K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2012 K K R H O V E D S T A D E N Dato: Tidspunkt: Sted: Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Opfølgningsproces på sundhedsområdet Oplæg fra Copenhagen Capacity Kommunale indspil til vækstpartnerskabsaftalerne Væksthus: Regional kontrakt 2013 og vedtægtsændring Skriftlig orientering om nyt fra Øresundskomiteen Implementering af KL-udspil på hjerneskadeområdet Sammenhængende energisystem Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune Etablering af Børnehus Udpegninger KKR Nyt medlem af KKR Hovedstaden Punkter til næste møde Sager til næste møde Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: afp Baggrund Referat fra KKR Hovedstadens møde den 3. september 2012 blev udsendt til deltagerne den 11. september Indstilling Det indstilles, at referatet fra KKR Hovedstadens møde den 3. september 2012 godkendes. Beslutning SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst SAG NR.: afp Baggrund KKR Hovedstaden modtager orientering om relevante sager fra formandskabet samt fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det Regionale Beskæftigelsesråd Klimapolitisk Forum Movia Wonderful Copenhagen Copenhagen Capacity. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager meddelelserne til efterretning. Beslutning SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Opfølgningsproces på sundhedsområdet SAG NR.: nmi/tcu/afp Baggrund Økonomiaftalen for 2013 giver et gennembrud for det kommunale sundhedsområde. En fastholdelse af det kursskifte samt flere midler fremadrettet vil kræve, at kommunerne på både kort og lang sigt kan vise staten, at prioriteringen af midler til det nære sundhedsvæsen giver resultater og effekt. Regeringen har bebudet et sundhedsudspil i Det er derfor KL s ambition i foråret 2013 at kunne vise regeringen, at kommunerne løfter sundhedsindsatsen i fællesskab, skaber klare resultater og arbejder systematisk med at dokumentere indsatser og effekt. Det skal opfølgningsprocessen i KKR bidrage til. Punktet vil blive indledt med oplæg fra KL. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter, hvordan kommunerne i hovedstadsregionen frem mod april 2013 kan arbejde for at løfte sundhedsindsatsen i fællesskab og dokumentere resultaterne drøfter status for sundhedsindsatsen i hovedstadsregionen på udvalgte områder fra KL s dataindsamling fra september godkender forslag til regional proces for arbejdet med opfølgning på sundhedsudspillet. Sagsfremstilling Økonomiaftalen for 2013 giver et gennembrud for det kommunale sundhedsområde. For at sikre fortsat politisk fokus på området er der behov for, at kommunerne kan vise et synligt løft af sundhedsindsatsen. Det handler om at vise, at kommunerne skaber resultater, herunder aflaster hospitalerne, samt arbejder systematisk med opfølgning og evidensbaserede standarder. Det handler samtidig om at vise, at kommunerne kan levere en mere ensartet kvalitet i indsatserne. Kommunerne har i udspillet Det nære sundhedsvæsen beskrevet visionen for udviklingen af de kommunale sundhedsindsatser. Næste fase er at komme fra vision til handling. SIDE 5

6 Opfølgningsprocessen har til formål: at bidrage til fortsat udvikling af de kommunale sundhedsindsatser at skabe et bedre grundlag for kommunernes kritiske dialog og samarbejde med hospital/region at dokumentere over for regeringen, at kommunerne går i takt og løfter sundhedsområdet som samlet sektor. Der er i opfølgningsprocessen udvalgt fem fokusområder: 1. Forebyggelse af indlæggelser, herunder sygepleje og akutte/subakutte tilbud 2. Rehabilitering, herunder hverdagsrehabilitering og døgnrehabilitering 3. Indsatser for kronisk syge borgere 4. Sundhedsfremme og borgerrettet forebyggelse 5. Dokumentation og opfølgning på indsats og effekt. Som en del af opfølgningsprocessen foretages der løbende indsamling af data for de kommunale sundhedsindsatser. De første resultater af denne dataindsamling præsenteres på KKR-mødet. Efterfølgende dataindsamlinger vil vise, om udviklingen går i den ønskede retning. Der lægges op til, at indsatser inden for de fem fokusområder løbende drøftes og dokumenteres i samspil med KL. Som en del af denne proces har KL nedsat en sundhedsstrategisk gruppe bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper i de fem regioner. Det regionale arbejde KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Sundhed har drøftet tilrettelæggelsen af en regional proces for arbejdet med opfølgning på sundhedsområdet. Det foreslås, at der frem til KKR s møde den 4. februar 2013 udarbejdes et oplæg til en prioriteringen af fokusområderne og indsatser, der kan fungere som afsæt for arbejdet med at implementere anbefalingerne fra KL s sundhedsudspil. En vigtig præmis i arbejdet med implementering af anbefalingerne er at have øje for, at der er mange veje til samme mål. For at sikre det bedste og mest effektive resultat er det nødvendigt at bringe hele paletten af mulige handlinger i spil../. Det er forventningen, at udkastet drøftes både administrativt og politisk med de 29 kommuner via dialogmøder, inden det tilrettes og fremlægges for KKR i februar. Der vedlægges notat om processen. Beslutning SIDE 6

