Fra Syrien til Samsø

Transkript

1 Fra Syrien til Samsø - Alternativets svar på flygtningesituatinen g den glbale ubalance Vres verden er i disse år i en histrisk ubalance. Krige, katastrfer g klimafrandringer har tvunget mere end 60 milliner mennesker på flugt g den stigende glbale ulighed, får mennesker til at immigrere i håb m en bedre tilværelse g fremtid fr deres børn g børnebørn. Alternativet frhlder sig aktivt g knstruktivt til den glbale ubalance. Her kan du læse m vres tilgang g knkrete ideer til, hvrdan vi sammen løser de udfrdringer, vi står verfr. Vres udspil kalder vi fra Syrien til Samsø, frdi vi ønsker at spille en aktiv rlle hele vejen fra internatinal knfliktløsning til vellykket integratin i det danske samfund.

2 En glbal empati-, system- g klimakrise Mennesker bevæger sig på tværs af grænser af mange frskellige årsager. Det er en del af vres natur, histrie g skæbne. Søgen md bedre levevilkår ligger til vres natur g gennem histrien har migratin været en helt naturlig del af samfundets udvikling skabt nye kulturer, nye ideer, sprg g kunst. Flkevandringer har været en afgørende del af den menneskelige histrie. Udfrdringen har igennem tiden været at sikre, at der er flere steder at migrere til end steder, det er nødvendigt at migrere fra. Flygtningestrømme har på samme måde været gennemgående sm knsekvens af krige, knflikt g nød. Det er der ikke nget nyt i. Det nye er, at vi i disse år plever en intensivering af bevægelsen af mennesker md vres breddegrader på grund af klimafrandringer, ekstrem fattigdm g eskalerende knflikter g undertrykkelse - i særligt Mellemøsten g Nrdafrika. Sm del af et glbalt samfund har vi dels en naturlig egeninteresse i at adressere udfrdringerne, men - ikke mindst - har vi et direkte medansvar fr de udløsende faktrer, g dermed gså et mralsk g etisk medansvar fr at hjælpe g skabe stabilitet g en større glbal balance. At finde mdsvar til hhv. empatikrisen, systemkrisen g klimakrisen er en central del af de løsninger, vi peger på i Alternativet: Empatikrisen kalder på løsninger, der i højere grad vægter udsatte menneskers rettigheder g behv. Flygtningekrisen g den stigende glbale ulighed er gså vres værdikrise. Vi er f.eks. nødt til at adressere helt grundlæggende prblemstillinger, sm at sikre: En rdentlig mdtagelse, behandling g hjælp til mennesker på flugt En langsigtet g intensiveret udviklingsplitik, der skal sikre bedre levevilkår g rettigheder fr verdens fattigste Et scialt ansvarligt arbejdsmarked på glbalt plan Systemkrisen vidner m, at vi ikke kan løse de stre udfrdringer selv, men har brug fr frpligtende g slidariske samarbejder. Vi skal derfr nytænke g styrke det internatinale samarbejde. Både eurpæisk g internatinalt. Vi skal f.eks.: Intensivere indsatsen fr at bekæmpe krruptin g skattespekulatin glbalt Styrke gennemsigtigheden g demkratiet i de internatinale rganisatiner Intensivere indsatsen fr den næste glbale øknmi, der skal erstatte den neliberale tænkning 1

3 Klimakrisen kalder på akut handlen, der kan mdvirke massive strømme af klimaflygtninge på flugt fra sult, tørke g versvømmelse g fra knflikter med rd i klimafrandringerne. Besvarer vi ikke klimakrisens udfrdringer, er der ganske enkelte færre steder, hvr det i fremtiden er muligt at leve. Vi må ikke bruge flere ressurcer end klden selv kan reprducere Vi skal begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader Hjælpe massivt med pbyggende g frebyggende indsatser i de mråder, hvr klimafrandringerne allerede har ramt hårdt g truer hele samfunds eksistens Behv fr langsigtede indsatser glbalt, eurpæisk g herhjemme Alternativet har en realistisk, men menneskelig tilgang til den humanitære krisesituatin. Vi mener, at vi kan gøre langt mere, langt bedre. Det kræver vilje til samarbejde g en mere empatisk frståelse fr glbal sameksistens. Vi er sammen m den klde, vi br på. Vi vægter tren på det enkelte menneskes værdi g skaberkraft højt. Sm samfund kan vi blive meget bedre til at frstå g bruge mangfldighed sm en styrke g en ressurce. Vi har ligeledes en meget pragmatisk tilgang. I vres ptik findes der ikke nemme eller billige løsninger på de glbale udfrdringer, vi står verfr. Behvet fr en massiv indsats kan ganske enkelt ikke undervurderes. Der skal investeres langt mere i en langsigtet udvikling. Både fr de kriseramte mråder g fr den mere traditinelle udviklingsbistand. En bæredygtig løsning på en verden i ubalance kræver langsigtede visiner g indsatser på både internatinalt, eurpæisk g natinalt niveau. Det er helt rigtigt, at vi skal hjælpe massivt i de mråder, hvr de største udfrdringer findes, men det betyder ikke, at vi sm privilegerede samfund g natinalstater kan eller bør lukke s mere g mere m s selv. Vi løser ikke glbale udfrdringer ved kun at varetage egne interesser. Herunder kan du læse mere m, hvrdan vi i Alternativet ønsker at adressere udfrdringerne på de tre niveauer. Fra udviklingsbistanden g den humanitære krise i Mellemøsten g Nrdafrika, via det eurpæiske samarbejde til integratinsindsatsen herhjemme. 2

