Kodeks for god sundhedsformidling
|
|
- Christina Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kodeks for god sundhedsformidling TÆNKETANKEN
2 Hvorfor et kodeks for god sundhedsformidling? Fordi dårlig sundhedsformidling kan være skadelig Fordi dårlig sundhedsformidling kan skabe unødig utryghed eller forvirring Fordi dårlig sundhedsformidling kan skabe frygt og myter alle aktører, der beskæftiger sig med at formidle budskaber om sundhed og fødevarer, har et særligt ansvar for kvaliteten af den information, der stilles til rådighed for befolkningen. Hvorfor? Fordi det i modsætning til stort set al anden formidling kan påvirke vores helbred og livskvalitet i en dårlig eller ligefrem livstruende retning, hvis der gives forkerte eller fejlbehæftede oplysninger. Befolkningen er ofte og med god grund forvirret over den information, de modtager, fordi mange forskellige dagsordener, gråzoner og modsatrettede interesser kan være blandet sammen med det faktuelle budskab, og nogle gange fremstilles modsatrettede budskaber som ligeværdige og funderet i solid forskning, selv om det ikke altid er tilfældet. 2
3 Derfor har Tænketanken Mandag Morgen med støtte fra TrygFonden samlet en række centrale aktører på sundhedsområdet, herunder medier, sundhedsmyndigheder og foreninger, fagprofessionelle, forskere, erhvervsorganisationer og brancheforeninger og fået input til et Kodeks for god sundhedsformidling, der skal højne kvaliteten af sundhedsformidlingen i samfundet. Både den som medierne leverer, og den der kommer fra fagpersoner på sundhedsområdet. Sundhedsformidling er mange ting. Vi anvender et bredt sundhedsbegreb, der rummer både fysisk og psykisk sundhed. Kost, ernæring, fysisk aktivitet mv. falder ind under definitionen, i den udstrækning at de har en effekt på ens sundhed og helbred. Med sundhedsformidling mener vi formidling af stof om sundhed på alle typer af platforme og kanaler. Det handler således om kommunikation af nye forskningsresultater, ny medicin og behandlingsmetoder, men også om kost- og livsstilsråd. Det er ambitionen, at det nye kodeks med frivillig tilslutning fra alle aktører, der beskæftiger sig med at formidle budskaber om sundhed og fødevarer, skal forbedre danskernes mulighed for at finde rundt i de enorme mængder af god og dårlig sundhedsinformation. Der er udarbejdet ét kodeks med to ben ét for medierne og ét for fagpersoner på sundhedsområdet. Kodekset indeholder vejledende retningslinjer, som alle med ansvar for sundhedsformidling tilbydes at tilslutte sig. Sideløbende med at aktører tilslutter sig de to kodekser, nedsættes et bredt sammensat Forum for god sundhedsformidling, som skal understøtte implementeringen og anvendelsen af kodekset og drøfte tilstanden for sundhedsformidlingen. 3
4 Kodeks for god sundhedsformidling for medierne Formålet med et kodeks for god sundhedsformidling for medier og journalister Dette kodeks skal give befolkningen en sikkerhed for, at de medier, som tilslutter sig kodekset, vil leve op til de beskrevne retningslinjer. Kodekset supplerer de vejledende regler for god presseskik og træder ikke i stedet for disse. Journalister, som kommunikerer om sundhed, har et særligt ansvar for at dække sundhedsformidling og medicinske nyheder på en måde, der ikke skaber forvirring, misinformation, frygt eller falske forhåbninger. Der er mange kilder på markedet, som ikke har en seriøs varedeklaration, en ordentlig etik, åbenhed om forbehold eller et veldokumenteret indhold. Som samfundets vagthund er det de professionelle mediers rolle at være dem, der bringer objektive og veldokumenterede nyheder og oplysninger, og dermed beskytte befolkningen mod fejlinformationer og vildledning med kommerciel eller anden negativ hensigt. Kodekset lægger vægt på at give en fair behandling af kilder, en kritisk validering af forskellige vurderinger, en indsigt i faglige detaljer og en nuanceret udlægning af alle oplysninger. 4
5 1. ÅBENHED OM KILDER OG DERES INTERESSER - angive relevante kilder til at dokumentere en historie samt relevante forbehold. - undersøge og oplyse om de habilitetsproblemer eller interesser, der kan påvirke formidlingen af sundhedsinformation i en bestemt retning. - være på vagt over for enhver publiceringsaftale, der begrænser den redaktionelle uafhængighed. - være opmærksomme på egne interessekonflikter og deklarere, hvis der berettes ud fra personlige erfaringer. 2. FAIRNESS OG BALANCE - være opmærksomme på, at den rigtige balance i en historie ikke nødvendigvis opnås ved bare at høre to forskere. Det skal således tydeliggøres, om den ene forskers mening repræsenterer en bredere forskningsmæssig ballast end den andens. - være varsomme med generaliseringer og i stedet nuancere budskabet, da rigtig mange sundheds- og fødevarehistorier ikke har en sort-hvid konklusion eller sikkerhed for, hvad der er godt eller skidt. - være opmærksomme på de forudsætninger, en ekspertkilde udtaler sig ud fra, spørge ind til, hvem der er kildens væsentligste kritikere, og undersøge deres holdning til sagen. - stille de samme kritiske spørgsmål til forskere og fagprofessionelle, som der bør stilles til en partskilde. - anvende cases og erfaringskilder med stor omtanke, respekt og etisk forsvarlighed. Derudover vil vi være opmærksomme på ikke at generalisere ud fra én persons oplevelse af en situation. 3. INDSIGT I FAGLIGE DETALJER - forstå den proces, der foregår omkring forskning på sundheds- og kost- og ernæringsområdet, og være præcise i rapporteringen. Er lægemiddelforsøget i 5
6 fase I, II, III eller IV? Vi vil forsøge at give nøjagtige oplysninger om væsentlige forbehold og en realistisk tidshorisont for, hvornår der kommer en ny behandling. - angive størrelsen og typen af et videnskabeligt studie og tydeliggøre graden af evidens, man kan tillægge studiet. - skelne mellem hypotese og etableret viden. Er der tale om en påstand eller antagelse, som er ved at blive undersøgt, eller er det viden, som gentagne gange er blevet undersøgt? - være opmærksomme på at angive forskellen mellem korrelation (sammenhæng mellem to ting) og kausalitet (forholdet mellem årsag og virkning), når der beskrives en sammenhæng mellem to forhold. - være opmærksomme på at angive den absolutte effekt (tal), når den er tilgængelig, i stedet for den relative (procenter). Vi vil bestræbe os på at synliggøre alvoren af en sygdom. En lille effekt kan have stor betydning, hvis det drejer sig om en alvorlig sygdom, ligesom en stor effekt kan have lille betydning, hvis det drejer sig om en ufarlig sygdom. - sætte det nye fund i et forskningsprojekt i sammenhæng med andre oplysninger, anden forskning, anden evidens, især når det er en historie med konsekvenser for folkesundheden. Er fundet i konflikt eller på linje med tidligere studier? Er der andre forskere, der har en anden opfattelse af tingene? 4. VARSOM MED SPROG OG OVERSKRIFTER - være på vagt over for pressemeddelelser, som kan overdrive forskningsresultater og sundhedsmuligheder. - være varsomme med brugen af sensationelt sprog (ord som mirakelkur, gennembrud, lovende, dramatisk osv.). - være varsomme med at stramme overskrifter på kost-, ernærings- og sundhedsområdet, da det kan føre til grundløse bekymringer og/eller forhåbninger. - sørge for at skelne mellem at advokere for noget og rapportere noget og fremlægge en nøjagtig og afbalanceret beskrivelse af forholdene. 6
7 Kodeks for god sundhedsformidling for fagpersoner på sundhedsområdet Formålet med et kodeks for fagpersoner på sundhedsområdet Dette kodeks skal give befolkningen en sikkerhed for, at fagpersoner på sundhedsområdet, herunder sundheds- og ernæringsprofessionelle, myndigheder, forskere, administrations- og kommunikationsmedarbejdere m.fl., som tilslutter sig kodekset, vil leve op til de beskrevne guidelines. Fagpersoner på sundhedsområdet har et særligt ansvar for at dække sundhedsformidling og medicinske nyheder på en måde, der ikke skaber forvirring, misinformation, frygt eller falske forhåbninger. Der er mange kilder på markedet, som ikke har en seriøs varedeklaration, en ordentlig etik, åbenhed om forbehold eller et veldokumenteret indhold. Kodekset lægger vægt på at give en fair behandling af kilder, en kritisk validering af forskellige vurderinger, skabe klarhed over budskabet og have indsigt i journalistiske arbejdsgange. 7
8 KLARHED OVER BUDSKABET være helt klar over, hvad vores vigtigste budskab er. præsentere de vigtigste pointer først. Interviews kortes typisk ned fra bunden, hvis de kortes ned. holde fokus og forholde os til én ting ad gangen. huske, at når man udtaler sig som professionel, så taler man om det, man ved noget om fagligt, og ikke om det, man antager eller gætter på. ÅBENHED OM KILDER OG INTERESSER være opmærksomme på at bevare den faglige troværdighed og gøre det klart, om man udtaler sig som fagperson eller privatperson. kommunikere åbent om situationer, hvor personlige værdier eller interesser kan påvirke ens dømmekraft. henvise til faglige kilder, for eksempel fakta fra en undersøgelse, en kollega, en videnskabelig artikel, en organisation eller lignende. FAIRNESS OG BALANCE være opmærksomme på effekten, når man går til medierne med en historie, eller når man bliver kontaktet af medierne for en udtalelse. En mindre opdagelse eller en hypotese, der bliver blæst ud af proportioner, kan have store konsekvenser. deltage i debatten og bruge vores faglighed til at kvalificere og nuancere debatten. inddrage fagfæller og andre sundheds- og ernæringsprofessionelle, som kan støtte op eller give modvægt til historier, der tager en fejlagtig drejning eller kun repræsenterer én side af en sag. være generøse. Man skal ikke være bange for at dele ud af viden og kompetencer i de professionelle medier eller på de sociale medier. anvende cases og erfaringskilder med stor omtanke, respekt og etisk forsvarlighed. Derudover vil vi være opmærksomme på ikke at generalisere ud fra én persons oplevelse af en situation. 8
9 INDSIGT I JOURNALISTISKE ARBEJDSBETINGELSER OG METODE forstå den journalistiske arbejdsmetode, herunder nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt) og ønsket om at bruge cases til at skabe identifikation. forberede interviewet, forstå hensigten og give kvalificerede og præcise svar. forstå mediernes arbejdsbetingelser og det tidspres, som mange journalister er underlagt i dag. Det er et fælles ansvar mellem sundheds- og fødevareprofessionelle og journalister at sikre nuancerne i en historie. være opmærksomme på, at én historie ikke nødvendigvis kan dække alle nuancer, og at journalisten er underlagt et format, som historien skal passe ind i. FORMIDLING TIL FORSKELLIGE MÅLGRUPPER overveje, hvem der er den vigtigste målgruppe for budskaber og kommentarer. Og derfor tilpasse sprog og indhold til målgruppen. Den brede befolkning har ikke en forståelse for faget på samme måde som fagfolk. tænke over, hvilken handling man ønsker fra modtager, inden man bidrager med sit indhold. GOD SUNDHEDSFORMIDLING PÅ DE SOCIALE MEDIER udarbejde nogle retningslinjer for brugen af sociale medier og sundhedsformidling via sociale medier, som vil være inspireret af følgende punkter: - gøre saglig information fra myndighederne tilgængelig uanset platform. - have en klar ansvarsfordeling for brugen af de sociale medier og for kommunikationen på de respektive platforme. - have en fastsat svarfrist og kommunikere inden for 24 timer, hvis det har betydning for borgernes helbred og sundhed. - reagere med faglige anvisninger, hvis der for eksempel kommer stærkt unuancerede kostråd på de sociale medier. - undlade at slette de kritiske opslag, da det kan fremkalde yderligere kritikpunkter. - være på bølgelængde med dem, der kommunikeres til, bevare den gode tone og besvare spørgsmål i videst muligt omfang. 9
10 Frivillig tilslutning til kodekset Hensigten med dette kodeks er ikke at pege fingre ad nogen og udpege skyldige. Det er et fælles ansvar mellem medier og fagpersoner på sundhedsområdet at løfte opgaven med god sundhedsformidling. Det kræver et troværdigt og godt samarbejde, en god dialog og et sundt kritisk samspil mellem aktørerne på sundheds- og fødevareområdet fra forskere og fagprofessionelle til myndigheder, producenter, interesseorganisationer og medier. Alle aktører, der beskæftiger sig med at formidle budskaber om sundhed og ernæring, tilbydes at tilslutte sig kodekset. Når man tilslutter sig kodekset, vil man kunne anvende det digitale emblem for god sundhedsformidling, som indikerer, at man overholder de etiske standarder, der ligger i kodekset. Kodekset kan med fordel konkretiseres yderligere ude i de respektive organisationer, hvis det ønskes. Vi gør opmærksom på, at kodekset ikke indeholder de principper for god forskningskommunikation, der allerede er udarbejdet af Danske Universiteter og øvrige aktører. Forum for god sundhedsformidling Sideløbende med at aktører tilslutter sig kodekset, nedsættes et bredt sammensat Forum for god sundhedsformidling. Forummet består af cirka 20 aktører på sundheds- og fødevareområdet, som mødes tre gange om året for at drøfte tilstanden for sundhedsformidlingen, både generelt og særligt med fokus på, hvordan sundhedsformidlingens tilstand er blandt de aktører, der har tilsluttet sig kodekset. Forummet sammensættes af repræsentanter fra medier, sundhedsprofessionelle, forskere og universitetsrepræsentanter, myndigheder, patientorganisationer samt erhvervsorganisationer, brancheforeninger, bloggere og influencere. Forummet sammensættes som udgangspunkt af de personer, der har været involveret i processen omkring udarbejdelsen af kodekset. Projektets referencegruppe vil udpege repræsentanter til forummet. I referencegruppen sidder Jette Jul Bruun, programchef i TrygFonden, Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, Allan Flyvbjerg, centerdirektør og klinisk professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen, David Budtz Pedersen, professor og forskningsleder for 10
11 Humanomics Research Centre ved Aalborg Universitet København, og Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen. Medlemmer af forummet skal bidrage aktivt ved at identificere sager vedrørende god og dårlig sundhedsformidling, som kan drøftes på møderne. På møderne drøftes eksempler på både god og dårlig sundhedsformidling. Forummet vil årligt udkomme med en rapport om tilstanden for sundhedsformidlingen, hvor relevante cases fremhæves og sættes på dagsordenen. Forum for god sundhedsformidling er rådgivende og kan lægge op til debatter på sundhedsområdet, men har ikke mulighed for at sanktionere god eller dårlig sundhedsformidling. figur: Aktører, der kan indgå i Forum for god sundhedsformidling Fagprofessionelle Myndigheder, råd og foreninger Forskere og universitetsrepræsentanter Bloggere og influencere Brancheforeninger og erhvervsorganisationer Medier og journalister 11
12 Her tilslutter du dig kodekset og får ret til at anvende emblemet for god sundhedsformidling: TÆNKETANKEN
DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.
DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden
Læs merePrincipper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC
Principper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC Januar 2019 Baggrund Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har en ambition om at levere forskning i verdensklasse og offentliggør studierne
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereKOMMUNIKATIONSRÅD FRA HAVE KOMMUNIKATION PR-PITCH STORYTELLING INDHOLDSUDVIKLING INDHOLDSPRODUKTION KØBENHAVN
4 X 4 KOMMUNIKATIONSRÅD FRA HAVE KOMMUNIKATION PR-PITCH STORYTELLING INDHOLDSUDVIKLING INDHOLDSPRODUKTION KØBENHAVN Hillerødgade 30B, 1. sal 2200 København N mail@have.dk 33 25 21 07 AARHUS Filmbyen 21,
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereNOTAT. Pressepolitik Køge Kommune. Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse. Side 2: Indledning
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kommunikation Pressepolitik Køge Kommune Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse Side 2: Indledning Køge Rådhus Torvet 1 4600
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereMedieetik. Rapport udarbejdet af Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller Hartley, Sofie Flensburg & Maria Bendix Olsen
Korallen i RUC s segl Medieetik Rapport udarbejdet af Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller Hartley, Sofie Flensburg & Maria Bendix Olsen Mark Blach- Ørsten, professor mso Jannie Møller- Hartley, adjunkt Center
Læs mereSide 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle
Side 1 - Kommunikationsstrategi 2016-18 Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 2 - Indhold INDHOLD Indledning Målgrupper Mål Principper Budskaber Kanaler Partnerskaber Side
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereInterne retningslinjer for Facebook
Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereDe officielle Kostråd og sundhedsdebatten Hvordan håndterer Fødevarestyrelsen når kostrådene bliver udfordrede?
De officielle Kostråd og sundhedsdebatten Hvordan håndterer Fødevarestyrelsen når kostrådene bliver udfordrede? Cecilia Mandrup Hjerteforeningens Sundhedskonference 2018 DAGSORDEN Sundhedsdebatten og vores
Læs mereJournalisters troværdighed
Journalisters troværdighed Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereREDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD
REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der
Læs mereUdkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune
Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereMediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne
Mediekontakt - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne I kontakt med medierne I Viborg Kommune vil vi gerne være synlige i medierne. Vi vil åbne kommunen op
Læs mereMig og mine ord. Avisens genrer
Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i
Læs mereIt s all about values
Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereDen travles guide til god PR
Autoriserede Køle- & Varmepumpefirmaers Brancheforening Den travles guide til god PR 1 Indføring i effektiv kommunikation Den næste halve time skal det handle om: Vi skal igennem et kommunikations-crashcourse,
Læs mereLolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.
NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland
Læs mereDIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereMedieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017
Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereKrisekommunikation. Bilag 4.1 til beredskabsplan
Krisekommunikation Bilag 4.1 til beredskabsplan 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Målet med krisekommunikation... 3 3. Organisering... 3 3.1 Krisestabens
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereDRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.
DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs merePressevejledning Hillerød Kommune
Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereKreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer
Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og Liselott Blixt (DF):
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2013-14 UER Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og
Læs mereBrug af sociale medier i SUF
Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor
Læs mereI kontakt med pressen. - gode råd om pressekontakt fra Kommunikationsafdelingen
I kontakt med pressen - gode råd om pressekontakt fra Kommunikationsafdelingen I kontakt med pressen Kontakt med pressen kan være en del af dit arbejde i Viborg Kommune. I Kommunikationspolitik 2008 slås
Læs mereEUPATI. Europæisk Patient Akademi
EUPATI Europæisk Patient Akademi EUPATIS formål At bidrage til paradigmeskift for patientinvolvering og partnerskaber At udvikle videnskabelig korrekt, troværdig og opdateret information om medicinsk forskning
Læs mereMedieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016
Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Velfærdsmedieskolen
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereBilag A. Hovedkonklusioner fra datamateriale
Bilag A Hovedkonklusioner fra datamateriale Datamaterialet tager udgangspunkt i artikler om sundhed fra de fire aviser Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende og Politiken. Dataet er indhentet mellem den
Læs mereDen faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Læs merePRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD
PRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD MAJ 2016 2 3B VIL GERNE I MEDIERNE 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har en
Læs mereStatus for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012
Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereFacebook strategi for Vejen kommune. November 2015
Facebook strategi for Vejen kommune November 2015 Indholdsfortegnelse Facebook strategi for Vejen kommune... 1 Vi møder borgerne der hvor borgerne er... 3 Mål for Vejen Kommunes facebook... 3 Opbygning
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereEettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.
Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereNye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?
Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereInformation- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland
Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse
Læs mereEtiske retningslinjer for Event-marketing bureauer
Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereKendelse. afsagt den 5. september Sag nr og [Klager] mod. Kolding Ugeavis. JydskeVestkysten
Kendelse afsagt den 5. september 2017 Sag nr. 17-70-01172 og 17-70-01173 [Klager] mod Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Pressenævn om [Klager]-sag:
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereForskning i medierne om socialt udsatte børn og unge
Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og
Læs mereBoost din kommunikation
v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne
Læs mereÅbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1
Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern
Læs merePressemanual for Udvikling Fyn
Pressemanual for Udvikling Fyn Udvikling Fyn A/S er afhængig af omtale i medierne. Derfor er journalister og andre medierepræsentanter vigtige samarbejdspartnere, som vi ofrer stor opmærksomhed. Sæt i
Læs mereKommunikationspolitikken GPS
Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at
Læs mereAdgang til naturen i medierne
Adgang til naturen i medierne Adgangssager i medierne hvad er formålet? Friluftsrådet vil forbedre befolkningens og organisationers muligheder for at få adgang til naturen og være kendt for det lokalt
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereHVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD
1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.
Læs mereSamarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs merePolitiets pressepolitik (Rigspolitiet)
Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske
Læs mere1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereAI, demokrati og sociale medier 3. En analyse blandt de danske medier
AI, demokrati og sociale medier 3 En analyse blandt de danske medier Februar 2019 AI, demokrati og sociale medier 3 Resume Uanset om nyheder kommer på avispapir, organiserede digitale medier eller som
Læs mereRetningslinjer til fremme af ansvarlig forskningspraksis
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Dokument dato: nov 12, 18, 1:09 Dokumentansvarlig: Janni Holm Bragason Senest revideret: Senest revideret af: Dato for næste revision: Godkendt dato: Godkendt af: Sagsnr.:
Læs mereNår journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!
Når journalisten ringer en tjekliste Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Kan jeg udtale mig til medierne? Energinet.dk er en offentlig virksomhed som varetager en række vigtige
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereStyrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015
Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen
Læs mere