Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen
|
|
- Kirsten Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen Mere om vejledningskompetence 18. februar 2015
2 Herlev forløb Forvaltning og skoleledere 13/ / Skoleledere 23/9 7/ Fælles start 8/ / Fælles afslutning Kl august 2014 Didaktik Vejledning Metode Kl april 2015 Læringsvejledere 3/ / / / / / / / Leon Dalgas Jensen & Her er vi nået til 2
3 Hva er det nu, vi ska? Fra projektbeskrivelsen: I forløbet vil vi tage udgangspunkt i følgende 3 vigtige kompetencer hos læringsvejlederen: Didaktisk kompetence arbejdes der med 4 dage Vejledningskompetence arbejdes der med 2 dage Metodisk kompetence arbejdes der med 2 dage ad 2) Vedr. vejledningskompetence Overskrift: Vejlederollen Målet er, at deltagerne opnår forståelse af vejlederopgaven i skolens kontekster, færdigheder i at give kollegial vejledning og rammesætte kollegialt støttet læring. Side 3
4 ? Tanker fra sidst? 4
5 Hvordan vil I markedsføre jer? Hva ka man få i min butik? Hvordan kan man komme til at tale om alt det? Hva har kunderne brug for og lyst til? 5
6 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst 6
7 God undervisning Vejleder Lærer 7
8 Om at lytte og spørge
9 Lytte Fortælle Spørge 9
10 Om at fortælle Fortælle Mulighed for lettelse og afløb men også genopdagen og nyforståelse Mulighed for grundlagsfornyelse og overvejelser over: Hvem er jeg/vi? Mulighed for fællesgørelse - fælles refleksion over forskellige synsvinkler og forståelser Når jeg har sagt, hvad jeg tænker, så kan jeg tænke over, hvad jeg har sagt Bateson 10
11 Man skal i bund og grund synes, det er interessant at lytte!! Lytte Det giver: - Mulighed for at indleve sig i - og forstå fortællerens oplevelser, forståelser og synsvinkler - Mulighed for at lytteren kan opnå ny viden og nye erkendelser 11
12 Lytning og lytning Lytteniveauer Lytte Niveau 1: Indre lytning (udgangspunkt i os selv) Niveau 2: Fokuseret lytning (Nysgerrig på den anden vegne) Niveau 3: Global lytning (bruger alle vores sanser) Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan 12
13 Mere om lytning At lytte er at ville forstå...også selv om jeg er uenig Lytte Jeg koncentrerer mig om det, du siger - til du er færdig med at tale Så tænker jeg over det, du har sagt Og så taler jeg!
14 Hvad forhindre os i at lytte? Frygten for at komme for tæt på hinanden Lytte De mentale modeller står i vejen for, at vi hører den anden. Drager forhastede slutninger Overser ting Vi hører det vi vil høre, og ikke det den anden siger Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan
15 Om at spørge Spørge Mulighed for at undersøge og udfordre fortællerens forståelser for evt. at skabe nye forståelser og erkendelser hos fortælleren Mulighed for at få uddybet sine egne opfattelser, forståelse og hypoteser 15
16 Sumning Hvad tænker i om det, I lige har hørt? 16
17 Lineære antagelser Lineære spørgsmål Detektiv Orienterende hensigt spørgeren skal blive klogere Antropolog Cirkulære spørgsmål Problemafklarende spørgsmål Problemdefinerende spørgsmål Spørgsmål om adfærd / handlinger Spørgsmål om forskelle Ledende spørgsmål Konfronterende spørgsmål Fremtidsrettede spørgsmål Observatør spørgsmål Strategiske spørgsmål 1. styrmand Påvirkende hensigt den anden skal blive klogere Guide Refleksive spørgsmål Cirkulære antagelser 17
18 Lineære spørgsmål har en afklarende hensigt. Bruges for at indkredse problemsituationen: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor? Cirkulære spørgsmål har en undersøgende hensigt. Udforsker relationer og forskelle, sætter ting i sammenhæng: Hvad er din forklaring på? Hvad er anderledes nu end tidligere og hvordan anderledes? Hvad er vigtigt for A og for B? Hvordan ser du det? Refleksive spørgsmål har en mobiliserende hensigt. Bruges til at fremme ændringer: Hvad tror du, A tænker, når han havner i den situation? Hvordan kunne du tænke dig at? Hvad skulle du gøre for at? Strategiske spørgsmål har en korrigerende hensigt. Bruges for at påvirke: Hvornår har du så tænkt dig at gøre noget ved problemet?
