D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E
|
|
- Anton Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. TIP: Lav en målsætning for dit hold Træning og træningstilrettelæggelse Træningsmængde Fem træningsråd At lære At lege At træne Planlægning af en træningslektion Mange eller få Instruktionsmetoden Opgaveløsning Fem undervisningsråd Børnetrænerens kasketter TIP: Få fordelt de praktiske opgaver Sammenfatning Som træner har du en meget vigtig funktion i idrætten- og dermed også i børnehåndbolden. Du er den person, som har den direkte kontakt med børnene (og deres forældre). Du er ansvarlig for de sportslige og sociale aktiviteter, som er det børnene umiddelbart forbinder med idrætten. I den sammenhæng er du som træner meget væsentlig for børnenes oplevelse af idrætten. Du er placeret som et bindeled mellem medlemmerne og foreningens ledelse, som har opstillet rammerne for dit virke som træner og sandsynligvis også har nogle forventninger til, hvordan du løser opgaven. Det er ikke for meget at sige, at træneren er et omdrejningspunkt i foreningen. Dette modul omhandler de forskellige roller og funktioner træneren har i foreningen både som underviser og udenfor banen.
3 Også som børnetræner bør man lave en overordnet plan for, hvordan man vil gribe tingene an. Disse overvejelser kan tage udgangspunkt i denne lille model: Ressourcer, holdninger og forventninger Træning, kampe og andre aktiviteter Forudsætninger og behov Viden, erfaring og holdninger Spillerne er centrum for processen: Hvad kan de/hvad kan de ikke? Hvor øvede og erfarne er de? Er der mange eller få? Foreningen udstikker rammerne: Træningstid, rekvisitter, turneringsdeltagelse og har måske også udarbejdet retningslinier for det sportslige (den berømte røde tråd ). Når spillernes forudsætninger og rammerne er kendte, skal træneren med udgangspunkt i sin viden og sine tanker lægge en plan for at skabe den bedst mulige proces for børnene indenfor de givne rammer.
4 Grundlæggende vil formålet med enhver plan være at opnå et (eller flere) mål. Du kan også prøve at lave en målsætning for det hold du træner. Et relevant eksempel for et børnehold kunne være: Vi skal være flere spillere. Dette eksempel må dog snarere kaldes en hensigt, da det ikke er formuleret, så det opfylder kriterierne for et mål: Et mål skal være : Hvis hensigten Vi skal være flere spillere skal omformuleres til et mål, må vi vide lidt mere om udgangspunktet f.eks. at der er tale om et U-10 hold i Børneby HK bestående af 9 spillere. Målet kan dermed være: U-10 holdet i Børneby HK skal ved udgangen af sæsonen bestå af min. 18 spillere. Det næste trin bliver så at få beskrevet, hvordan målet skal opnås altså hvilke handlinger, der skal til. PECIFIKT - præcist formuleret, hvad drejer det sig om? ÅLBART - angive en præcis mængde eller et antal CCEPTABELT - være positivt og konstruktivt EALISTISK - være muligt at opnå IDSBESTEMT - angive en termin for opfyldelse Det kan f.eks. være: skoler og institutioner med invitation til næste træning
5 Træningslektionerne udgør i antal størstedelen af aktiviteterne og de fleste af børnenes oplevelser med idrætten er derfor knyttet til træningen. For at give børnene gode oplevelser skal træningen være kvalificeret og vel tilrettelagt. For at kunne leve op til dette bør træneren have kendskab til: psyko-sociale og fysiske/motoriske teknik og taktik planlægning og praktisk afvikling af træning De to førstnævnte elementer behandles udførligt i flere af de øvrige moduler på DHF s Børnetræneruddannelse. Her sættes der fokus på, hvordan træningen planlægges og afvikles. At planlægge hvad træningen skal indeholde, burde være let: Der er så meget børnene endnu ikke kan. Omvendt gør dette samtidigt opgaven svær: Hvilke af mange mulige - elementer skal vi så vælge ud og hvad skal der tages fat på først? Vores viden om børn og børns udvikling giver os nogle anvisninger, som lidt forenklet er illustreret i nedenstående figur: Begyndende anvendelse af taktiske begreber Lege og øvelser med basisteknik Tilvænning til bold og bane samt medspillere, regler og spil Begyndende træning af spilforståelse Træning af basisteknik Træning af spilforståelse Teknisk træning Alsidig fysisk og motorisk træning Alder
