DAGSORDEN Dato: :30 Sted: S-02. Mission. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt

Transkript

1 DAGSORDEN 2015 TEKNIKERKONTAKTUDVALGET Dato: :30 Sted: S-02 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Meddelelser Temadrøftelser Temadrøftelse om sorteringsanlæg til affald TKU temadrøftelse af initiativer for byggesagsbehandlingen Behandlingssager - Energi- og forsyningspolitik TMU Energipolitik aftale med staten om kommunale bygninger Strategi for affaldsforebyggelse i høring Behandlingssager - Planlægning og naturbeskyttelse Fuldt digitale lokalplaner status på aftale samt muligt tværkommunalt samarbejde Kommunale input til ny VVM-lovgivning KL politik vedr. planlægning i det åbne land National fond til kystsikring Naturplan Danmark og naturråd Høring: Grundvand i vandområdeplan Behandlingssager - Miljøpolitik Høring, ny anmeldeordning for miljøgodkendelser Ønsker om styrket fokus på afvanding i vandløbsloven Ny regulering af landbruget Implementering af ny vandsektoraftale Behandlingssager - Bolig-, byfornyelse- og byggepolitik Fremtidig finansiering af BBR og det nye Adresseregister Behandlingssager - Vej- og trafikpolitik Rapport om mulighederne for lokalt at nedsætte hastighedsgrænserne Behandlingssager - Øvrige sager Klimatilpasning - opgavefordeling mellem vandselskab og kommune Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fremtidens Redningsberedskab udspil fra KL Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi MIM initiativ til Digital Miljøforvaltning SIDE 2

3 10. Orienteringssager - Energi og forsyningspolitik Orienteringssager - Planlægning og naturbeskyttelse Regeringens planpakke samt status på planlovsudvalget Orienteringssager Miljøpolitik Status på problemstillingen med PCB i bygge- og anlægsaffald Sagsbehandlingstider i 2014 for husdyrgodkendelser Orienteringssager - Bolig-, byfornyelses- og byggepolitik KL s høringsvar vedr. ændring af flexboligordningen Orienteringssager - Vej-, trafik- og transportpolitik Orientering vedr. forhandlingerne om økonomisk kompensation på taxiområdet Forslag til nedsættelse af færgetakster Lovforslag om ændrede lønvilkår for chauffører Orienteringssager - Øvrige sager Orientering om regeringens vækstinitiativer Eventuelt Lukkede sager SIDE 3

4 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG kle Baggrund Skriftlig høring i Teknikerkontaktudvalget den 10. april Indstilling Det indstilles, at udvalget godkender referatet. Sagsfremstilling Referatet findes i bilagsmaterialet. SIDE 4

5 2. Meddelelser SIDE 5

6 3. Temadrøftelser 3.1. Temadrøftelse om sorteringsanlæg til affald SAG ach Baggrund KL s Teknik- og Miljøudvalget har udtrykt behov for mere viden om sorteringsanlæg til affald. Det er dels blevet kvalificeret ved et kort oplæg fra Dakofa ved direktør Ole Morten Petersen. Desuden ønskes det kvalificeret ved bidrag fra TKU. Indstilling Det indstilles, at udvalget konkret drøfter: Hvilke spørgsmål skal afklares forud for etablering af nye store centrale affaldssorteringsanlæg? Hvilke behov har kommunerne for hjælp til etablering af store centrale affaldssorteringsanlæg? Hvilken rolle kan og skal KL spille? Sagsfremstilling Indstillingen fra sidste møde gik på om der er behov for hjælp til etablering af store centrale affaldssorteringsanlæg, og hvorvidt og hvordan kommunerne i så fald kan agere fødselshjælper, samt om der er behov for en fælles indsats med Miljøstyrelsen. Udvalget ønskede mere mere kød på skellettet, da sagen stritter i mange retninger. Der er fx spørgsmål som: Hvad er det for noget affald fra borgerne, der skal sorteres på sådanne anlæg: Er det et anlæg kun til plast, alle de tørre fraktioner eller også det organiske affald? Hvordan hænger det sammen med ressourcestrategien og øget kildesortering ude hos borgerne? Skal kommunerne samarbejde med de private om opgaven og hvordan skal ejerskabet i givet fald være?./. Dakofa har for Miljøstyrelsen udarbejdet vedlagte notat: Kortlægning af status ift. affaldssorteringsanlæg, der beskriver, hvilke aktiviteter der er i gang i kommuner og fælleskommunale selskaber og forsyninger og hos private aktører, herunder hvilke anlæg og selskabsdannelser, der planlægges, og hvilke affaldstyper initiativerne retter sig imod mv. SIDE 6

7 Af notatet fremgår det, at mange kommuner er i gang, men i forskelligt tempi og med forskellige anlæg. Der er generelt en stor interesse for at deltage i drøftelser omkring sorteringsanlæg til de tørre fraktioner (papir, pap, plast, metal og glas). Der er igangsat en række drøftelser mellem kommuner, selskaber, forsyninger mv. om dette. Men der også en stor usikkerhed, der gør, at udviklingen går meget langsomt. Generelt er kommunerne usikre på afsætning af de indsamlede fraktioner, og de vil nødigt stavnsbinde sig til en løsning for tidligt. Fleksibilitet er vigtig. Derfor overvejer mange kommuner at etablere små kommunale sorteringsanlæg. Dette giver ifølge eksperter flere mindre, dyrere og dårligere anlæg. De fælles kommunale affaldsselskaber ønsker generelt en større harmonisering af deres medlemskommuners ordninger og udbud og er derfor også afventende i forhold til at indgå forpligtende aftaler om at etablere sorteringsanlæg. Strukturen med ca. 40 fælleskommunale affaldsselskaber er ej heller fremmende for at etablere 2-5 store anlæg i Danmark. Der er også et stort behov for at få mere afklaring af regler og rammer for organisering og etablering af affaldssorteringsanlæg (OPP mv.) Udgangspunktet er den nuværende lovgivning, hvor kommuner ikke kan være medejere af affaldssorteringsanlæg, som også behandler erhvervsaffald. Det gælder også for udvidelser af eksisterende sorteringsanlæg. Dette virker som en barriere ift. at samle og behandle store affaldsmængder. Som en del af arbejdet i partnerskabet, har Vejle Kommune foreslået et møde mellem KL, DI og Miljøstyrelsen, hvor man drøfter hensigtsmæssige ejerformer for automatiske affaldssorteringsanlæg og behovet for at kunne overdrage ansvaret for affaldet. Vejle Kommune har foreslået en model, der fraråder/ulovliggør 100 % kommunalt ejede automatiske affaldssorteringsanlæg, men i stedet bl.a. anbefaler/lovliggøre OP A/S med op til 49 % kommunal ejerandel (dvs. at kommunerne ikke har bestemmende ejerskab) TKU temadrøftelse af initiativer for byggesagsbehandlingen SAG nsv Baggrund SIDE 7