4 En mere ambitiøs udviklingsindsats Det mest langsigtede svar på udfrdringen er at adressere de frhld, der får mennesker til at flygte g migrere. Naturligvis skal vi skelne mellem migranter g så flygtninge med et anerkendt beskyttelsesbehv. Men på den lange bane er det afgørende, at vi frstår g adresserer de frhld, der udløser såvel flygtninge- sm migratinsstrømme. Klimaændringer - g sm en knsekvens heraf - tørke, versvømmelser g ekstrem fattigdm, krig g plitisk frfølgelse g marginalisering er g vil med tiden kun blive en mere betydelig faktr. Vi lever i en verden, der på én gang bliver mentalt g teknlgisk mindre g på samme tid mere øknmisk g scialt ulige. Det er ikke bæredygtigt. Det avler uretfærdighed g knflikter, g det får naturligvis mennesker til at migrere g søge derhen, hvr der er verskud af muligheder g frlade de steder, hvr håbløsheden hersker. Skal vi skabe balance i migratinen, er vi ganske enkelt nødt til at arbejde målrettet g intenst fr at sikre, at der er flere steder med generel tryghed g færre steder med stigende desperatin. Det seneste år har Danmark desværre skåret i den langsigtede bistand. Samtidig går en stadig større del af dansk udviklingsbistand til at håndtere g hjælpe flygtninge i Danmark. Det har blandt andet resulteret i, at Danmark nu selv er den klart største mdtager af den danske udviklingsbistand. Det er krtsigtet da det er den glbale ubalance g ustabilitet, der sætter mennesker i bevægelse. Det, der er behv fr, er langsigtede udviklingsindsatser, der mere ambitiøst g målrettet adresserer udfrdringerne. Alternativet ønsker derfr : At der sættes et lft fr, hvr str del af udviklingsbistanden, der bliver brugt i Danmark. At øge udviklingsbistanden til én prcent af BNI, hvilket Danmark tidligere har bidraget med. Vi er et af verdens rigeste lande, derfr skal vi frtsat være et af verdens mest ambitiøse g generøse lande. Danmark skal ikke bare være det bedste land i verden, men gså det bedste land fr Verden. 3

5 En fælles eurpæisk løsning på flygtningesituatinen I 2015 ankm ver en millin flygtninge til Eurpa. Over 3000 mennesker led i samme peride druknedøden i Middelhavet. Men stadig udebliver et fælles g slidarisk svar på udfrdringen. I stedet har vi fra eurpæisk hld svaret igen med yderligere sikring af Eurpas ydre grænser, militarisering af indsatser på Middelhavet g frhandlinger m krtsigtede aftaler med Tyrkiet. Det er et fælles eurpæisk ansvar at sikre, at flygtninge, der kmmer til vres grænser får en menneskelig g fair behandling. Det går ikke, at vi udliciterer vres ansvar til lande sm f.eks. Tyrkiet, sm ikke giver flygtninge den frnødne beskyttelse g assistance. Det er ikke kun et spørgsmål m at udvise medmenneskelighed g empati, men gså et spørgsmål m, hvrdan vi lever p til de frpligtelser, der gør s til et værdigt medlem af det internatinale samfund. Intet land kan løfte pgaven alene, g de sidste års plitiske udvikling vidner m, at en tilbagevenden til natinalstaten sm løsningsramme hverken er ønskelig eller hldbar. Det kræver en mstrukturering g demkratisering af det eurpæiske samarbejde, men ud fra de grundværdier g knventiner, hvri samarbejdet allerede er frankret. Vi skal sikre de bedste g mest menneskelige rammer fr en fælles eurpæisk flygtninge- g asylplitik med udgangspunkt i vres internatinale frpligtelser. EU bør frdele flygtninge ud fra en frdelingsnøgle, hvr lande mdtager flygtninge efter kmpetencer g kapaciteter Frdelingen skal baseres på fælles aftaler m en rdentlig mdtagelse af flygtninge Vi bør prette htspts g mdtagelsescentre fr mdtagelse af flygtninge på begge sider af Middelhavet Vi bliver nødt til at løfte i flk g de stærkeste må være villige til at bidrage mest Flygtningesituatinen har tydeliggjrt en eksistentiel værdikrise fr Eurpas plitiske system g samarbejde. Vi står ver fr et akut behv fr at nytænke det eurpæiske fredsprjekt, så det (igen) kan agere sm mdsvar til nutidens stre udfrdringer. 4

