Renæssancen og reformationen

Transkript

1 Renæssancen og reformationen Lektion 15: Den radikale Reformation Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Anabaptismen 4. Radikale Spiritualister 5. Evangelisk rationalisme 6. Arbejdsopgaver Balthasar Hubmaier ( ) Historiens Verden Fjernundervisning 1

2 Vejledning 1. Læs først lektionsteksten Den radikale Reformation af Jan Brix 2. Til denne lektion er der ingen uddbyende lektion på Historiens Verden 3. For at få en oversigt over periodens tendenser og kronologi kan du fortsætte med at læse: a. Religiøse stridigheder ( ) af Jan Brix og Hans Bæk Hansen 4. På Kursusportalen kan du i denne omgang supplere med foredraget: a. De radikale protestanter v/ Jan Brix 5. Er du yderligere interesseret i denne del af reformationen, kan du starte med at læse C. Arnold Snyder Anabaptist History and Theology: An Introduction (Kitchener, Ontario, 1996), som er et godt værk, der er meget dybdegående og dækker hovedgrenene indenfor anabaptismen. I forlængelse af det tyske bondeoprør og anabaptisterne kan du læse James M. Stayer The German Peasants War and Anabaptist Community of Goods (Montreal and Kingston, 1991), som er en samling af artikler, der viser forbindelsen mellem den tyske bondeopstand og anabaptisterne. Derudover vil jeg gerne anbefale George H. Williams bog The Radical Reformation (3. udgave, Kirksville, Mo, 1992). Den dækker de rationalistiske og spiritualistiske radikale protestanter samt grene indenfor anabaptismen både i Vest- og Østeuropa (den blev første gang udgivet i 1962, og er derfor et ældre værk, men stadig en fantastisk bog). Har man interesse i nogle af de store personligheder, som eksempelvis Thomas Müntzer kan man læse Abraham Friesens bog Thomas Muentzer: A Destroyer of the Godless eller R. Emmet McLaughlins om Caspar Schwe nkfeld: A Reluctant Radical Historiens Verden Fjernundervisning 2

3 2. Introduktion I denne lektion skal vi beskæftige os med noget som de færreste er bekendt med, nemlig de andre grene indenfor reformationen. Det var retninger indenfor reformationen, som tog Luthers og Zwinglis ideer og udviklede dem i en radikal retning. Disse retninger betegnes samlet set som den radikale reformation. Lutheranerne og zwinglianerne afviste de radikale reformatorer som farlige og kætterske. De tre grupper var anabaptisterne, de radikale spiritualister og de evangeliske rationalister udbredte deres ideer, men blev overalt mødt af fjendtlighed og forfølgelser. Anabaptisterne var langt den største gren indenfor disse radikale grupper, mens de to andre bevægelser var meget små og bestod af få tusinder eller endda kun få hundrede. Det er fejlagtigt at tro, at disse grupper bestod af personer fra de lavere samfundslag, tværtimod kom størstedelen af deres tilhængere fra veluddannede grupper i samfundet middelklassen og overklassen. De radikale havde et inderligt ønske om at udrydde katolicismen, og de var påvirket af humanisterne, der ønskede en tilbagevenden til den apostolske kirke. De var således ikke tilfredse med den gradvise reform af kirken, som Luther ønskede. De ønskede en omgående (radikal) forandring, der skulle føre tilbage til den apostolske kirke. 3. Anabaptismen Anabaptismen var langt den største af disse radikale grupper, og den tog faktisk sin begyndelse i Zürich. Det var to af Ulrich Zwinglis disciple ved navn Felix Manz og Konrad Grebel, som videreførte Zwinglis ideer. De mente, at de var de eneste som levede Biblens autoritet ud i livet. De krævede en fuldstændig genopretning af den apostolske kirke, som den bliver beskrevet i kirken, hvilket med andre ord vil sige, at stod det ikke i Biblen, så kunne det ikke være en del af kirken. De afviste derfor barnedåben, fordi det ikke står skrevet i Biblen. Anabaptisterne sagde, at dåben var et tegn på ens accept af kirkens ideer og principper. Det var imidlertid kun bevidste, fornuftsbetonede voksne, som kunne forstå og acceptere sådanne principper, og desuden blev voksendåben beskrevet i Biblen. Havde en person accepteret disse principper, skulle denne person holde fast i principperne og afholde sig fra at synde. Det vil med andre ord sige, at synd var absolut forbudt. Syndede man, blev man smidt ud af samfundet. Anabaptisterne afviste præsterne, den kirkelige ceremoni og hele kirkeorganisationen. De troede på den indre personlige, spirituelle renhed og tro, og i den forbindelse lagde de megen lidt vægt på doktriner og teologi. Grundet deres radikale tro, blev anabaptisterne hadet af alle de store trosretninger og det var både katolikker, lutheranere og zwinglianere, da de alle troede på barnedåben og de holdt fast i præsteskabet og ceremonierne. Alle forfulgte anabaptisterne og det begyndte allerede i Zürich, da Ulrich Zwingli rettede en skarp kritik mod anabaptisterne. I 1526 kom det endda til et dekret i Zürich, hvor anabaptisterne blev fordømt, og de kunne risikere henrettelse. De begyndte derfor at forlade byen og sprede deres budskab rundt omkring i Europa. En af disse personer som undslap forfølgelserne i Zürich var Michael Sattler, der drog til Strasbourg. Han stod bag den eneste, kendte anabaptistiske trosbekendelse som kaldes Schleitheim Konfessionen, men han blev arresteret af myndighederne, tortureret og brændt på bålet. Hertil kommer Balthasar Hubmaier, der levede fra 1485 til Han brød ud af fængslet i Zürich og flygtede til Mæhren, hvor han grundlagde et anabaptistisk samfund, der kaldte sig selv for de mæhriske brødre. Hubmaier blev dog taget til fange Historiens Verden Fjernundervisning 3

