Gruppestørrelse og aldersopdeling 36 men vi har plads til 38

Transkript

1 Guldæblet, Rudolf Steiner Børnehus Ågerupvej 24 Ågerup 4000 Roskilde Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Sagsnr Brevid Ref. GJR Dir. tlf gjertrudr@roskilde.dk Pædagogisk tilsyn oktober 2018 Fokuspunkter ved det pædagogiske tilsyn Lederens status på dagtilbuddets udvikling. Overensstemmelse mellem beskrivelserne i udviklingsplanen og observationer fra den pædagogiske praksis. Udvalgte punkter i børne- og læringsmiljøet Lederen udfylder de første sider, markeret med *), med korte beskrivelser, gerne i punktform. Beskrivelserne skal dog give et indtryk af dagtilbuddet. Besvarelsen sendes til dagtilbuddets konsulent inden tilsynet. Iagttagelser vedr. børne- og læringsmiljøet udfyldes af konsulenten ved tilsynsbesøget. Antal indskrevne børn *) Antal børn pr. vuggestueog børnehavegruppe? *) Hvordan er børnene fordelt i grupperne - aldersopdeling? *) Gruppestørrelse og aldersopdeling 36 men vi har plads til 38 Vuggestue 11 Børnehave 25 Vuggestue 1-3 år Børnehave 3-6 år

2 Side2/13 Hvordan har dagtilbuddet arbejdet med anbefalinger fra tilsynet 2017 (Jf. tilsynsrapport 2017) At arbejde med den fysiske indretning særligt i vuggestuen. Skabe et inspirerende og tematiseret miljø, som er stimulerende for børnenes lege. Opfølgning på pædagogisk tilsyn 2017 *) VI har fået en del mere legetøj i vuggestuen og hængt et lille telt op som børnene elsker at lege i. I børnehaven har vi skabt små rum, ved hjælp af rumdelere og en sofa de kan sidde og læse i. Vi har fået nyt køkken og ordnet gulve, som giver hele stuen et løft og gør at det er mere hyggeligt og rart at være i stuen i børnehaven. Vi har nu en dukkekrog og et lege køkken. Anbefaler at inddrage børnenes perspektiv og formålet med vokseninitierede aktiviteter, fx 5 års klubben på legepladsen om formiddagen. Vi bruger nu at lytte til børnenes ønsker om sange som de er med til at digte i garderoben. Generelt lytter vi meget til børnene, vi er et lille sted med god tid til det enkelte barn. I 5 års klubben er børnene med til at bestemme aktiviteter. Påbud fra 2017 Børnehuset skal følge Dagtilbudsloven og gennemføre sprogvurdering af børn omkring 3 år, hvis medarbejderne formoder, at der er behov for sprogstimulering. Se Dagtilbudsloven 11, stk » 11, 1. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i Vi har et samarbejde med PPR omkring sprog, på bestemte børn med behov for hjælp.

3 alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Side3/13 Antal uddannede pædagoger Antal pau / pgu uddannede Antal ikke pædagogisk uddannede Ledelsens overvejelse om medarbejdernes behov for kompetenceudvikling? Personalets kvalifikationer *) Vi har i øjeblikket et højt fagligt niveau i huset, så vi vurderet ikke der er et behov. En af medhjælperne har udtrykt ønske om at starte på seminariet på en merit uddannelse. Antal børn der er sprogvurderet jf. Dagtilbudsloven Antal børn med fokuseret og særlig indsats? Har dagtilbuddet udarbejdet handleplaner på alle børn med fokuseret og særlig indsats? Hvordan arbejder I med resultaterne af sprogvurderingerne i jeres sprogindsats? Og hvordan følges der op? Hvordan inddrager og vejleder I forældrene om børnenes sprogudvikling? Hvordan sættes der fokus på sprogudvikling 1 1 Ja Sprog *) De børn, hvor der har været en særlig indsats har forældrene været til talepædagog ud af huset med barnet. Vi vedleder i forbindelse med brug af sut, øre problemer mm Vi synger meget også i overgangene, og til sangleg, Eventyret som bliver genfortalt i ca.14 dage ad gangen stimulerer også børns sprog. Vi bruger en anerkendende retorik.

