Forslag til kommuneplantillæg nr. 24

Transkript

1 LYNGSBÆK 3.E.1 PLANLÆGNINGS- 3.B.23 ZONE 8.S S14 Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 til Syddjurs Kommuneplan 2009 Retningslinie for planlægningszone ved FDO- Brændstofdepot, Lyngsbæk

2 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Udviklingsafdelingen Hovedpostadresse: Hovedgaden Rønde Tlf Udviklingsafdelingen er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Chef for plan og byg, kultur og udvikling Tina Degn Rasmussen Udviklingskonsulent Rikke Stæhr Jensen Dette tillæg kan ses og hentes på: Tillægget er udarbejdet af: Udviklingsafdelingen Kortgrundlag: Matrikelkort og topografi skekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan. Tillægget vedrører som regel et mindre geografi sk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen. Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. Samtidig tager kommuneplanen stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. Kommuneplanens rammer angiver de overordnede retningslinier for de bestemmelser, som senere kan vedtages i lokalplaner, om anvendelse, bebyggelsens art og tæthed m.m. I landzone, er rammerne samtidig retningsgivende for kommunens landzoneadministration. Hvad består kommuneplantillægget af n, hvor baggrunden og formålet med tilægget beskrives, og der fortælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning. Retningslinier og generelle rammer, dækker over større arealer og angiver retningslinier primært i landzone/ det åbne land, der er bindende for Byrådet og kommunens administration. Retningsliniekortet, der viser afgrænsningen af det område hvor kommuneplantillægget gælder. Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til kommuneplanen, hvis Byrådet ønsker at ændre på kommuneplanens retningslinier eller rammer. Det skal f.eks. udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes, hvis Byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer Byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt. Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Det endelige kommuneplantillæg Når Byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tilægget en del af kommuneplanens rammedel og er bindende for Byrådet og kommunens administration.

3 INDHOLD RESUME... 4 OFFENTLIG DEBAT... 4 RETNINGSLINIER OG GENERELLE RAMMER... 5 REDEGØRELSE... 6 Planens baggrund og formål...6 Uheldstyper...6 Hyppighed...6 Accept af skader/død (risikoacceptkriterier)...7 Kommuneplantillæggets indhold...8 Områdets beliggenhed...9 Eksisterende forhold...9 Forhold til andre planer...9 Syddjurs Kommuneplan Lokalplan...9 Forhold til anden lovgivning...10 Miljøvurdering...10 Risikobekendtgørelsen...10 Cirkulære Risikovirksomhed...10 Vedtagelsespåtegninger...11

4 4 RESUME Kommuneplantillægget sætter nogen retningslinie for fremtidig planlægning af områder indenfor planlægningszonen omkring FDO-Brændstofl ager. Det er ikke nødvendig at udpege en risikozone men planlægningszonen defineres som 320 meter omkring FDO-brændstofdepoter. I planlægningszonen vurderes en sandsynlighed på 1: for at der sker en ulykke, hvor man kan komme til skade. I planlægningszonen kan der f.eks. ikke etableres børnehaver, ældrecentre, sygehuse eller andet der vil være svært at evakuere. Størstedelen af planlægningszonen befi nder sig i landzone og eksisterende sommerhuse og almindelig helårsbebyggelse vil kunne modtage byggetilladelser efter gældende lovgivning og praksis. Det samme gælder for allerede udlagte byggegrunde. Efter Syddjurs Kommuneplan 2009 givers der som udgangspunkt ikke landzonetilladelser til ny bebyggelse i landzone, undtagen driftsbygninger til landbrugsformål. En uddybning af principperne bag udpegningen kan læses i redegørelsen og yderligere info kan ses på OFFENTLIG DEBAT Dette kommuneplantillæg er udarbejdet med udgangspunkt i sikkerhedsrapporten for FDOs brændstofdepot. Byrådet har den 23. juni 2011 godkendt kommuneplantillægget som forslag. Forslaget fremlægges i 10 ugers offentlig høring i perioden fra den 5. juli til den 13. sep I høringsperioden kan borgere og foreninger m.fl. fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser. Forslaget til kommuneplantillæg er offentligt bekendtgjort den 5. juli i Adresseavisen Syddjurs og Ebeltoft Folketidende, der omdeles hver tirsdag til samtlige husstande i Syddjurs Kommune. Ved offentliggørelsen får berørte lodsejer og SAM s en personligt orientering om vedtagelse af forslaget til kommuneplantillæg tilsendt med posten samt en invitation til uddybende møde. Forslaget til kommuneplantillæg kan ses på Syddjurs Kommunes borgerservicecentre, på kommunens hjemmeside på samt på Miljøministeriets portal for planlægning på Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser skal være Syddjurs Kommune i hænde senest den 13. sep. 2011, inden for åbningstiden. De skal være mærket FDO og kan sendes skriftligt med almindelig post til Syddjurs Kommunes hovedpostadresse: Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, eller med til kommunens -adresse: syddjurs@syddjurs.dk Herefter tager Byrådet endeligt stilling til kommuneplantillægget og vurderer, om der skal ske ændringer som følge af de indkomne bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser, eller om forslaget skal vedtages endeligt uden ændringer. Når kommuneplantillægget er vedtaget endeligt i Byrådet, vil det endelige kommuneplantillæg være gældende fra og med den dato, hvor den endelige vedtagelse offentliggøres i avisen.