7 3.2. Oplæg fra Copenhagen Capacity SAG NR.: afp Baggrund Direktør Kim Bek fra Copenhagen Capacity er inviteret til at holde oplæg for KKR Hovedstaden om organisationens arbejde. Oplægget har særligt fokus på samarbejdet med kommunerne. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager oplægget til efterretning og drøfter samarbejdet mellem Copenhagen Capacity og kommunerne. Sagsfremstilling Copenhagen Capacity er den officielle investeringsfremmeorganisation for hovedstadsregionen. Copenhagen Capacitys formål er, at markedsføre hovedstadsregionen internationalt samt assistere og rådgive udenlandske virksomheder, der overvejer at anlægge eller udvide aktiviteter i hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden udpeger et medlem til bestyrelsen. I indeværende valgperiode har KKR Hovedstaden udpeget borgmester Hans Toft (C), Gentofte. Københavns Kommune har udpeget overborgmester Frank Jensen (A) til bestyrelsen. Direktør Kim Bek holder oplæg om en række konkrete projekter i regi af Copenhagen Capacity, hvor der er samarbejde med kommunerne og peger på kommende projekter og områder, hvor der ønskes et tæt forløb med kommunerne. Beslutning 3.3. Kommunale indspil til vækstpartnerskabsaftalerne 2013 SAG NR.: hee/afp Baggrund Der er få kommunale fingeraftryk i vækstpartnerskabsaftalerne mellem de fem regionale vækstfora og regeringen for 2012, og de varierer ikke i nævneværdig grad fra hinanden. Det skyldes bl.a., at det er vanskeligt for det fælleskommunale system at behandle indspil til aftalerne i forhold til den tidsplan, som Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) og de regionale vækstfora hvert år har fastlagt. SIDE 7

8 KL har været i dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet og har aftalt en tidsplan for næste års aftale, som gør det muligt for de fem KKR at forberede kommunale indspil til aftalerne og dermed synliggøre de kommunale erhvervsaktiviteter i næste års regionale vækstpartnerskabsaftaler. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden anmoder Kommunaldirektørudvalget (KDU) om at udarbejde kommunale indspil til møderne i KKR i januar 2013 godkender den fremlagte tidsplan. Sagsfremstilling I den nuværende politiske situation med pres på dansk økonomi og konkurrenceevne har kommunerne som vækstmotorer regeringens store politiske bevågenhed. Regeringen har i forbindelse med ny erhvervs- og vækstpolitik nedsat syv vækstteams med virksomhedsrepræsentanter i førersædet, der har til at opgave at komme med anbefalinger på følgende områder: Det Blå Danmark, sundheds- og velfærdsområdet, vand-, bioog andre miljøløsninger, kreative erhverv, energi- og klimaområdet samt turismefremme. Alle områder, som kommunerne har indflydelse på eller arbejder med. EVM efterlyser flere konkrete indspil fra kommunerne i vækstpartnerskabsaftalerne på samarbejdsområder mellem de regionale vækstfora og kommunerne, hvor der er et erhvervsudviklingspotentiale, som kan danne grundlag for politiske initiativer og formulering fremover, for eksempel klimatilpasning og energi, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, turismefremme og sammenhæng i uddannelsessystemet. Tydelige kommunale fingeraftryk i aftalerne vil samtidig være medvirkende til at ændre billedet af, at erhvervsudvikling udelukkende foregår i regionalt regi. Tidsplanen i forbindelse med tilblivelsen af vækstpartnerskabsaftalerne har stor betydning for kommunernes mulighed for indspil via KKR på vækstpartnerskabsaftalerne. KL har derfor præsenteret EVM for de fælleskommunale mødekadencer med henblik på at sikre, at ministeriets fastlæggelse af tidsplan for næste års aftaler gør det muligt for de fem KKR at forberede kommunale indspil til aftalerne. Det må forudsættes, at de kommunale indspil både er korte og fokuserede, og processen er ubureaukratisk. Der forslås derfor følgende proces for udarbejdelse af konkrete kommunale indspil til vækstpartnerskabsaftalerne for 2013 via de regionale vækstfora: KDU forbereder endelige forslag til kommunalt indspil til vækstpartnerskabsaftalerne medio januar SIDE 8

9 De kommunale medlemmer af Vækstforum Hovedstaden drøfter indspillet medio januar KKR Hovedstaden beslutter på møde den 4. februar 2013 det udarbejdede indspil til vækstpartnerskabsaftalerne. De kommunale indspil sættes på dagsordenen ved møde i Vækstforum Hovedstaden i det tidlige forår Udkast til vækstpartnerskabsaftaler forventes klar i foråret Politiske drøftelser med erhvervs- og vækstministeren forventes at ligge i juni EVM har endnu ikke taget beslutning om tidsplan, og hvornår der skal være politiske drøftelser om vækstpartnerskabsaftalerne i Beslutning 3.4. Væksthus: Regional kontrakt 2013 og vedtægtsændring SAG NR.: afp Baggrund KKR skal indgå en årlig aftale med Væksthuset om særlige regionale indsatser. Udkast til aftale for 2013 er nu klar til godkendelse i KKR Hovedstaden Erhvervsstyrelsen har ønsket at ændres deres bestyrelsespost i Væksthuset til en observatørpost. Som følge heraf er der foretaget ændringer i vedtægten. Ændringerne skal godkendes af KKR Hovedstaden. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender udkast til aftale mellem KKR og Væksthuset ændringerne i vedtægterne. Sagsfremstilling Regional kontrakt 2013 Fra den 1. januar 2011 er det kommunerne i regionen, som ejer og finansierer Væksthus Hovedstadsregionen. Det betyder, at der er mulighed for at sætte et stærkere kommunalt aftryk på Væksthuset, særligt i samarbejdet om en sammenhængende erhvervsservice. Kommunerne samarbejder desuden om vækst og udvikling i hovedstadsområdet, og også her er Væksthuset et vigtigt redskab. SIDE 9

