår fra grøn og brunglasseret højmiddelalderlig kande. Lag Syv keramikskår. Lag Et gråbrændt skår fra østersøkeramik med liniedekoration. Fire skår fra grønglasseret højmiddelalderlig rødbrændt kande. Et tyndt stykke brunt stentøj. Et brundglasseret skår. X stykker metal fra lag. Jern, bly og bronze. X-21 Et rød/brunligt randskår af keramik fra et kar med udadsvungen hals og furedekoration på skulderpartiet. Fundet mellem fundamentstenene på sydsiden af bymuren. Se T- 2. X-22: Håndsmedede søm fra brandtomten. Lag a. X-23: 8 mønter og en hane fra en tøndeaftapningshane. Løsfund med detektor fra jordbunkerne. Fordelingen af fund af metal i vægt: Jern: 85 % søm, 15% beslag og rustne jernklumper 2, 816 kg. Kasseret. Bly og bronzeskrot 0, 636 kg. Kasseret. 3 vægtlodder på 0, 066, o, 231 og 1373 kg. 1, 670 kg. Et skålbundt. Bronzedåse med indhold af kopvægte. 0, 432 kg. To bronzeskåle med en diameter på 11,5 cm. 0, 130 kg. To store knive 0, 757 kg. 7 mønter, to små stk. sølv og bronzebeslag 0, 056 kg. I alt 6, 497 kg. 9

12 Fotoliste Mappe 1: Renæssancehuset 1. Pigstensbelægning syd for brandtomten. Vest opad. 2. Pigstensbelægning syd for brandtomten. Nord opad. 3. Pigstensbelægning syd for brandtomten. Nord opad. 4. Pigstensbelægning syd for brandtomten. Nord opad. 5. Oversigt over brandtomten. Nord opad. 6. Pigstensbelægning syd for brandtomten. Vest opad. 7. Oversigt over brandtomten. Nordvest opad. 8. Oversigt over brandtomten. Nordvest opad. 9. Oversigt over brandtomten. Nordvest opad. 10. Den søndre ende af brandtomten. Vest opad. 11. Den centrale del af brandtomten. Vest opad. 12. Nærfoto af lag a. Vest opad. 13. Nærfoto af lag b med målestok. Vest opad. 14. Oversigtsfoto over den søndre del af brandtomten. Vest opad. 15. Oversigtsfoto over den centrale del af brandtomten. Vest opad. 16. Oversigtsfoto over den nordre del af brandtomten. Vest opad. 17. Oversigtsfoto over den nordre del af brandtomten. Vest opad. 18. Østprofilen nord for brandtomten. Set mod øst. 19. Vestprofilen nord for brandtomten. Set mod vest. 20. Oversigt over brandtomten set mod syd. 21. Udgravning af to skåle fra en skålvægt i lag a i vestprofilen. Set mod vest. 22. Udgravning af to skåle fra en skålvægt i lag a i vestprofilen. Set mod vest. 23. Foto af de to bronzeskåle. 24. Foto af skålpundet med kopvægte indeni. 25. Foto af to knive fra lag a in situ. Syd opad. 26. Foto af to knive fra lag a in situ. Syd opad. 27. Vestprofilen ved brandtomten. 28. Vestprofilen ved brandtomten. 29. Vestprofilen ved brandtomten. 30. Vestprofilen ved brandtomten. 31. Vestprofilen ved brandtomten. 32. Vestprofilen ved brandtomten. 33. Vestprofilen ved brandtomten. 34. Vestprofilen ved brandtomten. 35. Nærfoto af fundstedet for de to bronzeskåle i lag a. 10

13 Mappe 2: Bymuren 1. Bymuren efter 1. afrensning d. 16. juli. Øst opad. 2. Bymuren efter 1. afrensning d. 16. juli. Sydøst opad. 3. Bymuren efter 1. afrensning d. 16. juli. Set mod syd. 4. Nærfoto af ølflaske ovenpå bymuren. Set mod sydøst. 5. Bymuren efter 1. afrensning d. 16. juli. Set mod nord. 6. Bymuren efter 2. afrensning d. 18. juli. Øst opad. 7. Bymuren efter 2. afrensning d. 18. juli. Set mod syd. 8. Bymuren efter 2. afrensning d. 18. juli. Set mod syd. 9. Bymuren efter 2. afrensning d. 18. juli. Set mod syd. 10. Bymuren efter 2. afrensning d. 18. juli med målestok. Øst opad. 11. Lodfoto af bymuren og fundamentet med brolægningen øst herfor. Øst opad. 12. Østprofilen umiddelbart syd for bymuren. Set mod øst. 13. Østprofilen ved bymuren. 14. Østprofilen ved bymuren. 15. Østprofilen ved bymuren. 16. Østprofilen ved bymuren. 17. Østprofilen ved bymuren. 18. Østprofilen ved bymuren. 19. Østprofilen ved bymuren. 20. Bymuren under nedbrydningen d. 18. juli. Øst opad. 21. Bymuren efter nedbrydningen d. 18. juli. Set mod øst. 22. Bymuren efter nedbrydningen d. 18. juli. Set mod øst. 23. Bymuren efter nedbrydningen d. 18. juli. Set mod nord. 24. Bymuren efter nedbrydningen d. 18. juli. Set mod syd. Mappe 3: Fundament og pigstensbelægning syd for bymuren. 1. Lodfoto. Øst opad. 2. Lodfoto. Øst opad. 3. Oversigtsfoto set mod sydøst. 4. Oversigtsfoto med bymuren i forgrunden. Set mod syd. 5. Fundamentet set mod nord. 6. Østprofilen syd for fundamentet. Set mod nordøst. Mappe 4: Fjernvarmegrøftens østprofil Denne mappe indeholder 25 fotos af fjernvarmegrøftens østprofil i fortløbende rækkefølge fra nord til syd. Fotoserien begynder ved bymuren og strækker sig over 25 meter til området syd for brandtomten. De forskellige fotos placering på strækningen kan identificeres ved en sammenligning af profiltegningerne T-3 - T-6. 11

14 Mappe 5: Beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig. 1. Beskyttelsesrummet d. 13. juli. Set mod nord. 2. Beskyttelsesrummet d. 13. juli. Set mod nordøst. 3. Beskyttelsesrummet d. 18. juli. Set mod øst. 4. Detalje af trappe i beskyttelsesrummets sydøstre hjørne d. 18. juli. Set mod øst. 5. Beskyttelsesrummets nordøstlige hjørne. 6. Udluftningskanal af stål. Mappe 6: Oversigtsfotos 1. Oversigtsfoto af undersøgelsesområdet før afgravningen d. d. 9. juli kl Gravningens første skovlstik d. 9. juli. Set mod nordvest. 3. Prøvegravmingsgrøften fra april ses i bunden af fjernvarmegrøften. 4. Oversigtsfoto af fjernvarmegrøften. Set mod sydvest. 5. Oversigtsfoto af bymuren. Set mod syd. 6. Oversigtsfoto af fjernvarmegrøften. Set mod nordøst. 7. Oversigtsfoto af fjernvarmegrøften Set mod nord. 8. Oversigtsfoto af fjernvarmegrøften Set mod nord. 12