4 og kommunikation i hverdagens aktiviteter og rutiner? Giv et eksempel på jeres arbejde. Sproget har en central plads i vores hverdag, både i den måde vi taler Side4/13 til børnene og den måde vi taler indbyrdes. Vi har et væld af sange at tage af, som skifter med årstiden, rim og remser. Der er Eventyr og sangleg hver dag. Det samme eventyr bliver fortalt i 2 uger ad gangen. Det giver børnene mulighed for at lære det udenad og i den anden uge får de lov til at fører dukkerne på skift og også gerne sige replikkerne. De voksne kan eventyret udenad, så det bliver mere levende og ikke læst op ad en bog. De voksne er opmærksomme på deres sprog og den måde de taler til børnene på. Vi råber ikke og skælder ikke ud, gør vi det er det vigtig, at barnet oplever at det er handlingen og ikke barnet vi kritiserer. Vi taler om det vi vil have. F.eks. pinden må blive på jorden, skovlen er til at grave med osv. Legepladstilsyn. Hvem udfører tilsynet? Tidsinterval? Opfølgning på legepladstilsyn, evt. udbedring af påbud. Sikkerhed indendørs. Hvad gør I for at skabe sikkerhed i den fysiske indretning? Hygiejnetilsyn. Hvem udfører tilsynet Hvornår var sidste tilsyn? Opfølgning på hygiejnetilsynet. Retningslinjer. Hvilke retningslinjer har I for opsyn på legepladsen og ture ud af huset? Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere, inklusiv Sikkerhed, hygiejne og retningslinjer *) Rune Bugge Hansen Udført 24.februar 2016 Vi arbejder stadig på det. Nu mere konkret. Der er nedsat en gruppe der arbejder på at udforme en ny sandkasse. De andre punkter vil blive taget op på et bestyrelsesmøde og det vil blive udbedret. Vi ser på indretningen ud fra børnenes perspektiv. Så det ikke er farligt at være i børnehaven. Sundhedsplejen i Roskilde. Vi bruger kun papir til at tørre hænder med efter håndvask. Der skal altid være en pædagog med på tur og man tager aldrig alene afsted. Der går som en regel en voksen ud i haven med de første 8 børn. Vi informerer på personalemøderne. Vi har en personale håndbog som vi udleverer.

5 tidsbegrænsede stillinger, kender til retningslinjerne? Førstehjælpskursus. Hvor mange fastansatte medarbejdere har opdateret førstehjælpskursus? Alle har deltaget i førstehjælpskursus Vi påtænker et hver 2. år. Side5/13 Hvordan sikrer I opdatering af medarbejdernes førstehjælpskursus? Vellykkede overgange og sammenhængende forløb *) Hvordan støtter I børn og familier i overgangen mellem hjem og institution? Kender institutionen Roskilde kommunes regler /rammer omkring udsat skolestart? Hvordan fungerer samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældrene om handleplaner ved evt. skoleudsættelse? Hvordan fungerer samarbejdet mellem institution, forældre, skole og SFO om overgangen til skole? Hvordan inddrager I børneperspektivet i overgange i institutionen og mellem institutionen og SFO/skole? Ved samtaler. Vi modtager barnet roligt og hjælper med at sige fint farvel. ja Indtil videre godt. Godt, vi skriver gerne til skolen om de børn der skal starte. Vi taler med barnet om det at skulle skifte, i huset kommer vuggestuebørn på besøg i børnehaven før de starter 1-2 uger. Her er det et forældre ansvar da vores børn skal gå på mange forskellige, nogle SFO kommer på besøg her.