10 KKR Hovedstaden skal hvert år indgå en aftale med Væksthuset om særlige regionale indsatser. Væksthuset har udarbejdet udkast til regional a f- tale mellem KKR og Væksthuset for I den regionale kontrakt har der hidtil været tre årlige mål. Målene for 2012 er: Universitetssamarbejde Det sammenhængende erhvervsfremmesystem International best practise. I det nye kontrakt er det foreslået, at målet om sammenhængende erhvervsfremmesystem fastholdes, og at der vedtages to nye mål: Internationalt netværk mellem erhvervsfremmeaktører (opfølgning på målet om best practise) Internationalisering af virksomheder../. Aftalen har været drøftet i K29 i august og er siden blevet gennemskrevet og forelægges nu til godkendelse. Vedtægtsændring Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed for erhvervsdrivende fonde. For at undgå tvivlsspørgsmål om Erhvervsstyrelsen rolle som tilsynsmyndighed har styrelsen valgt at frasige sig muligheden for at have bestyrelse s- poster i erhvervsdrivende fonde, herunder Væksthuset../. Erhvervsstyrelsen har derfor ønsket, at bestyrelsesposten i Væksthuset overgår til at være en observatørpost. Som følge heraf er der foretaget ændringer i vedtægten. Vedtægtsændringen er godkendt af Væksthusets bestyrelse og fremlægges her til endelig godkendelse i KKR Hovedstaden. Beslutning 3.5. Skriftlig orientering om nyt fra Øresundskomiteen SAG NR.: tnn/ afp Baggrund Der orienteres i nedenstående om nyt fra Øresundskomiteen. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. SIDE 10

11 Sagsfremstilling Øresundsting Torsdag den 25. oktober 2012 blev Öresundstinget afholdt med 278 tilmeldte deltagere. Temaet for konferencen var innovation og grænseregionalt samarbejde som en vej ud af krisen. TendensØresund I forbindelse med afholdelse af Öresundstinget den 25. oktober 2012 blev der udgivet en ny udgave af TendensØresund, der indeholder statistik og analyser af integrationen i Øresundsregionen. TendensØresund 2012 indeholder analyser af 16 emneområder, eksempelvis Øresundpendling, erhvervsstruktur og den økonomiske udvikling i regionen. Se for mere information. Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS) Komiteens arbejde følger en flerårig strategi og handlingsplan, der tager afsæt i den Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS). Handlingsplanen følger ØRUS s fem temaområder: Viden og innovation, kultur og oplevelser, arbejdsmarked, tilgængelighed og mobilitet samt miljø og klima. Med handlingsplanen i år indførtes som noget nyt flerårige mål for ØRUS implementering. Folkemødet på Bornholm og Almedalsveckan på Gotland Som tidligere har Öresundskomiteen afholdt arrangementer ved både Folkemødet i Allinge på Bornholm og ved Almedalsveckan i Visby på Gotland. Ved Folkemødet havde Öresundskomiteen sit eget hus med en række arrangementer og debatter med lokal-, regional- og nationalpolitikere som oplægsholdere. I Almedalen samarbejdede Öresundskomiteen for tredje år i træk med Region Skåne, Lunds kommun, Helsingborgs stad, Malmö stad om et fælles Øresundshus med faglige arrangementer med Øresundsregionalt tema. Kulturundersøgelse Öresundskomiteen har medio 2012 gennemført en undersøgelse af en række dansk-svenske kulturspørgsmål i bred forstand. Undersøgelsen omfatter spørgsmål om kultur- og rejsevaner, sprogkendskab, tv-vaner, arbejdsmarkeds- og transportspørgsmål. Undersøgelsen fik meget omtale i både den danske og svenske dagspresse. Undersøgelsen gav anledning til en drøftelse på Öresundskomiteens møde i oktober af behovet for en styrket indsats for nabosprog i skolerne på begge sider af sundet. SIDE 11

12 Öresund Smart City Hub Komiteen har med Interregprojektet Öresund Smart City Hub (ÖSCH) sat fokus på efterspørgselsdrevet innovation og Øresundsregionalt samarbejde om cleantech. Öresundskomiteen er Lead Partner for projektet, hvis udgangspunktet er at opbygge en permanent innovationsplatform for cleantech i Øresundsregionen. Analyser af integrationseffekter Öresundskomiteen har foretaget en analyse af integrationseffekterne. Siden Øresundsbron åbnede i år 2000 har den danske økonomi modtaget en betydelig økonomisk indsprøjtning på i alt 33 mia. DKK. Årsagen er de mange svenske pendlere, der hver dag tager over sundet for at tjene deres penge i Danmark. Alene i 2010 bidrog pendlerne med 5,5 mia. DKK i værditilvækst til det danske samfund. Grænsehindringer Manu Sareen, minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde, har efterspurgt og fået leveret en prioriteret liste over eksisterende grænsehindringer og forslag til løsninger. Listen vil indgå i den danske regerings arbejde med grænsehindringer. I april måned blev der afhold temadebatter i alle nordiske parlamenter om grænsehindringer. Öresundskomiteen indgår i arbejdsgruppen om de danske og svenske grænsehindringer og deltog i formøderne til debatten. Transport Öresundskomiteen var medarrangør af Nordisk Infrastrukturkonference i Helsingborg oktober 2012 med fokus på infrastruktur i nordisk perspektiv. Desuden er Öresundskomiteen aktiv i både Stringsamarbejdet og i Den Skandinaviske Arena (der arbejder for at styrke samarbejdet mellem Oslo-Göteborg Regionen og Øresundsregionen). Udvalg for Miljø og Grøn Vækst Klima- og miljøsatsninger er et prioriteret område i Öresundskomiteens arbejde, og derfor blev det i foråret besluttet at nedsætte et miljøudvalg. Regionsrådsmedlem Katarina Erlingson (C) er formand og regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj (S) er næstformand i det nye miljøudvalg, som består af seks politiske repræsentanter fra begge sider af Sundet i alt 12 medlemmer. Det politiske udvalg skal koordinere og synliggøre miljø- og klimaindsatserne i Öresundsregionen. Ved at samordne strategier for virksomheder og erhvervsliv sammen med kommuner og regioner i Øresundsregionen vil udvalget samtidig SIDE 12