8 Regeringens byggepolitiske strategi fra efteråret 2014 Vejen til et styrket byggeri indeholder et initiativ om professionalisering af den tekniske byggesagsbehandling. Baggrunden er, at byggeriet ifølge strategien oplever byggesagsbehandlingen som indviklet, langsom og som en stopklods for nye ideer. Regeringen har aktuelt i slutningen af april 2015 lanceret en model som en del af et bredere vækstinitiativ. Det foreslås, at den tekniske del af byggesagsbehandlingen fremover varetages af certificerede rådgivningsvirksomheder i stedet for af kommunerne. Dette handler om de tekniske, nationalt fastsatte krav til byggeriet i forhold til bl.a. brand, konstruktioner og energiforbrug. Til gengæld er ideen om centralisering af den tekniske byggesagsbehandling i få centre forkastet. Forslaget skal ses i sammenhæng med Aftale for servicemål mellem regeringen og KL, som beskriver initiativer i kommunerne for at fremme effektiv sagsbehandling og nå en reduktion af sagsbehandlingstiden med 1/3. Denne aftale indgår i økonomiforhandlingerne som pt. er udskudt pga. valget. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter: 1. Hvor udfordringerne findes i det forslåede initiativ om privatisering af den tekniske byggesagsbehandling, herunder: Hvordan der findes en klar rolle- og ansvarsfordeling, således at de certificerede rådgivere får en del af det ansvar, som kommunerne har i dag for fx bygningers sikkerhed Hvordan der defineres klare snitflader til den kommunale del af byggesagsbehandlingen, og at lokale prioriteter og hensyn fortsat behandles i kommunen Hvordan forhold vedr. brandteknisk byggesagsbehandling, høj-lagre m.m. medtænkes i den løsning, der skal etableres, så der sikres sammenhæng med den igangværende proces med at etablere de nye store fælleskommunale beredskabsenheder. 2. Hvilke andre nye initiativer, eller udbredelse af kommunalt afprøvede initiativer, kan bidrage til at smidiggøre sagsbehandlingen i kommunerne og sætte god service overfor borgere og erhvervsliv i højsædet Hvordan tværfagligt samarbejde kan styrkes, dels i forbindelse med ansøgninger i Byg & Miljø, dels udover teknik og miljøforvaltningen til andre parter SIDE 8

9 Hvilken rolle KL kan spille proaktivt i fremme af de relevante initiativer, dels politisk, og dels gennem organisering af erfaringsudveksling på området. 3. Hvordan kommunernes forskellige gebyrer på byggesagsbehandling indgår givtigt i forvaltningens ressourcer, arbejde og politisk prioritering i borger og erhvervsservice? - i lyset af, at regeringen og dele af erhvervslivet efterlyser mere gennemsigtighed og ensartethed i gebyrerne. Sagsfremstilling Overordnet fastholder KL at initiativerne om servicemål og privatiseret teknisk byggesagsbehandling ikke giver grundlag for reduktion af kommunernes ressourcer på området. Tværtimod kræver reduktion af sagsbehandlingstider og god service et ressourceløft. Regeringen og Energistyrelsen har ikke udviklet den konkrete model for forslaget om, at virksomhederne overtager den tekniske byggesagsbehandling. Styrelsen og ministeriet lægger op til en lang implementerings-tid, hvor kommunerne er med til at skabe løsningen. Det har sekretariatet også efterlyst og forventer en møderække, hvor KTC også inddrages. Det er afgørende, at den fremtidige tekniske byggesagsbehandling bliver en reel forenkling for både brugere og kommuner, fx således at den allerede indgår, når ansøger får tegnet projektet og derefter sender det gennem Byg & Miljø-systemet til kommunen. Det er planen at miljøgodkendelser også skal søges via Byg&Miljø fra 1/ Det er også planen at Byg& Miljø, jf. aftalen om reduktion af servicemål, skal udvikles til at måle de forskellige faser i sagsbehandlingen. Målet er at kunne fastslå, hvor længe sagen reelt er til behandling i kommunen, hvor længe den afventer svar fra ansøger, hvor længe den er i høring, politisk behandling mv. Dette vil på sigt give et bedre datagrundlag, for diskussioner af hvor der er udfordringer i sagsbehandlingen, og dermed hvor der primært skal sættes ind med initiativer. Det er en vigtig pointe at Byg& Miljø skal have tid til at fungere ordentligt, før der drages konklusioner om behovet for nye systemer og organisationsformer. KL og KTC har op til den nyeste udmelding fra regeringen, både direkte til staten og gennem medierne sammen med alliancepartnere, fremsat SIDE 9

10 argumentet om det uhensigtsmæssige i at centralisere den tekniske byggesagsbehandling. Sideløbende har regeringen igangsat et arbejde om reglforenkling, hvilket KL og KTC også er involveret i, og hvor der er forhåbninger om reel oprydning som kan smidiggøre kommunernes arbejde. KL vil fortsat argumentere for at: 1. Kommunerne arbejder professionelt med byggesagsbehandling og har stort fokus på erhvervsvenlighed. 2. Aftalen om servicemål, som betyder en reduktion af sagsbehandlingstiden fra med 1/3, et fokus på procesoptimering af sagsgangene er yderligere skridt i denne retning. 3. Det fælleskommunale digitale ansøgersystem Byg&Miljø, fra den 1. december 2014 er modtaget meget positivt af byggeerhvervet og skal have tid til at virke, samt udvikles til at give et rimeligt datagrundlag. 4. At lokale prioriteter og hensyn mellem byggeriet og lokalmiljøet fortsat behandles i kommunalt regi. SIDE 10