6 - med udgangspunkt i børnenes udvikling og behov: Træn alsidigt En alsidig bevægelsesmæssig stimulering i barndommen giver det bedste fundament til at blive en dygtig og tilfreds idrætsudøver på langt sigt. Begynder man på den målrettede og specifikke træning for tidligt, er der stor fare for at barnet mister glæden ved idrætten. Brug bolden Bolden er verdens bedste legetøj og det er én af grundene til, at børn vælger at spille håndbold. Træningen skal give mulighed for at børnene kan lege, eksperimentere og øve sig med bolden. Husk at der findes mange forskellige bolde med hver deres kvaliteter. Skab aktivitet Børn vil gerne bevæge sig og udfolde sig kropsligt. Børnene skal derfor opleve at der er fart på og intensitet i træningen. Børnene skal svede og opleve at være forpustede. Træningen må ikke blive præget af passivitet, ventetid og lange rækker. Så bliver det kedeligt. Træn rigtigt Spørg hele tiden dig selv, hvad der er lettest/sværest f.eks. at kaste bolden mens man står stille eller at kaste bolden mens man løber. Træn rigtigt ved at træne det letteste først. Når børnene magter dette, kan du gå videre til noget lidt sværere. Børnene skal hele tiden have udfordringer på rette niveau. Hav tålmodighed i din træning. Hvis du forsøger at skyde genvej, risikerer du at fare vild, og så vil du komme senere frem til målet Træn varieret Det samme element kan trænes på mange måder. Undgå at du altid bruger den samme øvelse så bliver træningen kedelig. Giv børnene nye små opgaver, så de hele tiden udfordres og får stimuleret deres nysgerrighed. Omvendt skal du naturligvis genbruge øvelser, som fungerer og som børnene er glade for. Når man taler med børnetrænere og ledere hører man ofte udsagnet: Børnene skal lære at spille håndbold. Dog opleves det indimellem, at det at lære at spille håndbold bliver et middel til at opnå et resultat (som opfylder trænerens behov) og at vejen hertil er effektiv, systematisk og i mange tilfælde også bevidstløs træning, som i sin karakter ligner de voksnes træning temmelig meget. At lære børnene at spille håndbold må siges at være en
7 meget fornuftig hensigt, hvis det centrale er, at børnene opnår større glæde og tilfredshed ved deltagelse i håndbold jo flere af spillets færdigheder de mestrer og jo bedre de forstår spillet. Det afgørende spørgsmål er så: Hvordan lærer børn bedst (at spille håndbold)? Forskere har påvist, at børn (og voksne) lærer bedst, når de befinder sig i en tilstand, der kan karakteriseres som flow. vil vi føle ubehag og angst. Får vi en opgave, der er for let i forhold til vores evner, kommer vi til at kede os og mister interessen. Denne teori bygger på vores viden om, hvordan menneskets hjerne fungerer. Hjernen er en tredelt struktur, som konstant arbejder for ens overlevelse. Instinktivt arbejder den for at opretholde kroppens funktioner. Følelsesmæssigt arbejder den for at opnå behag og nydelse og undgå ubehag og smerte. Flow er en tilstand, hvor vi er fuldstændig opslugte af en opgave og glemmer tid og sted. I denne tilstand befinder vi os i den optimale læringssituation, hvor der er balance mellem udfordringerne og vores kompetencer. Hvis opgaven er for vanskelig i forhold til vores kompetencer, Fornuftsmæssigt arbejder den på at skabe orden og mening i de mange sanseindtryk. Det betyder, at læringen sker bedst, når læringsmiljøet understøtter den enkeltes oplevelse af at klare sig godt, at nyde læreprocessen og at være optaget af noget meningsfuldt. Det er læring, hvis man kan identificere en forskel i en persons færdigheder, adfærd, holdninger eller følelsesmæssige reaktioner i tilknytning til en bestemt ting eller situation