13 stimulere en livskraftig grøn vækstudvikling. Jørgen Glenthøj, borgmester, Frederiksberg Kommune repræsenterer KKR Hovedstaden og Evan Lynnerup 2. viceborgmester i Roskilde repræsenterer KKR Sjælland i udvalget. Beslutning 3.6. Implementering af KL-udspil på hjerneskadeområdet SAG NR.: mta/afp Baggrund KL lancerede den 20. september 2012 et udspil på hjerneskadeområdet En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade, som består af ti anbefalinger. Udspillet er et af KL s bidrag til evaluering af kommunalreformen på social- og sundhedsområdet. Det er af afgørende betydning, at den enkelte kommune, KKR og KL viser, at der er tyngde og vilje til, at anbefalingerne omsættes til handling. Det er afgørende, at hver enkelt KKR kan synliggøre, at alle borgere, uanset hvilken kommune de kommer fra, har adgang til specialiseret hjerneskaderehabilitering. Derfor lægges der op til at få vurderet, om de igangværende aktiviteter lever op til anbefalingerne i KL s hjerneskadeudspil, eller om der er behov for yderligere initiativer. KKR Hovedstaden arbejder med senhjerneskadeområdet i forbindelse med bl.a. den sociale rammeaftale og har området som særligt tema i rammeaftalen for Der er nu udarbejdet en kortlægning af området med det formål at få øget indsigt i de barrierer og muligheder, der er for at sikre rettidige og sammenhængende indsatsforløb for voksne med senhjerneskade. Fokus er primært de organisatoriske rammer både internt i kommunerne og på tværs af sektorerne og parterne. Kortlægningen peger på en række anbefalinger og handlinger, som støtter op om implementeringen af KL s udspil. Punktet indledes med oplæg fra formand for Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse Vibeke Abel, Hillerød og oplæg om business case på hjerneskadeområdet fra Egedal Kommune. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter KL s udspil på hjerneskadeområdet tager KKR Hovedstadens kortlægning af senhjerneskadeområdet til efterretning SIDE 13

14 drøfter og godkender kortlægningens anbefalinger til handlinger, idet embedsmandsudvalget tager initiativ til at udbredelsen af kortlægningens forslag blandt kommunerne. Sagsfremstilling KL s hjerneskadeudspil baserer sig på en række analyser, som Rambøll har gennemført for KL. Rambøll har bl.a. gennemført en kortlægning af de kompetencer og ydelser, som en række specialiserede tilbud udbyder samt afdækket den kommunale efterspørgsel efter specialiserede ydelser. På den baggrund har KL opstillet ti anbefalinger, som skal sikre kvalitet i indsatsen for alle borgere med hjerneskade, hvoraf de første tre anbefalinger vedrører arbejdet med de sociale rammeaftaler. Det er et af KKR s særlige regionale ansvarsområder, og derfor skal de fem KKR medvirke til at realisere dem. Anbefaling et og to skal løftes i KKR-regi, mens anbefaling tre løftes i et samarbejde mellem KKR og KL. De tre anbefalinger er: 1. Alle kommuner skal sikre, at borgerne har adgang til specialiseret hjerneskaderehabilitering, enten i egne tilbud, i tværkommunale tilbud eller ved samarbejde med specialiserede tilbud. 2. Der skal skabes økonomisk bæredygtighed for de mest specialiserede tilbud. 3. KL anbefaler en konsolidering blandt de specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet, som resulterer i få særligt stærke vidensmiljøer, som både kan bistå kommunerne i rehabiliteringsarbejdet og understøtte den faglige udvikling og forskning. Hvad angår de øvrige anbefalinger, vil KL løfte en række af disse i samspil med nationale aktører på området, mens andre anbefalinger er godt i gang med at blive implementeret i den enkelte kommune. Nedenstående link fører til KL s udspil samt Rambølls analyser. Implementeringen af de tre første anbefalinger ligger i direkte forlænge l- se af de mange initiativer, som allerede er igangsat i forbindelse med behandling af hjerneskadeområdet som tema i rammeaftalen for Anbefaling et til tre hænger ligeledes tæt sammen med det udviklingsarbejde, der i øvrigt pågår i KKR-regi med at løfte det fælles ansvar for at understøtte og udvikle de højt specialiserede tilbud generelt. SIDE 14

