Maj 2019 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 50 ÅR. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech

Transkript

1 Maj 219 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 5 ÅR Analyse udarbejdet af Senirøknm Jens Hjarsbech

2 HOVEDKONKLUSIONER Glbaliseringen har været en markant løftestang fr dansk velstand de sidste mange år. De samlede gevinster fra øget samhandel vurderes til ca. 15 mia. kr. i 7 erne, 18 mia. kr. i 8 erne g 29 mia. kr. i 9 erne. I periden vurderes bidraget til væksten at være på hele 128 mia. kr. Det svarer til, at 43 pct. af den samlede vækst i BNP i periden kan tilskrives merhandel. Siden 28 er glbaliseringen gået i stå, når man måler det sm internatinal handel i frhld til BNP. Mervæksten i den danske samhandel dvs. im- g eksprtvækst set i frhld til væksten i BNP har de sidste 1 år været den laveste gennem de sidste 5 år. Bidraget til dansk øknmi vurderes derfr kun at være 8 mia. kr. i periden det laveste ver hele den 5-årige peride. Glbaliseringens bidrag til øknmien giver sig udslag i større frbrugsmuligheder. Det markante bidraget til øknmien i periden vurderes at have øget privatfrbruget pr. indbygger med hele 1.9 kr. Bidraget til frbruget faldt til 7 kr. pr. indbygger i periden sm følge af afmatningen i glbaliseringen. Både eksprt g imprt er med til at øge prduktiviteten i øknmien, hvrmed både øget imprt g eksprt på glbalt plan har psitive effekter på den indenlandske øknmi sm målt ved fx BNP eller privatfrbruget. ØGET SAMHANDEL HAR BUNDET VERDEN TÆTTERE SAMMEN VIL DET FORTSÆTTE? Glbaliseringen har mange frmer. Stigende strømme af kapital, mennesker, ideer, kmmunikatin, varer g tjenester er alle frbundet med glbaliseringen. Ser vi bare på handlen på tværs af grænser, er det tydeligt, at glbaliseringen har bundet verden tættere sammen gennem øget samhandel. Glbal eksprt svarede i 1969 til 12 pct. af glbalt BNP. I 28 var det steget til 31 pct. Udviklingen er i høj grad gså smittet af på Danmark. Ser vi på dansk im- g eksprt i frhld til BNP, er det steget fra 56 pct. i 1969 til 15 pct. i 28. Siden 28 er glbaliseringen gået i stå i hvert fald målt sm internatinal handel i frhld til BNP. Glbaliseringen tg fr alvr fart i 199 erne g steg hastigt frem til finanskrisen i 28. Finanskrisen havde markante implikatiner fr en str del af verdens øknmier g ledte til et kraftigt fald i verdenshandlen. Det tabte er genvundet, men de senere år har pilen peget mere i retningen ad en de-glbalisering end en ny hyperglbalisering. AXCELFUTURE 2

3 FIGUR 1: HANDLEN ER FORDOBLET SOM ANDEL AF BNP Dansk im- g eksprt sm andel af BNP, pct. 11 Danmark 1 Glbalt (højre akse) Glbal eksprt sm andel af BNP, pct Kilde: Verdensbanken, Danmarks Statistik g egne beregninger. Nte: Beregnet i løbende priser. Fr Danmark vises im- g eksprt sm andel af BNP. Glbalt vises kun eksprt sm andel af BNP, da glbal eksprt (i princippet) er lig glbal imprt. Denne analyse ser nærmere på glbaliseringens bidrag til dansk øknmi fra slutningen af 196 erne g frem til nu. TÆT SAMMENHÆNG MELLEM VÆKSTEN I VERDENSHANDLEN OG DANSK HANDELSVÆKST Der er en meget tæt sammenhæng mellem den årlige vækst i den samlede glbale eksprtmængde g den årlige vækst i dansk handel (imprt plus eksprt). Udvidelsen af de glbale markeder gennem de sidste 5 år har smittet af på dansk handel, da det øger mfanget af de tilgængelige markeder fr danske virksmheder, både hvad angår eksprt g imprt. Selv de årlige vækstrater i den glbale handel påvirker danske eks- g imprtvækstrater. Det er naturligt, da dansk handel udgør en meget begrænset andel af glbal handel, mens dansk handel er afhængig af de stre blkke i verdenshandlen EU, USA g Kina der udgør ca. 7 pct. af dansk eksprt g 75 pct. af dansk imprt. Dansk handelsmfang påvirkes naturligvis af meget andet end det aggregerede verdensmarked: knkurrenceevne, fald eller stigning i markedsandele, markeders udbud g efterspørgsel efter danske imprt- g eksprtvarer mv. Men både på krt g langt sigt er der en tæt sammenhæng mellem væksten på det glbale marked g væksten i dansk handel. AXCELFUTURE 3