11 4. Behandlingssager - Energi- og forsyningspolitik 4.1. TMU Energipolitik aftale med staten om kommunale bygninger SAG nsv Baggrund Som led i udmøntningen af regeringens Energirenoveringsstrategi, har Energistyrelsen inviteret KL til forhandlinger om en frivillig aftale om energieffektivisering af kommunale bygninger. Klima-, energi- og bygningsministeren har før valgudskrivelsen - ønsket at indgå en aftale med kommunerne inden sommerferien Som udgangspunkt foreslår staten mål om procentvise besparelser over en årrække, som aktuelt på de statslige bygninger. Sideløbende pågår et arbejde om indsamling af nøgletal i den kommunale ejendomsadministration, som KORA (Kommunernes og regionernes analyseinstitut) færdiggør en pilotundersøgelse om i foråret 2015, efter bestilling fra Økonomi- og indenrigsministeriet, på baggrund af økonomiaftalen. Indtil videre viser det sig svært at få sammenligelige data, b.la. på energiforbruget i de otte testkommuner. Hvorvidt KORA undersøgelsen kan blive brugt til at pege på effektiviseringspotentialer i de kommende økonomiforhandlinger vides ikke endnu. Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter, at KL går til forhandlingerne med et mål om at lande en frivillig aftale om energibesparelser i kommunale bygninger under forudsætning af, at staten er med til at sikre: 1. En fornuftig kobling mellem kommunernes daglige ejendomsadministration og måling af forbrugsdata, uden formål om benchmarking på tværs af kommuner, 2. Nem og gratis adgang til forbrugsdata (el og varme, 3. Bedre muligheder for at udnytte de kommunale energimærker i den daglige drift- og vedligeholdelse, 4. Bedre rammebetingelser for energibesparelser i kommunale bygninger, bedre muligheder for opsætning af solceller på kommunale bygninger, 5. Et videnscenter for kommunal ejendomsadministration, som kan understøtte effektiv ejendomsdrift, som også er med i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. SIDE 11

12 Sagsfremstilling De grundlæggende præmisser for, at KL indgår en aftale er således, at måling og kontrol med kommunernes energiforbrug skal ske på et retvisende datagrundlag, i sammenhæng med kommunernes øvrige ejendomsadministration, uden at give administrativt merarbejde i kommunerne og til gavn for den enkelte kommunes ressourceoptimering, snarere end for at holde kommunerne op mod hinanden. Fordelen ved at indgå en frivillig aftale, kan være øgede muligheder for at opnå bedre rammebetingelser. Da det er drøftelser om en frivillig aftale, kan KL vælge at afslå. En aftale kan så blive en del af moderniseringsaftalen, hvor staten indfrier forenklinger og besparelserne bliver i kommunerne. Et lovkrav vil medføre DUT krav, og at staten kræver, i et eller andet omfang, at få del i besparelserne, men det er mindre sandsynligt i denne sag. Kommunerne har meget forskelligt udgangspunkt: forskellige typer af bygninger, forskellige servicebehov i institutionerne, forskellige serviceniveauer og forskellige typer energisparetiltag. Derfor vil fast definerede mål for energibesparelser ramme kommunerne meget forskelligt. Staten har selv meget svært ved at indfri de fastsatte mål inden I stedet giver det mere plads til kommunal selvbestemmelse, at energispareindsatsen ligger i forlængelse af de tiltag, som allerede er i gang. Dette forhold vil KL tage med i forhandlingerne om en evt. ny aftale. Ad 1: Kobling mellem opgørelse af forbrugstal og ejendomsadministrationen Det er en udfordring at skaffe og sammenligne retvisende energidata på tværs af kommunerne. KL har tidligere fremført, at et system til registrering af energiforbrug skal have sammenhæng til kommunernes ejendomsadministration og facility mangement for at give mening. Kommunerne er allerede i fuld gang med at bruge systemer og strategier, som giver oveblik over udnyttelse af ejendomme kloge kvadratmeter og her indgår energiforbrug som ét parameter. Konkrete anvisninger fra staten til kommunernes ejendomsadministration, fx til sammenlægning af institutioner eller anden centralisering af de kommunale bygninger, vil ikke være begrundet i de aktuelle undersøgelser om effektiv ejendomsadministration og vil SIDE 12

13 gribe ind i kommunernes egne prioriteringer på området. Dette forhold vil KL tage med i forhandlingerne om en evt. ny aftale. Ad 2: Adgang til energidata Nem adgang til energidata er til glæde for kommunerne i flere sammenhænge. Dem som vælger at udarbejde strategiske energiplaner har brug for data, ligesom dem som underskrevet EU borgmesterpagten og dem som er klimakommuner i DN regi har brug for data til at dokumentere CO2-reduktioner. KL sidder med i styregruppen for videreudviklingen af en CO2-beregner, som skal hjælpe kommunerne med opgørelser. Dialogen med Energistyrelsen om energidata vil således foregå i flere regi, hvor KL vil søge at få koordineret indsatserne. Ad 3: De kommunale energimærker Det vil fremme energibesparelser i de kommunale bygninger, hvis bagvedliggende data for kommunernes energimærker stilles til rådighed for kommunernes på en måde, som gør det nemt for at bruge anbefalingerne i energimærkerne i administrationen af deres ejendomsportefølje. Staten vil kunne gøre noget for at præsentere data på en måde, som gør dem mere tilgængelige for kommunerne og giver energimærkerne højere kvalitet. Ad 4: Bedre rammebetingelser Kommunerne har i dag automatisk adgang til at lånefinansiere en række udgifter, der medvirker til energibesparelser i eksisterende byggeri. Der er ikke en tilsvarende låneadgang til de merudgifter fx et særlige energieffektivt nybyggeri indebærer. Samtidig er de økonomiske vilkår for kommunale solcelleanlæg, uanset om de indgår i en energimærkning eller en energirammeberegning, markant ringere end de tilsvarende vilkår for fx staten og regionerne Strategi for affaldsforebyggelse i høring SAG ach Baggrund Miljøstyrelsen har sendt strategi for affaldsforebyggelse i høring, også kaldet Ressourcestrategi II. Strategien udgør den nationale plan for SIDE 13

