Udviklingen på værdipapirmarkederne fra januar 2012 og til august 2014

Transkript

1 BERETNING

2

3 Forord De sidste par år er udviklingen langsomt og ret usikkert gået i retning af spirende optimisme og bedre udsigter, både i Danmark og udlandet. Der er grund til at understrege usikkerheden. Der er stadig banker og stater, der kommer i krise, jf. f.eks. Argentinas nyopståede problemer, og der er uroligheder som følge af krige og borgerkrige med millionvis af flygtninge, kombineret med usikkerhed som følge af de gensidige og muligvis eskalerende - handelsrestriktioner mellem Rusland og den øvrige verden. Så det er ikke vanskeligt at finde områder, man kan være bekymret over. Hertil kommer usikkerheden om, hvorvidt verdens folkerigeste land (og måske også verdens største økonomi), Kina, risikerer finansiel krise og lav vækst, som følge af fallitter i banksektoren og prisfald på fast ejendom. Men når usikkerheden er påpeget, er der dog alligevel grund til at konstatere, at alle forhold taget i betragtning, synes tingene trods alt at gå fremad, og ikke mindst i USA men også i Europa og Danmark. Frygten for bankfallitter og statsbankerotter er faldet kraftigt, og selv svage lande kan nu låne til renter, der er til at betale. Herhjemme forventes en vækst i både i 2014, 2015 og 2016, der på én og samme tid vil nedbringe arbejdsløsheden og forbedre statsfinanserne. Dvs. Danmarks position som et land med bundsolide statsfinanser, som kan låne til en ekstrem lav rente, vil forblive urokket. Tiderne er dog ikke bedre, end at man både i EU og USA i en meget lang periode har fundet det nødvendigt at føre en ekstrem lavrentepolitik. Den let stigende optimisme har ikke ændret herpå. Renten for sikre investeringer med løbetider på under 5 år ligger mellem 0 og 1 %. Selv stående statsobligationer med 25 års løbetid giver kun en rente på omkring 2 % før inflation og skat. Det er ikke meget, når inflationsmålsætningen er 2 %. Formålet med lavrentepolitikken er at gøre det attraktivt at investere, både i erhvervsliv og i boliger. Bagsiden heraf er, at det bliver mindre attraktivt at spare op, og at pensionsopsparerne derfor må forvente ringere afkast og dermed lavere pension i deres aldersdom. CS-Fonde tilstræber en passende afvejning mellem risiko (der taler mod aktieinvestering) og afkast (der taler for aktieinvestering). Fondenes resultater har været tilfredsstillende i de forløbne år. Men medlemmerne må se i øjnene, at afkastene de kommende år let kan blive meget lave, og at enkelte år kan udvise negative afkast. Men CS Fonde vil ikke som følge af den lave obligationsrente skifte over til en mere risikopræget investeringspolitik, som nogle investorer har følt sig fristet til. Fonden har en stor spredning i investeringerne. Der investeres mest i danske realkreditobligationer, men der investereres også i såvel danske som udenlandske aktier for at mindske risikoen. Modsat af, hvad mange tror, er det mest forsigtige ikke kun at investere i obligationer. Så ville en uventet inflation nemlig være meget hård for købekraften af medlemmernes formue. Her hjælper aktier til at mindske usikkerheden. Vi investerer strategisk og på sigt. Vi handler derfor ikke så meget som andre. Dermed begrænser vi handelsomkostningerne. Vi deler en del opgaver med CS for at reducere CS-Fondes omkostninger til administration, og vi har i det hele taget fokus på at holde vore omkostninger på et lavt niveau. Fonden har fortsat fokus på god Corporate Governance, for at sikre fondens medlemmer på alle mulige måder, med bistand fra direktion, investeringsrådgiver, eksterne revisorer og Forsvarsministeriets Interne Revision. Kort sagt - CS-Fonde er en veldrevet virksomhed/organisation, vi har en sund portefølje, der tilgodeser vore medlemmers behov for sikkerhed, og vi har gode kontroller. CS-Fonde er et sikkert sted at placere sin pensionsopsparing. S 1

4 Udviklingen på værdipapirmarkederne fra januar 2012 og til august 2014 Udviklingen på værdipapirmarkederne har overordnet været præget af, at der i det meste af verden har været ført en lavrentepolitik for at fremme investeringer i realkapital og dermed mindske arbejdsløsheden. En heldig bi effekt af denne politik har været, at det har givet en budgetforbedring til stater med høj gæld. Det giver disse stater et pusterum til at få forbedret deres statsfinanser og få nedbragt statsgælden i procent af BNP. Centralbankerne står selvfølgelig klar til at øge renterne, hvis der er tegn på overophedning i økonomien, men på trods af let spirende optimisme er der ikke tegn på overophedning. Den lange danske statsobligationsrente har svinget lidt. I 2012 endte renten ved årets udgang på samme niveau som ved årets start, nemlig ca. 2 %, den steg lidt i 2013 (til omkring 2,6 % ved årets udgang), og i august 2014 nåede den ned på 1,9 %. Det er helt udramatiske udsving. Det væsentlige er, at niveauet - i historisk sammenhæng - har været ekstremt lavt. Det er helt udramatiske udsving. Det væsentlige er, at niveauet - i historisk sammenhæng - har været ekstremt lavt. Det skal fremhæves, at der nok over perioden er sket et mindre fald i inflationsforventningerne. EU s officielle inflationsmål på ca. 2 % om året bliver nok undergået. Løntilbageholdenhed og effektivisering gør, at inflationsforventningerne nok i dag er lavere, end de var for et par år siden. På aktiemarkederne har der været stigninger både i 2012 og i 2013 og den forløbne del af 2014, selvfølgelig ganske ulige fordelt på lande og regioner. Det danske aktiemarked har været særdeles godt i hele den forløbne periode. I 2012 gav det danske aktiemarked et afkast på 27 %, i 2013 på 31 %, mens det i den forløbne del af 2014 har givet et afkast på 19 %. Det er af-kast, som man ikke skal forvente fremover. Det globale aktiemarked gav et afkast på 14,5 % i 2012, 21 % i 2013 og har i den forløbne del af 2014 givet et afkast på 10 %, alle afkast opgjort i danske kroner. S 2