4 FIGUR 2: DANSK HANDEL OG GLOBAL HANDEL FØLGES AD Indeks 197=1 12 Årlig realvækst i pct Dansk handel Glbal handel Kilde: Verdensbanken, Danmarks Statistik g egne beregninger. Nte: Beregnet i faste priser. Fr Danmark vises im- g eksprt. Glbalt vises kun eksprt, da glbal eksprt (i princippet) er lig glbal imprt. -1 Vækst i dansk im- g eksprt Vækst i glbal eksprt En simpel lineær regressin af sammenhængen mellem den årlige realvækstrate i glbal eksprt g den årlige realvækstrate i dansk samlet handel (imprt plus eksprt) viser en signifikant krrelatin på,726. Dvs., at stiger glbal eksprt i et år med 1 pct. tilsiger det alt andet lige en stigning i dansk handel samme år på,726 pct. Det skal dg ikke tlkes sm m, at bare verdenshandlen stiger med 1 pct. et givent år, så stiger dansk handel helt autmatisk med,726 pct. det år, men derimd den gennemsnitlige histriske sammenhæng. Der er mange faktrer, der bestemmer væksten i dansk handel fra år til år. Resultatet er næsten uændret, regressinen deles p i 1-årsintervaller. I alle intervaller på nær periden ligger krrelatinen mellem,7 g,8, m end disse sammenhænge ikke længere er signifikante, da der er meget få bservatiner. Der ses en tendens til en lavere krrelatin i perider med lavere vækst i verdenshandlen, men datamængden tillader ikke at fastslå, m dette er et rbust resultat. AXCELFUTURE 4

5 FIGUR 3: STÆRK SAMMENHÆNG MELLEM VÆKST I DANSK OG GLOBAL HANDEL Gennemsnitlig årlig realvækst i verdenshandlen Pct. Frhld mellem årlig realvækst i verdenshandel g dansk eksprt (højre akse) Pct Kilde: Verdensbanken, Danmarks Statistik g egne beregninger. Nte: Beregnet i faste priser. Fr Danmark bruges im- g eksprt. Glbalt kun eksprt, da glbal eksprt (i princippet) er lig glbal imprt. Sammenhængen er beregnet med en simpel lineær regressin. Sammenhængen er signifikant frskellig fra nul i regressinen ver hele periden (standardafvigelsen er,11, t-statistik er 6,55). VERDENSHANDLENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET KRAFTIGT Sm beskrevet venfr har glbaliseringen haft str påvirkning på dansk øknmi gennem en kraftig stigning i både imprt g eksprt målt i frhld til BNP, sm har fulgt samme udvikling på glbalt plan. Vi ser nu nærmere på, hvrdan den stigende verdenshandel har skabt velstandsfremgang i Danmark. Vi deler periden fra 1966 til 217 p i fem ngenlunde lige lange perider ( , , , g ). De første fire perider er kendetegnet ved en stigende hastighed i glbaliseringen (målt sm handel ift. BNP), sm i sidste peride er vendt til en svag tilbagegang. AXCELFUTURE 5

6 FIGUR 4: FEM PERIODER MED GLOBALISERING DEN SIDSTE I BAKGEAR Dansk im- g eksprt i pct. af BNP, løbende priser Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger. Selvm handlen er faldet siden 28 set i frhld til BNP, har realvæksten i handlen dg stadig været højere end realvæksten i BNP siden 28, jf. figur 5. Det skyldes, at priserne på handlede varer g tjenester stiger mindre (eller falder mere) end ikke-handlede varer g tjenester. Derfr kan handlen målt i løbende priser stige mindre end BNP i løbende priser, mens handlen i faste priser stiger mere end BNP i faste priser. Ikke dest mindre har mervæksten i den danske samhandel de sidste 1 år dvs. im- g eksprtvækst set i frhld til væksten i BNP været den laveste gennem de sidste 5 år. Vi ser nu nærmere på bidraget til dansk øknmi fra realvæksten handlen ver disse perider. FIGUR 5: LAVESTE HANDELSMERVÆKST I 5 ÅR Frskel på årlig realvækst i dansk handel g dansk BNP, prcentpint Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger. Nte: Beregnet i faste priser. Handel er både im- g eksprt. Linjerne viser simple gennemsnit af handelsmervæksten ver de fem perider. AXCELFUTURE 6