14 affaldsforebyggelse og opfylder artikel 29 i affaldsdirektivet om en national forebyggelsesplan. Strategien gælder for en 12-årig periode ( ) og vil blive revideret og effekten evalueret mindst hvert sjette år. Sekretariatet har sendt strategien til høring i KTC s faggruppe. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter kommunerens rolle i forbindelse med affaldsforebyggelse. Sagsfremstilling Strategien indeholder to tværgående temaer: Ressourceeffektive virksomheder og Grønt forbrug samt fem indsatsområder: Madspild, Bygge & Anlæg, Tekstiler, Elektronik og Emballage. Strategien er bygget op med to indledende kapitler, der opridser regeringens politik og beskriver, hvad affaldsforebyggelse handler om. Dernæst følger kapitler om de nævnte temaer og indsatsområder med en beskrivelse af mål og initiativer. Bagerst i strategien er en samlet oversigt over strategiens 72 initiativer. Det fremgår ikke særlig tydeligt, hvordan kommunernes rolle er tænkt i forhold til de konkrete temaer og initiativer, som Ressourcestrategi II indeholder. Kommunerne er i reguleringen underlagt den betingelse, at affaldsforebyggelse ikke kan gebyrfinansieres. Dermed kan kommunerne ikke gebyrfinansiere en målrettet indsats for forebyggelse af affald, men skal i stedet skattefinansiere opgaven, hvilket alt andet lige begrænser indsatsen. Der er derfor behov for at få afklaret kommunernes rolle, hvad angår affaldsforebyggelse. Senest har DI rettet henvendelse til statsforvaltningen om kommunernes genbrugsbutikker og lovligheden af denne aktivitet, som er tæt forbundet med affaldsforebyggelse. Kommuner og fælleskommunale selskaber har drevet genbrugsbutikker i over 30 år, men det er nu blevet et problem særligt for elskrot. Et andet element kunne være kommunernes ønsker og behov i forhold til socialøkonomiske virksomheder i sammenhæng med affaldsforebyggelse. Kommunerne rolle i Ressourcestrategi II er af staten primært tænkt som indkøber af varer og tjenesteydelser. Strategien indeholder tiltag til vejledning og oplysning, herunder et rejsehold for grønne indkøb, som kan hjælpe det offentlige til at øge de grønne indkøb. SIDE 14

15 Kommunernes køber årligt ind for mange milliarder. Kommunerne kan i langt højere grad sikre de værdier, der ligger i indkøb og tjenesteydelser ved at understøtte den cirkulære økonomi. Et eksempel herpå er Herning Kommunes arbejde med nye cirkulære forretningsmodeller, hvor der er fokus på indkøb, arbejdsbeklædning og tekstilserviceindustri. Der bør arbejdes med at udvikle kommunernes rolle ift. indsatsområderne i ressourcestrategi II. Særligt for bygge- og anlægsaffaldet er der store udfordringer for kommunernes håndtering af spørgsmålet omkring skadelige stoffer, og der er et stort behov for kompetenceopbygning, vidensdeling og øget vejledning. I strategien er der nævnt en taskforce for ressourceeffektivitet, der skal identificere reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet og komme med forslag til forenklinger. Sekretariatet vil i høringssvaret anføre, at KL gerne vil inddrages i dette arbejde. SIDE 15

16 5. Behandlingssager - Planlægning og naturbeskyttelse 5.1. Fuldt digitale lokalplaner status på aftale samt muligt tværkommunalt samarbejde PRJ bem Baggrund Sekretariatet har gennem de seneste to tre år arbejdet på at få moderniseret digitaliseringen af kommunernes lokalplandata i regi af Plansystem.dk. En kommende aftale med staten kan betyde, at kommunerne påtager sig en mere detaljeret indberetning af alle nye lokalplaner. En aftale indbefatter ikke fælles løsninger ift. kommunernes sagshåndteringssystemer, ej heller en fælles løsning til visning på kommunens egne websider. Bør der igangsættes et fælleskommunalt udbud, der dels må forventes at kunne medføre en billigere indkøbspris for den enkelte kommune, dels kan understøtter genkendeligheden og hurtigere adgang til lokalplandata på tværs af kommunerne? Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter: Generelle synspunkter vedr. status på en mulig aftale om fuldt digitale lokalplaner, hvor kommunerne varetager en ny og mere detaljeret indberetning for alle nye lokalplaner, Hvorvidt udvalget vurdere at der er interesse for og perspektiverne i et nyt fælleskommunalt samarbejde omkring udvikling og indkøb af it-systemer. Sagsfremstilling Sagen har løbende været drøftet i KTC s planfaggruppe. Bilagsnotatet til denne manchet har været sendt i en lyn-høring i faggruppen. I dag skal der ske en obligatorisk indberetning af kommunernes lokalplaner i det statslige Plansystem.dk, der er den fælles offentlige itplatform for visning af planer i Danmark. Formkravet til indberetningen af lokalplaner er en PDF-fil. KL og Miljøministeriet v/naturstyrelsen har i 2012/2013 som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gennemført et pilotprojekt der SIDE 16

17 viste potentialet i, at kommuner indberetter lokalplaner efter en ny metode. Den nye og fælles datamodel for samtlige kommunernes indberetning af lokalplaner i Plansystem.dk adskiller sig fra den nuværende indberetning ved, at lokalplanerne indekseres efter de specifikke bestemmelser i planen. Dette giver blandt andet mulighed for en mere systematisk og hurtigere tilgang til kommunernes lokalplandata både for kommunen selv samt for borgere og virksomheder. Baggrunden for ønsket implementering af en fælles datamodel var og er bl.a.: at sikre let og smidig genanvendelse af digitalt indhold, at sikre adgang til specifikke planbestemmelse både ift. anvendelse af plandata i den kommunale myndighedssagsbehandling samt for borgere, ejendomsmæglere og andre virksomheder udenfor kommunen, at give mulighed for tværgående indsamling af informationer fra lokalplanerne, at kvalificere lokalplanerne gennem øget genkendelighed på tværs af kommunerne. Pilotprojektet blev afsluttet i foråret KL har siden pilotprojektets afslutning løbende drøftet rammerne for en udrulning af pilotprojektets anbefalinger med Miljøministeriet, men det er ikke lykkedes at indgå en aftale herom. På statslig side vil en landdækkende udrulning af ét fælles indberetningsmodel (datamodel) kræve en væsentlig opdatering af det nuværende Plansy-stem.dk. På kommunal side vil en landsdækkende udrulning af én fælles indberetningsmodel (datamodel) kræve øgede ressourcer til en mere detaljeret indberetning i Plansystem.dk. I pilotprojektet blev det skønnet, at det kommunale merforbrug som følge af en ny indberetningspraksis svarede til ca. 3 millioner årligt, men også at udgiften må forventes at falde på sigt. En af knasterne ift. at indgå en aftale er, at en udrulning vil kræve ganske omfattende ændringer i det nuværende plansystem.dk, en udgift som den statslige ejer af systemet derfor skal afholde. Dog har Ministeriet ikke direkte gavn af investeringen, da staten laver meget få lokalplaner. Ministeriet har derfor også ad flere omgang spillet ud med, at SIDE 17