5 Det er værd at huske, at aktiekurser bestemmes af forventninger. Bedre konjunkturer fører ikke nødvendigvis til stigende aktiekurser. For det afgørende er ikke, om tingene går fremad, men om de går mere eller mindre fremad, end markedet forventer. For det andet kan fremgang i beskæftigelse føre både til stigende renter og til højere lønninger, og begge dele vil virke negativt på aktiekurserne. Så man kan sagtens opleve, at forbedrede konjunkturer med markant faldende arbejdsløshed fører til, at aktiemarkederne reagerer med et fald! Fondens resultater Afkast PAL afgift*) Almen 10,01% 11,70% 1,50% 1,76% Kort 1,44% 0,64% 0,20% 0,10% Opspar 1,25% 1,02% 0,18% 0,14% Pensionsafkastskattesatsen (PAL-afgift) er fondens gennemsnitsafgift, og er ikke et udtryk for medlemmets pensionsafkastskat, idet hvert medlem har sin egen friholdelsesbrøk (1982 saldo), og dermed Deres egen PAL-afgiftssats. Gennemsnitsafkast før PAL-afgift for 5 års perioder Periode Almen afdeling Kortfristet Opsparingsafdeling ,61% 2,94% 2,26% ,36% 2,25% 1,61% Afkastet siden fondens start (1/ / Afkast pr år før PAL-afgift Antal år Afkast pr. år efter PAL-afgift Almen afdeling 11,20% 42 9,91% Kortfristet afdeling 4,81% 24 3,48% Opsparings afdeling 7,45% 42 6,47% S 3

6 Omkostninger og afkast To ting er væsentlige i forbindelse med pensionsopsparing: (1) de samlede omkostninger for-bundet med din pensionsopsparing og (2) afkastet af de foretagne investeringer. Et godt råd er at fokusere på omkostninger. Pensionsopsparing er langsigtet opsparing. I gennemsnit indbetaler du lavt sat - måske i 35 år og får pengene udbetalt over 15 år. Dvs. pengene står der i gennemsnit mindst 25 år. Hvis omkostningerne i procent af din pensionsformue er 1,5 % i stedet for 0,5 %, ja så vil din årlige udbetalte pension være sådan ca. 22 % mindre. Når det bliver 22 % og ikke 25 % er det en effekt af rentes rente. I øvrigt kan beregningerne laves på mange måder, som vi vil komme tilbage til senere. Så det er helt afgørende, at omkostningerne er små. I mange pensionsordninger udgør omkostningerne ganske store beløb. I tabellen nedenfor, er vist et udsnit af de årlige omkostninger pr. medlem i kroner i forskellige pensionsordninger. Omkostningerne er excl. omkostninger til forvaltning af pensionsformuen, dvs. det er omkostninger til administration, herunder forespøgsler fra medlemmer, medlemsinformation, registrering af, hvem der har opsparet hvad, EDB osv. Årlig administrationsomkostninger (excl. Investeringsomkostninger) Finanssektorens pensionskasse (Fusioneret med AP Pension) Pensionskassen for farmakonomer Pensionskassen for apotekere og farmaceuter (fusioneret med AP Pension) Pensionskasse for teknikum- og diplomingeniører, ISP Jurister og økonomers pensionskasse JØP Bankpension Pensionskassen for jordbrugsakademikere og dyrlæger PJD Pensionskassen for arkitekter Funktionærpension (Fusioneret med PFA) Pensionskassen for trafikfunktionærer og mv. 446 *856 Pensionskassen for portører 840 *821 Pædagogernes pensionskasse PBU 687 *821 Dansk civil- og akademiingeniører DIP Gennemsnit Lærernes pension Pensionskassen for sygeplejersker Pensionskassen for jordmødre (Fusioneret i 2012) 537 Pensionskassen for bioanalytikere (Fusioneret i 2012) 531 Pensionskassen for ergo- og fysioterapeuter 528 Pensionskassen for kost- og ernæringsfaglige (fusioneret i 2012) 522 Pensionskassen for lægesekretærer Pensionskassen for kontorpersonale Pensionskassen for socialrådgivere og pædagoger Lægernes pensionskasse Pensionskassen for magistre og psykologer MP SamPension CS Pensionsfond (incl. Investeringsomkostninger) *426 *411 Pensionskassen for sygehjælpere mv. 424 *384 PensionDanmark Industriens Pension Kilde: selskabernes regnskaber af Aktuar Jørgen Svendsen Note: Tallene markeret med * er fra S 4