19 Cirkulære spørgsmål Konstatering af sammenhænge Når A gør hvad gør? Hvordan reagerer du, hvis B? Hvem oplever det som vanskeligt når C..? Konstatering af forskelle Er det værre/bedre når A gør det, end når B gør det? Hvad handler det om? Ville du spørge anderledes hvis? Opfører han sig på en anden måde når? Konstatering af mønstre Hvem bestemmer mest om? Hvem er som regel enig med? Hvem sidder sammen når? Cirkulære spørgsmål Udforskning af mening / kontekst Hvilke holdninger har? Er der andre syn på, hvordan dette hænger sammen? Er det vigtigt for dig at? Udforskning af skjulte/uformelle regler Hvad er reglen for hvis det er en regel? Hvordan forventer ledelsen, at du skal forholde dig til? Udforskning af tidsdimensionen Hvordan hænger det sammen med din tidligere erfaring med? Hvornår begyndte du at? 19
20 Refleksive spørgsmål Observatørspørgsmål Hvad tror du hun tænker, når du? Hvordan tror du din kollega ville beskrive? Sammenlignende spørgsmål I forhold til det, hun siger, hvad er den største forskel? Tror du, dette er anderledes for A end for B? Afgrænsende spørgsmål Når du reagerer på denne måde, er det fordi? Bestemte du dig for dette før eller efter? Hypotesespørgsmål Hvis du bad om en samtale med dem, hvad ville der så ske..? Hvad tror du, han ville sige, hvis du? Refleksive spørgsmål Fremtidsrettede spørgsmål Hvordan vil du gerne have at? Hvis du tænker et år frem, hvordan? Skalaspørgsmål På en skala fra til, hvor vigtigt er det? Uventede kontekstændrende spørgsmål Hvordan kunne man ellers forklare det? Hvad oplever du som godt, når de skændes..? Procesafklarende spørgsmål Kan du bruge det her? Hvis vi skal sammenfatte, hvad oplever du? 20
21 Spørgsmålsguide Den spørgende hånd - et bud på en struktur Lineære spørgsmål 2. Udforske ønsker/behov 3. Undersøge situation Lineære og refleksive spørgsmål 4. Mulig handling Refleksive spørgsmål 1. Opstart Find den anden. Skab enighed, ro, fokus, tillid og klarhed 5. Evaluering - refleksion Strategiske spørgsmål Kilt og Havgaard (2010) 21
22 Mere sumning Hvad kan I bruge spørgeteknik til, som kommende læringsvejledere? 22
23 Forsamlingen deles i grupper på tre personer En vejleder En henvender (en lærer/pædagog), som søger vejledning om (BRUG ET EKSEMPEL FRA JERES HVERDAG) En observatør Opgaven er, at vejlederen skal gennemføre vejledning af og med læreren/pædagogen Samtalen varer 15 min. Observatøren tager tid og observerer samtalen. Derefter taler observatøren og læreren i ca. 5 min. om: Hvad var det godt, vejlederen gjorde? Hvad kunne skærpes? Formuleres på en konstruktiv måde Alle vejledere skifter gruppe og øvelsen gentages 23
24 Alle vejlederne går sammen alle henvenderne går sammen, og alle observatører går sammen Hver gruppe besvarer følgende spørgsmål: Hvad var det godt, vejlederen gjorde? Hvorfor? Hvilke pointer har I i forhold til, hvad der er go vejledning? Pointerne skrives på planche Vi samles kl. 24
25 Hvordan går det med min vejledning? Min indre tjekliste Hvem taler mest? Hvem kommer med flest løsningsforslag? Hvad stiller jeg op med min tvivl undervejs? Hvor klar er jeg på, hvad den anden har brug for?
26 Model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation af det aftalte i praksis Reflekterende samtale Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? 26
27 ROLLEAFKLARING Symmetri - og alligevel gensidighed? Situationen er kompleks 1) Vejlederen er kollega, men har samtidig en særlig rolle 2) Det er lærerens/pædagogens praksis, der kigges på - ikke vejlederens! Forskellige interesser? Vejleder og lærer/pædagog har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af rollerne og den konkrete kontekst. Vejlederen har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er vejledernes/skolens projekt.. Det er måske frivilligt for læreren/pædagogen, men kan også svært at sige nej. FORSLAG: Det er vejlederen, der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid 27
28 GOD UNDERVISNING Observation ETIK OG SPILLEREGLER VEJLEDER LÆRER/PÆDAGOG Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvad læreren/pædagogen helt konkret kan have tillid til hos dig som vejleder her Tænk over, hvordan du konkret kan respektere både Opgaven og Relationen FORSLAG: Tal med læreren/pædagogen om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren/pædagogen, hvad du bringer videre 28
29 CONTAINMENT Situationen er fuld af magtmuligheder! Igen: Det er lærerens/pædagogens praksis, der kikkes på ikke vejlederens. Der er en indbygget fristelse, for at vejlederen vurderer, dømmer og finder fede fejl! FORSLAG: Det gælder om at styre hundene i kælderen el Kloge Åge Situationen er fuld af sårbarhed og usikkerhed! Læreren/pædagogen kan meget let føle sig udstillet. Enhver form for professionel tvivl kan føles som et nederlag. FORSLAG: Det gælder om at tåle de sarte følelser i rummet og at se dem som en kilde til det professionelle engagement. Tag udgangspunkt i observationer, der viser KVALITET i den pædagogiske praksis 29
30 SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvad er mine og skolens interesser her og hvad er dine? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som vejleder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? 30
31 SAMTALEN EFTER observation DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller, og vejlederen spørger Dvs. vejlederen spørger til, hvordan læreren oplevede observationen Formål: At læreren afklarer egne tanker omkring observationen, og vejlederen bliver klogere på lærerens oplevelse MIN BANEHALVDEL: Vejlederen fortæller 1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i det, du fortæller? 2) Hvad lagde jeg konkret mærke til i observationen ift. aftalte fokus? 3) Hvilke tanker har jeg gjort mig på den baggrund og hvorfor? 4) Hvad kunne jeg derfor tænke mig at drøfte videre med dig? DEN FÆLLES BANE: Vejlederen leder samtalen Hvad tænker du om mine observationer? Hvorfor? Er der evt. noget, du tænker anderledes om? Hvad siger du til mit punkt 4)? Afslutning: Hvor har observationen og denne samtale bragt dig og mig hen? Hvilke temaer kunne vi gå videre med til fællesskabet, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen? 31
32 Mere sumning Hvad vil I være særligt opmærksomme på ift. samtalen før og efter? 32
33 33
34 Iagttagelse og fortolkning er der en forskel? Positivisterne naturvidenskaben: Man KAN skelne Man SKAL skelne Konstruktivisterne humanvidenskaben: Man kan principielt IKKE skelne Men man skal bestræbe sig på at være skarp og fordomsfri i sine iagttagelser og være åben over for mange forskellige fortolkninger, når det drejer sig om at forstå menneskers adfærd
35 Opmærksomhedspunkter ift. observation Man observerer ud fra bestemte forforståelser, vidensgrundlag og dermed forventninger: a) hvad jeg fx har hørt om klassen og læreren b) mine egne kæpheste, værdier, erfaringer og faglig viden Der sker andet og mere end én person kan iagttage. Og hvad der iagttages afhænger af FOKUS Iagttagelse og fortolkning hænger tæt sammen, MEN man kan med fordel søge at skelne Observatørens rolle: Skal man være stille - eller må man blande sig, spørge eleverne osv.? Hvad skal eleverne vide om observationen? hvordan tænker jeg fx intro og outro? 35 35
36 Gode generelle spørgsmål til observation Hvornår ser børnene ud til at være optaget af noget? Hvad er de optaget af? Hvordan kan du se det? Hvordan ser børnene ud til at koble sig på undervisningen og hvordan kan du se det? 36
37 Observationsark Tidspunkt Observation Spørgsmål/Egne tanker 37
38 HUS K AT Gennem observationsteknikker kan vi få noget at vide om: Hvem der hvornår gør hvad med hvem i et bestemt felt! Observation giver ikke svar på: Hvorfor de gør, som de gør! Det kan vi få at vide gennem interview/samtale Observationer giver derfor store muligheder for fejlfortolkninger 38
39 Mere sumning Hvad tænker I om det at observere? 39
40 VÆSENTLIGE LÆRERKOMPETENCER 1. Relationskompetence 2. Faglig/fagdidaktisk kompetence 3. Ledelseskompetence. Lærere, der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og god måde har langt bedre indlæringsresultater. Det er der nu evidens for. Interview med professor Sven Erik Nordenbo i Asterisk (juni-juli 08) 40
41 Relationskompetence 41
42 Relationskompetence kan beskrives ud fra 3 typer dialog mellem barn og voksen med i alt 8 temaer Den følelsesmæssige dialog Den meningsskabende dialog Den guidende dialog Mikael Axelsen Linder
43 Den følelsesmæssige dialog Etablerer, fastholder og udvikler kontakten 1. Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet Vigtigt for børns trivsel, at de bliver set og mødt positivt 2. Se barnets initiativ - Justér dig Børn (og voksne) udvikler selvværd, når omgivelserne ser deres initiativer og opfatter hensigten positivt. Hvad ville du? 3. Invitér til samtale lyt og svar Tur-tagning er central. Lyt, svar og afvent respons 4. Giv barnet anerkendelse Tillægge barnets initiativer og følelser gyldighed. Anerkendelse = Bekræftelse. Noget andet end ros = vurdering Mikael Axelsen Smil, Se, Lyt, Anerkend 43
44 Den meningsskabende dialog Inddrager omverdenen i det relationelle forhold gennem det fælles tredje 5. Fang barnets opmærksomhed Se her! Man kan vise det frem, man ønsker. Eller passe sig ind efter det, barnet er opmærksom på 6. Fasthold barnets opmærksomhed vis følelser og entusiasme Når den voksne (med følelser) beskriver fælles oplevelse, gøres den betydningsfuld og lettere at huske for barnet. Formidling og fortolkning skaber mening for barnet. Træner koncentration 7. Forbind barnets oplevelser uddyb og forklar Ved at forbinde nu et med fortid og fremtid, overskrider man det barnet oplever her og nu. Vigtigt i den intellektuelle udvikling Fang, Fasthold, Forbind 44
45 Den guidende/vejledende dialog Giver barnet handleanvisninger, trin for trin 8. Fortæl barnet hvad det må og skal Børn har brug for hjælp til at udvikle selvkontrol og deres evne til at planlægge. Det er langt det nemmest for barnet at gøre det rigtige, når det ved, hvad det rigtige er i stedet for at skulle prøve sig frem. Det er vigtigt med en fornemmelse af en tidsmæssig ramme: så nu starter vi eller Om lidt stopper vi Det gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde! Vejled Mikael Axelsen 45