6 Hvordan arbejder dagtilbuddet med at støtte alle børns deltagelse i fællesskabet? Og hvordan følger I op på om disse indsatser virker? Børn i udsatte positioner *) Side6/13 Da vi er et lille sted, opdager vi hurtigt, hvis der er nogen der er udenfor og vi hjælper dem ind i fællesskabet ved at for eksempel benævne barnet i gruppe situationer, så de bliver opmærksomme på det barn, vi synger også når vi har hørt eventyr, og skal gå til bords En sang der lære alle børn navne på alle. Vi taler om at det skal være rart at gå her i børnehaven/vuggestuen. Vi følger op på det ved at være opmærksom på de børn, der har det svært og taler om det på p-møder. Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde? Er der udviklingspunkter eller behov for forbedringer? Vi har lige haft et længere forløb med PPR, forældre og det har fungeret super godt og der er blevet taget noget meget positive initiativer, som har tilgodeset ikke bare barnet og dets familie men også os og andre børn i huset. Har dagtilbuddet en godkendt pædagogisk læreplan på dagtilbuddets hjemmeside? Har institutionen en evaluering af arbejdet med pædagogisk læreplan på institutionens hjemmeside? Hvad er I særligt optaget af i forhold til pædagogisk udvikling? Hvordan indhenter I ny faglig viden og holder jer fagligt opdateret, herunder viden om revideret dagtilbudslov og styrket pædagogisk læreplan? Hvordan understøtter ledelsen medarbejdernes mulighed for faglig Evaluering og pædagogisk udvikling *) ja Nej det kommer. ( vi vil gerne drøfte dette punkt) At alle børn trives og er i udvikling. Selvhjulpen hed. At de fungere socialt. Jeg (lederen) deltager i seminar og kurser om den nye dagtilbudslov og formidler det på bedste vis på personalemøderne. Ved mus-samtaler. Ved kurser, foredrag og på p-møder

7 udvikling, sparring og videndeling? Side7/13 Evt. andet, der ønskes drøftet Muligvis overgang til privat institution. Enkelte punkter i den nye lov. Udfyldt af: leder Githa Christensen og Souschef Sara Grand Ploug. Dato: 29.september 2018

8 Konsulentens iagttagelser og indtryk fra tilsynet set i relation til dagtilbuddets pædagogiske udviklingsplan Side8/13 Børne- og læringsmiljøet. Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde Den fysiske indretning: Hvordan stimulerer og inviterer opbygningen og indretningen af det fysiske miljø til leg og udforskning af omgivelserne? I hvor høj grad er det muligt, at fordybe sig i lege og aktiviteter uden forstyrrelser? Vuggestuen. Der er arbejdet med den fysiske indretning mht. at give børn og medarbejdere mulighed for en bedre fordeling i mindre grupper. Der er desuden lidt mere aldersrelevant legetøj siden sidste tilsyn. Fint med lave møbler som børnene kan stå op og lege ved og god plads på gulvet til forskellige både stille og aktive lege. Bøger er synlige for børnene, men udenfor børnenes rækkevidde. Kan der være nogen bøger, som børnene selv kan nå? I hvor høj grad er læringsmiljøet præget af støj og larm? Børnehaven. Ved tilsynet var alle børnehavebørn på legepladsen indtil frokost. Børnehavestuen er indrettet med tematiserede og afgrænsede områder, hvor børn og voksne har mulighed for at fordele sig i mindre grupper. Børnehaven har desuden et stort rum, som bruges primært til vokseninitierede aktiviteter. Ved tilsynet er børnehavebørn og medarbejdere på legepladsen om formiddagen. I overgangen mellem legepladsen og frokosten på stuen er der for børnene en kendt struktur, hvor børnene kommer på badeværelset i mindre grupper, og hvor de voksne har en tydelig opgave- og rollefordeling. I vuggestuen er der en stille og rolig atmosfære. Hvordan understøtter den fysiske indretning kommunikationen mellem børn og voksne og Strukturen med en fordeling af børnene i mindre grupper og en tydelig opgave- og arbejdsfordeling blandt de voksne er med til at sænke støjniveauet inde på stuen og i garderoben. Et lavt støjniveau og mulighed for at fordele sig i mindre grupper er med til at understøtte kommunikationen mellem børnene og mellem