15 I efteråret 2011 besluttede KKR Hovedstaden, at senhjerneskadeområdet skulle være et særligt tema i Rammeaftale Det fælleskommunale sekretariat har på anmodning af Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse gennemført en kortlægning af området. Formålet med kortlægningen er overordnet at få øget indsigt i de barrierer og muligheder, der er for at sikre for rettidige og sammenhængende indsatsforløb for voksne med senhjerneskade. Fokus herfor er primært de organisatoriske rammer både internt i kommunerne og på tværs af sektorerne og parterne. Kortlægningen er udarbejdet sideløbende med KL s hjerneskadeudspil, og der peges på en række anbefalinger og handlinger, som i høj grad i mødekommer implementeringen af KL s udspil. Anbefalingerne er blandt andet udledt af dialogmøder m.v. afholdt mellem en kommunal arbejdsgruppe samt repræsentanter fra Region Hovedstadens administration og hospitalerne i hovedstadsregionen, Center for Hjerneskade og kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Anbefalingerne falder i fire overordnede kategorier: Tværfaglig koordinering internt i kommunerne Klarhed omkring snitflader mellem eksterne tilbud Ændring af arbejdsgange og procedurer i samarbejdet mellem kommuner og eksterne Benchmarking på tværs af kommuner../. Der vedlægges pixiudgave af kortlægningen, der opsumerer resultater, budskaber og anbefalinger udledt af kortlægningen. Den fulde version af kortlægningen kan læses her: Kommunaldirektørkredsen og KKR s Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse samt Embedsmandsudvalg for Sundhed har drøftet kortlægningen og støtter op om rapportens anbefalinger som mål for, hvordan hovedstadsregionens kommuner fremadrettet bør tilrettelægge indsatsen på området. Kommunaldirektørkredsen og KKR s Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse planlægger at afholde en tværkommunal temadag i december, hvor kommunerne i hovedstaden orienteres nærmere om anbefalingerne med henblik på at igangsætte processer for implementering i de enkelte kommuner. Beslutning SIDE 15

16 3.7. Sammenhængende energisystem SAG NR.: afp Baggrund Udvikling af en fælles vision for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi er udpeget som en strategisk satsning i den fælles regionale klimastrategi. Kommuner, region og forsyningsselskaber har sammen med Gate 21 udarbejdet et projektforslag. Projektet har til formål: at opstille en samlet vision for et fleksibelt, energieffektivt energisystem i hovedstadsregionen baseret på 100 % vedvarende energi og at implementere strategisk energiplanlægning med udgangspunkt i kommunerne i hovedstadsregionen. Projektbeskrivelsen forventes at kunne sendes til Klima- og Energiministeriet i løbet af december 2012, med anmodning om støtte fra den statslige pulje til strategiske energiplanlægning. Punktet indledes med oplæg af Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg og medformand i Klimapolitisk Forum. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden: godkender projektbeskrivelsen, herunder at den fremsendes til ministeriet med ansøgning om midler godkender den overordnede fordelingen af udgifter mellem aktørerne at KKR Hovedstaden giver formandskabet mandat til at indgå endelig aftale med regionen om, hvorvidt projektet sendes i udbud eller gennemføres som et udbudsfrit OPI-projekt. Sagsfremstilling KKR og Region Hovedstaden har sammen udarbejdet og godkendt en klimastrategi for hovedstadsregionen. En af klimastrategiens strategiske satsninger er at udvikle en fælles vision og plan for et fleksibelt, sammenhængende og energieffektivt energisystem i hovedstadsregionen baseret på 100 % vedvarende energi i For at nå dette mål er der behov for en markant strategisk indsats med udvikling af innovative tekniske og organisatoriske løsninger. Der er brug for fælles tværkommunale og tværsektorielle visioner. Der skal udvikles en ny praksis inden for energiplanlægning. Hvor fokus for planlægningen er at skabe langsigtet og koordineret samarbejde mellem sek- SIDE 16

17 torer i energi- og transportsystemet og på tværs af offentlige forvaltninger og energiaktører. Med andre ord en strategisk energiplanlægning. På vegne af kommuner og regionen har Gate 21 udarbejdet et projektoplæg. Forsyningsselskaberne har aktivt været inddraget i arbejdet sammen med repræsentanter fra kommuner, region og videninstitutioner. Projektbeskrivelsen fremlægges til drøftelse og godkendelse i KKR Hovedstaden. Den skal danne grundlag for igangsættelse af et konkret projekt i hovedstadsregionen og udgøre rammen for en ansøgning til Klimaog Energiministeriet om støtte fra den statslige pulje til strategiske energiplanlægning. Projektets formål er: at udarbejde en vision for et fleksibelt, energieffektivt energi- og transportsystem i hovedstadsregionen baseret på 100 % vedvarende energi i 2050 at undersøge, udvikle og implementere tilgange til strategisk energiplanlægning med udgangspunkt i kommunerne i hovedstadsregionen. Projektet er både et implementeringsprojekt med en særlig case for energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen og et udviklingsprojekt med afsæt i denne case, der tilvejebringer erfaringer og generel ny viden om energiplanlægning, herunder: Hvordan tekniske og økonomiske energiscenarier kan udarbejdes og indgå som beslutningsgrundlag for den strategiske energiplan. Hvordan nationale målsætninger for energi- og transportsystemet kan implementeres på regionalt og lokalt niveau. Hvordan energiplanlægningen optimalt reguleres og organiseres på kort og lang sigt. Hvordan energiinvesteringer kan finansieres, eksempelvis gennem offentligt private partnerskabsmodeller../. Projektet er planlagt med en to-årig visions- og planlægningsfase, som er inddelt i fire arbejdspakker med en række delformål, der understøtter projektets hovedformål. En oversigt over disse arbejdspakker med delformål, hovedaktiviteter og leverancer findes i vedlagte projektbeskrivelse. Finansiering./. På baggrund af projektoplægget har Gate 21 udarbejdet et budget, som anslår at projektet vil kunne gennemføres inden for en beløbsramme på ca. 9,3 mio. kr. SIDE 17

