Bemærkninger til forhøring om Ny Østergade, vinderprojektet, november 2016

Transkript

1 Bemærkninger til forhøring om Ny Østergade, vinderprojektet, november 2016 Ang. Byrådets vision pkt. 1 Området skal bygge bro mellem nord og syd i Roskilde by og knytte sammen 1. Mulighed for at etablere en ekstra cykelforbindelse på tværs af jernbanen skal undersøges.

2 I forhold til at skabe gode cykelforbindelser på tværs af jernbanen og binde byen sammen, er det en mangel, at det valgte vinderforslag ikke skaber to reelt forskellige krydsningsmuligheder. De to tunneller forbinder stort set de samme to steder og supplerer derfor ikke hinanden heller ikke i forhold til oplevelsen undervejs, da begge forbindelser er i tunnel. Broforbindelsen øst for stationsbygningen - fra det fravalgte projektforslag 6 - vil være attraktiv som en direkte forbindelse til Hestetorvet fra boligområdet sydøst for stationen. Denne forbindelse virker samtidigt vigtig i forhold til at skabe byliv på nordsiden af Frøforsyningen, der ellers kan være svær at tro på. Det bør derfor undersøges, om denne stibro kan realiseres som del af projektet eller som minimum indarbejdes i lokalplanen med henblik på senere realisering. 2. Kig fra Ny Østergade til stationsbygningen skal indarbejdes I forhold til visuelt at forbinde bydelene på tværs af jernbanen, vurderer vi, at det er vigtigt at indarbejde et kig fra Ny Østergade til den flotte og fredede stationsbygning. Dette kan gøres ved at justere lidt på udformningen af pladsen ved den mindre tunnel, og vil berige oplevelsen af at færdes på Ny Østergade. Ang. Byrådets vision pkt. 4 God ramme for menneskers daglige liv 3. De grønne elementer i bebyggelsen skal generelt styrkes yderligere Det er vigtigt med nye byrum med rekreative kvaliteter på Ny Østergade-arealet, da de vil udfylde et hul imellem bydelens eksisterende grønne områder og på den måde bidrage til en stærkere sammenhæng og bedre rekreativ helhed i Sydbyen. Udover pladsen ved tunnelnedgangen i krydset Køgevej/ Ny Østergade er det for nuværende svært at blive overbevist om de rekreative kvaliteter i projektets øvrige byrum.

3 4. Sol- og krydsningsforhold omkring rekreativt byrum øst for Frøforsyningen skal forbedres f.eks. ved at pladsen flyttes til placering syd for Frøforsyningen. Primært lader det til at være byrummet i svinget på Ny Østergade, der skal udformes som et rekreativt byrum til gavn for omgivelserne. Vi ønsker derfor kvaliteterne i dette byrum bedre belyst. Umiddelbart er udfordringerne her for os at se, at byrummet ligger i eftermiddagsskygge af Frøforsyningen, og at oversigtsforholdene i svinget er rigtigt dårlige, og det dermed er vanskeligt og utrygt som fodgænger at krydse Ny Østergade fra nord mod syd. Der er derfor med de eksisterende krydsningsforhold en konflikt i at lægge op til ophold på pladsen i samspil med boligkvarteret omkring Østergade. I stedet bør det undersøges, om byrummet i stedet kan placeres syd for Frøforsyningen, hvor sol- og krydsningsforhold er bedre. En markedsplads her virker også som en noget utroværdig idé, der måske mest har til formål at få p-pladsen til at lyde mere indbydende. 5. Idé om at begrønne omgivelserne skal belyses og kommunikeres, og hvis de ikke findes skal det kompenseres i bebyggelsen. Forslaget lægger op til en del begrønning af omgivende arealer bl.a. omkring sygehuset. Det virker umiddelbart bagvendt at pege på omgivelserne i stedet for at arbejde mere overbevisende med grønne elementer i den nye bebyggelse. Da det forhåbentlig ikke blot er en manipulerende brug af grafik, ønsker vi belyst og kommunikeret, hvad der er realismen i denne fremgangsmåde. Hvis det ikke er en reel mulighed i takt med projektets realisering, skal grafikken rettes, så den ikke forfører, og der skal til gengæld vises en god balance mellem grønt og gråt i selve projektet.