18 kommunerne skal modduttes for de statslige udgifter forbundet med opdateringen af systemet. Indirekte bør der dog være en statslig interesse i at sikre en moderne visning af offentlige data, hvilket senest er blevet mere aktuelt af Virksomhedsforums eksplicitte ønske om en digitalisering af lokalplandata. En anden væsentlig knast har været, at man fra statslig side først og fremmest er interesserede i en samlet aftale for både de ny og de eksisterende lokalplaner. Begrundelsen er, at en digitalisering af samtlige lokalplaner er en forudsætning for en reel og hurtig gevinst. Sekretariatet har ikke som sådan være uenige i betragtningen, men har påpeget at det vil være forbundet med væsentlige kommunale udgifter at digitalisere eksisterende planer. De igangværende drøftelser er midlertidigt afbrudt af folketingsvalget, men forventes genoptaget efter sommerferien. Sekretariatet går efter en model hvor der i første omgang indgås en aftale om de fremadrettede lokalplaner. Derudover er det sekretariatets mål, at det parallelt hermed, fx indenfor de næste 1-2 år og i samarbejde med Miljøministeriet afklares hvilket potentiale en digitalisering af de eksisterende planer rummer, herunder i særlig grad hvilke kommunale omkostninger der vil være forbundet hermed. Nyt samarbejde om et fælleskommunalt udbud? Mange kommuner er allerede i dag optagede af hvordan man sikre nem og overskuelig adgang til kommunens lokalplaner. En del kommuner har desuden udtalt ønske om at kunne understøtte en mere systematiseret og mindre ressourcekrævende lokalplanlægning fx gennem sagsbehandlingssystemer der i højere grad end i dag sætter rammerne for lokalplansarbejdet. I dag indkøber kommunerne selv forskellige systemer til håndtering af lokalplanlægningen og/eller web-løsninger til visning af planer. Flere kommuner har nu rejst spørgsmålet om hvorvidt der er behov for at gå sammen om indkøb af fælles løsninger. Afhængig af om der indenfor den nærmeste fremtid kan indgås en aftale med staten om nye indberetningskrav ses to forskellige scenarier for et fælles kommunalt initiativ. SIDE 18

19 Scenarie 1: Det må forventes at en aftale om eventuelle nye indberetningskrav vil få væsentlig betydning for hvordan kommunerne strukturerer deres lokalplaner og de systemet der skal indkøbes for at understøtte fx arbejdsgangene. Det må også forventes at kommunens web-platforme på sigt alignes med en fælles datamodel opbygning, alternativt at kommunerne i højere grad end i dag linker til Plansystem.dk for et overblik over lokalplanerne. Nye indberetningskrav vil dermed bane vejen for at et fælleskommunalt udbud der potentielt kan blive en ressourcemæssig besparelse for enkelte kommune. Scenarie 2: Såfremt det ikke indenfor en overskuelig fremtid lykkedes, at få en aftale i stand med Miljøministeriet vedr. en modernisering af Plansystem.dk, er der den mulighed, at kommunerne i stedet går sammen om at formulerer en fælles model for opbygning og visning af lokalplaner. Modellen kan skabe afsæt for et fælles udbud af både sagsbehandlingssystemer, nye fælles it-løsninger til visning af planer mv. En gruppe af 7 kommuner i Nordsjælland er allerede i gang med, på baggrund af pilotprojektets datamodel, at udvikle en fælles skabelon for opbygning af lokalplaner på tværs af kommunerne. Der arbejdes ligeledes med et fælles fraselager således at bestemmelsernes indhold er genkendeligt på tværs af sagsbehandlere og kommuner. Et fremtidigt fælles kommunalt arbejde kunne bygge videre på de erfaringer der er gjort i både pilotprojektet, men i høj grad også det fælles samarbejde i Nordsjælland Kommunale input til ny VVM-lovgivning SAG CRO Baggrund Det senest reviderede EU-direktiv om VVM forventes implementeret i dansk lovgivning i efteråret KL har i den forbindelse siddet i et udvalg, som drøftede principielle elementer i direktivet. Den kommende implementering vurderes at blive ret tekstnær, og sådan at VVM-delen trækkes ud af Planloven og i stedet placeret i Miljøvurderingsloven. SIDE 19

20 Sekretariatet ønsker i tiden frem mod lovforslaget at påvirke lovarbejdet i en kommunevenlig retning. Indstilling Det indstilles, at udvalget bakker op om, at sekretariatet arbejder for at påvirke den danske implementering så: Kommunerne fortsat er med i den indledende dialog, og får afsat tid til dette. At projektets miljøpåvirkning prioriteres via scoping af VVMundersøgelsen. At der ikke i lovændringen opstilles en række nye formelle procedurekrav, som begrænser det lokale selvstyre. At VVM-samarbejde mellem kommuner understøttes, men at samarbejde sker på frivillig basis. At der i forbindelse med implementeringen udvikles et nyt formelt samarbejde ( fx en slags rejsehold), som også kan medvirke til sparring med/opkvalificering af de kommunale medarbejdere. Sagsfremstilling Udvalgsarbejde er afsluttet, og Naturstyrelsen arbejder nu videre med at skrive et lovforslag. Sekretariatet forventer at blive inviteret til møde i eftersommeren 2015, inden lovforslaget udsendes i officiel høring, og forslag til elementer, som bør medtages i loven, vil blive indsendt til Naturstyrelsen inden mødet. Nedenfor uddybes de enkelte temaer: Kommunerne fortsat er med i den indledende dialog, og får afsat tid til dette I det nye VVM-direktiv er der lagt op til, at kommunerne kan få en mindre rolle at spille. Det kan udfordre den mere dialogbaserede danske model, som også vurderes som en fordel for virksomhederne. DI er enige i dette synspunkt. At projektets miljøpåvirkning prioriteres via scoping af VVM-undersøgelsen Der er brug for en endnu bedre kvalitet af VVM-redegørelserne, og det kan scoping medvirke til. Her i denne fase kan omfanget af en One- Stop-Shop, som direktivet også nævner, afklares. Hvor mange forskellige tilladelser/undersøgelser skal foretages i den specifikke sag. At der ikke i lovændringen opstilles en række nye formelle procedurekrav, som begrænser det lokale selvstyre Vi ønsker ikke, at ændringen af VVM-lovgivningen bliver mere administrativ tung for kommunerne end den eksisterende. Det kan der være en fare for. I stedet bør vejledning og hjælpeværktøjer forbedres. SIDE 20

