Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor fokus endvidere er at skabe udvikling i det enkelte dagtilbud. Således samles den viden og information der genereres på baggrund af tilsynene til både generelle og lokale udviklingsindsatser alle med fokus på at sikre børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Fokuspunkter ved det pædagogiske tilsyn efteråret 2017: Lederens status på dagtilbuddets udvikling. Den daglige pædagogiske praksis Politiske mål, resultatmål og indsatser i praksis Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger Læringsmiljø Lederen udfylder de første sider med korte beskrivelser, gerne i punktform. Beskrivelserne skal dog give et indtryk af dagtilbuddet. Besvarelsen sendes til den pædagogiske konsulent inden tilsynet. Iagttagelser vedr. børne- og læringsmiljøet udfyldes af den pædagogiske konsulent ved tilsynsbesøget. Der gives en tilbagemelding på tilsynet på et efterfølgende møde mellem den pædagogiske konsulent, lederen og eventuelt andre relevante deltagere. Følgende udfyldes af lederen: Hvordan har I arbejdet med anbefalinger fra tilsynet i 2015? Opfølgning på pædagogisk tilsyn 2015 Vi fik ingen anbefalinger fra det pædagogiske tilsyn fra Antal uddannede pædagoger Antal pau/pgu uddannede 1 Antal ikke pædagogisk 4 uddannede Har personalet de nødvendige kvalifikationer til at varetage hverdagens opgaver? Hvordan understøtter ledelsen medarbejdernes mulighed for faglig kompetenceudvikling, sparring og videndeling? Personalets kvalifikationer og pædagogisk udvikling 6 Det vil jeg helt sikkert vurdere at de har. Vi forsøger at lede efter spændende og brugbare kurser, men må erkende at vores budget til dette ikke er enormt. I forhold til kollegial sparring, er dette et punkt på samtlige 10 årlige personalemøder. Ofte udsendes, forud for et møde, en artikel, en problemstilling eller andet, som alle så forbereder sig på og som herefter drøftes på personalemødet. Børn med særlige udfordringer eller som i en periode har brug

2 for noget ekstra, drøftes også fælles på personalemøder, så alle kan byde ind. Der er skemalagt stuemøder i både vuggestue og børnehave, i forbindelse med de 10 årlige personalemøder. Hvad er I særligt optaget af i forhold til pædagogisk udvikling? For tiden er vi især optaget af hvordan vi bedst muligt understøtter børnenes udvikling mod at blive robuste mennesker, der kan lægge strategier for at gennemleve og overkomme udfordringer. Det kræver dels en fokuseret pædagogik der bunder i den anerkendende tanke, men i lige så høj grad, et tæt forældresamarbejde. Vi oplever oftere usikre forældre der mangler værktøjer og/eller viden, til at være tydelige, rammesættende og dermed tryghedsskabende. Hvordan indhenter I ny faglig viden og holder jer fagligt opdateret? Den største kilde til faglig inspiration er artikler i den faglige presse og på nettet. Dernæst følger vi med i hvad der kommer af nye udgivelser fra de fleste faglige forlag, ligesom vi deltager i og arrangerer foredrag. I vores personalepolitik er beskrevet hvordan det forventes, at alle medarbejdere er interesserede i selv at søge ny viden og dele denne med sine kollegaer. Hvordan sættes der fokus på børnenes sprogudvikling i hverdagens aktiviteter og rutiner? Sprog og sprogvurderinger I vuggestuen arbejdes der dagligt med sang/fagte-lege, der læses billedbøger og små historier. I det daglige gør vi en del ud af at benævne ting, når vi leger, spiser, er i en puslesituation, går en tur m.m. I en periode havde vi en del børn i vuggestuen, med sproglige udfordringer. Da oprettede vi en lille sproggruppe på tværs af de to stuer, hvor vi arbejde fokuseret med mundmotorik, sang/fagtelege m.m. i en periode, hvilket gav gode resultater. I børnehaven arbejdes der ligeledes med sanglege og med oplæsning. Vi er alle bekendt med dialogisk læsning og der læses ofte i samlinger. Vi gentager ord korrekt, frem for at rette barnet ved forkert udtale og vi er opmærksomme på at vi som medarbejdere selv er kulturbærere, for et godt sprogbrug. Hvordan samarbejdes der med forældrene om børnenes sprogudvikling? Vi forsøger at oplyse om sprogudvikling og om hvad forældrene selv kan gøre, for at hjælpe deres barns sproglige udvikling. Vi har oplysende opslag om dialogisk læsning og vi fortæller om hvilke bøger, historier m.m. der fanger os for tiden. Vi gør opmærksom på, når vi arbejder med et særligt emne. 2

3 Feks: I denne periode øver Robotvennerne sig i, at sige JEG, når man taler om sig selv I tilfælde hvor vi er i tvivl, eller har en bekymring, om et barns sproglige udvikling, foretager vi, i samarbejde med forældrene, en sprogvurdering (Rambøll Sprog) Resultatet af denne, ligger til grundlag for yderligere tiltag. Antal børn der er sprogvurderet jf. 11 i Dagtilbudsloven i 2016? Antal børn med fokuseret og særlig indsats i 2016? Hvordan følges der op på resultaterne af sprogvurderingerne i jeres sprogindsats? 1 barn blev testet i barn med fokuseret indsats I forbindelse med fokuseret indsats, følges der op med primærmedarbejder og forældre. I forbindelse med særlig indsats, følges der først og fremmest i samarbejde med tale/hørelæren. I forhold til børn der er i sproggruppen følges der op på netværksmøder med sproggruppen og forældre. Hvem udfører legepladstilsynet? Tidsinterval? Hvordan følges der op på tilsynet? Hvem sikrer ordentlig hygiejne? Hvordan sikres fokus på børn og voksnes hygiejne? Sikkerhed, hygiejne og retningslinjer Vi afventer fortsat kommunens udspil til legepladstilsyn. Vi aftalte med den tidligere pædagogiske konsulent, at vi ville modtage muligheden for, at koble os på det kommunale legepladstilsyn. Det er vores rengøringsfolk der i første omgang sikrer hygiejnen og dernæst er alle medarbejdere naturligvis med til, at gøre det i det daglige. Vi er meget opmærksomme på smittefare, især i vuggestuen og vi følger de retningslinjer både sundhedsstyrelsen og kommunens sundhedstjeneste udsender. Vi vænner forældre og børn til at vaske hænder når de aflevere og afhenter deres børn, ligesom vi naturligvis vasker hænder inden vi spiser, efter toiletbesøg m.m. Når vi har sygdom i huset, informerer vi om smittefare, symptomer og vi er ret tydelige omkring vores forventninger til, at børn først kommer igen, når de er helt raske. Hvilke retningslinjer har I for ture ud af huset med børnene? Vuggestuen: En medarbejde kan gå med et par børn i det helt lokale område (et par hundrede meter fra institutionen) Længere ture planlægges altid således at der er mindst 2 medarbejdere med. Børnehaven: En medarbejder kan tage på små ture alene med sin børnegruppe (Hvis medarbejderen vurdere at børnene er trafiksikre) Vi har refleksveste til alle børnene, med institutionens navn og telefonnummer. 3

4 På længere ture, deltager minimum 2 medarbejdere, eller i tilfælde af besøg hos et barn, en forældre. Fælles: Vi medbringer ALTID en mobiltelefon. Vi har altid angivet turens mål og ruten derhen. Vi har altid givet et forventet retur-tidspunkt. Hvilke retningslinjer har I for opsyn på legepladsen? Fælles for både vuggestue og børnehave er, at vi har en stor legeplads, der ikke blot kan overskues fra den ene ende. Derfor er vi altid meget i bevægelse på legepladsen. Som regel skiftes medarbejderne til at én slentrer rundt om huset Således at vi ofte er synlige hele vejen rundt Vi anser dog muligheden for at lege uforstyrret af både andre børn og voksne, som noget positivt og udviklende for de fleste børn. Vuggestuebørnene har en naturlig tendens til at holde sig tæt på huset og på de voksne, men i takt med alderen søger børnene, især de ældste børnehavebørn længere og længere ud i hjørnerne af legepladsen. Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere, inklusiv tidsbegrænsede stillinger, kender til retningslinjerne? Alle medarbejdere har som opgave at informere nye medarbejdere, faste som vikarer, i ovenstående retningslinjer. Første vagt for både faste medarbejdere og vikarer er altid som en føl-vagt hvor vedkommende går med en fast medarbejder, der introducere den nye. Mange af vores retningslinjer, er ligeledes nedskrevet i vores personalepolitik, som alle medarbejdere får udleveret. Hvordan fungerer samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til skole mellem jer, forældre, skole og SFO? Overgange og sammenhængende forløb Vi synes faktisk ikke der er tale om et samarbejde, når vi taler overgang med de kommunale skoler. Det er oftest sådan, at skolerne informere os om, hvornår der er mulighed for besøg på s.f.o og i skole, og så kan vi melde os til, hvis vi ønsker at deltage. (Det gør vi naturligvis) Uglegårdsskolen kommer på et besøg her i Krudthuset, inden skolestart, men ikke for at møde børnene. Formålet er at få vores input på deres klassedannelser. (Hvem skal og skal helst ikke i klasse sammen) Sidste år måtte vi selv kontakte Uglegårdsskolen og nærmest bede dem om at modtage overlevering på et barn, der skulle i specialklasse. Munkekærskolen klarer at få oplysninger om de kommende børn med et skema de udsender og som vi så kan udfylde. Det er endnu ikke sket at de har kontaktet os, for at besøge de kommende skolebørn her. 4

5 I forhold til forældrene til de kommende skolebørn, forsøger vi at viderebringe informationer fra skolerne via vores egne kanaler (Intra mm.) Hvordan arbejder I med børnenes skoleparathed? I Krudthuset mener vi at skoleparathed i højere grad handler om nysgerrighed, sociale kompetencer og accepten af at fejl er lig med udvikling, end om at kunne talrækken eller alfabetet. Vi arbejder i Krudthuset mod, at udvikle det enkelte barns robusthed, så forhindringer og udfordringer bliver en motivationsfaktor. Det at kunne møde en forhindring, lægge en strategi og afprøve forskellige muligheder, mener vi er det bedste udgangspunkt for al læring. Det at kunne begå sig i sociale sammenhænge, være en del af og være deltagende i en gruppe, er ligeledes en vigtig kompetence at opøve. i forhold til en god skolestart. Endelig arbejder vi mod at skabe nysgerrige og interesserede børn. Børn der har mod på og finder interesse og nytte, i at vide mere i dag, end de gjorde i går. Hvilke tiltag har I for at sikre børn og familier en vellykket overgang mellem hjem og dagtilbud? Indkøring i vuggestue: I vuggestuen arbejder vi med primær-voksne i den første tid. Det betyder at hver ny familie allerede inden de starter, bliver informeret om hvilken stue deres barn skal gå på og hvilken medarbejder der kommer til at tage imod dem. Ca. 14 dage før start aftales der et indledende besøg, hvor den kommende indkøring aftales mellem familien og primærmedarbejderen. I den første tid forsøger vi at være meget fleksible, således at indkøringen tilrettelægges med respekt for familiens og barnets rytme. Indkøring i børnehaven: Størstedelen af børnene i Krudthusets børnehave, kommer fra vores egen vuggestue. Her er indkøring sjældent nødvendig, idet vi arbejder fokuseret med overgangen løbende i månederne op til skiftedagen. 3 mdr. før skiftedagen, afholdes et møde mellem vuggestuen og forældrene, for at introducere forældrene til det nye. De få børn vi får udefra til børnehaven, følger ofte samme opskrift som i vuggestuen, med primærvoksen, indledende besøg og individuelt tilrettelagt forløb. Hvordan inddrages forældrene i børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring? Forældresamarbejde I Krudthuset lægger vi stor vægt på et tydeligt, ærligt og respektfuldt samarbejde med forældrene. Vi informerer om det vi ser og oplever og inddrager forældrene i vores observationer. Dette gælder både når vi ser børn der udvikler 5

6 sig og trives godt, men også i de tilfælde hvor vi kan være bekymret for et barns udvikling og trivsel. Meget forældrekontakt foregår i det daglige, i forbindelse med aflevering og afhentning, men i bekymringstilfælde vil vi oftest bede forældrene om et møde, hvor vi kan sidde i ro og mag og tage en snak. Ligeledes har forældrene altid mulighed for at bede os om et møde, hvis de har en bekymring. Vi gør en del ud af at informere og dokumentere hvad der foregår i hverdagen i Krudthuset. Det er med til at give forældrene et billede af, hvad deres barn er i gang med lige nu og gør det dermed nemmere at etablere det vigtige samarbejde om udvikling. Hvordan arbejder I med LP-modellen? Hvordan afholdes LP-møder? Opfølgning på arbejdet med LP-modellen Det gør vi ikke Det gør vi ikke Hvordan arbejder I med at støtte alle børns deltagelse i fællesskabet? Og hvordan følger I op på om disse indsatser virker? Børn i udsatte positioner Vi arbejder bevidst med flere forskellige fællesskaber i Krudthuset. I vuggestuen arbejdes der udover på stueplan, også i grupper på tværs af stuerne, opdelt efter alder, interesser eller behov for særlig tilrettelagte aktiviteter. Det betyder at vi kan skabe mindre grupper med rolige aktiviteter for de mindste børn, samt mere vilde aktiviteter for de største, uden at der opstår konflikt mellem de forskellige behov. I børnehaven arbejder vi ligeledes med flere fællesskaber. Vi er opmærksomme på og giver plads til, det helt lille fællesskab mellem et par eller flere bedste venner/legekammerater. Så er der det lidt større fællesskab i klubben med 9-10 andre jævnaldrende. Endelig er der det store fællesskab vi kalder Krudthuset. Hvor vi alle er en del af det samme hus, de samme traditioner, de samme værdier og de samme oplevelser. Det er vores erfaring, at vi med dette fokus på forskellige fællesskaber, formår at tilbyde et fællesskab for alle børn i Krudthuset. Det sker meget sjældent at vi møder et barn, der ikke har mindst én eller to nære relationer i børnegruppen og medarbejdergruppen. 6

7 Skulle det alligevel ske, tages det op på et p-møde, hvor vi forsøger at finde frem til de relationer vi tænker barnet kunne få glæde af, samt forsøger at lægge en plan for, hvordan disse relationer kan opstå evt. med lidt voksenhjælp. Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde? Er der udviklingspunkter eller behov for forbedringer? Vi har efterhånden et rigtig godt samarbejde med både PPR og BUR og føler at vi nu bliver behandlet på lige fod med de kommunale institutioner. Det er vi meget glade for. Vi er ligeledes meget glade for at have en fast tilknyttet tale/hørelærer og de ressourcepædagoger vi har mødt, har gjort en god forskel. Der er stadig tilfælde hvor vi ikke lige er med på en mailliste og dermed bliver glemt i forhold til informationer, tilbud og tilbagemeldinger. Udvælg to fokuspunkter der ønskes drøftet/givet sparring på til opsamlingen på tilsynet Til drøftelse 1) Daginstitutionens rolle som forældre-rådgivere Det er vores klare opfattelse at der er et større og større behov for, at rådgive forældre om basale og helt ordinære forældreopgaver. Vi oplever at flere forældre er usikre og rådvilde i forhold til almen opdragelse, grænsesætning, sovetider, forældrerollen, m.m. Vi bruger gerne tiden til rådgivning og støtte af forældre, da vi mener der ligger en hel del forebyggelse og tidlig indsats i arbejdet, men ret beset er det tid vi ikke har og som derfor går fra børnene. Vi tænker ikke at vi er de eneste der oplever ovenstående og er interesserede i at høre om, hvordan de kommunale institutioner håndterer disse udfordringer? 2) Ledelsesnetværk Krudthuset vil gerne opfordre Solrød Kommune om endnu en gang at genoverveje et tættere samarbejde mellem de kommunale institutioner og Krudthuset. Især på lederniveau tænker vi at der er mulighed for sparring, for at inspirere hinanden og måske finde nye løsninger sammen. Vi har det samme mål; at skabe kvalitet for kommunens børnefamilier og vi har, tæt på, de samme vilkår at levere ud fra. Udfyldt af: Bo Abrahamsson, Institutionsleder Dato: 18/