4 6. Der skal sikres tilstrækkelige vækstforhold for beplantning langs vejene, hvis vejtræer skal medregnes som grøn karakter I begge forslag er Ny Østergade og forlængelsen i Køgevej angivet som et markant grønt element. Er det realistisk, at disse træer vil have så gode vækstbetingelser, at vejstrækningen kommer til at fremstå som en grøn og frodig boulevard? Ang. Byrådets vision pkt. 5 Spændende arkitektur af høj kvalitet, der respekterer Roskildes kulturhistoriske byprofil 7. Før videre projektudvikling skal bebyggelsens tårne visualiseres set fra Skjoldungelandet og maksimale bygningshøjder skal vurderes Visualisering af bebyggelsen set fra Boserupvej er yderst oplysende og værdifuld i forhold til at vurdere projektets indvirkning på helhedsoplevelsen af byen. Tak for denne information. Visualiseringen taler sit klare sprog og viser, at det højeste af tårnbygningerne er flere etager for højt! Det er tydeligt at se, at en bygning med denne højde udfordrer Domkirkens solitære position og svækker oplevelsen af samspillet mellem Domkirke, by og landskab. Ved at reducere tårnhøjden til op til 9 etager eller hvad der svarer til tagryggen på kirkeskibet (som vist på nederste bearbejdede version af visualiseringen) er forstyrrelsen betydeligt mindre, og Ny Østergadeprojektet falder i højere grad ind som en del af den omgivende by - dog stadig i en væsentligt forandret version. Vi ønsker de maksimale højder grundigt undersøgt og drøftet med hensyntagen til det eksisterende både dramatiske og poetisk samspil mellem Domkirke, by og landskab.

5

6 Udover at kigget bare er super flot og betager og begejstrer hver gang, så må dette kig også være vigtigt at værne om af hensyn til samspillet med nationalparken, da rigtigt mange brugere af nationalparken og Boserupskov færdes denne vej. Af målsætningerne for nationalparken fremgår det, at et af målene er, at bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske helheder og enkeltelementer. ( Oplevelsen af Domkirken må være et central element her. Som en medborger her i Sydbyen har udtrykt det: Når vi kommer kørende hjem, så falder der en ro over os, når vi kan se fjorden og domkirken. Så er vi hjemme. Domkirken er ligesom et anker, en tyngde eller en magnet, der samler og gør, at denne her by hænger sammen og er en rigtig by. Det gør, at jeg tænker: Okay, det kan da godt være, at det er her, vi bliver. Vi mener, at man skal tænke sig rigtigt godt om, før man forandrer på noget, der fungerer så umiddelbart, stærkt og overbevisende for så mange mennesker og rammer så direkte ned i følelsen af at høre hjemme, finde ro og at kunne orientere sig mellem stort og småt i en flimrende hverdag. Det handler ikke om, at Roskilde som by ikke må forandre sig og udvikle sit arkitektoniske udtryk. Der kan f.eks. uden problemer bygges højt på Musicon, hvor man er på større afstand af Domkirken og ikke ligger lige på toppen af terrænet, men lidt bagved højdepunktet og derved set fra fjorden skjult bag terrænet. Det handler i stedet om, at vi skal værne rigtig godt om det, der byarkitektonisk og kulturhistorisk er så fuldstændigt unikt for Roskilde og dermed gør os særlige i forhold til alle andre; Domkirkens markante og altdominerende placering i bymidten. Intentionerne om markant og spændende arkitektur der skal gøre os attraktive overfor omverdenen - risikerer med et højt tårn at svække byens særlige karaktertræk og dermed stik modsat intentionerne at gøre os mindre spændende og markante og få os til mere at ligne alle andre byer. Et højt byggeri opført med henblik på en investors indtjening enten ved udlejning af hotelværelse eller ved salg af lejligheder med en eksklusiv udsigt er et reklameskilt og kan i betydning/ væsentlighed slet ikke sammenlignes med Domkirken og skal derfor heller ikke opleves i de vigtige kig til Domkirken.