8 Læring kan være et resultat af undervisning, træning, egenaktiviteter eller tilfældigheder Husk også de to engelsksprogede pointer: Use it or lose it Altså: Brug din viden eller mist den. Hjernen husker det, den bruger. Resten betragtes som overflødig viden og glemmes derfor. Man skal altså træne det, man har brug for i nuet og ikke noget, man måske kunne få brug for i fremtiden. Learning by doing Altså: Man lærer gennem handling. Hjernen lærer bedst og husker mest, når organismen involveres aktivt. Husk det gamle kinesiske ordsprog: Det jeg hører, glemmer jeg! Det jeg ser, husker jeg! Det jeg gør, forstår jeg! Man skal altså lade børnene prøve, øve og eksperimentere. Legen er børns foretrukne aktivitetsform. Legen er for børn en ren flow-oplevelse, hvor de er totalt opslugte af aktiviteten, får anvendt deres kreativitet og fantasi og udsætter dem selv for stadigt mere krævende udfordringer. Legen indeholder alle de elementer, der giver barnet mulighed for at lære, at nyde livet og at styrke sig selv. Hvis man skal lære børn at spille håndbold, er det altså en god idé at lege. Blandt legeforskerne er der ikke opnået enighed om en éntydig opfattelse af, hvad leg er. I den klassiske forståelse er legen frivillig og spontan, organiseret af børnene selv i et naturligt miljø og tidsubestemt legen kører indtil den dør ud af sig selv. Denne form for leg kaldes ofte fri leg. Når legeaktiviteter anvendes i træningslektionen vil legen være igangsat og styret af træneren, som opstiller rammerne for legen (opgaver, regler, legearealet, materialer m.m.). Hvis legen er sjov og giver mening og passende udfordringer for børnene vil forudsætningerne for flow og læring være til stede. Trænerens opgave bliver at regulere på rammerne, så legen fungerer og at opmuntre børnene i legen. Træneren skal dog undgå at stjæle flowet fra børnene ved at stoppe og afbryde legen for ofte. I legen må rammerne ikke være mere snævre end at børnene har rimelig stor frihed til at udfolde sig. Udbyttet og oplevelsen af legen kan være forskellig fra barn til barn og svær at måle. Træning er en systematisk påvirkning af organismen over tid med det formål at forbedre forudsætningerne for udøverens præstationsevne
9 Når man taler om at træne handler det om en mere systematisk proces med et klart formål i relation til færdigheder eller præstation. Uden at skulle udstikke for firkantede regler må det siges, at træningslektionen for de mindste udelukkende bør bestå af leg. I takt med at børnene bliver ældre vil øvelser, hvor bestemte færdigheder trænes, udgøre en stigende andel af træningsaktiviteten. Når træneren planlægger en træningslektion er det væsentligt, at der tages højde for, hvordan børns evne til at koncentrere sig varierer gennem lektionen. Dette illustreres af opmærksomhedskurven. Når træningslektionen starter, må man forvente, at børnene endnu ikke formår at samle deres opmærksomhed helt om håndboldaktiviteten. Først efter minutters aktivitet vil børnenes opmærksomhed være skærpet. Omkring dette tidspunkt vil de være maksimalt koncentrerede om træningen. Herefter vil interessen langsomt falde. I slutningen af træningen vil det dog være muligt at skærpe opmærksomheden igen.
