Referat fra 3. møde i MedComs operationelle styregruppe for social- og sundhedsområdet

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Dato Vor ref. KML/DSL/KRC Referat fra 3. møde i MedComs operationelle styregruppe for social- og sundhedsområdet Tidspunkt: Onsdag, den 4. april 2019 kl Sted: Mødelokale Konferencen, Forskerparken 10, 5230 Odense Deltagere: Fraværende: Jannie Heinsbæk Frank, Københavns Kommune Marie Louise Shee, Region Hovedstaden Gitte Krogager, Region Hovedstaden Dorit Trauelsen, Vordingborg Kommune Karen Anja Iversen, Helsingør Kommune Pernille Feldt Jørgensen, Region Midtjylland Peter Skov Rasmussen, Region Midtjylland Kirsten Dyrholm, Vejen Kommune Birgitte Egeberg, Lolland Kommune Andreas Schloer Madsen, KL Center for Social og Sundhed Susanne Pedersen, Region Syddanmark Susanne Magaard, Region Syddanmark Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune Dorthe Skou Lassen, MedCom Kirsten Ravn Christensen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Karina Møller Lorenzen, MedCom Bente Vedsø, Aalborg kommune Svend Christensen, Region Sjælland Hanne Rasmussen Lærke, Region Sjælland Tine Blach, Region Nordjylland Annemarie Gammelgaard Frandsen, Region Nordjylland

2 Referat: 1. Velkomst og meddelelser Kirsten byder velkommen. Kort præsentationsrunde af deltagere til mødet. Kort præsentation af dagsorden. a. Opsamlende notat vedr. juridisk ansvar og uddelegering i kommuner ift. adgang til data på psykiatri- og socialområdet. Det opsamlende notat, som er lavet på baggrund af drøftelserne i den operationelle styregruppe, er i brug, da MedCom henviser til det ved spørgsmål i forbindelse hermed. I notatet konkluderede vi, at det er kommunens ansvar, at det er de rette faggrupper, og bemyndigede medarbejdere, som tager sig af opgaverne på tværs af kommunen. Det er i overensstemmelse med lovgivningen på området. Der informeres om, at KL har lavet et notat om udveksling af personoplysninger inden for Sundheds- og Ældreområdet. Notatet udsendes sammen med referatet. Status på jura i relation til advis: Tilbage i 2011 hjalp KL med at tydeliggøre, hvor man må bruge adviser, notatet vedlægges referatet. Da ikke alle paragrafområder, der ønsker at kunne modtage adviserne, er omfattet af notatet, har MedCom (efter aftale med KL) sendt en forespørgsel til Sundhedsministeriet omkring dette som har meldt positivt tilbage ift. Sundhedsloven. Forespørgslen behandles også aktuelt i Børne- og Socialministeriet. MedCom afventer tilbagemelding. Karen Anja fra Helsingør Kommune nævner, at misbrugsområdet også er interesseret i at modtage adviser, bl.a. i forhold til 101. b. Orientering om PLO s fri/ferie-funktion. v/kirsten Ravn Christiansen Der er kommet et nyt kommuneprojekt i kommuneteamet, som omhandler kommunikation mellem kommunal pleje og almen praksis, og er en del af programmet for Digital Almen Praksis. Der er 2 spor i projektet. Spor 1 omhandler PLO s fri/ferie funktion, og spor 2 omhandler kommunikation mellem kommunale akutfunktioner og almen praksis. PLO s fri/ferie funktion er primært en informationsindsats fra MedComs side. Funktionen er tilgængelig via PLSP (Primærsektorens Leverandør Service Platform). Det kræver dog ekstra manuelle arbejdsgange ved indtastning af lægens ydernummer i en browser for at få returneret lægens fri/ferie MedCom har undersøgt interessen herfor, og meldingen fra kommuner er varierende, men overordnet set er der stor interesse. Det er stadig under afklaring, om der vil være et gebyr for brug af fri/ferie-funktionen. Man forventer at have fastsat prissætning i efteråret PLO bakker i høj grad op om lægers registrering af deres fri/ferie i funktionen. MedCom er pt. i gang med intern afklaring om informationsindsatsen. Spor 2 handler om kommunikation mellem kommunale akutfunktioner og almen praksis, hvor Deloitte er hyret ind for at lave en behovsanalyse ift. kommunikation/datadeling/struktureret indrapportering af data mellem akutfunktioner og praktiserende læger. c. Orientering om MedCom modernisering efter MedComs styregruppemøde. v/dorthe Skou Lassen Moderniseringen blev godkendt på MedComs styregruppemøde, hvilket bidrager til nye muligheder inden for kommunikation på socialområdet. Der kommer en pakke med nye standarder. Kommune-sygehus pakke : 2