7 Man kan ikke ud fra ovenstående tabel konkludere, at de med de laveste omkostninger i kr. pr. medlem er mere effektive end de andre. Der er forskelle på, hvor komplicerede ordninger er, der er forskelle på, om det er arbejdsmarkedspensionsordninger, der automatisk har medlemmer, eller om de har omkostninger ved at skaffe sig indskud osv. Man kan i stedet for at vise omkostninger pr. medlem, vise omkostninger i procent af pensionsformue. Det kan være endnu mere misvisende. For det første gælder, at for nye pensionsordninger, hvor de indbetalte formuer er relativt små, vil omkostningerne i procent af formuen være relativt høje. Der er en del omkostninger, der er uafhængige af formuens størrelse, men som afhænger af antal medlemmer. Omkostning til brev og porto er det samme for at sende et brev ud til en person med en pensionsformue på 1 mio. kr. som det koster at sende et brev ud til én med kr. I akademikerkasserne har medlemmerne høje gennemsnitlige formuer, dels fordi deres lønninger er bedre og pensionsbidraget højere end for den øvrige befolkning, dels fordi deres ordninger typisk er gamle, så der er mange medlemmer med meget store pensionsformuer. I modsætning hertil er en del af arbejdsmarkedspensionsordningerne forholdsvis nye. Så pensionskasser med mange medlemmer med små formuer foretrækker, at man sammenligner omkostninger pr. medlem, pensionskasser med få medlemmer med store formuer foretrækker, at man sammenligner omkostningsprocent, og pensionskasser, hvor hvert medlem har flere konti, foretrækker at man sammenligner omkostninger pr. konto. CS Fonde har i parentes bemærket konti fordelt på medlemmer. Men det allermest væsentlige er dog, at ovenstående tabel ikke har de indirekte omkostninger ved porteføljeadministration med, dvs. de honorarer, der betales til eksterne porteføljeforvaltere. Og det er store summer. I eksempelvis JØP ryger omkostningerne op til omkring det 5-dobbelte, når disse indirekte porteføljeomkostninger kommer med. Sammenligning af omkostninger er en større videnskab i sig selv, som vi ikke vil kaste os ind i. Det væsentlige for CS-medlemmerne er, at de samlede omkostninger i CS Fonde er ganske lave. Som det fremgår af tabellen nedenfor er omkostningerne i CS Fonde relativt beskedne. De samlede årlige omkostninger, inkl. både direkte og indirekte omkostninger til formueforvaltning og administration, ligger på ca. 0,23 % af den forvaltede formue. Omkostningen pr. medlem ligger på 426 kr. i 2012 og 411 kr. i Heraf følger ikke nødvendigvis, at fonden er specielt dygtig til administration og forvaltning. Der skal dog ikke herske tvivl om at bestyrelsen prioriterer det højt at holde omkostningerne lave. Det forhold, at fonden ikke har livsvarige pensionsordninger med garantier og deraf følgende omkostninger til aktuar og et meget mere kompliceret risikostyringssystem, hjælper uden tvivl med at holde omkostningerne nede. Pointen er udelukkende, at omkostningerne er så lave, at der ikke er de store potentielle gevinster at hente. Det kan være svært for medlemmerne at vide, om bestyrelsen gør sit arbejde godt nok. Men det bør være en kilde til beroligelse, at omkostningerne allerede i dag er så relativt lave, at selv hvis bestyrelsen sov i timen og overså besparelser, så ville det ikke gøre så stor forskel på pensionen. Afkast er den anden væsentlige faktor, der er væsentlig for pensionen. Formueforvaltere med store årlige omkostninger i procent af den forvaltede formue forklarer altid, at man ikke skal se på, hvad man betaler, men hvad afkastet er efter omkostninger. Det er bedre at betale en omkostning på 1 % af formuen i en investeringsforening, der giver et afkast på 10 %, end at betale 0,5 % af formuen i en investeringsforening, der give et afkast på 7 %, som de aktive investeringsforeninger plejer at sige. Det er isoleret set rigtigt. Problemet er blot, at mens det er kompliceret at sammenligne omkostninger, er det uendeligt mere kompliceret at bruge afkasttal til ret meget. For så vidt angår omkostninger er der nemlig en betydelig tendens til, at de er forholdsvis stabile fra år til år. Den pensionskasse (eller investeringsforening), der har en årlig omkostningsprocent i år på 1 %, har ikke en omkostning på 0,2 % det næste år. Omkostningerne er forholdsvis stabile, jf. i øvrigt nedenstående tabel, der viser omkostningsprocenten i CS Fonde de sidste 10 år. År Pct. af formuen Kontogebyr i kr. Total omkostninger inkl. kontogeyr ,18% 113,00 0,24% ,19% 111,00 0,24% ,15% 108,00 0,21% ,19% 106,00 0,25% ,20% 105,00 0,27% ,15% 101,00 0,21% ,14% 90,00 0,20% ,13% 90,00 0,19% ,15% 90,00 0,22% ,16% 90,00 0,23% Gennemsnit over 10 års perioden 0,16% 100,40 0,23% S 5

8 Men med afkast er det anderledes; den investor/porteføljemanager/pensionskasse, der er nummer ét det ene år eller over de sidste 5 år, er ikke med ret stor sandsynlighed i toppen med afkast det næste år eller de næste 5 år. Det er også derfor, at pensionskasser ofte skifter deres managere ud; det er ikke så let at finde de gode. CS Fondes bestyrelse tror ikke på, at den kan finde en direktør, der kan investere penge fantastisk. Bestyrelsen tror heller ikke, den kan finde en direktør, der er fantastisk til at finde gode porteføljemanagere. Uden at nævne navne er det ikke nogen hemmelighed at det kan gå meget galt. Den tror heller ikke på, at den kan være genial til at investere i skove i Canada, kapitalfonde i Luxembourg eller i vindmøller på Sumatra. Bestyrelsen tror på, at man kommer længst med beskedenhed og omkostningsbevidsthed. Pensionsfondens kapital- og medlemsgrundlag Ult Ult Ult Almen Investeringsafdeling Antal Formue Antal Formue Antal Formue Konti Mio. kr. Konti Mio. kr. Konti Mio. kr. Kapitalpension Aldersopsparing Arbejdsmarkedspension Tillægspension I alt Almen Investeringsafdeling Kortfristet afdeling Kapitalpension Aldersopsparing Arbejdsmarkedspension Tillægspension I alt Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen Kapitalpension Aldersopsparing Arbejdsmarkedspension Tillægspension I alt Opsparingsafdelingen Pensionsfonden i alt Antal Indbetalt Antal Indbetalt Antal Konti mio. kr. Konti mio. kr. Konti Kapitalpension ,5 - - Indbetalt mio. kr. Arbejdsmarkeds-/Tillægspension , ,48 S 6