10 Med udgangspunkt i opmærksomhedskurven vil det være hensigtsmæssigt at foretage en grovinddeling af træningslektionen i de fire kvarterer: 1. kvarter min. Opvarmning Indledende aktiviteter og opvarmning, som giver en god start på træningslektionen. Børnenes interesse og motivation øges og fokus rettes mod håndboldaktiviteten. 2. kvarter min. Nyt stof Udnyt perioden, hvor børnene har den største opmærksomhed, til at præsentere det nye stof eller det emne, som er vigtigst i dagens træning. Det kan være tekniske færdigheder eller spilforståelse for de større børn. 3. kvarter min. Høj aktivitet Denne periode kan være den sværeste i træningslektionen, idet opmærksomheden her er dalende. Anvend derfor tiden til øvelser, der tager udgangspunkt i færdigheder, som børnene magter. Organiser øvelserne, så der er høj aktivitet. Skudtræning vil være et oplagt træningselement i denne periode. 4. kvarter min. Spil Børnene er naturligvis motiverede for at spille rigtig håndbold og skal derfor ikke snydes for at spille til to mål, som afslutning på en god træning. For de yngste vil opmærksomhedskurven til dels også have gyldighed, men opdelingen i de fire kvarterer og især anbefalingerne til indholdet i disse er måske ikke så anvendelig for U-8 spillerne. Planlægningen af en træningslektion for U-8 spillere vil blive behandlet udførligt i modul 4. Erfaringsudveksling i plenum: før og efter træningen? indledes og hvordan kan den afsluttes? Når træneren skal tilrettelægge træningen kan antallet af spillere på holdet have stor betydning for organiseringen. Det kan stille store krav til trænerens planlægningsevner, hvis der enten er mange spillere eller hvis der er ganske få. Den store gruppe Den hyppigst forekommende fejl, når man har mange spillere på banen, er at der nemt kan blive mange, som er inaktive, fordi de står og venter på, at det bliver deres tur til at skyde eller lave en finte. Samtidigt kan det være svært at have overskud til at hjælpe og vejlede den enkelte spiller. Flere trænere mere tid Hvis man skal have optimal kvalitet i træningen, når der er mange spillere, må der ikke være for få trænere. Samtidigt bør træningstiden øges, da der alt andet lige vil blive brugt mere tid på organisering og skift mellem øvelser, når der er mange børn.
11 Udnyt hele banen Træningen behøver ikke nødvendigvis kun foregå omkring målfeltet. Inddel banen i tre områder og børnene i tre træningsgrupper, som f.eks. arbejder med temaet kast/skud, jf. figuren til højre. Dette tema og øvelsesvalg vil være velegnet til træningslektionens 3. kvarter for U-10 og U-12. Der kan eventuelt roteres mellem banerne, hvis dette ikke stjæler for meget tid. Også 2. kvarter kan organiseres med denne tredeling. Grupperne kan eventuelt deles på baggrund af færdighedsniveauer, så der kan trænes med forskellige sværhedsgrader på de tre områder. Udnyt hele hallen Anvend gangarealer eller anden fri plads til f.eks. koordinationstræning eller gymnastik, for dem, som ikke er på banen, når der spilles til to mål. Den lille gruppe Den største begrænsning, når man har få spillere, er at det kan være svært at spille rigtig håndbold til to mål. Der kan også være andre typer af øvelser, som bedst gennemføres med større grupper. Til gengæld har træneren optimale muligheder for at have tæt kontakt til den enkelte spiller. Find flere spillere Det er nok ikke så nemt, som det er skrevet, men det første råd må alligevel være at forsøge at rekruttere nye spillere til holdet. Find en træningspartner Overvej om man kan træne eller sparre sammen med et andet hold fra foreningen. Det er som regel sjovere, når man er flere i hallen på samme tid og så kan man spille til to mål. Overvej alternativt om der er et hold i en af naboforeningerne, som er i samme situation og som eventuelt kunne være interesseret i regelmæssig samtræning/ træningskampe. Træn sjovt og varieret Med få børn er der ikke så mange kombinationsmuligheder, når børnene skal grupperes. Der er en risiko for at aktiviteten godt kan blive lidt ensformig. Der kræves derfor en meget varieret og sjov træning, hvis der skal ske overraskelser og være udfordringer. Erfaringsudveksling i plenum: Hvilke erfaringer har du eventuelt med at træne store eller små grupper? Hvilke råd kan du give andre?
