Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD MIE STORGAARD

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD MIE STORGAARD

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Hammershøj Deltagere: Kristina Binderup (AMR), Annalise Nielsen (pæd.), Tove Katrine Hald, Mie Storgaard og Ib Nielsen Dato: 7. september Marte Meo (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Vi er på vej sidste år var de første af sted. Der er 4 der mangler kurset. Det er principperne i Marte Meo der er det vigtigste. Det er et rigtig godt redskab. På næste møde skal vi tale om hvordan vi bruger Marte Meo i hverdagen. Vi hører det hos kollegerne. Mie: der er en fin stemning og imødekommenhed i Børnehuset. Jeg har ikke hørt skæld ud og irettesættelse. I har fat i det. I benævner. Kontakt har vi drøftet efter, at de første var på Marte Meo kurset. Det kunne være en ide at sætte fokus på 1 af de 5 principper af gangen. Arbejde videre med Marte Meo. 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Det er vi ikke kommet ret langt med pga. flytning, første prioritet var/er at få det ny hus til at fungere. Netværksmøde i januar for hele området. Der tages hul på FGBL på næste p-møde. Nu er der plads til at få noget ny/mere fagligt input. Vi vil gøre brug af det materiale der er lavet. Vi vil holde balancebrættet og begreberne ned over vores hverdags praksis. 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Hit med sproget i bhv., dialogisk læsning, sprog kufferter Hit med sangen i vug. Hit med sproget, sproghuset har introduceret det i hele huset der arbejdes med Hit med sproget, to dage om ugen. Vi synger og bruger rim og remser. Matematisk opmærksomhed har vi været inde omkring så der er nogle, der gør brug af det i hverdagen. Vi skal/vil arbejde med at udvide og udvikle børnenes ordforråd. 3

5 Fortsæt med det I gør. 4.Tidlig indsats (BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med bic - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) Har ikke været en del af VIDA og BiC. Vi deltager i de foredrag der er om BiC. Vi har legestue for nye børn(1 t. pr. uge), fra 2 md. før de starter i vug. Mie: jeg har set nærvær (i vug.). Jeg kan se at i deler børnene i mindre grupper. Måske skulle vi brede legestuen ud til også at være i bhv. for de børn der kommer fra dagplejen. I skal fortsætte med at være nysgerrige ift. de tiltage der tilbydes ift. BiC og VIDA. 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Vug. vi har et læreplans tema som fokus område, ad gangen. Bhv. Vi bruger ofte ipad til at gå på opdagelse sammen med børnene undersøge. Dokumentation: - Pædagogiske: Den kan vi blive bedre til. Husk at se og brug formuleringerne i jeres pæd. læreplan ift. jeres hverdagspraksis f når I laver SMTTE. Vi skal blive bedre til den pædagogiske dokumentation hvorfor gør vi som vi gør-, set ift. den pæd. læreplan. I kan gøre brug af analysemodellen i kap. 6 i Læreplaner og pædagogisk praksis, når i evaluerer. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Vug. hør på hvad det interesser børnene lige nu. Bhv. vi forandrer de fysiske rammer ift. børnenes brug af et rummet. Vi tager udgangspunkt i de børn vi har. Få øje på der, hvor I tager børnenes perspektiv i hverdags praksis. Inddrage børnene i evaluering af jeres projekter. Bhv.: undersøge hvordan middagslureren kan ændres set i forhold til børnenes perspektiv. Kan det evt. samles i et rum, med en voksen tilstede ( dæmpet belysning, evt. rolig musik m.m.)? 4