21 Bl.a. bør der indarbejdes fortolkningsbidrag/indikatorer i vejledningen, som kan vejlede i forhold til om et projekt er omfattet af lovgivningen. At VVM-samarbejde mellem kommuner understøttes, men at samarbejde sker på frivillig basis Naturstyrelsen har flere gange under udvalgsarbejdet nævnt de mindre kommuners manglende kompetence på dette meget komplicerede område, som et problem. I afrapportering fra udvalget gentages ideen om tvungne tværkommunale plancentre. At der udvikles et nyt formelt samarbejde (fx en slags rejsehold), som også kan medvirke til sparring med/opkvalificering af de kommunale medarbejdere I udvalgsarbejdet var der bred opbakning til en slags rejsehold, som kan understøtte kommunernes arbejde. Det har dog vist sig, som en ulempe ved rejsehold på andre områder, der var placeret i Naturstyrelsen, at ordningen er Systemets forlængede arm. Et rejsehold med deltagelse af erfarne kommunale eksperter, kan være med til at videreformidle praktiske erfaringer og helhedssyn. (fx en deltidsmodel for en håndfuld). En anden model kan være et virtuelt VVM-videncenter med kommunal deltagelse. Det er muligt, at implementeringen af direktivet også vil stille mere skarpt på myndighedsinhabilitet, fx der hvor kommunen både er bygherre og VVM-myndighed. Der var i VVM-udvalget et stærkt ønske om efteruddannelse af VVMeksperterne. Et utraditionelt rejsehold, bestående af erfarne medarbejdere og uafhængige universitetsfolk, kan også virke opkvalificerende på de erfarne medarbejdere, som ser nye opgaver. De kommunale eksperter vil også lettere kunne sætte sig ind i den kommunale virkelighed, end fx universitetsfolk. Universiteterne kan stille de frække spørgsmål, og der sikres videnopbygning i kommunerne KL politik vedr. planlægning i det åbne land SAG bem Baggrund KL udarbejdede i forbindelse med arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen et udspil til en ny og helbredsorienteret administration af det åbne land. Udspillet lægger op til en mere sammenhængende kommunal planlægning for det åbne land. Sekretariatet foreslår, at udvalget drøfter udspillet med henblik på at SIDE 21

22 vurdere, om det skal suppleres og/eller nuanceres på udvalgte punkter. Som afsæt for drøftelsen gives tre konkrete eksempler på situationer, hvor en sammenhængende kommunal planlægning i det åbne land synes aktualiseret. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter om den nuværende KL-politik vedr. kommunale planlægningsmuligheder i det åbne land bør suppleres og/eller nuanceres. Sagsfremstilling I forbindelse med det igangværende arbejde i planlovsudvalget, er det igen blevet tydeligt, at udviklingen i det åbne land i disse år influeres af en række modsatrettede interesser, og at kommunerne har meget forskellig grad af planlægningsmæssig indflydelse på, hvordan disse udspiller sig. Samtidig er de nuværende planlægningsmuligheder for de forskellige emner indføjet i planloven drypvis og uden sammenhæng til øvrige ændringer i reguleringen af til eksempel landbrugserhvervet. Konsekvensen af begge disse forhold er blandt andet, at mulighederne for en sammenhængende og helhedsorienteret kommunal planlægning i det åbne land i dag er stærkt begrænsede med den nuværende lovgivning. Behov for nytænkning Det åbne land er under et stigende pres. Der skal skaffes plads til vindmøller, biogasanlæg osv. Landbrugserhvervet konsolideres i færre, men større, brug med nye udfordringer ift. infrastruktur, bygningsmasse mv. Naturen skal have mere plads, således at den biologiske mangfoldighed kan udfolde sig og de rekreative værdier udvikles til gavn for borgere fra nær og fjern. Ønsker om i højere grad at integrere de rekreative værdier i udviklingen af turismerelaterede anlæg vokser i disse år, som det allerede ses ifbm. naturparker, UNESCO arv osv. Samtidig er andre arealer under pres pga. af klimaforandringer og deraf følgende oversvømmelser. Sådanne områder skal måske hverken dyrkes eller bebygges i fremtiden, men anvendes til alternative formål. Et fjerde væsentligt forhold er det stigende overskud af bygninger der er fulgt i kølvandet på de seneste års strukturudvikling indenfor landbruget, samt af fraflytningen fra land til by mv. En situation der kræver en gennemgribende nedrivnings- og saneringsindsats og et område, hvor der er væsentlig kommunale ønsker til fx at kunne tillade nye byggerier på alternative placeringer i takt med, at mange af de gamle rives ned. SIDE 22

23 Endelig er der det aktuelle spørgsmål om, hvordan der gives mere plads til andre erhverv end i det landbrugsmæssige, således at der kan fastholdes og udvikles en bredere vifte af beskæftigelse i yderområderne. På trods af de mange interessemodsætninger og den store kompleksitet, åbner den igangværende transformation af det åbne land samtidig for en række nye muligheder, særligt hvis det bliver muligt at foretage én sammenhængende og integreret planlægning. KL s nuværende politik på området./. KL har tidligere i forbindelse med Natur og Landbrugskommissionen (2012) foreslået, at man med udgangspunkt i en vidensbaserede kortlægning af jordkvalitet, sårbarhed, klimatilpasningsbehov, naturinteresser mv. kategoriserer områderne i det åbne land, så de kan udnyttes optimalt til de rette formål. Se vedhæftede bilag. Balanceringen af de lokale erhvervs-, natur- og kulturinteresser skal ske i en kommunal demokratisk proces, som afspejler de lokale forhold og interesser. Planlægningen bør understøttes af og koordineres med nationale og lokale indsatser inden for fx klima og natur. Det er afgørende, at der er sammenhæng mellem statslige mål, virkemidler og finansiering i denne indsats. Det er KL s opfattelse at en langsigtet og dynamisk planlægning kan håndtere nogle af de udfordringer, der er vanskelige at løse ved generelle reguleringer eller specifikke grænseværdier. Hovedbudskaberne i KL s tidligere forslag: Der er behov for en tredelt klassifikation af det åbne land med udgangspunkt i alle væsentlige lokaliseringshensyn. Klassifikationen af det åbne land bør ske ud fra et mere nuanceret og veldokumenteret vidensgrundlag, end det har været muligt frem til nu.. Klassifikationen skal gennem klare rammer give den enkelte landmand større fleksibilitet og smidighed i udviklingen af hans bedrift. I områder, hvor intensiv drift er muligt, skal landmanden gives klare plan- og reguleringsmæssige fordele. De tre klassifikationer bør rumme hhv.: intensivt landbrug, flersidig anvendelse og endeligt hensyn til natur, vand og klimatilpasning. Formålet er at sikre økonomisk vækst, alsidig landdistriktsudvikling og bedre beskyttelse. Klassifikationen skal sammentænke og forenkle reguleringsmekanismerne. Den bør implementeres fleksibelt over en SIDE 23