12 Der kan opstilles flere forskellige principper, metoder og modeller for undervisning. Når opgaven er at undervise børn i håndbold, kan der udvælges nogle få metoder, som må vurderes at være særligt anvendelige. Når børn skal præsenteres for nye færdigheder er instruktionsmetoden meget brugbar. Alle, som har spillet håndbold, har uden tvivl oplevet at blive undervist ud fra denne metode, som omfatter følgende elementer: 1. Vise Øvelsen/aktiviteten vises for spillerne. 2. Forklare Træneren supplerer forevisningen med en kort og præcis forklaring. 3. Øve Spillerne går i gang med øvelsen/aktiviteten og øver det foreviste. 4. Rette Træneren iagttager øvelsen, vejleder den enkelte og stopper eventuelt øvelsen for at rette generelle fejl. Det kræver øvelse og erfaring at beherske instruktionsteknikken. Ofte kan man komme til at tale for meget og give for lange forklaringer. visning og lad så børnene øve sig. kompleks en øvelse er, des længere forklaring kræver den. En anden svær disciplin for den uerfarne træner er kunsten at rette. Det kan ofte blive for lidt eller for meget.
13 vil blive grundigt behandlet på modul 6, mens modul 7 vil indeholde en gennemgang af fejlretning af tekniske færdigheder. Nye færdigheder trænes ofte bedst gennem formel træning. Det vil sige, at man træner færdigheden isoleret uden at det har den store sammenhæng med færdighedens anvendelse i spillet. Når to spillere står med front mod hinanden med to meters afstand midt på banen og kaster til hinanden, er der næppe tale om en situation, som forekommer ret ofte i håndboldspillet. Fordelen ved denne form for træning er til gengæld, at diverse forstyrrende elementer er fjernet og at spillerne derfor kan koncentrere sig om at øve den korrekte teknik. Denne type træning kan dog hurtigt opfattes som kedelig af børnene. Derfor er det vigtigt, at træneren hele tiden giver feedback til det enkelte barn altså ros, smårettelser eller justeringer af opgaven, sådan at barnet opretholder interessen. En anden relevant metode at undervise efter er opgaveløsningsprincippet. Denne metode kan anvendes på flere niveauer. I sin mest simple form kan opgaveløsning bruges, når der eksempelvis i opvarmningen arbejdes med boldfortrolighedsøvelser. Opgaven kan f.eks. være: måder kan du trille med bolden? bolden, efter at du har studset den hårdt ned i gulvet? gulvet med én hånd? Opgaverne kan formuleres mere eller mindre åbne. Med denne form for undervisning bliver børnene delagtiggjort i træningen og får mulighed for at bruge deres fantasi og kreativitet. I en mere avanceret form kan metoden anvendes til indlæring af taktiske færdigheder eller løsning af forskellige spilsituationer. Efterhånden som børnene mestrer færdigheden bør den i stigende grad trænes funktionelt. Det vil sige i det rette tempo, med stigende pres fra modstander, det rette sted på banen o.s.v. Modul 7 vil give anvisninger til, hvordan man kan arbejde med progression i træningen af tekniske færdigheder.
14 Dette kan skitseres med følgende eksempel, hvor opgaven er: At score i en 1:1-situation inden for et afgrænset område. 2 Angriberen ( ) må spille til sine medspillere ( ) og ( ), mens forsvareren ( ) skal forsøge at forhindre scoring. Formål: At træne skud og finter samt evnen til at vurdere, hvornår de skal anvendes. 1 Løsningsforslag: Rød: Angriberen skyder langskud. Grøn: Angriberen laver en finte og går forbi forsvareren til afslutning indover feltet. I sin ideelle form består opgaveløsningsmetoden af tre faser: 1. Eksperimentalfasen Her prøver spillerne på forskellige måder at løse opgaven. 2. Udvælgelsesfasen Spillerne udvælger nu den bedste løsning med udgangspunkt i de erfaringer, de har gjort sig, mens de eksperimenterede. 3. Perfektionsfasen Den udvalgte bedste løsning trænes nu til perfektion. Denne idealform vil dog næppe være hensigtsmæssig at bruge i børnetræningen, da et optimalt udbytte er afhængigt af spillernes færdigheder og forståelse af spillet. Samtidigt skal spillernes forudsætninger være forholdsvis ens. Metoden forudsætter meget tid og plads og kræver stor overblik af træneren, hvis denne skal kunne lede processen. Disse betingelser vil sandsynligvis ikke kunne opfyldes på ret mange børnehold. Ovenstående øvelseseksempel vil ikke give mening, hvis angriberen ikke mestrer forskellige skud- og finteformer.