7 8. Tårne skal bearbejdes arkitektonisk i den videre projektudvikling I konkurrenceprogrammet var der stillet krav om, at høje dele af bebyggelsen skal have en arkitektonisk bearbejdning, der sikrer, at bygningen giver noget kvalitativt nyt til bybilledet. Dette krav ser vi endnu ikke besvaret i vinderprojektet, der kun i fotoreferencerne antyder en skulpturel bearbejdning, men i tegningerne viser etager stablede som blotte repetitioner. Vi forventer derfor, at der i næste fase arbejdes målrettet på at gøre de høje bygningsdele mere skulpturelt interessante. 9. Høj kvalitet i materialevalg og formgivning skal være forudsætning for høj bebyggelsesproces Projektet fremstår med meget lækkert materialevalg. Det er vigtigt, at dette kvalitetsniveau fastholdes og dyrkes i den videre projektudvikling og planlægning, da et højt kvalitetsniveau er en forudsætning for at gøre den store mængde bebyggelse indbydende. Reduceres der i kvaliteter, skal der derfor også reduceres i bebyggelsens omfang. 10. Samspillet mellem tårnbygning ved Røde Port og nærliggende lavt byggeri skal belyses nærmere Der er en meget stor kontrast mellem en tårnbygning ved Røde Port og villaerne i kvarteret umiddelbart syd herfor mellem Ny Østergade og Vindingevej. Der bør derfor udarbejdes tegningsmateriale, der tydeligt belyser dette samspil. Tværsnit II virker mærkeligt, da det ser ud som om, at vejen Ny Østergade ligger lavere end bebyggelsen syd for. Dette synes ikke at være virkeligheden i dag. Samtidigt er den eksisterende bebyggelse grafisk tonet så meget ned, at det er svært at aflæse samspillet. 11. Arealer til kulturinstitutioner skal kvalificeres i forhold til beliggenhed og realisme Der er i vinderprojektet indarbejdet kultur i stueetagen af Frøforsyningen og i stationsbygningen. Realismen i denne løsning ønskes belyst. Umiddelbart lod kulturaktiviteter til at være bedre placeret i det fravalgte projektforslag 6 med en beliggenhed i tilknytning til den kombinerede tunnelnedgang og opholdstrappeanlæg ved Ny Østergade/ Køgevej. Vi ønsker derfor også beliggenheden nærmere undersøgt. 12. Mulighed for realisering ved flere forskellige developere ønskes belyst og usikkerheder ved kun én udvikler ønskes besvaret Bebyggelsens omfang er enorm etagemeter er utroligt meget, og det virker som et vanvittigt stort projekt for kun én udvikler. Vi har forskellige bekymringer i forhold til denne model: Hvad er den økonomiske sikkerhed for projektets realisering? Risikerer vi, at projektet går i stå undervejs og efterlades halv færdigt? Hvordan er magtbalancen mellem udvikler og kommune, når hele byggeriet skal afhænge af kun én udvikler? Kan udvikler fastholdes på de gode intentioner, eller bliver udvikler så magtfuld, at kravene til udvikler slækkes undervejs i processen både før og efter lokalplanlægning? Kan den nødvendige variation i bebyggelsen sikres med kun én udvikler, eller går der masse produktion i det? Er der fortilfælde i dansk kontekst, hvor én udvikler har realiseret så stort et projekt? Og med hvilket resultat? Er der på trods af tidligere indgåede aftaler mulighed for, at flere forskellige udviklere kan involveres i realiseringen, og hvordan kan modellen for dette være? Hvad er kommunens vurdering af fordele og ulemper ved at lade én udvikler stå for hele realiseringen?