24 årrække, så der både tages hensyn til nuværende arealanvendelser og etableringen af det nødvendige vidensgrundlag. Et af de vigtigste lokaliseringsværktøjer bør være en sårbarhedsdifferentiering af de danske landbrugsarealer, der kan danne afsæt for en arealbaseret og målrettet regulering. Klassifikationen skal ske i sammenhæng med strategier for etablering af større naturområder og sikring af spredningskorridorer for biodiversitet. Siden overnævnte forslag blev formuleret syntes flere udviklingstendenser i det åbne land at være forstærket, eksempelvis udviklingen den overskydende bygningsmasse. Det forslås derfor, at udvalget drøfter, hvorvidt der er behov for at supplere og/eller nuancere det eksisterende fælleskommunale mandat på området. Som afsæt for drøftelsen gives her tre konkrete eksempler på aktuelle problemstillinger med relevans for den planlægningsmæssige regulering af det åbne land. Tre konkrete eksempler på udviklingstendenser i det åbne land 1. På det seneste har vi set større vindmølle investorer opkøbe boliger i områder, hvor man ønsker at investere i vindenergi. Dette kan være en god ide, idet det løser problemet med at tilvejebringe tilstrækkeligt store områder til opsætning af vindmøller, uden at det potentielt generer folk der bor i nærheden.. Samtidig giver det de enkelte boligejerne en mulighed for at afvikle en bolig man ellers kunne have svært ved grundet situationen på det nuværende boligmarked. En vigtig forudsætning for, at sådan en praksis kan få udbredelse er dog, at udvalgte områder friholdes fra nye investeringer i fx nye beboelsesejendomme (også landbrugsmæssige), andre typer erhverv mv. Det kræver en kommunal helhedsplanlægning med henblik på at sikre, at de samfundsøkonomiske investeringer optimeres. 2. Et andet eksempel er udviklingen i landbruget. Erhvervet er historisk set fritaget for planlægningsmæssig regulering. Dette har på den ene side betydet, at landbruget i dag har en udvidet ret til at bygge i det åbne land, sammenlignet med alle andre offentlige og private aktører. På den anden side har kommunerne fra 2013 haft opgaven med på kommuneplanniveau at udpege særlige områder, hvor man ønsker at større husdyrbrug samt biogasanlæg placerer sig. Dog har kommunerne ikke samtidig fået redskaberne SIDE 24

25 til realiserer denne planlægning. Relevante planrelaterede redskaber kunne fx være mulighed for lokalplanlægning for de store bedrifter, kombineret med muligheden for mere lempelige vilkår for landbrugsdrift i disse områder. En reel lokal planlægningsmulighed, der på sigt også planmæssigt understøtter at der sker en forskydning af landbrugsdriften henimod de områder, der i højere grad tåler intensiv landbrugsdrift, ville kunne understøtte de igangværende bestræbelser på at følge op på natur- og landbrugskommissionens aktuelle anbefalinger vedr. emissionsbaseret miljøregulering. 3. Et tredje eksempel er det hastigt voksende overskud af bygningsmasse i det åbne land. Mange af de hårdest ramte kommuner er allerede i fuld gang med sanere og rydde op, hvor de har mulighed for det og med den hastighed de kan finde økonomiske midler hertil. I de samme kommuner er der dog et stort ønske om at muliggøre ny bosætning (og nogle gange nye typer af bosætning) enten i nærheden af de gamle nedrevne bygninger eller i helt andre områder, hvor man ellers ikke, som reglerne er i dag, har mulighed for at planlægge for nybyggeri. Nye muligheder for byggeri på udvalgte steder vil ikke medføre at det åbne land oversvømmes af ny bosætning. Tværtimod vil der i praksis være tale om en netto reduktion af bygningsmassen i disse områder. For at sikre en sammenhængende planlægning af, i hvilke områder der kan omdannes og bygges nyt i det åbne land, og i hvilke områder den udtjente bygningsmasse bør fjernes og dermed frigøre arealer til anden anvendelse fx natur, landbrugsdrift eller energiproduktion, er det nødvendigt med udvidede kommunale planlægningsmuligheder, end tilfældet er i dag National fond til kystsikring SAG npj Baggrund Oversvømmelser fra havet har stigende opmærksomhed. Problemet vil forværres i takt med stigende havspejl. KL s TMU har besluttet pejlemærker for en ny model for finansiering, hvor ansvaret fordeles imellem lodsejere, kommune og stat. SIDE 25

26 Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter KL forslag om at der dannes en national fond, der skal forebygge skade ved oversvømmelser fra havet, og at en kommunal kystplanlægning gøres obligatorisk for alle kystkommuner, og at prioriteringerne i risikostyringsplanerne danner grundlag for udlodning af tilskud fra den nationale fond. Sagsfremstilling Hovedreglen for beskyttelse af ejendom mod oversvømmelse er det såkaldte nytteprincip. Nytteprincippet betyder, at kystsikring betales af de lodsejere, der har nytte af sikringen. Dette princip er gammelt og vidt udbredt. Helt samme princip gælder for oversvømmelse fra vandløb. Gennem tiderne er sikring af særligt udsatte områder gennemført i fællesskab, først gennem tiltag (fx), der er opført og betalt af de interesserede lodsejere. Retsregler om lodsejers pligt til at deltage i vedligehold af kystdiger er ældgamle. Senere har nogle lande ladet nationale organer overtaget opgaven. Det er fx tilfældet i Nederlandene. I Danmark håndterer Kystdirektoratet opgaven med kystsikring af dele af den jyske vestkyst. Denne opgave finansieres af staten og de berørte kommuner i fællesskab. Sikring af stort set alle andre danske kyster finansieres efter nytteprincippet. Kommunerne bidrager som lodsejer med en part på lige fod med andre lodsejere. En kommune kan inden for kommunalfuldmagten vælge at støtte kystsikring i større omfang. Det sker sammen med staten på dele af vestkysten. Det sker også enkelte andre steder i landet. Det stigende havspejl betyder sammen med udvikling af by- og sommerhusområder, at flere steder er truet af oversvømmelser. KL har presset på for en løsning, hvor staten tog et større ansvar. Miljøministeren har henvist til en kystanalyse, som er igangsat i år og indeholder følgende elementer: Kortlægning af den eksisterende regulering og indsats for kystbeskyttelse, herunder de eksisterende virkemidler og udgifterne i stat, kommunerne og blandt grundejere. Afdækning af, hvor risikoen for erosion, oversvømmelser og potentielle skadesomkostninger er størst. SIDE 26