15 Hvis denne forudsætning er opfyldt, kan øvelsen skabe grundlag for en god læringssituation gennem en tillempet form af opgaveløsningsmetoden. Angriberen bør prøve sig frem (eksperimentere). Efter nogle forsøg kan træneren hjælpe med spørgsmål, som hvornår kan det være en god idé at skyde langskud? (når forsvareren bliver stående tilbage på linien), hvad sker der, hvis du i stedet for at løbe lige ind mod forsvareren forsøger at løbe ind mod området ved siden af forsvareren? (forsvareren må flytte sig og angriberen kan opnå en fordel). Brug øjnene til at iagttage, om børnene er opmærksomme og har forstået din besked. Skab øjenkontakt i dialogen med den enkelte spiller. Placer dig så du kan ses og høres af alle, når du underviser og bevæg dig rundt, så du er tæt på spilleren, når du retter. Brug rekvisitter og husk at have dem ved hånden, når de skal bruges. Husk at en fløjte kan være et godt redskab til at skabe ro og til at signalere, at nu har træneren ordet. Spilleren skal altså selv tænke samt finde løsninger og svar i stedet for bevidstløst at udføre trænerens forskellige ordrer. Tal højt - og tydeligt. Du skal kunne høres og forstås. Varier din stemmeføring, så det væsentlige understreges. Brug kroppen Suppler dine mundtlige instruktioner med et aktivt kropssprog.
16 At planlægge, organisere og afvikle træningen udgør en væsentlig del af trænerjobbet, men der er mange andre vigtige opgaver, når man har påtaget sig denne funktion. I det følgende vil vi se nærmere på børnetrænerens mange roller. Refleksion individuelt eller parvist: Hvorfor er du børnetræner? Hvilke kvalifikationer har en god børnetræner? Hvilke kvalifikationer har du? Træneren for et U-10 hold vil sjældent have den samme jobbeskrivelse som en træner for et herre serie 2-hold. Der kræves andre kvalifikationer af U-10 træneren, og der er sandsynligvis også forskel på de to træneres motiver.
17 Trænerens rolle som underviser er gennemgået tidligere i dette modul. Ofte er der flere personer tilknyttet som trænere for et børnehold. Er du bevidst om din rolle som kollega - eller måske chef - i forhold til de øvrige trænere omkring holdet - eller i foreningen som helhed? Tænk på, at du skal være en god holdspiller, som gør sit bedste, løser sine opgaver, er klar til at hjælpe de andre og bidrager til en god stemning omkring holdet. En af trænerens opgaver er naturligvis at lede holdet i kampsituationen. Denne rolle behandles indgående på modul 5 (U-8 trænere), modul 8 (U-10 trænere) og modul 10 (U-12 trænere). Med trænerjobbet følger også en række administrative opgaver. Det kan være at skrive kampkort, at udfylde medlemslister, at skrive indlæg til klubbladet, at lave kørselsordning o.s.v. Erfaringerne viser, at det netop er de administrative opgaver, som ofte kan føles sure. Som nævnt, er det ofte de administrative og praktiske opgaver, som kan få folk til at miste lysten til trænergerningen. For at undgå at det kommer så vidt for dit vedkommende, var det måske en idé, at du satte dig ned og lavede en oversigt over dine administrative og praktiske opgaver. Når du har udarbejdet listen, kan du så overveje, hvem der eventuelt kunne aflaste dig ved at overtage nogle af disse opgaver (hjælpetrænere, holdleder, forældre, bestyrelsen, ungdomsudvalg). Som træner er man forbillede og rollemodel for sine spillere. Man skal derfor være meget bevidst om sin adfærd og sikre, at der altid er overensstemmelse mellem det, man siger, og det man gør. Som børnetræner har man ansvaret for at spillerne fra en tidlig alder får forståelse for fair play. Samtidigt er man også repræsentant for foreningen og med til at skabe dens image i forhold til omverdenen.