4 i Wien i 1528 og efterfølgende henrettet. I Mæhren havde han en elev ved navn Jakob Hutter, hvorefter brødrene blev kendt som hutteriterne. Jakob Hutter blev taget til fange og henrettet i Anabaptismen bredte sig også til Nederlandene via en vis Melchior Hoffman ( ). Hoffman troede på, at Jesus Kristus ville vende tilbage og oprettet et tusindårsrige, og dette ville finde sted i byen Strasbourg. Han rejste derfor til byen for at prædike og forberede Jesu Kristi tilbagevenden. Hoffman efterlod en vis Jan Matthijs tilbage i Nederlandene for at kontrollere bevægelsen i dette område. Matthijs var imidlertid af den opfattelse, at Jesus Kristus ville vende tilbage i byen Münster i det nordlige Tyskland. Han drog derfor med en gruppe tilhængere til Münster i 1534, hvor de tog kontrol over byen og begyndte en renselsesproces. Matthijs så det som sin at omvende eller dræbe alle synderne før Tusindårsriget. Borgere fik valget mellem at lade sig omvende til anabaptismen eller dø, hvilket fik mange til at flygte, heriblandt den katolske biskop. I det som blev kendt som det anabaptistiske kongedømme i Münster introducerede man flerkoneri og kommunisme. Biskoppen opgav dog ikke byen og vendte tilbage med en stor hær. Byen blev belejret og Matthijs blev dræbt, men efterfulgt af Jan Leiden. Også han blev dræbt og byen faldt i biskoppens hænder i 1535, hvorefter alle anabaptister blev henrettet. Kongedømmet Münster sendte en skræk igennem Europa, der herefter blev overbevist om, at anabaptisterne udgjorde en trussel og skulle forfølges for enhver pris. Mange anabaptister skjulte deres overbevisning og skjulte sig. En stor gruppe fulgte en vis Menno Simons, der praktiserede en streng pacifisme og det lykkedes dem at leve i fred i nederlandske samfund. De blev med tiden kendt som mennonitter. Endnu en gruppe anabaptister blev ledet af David Joris. Denne gruppe blev endnu mere radikal og militant, men de fleste blev fanget og henrettet. Med tiden forsvandt de fleste anabaptister, grundet forfølgelser, fra Europa. Tilhængerne var hovedsageligt medlemmer af de nederste samfundslag og de udgjorde aldrig store befolkningsgrupper, men nok til at efterlade et markant indtryk på reformationens historie i Europa. 4. Radikale spiritualister De radikale spiritualister var mere radikale end anabaptisterne, men udgjorde mindre grupper og deres medlemmer kom fra de øvre og bedre uddannede samfundslag. De radikale spiritualister afviste alle aspekter af religion, som de følte var eksterne. De afviste præsteskabet, ceremonierne, sakramenterne og kirkens institutioner. De afviste endda den centrale protestantiske tro på, at Biblen var kilden til den eneste sandhed, og det gjorde de fordi, Biblen var ekstern. Den sande religion var baseret på det indre lys eller den indre sjæl, som var den direkte åbenbaring af Gud i den troendes sjæl. Denne ånd var den eneste guide til det religiøse liv. For de radikale spiritualister var alle etablerede kirker blevet fordærvet efter kontakt med den materielle verden. Ligesom anabaptisterne var de af den opfattelse at fordærvelsen begyndte med Konstantin den Stores alliance mellem kirken og staten. Ifølge spiritualisterne havde både Martin Luther såvel som Ulrich Zwingli ikke restaureret den sande kirke, fordi de havde valgt at gå på kompromis med sekulære fyrster. En af de centrale ledere indenfor de radikale spritualister var en vis Kaspar von Schwenkfeld ( ). Han kom fra Schlesien, og han var egentlig en af Luthers tidligere tilhængere, men i 1525 brød han med Luther på grund af sakramenterne. Schwenkfeld afviste endda dåben, da han sagde, at alle sande troende havde en indre dåb i sjælen. Han så intet behov for kirker og selv vandrede han grundt og prædikede i Historiens Verden Fjernundervisning 4