9 Pensionsfonden administrerer følgende typer pensionsordninger Oversigt over de pensionsordninger som Pensionsfonden administrerer Kapitalpension/Aldersopsparing Arbejdsmarkeds-/ Tillægspension For langtidsansatte (45 52 og 62 år) i forsvaret. Der etableres ingen nye kapitalpensionsordninger under de nugældende overenskomster. For både korttids (35 år) og langtidsansatte (62 år) i for-svaret. Ansatte overgår til Arbejdsmarkedspension når de fylder 26 år. Fra 1. april 2013 overgik ansatte efter 18 måneders karenstid til Arbejdsmarkedspension, jf. overenskomst aftalen for Opsparingen foretages indtil medlemmet overgår til anden ansættelsesform eller afgår. For ansatte i forsvaret: Med baggrund i ændring i skatteloven kan der ikke ske indbetaling til kapitalpensionsordningen fra og med skatteår Udbetales som engangs-sum(eller deludbetaling) Bidraget beregnes af den pensionsgivende løn. Bidraget beregnes af alle tillæg, dog undtaget arbejdstidsbestemte tillæg. Udbetales som løbende ydelse over min. 10 år. Ovenstående ordninger placeres automatisk i fondens Almene Investeringsafdeling. Medlemmer kan herefter vælge en af fondens øvrige afdelinger - Kortfristet afdeling eller Opsparings afdeling. Ved oprettelsen modtager medlemmerne orientering om fonden, samt talon til valg af anden afdeling Almen Investeringsafdeling Placeres i obligationer, indeksobligationer, danske og udenlandske aktier, pante- og gældsbreve samt fast ejendom. Kortfristet Afdeling Midlerne placeres i korte stats og realkreditobligationer eller kontant Opsparingsafdeling Midlerne placeres kontant Fonden skal sikre medlemmernes penge bedst muligt. Opsparingsafdelingens midler kan ikke investeres i værdipapirer, men skal stå som bankindskud. Men banker kan gå fallit. Derfor placeres pengene som indlån i Almen investeringsafdelingen, der betaler markedsrenten for indskuddet og køber obligationer for pengene. Herved sikres Opsparingsafdelingens midler på samme måde som de øvrige afdelinger. Denne ordning bruges generelt afdelingerne imellem. Den samme sikringsakt foretages også for Kortfristet afdeling, hvis der kan opnås bedre afkast ved kontantindestående. S 7

10 Investerings retningslinjer Aktiv type Alm. Investerings afd. Kortfristet afd. Opsparings afd. Alm. Obligationer Der kan investeres i stats- og realkreditobligationer. Den samlede varighed *) skal være mellem 2,5 og 5,5 år. Der investeres i korte stats- og realkreditobligationer med en samlet varighed *) på indtil 1,5 år. Kontant Almen kan modtage indskud fra Opsparingsafdeling og Kortfristet afdeling. Almen afdeling må have indtil 10 % af formue i kontantindestående i banker. Hele rammen kan placeres i et af flere af bestyrelsen godkendt pengeinstitut. Indenfor samme ramme kan Almen afdeling foretages indskud i andre pengeinstitutter dog maksimalt 1 % af formue i ét pengeinstitut. Kortfristet afdeling må have indtil 10 % af formue i kontantindestående i et eller flere af bestyrelsen godkendte pengeinstitutter. Kontantbeholdning udover grænsen på 10 % må kun indskydes i Almen afdeling. Opsparingsafdelingen må have indtil 10 % af formue i kontantindestående i et eller flere af bestyrelsen godkendte pengeinstitutter. Kontantbeholdning herudover indskydes i Almen afdeling. Indeksobligationer Der kan investeres indtil 15 % af fondens formue, med en samlet varighed *) mellem 5 og 10 år. Pante- og gældsbreve samt højtforrentede erhvervsobligationer. Aktier (danske og udenlandske) Der kan investeres indtil 10 % af fondens formue i denne gruppe. Der skal minimum være investeret 30 % og maksimum 45 % af fondens formue i aktier. Maksimalt 2½ % af Almen investering afdelings samlede formue kan investeres i et enkelt selskab. Fordelingen mellem danske og udenlandske aktier vurderes løbende af administrationen. Ejendomme Der kan investeres indtil 6 % af fondens formue. Skemaet viser retningslinjer, fastsat af bestyrelsen, for vægtningen mellem aktivtyper og varigheder. Disse investeringsretningslinjer skal ligge indenfor rammerne iflg. vedtægternes 6 litra B, ifølge hvilke indtil 50 % af formuen kan investeres i pantebreve, aktier og ejendomme. *)Varigheden på porteføljen beregnes ud fra korrigerede varigheder på konverterbare obligationer, og der bruges korrigerede varigheder beregnet af en ekstern kilde (Finanstilsynet). S 8