5 Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 Retningslinier RETNINGSLINIER OG GENERELLE RAMMER Tilføjelse af retningslinier og generelle rammer for særligt forurenende virksomheder og risikovirksomheder. Stk. 3. Indenfor området, afgrænset ved kort 6.3, må der ikke ske ny kommune- eller lokalplanlægning. Der må altså ikke udlægges nye arealer til offentlige bygninger og arealer, rekreative områder, som på grund af deres karakter er af særlig interesse eller særlig følsomme, boligområder, hoteller, vandrehjem, veje og andre transportanlæg, samt bygninger med lokalitet, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftmæssige forskrifter, samt bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Stk. 4. Indenfor området, afgrænset ved kort 6.3, sker der ingen yderligere begrænsninger end dem der allerede fi ndes i landzone og sommerhusområde. N LYNGSBÆK PLANLÆGNINGSZONE SOMMERHUSOMRÅDE 1.13.S14 Kort 6.3 Afgrænsning af planlægningszone om brændstofl agre i størrelsesforhold 1:100. Området kan desuden ses på kommunes digitale kort under kapitel 6 - Erhverv og turisme. 5

6 6 REDEGØRELSE PLANENS BAGGRUND OG FORMÅL Baggrunden for udarbejdelse af denne planlægning for risikozone omkring Foreningen Danske Olieberedskabslagres (FDO) brændstofl ager er cirkulære nr. 37 af 20. april 2006 om planlægning af arealanvendelse indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed. Dette tydeliggjorde, at kommunerne havde en pligt til at tage en konkret vurdering i forhold til planlægning indenfor en afstand af 500 m til en risikovirksomhed. FDO s brændstofl ager er omfattet af risikobekendtgørelsen, BEK nr af og bliver derved betegnet som en risikovirksomhed. Der er derfor pt. lagt en 500 meter zone omkring anlægget, hvor der ikke kan ske en ny planlægning. Dette er en generel afgrænsning, og derfor kan man ved nærmere beregninger sandsynligvis minimere denne zone. Formålet med dette kommuneplantillæg er. på baggrund af sikkerhedsrapporten, at udpege den konkrete planlægningszone. For at beregne en risiko- og/eller planlægningszone omkring et risikoanlæg er der 4 elementer, der skal med i overvejelserne: Hvilke uheld kan forekomme? Med hvor stor hyppighed/sandsynlighed kan uheldene ske? Hvad vil man acceptere af skader/dødsfald, hvis et uheld sker? Hvor stort et areal kan blive eksponeret for skader/dødsfald? Miljørapport 112 og rapporten Acceptkriterier i Danmark og EU er begge grundlaget for de betragtninger, der er gjort undervejs i processen med fastlæggelse af risiko og planlægningszonen omkring FDO s brændstofl agrer, dog brugt i en mere simpel udgave. Der tages i det følgende kun hensyn til naboerne, altså skader fra FDO s hegn og væk fra brændstofl ageret, og ikke til de ansatte indenfor hegnsgrænsen, da disse er arbejdstilsynets ansvar. UHELDSTYPER FDO har i deres rapport til Syddjurs Kommune lavet en oversigt over de 20 værst tænkelige uheldsscenarier for udslip af benzin med efterfølgende antændelse eller eksplosion. For hvert uheld er det beregnet, hvor ofte man forventer, at et sådant uheld kan ske, altså sandsynligheden og uheldets arealmæssige udstrækning. Det er disse udregninger, som skadesafstanden i det følgende er opgjort efter. Der er fl ere metoder til at udregne risikoafstande, i dette tilfælde bruges den kvantitative primært. HYPPIGHED I forhold til beregning af mulige uheld taler man om hyppighed eller sandsynligheden for, at der kan opstå uheld. Hvis sandsynligheden er meget lille vil samfundet acceptere dette, da der ved at leve/opholde sig i samfundet er en vis sandsynlighed for at komme til skade eller dø. (Acceptkriterier i Danmark og EU) Miljøprojekt 112 anbefaler ved vurderinger ved tekniske anlæg, at den individuelle risiko for dødsfald for den mest udsatte nabo ikke overstiger 10-6 pr. år. Tilsvarende er den samfundsmæssige risiko formuleret som 10-4 pr. år for et uheld med mindst 1 dødsfald. Uheldsfrekvenser udtrykkes oftest som potenser af 10, dvs pr. år