46 46
47 Hvad tænker I om samspilstemaerne hvad kan I bruge det til som kommende vejledere? 47
48 Relationen mellem lærer og elever - Elevernes ønske Humor Faglig seriøsitet Interesse Hvis nu læreren kommer ind og smiler og siger hej!, så kan man se: Okay, det er en sød lærer. Men hvis læreren kommer ind og er helt tom i ansigtet, så får man allerede hovedpine der. (Pige, 7. klasse DCUM 2009) 48
49 En god lærer? - Ifølge eleverne Er opmærksom på alle elever Kan forklare opgaverne, sådan at man forstår dem Kan mærke elevernes behov, fx i forhold til hvornår der er brug for en pause Gør undervisningen sjov Underviser, som om det er vigtigt, og som om de selv har lyst til det Vil give eleverne en chance, selvom de laver fejl, i stedet for at blive sur Louise Klinge Nielsen, DCUM april 2013
50 POSITIVE RELATIONER Ses som en glæde hos både elever og lærere ved undervisningen og en fælles optagethed af undervisningens indhold dvs. et stærkt fundament for succesfulde læringsprocesser Louise Klinge Nielsen, DCUM april 2013
51 OM BETYDNINGEN AF SKÆLD-UD Selvom jeg ikke bliver skœldt ud, så får man sådan lidt et chok indeni, fordi at man kan se, hvor meget eleven har det dårligt. Så får man det også selv dårligt. Og jeg får også kvalme af det. Selvfølgelig siger jeg det ikke til læreren, for så går hun amok på mig. (Pige i 7. klasse) OM HVAD DET BETYDER AT FÅ ANDERKENDELSE AF LÆREREN Jeg får sommerfugle i maven. Så siger det bare [holder hånden ved hjertet] dak-dak dak-dak dak-dak. Så får man selvtillid. Så er jeg glad, så kan jeg koncentrere mig i lang tid. Louise Klinge Nielsen, DCUM april 2013
52 CENTRALE ELEMENTER FOR UDVIKLINGEN AF POSITIVE RELATIONER 1. Ofte ignorering af negativ adfærd 2. Meget positiv opmærksomhed 3. Anvisning af handlingsalternativ 4. Tydelighed 5. At vise sig selv som et menneske 1. Det vi giver næring, det vokser 2. Positiv opmærksomhed til enhver elev, men særligt de, der ofte opfører sig uhensigtsmæssigt 3. Hun siger hellere, hvad man skal gøre i stedet for, hvad man ikke skal gøre. Det er meget smart, synes jeg (elev) 4. når eleverne ikke ved præcist, hvad de skal lave, breder uroen sig ofte 5. skabe et læringsrum, hvor man viser, at det er ok ikke at være perfekt. Det baner vej for, at eleverne tør være risikovillige og begå faglige fejltagelser, hvilket er helt centralt for succesfulde læringsprocesser. Louise Klinge Nielsen, DCUM, april
53 CENTRALE ELEMENTER FOR UDVIKLINGEN AF POSITIVE RELATIONER 6. At vise menneskelig interesse 7. Udtrykke forståelse 8. Humor 9. Konsekvens 10. Positive forventninger 6. Eleverne kan mærke, at læreren 'gerne vil dem 7. Lærerens forståelse for, at der er en god grund til hver elevs adfærd, bidrager til skabe en nødvendig ro i elevernes følelser - lærerens forståelse kan komme til udtryk verbalt, gennem kropssproget, eller ligger som en grundholdning. 8. Selv i de strideste klasser, samtidig med at jeg er meget faglig, så sørger jeg også for, som en skjult lœreplan at få nogle rigtig gode oplevelser med dem (lærer) 10. Rosenthal- eller Pygmalion-effekten Louise Klinge Nielsen, DCUM, april
54 KLASSELEDELSE OG GOD UNDERVISNING? GOD UNDER- VISNING KLASSE-LEDELSE det didaktiske det faglige det sociale er viklet ind i hinanden Hvor kan vi hente byggesten til en bedre undervisningspraksis?