11 Skattemæssige forhold - Kapitalpensionsordning (Pensionsbeskatningsloven (PBL 12 A) - Aldersopsparing (Pensionsbeskatningsloven (PBL 12A) - Arbejdsmarkedspensionsordning (PBL 11 A) - Tillægspensionsordning (PBL 11 A) Pensionsopsparer skal ikke medregne eller fradrage bidragene (hverken arbejdsgivers eller frivillige bidrag) på selvangivelsen, ligesom tilskrevne renter/kursreguleringer ikke påvirker den skattepligtige indkomst. Indberetninger til skattevæsenet foretages af CS-Fonde. For Kapitalpension som en PBL 12A ordning og for Arbejdsmarkeds Tillægspension, som en PBL 11 A = ratepensionsordning. Kapitalpension vs. aldersopsparing Der kan p.t. ikke foretages indbetaling til Aldersopsparinger i CS Pensionsfond idet FPT p.t. ikke er enig med CS om tolkningen af organisationsaftalen på dette område. Der foregår drøftelser mellem parterne herom. Iflg. CO10 har der endvidere været drøftelser med Moderniseringsstyrelsen om en generel mulighed for indbetaling på Aldersopsparing for ansatte i staten. Resultatet heraf foreligger endnu ikke i aftaleform, men CO10 har en forventning om, at man når til enighed med Moderniseringsstyrelsen, således at ansatte i staten får mulighed for frivillig pensionsopsparing, som det har været kutyme for kapital- og ratepensionsordninger. Det vil være et stort plus for CS og CS Pensionsfonds medlemmer idet aldersopsparingen for langt de fleste af medlemmerne vil være et meget bedre alternativ for supplerende frivillig pensionsopsparing uagtet, at der ikke er noget skattefradrag. Overenskomst Bonus ophører og fremadrettet ansættes korttidsansatte på AMP-vilkår med en pensionsindbetaling på 10 pct. af basislønnen, som påbegyndes efter 18 måneders ansættelse i Forsvaret. Dette betød at kortidsansatte på bonusvilkår kunne overgå til AMP-vilkår, og få sin bonus udbetalt. Samlet set betød omlægningen, at der fra 1. april 2013 var ca nye opsparer, som også er omfattet af Pensionsforsikringen. Ændring betød samtidigt at der ville blive indbetalt ca mio. kr. ekstra om året til Pensionsfonden. I forbindelse med forhøjelsen af den pligtige afgangsalder er der indgået en aftale mellem CS og FPT, der indebærer, at tjenestemænd der ikke vil få tillagt yderligere pensionsalder, får en særlig pensionsindbetaling i ca. 10 år. I store træk betyder dette, at Pensionsfonden tilføres ca. 6 mio. kr. ekstra om året. Aftale mellem FPT og CS om tidsbegrænset ansættelse for grundlæggende sergentuddannelseshold , HRN af 10. februar 2014 mellem CS og FPT: For sergenter, der har gennemført den grundlæggende sergentuddannelse på SU vilkår, vil der efter 9 måneders ansættelse, indbetales 10 pct. af basislønnen til arbejdsmarkedspension i CS Pensionsfond. Overenskomst Langtidsansatte efter d. 1. september 2014 bliver ikke udnævnte til tjenestemænd efter 10 års ansættelse. Dette betyder, at CS Pensionsfond vil blive tilført ca mio. kr. ekstra pr. år startende fra 2025 og en 10 årig periode frem. Tilgangen (eller manglende afgang) sker ved at an-satte efter d. 1. september 2014 fortsætter med at indbetale til arbejdsmarkedspensionsordningen, hvor indbetalingerne tidligere ophørte ved overgang til tjenestemandsansættelsen. S 9

12 CS Fonde udbetaler til medlemmernes NemKonto CS Fonde har fra 2011 foretaget pensionsudbetalinger og udbetaling af Bonusordninger via NemKonto. Dermed opnås endnu større sikkerhed for, at udbetalingerne tilfalder de rigtige per-soner. De fleste har prøvet at modtage penge fra det offentlige på deres NemKonto, eksempelvis overskydende skat, børnepenge, pension, SU, kontanthjælp, løn, boligsikring eller dagpenge. Folketinget har i maj 2007 vedtaget en lov, der nu også giver Private udbetalere, herunder CS Fonde, mulighed for at bruge NemKonto systemet i forbindelse med udbetalinger til dig som medlem af CS Fonde. Meningen med ordningen er, at effektivisere betalinger fra os til dig. For CS Fonde, er det nu ikke længere nødvendigt at indhente, opdatere eller kontrollere dine kontooplysninger, idet sådanne opdaterede oplysninger allerede findes i Nem- Konto-systemet. Omvendt er du ikke nødsaget til oplyse dit kontonummer eller ændringer i dette. Dette indebærer dog, at der mellem NemKonto-systemet og os sker en elektronisk udveksling af dit NemKonto-nummer. Ifølge datalovens 29 har du derfor krav på nedennævnte underretning, som loven kræver, at vi giver dig. Underretning efter Persondataloven Økonomistyrelsen har som dataansvarlig ansvaret for oprettelsen og driften af NemKonto-systemet, men har konkret overdraget databehandlingsopgaven (driften af edb-systemet m.v.) til virksomheden KMD A/S. NemKonto-systemet påfører herefter automatisk betalingsmeddelelsen dit registrerede NemKonto-nummer, og tilbagesender betalingsmeddelelsen incl. kontonummeret til os, hvorefter vi kan foretage udbetalingen af beløbet til din NemKonto. Du kan altid ved henvendelse til NemKonto Support få oplyst, hvilke oplysninger NemKonto-registeret indeholder om dig, ligesom du også altid kan få hjælp til at rette eller slette eventuelt forkerte oplysninger. Du kan også selv se og rette dine oplysninger på Dette følger af persondatalovens regler. NemKonto Support kan kontaktes på tlf eller via mail på support@nemkont.dk. Udbetaling på anden måde end via din NemKonto Udbetalinger på anden måde end via din NemKonto Du har mulighed for at bestemme, at du ønsker udbetalinger modtaget på anden måde end ved udbetaling til din Nem- Konto. I så fald skal du påføre udbetalingsanmodningen dette kontonummer eller oplyse om dette ved henvendelse om udbetaling. Mere information Du kan finde mere information om NemKonto-systemet på Du kan også læse mere om reglerne om NemKonto-ordningen i Lov om offentlige betalinger m.v. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007). Formålet med den elektroniske behandling af dine informationer også i den nye relation, hvor vi får adgang til at modtage oplysning om dit NemKonto-nummer er alene den forestående udbetaling til din NemKonto, af dit tilgode-havende beløb. Praktisk foregår en betaling ved, at vi i forbindelse med en forestående udbetaling til din NemKonto, indgiver en betalingsmeddelelse til NemKonto-systemet. Hvis du er en fysisk person, vil du i betalingsmeddelelsen være identificeret ved dit CPR-nummer, såfremt du har givet samtykke til, at vi må anvende dette, eller såfremt vi efter lovgivningen i øvrigt har ret til at behandle person-numre. Hvis du er en juridisk person (f.eks. en virksomhed) vil identifikationen ske via det til virksomheden hørende CVR-nummer/ SE-nummer/P-nummer. S 10