7 betyder, at sandsynligheden for uheld er 1 på år. (Miljørapport 112) Argumenterne for valg af dette acceptkriterium for den individuelle risiko er, at: Det svarer til risikoen for naturkatastrofer Det er realistisk, at anlæg med god sikkerhedsmæssig praksis kan opfylde kriteriet Det øger kun den personlige risiko for dødsfald for naboerne pga. andre årsager med en lille brøkdel Den individuelle eller stedbundne risiko betegnes som risikoen for, at en person som befi nder sig uafbrudt og ubeskyttet på et bestemt sted, dør på grund af uheld på virksomheden. Den samfundsmæssige risiko er samfundets samlede og samtidig forventede tab. Udover sandsynlighed og konsekvens skal de individuelle risici for de personer, der opholder sig nær virksomheden, sammenlægges. Informationer fra Danmarks Statistik viser bl.a., at den laveste gennemsnitlige dødelighed er lidt mindre end 10-4 pr. år for piger mellem 6 og 12 år. Børn i den alder har den laveste samfundsmæssige dødelighed. Accepten for den samfundsmæssige risiko kan dog ændres i folks bevidsthed, og rent praktisk. F.eks. vil der ved store uheld, hvor mange mennesker kommer til skade, være en større sandsynlighed for død for den enkelte, da beredskabet til at hjælpe er overbooket. (Acceptkriterier i Danmark og EU) Et andet eksempel er, hvis der opholder sig mange børn eller sårbare funktioner såsom hospitaler eller plejehjem indenfor et område. Børn bør i folks bevidsthed beskyttes yderligere og de sårbare funktioner er ofte kendetegnet ved, at folks egen mobilitet er lav. Ingen af disse eksempler er aktuelle i nærområdet for FDO s brændstofl ager. Området er bebygget med sommerhuse og få beboelser, og der opholder sig ingen større grupper af børn eller ældre indenfor området. Derfor er det ikke aktuelt at se nærmere på den samfundsmæssige risiko. (Acceptkriterier i Danmark og EU) Disse anbefalinger på 10-6 pr. år for den individuelle risiko og 10-4 pr. år for den samfundsmæssige risiko er kun tænkt i forhold til dødsfald, og der er derfor ikke taget hensyn til, om folk kommer til skade. Vi benytter derfor strålingsgrad 12,5 kw/m 2 ved disse udregninger for en skadeseffekt med risiko for 1% døde efter 30 sekunders påvirkning, se nedenfor. ACCEPT AF SKADER/DØD (RISIKOACCEPTKRITERIER) Afstanden til en risikovirksomhed er som nævnt den afstand, som et evt. uhelds udbredelse og hyppighed samt hvilke risikoacceptkriterium Byrådet acceptere. Uheldsscenarierne, der breder sig længere ud end hegnsgrænsen for FDO brædndstofdepot, vil forekomme som brand, og det er derved strålingsintensiteten, som benyttes for at beregne skadepotentialet og eventuel risiko for dødsfald. Byrådet har ud fra litteraturen og feedback fra FDO brugt følgende: 12,5 kw/m 2 risiko for 1% døde ved 30 sekunders påvirkning 4,7 kw/m 2 svarende til sikker afstand fra strålingskilden Disse intensiteter er ud fra hypotesen om, at man ved løb i moderat tempo (10km/t), når en afstand af 100 meter fra udslipsstedet på 36 sekunder. Det betyder f.eks. at hvis man for det værst tænkelige uheld er i en afstand til 7

8 uheldet, hvor strålingsintensiteten bliver på 4,7 kw/m 2, så er man udenfor livsfare, ligegyldig hvor stor sandsynligheden er for, at uheldet vil ske. Man kan dog godt komme til skade, men dette er ikke en uhelbredelig skade. Skemaet nedenfor viser eksempler på, hvilke virkninger de forskellige strålingsintensiteter har: Virkning Strålingsintensitet, kw/m2 Tredjegradsforbrændinger på udækket hud 65 50% dødelighed, alm. tøj 60 Skader på procesudstyr 37,5 1% dødelighed, alm. tøj 36 Andengradsforbrænding af udækket hud 32 Grænse for antændelse af træ 12,5 Smertegrænse 5,5 Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er, at der skal udpeges en Risikozone (risikoacceptkriterie) og en planlægningszone (konsekvensafstand eller skadesafstand). PLANLÆGNINGSZONEN Indenfor denne afgræsning er der en sandsynlighed på 10-6 eller mindre for, at personer, der opholder sig indenfor området, kan blive udsat for en strålingsintensitet mellem 12,5kW/m 2 og 4,7kW/m 2. Dvs. der er risiko for skade, men ikke en skade, der er uhelbredelig, og der er ikke risiko for død. Indenfor dette område bør der ikke være særlig følsomme aktiviteter såsom børnehaver, sygehuse eller andet, hvor mange personer skal evakueres eller, hvor folk som udgangspunkt ikke er selvhjulpne. Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt ikke at udlægge nye større boligområder eller anden planlægning som indebærer,at fl ere folk vil opholde sig indenfor området end pt. Den uheldstype som spreder sig længst ud er beregning 1 i risikorapporten, hvor der kan forekomme en gasfane fra en pøl, der er opstået ved udløb fra en eller fl ere tanke. Skadeafstanden er her max. 320 meter fra pøl/tank. RISIKOZONEN Indenfor denne afgrænsning er der en sandsynlighed større end 10-6 for, at man kan blive udsat for en strålingsintensitet på 12,5kW/m 2. Det betyder, at der er en sandsynlighed for 1% døde og skade ved uheld. Indenfor dette areal må der ikke være beboelse af nogen art, offentlig bebyggelse eller andet erhverv. Det viser sig ved beregning af sandsynlighed og udbredelse, at de nærmeste naboers sandsynlighed for død er 8,5 *10-7 pr. år (individuelle risiko) og for de øvrige naboer, som kan rammes, vil risikoen være lavere, men tilsammen 1,8 * 10-6 pr. år (samfundsmæssige risiko). Disse naboer bor helt op af hegnet til FDO og deres risiko er mindre end de krævede i forhold til afgrænsning af en risikozone. Dvs., at der ikke udpeges en risikozone i dette kommuneplantillæg. KOMMUNEPLANTILLÆGGETS INDHOLD Kommuneplantillægget indeholder retninglinier, som vil begrænse fremtidig planlægning i en omkreds af ca. 320 meter fra FDO-brændstofdepottet. 8

9 OMRÅDETS BELIGGENHED Området er på ca. 39,5 ha og beliggende syd for Lyngsbæk. Det sydligste af Lyngsbæk ligger indenfor retningsliniens planlægningszone, hvilket også gælder det nordligste af sommerhusområdet 1.13.S14 ved Lyngsbæk Strand. FDO-brændstofdepottet ligger i centrum af zonen og har adresse på Lyngsbækvej. EKSISTERENDE FORHOLD Størstedelen af området ligger i landzone og vedbliver at ligge i landzone. I området ligger der sommerhuse og enkelte helårsboligbebyggelser. Den sydligste del af området ligger i Syddjurs Kommuneplans sommerhusområde nr S14 og har zonestatus som sommerhusområde. Derudover anvendes andre dele af området i dag til landbrugsformål og som skov. Hovedformålet med zoneindelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det igennem kommune- og lokalplanlægning. Syddjurs Kommuneplan 2009 bestemmer via retningslinier, at der under normale forhold ikke må gives landzonetilladelser til ny bebyggelse i det åbne land udenfor landsbyafgrænsningerne. Det betyder, at borgere, der bor i landzone udenfor landsbyafgrænsningen, som hovedregel ikke kan forvente at få en landzonetilladelse til ny bebyggelse, undtaget driftsbygninger til landbrugsformål. Den del af området, som er sommerhusområde i Syddjurs Kommuneplan 2009 har været udlagt til dette i den offentlige planlægning siden Det medførte som udgangspunkt berettigede forventninger om, at kommunen giver byggetilladelser til at opføre nye sommerhuse indenfor dette areal. Byggetilladelserne skal selvfølgelig gives efter de gældende regler i kommuneplanen og i bygningsreglementet. Kommuneplantillæg ændrer derfor ikke de eksisterende muligheder for at bygge sommerhuse indenfor sommerhusområdet. FORHOLD TIL ANDRE PLANER SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 I den sydlige del af afgrænsningen er der udpeget et sommerhusområde S14 i Syddjurs Kommuneplan Det er i forvejen ikke muligt at udvide kommuneplanrammeområdet mod nord, pga. forbuddet mod udlæggelse af fl ere sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen. Med dette kommuneplantillæg vil det ikke være muligt at udlægge nogen form for ny kommuneplanramme indenfor planlægningszonen, som på nogen måde kan medføre gener eller sætte yderligere krav til FDO brændstofl agret. LOKALPLAN Der er ingen lokalplaner i området, og indenfor for afgrænsningen vil det ikke være muligt at lave ny planlægning. 9

10 FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING MILJØVURDERING I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der i medfør af planloven tilvejebringes planer, herunder kommuneplantillæg for projekter, som er omfattet af lovens bilag 3 og 4. For planer, der som nærværende fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan, skal der dog kun udarbejdes en miljøvurdering, hvis planen må antages at have væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at det for denne plan ikke er nødvendigt at udarbejde en miljøvurdering da planen ikke antager at have væsentlig indvirkning på miljøet. RISIKOBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen) indeholder regler vedrørende miljøbeskyttelse, samt om forebyggelse af brand og eksplosioner. Det er på baggrund af denne, at der skal udarbejdes en sikkerhedsrapport, hvor der blandt andet skal foreligge tilstrækkelig data til, at Syddjurs Kommune kan udlægge tilstrækkelige sikkerheds- og planlægningszoner omkring de aktuelle anlæg. Det er på denne baggrund, at dette kommuneplantillæg udarbejdes. CIRKULÆRE RISIKOVIRKSOMHED Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed udlægger pr. automatik en 500 meter zone omkring alle registrerede risikovirksomheder. Det giver derved begrænsninger for ny kommune- og lokalplanlægning indenfor området. Formålet med dette kommuneplantillæg er netop at udlægge en zone, som er den reelle planlægningszone og ikke bare en automatisk genereret 500 meter zone. RETSVIRKNINGER I henhold til planlovens 24 skal der oplyses om indholdet af lovens 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillægget. 12 stk. 2 om rækkefølgebestemmelser, er ikke relevant for dette tillæg. 12 stk. 3 angiver, at byrådet, inden for byzoner og sommerhusområder kan modsætte sig udstykning og bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 10

11 VEDTAGELSESPÅTEGNINGER Således vedtaget som forslag til kommuneplantillæg af Byrådet i Syddjurs Kommune den 23.juni På Byrådets vegne Ebeltoft, den Kirstine Bille Borgmester Nich Bendtsen Kommunaldirektør