18 Der er afsat en pulje på 19 mio. kr. til strategisk energiplanlægning for perioden i Klima- og Energiministeriet med et formål at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner og lokale virksomheder. Projektforslaget forventes at kunne komme i betragtning til støtte fra puljen, og at et evt. støttebeløb fra staten vil være i størrelsesordenen 3-4 mio. kr. Det foreslås, at parterne deler udgifterne på følgende måde: 1/3 finansiering fra staten 1/3 finansiering fra Region Hovedstaden 1/6 finansiering fra kommuner 1/6 finansiering fra forsyningsselskaber. Den kommunale finansiering foreslås fordelt mellem kommunerne på baggrund af indbyggerantal. I bilaget er en oversigt over den formodede udgift for den enkelte kommune. Der lægges op til at kommunerne i forlængelse af KKR-mødet enkeltvist drøfter og godkender allokering af ressourcer til projektet. Projektet forventes at kunne igangsættes, når der er modtaget tilsagn om tilskud fra den statslige pulje. Det bemærkes, at ud over finansiering af de ca. 9,3 mio. kr. skal der ske medfinansiering til projektet i form af medarbejderressourcer i kommuner og forsyningsselskaber. Projektorganisation udbud eller udbudfrit OPI-projekt./. Ved offentlige indkøb af tjenesteydelser/opgaver og varekøb gælder, at projekter/opgaver til over mio. kr. skal sendes i EU-udbud efter udbudsdirektivet. Udbudsdirektivet finder dog ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, såfremt den offentlige part enten ikke betaler hele vederlaget, eller ikke modtager hele udbyttet (se vedlagte notat om rækkevidden af udbudsdirektivet). Projektet kan således gennemføres som udbudsfrit OPI-projekt eller sendes i EU-udbud efter udbudsdirektivet. Det ønskes, at KKR drøfter, om projektet sendes i EU-udbud eller gennemføres som et udbudsfrit OPI-projekt. Aftale om den endelig løsning skal indgås med Region Hovedstaden. Der lægges derfor op til, at KKR s formandskab gives mandat til at indgå den endelige aftale. Beslutning SIDE 18

19 3.8. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune SAG NR.: abk/afp Baggrund Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september 2012 regeringens oplæg til en tilsynsreform: Et nyt socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne. Herefter er der den 25. oktober 2012 indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget om en godke n- delses- og tilsynsreform. Den politiske aftale mellem Folketingets partier følger i det store og hele oplægget fra regeringen. Det betyder, at myndighedsansvaret for at godkende og føre tilsyn med plejefamilier, private opholdssteder, døgninstitutioner og botilbud til voksne fastholdes i kommunalt regi, men fremover skal samles i fem tilsynskommuner. Der skal udpeges én tilsynskommune i hvert KKR-område. Der opstilles centrale krav til kvaliteten i tilbuddene, der skal indgå i godkendelsen og tilsynet. Der forventes fremsat lovforslag i begyndelsen af 2013, og de nye tilsynskommuner skal træde i kraft den 1. november Første fase af udmøntningen af reformen er, at kommunerne i hvert KKR-område har mulighed for frem til udgangen af året at opnå enighed om at anbefale en tilsynskommune. Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne, vil ministeren udpege den kommune, der skal være tilsynskommune i det pågældende KKR-område. Indstilling Det indstilles: at KKR Hovedstaden drøfter oplægget til tilsynsreform og den videre proces at KKR Hovedstaden drøfter og godkender de fremlagte kriterier som udgangspunkt for udpegning af tilsynskommune at KKR s formandskab formidler og koordinerer drøftelserne på tværs af kommunerne at der på ekstraordinært KKR-møde i december peges på en kommune som tilsynskommune ud fra forudgående indstilling fra formanden. Sagsfremstilling Hovedformålet med tilsynsreformen er at løfte kvaliteten i godkendelsen af og tilsynet med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud til udsatte børn og voksne. Regeringens oplæg bygger på en forudsætning om, at tilsynskommunen skal have myndighedsansvaret for et tilstrækkeligt antal sager vedrørende godkendelse og tilsyn til at kunne SIDE 19

20 opbygge den nødvendige socialfaglige ekspertise og de nødvendige økonomiske og juridiske kompetencer. Endvidere er det vigtigt for regeringen, at ingen kommune fremover fører tilsyn med egne sociale tilbud. Derfor lægges der op til, at en anden tilsynskommune skal føre tilsyn med de i tilsynskommune beliggende tilbud, dvs. alle kommunale, regionale og private tilbud beliggende i tilsynskommunen../. Den politiske aftale fra den 25. oktober 2012 mellem alle Folketingets partier (vedlagt) indeholder en beskrivelse af tilsynskommunernes opgaver samt en række krav til, hvad tilsynsarbejdet skal omfatte. Det fremgår her bl.a.: at der skal udpeges en tilsynskommune, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven at tilsynskommunen kan etablere maksimalt ét afdelingskontor inden for tilsynets geografiske dækningsområde at der oprettes en central funktion i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen, herunder foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer m.v../. Efter indgåelsen af den politiske aftale er det et samlet Folketing, der står bag modellen med én tilsynskommune i hver region. I en kommentar til den politiske aftale (vedlagt) noterer KL sig dette. Men KL beklager samtidig, at man har valgt en centralistisk model med fem meget store administrative enheder og frygter, at det vil gå ud over nærheden og kvaliteten. KL forventer dog, at kommunerne nu går aktivt ind i arbejdet med at opbygge de nye tilsynsenheder../. KL har henholdsvis den 4. og den 26. oktober 2012 (vedlagt) orienteret om regeringens tilsynsreform og processen i de fem KKR-områder for anbefaling af, hvilken kommune der skal være tilsynskommune. Kommunerne har perioden frem til den 1. januar 2013 til at anbefale, hvilken kommuner der skal være tilsynskommuner. Drøftelserne mellem kommunerne herom er allerede i gang. Da der er tale om at anbefale én tilsynskommune i hvert KKR-område, vil det være naturligt, at drøftelserne mellem kommunerne foregår i KKR-regi../. Det er derfor vigtigt at få drøftet i KKR, hvordan den politiske proces kan håndteres. Det gælder både, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af processen, og når det gælder de hensyn og opmærksomhedspunkter, der kan indgå i drøftelserne om anbefaling af tilsynskommune. Der vedlæg- SIDE 20