3 - Ny korrespondancemeddelelse med mulighed for at vedhæfte bilag - Moderniseret advis ved sygehusophold (bosteder/socialområdet kan modtage advis, hvis juridisk lovligt) - Forsendelseslogistik for udvidet anvendelse af hjemmepleje-sygehusmeddelelser (mulighed for at bosteder/socialområdet kan indgå i denne type kommunikationen) - Henvisning til kommunale akuttilbud KOMBIT har indgået kontrakt med MultiMed som VANS-leverandør, endvidere er KOMBIT på informationsrunde i regionerne omkring beskedfordeleren. MedCom afventer pt. MultiMed eller KOMBITs henvendelse ift. test&certificering på advis standarderne. Det blev samtidig besluttet i MedComs styregruppe at udvide MedCom11 til og med 2020, hvor fokus bliver at understøtte implementeringen af de nye standarder. Oversigten over kommunestandarder er udvidet. Akuthenvisninger er langt i processen, og standarderne hertil er færdiggjorte og i sidste tekniske høring, og MedCom er i gang med planlægning af implementeringen. Processen med den nye korrespondancemeddelelse og sygehusadviser er i opstarten, og vi skal i gang med at indgå aftaler samt planlægge udvikling, test og implementeringen. Der var primært positive tilbagemeldinger på de udsendte spørgsmål om implementering af ny standard internt i egen organisation. Susanne Maagaard (Region Syddanmark) kommenterer på de arbejdsgange, hvor man kan digitalisere dokumenter. Vi skal gerne sætte overlæggeren højere, så vi undgår manuelle arbejdsgange med indscanning af dokumenter. Det drøftes, at det ved modtagelse af bilag gerne skal være muligt at lagre bilag direkte i systemet. Dette er der bred enighed omkring, da det er vigtigt med funktionalitet, flere steder findes dette. Dorthe efterspørger et andet navn til den nye korrespondancemeddelelse, hidtil er klinisk e- mail brugt. Gruppen må meget gerne melde tilbage, hvis de har gode forslag! Der blev foreslået Udvidet korrespondancemeddelelse som alternativt navn under mødet. Dorthe nævner, at hun netop i dag d. 3. april har fået en mail om, at der er en begyndende forbindelse til det sociale fagområde i Danske Regioner. Men også prisværdigt at Region Sjælland undersøger kontaktmuligheder. MedCom efterspørger, at kommunerne og regionerne varetager kunderollen til leverandørerne, så standarden kan komme i proces. Det er vigtigt, at leverandørerne oplever en efterspørgsel/bestilling fra kunden, hvilket er kommuner og regioner. MedCom bidrager selvfølgelig gerne så vidt muligt til implementeringen, hvorfor der også er søgt midler til implementeringsstøtte som skal bevilliges i den nationale bestyrelse for sundheds-it. For yderligere drøftelser om beslutningsproces ift. implementering se punkt 3 vedr. den nye korrespondancemeddelelse. Susanne Pedersen og Susanne Magaard, Region Syddanmark spørger ind til finansieringen, og hvorvidt man skal ansøge om midler som kommune/region. MedCom afventer svar på ansøgningen om flere midler, som kan allokeres til området. Dels skal pengene bruges til at lave de nye standarder (herunder til eksterne FHIR-konsulenter som en del af moderniseringen af MedCom kommunikationen), og dels skal pengene bruges til at finansiere hele implementeringen, fx med en indledende pilotafprøvning til de første, der er klar. 3

4 2. Bordet rundt, status på udbredelse af korrespondancemeddelelsen og andre digitale tiltag v/alle Ca. 3 minutter pr. region/kommune - Aktiviteter/projekter i jeres bagland? - Hvad er I optaget af lige nu? Opdater gerne aktiviteter og projekter, hvor der anvendes elektronisk kommunikation via MedCom meddelelser, på psykiatri- og socialområdet, her: Jannie Heinsbæk Frank (Københavns Kommune) Københavns kommune er i gang med afprøvning af korrespondancemeddelelser mellem kommunen og Psykiatrisk Center Amager fra d. 1/3-19. Positiv stemning fra begge sider. Planen er, at det - efter piloten - skal udbredes til hele regionen. Man sender allerede korrespondancemeddelelser mellem kommune, praktiserende læger og apoteker. Marie Louise Shee og Gitte Krogager (Region Hovedstaden) Region H er i gang med pilot på de 4 MedCom standarder indenfor hjemmepleje-sygehus og korrespondancemeddelelser. Piloterne kører mellem Psykiatrisk Center Sjælland og de kommuner, som ønsker at være med Region H melder, at det ikke har været den store succes pga. bl.a. usikkerheder og tvivlom det lovmæssige grundlag. Stor usikkerhed om, hvad man må, fordrer berøringsangst, og der sendes derfor kun få plejeforløbsplaner. Samtidig er brugerne m i tvivl om, hvad man skal skrive om i korrespondancemeddelelsen hvorfor den sjældent anvendes. Piloterne med Furesø og Ballerup er gået rimelig, men Gribskov melder, at det ikke er værd at køre videre med, da de kun har modtaget fem plejeforløbsplaner. Den lokale ledelse i socialforvaltningen opleves som en vigtig forudsætning for succesfuld pilot. Hvis der ikke er opbakning, ibrugtages meddelelserne ikke i tilstrækkelig grad. Det er stadig på frivillig basis at deltage i piloten, hvilket fungerer for nu. Det er for tungt at få alle 29 kommuner med, hvis der ikke er opbakning, dette er gældende selvom der er indgået fælles sundhedsaftaler. De kommuner, der gerne vil i gang, kan gå i gang. Det bemærkes, at det digitale landskab er meget nuanceret ift. hvilke kommuner, der kan hvad, og at den kortlægning, som er lavet, er usikker. Det er svært for regionens personale, når der er usikkerheder, om kommunen kan korrespondancemeddelelsen eller ej. Det er svært for regionen at få indblik i, hvem i kommunen der kan hvad, herunder også de enkelte lokale bosteder. Karen Anja Iversen, Helsingør Kommune Har implementeret korrespondancemeddelelser, og det kører rigtig godt især i samarbejdet med de praktiserende læger - og faktisk over al forventning i botilbud, i somatikken og psykiatrien. Kommunen skal have lavet en mere hensigtsmæssig arbejdsgang ift., hvordan man fordeler meddelelser. Lige nu sendes meddelelserne til kommunens hovedlokationsnummer., hvor Karen manuelt fordeler meddelelserne ud. Har eget lokationsnummer., som anvendes, når botilbuddet initierer kontakten men altså ikke, hvis hospitalet initierer kontakten. Dorit Trauelsen, Vordingborg Kommune Alle kommuner i Region Sjælland skal leve op til fælles regler, og der er lavet aftaler med alle bosteder, som skal leve op til reglerne. 12 kommuner i digitaliseringssamarbejdet er i gang med en idéfase om fælles udbud på EOJ-system (omsorg, social, sundhed, træning). Der er indledt en analysefase i de 12 kommuner, som løber over sommeren. Der træffes beslutning om, hvorvidt man vil gå videre med fælles udbud om ét fælles system til hele området i oktober Der er udfordringer ift. kommunikationen med speciallæger, hvor det opleves, at nogle speciallæger foretrækker at kommunikere på SMS eller mail (ikke sikker mail) og ikke ønsker at anvende korrespondancemeddelelser. Der er lang vej i kommunikationen, og der er mange modeller ift. speciallæger. Det kan skabe meget støj og misforståelser i kommunikationen. Det er samtidig svært at finde ud af hvem, der skal tage hånd om udfordringen. Aktuelt er en risikomanager fra regionen gået ind i det. Generel informationsindsats er et uendelighedsprojekt. MedCom tager problematikken ift. 4

5 speciallæger med tilbage og forhører sig. Generelt er der behov for mere information og en fælles forståelsesramme. Pernille Feldt Jørgensen og Peter Skov Rasmussen, Region Midtjylland Har ansat medarbejdere i 1 års periode på regionale bosteder, så der kommer øget fokus på den sundhedsfaglige dokumentation samt brug af FMK på socialområdet. De har udfordringer med at få FMK trustaftalen godkendt hos Sundhedsdatastyrelsen. Karina rykker for dette. Kan ikke korrespondere med sygehus, fordi de kan ikke fremsøge de regionale bosteder. Det drøftes, at det også er et problem i Region Nordjylland, hvor man er ved at få udviklet en løsning i EPJ-systemet ved at supplere udsøgning med SOR enhedstyper. Flere lægepraksis har haft svært ved at finde frem til de regionale bosteders lokationsnumre mhp. elektronisk kommunikation. Region Midtjylland har derfor været på lægebesøg for at se, hvad de forskellige læger gør for at fremsøge de korrekte lokationsnumre og for at hjælpe. Det har også givet relevant viden for regionen. Kirsten Dyrholm, Vejen Kommune I den ny sundhedsaftale, som forventes godkendt i maj 2019, er der en målsætning om digitalisering for Region Syddanmark med bl.a. fokus på telemedicinske løsninger, videreudvikling af SAM:BO, digital patientuddannelse og videosamtaler. I psykiatrien skal man blive bedre til at kommunikere på tværs af de systemer, man har, og sammen med borgeren. Ift. sygepleje på det sociale område er man ret langt, når det kommer til uddelegering og overdragelse af fx sundhedsplaner på handicap- og psykiatriområdet. Sundhedsaftalen medfører også forløbsprogrammer på psykiatri- og socialpsykiatriområdet, men her skal kommunikationen også blive bedre. Man mangler arbejdsmarkedsområdet, som ikke er med på vognen endnu. Birgitte Egeberg, Lolland Kommune Korrespondancemeddelelser fungerer fint i Lolland kommune, som benytter Nexus på tværs af social- og sundhedsområdet. Jobcenter får se-adgang. Man har ét lokationsnummer, som meddelelser kommer ind på og derefter. Der er procedure i de forskellige teams (team Unge, team Voksne osv.), hvor de dagligt skal tjekke op p modtagne meddelelser dette gælder også bosteder og botilbud. Lolland kommune får korrespondancemedde de praktiserende læger og somatikken men får ikke meddelelser fra psykiatrien, da de oftest kommunikerer gen telefon, Skype eller mail. Videoudstyr anvendes ikke. Birgitte ved ikke, hvorfor det ikke benyttes på de psykiatris afdelinger (Dorit kommer med en forklaring herpå i hendes oplæg). Susanne Pedersen og Susanne Magaard, Region Syddanmark Der bliver nedsat en arbejdsgruppe mhp. videreudvikling af SAM:BO på arbejdsmarked- og beskæftigelsesområdet. Gruppen gennemfører et analysearbejde om, hvorvidt det giver mening at udbrede SAM:BO på området. Gruppen mødes i maj måned, så processen er i gang. I den forrige sundhedsaftale i regionen skulle fokus være på, at SAM:BO skulle udbredes til Børn og Unge området (over 18 år). Der er tydelige problemstillinger, efter at SAM:BO er implementeret i socialpsykiatrien. Som før nævnt, så arbejder Region Syddanmark med én indgang til kommunen, hvor man kun må sende til et lokationsnummer i kommunen, som er hjemmesygeplejens også hvis det er til socialpsykiatrien. Og det skaber forvirring Susanne kommer mere ind på det i hendes oplæg. Det viser sig, at det er svært at lokalisere det sted, hvor beslutningen om én indgang er truffet. Derudover har en del juridiske spørgsmål medført, at der nu tilknyttes en jurist, som har både kommunens og regionens synspunkt, så vedkommende kan sikre, at begge parters område er repræsenteret i beslutningerne. Det kan reducere støj, da man undgår, at en fra kommunen siger en ting, og regionen siger noget andet. Så det kan sikre bredere enighed. Sidst har der været flere spørgsmål om, hvor SAM:BO gælder ift. det socialpsykiatriske forløb. Nogle institutioner mener, at SAM:BO ikke gælder dem. 5

6 Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune Anvender FMK på socialområdet og går i gang med korrespondancemeddelelser fra 20. maj Man planlægger både at sende korrespondancemeddelelser til praktiserende læger og sygehuse. Korrespondancemeddelelsen implementeres i de tilbud i Socialforvaltningen, som har brug for det. Man har i forbindelse hermed etableret e-learning. Socialforvaltningen har eget lokationsnummer, og der skal laves en proces for, hvordan forkert sendte meddelelser sendes videre, herunder internt i kommunen. Myndighedsområdet er ikke med i første omfang. Ift. garanti for læsning, kommer man til at indgå en samarbejdsaftale som læner sig op ad den eksisterende samarbejdsaftale på ældreområdet. Det drøftes, om det eventuelt er bedre at lave en særskilt for socialområdet eller eventuelt lave den som en tillægsaftale til den eksisterende. Status fra KL v/andreas Madsen KL arbejder med Fælles Faglige Begreber, som er et digitaliseringsprojekt på handicap- og udsatte voksne-området, der skal understøtte dokumentationspraksis og samarbejde på tværs af udfører og myndighed. Andreas viser et omfattende diagram for udveksling af personoplysninger inden for Sundheds- og Ældreområdet. Det kan overvejes at supplere med guides til kommunernes medarbejdere for at gøre notat om udveksling af personoplysninger inden for Sundheds- og Ældreområdet mere operationel i en travl hverdag. Beslutningsvejene er komplekse. KL har også dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring dette. KL, Regeringen og Danske Regioner har udviklet en digitaliseringspagt inden for arbejdet med offentlig digitalisering. I KL er man særligt opmærksom på indsatsområdet: Sammenhængende indsats for udsatte børn og unge. Andreas fremlægger et forløb med en mor og hendes barn i et udredningsforløb med mange aktører og flere offentlige myndigheder, som hverken snakker sammen eller ved, hvad barnets sygehistorie omfatter, og hvad målet reelt er. Hvorfor giver de ikke informationen videre til hinanden? KL forklarer den manglende eller ufuldstændige kommunikation på tværs af aktørerne på grund af forskellige metoder og systemer. KL har lavet en kortlægning af forskellige borgercases og deres forløb. Projektet skal munde ud i at være et værktøj til både borgerne og medarbejderne, hvor information, data som de forskellige aktører sidder med, deles struktureret, og hvor der er overblik, involvering og gennemsigtighed for borgeren. Rapport fra projektet kan læses her: Løsningsmodel (Mock-up) findes her 8ce3-56a68c37b17f/ 3. Ny korrespondancemeddelelse med vedhæftede filer v/dorthe Skou Lassen og Kirsten Ravn Christiansen Der gives en status på processen med en ny korrespondancemeddelelse, med mulighed for at vedhæfte bilag, herunder tilbagemelding fra MedComs styregruppemøde. Følgende gennemgås på mødet: a. Kort forklaring af hvad det teknisk betyder at filer/bilag er indlejret i selve meddelelsen Der præsenteres tre forskellige tekniske scenarier for den nye korrespondancemeddelelse: 1. Man venter på både ny udvekslingsstruktur og nye meddelelsesformat (FHIR, CDA), dog også konvertering til /fra eksisterende formater OIOXML. Kan tage 4-8 år eller mere. 2. Nye meddelelsesformater (FHIR, CDA), dog også konvertering til /fra OIOXML formater samt opstart med eksisterende udvekslingsstruktur (vans-netværk og vans-envelope) 6

7 efterfølgende overgang til ny udvekslingsstruktur kan tage 2-4 år. Version 2/B er mest relevant og ønskværdig. Det er den løsning, der stræbes efter for den nye standard. 3. Man starter udelukkende ud med eksisterende meddelelsesformat (OIOXML) og eksisterende udviklingsstruktur (vans-netværk og vans-envelope). Efterfølgende indgår man i nationale migreringsplaner. Kan tage 2-4 år eller mere. Edifact skal fases ud. Der er enighed om, at den operationelle styregruppe ønsker at gå efter scenarie 2. Den nye korrespondancemeddelelse er en forbedring af den eksisterende korrespondancemeddelelse, hvor der vil fremgå faste overskrifter, som man kan vælge efter (dog stadig mulighed for at skrive fritekst i emne-feltet) forløbs-id UUID, akut markering/prioritetsmarkering og mulighed for at vedhæfte bilag. Implementeringen af den nye korrespondancemeddelelse i praksis kan tilpasses til den enkelte myndigheds behov, herunder blandt andet mulighed for selv at skrive emneoverskrifter eller vælge fra en forarbejdet liste. Beslutningsprocesser for bestilling af den nye korrespondancemeddelelse skal startes op snarest. Det er nødvendigt med enighed i samarbejdsfora (bl.a. Sundhedsaftalen og lokalt) om anvendelsen af standarden. Det drøftes, at man dog oplever ikke at nå ned på et lokalt niveau med sundhedsaftalen. Region H finder det udfordrende at sikre involvering af alle kommuner og få fælles proces. På nogle områder er det nemmere, hvis der kun er én overordnet person, der dækker et større område. Men selv der kan man opleve ad hoc processer i kommunerne, og at nogle kommuner melder sig ud. Mange forskellige aftaler medfører også, at man ikke altid ender med den forventede prioritering af tiltag og aftaler. Det er i praksis svært at sikre, at aftaler holdes det opleves særlig på det tekniske område, Susanne Magaard nævner, at det er vigtigt at have et teknisk parallelspor i projekter. Flere deltagere nævner behovet for formaliseret informationsmateriale sendt fra MedCom til fordørene i regioner og kommuner, således at info om standarden kommer ind via direkte kanaler. De regionale repræsentanter i den operationelle styregruppe kan komme med cc på mailen i forhold til at følge op på bestillingen. I forhold til bestilling af standarden i kommunerne, drøftes det, at opbakning fra KL anses som meget vigtigt for at få kommunerne på banen og forpligte sig. Andreas går videre med emnet i et samarbejde mellem KL og MedCom. KL har erfaringer med at supplere med information og anvendelse af KL s netværksstruktur. b. Gennemgang af liste over filer/bilag som anbefales vedhæftet (på baggrund af tidligere drøftelser i gruppen) Der er bekymring for, at der kan vedhæftes mange bilag, som kan skabe støj, denne opmærksomhed er også tilstede i MedComs styregruppe. En anden ting er, at man kan udveksle mange forskellige formater. Det drøftes, at der skal være retningslinjer for, hvilke bilag der vedhæftes, men lokale aftaler vil nok ofte være relevante også. I MedComs eksisterende edifact standard for bilag, er der erfaringer og aftaler omkring omfang af data og antal bilag, som vi kan tage udgangspunkt i det videre arbejde. c. Opfølgning på spørgsmål, vedr. implementering af ny standard, som blev sendt ud 1. marts Behandlet tidligere under punkt 1c. 7

8 d. Opsamling på modtaget potentielle overskrifter til en korrespondancemeddelelse på socialområdet Kirsten viser en liste over de overskrifter, som er modtaget fra den operationelle styregruppe. Det er primært overskrifter til socialområdet, som enten bruges eller ønskes i forhold til den nye korrespondancemeddelelse. MedCom tager disse input med i det videre arbejde med overskrifter i forhold til den nye standard. 4. FMK på social- og misbrugsområdet og brug af korrespondancemeddelelsen i forbindelse hermed v/karina Hasager Hedevang Der var ikke tid til dette punkt på mødet. Karina nævner en kort status ved mødets slutning: Status er, at vi nu kun mangler 20 kommuner på socialområdet, som ikke har taget FMK i brug, hvoraf 18 af disse kommuner har en plan for at tage FMK i brug i løbet af Forsendelseslogistik hjemmepleje-sygehusmeddelelser v/mie Boch Dahl Kristensen Der var ikke tid til dette punkt på mødet. Mie nævner en kort status ved mødets slutning: Modellen er blevet forsimplet ift. det første udkast, hvor afsender(e) af indlæggelsesrapport (ILR) var lig modtager(e) af plejeforløbsplan (PFP) og udskrivningsrapport (USR). Resultatet er en minimumsløsning, fordi der ikke er ønske om avancerede (automatiserede) løsninger med behov