9 mellem børnene? børn og voksne. Side9/13 Det pædagogiske personale: Hvordan fremstår personalet som positive rollemodeller, der understøtter alle børn i engageret deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter? Desuden har Guldæblet gode muligheder for at børn og voksne kan fordele sig udenfor. På legepladsen iagttages grupper af børn, der kan fordybe sig i legen i længere tid, og som er i stand til at forhandle og udvikle legen. Enkelte børn trækker sig fra de andre børn. Personalet fremstår som rollemodeller ved bl.a. medarbejdernes bevidsthed om at børnene efterligner de voksne. Fx er børnene med til at udføre enkelte praktiske opgaver på legepladsen og i de daglige rutiner som oprydning, fejning og borddækning. På legepladsen er de voksne primært til rådighed for børnene og hjælper de børn, der henvender sig ved et konkret problem, fx hjælp til at løse en konflikt. Personalets deltagelse og position i børnenes lege Hvordan arbejder I med at sikre, at alle børn deltager i lege og i fællesskabet på legepladsen? Det er vigtigt, at være opmærksomme på børnenes positioner i børnegruppen og støtte de børn, der har brug for hjælp til deltagelse i lege og aktiviteter. Ved tilsynet er medarbejderne ikke deltagende i eller med til at udvikle børnenes lege. Børnene henvender sig til de voksne, når de har brug for hjælp. Hvordan arbejder personalet med at stimulere børnenes nysgerrighed og med at udvikle børnenes lyst til at eksperimentere? Børnefællesskaber: Opleves børnefællesskaberne som positive samspil præget af åbenhed, tryghed og nysgerrighed? Hvad er de voksnes rolle på legepladsen, hvordan kan de voksne være med til at inspirere til at udvikle børnenes lege? Det er ved tilsynet svært at få øje på hvordan personalet stimulerer børnenes nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, da børnene generelt er meget over ladt til sig selv på legepladsen. På legepladsen iagttages børn, der leger i mindre grupper, og der er få konflikter. Enkelte børn trækker sig og opholder sig i perioder i periferien af børnegruppen.

10 Har alle børn mulighed for deltagelse i fællesskaberne? er der åbenhed overfor børnenes forskellige måder at udtrykke sig og deltage på? Dokumentation: Hvordan inddrages forældrene i børnenes trivsel, udvikling og læring? Øvrige kommentarer fra Konsulenten. Punkter fra den udfyldte beskrivelse drøftet med leder Ghita Christensen og souschef Sara Grand Ploug. Medarbejderne kender børnene og børnenes forskellige måde at udtrykke sig på. Børn der har brug for at blive støttet i de vokseninitierede aktiviteter får hjælp til at deltage. Leder og souschef fortæller, at de har et tæt samarbejde med forældrene. Børnehuset har udover det daglige samarbejde, bl.a. årlige samtaler, nyhedsbreve og årstidsfester. Grundlæggende værdier. Drøftet personalets tilgang og faglige overvejelser mht. at personalet samles, drikker kaffe og spiser kage på legepladsen. Hvad signalerer det ift. børnegruppen og personalet som rollemodeller? Side10/13 Tilgangen til kommunikationen med børnene tale til / tale med børn? Drøftet forskellen på at tale med og at tale til. Ledelsen fortæller, at de voksne lægger vægt på at tale med børnene. Formuleringen tale til i beskrivelsen er ikke et udtryk for personalets holdning Sprog Hvem sprogvurderer de børn, der vurderes at have behov for en særlig/fokuseret indsats? Børnene bliver sprogvurderet af en talehørekonsulent fra PPR. Anbefaler at en/flere af pædagogerne i Guldæblet bliver introduceret til sprogvurderingerne, så personalet selv kan foretage sprogvurdering. Når en/flere pædagoger i børnehuset får en særlig viden om sprogstimulering, vil det komme alle børn til gode. Personalet skal i samarbejde med forældrene sprogstimulere alle børn, men har en særlig opgave ift. de børn der har brug for en særlig/fokuseret indsats. Personalets kompetenceudvikling