6 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) inklusionspraksis (indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Vi laver en analyse ved børn i gul og rød position, og inddrager forældrene. Vi laver en handleplan som dog ikke bliver nedskrevet. Vi skal blive bedre til at lave en nedskrevet handleplan på baggrund af analysen. 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? Børnehuset skal deltage i forskningsprojektet om forældresamarbejde og børns læring. Vi bruger børnenettet hverdag. Vi inviterer forældrene til at deltage i hverdagen komme på besøg. Daglig dialog med forældrene. Nogle af forældrene kender ikke hinanden vi skal gøre en indsats for at forældrene kommer til at kende hinanden (med inddragelse af forældrerådet). Deltage i forskningsprojektet om forældresamarbejde og børns læring. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? Trivselsmålingen var på 4,2 (af 5). Flytningen har fyldt meget. Lidt højere sygefraværet i foråret måske en eftervirkning på flytningen. Kompetenceudvikling: behovet har ikke være så stort. Arbejde på at fastholde den gode trivsel Bilag: 1 5

7 Udviklingsplan for: Børnehuset Hammershøj Dato: Marte Meo ( indsatsområde) Vi vil arbejde videre med implementering af Marte Meo, og de sidste fire medarbejdere skal gennem det kommende år på Marte Meo kursus Vi vil høre og opleve hinanden anvende de 5 principper i hverdagen Vi ser at børnene profiterer af denne pædagogiske tilgang Vi vil sætte fokus på 1 af de 5 principper en måned af gangen, og synliggøre det aktuelle princip på plancher rundt i huset Vi vil løbende have Marte Meo på vores dagsorden på personalemøderne 2. Grundlag for læring ( indsatsområde) Efter pædagogisk dag i september, hvor Grundlaget for børns læring var temaet, vil vi efterfølgende anvende begreberne og forståelsen i pædagogisk faglige drøftelser. Der skal være sammenhæng mellem vore læreplaner og Grundlaget for børns læring Balancebrættet anvendes redskab til evaluering Begreberne fra Grundlaget for børns læring anvendes i hverdagen De forskellige læringsbegreber kobles til læreplanstemaerne Overleveringssamtalerne har fokus på børnenes læringsbaner Vi vil holde balancebrættet og begreberne ned over vores hverdagspraksis, - på konkrete situationer Vi vil anvende balancebrættet sammen med SMTTE Vi vil gennemgå vores læreplan med fokus på sammenhæng med Grundlaget for børns læring Vi vil have fokus på børnenes læringsbaner ved overgangssamtalerne og evt. udvikle overleveringsskemaerne til brug for dette 3. Sprog ( indsatsområde) Vi vil arbejde med at udvide og udvikle børnenes ordforråd Børnene leger med sproget Vi oplever, at børnehavebørnene inddrager dyrene fra Hit med sproget i deres sprog Børnene fra vuggestuen anvender flere ord i deres sociale samspil Matematisk opmærksomhed bliver en integreret del af sprogarbejdet Vi vil fortsat arbejde med Hit med sproget, to dage om ugen i børnehaven Vi vil udvikle sprogarbejdet i vuggestuen ved sparring med sproghuset, - gerne med Hit med sangen forløb Vi vil synge og bruge rim og remser. Vi vil anvende dialogisk læsning samt sprog kufferter Vi vil inddrage matematisk opmærksomhed i sprogarbejdet 6

8 4. Tidlig indsats BIC Barnet i Centrum Børnene i vuggestuen skal møde kærlige og omsorgsfulde voksne således, at det enkelte barn kan udvikle en tryg og sikker tilknytning. Børnene er trygge ved start i vuggestuen. Det enkelte barn knytter sig til kontaktpædagog. Vi oplever forældre, der er trygge ved at aflevere deres barn i vuggestuen. God forældrekontakt Vi deltager i de foredrag, der er om BIC. Vi har fortsat legestue for nye børn og deres forældre (1 t. pr. uge), fra 2 mdr, før de starter i vuggestue. Måske brede legestuen ud til også at være i børnehaven for de børn der kommer fra dagplejen. 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( Ecers Fccers) Vi skal se og bruge formuleringerne vores pædagogiske læreplan i forhold til vores hverdagspraksis f når vi laver SMTTE. Vi skal blive bedre til den pædagogiske dokumentation set i forhold til den pædagogiske læreplan. Læreplanerne bliver inddraget ved planlægning af hverdagsaktiviteter (SMTTE) Den pædagogiske dokumentation bliver skriftliggjort Vi har et læreplanstema af gangen som fokus område Vi vil arbejde med den pædagogiske dokumentation Hvorfor gør vi, som vi gør? bl.a. ved brug af analysemodellen (kap. 6 i Læreplaner og pædagogisk praksis ) 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? Børnene skal have medindflydelse på miljøet i børnehuset Vi ser, at vi tager børnenes perspektiv i hverdags praksis Vi ændrer de fysiske rammer ud fra børnegruppens aktuelle behov Børnene fortæller, hvad de synes om vore aktiviteter og projekter Vi hører, hvad det interesser børnene lige nu, og tager udgangspunkt her Vi forandrer de fysiske rammer i forhold til børnenes brug af et rummet. Vi tager udgangspunkt i de børn, vi har. Vi inddrager børnene i evaluering af vore projekter. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) - inklusionspraksis Ved børn som ikke trives, inddrages forældrene så tidligt som muligt, så vi sammen kan hjælpe det enkelte barn. Børnene flytter sig positivt i TOPI-position 7