13 Løbende udbetaling af Arbejdsmarkeds-/tillægspension Siden starten af 1990 erne har medlemmerne indbetalt overenskomstmæssige eller frivillige bidrag til først arbejdsmarkedspension og fra 1997 også til deres tillægspension, som nu er samlet på én konto. Nu nærmer tiden sig, hvor de første, som fik etableret en arbejdsmarkedspension, når pensionsalderen. Arbejdsmarkeds-/tillægspensionskonto skal udbetales som en løbende ordning over minimum 10 år. Der er dog visse undtagelser for, at en del af ordningen kan udbetales som sum med fradrag af gældende engangsafgift, som normalt er 60 %. CS Pensionsfond har i 2012 og 2013 påbegyndt løbende udbetaling af Arbejdsmarkeds-/tillægspensionsordningen. Der var i udbetalingsordninger med en årlig samlet udbetaling på ca. 0,4 mio. kr. I 2013, 17 udbetalingsordninger med en samlet årlig udbetaling på ca. 0,9 mio. kr. Og I udbetalingsordninger med en samlet årlig udbetaling på ca. 1,3 mio. kr. CS Fonde har klaret denne opgave igennem DATA-LØN. Af administrative årsager har der alene været mulighed for henholdsvis årlig, halvårlig og kvartårlig udbetaling. Antallet at ordninger, der ønskes udbetalt, forventes at stige indenfor de kommende år, hvorfor CS Fonde har søgt på en mere automatisk løsning med bedre service for medlemmerne igennem nogle år. CS Fonde kan fra 2014/2015 udvide servicen overfor medlemmerne, så de fremover også vil kunne få månedlige udbetalinger. Årsagen til dette er, at CS Fondes samarbejder med BEC (Bankernes Edb Central), som har vundet licitation fra NETS om løbende udbetaling af pensionsordninger (rate) fra alle pensionsinstitutter. Der er p.t. ingen omkostninger for medlemmet ved den løbende udbetaling fra CS Pensions-fond. Etik og forhold til investeringer CS Fonde har efter nøje overvejelse valgt ikke at have egne formelle etiske investeringsretningslinjer for placering af vore investeringer. Det er vores vurdering, at udarbejdelsen af sådanne er så besværlige og omkostningskrævende, at udgiften ikke retfærdiggør omkostningen. Eventuelle etiske problemer opstår først og fremmest i forbindelse med aktier. Fondens obligationer består praktisk talt udelukkende af danske realkredit- og statsobligationer, hvor de etiske problemer efter fondenes mening er begrænsede. For så vidt angår danske aktier investerer fonden selv i disse. Skulle der opstå etiske problemer i forbindelse med danske aktier, vil fondens direktion og bestyrelse behandle spørgsmålet sag for sag. Den tætte kontakt mellem direktion og bestyrelse og det forhold, at direktøren træffer beslutning om alle danske aktieinvesteringer, gør denne fremgangsmåde hensigtsmæssig. For så vidt angår udenlandske aktier, investerer fonden i disse gennem en investeringsforening sammen med andre institutionelle investorer, dvs. der må være enighed mellem investorerne mht. etiske retningslinjer. Man har valgt at anvende Danske Invests politik for så vidt angår SRI (Social Responsible Investments). Danske Invests politik kan ses på Danske Banks hjemmeside. Valget heraf bunder i, at Danske Bank er fondenes porteføljemanager for så vidt angår udenlandske aktier. Det skal bemærkes, at i en global verden, hvor alle handler med alle, er det meget let at nå til, at man ikke kan handle med nogen som helst. Nogle vil boykotte bestemte stater (og dermed selskaber, der er aktive i disse stater), andre vil boykotte bestemte produkter (og virksomheder, der på nogen måde har forbindelse med disse produkter), og atter andre vil boykotte virksomheder, der producerer på bestemte måder (ikke-organiseret arbejdskraft osv.). Som et eksempel på, hvor vanskeligt det kan være at fastlægge etiske retningslinjer kan nævnes, at en pensionskasse, hvis navn skal være unævnt, overvejede retningslinjer gående ud på, at man ikke ville investere i virksomheder, der producerede våben S 11

14 Ændringer i Skat 2010 som påvirker frem til og med 2019 Udligningsskat på store pensionsudbetalinger Der indføres en midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger, som led i aftalen om forårspakken 2,0. Udligningsskatten lægges på store pensionsudbetalinger over om året. Udligningsskatten udgør 6 % i perioden Herefter aftrappes udligningsskatten over 5 år. Der kan overføres uudnyttet bundfradrag på op til (2014),- årligt. Satser og beløbsgrænser for udligningsskatten Skattesats, pct. 6,0 6,0 6,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0 Bundfradrag kr (2014). Anm.: Beløbsgrænsen bliver reguleret årligt. Udligningsskatten lægges på alle løbende pensionsudbetalinger. Det gælder f.eks.: Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionsordninger (både livsvarige og tidsbegrænsende) Folkepension Udbetalinger fra ATP Udbetalinger fra private pensionsordninger (både livsvarige og tidsbegrænsede) Tjenestemandspensioner og lignende ordninger Ministerpensioner og pensioner til MFére Udligningsskatten pålægges derimod ikke udbetalinger fra kapital-/aldersopsparings- ordninger eller invalidepension. Udbetalinger fra aldersopsparingsordninger er ikke skattepligtige. Tilbagetrækningsreform 2012 Reformen får ikke direkte indflydelse på Pensionsfonden, men den påvirker medlemmer: som er omfattet af efterlønsordningen og alle ved senere folkepension Allerede i dag reduceres eventuel efterløn, hvis man har en pensionsordning. Det gælder både for ratepension, kapitalpension og livsvarige pensionsordninger. Ved tilbagetrækningsreformen skærpes denne modregning. Reglerne er ret komplicerede, blandt andet afhængig af hvilken ordning der er tale om. I forbindelse med de skærpede regler har det enkelte medlem fået mulighed for at fravælge efterlønsordningen og få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag skattefrit i en begrænset periode i CS og Pensionsfonden har derfor i foråret 2012 afholdt 16 særdeles godt besøgte medlemsmøder om tilbagetrækningsreformen, på de forskellige militære forlægninger rundt i landet. S 12