11 Ny viden om styrket pæd. læreplan, revideret dagtilbudslov hvordan arbejder I med det? Ledelsen deltager i div. kurser/temadage i børnehusets netværk for at få viden om nye lovkrav herunder arbejdet med styrket pædagogisk læreplan. Orienterer personalet løbende. Side11/13 Sikkerhed Hygiejnetilsyn foregår hvert andet år. Vær obs. på lege og sikkerhed. Vigtigt at have konstant opsyn med lege med reb og snore i haven/på legepladsen. Vellykkede overgange Modtagelsen af nye børn, hvad lægger I vægt på? Ledelsen fortæller, at forældrene har foretaget et bevidst valg ved at vælge en Steinerinstitution, og at forældrene har kendskab til børnehusets pædagogik. Ved tilsynet iagttages enkelte af de yngste børn, der virker utrygge/utilfredse på legepladsen. Drøftet hvad personalet lægger særligt vægt på i modtagelsen af nye børn. Ledelsen fortæller, at medarbejderne er opmærksomme på at støtte børn og forældre i modtagelsen af nye børn og i den daglige overgang mellem hjem og dagtilbud. Vigtigt at de voksne er nærværende, så børnene bliver trygge i de for børnene nye og ukendte rammer. Arbejde med børnenes bekymringer/børnenes usikkerhed ifm. skolestart? Personalet der er tilknyttet de kommende skolebørn, arbejder med at støtte børnene i overgangen til SFO/skole, fx besøges børnenes kommende SFO/skole samt

12 genbesøg, og personalet taler med børnene om deres usikkerhed og bekymringer Side12/13 Evaluering af arbejdet med pædagogisk læreplan. Arbejdet med pædagogisk læreplan skal evalueres min. hvert andet år. I flg. styrket læreplan er dagtilbuddets leder ansvarlig for at etablere en evalueringskultur. Dvs. at leder og medarbejdere løbende reflekterer over hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Opsamling på drøftelse med institutionsleder og evt. bestyrelse Opsamling generelt Se under konsulentens iagttagelser og konsulentens øvrige kommentarer. Børnehuset har faste genkendelige rutiner og en struktur, hvor børnene fx i garderoben og på badeværelset er delt op i mindre grupper. I vuggestuen er der en stille og rolig atmosfære på stuen og i overgangen mellem formiddagsmad og legepladsen. Opmærksomhedspunkter Børnehavebørnene er ude hver dag indtil frokost på nær torsdag, som er indedag. Børnehavebørnene er inddraget i enkelte vokseninitierede aktiviteter og daglige rutiner som fx borddækning. Sikkerhed på legepladsen Stadig have fokus på udviklingen af det fysiske læringsmiljø. Implementering af styrket læreplan herunder etablering af en evalueringskultur.

13 Anbefalinger Anbefalinger og evt. påbud Der skal arbejdes med personalets rolle og position i haven/på legepladsen. Personalet skal være med til at sætte rammerne for børnefællesskaberne og sikre, at alle børn er en del af fællesskabet. Side13/13 Arbejde med at stimulere børnenes nysgerrighed og lyst til at eksperimentere Påbud Intet påbud Arbejde med sprogstimulering og uddannelse af medarbejder(e) til at foretage sprogvurdering, følge op og styrke sprogstimuleringen for alle børn. Tilsynet er foretaget af: Gjertrud Rostad Pædagogisk konsulent Dato: