PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMEFORSYNING AF OLLERUP, V. SKERNINGE OG ULBØLLE

Transkript

1 Ollerup - V. Skerninge - Ulbølle fjernvarme a.m.b.a. Indsendt: Juli 215 Revideret: Oktober 215 Endelig version: December 215 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMEFORSYNING AF OLLERUP, V. SKERNINGE OG ULBØLLE

2 Revision 19 Dato Udarbejdet af Flemming Ulbjerg, Jane Moustgaard og Tina Hartun Nielsen Kontrolleret af FU, JNEM Godkendt af FU Beskrivelse Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle. Ref.: PW_DS_ENERGY_PW1\Documents\Energy\Projects\ES\DK\2 13\ EBY - Energilandsby5762\2

3 INDHOLD 1. Indledning og sammenfatning Indledning og baggrund Projektforslagets formål Beskrivelse af projektforslaget Samfundsøkonomi Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Miljø Øvrige forhold Indstilling og det videre forløb 8 2. Projektansvarlig 9 3. Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning Projektforslagets forhold til kommunens varmeplanlægning Projektforslagets forhold til krav i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Projektforslagets forhold til plan- og miljøforhold Tekniske specifikationer Fælles forudsætninger Anlæg, beskrivelse Referencen fortsat uændret varmeforsyning Projektet fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Konvertering Produktionsanlæg 2 5. Tidsplan Arealafståelse, servitutpålæg m.m Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m. fl Energi-og miljømæssig vurdering Energivurdering Miljømæssig vurdering Samfundsøkonomi Samfundsøkonomi Projekt i forhold til referencen Samfundsøkonomisk konklusion Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Brugerøkonomien Samfundsøkonomi - Følsomhedsberegninger Øgede investeringer Ændrede brændselspriser Røgvaskeranlæg Opsamling Følsomhedsanalyser Konklusion 32

4 BILAG Bilag 1 Forudsætningsnotat Generelle forudsætninger Bilag 1.1 Varmegrundlag Reference Bilag 1.2 Varmegrundlag Projekt Bilag 1.3 Takstblad Bilag 1.4 Konverteringsområder Bilag 1.5 Opgørelse af storforbrugere Bilag 2 Beregninger Bilag 2.1 Selskabsøkonomiske beregninger for Projektet Bilag 2.2 Samfundsøkonomi Reference Bilag 2.3 Samfundsøkonomi Projekt Bilag 2.4 Samfundsøkonomi Alternativ1 Bilag 2.5 Samfundsøkonomi Alternativ2 Bilag 2.6 Samfundsøkonomi Alternativ3 Bilag 2.7 Brugerøkonomi

5 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1.1 Indledning og baggrund Ollerup - V. Skerninge - Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. fremsender hermed et projektforslag for etablering af fjernvarmeforsyning af byerne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle i Svendborg Kommune. Ollerup V. Skerninge Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. er et nystiftet fjernvarmeselskab, der har til formål at forsyne de tre byer med fjernvarme, som et CO 2 neutralt alternativ til den nuværende forsyning med olie, gas etc. Fjernvarmeforsyningen vil omfatte de 3 samlede byområder, inkl. fritliggende bygninger mellem byerne. I en evt. senere fase vil omkringliggende bebyggelser kunne tilkobles. Dette er dog ikke en del af nærværende projektforslag. Områderne er vist på Bilag 1.4. I henhold til Svendborg Kommunes visioner på energiområdet, lever dette Projektforslag op til målsætningen om konvertering af forbrugere med individuel opvarmning baseret på fossile brændsler til en forsyning baseret på ikke-fossile brændsler. Projektet vil være baseret på lokale brændsler i form af halm. Der er lagt vægt på at etablere et værk, der har reduceret forbrug af brændsel og er udformet fleksibelt, således at nye produktionsformer relativt enkelt kan implementeres, når det er relevant for selskabet. Disse nye produktionsformer kan være solvarme, anvendelse af overskudsvarme eller overgang til andet brændsel. Projektforslaget er baseret på halm som brændsel, hvilket med de nugældende afgifter mv. er den løsning der kan gennemføres såvel samfundsøkonomisk som brugerøkonomisk rentabelt. På længere sigt vil der være efterspørgsel på biomasse, herunder halm til mere ædle energiformer end varme. Projektforslaget tager højde for dette ved i første omgang at supplere med varmepumper, der fra start reducerer forbruget af halm med ca. 35 % i forhold til en mere traditionel løsning uden varmepumper. Halmkedelanlægget har en levetid på 15 2 år, hvorfor der til den tid kan skiftes til anden forsyning, der ikke eller kun i begrænset omfang anvender halm. Forslaget tager således afsæt i dagens muligheder og begrænsninger og er bedst muligt forberedt for fremtidige omlægninger til andre forsyningskilder, når afgifter, teknologi etc. tilsiger dette. 1.2 Projektforslagets formål Formålet med projektforslaget er at belyse muligheder og konsekvenser ved at konvertere byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle, der i dag forsynes med individuel naturgas eller olie til fjernvarme, baseret på biomasse. Projektforslaget, der er udarbejdet efter Energistyrelsens retningslinjer (Projektbekendtgørelsen af ), skal danne grundlag for Svendborg Kommunes myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget anvendes til orientering af de parter, der berøres af projektet og som skal have det i høring.

6 1.3 Beskrivelse af projektforslaget Projektforslaget er et sædvanligt projektforslag, der sammenligner varmeforsyningssituationen i dag (referencen) med et alternativ (projektet) med et biomasseværk suppleret med varmepumper. Der er således gennemført standardberegninger for et projektforslag med følgende hovedberegninger: Opstilling af en reference Er beregnet for de områder, der i dag hovedsagelig forsynes med individuel naturgas og olie. Der forudsættes i denne fortsat individuelle forsyning og nødvendige reinvesteringer gennem den 2-årige planperiode. BBR udtræk fra området viser nedenstående antal bygninger og forventet varmeforbrug beregnet ud fra bygningstype/alder BBR oplysninger Samlet primært varmebehov, MWh Antal bygninger Parcel (SUM) Elektricitet Biomasse Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas m.m.) Naturgas Varmepumpe Storforbruger (SUM) Elektricitet Biomasse Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas m.m.) Naturgas Varmepumpe 12 3 Grand Total Tabel 1 BBR oplysninger for området. Efter krydstjek af Naturgas Fyn gasregister med ovenstående BBR udtræk, er de medregnede bygninger korrigeret i forhold til ovenstående, se afsnit 4. Ovenstående oplysninger er således de fejlbehæftede udtræk af BBR. I beregningerne er der taget hensyn til disse fejl, således beregningerne er udført på så retvisende grundlag, som muligt. Projektet: Med konvertering af de nævnte områder til fjernvarme Der etableres nyt varmeværk placeret i industriområdet i V. Skerninge (ved Industrivej). Beregningerne er baseret på Energistyrelsens gældende brændselsprisprognoser (opdateret december 214). Fjernvarmeværkets effekt på halm er 3 MW. Dertil ca. 2 MW fra en absorptionsvarmepumpe, i alt 5 MW. En 7 MW naturgasfyret kedel installeres og anvendes som spids- og reservelast. Efter nogle års drift kan solvarme tilføjes. (ikke en del af nærværende forslag)

7 Reference Projektforslag Alternativ 1. Alternativ 2. Alternativ 3. Fortsat individuel opvarmning. Fjernvarme med egenproduktion, baseret på halm som brændsel, suppleret med luft til vand varmepumper. Se Bilag 1.4 vedr. områdeafgrænsning. Som projektet, men med naturgasfyret kraftvarme, som varmeproduktion. Samtidigt kan der produceres el. Som projektet, men med biomassebaseret kraftvarme i form af ORC. (Organic Rankine Cycle). El- og varmeproduktion med flis som brændsel. Som projektet, men med forsyning fra Svendborg Kraftvarme og Svendborg Fjernvarme. (Hhv. affald og naturgas/bioolie) via en transmissionsledning. Tabel 2 Cversigt over projekt og alternativer. Følsomhedsanalyser: I kapitel 12 er der gennemført en række følsomhedsanalyser, der viser, hvor robust projektet er i forhold til fortsat naturgasforsyning. 1.4 Samfundsøkonomi Projektforslagets formål er at belyse, om det er samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk mest attraktivt at fjernvarmeforsyne de nævnte områder eller om forbrugerne skal fortsætte med individuel opvarmning. Samtidig skal projektforslaget belyse, hvad der samfundsøkonomisk er mest fordelagtigt mht. de varmekilder, der skal fjernvarmeforsyne de konverterede områder, herunder om der skal være tale om kraftvarme eller kedelvarme, og hvilket brændsel der skal benyttes. I projektforslaget er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved de i foregående kapitel nævnte alternativer og referencen. Projektforslagets gennemførelse vil ud over etablering af en ny biomassevarmeeffekt mv. kræve etablering af distributionsnet og fjernvarmestik. I referencen reinvesteres i videreførelse af de eksisterende individuelle varmeforsyningsformer. Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til referencen på 3,4 mio.kr. (nutidsværdi over 2 år). Resultaterne af beregningerne kan sammenfattes således: Tabel 3 Samfundsøkonomiske omkostninger fordelt på de forskellige omkostningsposter der indgår i samfundsøkonomiske beregninger. Som der ses giver projektet de laveste samfundsøkonomiske omkostninger. Projektet er som beskrevet biovarme tilkoblet en varmepumpe. Alternativ 1 er naturgasfyret

8 kraftvarme. Alternativ 2 er biomassefyret kraftvarme og alternativ 3 er affaldsvarme (og naturgas varme) fra Svendborg. Der henvises i øvrigt til de samfundsøkonomiske beregninger i kapitel 9 og følsomhedsberegningerne i kapitel 12, hvor det vurderes, at projektet er robust. 1.5 Selskabsøkonomi Beregningerne viser et meget stort selskabsøkonomisk overskud over planperioden for konverteringsområdet. Med henblik på at understøtte den forventede tilslutningstakt er det besluttet at projektet forestår og afholder omkostninger til: - Fjernvarmestik. - Konvertering, inkl. tilpasning af varmeanlæg til fjernvarme. - Kompensation til gasdistribution hvor dette er aktuelt. - Frakobling af gasstik hvor dette ønskes. Ved konvertering af parcelhuse mv. påregnes IKKE generelt anvendt klimakompensering, hvorfor der søges en dispensation fra dette krav. (se afsnit ) Når projektet er afsluttet, påhviler det yderligere tilkommende forbrugere selv at bekoste konvertering og evt. betale kompensation og afbrydelse af stik til naturgasselskabet. 1.6 Brugerøkonomi For de individuelt opvarmede forbrugere, der forventes at blive konverteret til fjernvarme, er en naturgasopvarmet bolig den mest almindelige individuelle opvarmningsform i dag. Står denne forbruger ikke overfor at skulle reinvestere i en ny naturgaskedel, skal fjernvarmen kunne konkurrere mod en ren opvarmningspris fra individuel naturgas. Sammenlignes varmeregningen for individuel naturgas med varmeregningen for fjernvarme er der en besparelse på knap 16,- kr./år ved fjernvarme inklusiv moms. Sammenlignes den forventede årlige omkostning ved fjernvarmeforsyning (inkl. investering og tilslutningstakster) med individuelle naturgaskedler (inkl. afskrivninger), er der en besparelse på knap 4.,- kr. pr år inklusiv moms. Der er således brugerøkonomiske fordele set med en standardforbrugers øjne - såvel som miljømæssige fordele - ved konvertering for forbrugerne til biomassebaseret fjernvarme. Generelt er der beregnet besparelser hos boligkunder på op til 5.7 kr. pr år eksklusiv moms. Og ved erhvervskunderne på gennemsnitligt 6-8. kr./år 1.7 Miljø Konverteringen fra individuel naturgas til fjernvarme baseret på biomasse betyder, at CO 2 belastningen reduceres med lidt ca 8. ton CO 2 set over hele beregningsperioden. 1.8 Øvrige forhold Med i de gode samfunds-og selskabsøkonomiske resultater - er ikke den række af øvrige forhold og argumenter, der er med til at sikre området et godt projekt som: Værket vil generere 1 2 faste arbejdspladser. Anvendelsen af lokal biomasse vil yderligere øge beskæftigelsen. Der sikres en fleksibel og sammenhængende struktur, der giver en stor forsyningssikkerhed. Der sikres en integration af fremtidens energisystemer, der lever op til de overordnede politiske målsætninger.

9 1.9 Indstilling og det videre forløb Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 137 af 24/ om varmeforsyning, og Bekendtgørelse nr. 566 af 2/6 214 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget sendes hermed til behandling hos Svendborg Kommune jf. ovennævnte lovgivning med anmodning om godkendelse baseret på de positive samfundsøkonomiske resultater samt de selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske resultater. Hertil kommer de ligeledes positive klimamæssige konsekvenser. Projektforslagets godkendelse omfatter følgende forhold: Den fremtidige varmeforsyning Konvertering af alle individuelle olie- og naturgasopvarmede bygninger til fjernvarme i områderne nævnt i kapitel 1.1. Etablering af nyt biomasseanlæg med fjernvarmeforsyning til områderne nævnt i kapitel 1.1 Evt. senere udbygning med et solvarmeanlæg Kommunegaranti for projektet Der er forudsat investeret knap 125 mio.kr. i nyt fjernvarmeværk og til udbygning med fjernvarmenet i de individuelt forsynede områder nævnt ovenfor. En del af dette beløb skal dog betales med indmeldelsesgebyr og af de genererede energibesparelser. Energibesparelserne er indregnet med 45 kr/mwh, og udgør samlet ca 84. kr. Der ønskes kommunegaranti for projektet på 12 mio. kr. Der er indregnet omkostning på 1% af restgælden pr år til denne. Dette projektforslag er blevet godkendt af bestyrelsen i fjernvarmeværket Tilslutningspligt Projektforslaget forudsætter ikke tilslutningspligt, men det vil blive deklareret for hver ejendom, at denne er tilsluttet fjernvarme. Dette for at sikre at der ved ejerskifte ikke opstår mulighed for at frakoble sig fjernvarme med kort varsel og uden at skulle dække den forholdsmæssige del af værkets restgæld i henhold til værkets vedtægter.

10 2. PROJEKTANSVARLIG De ansvarlige for projektet er: Ollerup V. Skerninge Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. Svendborgvej 85, Ollerup V. Skerninge. Kontakt: Formand Erik Stoumann. Selskabet er registreret med CVR nr Vedrørende projektforslagets indhold kan fjernvarmeværkets rådgiver kontaktes: Rambøll Englandsgade Odense C. Kontaktperson: Flemming Ulbjerg Tlf.: Mail:

11 3. FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØV- RIGE PLANLÆGNING 3.1 Projektforslagets forhold til kommunens varmeplanlægning Projektforslaget er udarbejdet i samarbejde med en arbejdsgruppe, etableret på foranledning af Energilandsby Energilandsby 5762 formål (taget fra vedtægterne) 2. Foreningens formål Stk. 1. Som almennyttig forening, er det foreningens formål er at fremme en energi- og klimamæssig bæredygtig udvikling i 5762, herunder arbejde for fremme brugen af vedvarende energikilder og finde erstatninger til den eksisterende gasforsyning i området. Nærværende forslag falder helt i tråd med disse. Svendborg Kommune har vedtaget en Klima- og Energipolitik 213. Den afspejler de statslige mål omkring reduktion af CO 2 udledningen via energibesparelser og indførsel af vedvarende energi. Med projektforslagets beregnede fald i CO 2 udledning, lever projektforslaget op til målsætningen om energibesparelser via virksomhedsinitiativer og individuel opvarmning. 3.2 Projektforslagets forhold til krav i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Projektforslaget belyser konsekvenserne af fjernvarmeforsyning af områderne efter varmeforsyningslovens bestemmelser, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 137 af 24/ og Projektbekendtgørelsen. Projektforslaget har til formål at danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 566 af 2/ Endvidere skal projektforslaget orientere forsyningsvirksomheder, kommunen og grundejere, der berøres af projektet, og som skal have projektet til høring Konvertering af naturgasområder Konverteringen ønskes gennemført i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 8, jf. 7, stk. 1. Det er i forbindelse med projektet lagt til grund, at der skal betales kompensation til naturgasselskabet i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 8, stk. 2 og 3. Dette indgår iht. vejledningen til projektbekendtgørelsen ikke i de samfundsøkonomiske beregninger Kraftvarmekravet, projektbekendtgørelsens 11 Da der ønskes etableret varmekapacitet over 1 MW, skal det efter projektbekendtgørelsens 11 vurderes, om det skal ske som kraftvarme, eller om det kan ske som et varmeproducerende anlæg. Det fremgår af de samfundsøkonomiske beregninger, at etablering som et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end de to kraftvarmealternativer. Varmekapaciteten kan derfor etableres som et varmeproducerende anlæg i overensstemmelse med projektet Etablering af forsyning fra Svendborg. Der er som et af alternativerne udført beregninger ved en transmissionsledning fra Svendborg. Svendborg Fjernvarme er dels forsynet fra det affaldsfyrede Svendborg Kraftvarmeværk (SKV) og fra egne produktionsenheder, med naturgasfyrede motorer, gasfyrede kedler og biooliefyrede kedler.

12 I ca. 6 måneder leveres al varme fra SKV, medens resten af året skal suppleres med egen produktion af Svendborg Fjernvarme (SFJv). Der er uudnyttet kapacitet på SKV, hvorfor dette forudsættes leveret til nærværende projekt, medens restbehovet påregnes leveret fra SFJv motor og kedelanlæg. Sammensætningen er beregnet til 25 % fra SKV og 75 % fra SFJv. Svendborg Fjernvarme har indsendt projektforslag til hhv. elkedel og til varmepumper. Da disse ikke endnu har opnået godkendelse, er effekten af disse forslag ikke indregnet. En umiddelbar vurdering viser imidlertid at det ikke i væsentlig grad påvirker beregningerne vedr. alternativ 3, hvis projekterne vedr. elkedel og varmepumpe realiseres på Svendborg Fjernvarme Distributionsledninger Der sikres med den opstillede udbygningsplan tilstrækkelig ledningskapacitet herunder distributionskapacitet fra varmeværket og ud i yderområderne sidst i udbygningsperioden således, at hovedforsyningsledningerne også har kapacitet til de områder, der evt. ikke forsynes i første omgang. Det drejer sig om storforbrugere, der evt. ikke tilmeldes nu og det drejer sig om udstykningerne. Sådanne ledninger kan efter projektbekendtgørelsens 1, stk. 1, godkendes uanset områdeafgrænsning og indgår i de samfundsøkonomiske beregninger i projektet. Projektet kan derfor godkendes inkl. distributionsledning, da det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige Tilslutningspligt Der påregnes ikke tilslutningspligt til fjernvarmenettet. 3.3 Projektforslagets forhold til plan- og miljøforhold VVM-anmeldelse og VVM-screening Projektet vurderes for de nye produktionsanlæg, at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens (Bek. nr af ) bilag 2 punkt 3a (Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand) i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af planloven, bek nr af Projektet skal derfor VVM-screenes, og kommunen skal på den baggrund træffe en afgørelse om VVM-pligt. Bygherre skal indsende en VVM anmeldelse. Krav til VVM-anmeldelsen er beskrevet i VVM bekendtgørelsens bilag 4 og 5. Projektet vurderes for udbygningen med de nye ledningsanlæg at være omfattet af VVMbekendtgørelsen (Bek. nr af ) bilag 2 punkt 3b. Projektet anmeldes hermed i hht. VVM-bekendtgørelsens 2. Det vurderes, da der kun er tale om "ledninger i jord", at der kun skal foretages en screening Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3/7/213) skal der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse af en plan/tillæg til en plan kan få væsentlig indvirkning på miljøet. De relevante fokusområder for en miljøvurdering af dette projektforslag er områderne: Energi & Miljø Lokalplan for varmeværket Svendborg Kommune har meddelt at der skal udarbejdes ny lokalplan for området, hvor værket ønskes placeret. Kommuneplanen ventes ikke at skulle ændres som følge af projektet idet værket placeres i et erhvervsområde.

13 4. TEKNISKE SPECIFIKATIONER De vigtigste forudsætninger bliver gennemgået i dette kapitel. I Bilag 1 Forudsætningsnotat er der en uddybende gennemgang af forudsætningerne og i bilagene præsenteres beregningerne. 4.1 Fælles forudsætninger Varmebehovet er dels baseret på BBR-opgørelser, hvor varmebehovet er beregnet på baggrund af bygningernes alder, størrelse og anvendelse. Hvor varmebehovet kendes (Naturgaskunder) er anvendt de faktiske forbrug (omregnet til et gennemsnitligt gasforbrug pr bygning). Dette er gældende for storforbrugere og alle naturgasforbrugere. Et krydstjek mellem Naturgasregistret og BBR data, viste nogle uoverensstemmelser, blandt andet antallet af oliekunder kontra naturgaskunder, dette er korrigeret så det passer overens med naturgasregistret. Desuden viste naturgasregistret at en del af gaskunderne har et meget lavt gasforbrug. Da der må antages at disse huse alligevel opvarmes er der medregnet et forbrug af brænde i brændeovn, optil et normalt forbrug på 14 KWh/m2/år. Rent beregningmæssigt er dette gjort ved at omregne det samlede brændeforbrug til et antal standardforbrugere og disse er så flyttet fra gasgruppen til brændeovnsgruppen. Denne gruppe er beregnet til 89 standardforbrugere. Det har vist sig i praksis, at selvom varmekravene er blevet strammet op i det nye bygningsreglement, så bruger boligerne generelt mere varme end de var bygget til. Så selv om der de kommende år vil ske en del energirenovering af den eksisterende bygningsmasse forudsættes besparelsen at blive mindre end først antaget. Det forventes desuden, at bygningsmassen og dermed varmegrundlaget vil blive udbygget. Men på den sikre side er der regnet med at det samlede varmeforbrug falder henover perioden. De individuelt opvarmede bygninger i de eksisterende naturgasforsynings områder har forskellige brændsler: naturgas, olie, el og fast brændsel. Selvom beslutningen om at skifte til fjernvarme er en individuel beslutning, som den enkelte forbruger må tage, er det i dette projektforslag forudsat, at det hovedsagligt er olie og naturgas opvarmede bygninger, der konverteres i projektet. For elopvarmede ejendomme er gældende at omkostningerne til radiatorer og lignende installationer ikke er medregnet, da disse investeringer vurderes at være identiske i projektet og referencen samt i de alternative undersøgte modeller med andre varmekilder. Da alle tilsluttede anlæg bliver tilpasset fjernvarmedrift, herunder sikret optimal indregulering af vandmængder, vil retur fra forbrugerne blive lav. I gennemsnit 3 grader. (Hvilket er eftervist i en række tilfælde. Bl.a. Rise Fjernvarme på Ærø, der blev udført tilsvarende) Med denne lave retur, nye velisolerede fjernvarmerør (serie 3), ventes nettet at kunne drives med fremløb 65 grader og retur 3 grader, hovedparten af året. Ved maksimalt behov øges fremløb til 8 85 grader efter behov.

14 Tabel 4 Varmetabsberegning for hele nettet. Beregning af varmetab fra hovedrør, for det fuldt udbyggede ledningsnet. Dertil skal lægges tab i stikledninger, der er vurderet til en længde på ca. 16 km. Disse har et årligt beregnet tab på 528 MWh. (AluPEX, klasse 3) Det totale tab, er således = 2.85 MWh. I de samfundsøkonomiske beregninger bruges Energistyrelsens seneste opdaterede forudsætninger, som er fra december 214. Endvidere anvendes den af Energistyrelsen udarbejdede vejledning i samfundsøkonomiske analyser. Tilsvarende anvendes den senest udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet. I de selskabsøkonomiske beregninger bruges Energistyrelsens brændselspriser med de tilknyttede fremskrivninger. Desuden bliver alle investeringer optaget som annuitetslån med en rente på 2 % pr. år 1. Lånene optages som 2-årige annuitetslån svarende til planperioden. Anlæg med længere levetid end planperioden, angives med en scrap værdi. Beregningen af selskabsøkonomi ved gennemførelsen af dette projekt bygger derfor på, at der opnås en kommunegaranti, så lånene kan optages i KommuneKredit. 4.2 Anlæg, beskrivelse. Forslaget bygger på følgende komponenter: - Et halmfyret kedelanlæg, med effekt 3 MW. Dette anlæg kan levere varme direkte til nettet og / eller drive en absorptionsvarmepumpe. Halmkedlen udføres til drift ved op mod 15 grader, af hensyn til at kunne drive absorptionsvarmepumpen. - En absorptionsvarmepumpe, der kan tilføres de 3 MW fra halmkedlen. Absorptionsvarmepumpen skal derudover tilføres 2 MW varme ved en temperatur, der er over 6 grader. - En køler, opstillet udendørs, effekt 2 MW, som kan overføre varme fra udendørsluften til absorptionsvarmepumpen. Ved udetemperaturer over 1-12, grader kan absorptionsvarmepumpen aftage varme direkte fra denne tørkøler. Ved lavere udendørstemperaturer kræves en eldrevet varmepumpe. Se senere. - En eldrevet varmepumpe, som sættes i drift ved lave udendørstemperaturer. Her henter denne varmepumpe sin energi fra tørkøleren, og afleverer varmen til absorptionsvarmepumpen ved en temperatur på 15 2 grader. Denne opstilling viser en COP værdi for den eldrevne varmepumpe på 6,5, ved en kølevandstemperatur på minus 1 grader. Samme varmepumpe kan om sommeren levere varme direkte til fjernvarmenettet og har i denne situation en COP på ca. 4,5. - En naturgasfyret kedel med en effekt på ca. 7 MW. Opgaven for den naturgasfyrede kedel er at sikre varme til nettet, ved evt. udfald på halmkedel mv. og at sikre forsyning, når effektbehovet til nettet overstiger halmkedel / varmepumpeanlæggenes ydeevne. - Endeligt indgår et varmelager på ca. 1. m3. Varmelageret vil sirke stabile driftsforhold for halmkedel og varmepumperne, der ikke har noget særligt bredt driftsområde. 1 De 2 % er inkl. bidrag

15 4.2.1 Energiforhold. For hele projektperioden på de 2 år, er beregnet følgende vedr. energiforbrug og produktion: Totalt behov til nettet: MWh. Behovet dækkes af: Naturgas: 429 MWh. El til varmepumpe, sommer MWh. Fra udeluft, sommer MWh. Afgivet varme fra VP, sommer MWh. (sum af og ) Halmforbrug: MWh. Til absorptionsvarmepumpe: MWh. (sum af og ) Opdelt således: Direkte fra udeluft til abs MWh. (forår / efterår) Fra eldrevet varmepumpe: MWh. (vinter) Her af elforbrug: MWh. (resten fra udeluften) Fra udeluft til eldrevet VP, vinter: MWh. I oversigtsform: Naturgas: 429 MWh. El til varmepumpe: MWh. Halm: MWh. Fra udeluften: MWh. Sum, forsyning: MWh.

16 4.3 Referencen fortsat uændret varmeforsyning I referencen regnes på en situation, hvor der ikke ændres på den nuværende varmeforsyning. Det betyder, at der ikke sker konverteringer af individuelt naturgas- og olieopvarmede bygninger Reinvesteringer for individuelle anlæg Alderen af de enkelte individuelle naturgasanlæg kendes og i henhold til en nylig afgørelse i Energiklagenævnet regnes med 15 års levetid. Naturgasfyr: pris 3. kr. eksklusiv moms for et parcelhus. Løbende reinvestering i nye anlæg, når anlæggenes alder passerer 15 år (data udleveret fra naturgas forsyningsselskabet).det er antaget, at anlægget vil have en drifts- og vedligeholdelsesomkostning på 1.25 kr./år kr til strømforbrug til cirkulationspumpe. Naturgasfyrene har en årsvarmevirkningsgrad på 9 % i gennemsnit (data udleveret fra naturgas forsyningsselskabet). Denne stiger i takt med kedeludskiftningerne til 95%. Oliefyr: der antages at oliefyr udskiftes til nye naturgasfyr, udgiften dertil er sat til 42. kr eksklusiv moms til gaskedel samt gasstik. Se bilag 1 for yderligere forudsætninger for individuelle anlæg.

17 4.4 Projektet fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle. I projektet forudsættes alle oliefyr konverteret i projektperioden. For storforbrugere er indregnet de storforbrugere som har tilkendegivet interesse i tilslutning til fjernvarme, dog indregnet yderligere ca. 2. MWh som forventes tilsluttet. Resultaterne i samfundsøkonomien beregnes som forskellen imellem reference og projekt, og giver derfor resultatet for det konverterede område. En opsummering af BBR data for området viser følgende bygninger/varmebehov. BBR oplysninger Samlet primært varmebehov. MWh Antal bygninger Parcel (SUM) Elektricitet Biomasse Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas m.m.) Naturgas Varmepumpe Storforbruger (SUM) Elektricitet Biomasse Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas m.m.) Naturgas Varmepumpe 12 3 Grand Total Tabel 5 Opsummering af BBR udtræk for områderne fordelt på parcel/storforbruger samt opvarmningsform. Efter korrektion med det af naturgas leverandøren registrerede antal naturgaskunder og de dertil hørende forbrugere, som også har installeret brændeovne, er beregningerne gennemført på nedenstående antal og forbrug: De medregnede bygninger er som følge: Individuelle boliger stk MWh/stk Parcel - El Parcel - Varmepumpe 21 14,8 Parcel - Biomasse Parcel - Olie Parcel - Naturgas Antal varmebehov stor forbrugere Antal varmebehov stk MWh/stk Storforbruger - El Storforbruger - Varmepumpe 3 4 Storforbruger - Biomasse 15 27,7 Storforbruger - Olie Storforbruger - Naturgas Brændeovne 89 18, Tabel 6 Medregnede totale antal bygninger, korrigeret efter gasregistret.

18 I projektet etableres fjernvarmeværk og ledningsnet sideløbende. Når der kan leveres varme fra værket påbegyndes konverteringerne. Der er forudsat en konvertering 2 af 65 % af det samlede varmegrundlag med følgende takt for de enkelte konverteringsområder: Alternativ konvertering % af totale boliger Parcel - El % 1% 1% 1% 1% 1% % % % % % Parcel - Varmepumpe % % % % % % % % % % % Parcel - Biomasse % 5% 5% 5% 5% 5% % % % % % Parcel - Olie % 9% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% % Parcel - Naturgas % 7% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% Alternativ konvertering % af totale boliger Storforbruger - El % % % % % Storforbruger - Varmepumpe % % % % % Storforbruger - Biomasse % % % % % Storforbruger - Olie % 4% 1% 1% % Storforbruger - Naturgas % 43% 1% 1% % Brændeovne % 4% 5% 5% % Tabel 7 Forventet konverteringstakt for parcel og storforbrugere. De anførte 65% udgør 65% af totalforbruget over de 2 år. De sidste bygninger forudsættes ikke tilsluttet, og denne restgruppe dækker over parcelhuse med varmeforsyninger, hvor fjernvarme ikke er konkurrencedygtig. Dette svarer til den tilslutning, der kan ses på en række konverteringsprojekter i dag, hvor interessen for fjernvarme er meget stor på grund af økonomi, miljø og kommende reinvesteringer for den enkelte forbruger. Det er dog ofte set, at den endelige tilslutning ligger over 9 %, og distributionsnettet er således lagt ud til at kunne dække 1 % af de potentielle fjernvarmeforbrugere. Se senere vedr. følsomhed for antal tilslutninger Anlægsinvesteringer Projektet omfatter etablering af halmfyret kedelanlæg på 3 MW (hedtvand) med tilhørende lagerfaciliteter og hjælpefunktioner. Hedtvand fra halmkedlen anvendes som drivenergi til en absorptionsvarmepumpe. Absorptionsvarmepumpen tilføres varme fra en udendørs opstillet luft/vand veksler, således der i perioder kan hentes varme ud af udendørsluften. Mellem luft/vand veksleren og absorptionsvarmepumpen etableres indkobling af en eldrevet varmepumpe. Formålet med ovenstående er at: 1. Når udetemperaturen er over et vist niveau (ca. 1 grader), kan absorptionsvarmepumpen hente varme direkte i luft/vand veksleren. 2. Ved lavere udetemperaturer skal den eldrevne varmepumpe sænke temperaturen tilstrækkeligt til luft/vand veksleren og aflevere sin varme ind i kølekredsen på absorptionsvarmepumpen. COP for den eldrevne varmepumpe ventes at blive 6,5 3. Endeligt kan den eldrevne varmepumpe levere varme direkte til fjernvarmenettet. Dette kan være aktuel i sommermånederne, hvor behovet er lavt, hvor det kan være mere bekostelig at drive halmkedlen. 2 Senest oplever Silkeborg Forsyning - på trods af stor debat om udbygningen af Funder, at tilslutningsprocenten det første år er over 6 %. Tilsvarende erfaringer for mindre områder i Horsens.

19 Figur 1 Systemdiagram. Ovenstående figur viser energistrømmene i den 2 årige projektperiode, angivet i MWh. De resulterende virkningsgrader for kedel og eldrevet varmepumpe er beregnet, som anført i efterfølgende skema. Drift er beregnet for hver time, året igennem med de tekniske begrænsninger og virkningsgrader, som installationen besidder. Der er udarbejdet anlægsbudget for ovenstående anlæg uden røggaskondensering, men inkl. varmepumper mv. Ved at tilføje et røgvaskeranlæg, vil etableringsprojektet øges med 1 mio. kr. og halmkedlens virkningsgrad øges med 6 %. (Røgvasker tilkobles varmepumpens kolde side.) Se senere vedr. følsomhed for denne ændring. Anlægstype Brændsel CM-Værdi Total D&V D&V Virknings grad kr/gj kr/mwh el Halmkedel Halm decentrale anlæg 124% 8,33 Gaskedel Naturgas kedel 1% 5, Varmepumpe ElVP 65% 2, Biomasse KV Træflis kvv, % 13,89 N-gas motor Naturgas motor,8 9% 25, Svendborg affald Affald 1% Forsyningsledninger Distribution+stik Fjv. Units Tabel 8 Tekniske data samt D&V for projektforslag. Den anførte varmepumpe er to varmepumper. 1 stk absorptionsvarmepumpe og 1 stk eldrevet varmepumpe. (dette gælder også efterfølgende skemaer, hvor ordet varmepumpe er anvendt.)

20 Investeringer Prisniveau Halmkedel Mio kr , Gaskedel Mio kr 215 2, Varmepumpe Mio kr 215 7, Biomasse KV Mio kr N-gas motor Mio kr Sol Mio kr Svendborg affald Mio kr Forsyningsledning Mio kr Distribution+stik Mio kr ,28,61,48,2,2,13,13,13 Fjv. units++ Mio kr ,92 1,28 1,5,32,32,23,23,23 Produktionsanlæg i alt Mio kr 3,5 Fjernvarmenet Mio kr 85,2 1,89 1,53,52,52,36,36,36 Sum Mio kr 115,7 1,89 1,53,52,52,36,36,36 Tabel 9 Investeringsforløb projektforslag Fjernvarmeinvesteringer Ved konvertering af de olie-og naturgasopvarmede bygninger til fjernvarme skal der etableres et distributionsnet, stikledninger og installeres fjernvarmeunits i de enkelte bygninger. Områderne indeholder et mix af rækkehuse etc. (Boligselskaber og andelsboligforeninger) og traditionelle parcelhuse. Dertil storforbrugere, hvor forbrug etc. er kendt for alle, der har tilkendegivet interesse for fjernvarme. Øvrige forudsætninger findes i bilag 1. Distributionsnettet er foreløbigt dimensioneret og prissat i de fundne dimensioner. Nettet har en levetid på 4 år og et beregnet varmetab fra nettet på 12 %. Stikledningerne koster 16.2 kr. pr. parcelhus og har en levetid på 4 år. Konvertering koster 23.2 kr. for boliger og 32. for erhverv i gennemsnit. Denne pris indeholder både nedtagning af gammel unit/kedel og opsætning af ny fjernvarmeunit. Det er besluttet, at de nye fjernvarmeanlæg etableres som direkte anlæg, der ikke kræver cirkulationspumpe, hvilket betyder lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Fjernvarmeunitten har en levetid på 3 år. Priserne er ekskl. moms. Klimastyring er ikke indeholdt, medens indregulering af opvarmningsanlæg indeholdes Klimastyring. Ifølge DS 469 er der generelt krav om at der installeres klimastyrings automatik ved bl.a. konverteringer. Umiddelbart ser rentabiliteten i en sådan installation ud, som følger: 1. Ekstra omkostning til installationen: 8.,- 2. Besparelse, brændsel, 1 MWh á 375,- 375,- 3. elforbrug til pumpe og styring, 8 kwh 12,- Netto besparelsen er således, samlet = 255,- kr./år. Med investeringen på 8.,- giver det således en tilbagebetalingstid på hele 31 år. Da levetiden for denne foranstaltning kan sættes til 15 år, er rentabilitetskravet langt fra opfyldt. Med henvisning til Bygningsreglementet og det tilhørende Bilag 6, er der modtaget dispensation fra krav om klimastyring. 4.5 Konvertering Følgende har tilkendegivet at ville tilslutte sig fjernvarme: 1. ca. 1 rækkehuse i form af boligforeninger og andelsboligselskaber. (alle naturgasopvarmede i dag) 2. ca. 35 parcelhuse. Opdelt med 59 olie, 254 gas og resten fordelt på øvrige. 3. Alle kommunale bygninger. 4. et antal øvrige storforbrugere (friskoler, 1 kirke, Brugserne, industri etc.) Udover disse er målet at der ved etablering tilkobles yderligere 25 parcelhuse samt 25 % af forbruget på Lærerhøjskolen og / Gymnastikhøjskolen.

21 4.6 Produktionsanlæg Anlægstype Brændsel CM-Værdi Total D&V D&V Virknings grad kr/gj kr/mwh el Halmkedel Halm decentrale anlæg 124% 8,33 Gaskedel Naturgas kedel 1% 5, Varmepumpe ElVP 65% 2, Biomasse KV Træflis kvv, % 13,89 N-gas motor Naturgas motor,8 9% 25, Svendborg affald Affald 1% Forsyningsledninger Distribution+stik Fjv. Units Tabel 1 Tekniske data samt D&V for projektforslag

22 4.6.1 Generelt Nedenstående figur viser fordelingen af det totale varmeforbrug for de individuelle bygninger i referencen. Figur 2 Varmeproduktioner fordelt på individuelle opvarmningsformer. Parcel er nederst i "stakken" og storforbrugere øverst. En del af disse varmeforbrug konverteres til fjernvarme og for alternativet ser grafen således ud: Figur 3 Varmeproduktioner fordelt på individuelle opvarmningsformer. Parcel er nederst i "stakken" og storforbrugere over og øverst ligger de 3 fjernvarmeanlæg, halmkedel, gaskedel (næsten ikke synlig)og varmepumpen.

23 5. TIDSPLAN Planlægning, godkendelser og projektering forventes i Realisering vil ske i perioden Det forventes endvidere, at tilmeldte individuelle forbrugere er konverterede i år AREALAFSTÅELSE, SERVITUTPÅLÆG M.M. Anlægsarbejdet vedrørende etablering af forsyningsnettet frem til de enkelte boliger vil så vidt muligt ske i arealer, der er offentligt ejede, og det forventes ikke, at der vil blive behov for ekspropriation af private arealer. Med henblik på at reducere anlægsomkostningerne vil det være hensigtsmæssigt i enkelte tilfælde at føre ledningerne over privat grund. Liste over berørte matrikler kan ses i bilag REDEGØRELSE FOR PROJEKTANSØGERS FORHANDLIN- GER MED, HERUNDER EVT. UDTALELSER FRA, BERØRTE FORSYNINGSSELSKABER, VIRKSOMHEDER M. FL. Der er ikke indgået forpligtende samarbejde med nogen parter endnu. Bestyrelsen i Ollerup V. Skerninge Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. har godkendt dette projektforslag. Forinden fremsendelse af nærværende forslag er der afholdt møde med Nature Energy, hvor forslaget er gennemgået. Bemærkningerne fra Nature Energy er generelt indarbejdet i nærværende forslag.

24 8. ENERGI-OG MILJØMÆSSIG VURDERING 8.1 Energivurdering Det samlede ressourceforbrug over de 2 år, opgjort som forbrug af ressourcer for referencen og projektet, fremgår af følgende 2 tabeller opgjort i hhv. GJ og ton, m 3 eller MWh. Ressourceforbrug Sum over 2 år Reference Projekt Projektfordel kul GJ affald GJ halm GJ træflis GJ træpiller GJ gasolie GJ naturgas GJ biogas GJ bioolie GJ fuelolie GJ El GJ I alt brændsler GJ Tabel 11 Det samlede energiforbrug ved produceret varme fordelt på brændsler opgjort i GJ over planperioden for referencen og projektet. Ressourceforbrug Sum over 2 år Reference Projekt Projektfordel kul ton affald ton halm ton træflis ton træpiller ton gasolie ton naturgas 1 m biogas ton bioolie ton fuelolie ton El MWh Tabel 12 Det samlede forbrug af ressourcer og produceret varme og el opgjort i ton, 1m 3 og MWh over planperioden. Fra referencen til projektet sker der en omlægning fra naturgas og olie til fjernvarme baseret på biomasse. Biomasseforbruget er reduceret ved tilkobling af varmepumper, hvorved det resulterende ressourceforbrug er lavere ved fjernvarme, end ved den individuelle forsyning.

25 8.2 Miljømæssig vurdering Emissionerne ved varmeproduktionen er beregnet for referencen og projektet. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Udledningen af drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O er omregnet til CO 2 - ækvivalenter. Emissioner Sum over 2 år Reference Projekt Projektfordel Reduktion i % CO2-ækvivalente ton % SO2 ton % Nox ton % PM2,5 (partikler) kg,14,16 -,2-13% Tabel 13 De samlede emissioner forårsaget af varmeproduktionerne fra Referencen og projektet angivet for hele planperioden på 2 år. Projektets store fordel er, at varmeproduktionen samles på et stort effektivt anlæg. Det betyder, at varmen kan produceres på et varmeværk i stedet for i små individuelle anlæg. Der sker således en CO 2 -reduktion på ca. 8. ton CO 2 over planperioden. Der opnås en stor besparelse i CO 2 -udledningerne, fordi der omlægges fra naturgas til biomasse. De udledte emissioner er baseret på Energistyrelsens forudsætninger og tager ikke hensyn til den valgte rensningsteknologi på anlæggene. Den store udledning af partikler kan for eksempelvis blive opsamlet i posefiltre på biomasseanlægget.

26 9. SAMFUNDSØKONOMI 9.1 Samfundsøkonomi Projektforslagets formål er at belyse, om det er samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk mest attraktivt at fjernvarmeforsyne de nævnte områder, eller om forbrugerne skal fortsætte med individuel opvarmning. Samtidig skal projektforslaget belyse, hvad der samfundsøkonomisk er mest fordelagtigt mht. de varmekilder, der skal fjernvarmeforsyne de konverterede områder, herunder om der skal være tale om kraftvarme eller kedelvarme, og hvilket brændsel, der skal benyttes. I projektforslaget er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved de i foregående kapitel nævnte alternativer og referencen. Projektforslagets gennemførelse vil ud over etablering af et nyt biomassevarmeanlæg samt efterfølgende en udbygning med solvarme kræve etablering af distributionsnet og fjernvarmestik i de nye fjernvarmeområder. I referencen reinvesteres i videreførelse af de eksisterende individuelle varmeforsyningsformer. Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til referencen på 3,4 mio.kr. (nutidsværdi over 2 år). Projektet er også samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end de to kraftvarme alternativer samt forsyning fra Svendborg Fjernvarme. Resultaterne af beregningerne kan sammenfattes således: Samfundsøkonomi Nutidsværdi (215 priser) Enhed Reference Projekt Alt. 1 Alt. 2 Alt. 3 Indv. biovarme+ N-gas vp KVV ORC Svendborg Brændselsomkostninger Mio. kr Drift og vedligehold Mio. kr Kapitalomkostninger Mio. kr Miljøomkostninger Mio. kr CO2ækv-omkostninger Mio. kr Afgiftforvridningseffekt Mio. kr Elsalg Mio. kr I alt Mio. kr Projektfordel Mio. kr Tabel 14 De samfundsøkonomiske omkostninger i henholdsvis reference og de 4 alternativer. Mio. kr. som nutidsværdi. 9.2 Projekt i forhold til referencen I nedenstående tabel er oplistet de enkelte elementer i den samfundsøkonomiske beregning. Det ses hvorledes omkostningerne udvikler sig over planperioden for referencen og projektet: Brændselsomkostninger såvel som driftsomkostninger falder for projektet Kapitalomkostninger er større for projektet på grund af de store anlægsarbejder Miljøomkostningerne er større for projektet pga. større NOx emission med biomasse. CO 2 omkostningerne er mindre pga. den store reduktion af CO 2 belastningen Afgiftsforvridningseffekten altså det mindre afgiftsprovenu til staten fra energiafgiften har en negativ effekt på den samfundsøkonomiske fordel

27 Samfundsøkonomi Nutidsværdi (215 priser) Enhed Reference Projekt Projektfordel Reduktion i % Brændselsomkostninger Mio. kr. 26,6 19,8 96,8 Drift og vedligehold Mio. kr. 4,3 37,7 2,7 Kapitalomkostninger Mio. kr. 29,2 121,2-92, Miljøomkostninger Mio. kr. 2,5 3,2 -,7 CO2ækv-omkostninger Mio. kr. 12,6 4,1 8,5 Afgiftforvridningseffekt Mio. kr. -2, -8,2-11,9 Elsalg Mio. kr.,,, I alt Mio. kr. 271,2 267,9 3,4 1,243% Tabel 15 Det samlede samfundsøkonomiske overskud i projektet i forhold til referencen. Som det fremgår af tabel 15 er der et samfundsøkonomisk overskud ved at vælge projektet i stedet for at fortsætte med den nuværende varmeforsyning på 3,4 mio.kr. 9.3 Samfundsøkonomisk konklusion. Med udgangspunkt i Energilandsby 5762 / Svendborg Kommunes ønsker om at konvertere individuelt forsynede boliger i området til fjernvarme viser ovenstående samfundsøkonomiske nøgletal, at: Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til referencen på 3,4 mio.kr. (nutidsværdi over 2 år). Projektet er også samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end de to opstillede kraftvarme alternativer og forsyning fra Svendborg Fjernvarme. Projektforslagets gennemførelse vil ud over etablering af en ny biomassevarmeeffekt kræve etablering af distributionsnet og fjernvarmestik i de nye fjernvarmeområder. I referencen reinvesteres i videreførelse af de eksisterende individuelle varmeforsyningsformer.

28 1. SELSKABSØKONOMI Selskabsøkonomien for fjernvarmeselskaberne skal samlet set hvile i sig selv. Projektet er principielt gennemregnet som en selvstændig enhed for at vise den selskabsøkonomiske virkning. I denne beregning betyder det, at den samlede økonomiske konsekvens af projektforslaget over 2 år ikke giver anledning til et over- eller underskud. De økonomiske beregninger for selskabsøkonomien findes i Bilag 2.1. Forudsætninger: Varmebehov, konverteringer og produktion følger samfundsøkonomien. Der regnes i faste 215-værdier Der regnes med en inflation på ca. 1,8 % pr. år jævnfør Energistyrelsens data Investeringer i distributionsnet, stikledninger og produktionsenheder afregnes som annuitetslån med en rente på 2 % inklusiv bidragssatser og en løbetid på 2 år. På udgiftssiden indgår brændselskøb, drift og vedligehold, samt investering, distributionsnet, stikledninger og de nye produktionsenheder. Likviditet fjernvarmeselskab sum 2 år Indtægter Varmesalg mio. kr. 146 Målerleje mio. kr. 35 Fast bidrag mio. kr. 166 Tilkoblingsbidrag mio. kr. 2 Indtægter sum mio. kr. 349 Omkostninger excl. Kapitalomkostninger Brændsel mio. kr. -51 Afgifter mio. kr. -13 D&V variable mio. kr. -11 D&V fast mio. kr. -2 Kompensation til Naturgas mio. kr. -7 Omkostninger sum mio. kr. -12 Resultat før afskrivninger/annuitet mio. kr. 247 Resultat før afskrivninger mio. kr. 247 Annuitet fra anlægssheets (deflateres) mio. kr Årets resultat mio. kr. 124 Akkumuleret likviditetsvirkning (deflateret) mio. kr. 15 Tabel 16 Det samlede selskabsøkonomiske resultat. Takstblad findes i bilag 1.3 Som det fremgår af ovenstående oparbejdes der over planperioden et likviditetsoverskud. Dette overskud er alene vist som illustration af, at projektet selskabsøkonomisk har en positiv virkning. De konkrete brugerpriser for den samlede fjernvarmeforsyning tilpasses efter hvile-i-sig selv princippet, og vil medføre at de udmeldte priser på varme må ventes reduceret, såfremt tilslutning etc. forløber som forudsat. Figur 4 Likviditetsbudget

29 11. BRUGERØKONOMI Den beregnede varmeregning for år 1 er opgjort på baggrund af de økonomiske omkostninger for en gennemsnitsforbruger, som hhv. referencen udviser i dag og efter en konvertering til fjernvarme med de opstillede forudsætninger for den fremtidige fjernvarmetarif Brugerøkonomien Brugerøkonomien beregnes som de udgifter en gennemsnitlig bygning fordelt på de forskellige opvarmningstyper måtte tænkes at have ved uforandret drift i referencen eller ved overgang til et fælles fjernvarmesystem. Omkostningen til eksisterende varmesystem vil også være baserede på individuelle forhold. Der regnes med udgangspunkt i omkostningerne til varme i år 1 i projektforslaget - altså år 216. Der regnes for år 1, da det er denne pris, der skal kunne overbevise nye forbrugere om at skifte. De forbrugere, der forventes at skifte fra individuelle anlæg til fjernvarme, er ikke en homogen masse og de vil derfor have helt forskellige udgangspunkt for om de ønsker at skifte til fjernvarme. Der regnes derfor med en gennemsnitsforbruger (beregnet ud fra BBR oplysninger) Der tages desuden udgangspunkt i en standard varmevirkningsgrad for de anvendte opvarmningsformer. De forbrugere, der forventes at blive konverteret, har mange forskellige udgangspunkter i forhold til, hvor interesserede de er i at skifte til fjernvarme. Ud over den årlige varmeregning - så er alderen af det eksisterende varmesystem også af væsentlig betydning. Beregningen af varmeregningen for en forbruger, der står overfor at skulle investere i f.eks. et nyt naturgasfyr i forhold til en forbruger, der stadig har 1 år restlevetid i anlægget - er afgørende for, hvor attråværdigt fjernvarmen vil være. Der regnes derfor for de individuelt opvarmede boliger på to situationer. Der regnes kun på omkostningerne til at varmeforsyne boligen Der indregnes desuden de årlige omkostninger til afbetaling af reinvesteret varmesystem. Det nye fjernvarmeselskab afholder alle omkostninger til tilslutningen, dog betales der i snit ca kr. for tilkobling. (interne anlæg i bygninger f.eks. et nyt vandbåret radiatorsystem er hold ude for denne beregning dog er der som illustration af denne omkostning medtaget 1. kr. ved el opvarmede boliger som nødvendigvis må afholde denne udgift. Til sammenligning regnes der i alternativet på hvad en ny fjernvarmeforbruger vil skulle betale.

30 Brugerøkonomi Forudsætninger Parcel - El Parcel - Varmepumpe Parcel - Biomasse Parcel - Olie Parcel - Naturgas Opvarmet areal m² Lån Periode år Rente 3% 3% 3% 3% 3% Alle priser er eksklusive moms Reference Varmebehov MWh 18,1 18,1 18,1 18,1 18,1 Varmevirkningsgrad 1% 3% 75% 85% 92% Brændselsbehov MWh 18,1 6,3 24,13 21,29 19,67 Varmebetaling Brændselspris kr/kwh 1,19 1,19,47,74,63 I alt kr/år Abonnement kr/år Drift og vedligehold kr/år Samlet varmeregning kr/år Incl moms Reinvestering i varmeunit kr Årlig annuitet kr/år Samlet varmeregning kr/år Incl moms Alternativ Varmebehov MWh 18,1 18,1 18,1 18,1 18,1 Varmebetaling Varmepris kr/mwh Distributionstillæg kr/mwh Transmissionstillæg kr/mwh Varmebetaling kr/år Fast bidrag kr/m² 4, 4, 4, 4, 4, Fast bidrag kr/år Målerleje kr/år Drift og vedligehold kr/år Samlet varmeregning kr/år Incl moms Investering i fjernvarmeunit Fjernvarmeinstallation kr 1. Stikledning kr Tilkoblingsbidrag kr Installationsbidrag kr Stikledning Rabat % % % % % Tilkoblingsbidrag Rabat % % % % % Installationsbidrag Rabat % % % % % Samlet investering excl. rabat kr Samlet investering kr Samlet investering kr Årlig annuitet kr/år Samlet varmeregning kr/år Incl moms Besparelse (ren opvarmning - incl moms) Besparelse ( inkl investering - incl moms) Tabel 17 De brugerøkonomiske omkostninger ved forskellige former for varmeforsyning. Som forbrug er benyttet en gennemsnitlig forbruger på 13 m 2 med et forbrug på 18,1 MWh.