7 Metde Fr at vurdere hvad den stigende verdenshandel har betydet fr dansk øknmi, tager analysen udgangspunkt i Petersn Institute fr Internatinal Ecnmics (PIIE) (217) 1. PIIE (217) argumenterer fr, at verdenshandlen er steget sm følge af t hvedfaktrer; handelsliberaliseringer g teknlgiske fremskridt, der har resulteret i faldende transprt- g kmmunikatinsmkstninger. Denne fremgang i verdenshandlen (både imprt g eksprt) gavner ifølge PIIE (217) øknmien gennem fire kanaler: 1) Udnyttelse af kmparative frdele, så den internatinale arbejdsdeling fregår mere ptimalt. 2) Strdriftsfrdele, der spreder faste mkstninger sm fx frskning g udvikling ud ver et større marked. 3) Teknlgisk udbredelse, der øger hastigheden hvrmed nye prdukter g prcesser spredes på tværs af verden. 4) Imprtknkurrence, der bl.a. afhjælper indenlandsk mnpldannelse g flytter ressurcer fra mindre prduktive virksmheder til mere prduktive samt øger frbrugerens prduktudvalg g sænker priserne. Både de eksprt- g imprtrelaterede kanaler er med til at øge prduktiviteten i øknmien, hvrmed både øget imprt g eksprt på glbalt plan har psitive effekter på den indenlandske øknmi sm målt ved BNP g dermed andre mål sm fx frbrugsmuligheder. FIGUR 6: FRA GLOBALISERING TIL ØKONOMISK FREMGANG Kilde: Egne illustratin på baggrund af Petersn Institute fr Internatinal Ecnmics (217). Gennem et litteraturstudie af 12 internatinale undersøgelser af stigende handels effekt på BNP, kmmer PIIE (217) frem til en gennemsnitlig effekt på,24. Det vil sige, at hvis handelsmfanget 1 Petersn Institute fr Internatinal Ecnmics (217): The payff t America frm Glbalizatin: A Fresh Lk with a Fcus n Csts t Wrkers, Plicy Brief. AXCELFUTURE 7

8 (både im- g eksprt) stiger med 1 kr., stiger BNP i gennemsnit med 24 kr. 2 Der er vel at mærke tale m den del af stigningen i handelsmfanget, der ligger ud ver den generelle stigning i øknmien. Altså den del, der via handelsliberaliseringer g teknlgiske fremskridt øger den internatinale handel med mere, end den generelle vækst i øknmien. Stiger dansk BNP eksempelvis med 1 pct. ver 5 år, mens dansk im- g eksprt samlet set stiger med 15 pct. ver de fem år, er merhandlen altså 5 pct. ver de fem år. Ratinalet er, at en stigende øknmi gså ville pleve en stigende internatinal handel, uden at det internatinale handelsmfang (set i frhld til glbalt BNP) behøver at stige. Stigende im- g eksprt ud ver BNPstigningen tilskrives altså det stigende internatinale handelsmfang. Lad s med samme eksempel sige, at Danmarks samlede handel (im- plus eksprt) stiger fra 1. kr. til 1.15 kr. ver de fem år altså 15 pct. Når BNP stiger med 1 pct., skyldes de resterende 5 pct. (dvs. 5 kr.) et stigende glbalt handelsmfang. Det er disse 5 kr. sm følge af merhandlen, der giver et selvstændigt bidrag til øknmien. I dette tilfælde er bidraget på 5 kr. ganget med,24 (tmmelfingerreglen fra resultatet ven fr), hvilket vil sige 12 kr. Da der er tale m en gennemsnitlig effekt, kan effekterne både være større eller mindre, g de kan ændre sig ver tid. Der er derfr tale m vurderinger med en vis usikkerhed. De sidste 1 har givet det laveste bidrag de seneste 5 år Metden benyttes nu til at vurdere gevinsterne ved den stigende handel fr dansk øknmi siden 1966 pdelt i samme årsintervaller sm ven fr. De samlede gevinster steg gradvist fra ca. 15 mia. kr. i 7 erne, ver 18 mia. kr. i 8 erne g 29 mia. kr. i 9 erne. Det svarer til, at hhv. 4,8 pct., 7,2 pct. g 9,3 pct. af den samlede vækst i BNP i periderne kan tilskrives merhandel dvs. øget mfang af verdenshandel. Herefter tg effekterne virkelig fart. I periden steg BNP samlet med 299 mia. kr. mens dansk im- g eksprt steg med 843 mia. kr. Merhandlen var på 532 mia. kr., hvrmed bidraget til væksten i periden var på hele 128 mia. kr. Det svarer til, at 42,7 pct. af den samlede vækst i BNP i periden kan tilskrives merhandel. Efter finanskrisen hvr glbaliseringen har set en afmatning har gevinsterne været meget små. Samlet set er det 8 mia. kr. i periden , hvilket er det laveste ver hele den 5-årige peride. Kun 4,8 pct. af væksten i øknmien kan tilskrives merhandlen. Resultatet er kun i begrænset mfang drevet af den stre nedgang i både handlen g BNP under finanskrisen. Tager vi udgangspunkt i periden 211 til 218 i stedet, vurderes bidraget at være på 1 mia. kr., hvilket ligeledes svarer til 4,8 pct. af BNP-væksten i den peride. 2 Samme metde benyttede vi i Axcelfuture (218): Sådan sikrer vi frtsatte gevinster af internatinal handel. AXCELFUTURE 8