15 Finanslovsrelaterede forhold Finansloven bød igen i 2012 på ændringer for pensionsopsparerne. Ændringerne har dog ikke megen betydning for det store flertal af fondens medlemmer. Der kan fra 2014 ikke længere opnås fradrag for investeringsomkostningerne i afkastet før Pensionsafkastbeskatningen beregnes. Med den meget lave administrationsprocent i CS pensionsfond, vil dette betyde en minimal skatteforhøjelse. For andre pensionsordninger med højere omkostninger får det selvsagt en betydning, der bliver til at mærke. Indtil videre er der dog fortsat fradrag for investeringsomkostningerne, men til gengæld er PAL afgiften hævet fra 15,0% til 15,3%. Indskudsgrænsen er i 2014 kr ( kr arbejdsgiverordninger). Ændringerne berører under ca danskere og for CS Pensionsfonds opsparere berører ændringerne under 1 % af medlemmerne. CS Fonde kan modtage såvel dine pligtige som frivillige bidrag, løbende hver måned igennem FPT eller Beredskabsstyrelsen, herved opnås overblik over indbetalinger. Hvis det totale loft for indskud på Arbejdsmarkedspension på i alt kr overskrides, over-føres det overskydende beløb til overløbsordningen = livrente ordning. Loftet for indskud på ratepension sænkes fra kr (arbejdsgiver ordninger kr ,-) til kr (arbejdsgiverordninger ,-) fra Overløbsordning (livrente) og bedre muligheder ved frivillige indbetalinger Folketinget har truffet beslutning om bortfald af indbetaling til kapitalpension, og om reduktion af indskud på ratepensionsordninger, startende i 2012, hvor under arbejdsmarkeds-/tillægspensionen (AMP/TIP) i CS Fonde hører. CS Pensionsfond har derfor etableret en overløbsordning for indskud, der overstiger de grænser for ordninger som CS Pensionsfond må have. Det bevirker, at såvel medlemmernes pligtige som evt. frivillige bidrag placeres først på med-lemmets AMP/TIP konto, herefter overføres evt. beløb der overstiger hvad der må indgå på denne, til overløbsordningen. Overløbsordningen er en livrente, således at medlemmet fortsat opnår bortseelsesret/fradrag for de indbetalte beløb. Samarbejdet er etableret med AP Pension. Medlemmets indbetalinger indplaceres i AP Basic Udløbsfond livcyklus som indeksforvaltet. Oplysninger om omkostninger, valg af anden investeringsprofil fremgår af AP Pensions hjemmeside dk. Medlemmer, der har fået etableret en Overløbsordning, kan følge deres ordning ved login med NemID via AP Pensions hjemmeside eller på Pensionsinfo. For medlemmer, der fra 2014 og fremefter indbetaler pligtige eller frivillige bidrag, der overstiger gældende grænse på kr (arbejdsgiverordning), vil der ske en automatisk overførsel til den nye Overløbsordning i AP Pension. Hvis du indbetaler til en ratepension andre steder end i CS Fonde, skal du selv være opmærk-som på, at du ikke overstiger ,- kr. på alle rate og AMP/TIP konti tilsammen. Beløb der-over vil ikke give fradrag. Du har mulighed for at foretage dine frivillige indbetalinger til CS Fonde. Fordelen vil være, at vi kan hjælpe med at indplacere de eventuelle overskydende beløb til Overløbsordningen, så du er sikret fradrag for al pensionsindbetaling. Alle indbetalte beløb, frivillige som pligtige, vil indgå i betingelserne på din AMP/TIP. Disse kan du læse mere om på vores hjemmeside under Pension Arbejdsmarkedspension Du kan benytte formularen på vores hjemmeside Frivillig indbetaling på eksisterende ordning hvis du ønsker at indbetale til ordningen. S 13

16 Folketinget har ændret reglerne pr for kapitalpensionsopsparing og lavet ny aldersopsparing Der kan ikke længere indbetales på kapitalpensionsordninger. Ved den nuværende ordning betales en engangsafgift på 40 %, når kapitalpension ophæves. I 2013 og 2014 kan vælges at betale engangsafgift her og nu på 37,3 %, i stedet for at betale 40 % afgift, når ordningen hæves. Der er således en rabat ved at betale afgiften i 2013 eller Afgiften trækkes fra kapitalpensionskontoen, som så ændrer navn til en aldersopsparing. For medlemmer med kapitalpensioner, hvor der er en del af indestående, der kun skal betales 25 % skat i dag, er der også rabat ved afgiftsbetaling i 2013, her skal man betale 23,31 % i afgift i stedet for de 25 % Hvis der ikke vælges at betale afgift i 2013 eller 2014, henstår kapitalpensionen som hvilende ordning indtil udbetalingsbetingelserne er opfyldt, og der skal betale 40 %. eller 25 % af opsparing før 1979 og 0 % af opsparing fra før Uanset hvad der vælges vil alle øvrige forhold for din kapitalpension eller aldersopsparing være gældende såsom pensionsdato, investeringsafdeling, kontonummer m. m. Indskud på kapitalpension kan jf. organisationsaftalen 14 og 15 stk. 6 ændres, så der fremtidigt indbetales til arbejds-/tillægspension, således at kapitalpensionen kan afgiftsberigtiges og ændres til en aldersopsparing og opnå afgiftsrabatten på de 2,7% i 2013 eller Ansatte i forsvaret, kan fortsat foretage frivillig indbetaling på arbejdsmarkeds/-tillægspension. Formularen hertil findes få fondens hjemmeside under formularer. Fonden har tilskrevet alle medlemmer om denne ændring og mulighed. I 2013 blev der omlagt konti og betalt en afgift til staten på 574 mio. kr. I 2014 er omlagt 95 konti og betalt en afgift på 33,8 mio. kr. Der er fortsat 871 kapitalpensionskonti med et samlet indestående på 247,6 mio. kr. Pensionsfonden vil i løbet af efteråret 2014 fremsende påmindelse til berørte om muligheden for konvertering. Fonden, har i modsætning til mange andre pensionsformidlere, valgt, ikke at kræve betaling for konverteringen. Senior-/Pensionistmøder og medlemsmøder Seniormøder for medlemmer 3 år før pensionsalder Pensionistmøder for medlemmer 1 år før pensionsalder møder med 191deltagere inkl. ægtefæller 6 møder med af 208 deltagere inkl. ægtefæller møder med 242 deltagere inkl. ægtefæller 6 møder med 190 deltagere inkl. ægtefæller 2014 Arrangeret 1 møder med invitation til 14 plus ægtefæller 6 møder 206 deltagere inkl. ægtefæller S 14