8 Ang. Byrådets vision pkt. 6 Eksempelprojekt for bæredygtig byudvikling og med til at profilere Roskilde som klimakommune 13. Der skal udarbejdes en tydelig og ambitiøs vision for trafikadfærden til bebyggelsen Der findes ikke en mere stationær beliggenhed i Roskilde end dette areal, så selvfølgelig skal det give sig udslag i en ambitiøs vision og klar strategi for, hvordan bebyggelsen skal betjenes primært af kollektiv trafik og cykel/ gang. Det virker meget skævt og temmelig hult, at bebyggelsen skal være eksempelprojekt på bæredygtig byudvikling, hvis trafikadfærden ikke med denne beliggenhed - er det primære indsatsområde. Det er positivt, at projektet skal frigøre byggearealer i bymidten, så nye kvaliteter kan tilføres til glæde for alle. Det er til gengæld et rigtigt tungt øg for Sydbyens beboere at bære, hvis konsekvensen bliver, at vejene syd for banen både skal aflaste bymidten og bære en markant mertrafik til bebyggelsen på Ny Østergade. Med en massiv trafikstigning på Ny Østergade og indfaldsvejene risikerer disse veje at blive nye barrierer i byen, hvor ved jernbanen måske er overvundet som adskillelse, men nye barrierer er blevet skabt. Det er derfor afgørende for bydelens beboere, at der bliver arbejdet ansvarligt med, hvor meget mertrafik Ny Østergade og de tilstødende veje må belastes med. Samtidigt skal der ses på, hvordan det kan undgås, at der skabes biltrafik til bebyggelsen igennem Østergade, der er en central skolevej med 30 km/t. Det var en mangel i konkurrenceprogrammet, at der ikke indgik en tydelig og ambitiøs vision for trafikadfærden til bebyggelsen med mål for fordelingen mellem bæredygtig transport og privatbilisme. Denne mangel gør sig derfor også gældende i vinderprojektet, der arbejder med de fysiske trafikstrukturer uden konkret at tage fat på det centrale spørgsmål om fordelingen mellem brugen af de forskellige transportmidler. På side 58 sættes der spørgsmålstegn ved nødvendigheden af det i konkurrenceprogrammet ønskede antal parkeringspladser, hvilket yderligere bekræfter os i, at dette spørgsmål ikke er undersøgt færdigt. Vi ønsker derfor, at der forud for kommune- og lokalplanlægning af arealet udarbejdes en tydelig og ambitiøs vision for trafikadfærden til bebyggelsen. Ang. Byrådets vision pkt. 7 Parkering, trafik og infrastrukturer 14. Parkeringskapaciteten skal som minimum afspejle ambitionerne i de anbefalede normer fra 2012 Reducerede parkeringsnormer er det mest effektive virkemiddel til at tilskynde til bæredygtig trafikadfærd, og i trafikanalysen fra september 2012 anbefalede kommunens rådgivere reducerede parkeringsnormer til beregning af den nødvendige kapacitet. Hertil skulle tilføjes pendlerparkering på 270 p og kundeparkering som erstatning for en del af bymidten på 500 p, men samtidigt blev det anbefalet, at muligheden for dobbeltudnyttelse blev udnyttet til at reducere yderligere i det samlede parkeringsudbud. Det fremgår af vinderforslaget, at den samlede parkeringskapacitet i projektet ikke kendes, men vurderes at være på p. Ved en beregning kan vi se, at en parkeringskapacitet på 1800 p svarer til de reducerede parkeringsnormer samt en yderligere reduktion pga. dobbeltudnyttelse, imens en kapacitet på 2000 p ligger højere end de anbefalede normer. Det vil være både uambitiøst og uansvarligt i forhold til det omgivende bymiljø og klimaet at etablere mere parkering, end hvad normerne tilskriver, og det er i modstrid med visionen om at skabe en bæredygtig