6 Massiv hjælp til knflikt-zner g nærmråderne Det er efterhånden et velkendt rdsprg, at flygtninge flygter fra nget, ikke til nget. Det er der meget sandhed i. Hvis mennesker, der lever en hverdag med krig g knflikt, i ekstrem fattigdm eller er underlagt plitisk undertrykkelse, vælger at tage vejen md eksempelvis Eurpa, er det fr at kmme væk fra en håbløs g farlig tilværelse. Argumentet m, at mennesker søger md Eurpa fr at udnytte vres velfærd, negligerer desværre de frhld, der tvinger flk på flugt. Det er en myte, at Eurpa er endemålet fr verdens flygtninge. Mere end 90 pct. af alle frdrevne lever således i hjemlandet eller har kun krydset én grænse. Ifølge FN er den primære faktr fr, at flygtninge verhvedet søger md Eurpa således gså, at hjælpen i nærmråderne er utilstrækkelig, med mangel på basale frhld sm mad, sundhed g sklegang fr børn g unge. Derfr skal hjælpen til knfliktmråderne g nablandende intensiveres massivt. Både i frm af akut humanitær assistance, men gså med langsigtede investeringer i infrastruktur sm sundhed, uddannelse g arbejdsmarked. Alternativet har tidligere freslået en fem-trins-plan, der sammenfatter vres tilgang til den nuværende situatin, hvr milliner af mennesker drives på flugt sm følger af krige g ustabilitet i Mellemøsten g Nrdafrika: Målrettet, markant hjælp i nærmråderne Mdtagerlejre på begge sider af Middelhavet Kvtefrdeling mellem samtlige EU-lande Anstændig g kvalificeret mdtagelse g behandling af flygtninge der kmmer til Danmark Langsigtet Marshall-hjælp i Nrdafrika g Mellemøsten Sm fundament g grundpræmis fr alle indsatser skal vi selvfølgelig aktivt støtte diplmatiske indsatser fr at skabe stabilitet, fred g frsning i knfliktmråderne. Verdens bedste integratin Indsatsen fr at hjælpe flygtninge slutter naturligvis ikke ved grænsen. Herhjemme skal vi levere en meget bedre velkmst g integratin, end tilfældet er i dag. Vi vægter tren på det enkelte menneskes værdi g skaberkraft højt. Sm samfund kan vi blive meget bedre til at frstå g bruge mangfldighed sm en styrke g en ressurce. 5

7 Histrisk set har vi ikke været dygtige nk, men fte er det desværre sådan, at de negative frventninger til integratinen gør, at udfrdringen blæses helt ud af prprtiner g den negative effekt på integratinen bliver selvfrstærkende. Vi er et af verdens rigeste, lykkeligste g mest velfungerende lande. Selvfølgelig kan vi levere en vellykket integratin. Alt andet er uambitiøst. Et pgør med den øknmiske myte Der er behv fr, at vi anlægger et langt mere dynamisk perspektiv på integratin, så de ressurcer g den skaberkraft, nye brgere bringer med sig, får psitiv pmærksmhed g bringes bedst muligt i spil. I sig selv er det helt skævt at reducere debatten m menneskelig værdi til et rent samfundsøknmisk spørgsmål. Vi har både en knventinsbetinget g en etisk, mralsk pligt til at hjælpe. Dertil er det ganske enkelt en myte, at vres samfundsøknmi g mdel er truet sm følger af det antal flygtninge, vi mdtager i disse år. Derfr er det vigtigt, at vi siger fra, når den øknmiske bundlinje bliver anvendt til at skabe misvisende skræmmebilleder. Selvfølgelig er det ikke gratis at mdtage flygtninge, men selv hvis der i år bliver givet asyl til mennesker, vil det i gennemsnit kste 560 milliner krner m året i den tid, de er i Danmark. Det er kun lidt ver en halv prmille af de årlige samlede ffentlige udgifter. Det er meget mindre, end hvad det kster at købe ét kampfly, g indfører vi en skat på finansielle transaktiner sm EU-kmmissinen i øvrigt anbefaler - skaber vi et prvenu på 6,5 mia. m året. Det er altså ikke et spørgsmål m velfærdsstatens verlevelse, men et spørgsmål m helt almindelige plitiske pririteringer. Dertil kmmer, at vi i Eurpa g i Danmark faktisk har behv fr flere arbejdsdygtige brgere. Det behv vil kun vkse. Eurpas beflkning er ikke blandt den yngste g fødselsraten er bekymrende lav. Faktisk frhlder det sig sådan, at hvis indvandringen til EU stppede de næste 20 år, ville EU miste 33 milliner mennesker i den arbejdsdygtige alder, mens beflkningsgruppen af mennesker med behv fr frsørgelse ville stige fra 28 prcent til 44 prcent. Vi har helt basalt brug fr de hjerner g hænder, der kmmer hertil fr at fremtidssikre vres arbejdsmarked. Integratin er scial bæredygtighed Vellykket integratin handler m at sikre målrettede indsatser baseret på scial bæredygtighed. Naturligvis skal vi yde hjælp g støtte til flygtninge, men vi har gså et ansvar fr at give vres nye medbrgere menneskeligt ligeværd, en plevelse af at bidrage til samfundet g af at blive værdsat sm individer. 6