21 ges dels et faktapapir om tilsynskommunernes opgaver og dels en overordnet procesplan. KL vil facilitere processerne og bistå med rådgivning, afklaring af konkrete spørgsmål m.v. Når drøftelserne mellem kommunerne i regi af KKR er afsluttet, vil KL give ministeren en samlet tilbagemelding. Det vil sige enten navnene på de tilsynskommunerne, som de respektive KKR anbefaler eller meddelelse om, at der ikke er opnået enighed mellem kommunerne i et KKR-område om at anbefale en tilsynskommune. Kriterier for udpegning af tilsynskommune Det fremgår af aftalen, at forligspartierne opfordrer til, at KL og kommunerne tager højde for følgende hensyn i indstillingen af de kommuner i de fem regioner, der får ansvaret for socialtilsynet: De indstillede kommuner skal have et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven. De indstillede kommuner skal afspejle landet som helhed. Det vil sige, at kommunerne skal variere både med hensyn til størrelse og geografisk beliggenhed inden for dækningsområdet. Fælleskommunalt sekretariat er blevet bedt om at opstille kriterier for udpegning af en tilsynskommune. Kriterierne er blevet til på baggrund af kommunernes indmeldinger af hensyn og perspektiver i forhold til udvælgelse og er efterfølgende drøftet og godkendt af Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Det betragtes som en fordel for kommunens etablering og varetagelse af det kommende socialtilsyn, såfremt kommunen kan opfylde flere eller alle af nedenstående kriterier. Det skal understreges, at de oplistede kriterier ikke præsenteres i en prioriteret rækkefølge: Kommunen bør gennem de seneste år have haft et særligt fokus på udvikling af tilsyn inden for fagområderne økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder på det specialiserede socialområde samt have haft særligt fokus på udvikling af inddragelse af brugere og pårørende i tilsynet. Kommunen bør allerede i dag have en samlet organisatorisk tilsynsenhed, som kan indgå i opbygningen af den kommende tilsynsenhed. Kommunen bør de seneste år have arbejdet med effektmåling, dokumentation og opfølgning på resultater, således at kommunen har bedst mulige forudsætninger for at imødekomme reformens krav om dokumentation af tilbuddenes indsatser med udgangspunkt i blandt andet faglige indikatorer for kvalitet. SIDE 21

22 Kommunen bør have erfaring med og viden om tilsyn og godkendelser af flere eller alle af følgende tilbudstyper: Plejefamilier til børn og unge ( 66, nr. 1 og 2) Opholdssteder til børn og unge ( 66, nr. 5) Døgninstitutioner til børn og unge ( 66, nr. 6) Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud ( 101) Midlertidige botilbud til voksne ( 107) Længerevarende botilbud til voksne ( 108) Kvindekrisecentre ( 109) og krisecentre for mænd ( 107 og 110) Forsorgshjem ( 110). Kommunen bør have et særligt kendskab til økonomien på tilbud, således at kommunen har bedst mulige forudsætninger for at imødekomme reformens særlige fokus på større gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi. Regional proces Der skal fastlægges en proces, der fører til anbefaling af en tilsynskommune. Følgende foreslås: Senest den 3. december 2012 meddeler den enkelte kommune, om de har interesse i at være tilsynskommune. Meldingen sker via skabelon med udgangspunkt i de fremlagte kriterier. På denne baggrund indstiller KKR s formand en kommune som tilsynskommune. Indstillingen behandles på et ekstraordinært møde i KKR i december 2012 og beslutning formidles til KL. Beslutning 3.9. Etablering af Børnehus SAG NR.: hgh/afp Baggrund Det er en del af regeringens overgrebspakke, at der skal oprettes Børnehuse. Social- og integrationsministeren lægger op til i satspuljeforhandlingerne, at der i kommunalt regi etableres et Børnehus i hver af de fem regioner. Afhængig af geografi og andre forhold lægges der op til, at det enkelte Børnehus kan råde over flere matrikler i regionen blandt andet for at sikre let tilgængelighed for barn og forældre. De nye Børnehuse forventes at skulle åbne 1. oktober Første fase af udmøntningen af aftalen om et Børnehus er, at kommunerne i hvert KKR-område har mulighed for at finde frem til den kom- SIDE 22

23 mune i regionen, der skal drive et Børnehus. Dette forventes at skulle ske inden den 8. februar Kommunerne skal samtidig finde frem til, hvor der eventuelt skal placeres en afdeling/satellit på en anden matrikel, hvis kommunerne finder, at der er behov for dette. Det forventes, at social- og integrationsministeren i sit lovforslag vil bemærke, at Børnehusene med fordel kan placeres i nærheden af de større sygehuse. Det forventes endvidere, at der er en dialog med også politiet om placeringen af børnehusene. Indstilling Det indstilles: at KKR Hovedstaden drøfter etableringen af et Børnehus og forslag til den videre proces at KKR Hovedstaden drøfter og godkender de fremlagte kriterier som udgangspunkt for drøftelsen om placering af Børnehus at KKR s formandskab formidler og koordinerer drøftelserne på tværs af kommunerne at der på det ekstraordinære KKR-møde i december peges på en kommune, der skal være fremtidig driftsherre for et Børnehus ud fra forudgående indstilling fra formandskabet. Sagsfremstilling Formålet med Børnehuse er at sikre koordinering og samarbejde om den samlede indsats mellem myndighedskommunen, politi og sundhedsvæsen over for børn, unge og deres familier i sager, hvor der er kendskab til eller mistanke om, at et barn eller ung har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. Der skal i hvert Børnehus ansættes en leder, en psykolog, en socialrådgiver og en sekretær med de nødvendige kompetencer, herunder socialfaglige og psykologiske kompetencer. Fagpersoner fra de sociale myndigheder, politiet og sundhedsvæsenet inddrages efter behov. Kommunerne har myndighedsansvaret vedrørende den sociale indsats i sagen, og den kommunale sagsbehandler deltager under hele forløbet i børnehuset samt træffer de nødvendige afgørelser om udredning og støtte til barnet. Børnehusenes opgave er at koordinere den samlede indsats over for børnene og deres familie. Den kommune, der udpeges til at drive et Børnehus med en evt. satellit, forventes at kunne søge om puljemidler til blandt andet en projektleder, etablering af de fysiske rammer og dækning af lønudgifter til leder og personale forud for åbning af Børnehuset den 1. oktober Kommunerne forventes at kunne søge om puljemidler fra primo februar til pri- SIDE 23