9 byudvikling. Hvis en andel af boligerne samtidigt opføres uden tilhørende p-plads, men kun med adgang til delebiler, kan der yderligere reduceres i antallet af p-pladser, hvilket bør tages med i betragtning. norm Vinderforslag Detail 0,02 p/m m2 456 p Hotel 0, Kontorerhverv 0, Bolig 0, samlet Pendler 270 Udflytning 500 Total 770 p-kapacitet i projekt ifht. norm 234% 260% reduktion pga. dobbeltudnyttelse 7% 15. Afvikling af p-pladser i bymidten skal være forudsætning for etablering af pladser ved Ny Østergade Vi har brug for garantier for, at nye p-pladser ved Ny Østergade reelt kommer til at erstatte eksisterende p- pladser i bymidten, så der ikke bare bliver tale om flere pladser. Derfor skal der senest ved fremlæggelse af forslag til lokalplan foreligge en politisk godkendt køreplan for, hvordan eksisterende 500 p-pladser i bymidten skal afvikles som forudsætning for, at de kan erstattes på Ny Østergade-arealet. 16. Den fremtidige trafikmængde og afvikling på Ny Østergade og tilstødende veje skal formidles tydeligere Det er en kæmpe hæmsko, når man som borger vil forholde sig til projektforslaget, at den afledte trafik er så ringe formidlet. Forud for kommune- og lokalplanlægning ønsker vi derfor den fremtidige trafikmængde belyst og sat i forhold til andre trafikerede veje, så vi har mulighed for at forstå, hvad er det for et trafikrum, vi skal se for os. 17. Der skal sikres gode forhold for cyklende langs og på tværs af Ny Østergade Ny Østergade i sammenhæng med Østergade er en meget vigtig cykelforbindelse ikke mindst for børn og voksne i boligkvartererne sydøst og sydvest for Ny Østergade-arealet. Det er ad denne vej, at børn cykler til og fra Hedegårdenes skole og til og fra fritidsaktiviteter rundt om i byen. Det fremgår af projektforslaget, at der vil blive indarbejdet et fodgængerfelt i svinget ved Østergade, og vi er interesserede i at vide, hvordan dette fodgængerfelt vil komme til at fungere. Desuden ønsker vi at kende de fremtidige forhold for cyklister på Ny Østergade langs projektområdet. Det er afgørende, at der skabes: En god bredde på cykelstierne, når trafikken på Ny Østergade øges væsentligt. Gode krydsningsforhold for cyklende generelt og specifikt i svinget ved Østergade. Sikre forhold uden gener for de cyklende i kryds mellem cykelsti og ned-/ opkørsler fra p-kældre.

10 Ang. Byrådets vision pkt. 8 Området skal udvikles i dialog med borgerne 18. Der bør nedsættes en borgergruppe, der inviteres ind i dialogen om projektudviklingen Høringsmaterialet både i denne og i tidligere høringsfaser har været meget omfattende at forholde sig til som borger, hvilket er en svaghed i forhold til den demokratiske inddragelse. Rigtig mange borgere magter simpelthen ikke at forholde sig til det. Derfor bør det seriøst overvejes at nedsætte en gruppe af borgere og interessenter, som inddrages i dialogen om projektudvikling og dermed hjælpes på vej til at overskue, forstå og forholde sig til kompleksiteten i projektudviklingen. Med venlig hilsen Navn Adresse Mail Gunilla Rasmussen Østergade 25, 4000 gunillastine@hotmail.com Anni Rasmussen Vibevej 25, 4000 arwr@icloud.com Svea Lorenzen Byvolden 7, 4000 svea@soelos.de Christian Mens Østergade 35, 4000 christian@mens.dk Lotte Bachmann Østergade 35, 4000 lotte.bachmann@mens.dk Thomas Krohn Dommervænget 20B, st.th., 4000 thomaskrohn@hotmail.com Mette Kristensen Jernaldermarken 67, 4000 mek@comxnet.dk Kasper Steffensen Østergade 54, 4000 k.b.steffensen@gmail.com Sofie Bjørn Østergade 54, 4000 sofie.bjorn@gmail.com Lotte Stubkjær Djursner Ruggårdsvej 12, 4000 lottedjursner@gmail.com Poul Stubkjær Djursner Ruggårdsvej 12, 4000 Ps @gmail.com Lone Vithus Ruggårdsvej 6, 4000 lone@fjeldhagen.dk