5 det sydlige Tyskland i 1540 erne og 1550 erne. En anden spiritualistisk leder var Sebastian Franck ( ). Han var oprindeligt sognepræst, men blev tilhænger af Erasmus af Rotterdam, hvorefter han konverterede til lutheranismen. Men i 1528 afviste han kirken til fordel for den indre åbenbaring. Ligesom Kaspar von Schwenkfeld vandrede han også rundt i det sydlige Tyskland. En mere radikal leder af denne bevægelse af Thomas Müntzer ( ). Thomas Müntzer begyndte som præst i Zwickau og fulgte i begyndelsen Martin Luther, men allerede i 1521 brød han med Luther. Herefter blev han tilhænger af det indre lys såvel som milleniarisme (Tusindårsriget) og en social revolutionær. Han var en af de ledende skikkelser bag det tyske bonde oprør i 1525, og han led døden under kampene mod fyrsterne. 5. Evangelisk rationalisme Den evangeliske rationalisme var en bevægelse som var inspireret af humanismen. Tilhængerne af den evangeliske rationalisme var tilhængere af nærstudier af Biblen og kirkefædrene på en meget rationel måde. Ved hjælp af menneskelig rationalisme tolkede man Biblen, hvilket fik dem til at afvise mange af de fundamentale kristne doktriner, der ikke blev støttet af Biblen. De fandt eksempelvis doktrinen om treenigheden særdeles mærkværdig, da der ikke var noget bibelsk fundament og de blev således modstandere af treenighedslæren, der var fundamentet for både katolikker og protestanter. Den første evangeliske rationalist var italieneren Laelius Socinus ( ). Han kom fra Siena, men studerede jura i Bologna. Men han var meget interesseret i teologi og besluttede sig for at lære græsk og hebræisk for at kunne studere på egen hånd. Hans teologiske studier fik ham til at afviste katolicismen, da han afviste mange af de traditionelle kristne doktriner, såsom treenigheden, prædestinationen, genopstandelsen og sakramenterne. Socinus blev jagtet af inkvisitionen og måtte forlade Italien, hvorefter han vandrede rundt i Europa og besøgte protestantiske centre, blandt andet Wittenberg og Schweiz. En af de helt store modstandere af treenigheden var Michael Servetus ( ), der kom fra Spanien. Efter at have studeret både jura og medicin rejste han Europa rundt. Han nærstuderede Biblen og kom under sine studier til at betragte Kristus som en historisk person og ikke som guddommelig. Han afviste derfor treenigheden som en absurd filosofisk doktrin, der ikke var knyttet til troen. I 1553 blev han taget til fange i Geneve af Jean Calvin, der dømte ham og brændte ham på bålet. Faustus Socinus ( ) var nevø til Laelius og under hans indflydelse. Han skrev nogle skrifter om treenigheden, hvorefter hans liv i Italien blev meget hårdt. Han blev tvunget til at flygte til Transsylvanien, hvorefter han kom til Polen. I Polen kom han i kontakt med nogle af Michael Servetus tilhængere og sluttede sig til dem. Kirken fortsatte med at eksistere i Polen indtil den blev knust af den katolske modreformation, men dette var flere år efter Faustus død. 6. Arbejdsopgaver 1. Hvorfor forfulgte de lutheranske protestanter anabaptisterne? Var anabaptisterne de sande kristne? Historiens Verden Fjernundervisning 5