55 Klasseledelse: En samlebetegnelse for de aspekter ved at undervise, der handler om at påtage sig lederskabet for at gøre det muligt for lærer og elever at fokusere på undervisningen Adfærdsledelse Hvordan støtter og styrer jeg elevernes adfærd? Læringsledelse? Hvordan organiserer jeg, så eleverne har lyst og mulighed for at deltage i aktiviteterne? Relationsledelse: Hvordan støtter og styrer jeg relationerne imellem eleverne? Hvilken relation ønsker jeg, at eleverne og jeg har? Plauborg, m.fl. (2010): Side 55
56 Ledelseskompetence Læreren skal have kompetence til at lede klassen/undervisningsforløb og udvikle og overholde regler Adfærdsledelse Rutiner, normer, regler Tydelig markering af, hvad der gælder Klare forventninger Høj grad af genkendelighed i hverdagen Plauborg, m.fl. (2010): 56
57 Læringsledelse 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005)
58 Relationskompetence læreren skal indgå i en social relation til den enkelte Læreren skal skabe relationsmuligheder imellem eleverne Læreren skal være en relationel GPS! Elev/lærer tilgang til eleverne/skabe plads til nærvær - dialogisk samtale, lyt, egen tid Elev/elev - lære eleverne at samarbejde - styring af samarbejde, eks. cooperativ learning Hvis mennesker placeres i ustrukturerede gruppesammenhænge, lader det til at være en universel tendens til regression: dvs at deltagerne udviser en mere umoden adfærd, end de normalt ville gøre Alsted, og Haslund ( 2010) : Ledelse og medarbejder samarbejdets psykologi
59 Hvad ved vi om klasseledelse? Rutiner for Start og afslutning på lektioner/moduler intro-outro Fælles opmærksomhed Forstyrrelses- Prævention Skift og overgange (fx fra individuelt til gruppearbejde, færdig med individuelle opgaver) Ignorér ligegyldige småforstyrrelser!!! Tilstedeværelse i god tid før en lektion Signaler positive forventninger Kounin: Disciplin and Group Mangagement in Classroom (1977)
60 Hvad ved vi om klasseledelse? Begrænse længden på egen taletid Korte og præcise instruktioner Herunder opmærksomhed på rækkefølgen af informationer ( sætte sig i elevens sted ) Aktiv involvering af eleverne Understøtte, at alle elever hele tiden har noget relevant at beskæftige sig med Synlig medinddragelse Forstyrrelses- Prævention Kounin: Disciplin and Group Management in Classroom (1977)
61 De 6 lærere i undersøgelsen - det karakteristiske Forebyggende strategier og fokus på elevernes læring Relaterer til elevernes forforståelse Bruger variation og skift i undervisningen Klar struktur Klare mål Tydelig plan Vikingetiden Tydelig markering af begyndelse og afslutning på timen - og af skift Klare, korte instruktioner Rutiner Markante ledere Skrift og digtning Kunst og håndværk Gudetro Kolonisering Togter 61
62 De 6 lærere i undersøgelsen - det karakteristiske Relationer og kommunikation Kommunikationen mellem lærer og elever er dialogisk Lærerne bruger åbne spørgsmål og opgaver En diskuterende undervisningsform, hvor lærerne beder eleverne komme med alternative svar og begrunde deres svar Lærerne er opmærksomme/nysgerrige i forhold til hvad eleverne forstår og allerede ved Relationskompetence drejer sig også om den faglige kommunikation 62
63 Andre karakteristika hos de 6 lærere Et miljø i klassen, hvor fejl og misforståelser hilses velkommen Det er vigtigt, at alle byder ind, og man må gerne gøre det forkert, for der ligger rigtig mange gode informationer i at gøre noget forkert. 63
64 64
65 ? Hvad tager I med jer fra disse to dage? 65
Vejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereOm observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO
Om observation og feedback Projektets model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation
"Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs mereRevideret oplæg til 3. temadag
Revideret oplæg til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereVelkommen til 3. temadag
Velkommen til 3. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 25. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereVelkommen til 5. temadag
Velkommen til 5. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 20. januar 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mereVelkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune
Velkommen Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/hoersholm-kommune/ Den gode undervisning
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereEt inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen
TÆTTERE PÅ Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning 1 Skolelederforeningen INDHOLD 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 Hvad er god skoleledelse?... 4 Hvad
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereVelkommen til 3. lederdag
Velkommen til 3. lederdag https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Skolelederne i Herlev 8. januar 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereVelkommen til 3. temadag
Velkommen til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereI dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015
Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang
3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereDialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereLivskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold
Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereTilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014
Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereAktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereBilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereAt arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO
At arbejde strategisk med skolens ressourcer Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug X 0,31
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mere