9 Vi ser at børnene trives i hverdagen Vi oplever et tæt forældresamarbejde Vi laver en analyse ved børn i gul og rød position og inddrager forældrene så tidligt som muligt Vi gør brug af fokusgruppemøderne Vi skal blive bedre til at lave en nedskrevet handleplan på baggrund af analysen Vi anvender Marte Meo 8. Forældresamarbejde Deltagelse i forskningsprojektet Forældreinvolvering i små-børns læring giver øget fokus på forældresamarbejdet. Nogle af forældrene kender ikke hinanden vi skal gøre en indsats for at forældrene kommer til at kende hinanden (med inddragelse af forældrerådet). Vi oplever at forældrene involverer sig i deres barns læring Vi har en god kontakt med forældrene om deres barn Forældrene henvender sig til direkte os ved spørgsmål eller undren over vores praksis Vi oplever en tættere kontakt mellem forældrene, - forældrene kender hinanden på deres barns stue Vi deltager i forskningsprojektet om Forældreinvolvering i små-børns læring Vi bruger børnenettet til kommunikation til forældre hver dag. Vi inviterer forældrene til at deltage i hverdagen at komme på besøg. Vi har daglig dialog med forældrene omkring deres børn og deres hverdag. Sammen med forældrerådet arrangeres fællesspisninger på de enkelte stuer 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Trivselsmålingen i starten af 2017 viste 4,2 (af 5) blandt medarbejderne vi skal arbejde på at fastholde den gode trivsel. Der opleves arbejdsglæde og trivsel Vi drager omsorg for hinanden og os selv Der er et lavt sygefravær Alle er engagerede i arbejdet og yder en ekstra indsats At der er indflydelse på egne arbejdsopgaver At der er en god kommunikation i huset At der er en overskuelig struktur i hverdagen hvem gør hvad - hvornår? Der er struktur for at nå mål med målsætning Leder giver tilbagemelding på den enkeltes arbejde og indsats 8

10 Bilag 2 Fakta Børnehus: Børnehuset Hammershøj Udfyldt dato: Udfyldt af: Tove Katrine Hald Antal børn indskrevne børn 0-3 årige årige 60 Personale Aktuelle tal Antal timer Personale med pædagoguddannelse (børnehusleder) Personale med kortere pæd. udd. (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. 33 Personale med relevant diplomuddannelse 2 Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPR Børn der har fået skoleudsættelse i 2016 Børn der får støtte 0 Ydelser fra Ressourcekorpset Råd og vejledning Timer Andet ( beskriv hvad) Børn med andet modersmål end dansk 3 antal 5 (talehørekonsulent)+ nyt barn 1 (særlige omstændigheder) Bilag 3 Nedenstående skema udfyldes på forhånd. 9

11 Navn: Tove Katrine Hald udfyldt dato: 1/9-17 Emne ( Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) ja nej Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? () Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? X Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? Røgfrie miljøer Er institutionen røgfri? Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? X X Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Ikke aktuel Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)? Vedligeholder I hjemmesiden? 10