24 mo marts. Socialstyrelsen forventes efterfølgende at melde puljemidler ud til de fem kommuner primo april. For at øge muligheden for at kunne åbne de nye Børnehuse den 1. oktober 2013 foreslår ministeriet, at de fem kommuner samtidig med at de ansøger om midler til etablering af Børnehusene primo februar ansætter en projektleder. Derved kan kommunerne igangsætte etableringsprocessen på forventet efterbevilling af puljemidler primo april. Kriterier for placering af Børnehus Regeringen og satspuljepartierne lægger i forbindelse med placeringen vægt på, at de tre børnehuse i henholdsvis Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden med fordel kan placeres tæt ved og i samfunktion med de tre højtspecialiserede sygehusfunktioner, som af Sundhedsstyrelsen er godkendt til at varetage funktionen seksuelt misbrugte børn i samarbejde med de retsmedicinske institutter, der er beliggende de samme steder. Fælleskommunalt sekretariatet er blevet bedt om at opstille kriterier for udpegning af et børnehus. Kriterierne er blevet til på baggrund af kommunernes indmeldinger af hensyn og perspektiver i forhold til udvælgelse og er efterfølgende drøftet og godkendt af Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Det betragtes som en fordel, såfremt den fremtidige driftskommune for Børnehuset i hovedstadsregionen kan opfylde flere eller alle af nedenstående kriterier. Det skal understreges, at de oplistede kriterier ikke præsenteres i en prioriteret rækkefølge: Kommunen bør have viden om og erfaring med at håndtere sager i forhold til akutte kriser og behandling af børn og unge (til og med 17 år), der har været udsat for overgreb, herunder både seksuelle overgreb og vold, (eller hvor der er mistanke herom) samt deres familier. Kommunen bør i de seneste år have oparbejdet og udviklet en faglig ekspertise i forhold til seksuelle og voldelige overgreb på børn og unge. Kommunen bør de seneste år have arbejdet med effektmåling, dokumentation og opfølgning på resultater, således at kommunen har bedst mulige forudsætninger for at imødekomme overgrebspakkens krav om fælles registrering og dokumentation med henblik på at kunne opsamle erfaringerne og evaluere indsatserne. Kommunen bør være geografisk beliggende i relativ nærhed af Rigshospitalet og Retsmedicinsk Institut i København (hovedstadsregionens specialiserede børneafdeling og retsgentiske afdeling). SIDE 24

25 Kommunen bør være centralt beliggende i forhold til de tre politikredse i hovedstadsregionen (Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi eller Københavns Politi). Regional proces Der skal fastlægges en proces, der fører til anbefaling af en placering af et Børnehus. Følgende foreslås: Senest den 3. december 2012 meddeler den enkelte kommune om de har interesse i at etablere Børnehus. Meldingen sker via skabelon med udgangspunkt i de fremlagte kriterier. På denne baggrund indstiller KKR s formandskab en kommune til placering af Børnehus. Indstilling om behandles på et ekstraordinært møde i KKR i december Beslutning SIDE 25

26 4. Udpegninger SIDE 26

27 5. KKR 5.1. Nyt medlem af KKR Hovedstaden SAG NR.: afp Baggrund Der er udpeget ny borgmester i Rudersdal Kommune, som også indtræder i KKR Hovedstaden. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager til efterretning, at borgmester Jens Ive (V), Rudersdal Kommune, indtræder som medlem af KKR Hovedstaden. Sagsfremstilling Jens Ive, (V) har afløst Erik Fabrin som borgmester i Rudersdal Kommune fra den 15. oktober 2012 og indtræder som følge heraf i KKR Hovedstaden. 1. viceborgmester Hans Munk Nielsen (V) fortsætter som stedfortræder for Jens Ive i KKR Hovedstaden. Beslutning SIDE 27

28 6. Punkter til næste møde 6.1. Sager til næste møde SAG NR.: afp Baggrund Næste møde i KKR Hovedstaden er 4. februar 2013, kl med politiske gruppemøder kl Blandt sagerne på dagsordenen kan forventes følgende: Opfølgning på implementering af KL s udspil om det nære sundhedsvæsen Drøftelse om en fokuseret vækstdagsorden i hovedstadsregionen Oplæg fra Wonderful Copenhagen Drøftelse om højt specialiserede tilbud på socialområdet Temaer til udviklingsstrategi 2014 på det specialiserede socialområde. Mødet holdes på Søhuset, Venlighedsvej 3, Hørsholm. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. Beslutning SIDE 28

29 7. Eventuelt 7.1. Eventuelt SAG NR.: afp SIDE 29