18 Børnetræneren har ikke kun ansvaret for de sportslige aktiviteter omkring holdet. God børnehåndbold har også en social dimension, hvor træneren må sikre, at den enkelte spiller trives og at børnene har gode oplevelser ud over de rent sportslige. At være børnetræner er også at være legeonkel eller hyggetante. Erfaringsudveksling i plenum: Hvilke sociale aktiviteter for børnehold har du haft gode erfaringer med? Med dette modul har du fået præsenteret nogle værktøjer, metoder og praktiske tips, som du kan anvende, når du skal planlægge og afvikle børnetræningen. Samtidigt har vi forsøgt at bevidstgøre dig om dine roller og funktioner som børnetræner. Hjemmeopgave: Overvej hvad du kan gøre for at blive en bedre børnetræner En god børnetræner er hele tiden parat til at uddanne sig og videreudvikle sine kompetencer.
19 Leg, læring og kreativitet hvorfor glade børn lærer mere Hans Henrik Knoop, Ashehoug 2002 Børns legekultur Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund Peter Østergaard Andersen og Hans Henrik Knoop, Billesøe & Baltzer 2002 Idrættens træningslære A. Gjerset m.fl., GAD/Danmarks Idræts-Forbund Holdbold om spillenes historie, udvikling, kvaliteter og pædagogik Bjarne Andersen, Michael Andersen og Ole Nedergaard, Systime 1997 Leg og læring om bevægelse og tænkning Hans Chr. Nielsen, Forlaget Djurs Træningsplanlægning Morten Zacho, Danmarks Idræts-Forbund 2001 Sansemotorik og tekniktræning Danmarks Idræts-Forbund 2002 Trænerrollen Danmarks Idræts-Forbund, 1994 Idræt for børn og unge Danmarks Idræts-Forbund, 1999
20 De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af U-12 trænere.
Trænermanual Kjellerup Håndboldklub
Trænermanual Kjellerup Håndboldklub For U8, U10, U12 og U14-1 - Juni 2011, Leo Jespersen Indholdsfortegnelse: Indledning:.. Side 3 U8:. Side 5 U10:.. Side 7 U12:.. Side 10 U14:.. Side 13 Krav til træner:..
Læs mereTræneren. Planlægning og undervisningslære U-8 U-10 U-12. Træneren - planlægning og undervisningslære 1
Træneren Planlægning og undervisningslære U-8 U-10 U-12 3 Træneren - planlægning og undervisningslære 1 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig
Læs mereAngrebsspil og contra U-12
Angrebsspil og contra 11 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle
Læs mereOpvarmning og træningsøvelser
Opvarmning og træningsøvelser U-10 U-12 6 Opvarmning og træningsøvelser 1 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mere5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen
5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereHIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk
HIF Fodbold Årgangsbog for U9 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereFYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereBØRNEHÅNDBOLD STÆVNER
HÅNDBOLD REGION ØST BØRNEHÅNDBOLD STÆVNER Håndbog 2011-2012 til: Børnetrænere Børneledere Forældre Andre interesserede INDHOLDSFORTEGNELSE - HÅNDBOG BØRNEHÅNDBOLDSTÆVNER Side 2 Side 3 Side 4-7 Side 7-9
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereVision. Med ønske om en god sæson. Børne- og Ungdomsudvalget i Løgstør HK
Trænermappen r Г Vision Ungdomsudvalget vil gerne med denne trænermappe prøve at gøre dagligdagen nemmere for alle Jer trænere, der gør et fantastisk stykke arbejde med klubbens ungdomsspillere. Vi håber
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereSpillerudviklingsprogram.
Spillerudviklingsprogram. Introduktion - HIKs fodboldmiljø rammer og målsætninger. I Hellerup Idrætsklub findes der en lang tradition for at børn, unge og voksne mødes og finder glæden ved at spille verdens
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBrobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det
Læs mereHÅNDBOLD REGION ØST. BØRNEHÅNDBOLDSTÆVNER Håndbog til: Børnetrænere. Børneledere. Forældre
HÅNDBOLD REGION ØST BØRNEHÅNDBOLDSTÆVNER Håndbog til: Børnetrænere Børneledere Forældre Senest opdateret d. 10. september 2013 Indhold Forord... 3 Børnehåndbold.... 4 Oversigt over HRØs Børnestævne-aktiviteter....