9 FIGUR 7: VERDENSHANDLENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER NU DEN LAVESTE I 5 ÅR Mia. kr. Merhandels andel af BNP-væksten i pct. 6 6 BNP-vækst mia. kr Handelsvækst sfa. merhandel Merhandels bidrag til BNP-vækst Merhandels andel af BNP-væksten i pct. (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger på baggrund af Petersn Institute fr Internatinal Ecnmics (217). Nte: Beregningerne er fretaget i faste priser. FORBRUGSMULIGHEDER SVÆKKES AF GLOBALISERINGENS AFMATNING Fr at illustrere effekterne af glbaliseringen ser vi på, hvad resultaterne har betydet fr danskernes frbrug. I analysen antages det, at gevinsterne af den stigende verdenshandel msætter sig prprtinalt til stigninger i det private frbrug. Den stigende handel kan msættes til privat frbrug via lønstigninger gennem flere kanaler. Stigende eksprt øger fx indkmsten gennem stigende værdiskabelse i virksmhederne, der msættes til reallønsstigninger. Det samme gør sig gældende fr imprten, der fx gennem imprtknkurrence øger prduktiviteten, g dermed lønnen. I hvr høj grad BNP-effekterne msættes direkte til privat frbrug er under alle mstændigheder en apprksimatin. Gennem periden er det private frbrug faldet fra 53 pct. af BNP til 47 pct. af BNP. Samtidig er beflkningen steget fra lige knap 5 mi. indbyggere til lidt mere end 5,6 mi. indbyggere. Tages der højde fr disse frhld, kan vi illustrere det stigende handelsmfangs effekt på privatfrbruget. Det stigende handelsmfang har bidraget med samlet set ca. 1.6 kr. i øget frbrug pr. indbygger ver periden stigende til ca. 2.7 kr. pr. indbygger i periden Den markante stigning i bidraget til øknmien i periden giver sig udslag i et øget privatfrbrug pr. indbygger på hele 1.9 kr. Tilsvarende falder bidraget til 7 kr. pr. indbygger i periden 28- AXCELFUTURE 9

10 FIGUR 8: FORBRUGSMULIGHEDERNE HÆMMES AF GLOBALISERINGENS AFMATNING Ekstra privatfrbrug pr. indbygger sm følge af merhandel, kr Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger på baggrund af Petersn Institute fr Internatinal Ecnmics (217). Beregningerne er fretaget i faste priser. Vres frbrugsmuligheder afhænger af væksten i øknmien, sm vi beskrev venfr. De sidste 5 år har den øknmiske vækst fået et ekstra skub fra glbaliseringen, hvilket altså gså har været med til at øge vres frbrugsmuligheder. Afmatningen i glbaliseringen efter finanskrisen har haft en markant dæmpende effekt på væksten i vres frbrugsmuligheder. Der ligger altså et ufrløst ptentiale fr dansk øknmi g vres frbrugsmuligheder, sm kan udløses hvis glbaliseringen igen kmmer p i gear. KONTAKT JENS HJARSBECH SENIORØKONOM TLF JH@AXCELFUTURE.DK 3 Ser vi igen brt fra finanskriseperiden var glbaliseringens bidrag til privatfrbruget fra 211 til 218 på gdt 8 kr. AXCELFUTURE 1