8 Vi bør i videst muligt mfang styrke meningsfulde g fkuserede indsatser, der fremmer kmpetencer g kntakt mellem flygtninge g det øvrige samfund. Vi trr krt sagt på den enkeltes initiativ g på vres samfunds evne til at levere verdens bedste integratin. Bedre integratin på arbejdsmarkedet er vigtig. Samtidig er det helt afgørende, at vi skaber de bedste betingelser fr det, man kan kalde hverdagsintegratinen. Her spiller civilsamfundet en uvurderlig rlle, g den udvikling vi ser i disse år, skal understøttes g pmuntres. Vi vil arbejde fr, at civilsamfundet får en stærkere stemme i plitikudfrmning g i centrale plitiske frhandlinger. Der er i disse år et strt fkus på at skære i de sciale ydelser til flygtninge. I Alternativet mener vi, at det fkus burde være på at styrke de sciale fællesskaber. På den måde sikrer vi de bedste vilkår fr en meningsfuld hverdag g dermed gså et bæredygtigt fundament fr aktiv deltagelse - på lige vilkår - i det danske samfund. Det gælder både fr deltagelse på arbejdsmarkedet g et demkratisk hverdagsliv. Civilsamfundsrganisatinerne g de enkelte frivillige har spillet g kan frtsat spille en helt afgørende rlle fr at frbedre integratinen g få flygtningene i jb. Gde persnlige relatiner, adgang til ressurcestærke netværk g individuel anerkendelse er grundpillen i en vellykket integratin. Særligt fkuserer vi i Alternativet på at: Styrke de nære g meningsfulde relatiner Øget inddragelse af civilsamfundet Bedre mulighed fr højsklephld sm alternativ til midlertidig blig Bedre muligheder fr privat indkvartering g private spnsrater med inspiratin fra den canadiske mdel Eliminere diskriminatin g frskelsbehandlingen af flygtninge g etniske danske. Der skal gælde de samme rettigheder fr flygtninge, sm der gælder fr danskere g mvendt. Afskaffelse af den diskriminerende integratinsydelse Styrket indsats fr at bekæmpe racisme g diskriminatin Styrket indsats fr at skabe gensidig nysgerrighed g bevidsthed m hinandens baggrund g kultur Lette adgangen til arbejdsmarkedet g styrke fkus på de ressurcer, nye medbrgere kmmer med. 7

9 Øget fkus på iværksætteri g innvatin. F.eks. gennem mikrlån g mentrrdninger Styrket samarbejde mellem kmmuner, erhvervsliv g civilsamfund fr en bedre beskæftigelsesindsats Afbureaukratisering, så integratinsindsatsen begynder allerede i asylcentrene Øge fkus på psykiske g sciale frhld fr flygtningebørn Lancering af en handlingsplan fr bedre integratin g trivsel fr flygtningebørn Vi kan levere verdens bedste integratin, hvis vi alle - på tværs af samfundsgrupper g sektrer - bidrager. Kmmuner, virksmheder, arbejdstagere, civilsamfundet g naturligvis flygtningene selv udviser allerede et impnerende strt engagement. Kntakt: Integratins- g udlændingerdfører Jsephine Fck Tlf Udenrigsrdfører Rasmus Nrdqvist Tlf Pressechef Magnus Harald Hasleb Tlf