27 Vurdering af, om kommunerne har de rigtige værktøjer til at sikre en omkostningseffektiv kystbeskyttelsesindsats, Vurdering af om den eksisterende regulering understøtter, at indsatsen for kystbeskyttelse fokuseres der, hvor behovet er størst. Styregruppen består af Miljøministeriet (formand), Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Sekretariatet har bedt om en plads i styregruppen for kystanalysen,. Det har Miljøministeriet afvist med henvisning til, at KL vil blive inddraget på anden vis. Kystanalysen skal afsluttes i år. Vi ved allerede nu, at der er behov for en større indsats for kystsikring nogle steder. Det er de steder, hvor store værdier er truet af havet. Andre steder er det alt for dyrt at kystsikre, når man sammenligner med de værdier, der sikres. Vi ved også, at nytteprincippet er svært at bruge i fx større byområder. Her er det helt uoverskueligt at etablere en rimelig partsfordeling. Der er derfor brug for to ting: 1. Udpegning af kyster, hvor erosion eller oversvømmelse accepteres, samt prioritering af kystbeskyttelse på øvrige kyster 2. Penge til at betale for den nødvendige kystsikring. Sekretariatet foreslår i forlængelse af tidligere forslag fra KL, at kystkommunerne skal gennemføre en planlægning, der prioriterer kyster til forskellig indsats. Forslaget minder om de risikostyringsplaner, en række kommuner udarbejder, men der er en væsentlig forskel. Risikostyringsplanen skal identificere områder med risiko for oversvømmelse. Sekretariatet foreslår, at den kommunale planlægning skal føre frem til en prioritering af løsninger. Løsningen kan være kystsikring i forskellig form, men løsningen kan også være, at kysten ikke sikres. Kommunernes kystplanlægning skal kunne danne grundlag for at gennemtvinge en kystsikring på traditionel vis efter nytteprincippet. Lov om kystsikring giver kommunerne mulighed for at pålægge lodsejere at betale deres part af en vedtaget kystsikring. Nogle steder er partsfordelingen dog uoverskuelig. Andre steder kan der være brug for midler udefra bidrager til kystsikringen. Til det brug foreslår sekretariatet, at der skabes en national fond, der skal forebygge skade ved oversvømmelse fra havet. SIDE 27

28 Sekretariatet ser dog to udfordringer i etableringen af en sådan fond. Dels vil nytteprincippet blive alvorligt udfordret af en sådan fond. Dels skal der findes penge til at finansiere en sådan fond. I kommissoriet for miljøministerens kystanalyse står: Det er en forudsætning for forslag til eventuelle justeringer, at det eksisterende grundprincip i kystbeskyttelsesloven om, at grundejeren har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet, videreføres. Sekretariatet foreslår, at KL tilslutter sig denne forudsætning også ved formulering af formålsbestemmelsen for en national fond. Pengene til en sådan fond er et andet problem. En mulighed er en fælles statslig og kommunal finansiering. En anden mulighed er at udvide stormflodsordningen, som betales via brandforsikringerne. En tredje mulighed kunne være at udvide forsyningsselskabernes mulighed for at betale til klimatilpasning. En fordelingsnøgle mellem finansiering fra stat, kommune og lodsejere blev drøftet på udvalgsmødet i februar KL har plads i Udvalg vedrørende stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne, som blev nedsat for at vurdere ordningerne i lyset af erfaringerne fra stormen Bodil. Sekretariatet har søgt at udvide kommissoriet fra alene at se på skadeshåndtering til også at se på skadeforebyggelse. Det er dog ikke lykkes. Kommunernes erfaringer med forsyningsselskabernes finansiering af klimatilpasning i byerne er blandede. Selskabernes ret til selv at vælge, om de vil finansiere ordningen eller ej har skabt problemer. De fleste steder er samarbejdet mellem kommune og forsyningsselskab godt, men der er markante undtagelser. Dertil kommer, at DANVA sammen med visse selskaber har en ide om, at forsyningsselskaberne skal være operatør på hele vandets kredsløb. Den ide betyder, at selskaberne udvider deres arbejdsfelt ved at overtage opgaver fra kommunen. På den måde vil kommunen miste kompetence til at løfte opgaven med planlægning og prioritering. Sekretariatet kan derfor ikke anbefale finansiering via forsyningsselskaberne. Sekretariatet forslår, at KL ønsker sig en national fond uden konkret at anvise, hvor pengene skal komme fra også fordi svaret på dette i et vist omfang pt. på nationalt niveau vil være afhængig af partifarve. Baggrunden for behov for national finansiering er, at klimatilpasning i dette århundrede vil være den nok vigtigste nationale prioritet indenfor SIDE 28

29 national arealpolitik. Og staten har igennem århundreder varetaget arealrelaterede opgaver af national betydning to eksempler er bekæmpelse af sandflugt og skovplantning Naturplan Danmark og naturråd SAG trr Baggrund Efter et længere forarbejde fra KL har miljøministeren ændret lovforslaget om Naturplan Danmark, så KTC s og KL s forslag om tværkommunale naturråd nu er vedtaget. KL har nu påbegyndt dialogen med staten om den konkrete lovudmøntning i bekendtgørelsesregi. Indstilling Det indstilles, at TKU drøfter flg. pejlemærker for lovudmøntningen: At inddelingen af landet i naturråd både tager højde for organisatoriske og naturgeografiske At antallet og opdelingen af naturråd i videst muligt omfang følger kommunale interesser. Enten ved at kommunerne selv foretager inddelingen, eller ved at de med bekendtgørelseshøringen får reel mulighed for at ændre på det statslige udkast. Sagsfremstilling KL s Teknik- og Miljøudvalg samt bestyrelse vedtog i sensommeren 2014 at arbejde for tværkommunale inspirationsfora til planlægning og implementering af tværkommunale naturindsatser - ifm. regeringens stort anlagte Naturplan Danmark, hvor kommunerne får en opgraderet tværkommunal rolle. Forslaget er bl.a. blevet videreformidlet til møder med miljøministeren, Miljøministeriets Departement og Naturstyrelsen, ligesom der er blevet skabt alliancer med Folketingets ordførere og andre interesseorganisationer. Da Naturplan Danmark blev præsenteret 27. okt var det imidlertid uden sådanne fora, ligesom de heller ikke var med i lovudkastet, da det blev behandlet 15. jan KL har imidlertid sideløbende bl.a. ved TMU-medlemmer - været i dialog med miljøministeren og andre væsentlige aktører. Ved 2. og 3. behandlingen 17. og 19. feb var forslaget således medtaget og er nu vedtaget. Jørn Pedersen, TMU s formand, har i pressen udtrykt glæde over dette og at kommunerne ser frem til arbejdet i de kommende naturråd, se SIDE 29