for store tilretninger i EPJ-systemerne, når der er tale om en løsning, der forventes at være midlertidig, indtil en eventuel delingsservice er etableret (forventeligt 3+ år). Af de opdaterede principper for udvidet brug af hjemmepleje-sygehusmeddelelserne fremgår det, at default modtager af PFP og USR skal være hjemmesygeplejen/eoj, som det er i dag, men at det skal gøres muligt for afsender af PFP og USR at vælge anden modtager end kommunens hjemmesygepleje, hvis der er behov for det i en konkret klinisk kontekst. Samtidig fremgår det af principperne, at det et krav til afsendere af ILR, at de har lovhjemmel til at modtage PFP og USR, og at de har etableret arbejdsgange til kontinuerlig læsning og behandling af meddelelser fra sygehuset. Principperne for udvidet brug af hjemmepleje-sygehusmeddelelserne blev godkendt på MedComs styregruppemøde den 13. marts Det betyder, at de regioner og kommuner, som ønsker det, og indgår aftale om at udvide brugen af hjemmepleje-sygehusmeddelelser, skal følge Princippet for udvidet brug af hjemmepleje-sygehusmeddelelser. MedCom tilbyder implementeringsstøtte og følger op på området gennem den operationelle styregruppe for social- og sundhedsområdet. MedCom vil gerne have feedback på, hvordan vi hjælper regioner og kommuner, som ønsker at udvide brugen af hjemmepleje-sygehusmeddelelser, videre? Fx ved at udarbejde informationsmateriale, indgå i lokale grupper/samarbejdsfora, kontakte sundhedsudvalgskoordinatorerne, andet? Feedback gives til Mie (mbk@medcom.dk) eller Jeanette (jej@medcom.dk). 6. Kortlægning socialområdet v/kirsten Ravn Christiansen Der var ikke tid til dette punkt på mødet. Materiale om kortlægning af kommuners IT-tekniske organisering på socialområdet (Danmarkskort) er sendt ud inden mødet som bilag. Info om de faste statistikrapporter, som nu er tilgængelig via statistikdatabasen, sendes ud i mailen sammen med referatet. Derudover findes der også lidt info i præsentationen fra mødet (som grundet tidspres ikke blev gennemgået på mødet). 7. Region Syddanmark SAM:BO for socialpsykiatriske forløb: planer om audit og de første erfaringer & Vejen Kommune foreløbige erfaringer Susanne Magaard fra Region Syddanmark Susanne fortæller om de første erfaringer med SAM:BO for de socialpsykiatriske forløb. Se præsentationen, følgende emner kan pointeres: 8

9 Tekniske udfordringer i kommunen - f.eks. ingen advis og ingen kommunikation. Nexus systemer læser ikke advis ind, hvis borgeren kun er registreret med socialpsykiatrisk indsats. Nogle sender negativ kvittering men andre læser det teknisk ind men bliver ikke varetaget organisatorisk. OBS! Det kan løses - man kan ændre i opsætningen i den enkelte kommune. Der kan være work-arounds på sygehusene, som opleves som tung proces for sygehuspersonalet, der skal være opmærksomme på anvendelse af copy&paste mellem de 2 typer meddelelser (korrespondance og plejemeddelelser), som skal anvendes situationsafhængigt. Endvidere er det forvirrende for sygehuspersonalet, hvis de sender til en modtager i kommunen (hjemmesygeplejen), og skal fortsætte dialogen med en anden enhed i kommunen (socialpsykiatrien). For at følge brugen af SAM:BO på det socialpsykiatriske område, herunder indsamle erfaringer, har man etableret lokale erfamøder. Erfamøderne blev godkendt i efteråret Desværre holdes der nogle steder lokale erfamøder, som ikke går på tværs, hvilket er ærgerligt, da meningen er at mødes på tværs af myndigheder i Regionen. Erfamøderne var i starten opdelt i forhold til myndighedsområder i kommunerne (sundhed og social), men da der er mange fælles emner, har man skiftet til fælles møder. Der er planlagt AUDIT: kvantitativ 2019 og kvalitativ Kirsten Dyrholm Hansen, Vejen Kommune Vejen kommune har været i gang i et halvt år med SAM:BO, og kommunen hører generelt ikke om problemer. Det eneste problem er, at det ikke er helt udbredt. Det