Læs mereBørnefodbold i Randers Freja. Februar 2014
Børnefodbold i Randers Freja Februar 2014 Fælles bestemmelser Trænere og ledere Træningsprincipper Kampafvikling De 10 Forældrebud Generelle Retningslinjer Børnefodbold i Randers Freja omfatter alle drenge-
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereIdræt om dagen. Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger. dgi.dk/senior
Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger Idræt om dagen Skab liv i dagtimerne ved at udvikle tilbud til seniorer i din forening. Med Idræt om dagen er der mange muligheder for at invitere en stadig større
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereTræningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior.
Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de mindre øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne.
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereDHF S BØRNETRÆNER UDDANNELSE
DHF S BØRNETRÆNER UDDANNELSE DHF s Børnetræneruddannelse tager afsæt i DHF s idégrundlag for børnehåndbold: Idéen med DHF s børnehåndbold er, at håndboldforeningernes børn får gode oplevelser og gennemgår
Læs mereTRÆNINGSPLAN U10 AFDELINGEN
TRÆNINGSPLAN U10 AFDELINGEN Beskrivelse af afdelingen Træningsmiljø. 25-50-25 modellen Koordination Løbeskoling Boldmestering mig og bold Modtagninger og afleveringer Ældste miniput begyndende arbejde
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs merePædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Læs mereIntroduktion til Boldklubben Friheden
Indledning At starte til fodbold skal være en sjov og inspirerende fornøjelse for både børn og deres forældre. I denne introduktion, vil du få lidt information om hvordan vi i Friheden forsøger at leve
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 7.- 9. klasse - Håndboldteknik og spilstrategi Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE. KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs merektive fortællinger, rim og remser
Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................
Læs mereBasistrænerkursus Næstved SUW 2015
Basistrænerkursus Næstved SUW 2015 Jesper Nielsen Holbæk Træner siden 1977 Trænet det meste Pt U12 træner Diplom-træner (1996) BU-formand Basistrænerkurset - indhold Grundlæggende teknikker Træning af
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereDen grønne tråd i SH:
Den grønne tråd i SH: Fed skrift = Fuld fokus Den grønne tråd i Skjern Håndbold er et hjælpeværktøj med vejledninger og oversigt over fokusområder i klubben til Skjern Håndbolds børne- og ungdomstrænere.
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereTrænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen 2009. Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1
Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1 Indholdsfortegnelse : Forord side 3-5 Områder målmænd bør trænes i side 6 Grundlæggende teknik målmænd side 7-9 De 10 trænerbud side 10 Planlægning
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUdtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs merePlanlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum Puderum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at kunne boltre
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereTeknisk træning. inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub
Teknisk træning inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub Boldmestring Europa udvikler færre fodboldtalenter end fx Sydamerika. Efter flere eksperters mening skyldes det blandt andet, at træningen
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereDGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.
DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold. En anden måde at spille fodbold på Fair Fodbold er et
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereEn god skolestart et fælles ansvar
PÅ VEJ I SKOLE En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis mange tanker gennem
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereSociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereBrug bolden - fra 6 til 66
Brug bolden - fra 6 til 66 1 Brug Bolden -Fra 6 til 66 er udgivet af DGI i forbindelse med Boldens Arena ved Landsstævne 2009. Idé: Bente O. Larsen, Per Baltzer, Kaj Mathiesen, Henning Olsen og Thomas
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereIndividuelle kompetencer med bold (læringsmål)
Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke
Læs mereForsvarstræning med 5 stationer
Forsvarstræning med 5 stationer Intervaltræning arbejde 30 sek / hvile 30 sek. Sammen 2 og 2. God i forbindelse med opvarmning. Ved alle øvelser arbejdes der med mindst én fod i gulvet ( slæbende ), lidt
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mere