8 Følgende udfyldes af den pædagogiske konsulent på baggrund af iagttagelser fra tilsynsbesøget: Børne- og læringsmiljøet. Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, trivsel, sundhed, udvikling og læring i fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde Den fysiske indretning: Hvordan stimulerer og inviterer indretningen af det fysiske læringsmiljø til leg, læring og udforskning? I hvor høj grad er det muligt, at fordybe sig i lege og aktiviteter uden forstyrrelser? I hvor høj grad er læringsmiljøet præget af støj og larm? Hvordan understøtter den fysiske indretning kommunikation mellem børn og voksne og mellem børnene? Hvordan understøtter den fysiske indretning børnenes sproglige udvikling? Det pædagogiske personale: Hvordan fremstår personalet som positive rollemodeller, der understøtter alle børn i engageret deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter? Opleves personalet som nysgerrige på børnenes perspektiv, med fokus på børns undring og optagethed? Børnefællesskaber: Opleves børnefællesskaberne som positive samspil præget af åbenhed, tryghed, venskaber og nysgerrighed? Har alle børn mulighed for deltagelse i fællesskaberne? Er fællesskaberne rummelige i forhold til børnenes forskellige måder at udtrykke sig og deltage på? To fokuspunkter: Konsulenten udvælger to fokuspunkter der særligt ønskes dialog om Børnehaven er opdelt i 4 små klubber med 10 børn og en voksen- rummene/klubberne er indrettet med forskellige læringsmiljøer som giver mulighed for at vælge hvad man har lyst til at lave. De mange rum skaber mulighed for at børnene kan fordele sig efter interesser eller fællesskaber. De mange små rum giver mulighed for fordybelse og giver plads til forskellige fællesskaber. De voksne var fordelt i rummene og satte forskellige aktiviteter i gang sammen med børnene. Min oplevelse var at de voksne var fordelt og var optaget af forskellige aktiviteter i børnehaven. Da børnehaven er opdelt i klubber, kan børnene i flere perioder af dagen selv vælge hvor de har lyst til at være eller hvilke aktiviteter de har lyst til at deltage i. Det er derfor vigtigt at de voksne er opmærksomme på de børn der har svært ved at komme ind i et fællesskab. læring og kvalitet i rutinerne 8

9 Opsamling på fælles drøftelse mellem leder og pædagogisk konsulent Krudthuset har en meget fin og tydelig Opsamling generelt på pædagogiske læreplan for Den var blot lederens beskrivelser ikke tilgængelig på hjemmesiden da jeg kiggede. samt konsulentens Vuggestuen har været ramt af længerevarende iagttagelser sygdom, hvilket har gjort at stabiliteten ikke har været optimal- men der arbejdes på dette. Konsulenten afleverede på tilsynet det nye materiale omkring en styrket læreplan og Masteren. Dette materiale ligger grundlaget for ny lovgivning på det pædagogiske område, og forventes vedtaget i Sådan at dagtilbudsudspillet kan implementeres på dagtilbudsområdet. Krudthuset afventer lovforslaget bliver vedtaget. Opfølgning på beredskabsplaner Opfølgning på arbejdet med politiske mål resultatmål og indsatser i praksis Konsulenten sender de politisk mål Opmærksomhedspunkter på baggrund af den fælles drøftelse -Den pædagogiske konsulent tager kontakt til ejendomsafd. ang. legepladstilsyn. -Ekstra opmærksomhed fra SDA omkring relevant information til Krudthuset -konsulenten sender materiale om tidlig indsats fra Socialministeriet -Sender retningslinjer omkring seler og sovende børn for Solrød kommune, når den er udarbejdet. -konsulenten sender de politiske mål for 2017 og 2018 Anbefalinger Anbefalinger og evt. påbud fra den pædagogiske konsulent Holde sig orienteret om didaktiske metoder i forhold til det nye dagtilbudsudspil. I vuggestuen kunne der arbejdes didaktisk med rutinernes læringsmiljøer- hvordan sikres børnenes læring i dagligdagens rutiner. Spejlene i vuggestuen skal tages ned og evt. erstattes med en splintfri udgave. Den pædagogiske overvejelse med at barnet kan se sig selv i spejlet når det tørrer sig om munden er rigtig fin. Påbud Tilsynet er foretaget af: Jeanette Thomsen (pæd. konsulent) Dato: 10. oktober

10 10