er ikke i alle tilfælde, at Vejen Kommune får korrespondancemeddelelser. Vejen kommune har indtil videre kun modtaget korrespondance vedrørende kendte borgere (ingen nye borgere), der bliver indlagt. SAM:BO korrespondancerne virker, og det bygger bro og skaber sammenhæng i indsatserne på tværs af kommunen og regionen det giver mening i praksis. Vejen kommune italesætter udfordringer, herunder at det opleves fra kommunal side/socialpsykiatrien, at korrespondancer sendes forkert (til sygeplejen i stedet for socialpsykiatrien), og at korrespondancer fra lokalpsykiatrien ikke sendes via SAM:BO, da ikke alle parter er med på den måde, der nu kommunikeres på, samt at der mangler integrering til arbejdsmarkedsområdet. Kirsten Dyrholm italesætter udfordringen ved, at der fremgår det fulde navn på medarbejdere/sygeplejersker i FMK, hvilket kan give problemer for den enkelte (der har allerede været flere sager, hvor det har haft store konsekvenser for sygeplejersker). Det foreslås, at man benytter initialer i stedet. Karina Hasager Hedevang: det er ikke bare noget, man lige kan få ændret. Det er borgerens hensyn, som der vægtes højest af Styrelsen for Patientsikkerhed, og da initialer ikke er lige så gennemsigtige for borgeren ift., hvem der har været inde i FMK, så kan det være svært at få ændret. Karina tager den med til FMK og hører, om det er noget, der kan ændres ved. Karina giver en tilbagemelding ved næste styregruppemøde. 8. Vordingborg Kommune og Psykiatrien Region Sjælland kort opfølgning på brug af korrespondancemeddelelser mellem psykiatrien og botilbud Dorit Trauelsen fra Vordingborg Kommune og Svend Christensen fra Psykiatrien i Region Sjælland. Dorit giver en status, da Svend har været nødt til at melde afbud til dagens møde. Man tog korrespondancemeddelelsen i brug fra 1. oktober 2018 med ledelsesmæssig opbakning. Tværsektorielt Samarbejde for Psykiatri (TSP) har været med inde over, og det har været besluttet på højere niveau med politisk opbakning. Materialet har været en udfordring at få spredt ud, så det er ikke godt nok forankret endnu. Medarbejderne mangler stadig viden om korrespondancemeddelelserne ift. mulighederne, hvor de findes, og hvordan det foregår. 9

10 Vordingborg kommune har implementeret den fulde pakke med indlæggelsesadviser og flowet med plejeforløbsplaner. Det virker til at fungere nogenlunde, men der er udfordringer, fx hvis borgere som modtager støtte, har midlertidigt ophold på et bosted i en kommune men rent faktisk har en anden bopælskommune. Psykiatrien skal indlede korrespondancen med Vordingborg Kommune, som oplever kun at modtage få korrespondancemeddelelser. Det er også et resultat af, at det har været vanskeligt at få udbredt til alle medarbejdere. Det er en løbende læring for alle, da kommunen stadig er i opstartsfasen med brugen af korrespondancen. Det har også været svært at lave udbredelse på sygehusside, da der er behov for mere info og ikke kun via superbrugere men også ledelsessystemet. Psykiatrien har etableret et SP Supportteam (SP= Sundhedsplatformen). De er kliniske SP-supportere. Medarbejderne til dette supportteam kommer med forskellig baggrund, men alle har tidligere arbejdet med SP og har alle kendskab til sidemandsoplæring/undervisning af kolleger. Deres primære opgave er optimering af medarbejdernes brug af SP, herunder også korrespondancemeddelelsen. 9. Opfølgning diverse v/kirsten Ravn Christiansen og Dorthe Skou Lassen a. Opfølgning på eventuel problematik med fremsøgning af regionale bosteder i EPJ-systemer. MedCom har fx været i kontakt med Region Midtjylland, er det en udfordring i andre regioner? Dette punkt blev behandlet tidligere på mødet under bordet rundt. b. LÆ-blanketter mellem sygehuse og kommuner, hvad er status fra regioner i forhold til aftale med NetForvaltning Sundhed? Der er ikke tid til at behandle dette punkt på mødet. 10. Eventuelt 10