17 Senior- og pensionistmøderne er i 2012 og 2013 afholdt efter nedenstående skabelon. Fra og med gældende for årgang sker der en modernisering. Seniormøderne Møderne starter kl Der er overnatning, og mødet fortsætter til kl næste dag. Udover medlemmet inviteres ægtefælle/samlever også med, da planlægningen af fremtiden efter mange år i Forsvaret som regel er et fælles anliggende. Udover indlæg fra Pensionsfonden, deltager også en ekstern foredragsholder med information/inspiration til medlemmerne om deres kommende nye status efter endt tjeneste i Forsvaret. Møderne lægges rundt i landet, så medlemmernes omkostninger til transport kan begrænses. Der er dog fortsat mulighed for at deltage i andre dele af landet end det sted, der ligger tættest på ens bopæl/hjemsted. Pensionistmøderne Møderne afvikles fra kl til kl og finder sted på de militære tjenestesteder eller i CS Huset i København. Ud over CS og CS Fonde deltager FTF-A også med et indlæg omkring efterløn. Senior-/Pensionistmøder moderniseres Fra og med årgang 1957 udskydes indkaldelsestidspunktet, og senior-/pensionistmøder afvikles som et møde. Mødetider og mødesteder offentliggøres i Nyhedsbladet. Medlemmer, der har mulighed for at deltage i ovennævnte møder, vil blive indbudt i januar/februar måned. Transport og rejseudgifter er for deltagers egen regning. Med baggrund i ændret afgangs /efterløns alder er tiden fundet moden til en omlægning af møderne. Årgang 1955 og 1956 har været med på seniormøderne 3 år før, og vil derfor blive inviteret til at deltage i pensionistmøder 1 år før, i løbet af foråret 2014/2015. Invitationer vil blive sendt ud i februar måned. For årgang 1957 og fremefter er der sket en del ændringer. Man har ændret på afgangsalder, efterlønsalder og folkepensionsalder. Flere har meldt sig ud af efterlønsordningen. De vil i mange tilfælde opnå pensionstidspunktet i forsvaret og gå en tid i møde som muligt arbejdsledige. Der vil derfor være et behov for andre oplysninger, end pensionsoplysninger, til kommende seniorer og pensionister, fra årgang 1957 og fremefter. Derfor samles de to møder, der har været holdt indtil nu, til et møde SENIORMØDE som vil starte op med årgang Møderne søges lagt ca. 1½ år før afgangsalder, og på sigt skulle det resultere i at mødet ligger ca. 6½ før folkepensionsalderen. Formålet er, at informationerne skal være så aktuelle som muligt. Møderne vil fortsat være med overnatning, og ægtefælle eller samlever vil blive inviteret med, så man kan hjælpe hinanden med at huske på alt det, der bliver fortalt. På disse møder, vil CS, CS Fonde, FTF-A og en ekstern foredragsholder orientere om forhold, som er relevante fra afgangsalder til folkepensionist. Emner er: Ledighed/dagpenge, jobmuligheder, jobsøgning mm. Tjenestemandspension Pensionsordninger der er i Fonden og øvrige ordninger Forsikringsforhold efter pensionstidspunktet Sammendrag af alle økonomiske aspekter Forhold om de fysiske og psykiske ændringer som sker omkring denne alder og situation. Målet er at klæde vores kommende seniorer/pensionister på til at få en god og fornuftig afgang fra forsvaret og overgang til noget nyt og senere til pensionist tilværelsen. Årgang 1957, der er født i den første halvdel af året, vil blive indkaldt til det første møde af denne art i efteråret Der vil herefter blive en glidende overgang, således at vi for fremtiden vil invitere både forår og efterår, alt efter om man er født først eller sidst i årgangen. Mødet vil som før nævnt, efter en indkøringsperiode blive afholdt ca. 1½ år før din afgangsalder og 6 7 år før folkepensionsalderen. Medlemsmøder CS og CS Fonde deltog sammen i 2012 i 16 møder rundt i landet i forbindelse med tilbuddet om fravalg af efterlønsordningen. Pension og efterløn er normalt ikke noget der har højeste interesse, men det havde regeringens tilbud om udbetaling af ca skattefrie kroner mod frasigelse af retten til efterløn. Søgning til denne møderække var ganske enorm, til nogle af disse møder var der mellem deltagere. Herudover har fonden deltaget i møder på tjenesteder og ved tillidsmandsbesøg i CS huset, når ønsket og behovet for orientering om pension og fondens virke, politik og principper har vist sig. S 15

18 Pensionsinfo CS Fonde er tilmeldt Pensionsinfo. Du kan se såvel din saldo samt afkastet opgjort pr. seneste første i måneden. Du får tillige oplyst om øvrige pensions- og forsikringsordninger, du måtte have i banker eller forsikringsselskaber. Du kan komme på pensionsinfo ved hjælp af dit NemID, på hjemmesiden I 2012 var der log in på pensionsinfo af brugere i CS Fonde, heraf unikke brugere. Det vil sige, at hver bruger gennemsnitligt var på pensionsinfo 1,6 gang. I 2013 har der i alt været logget på pensionsinfo gange af medlemmer af CS Fonde, heraf unikke brugere. Det vil sige, at hver bruger gennemsnitligt har logget på 1,7 gang i løbet af I 2012 skulle danskerne tage stilling til, om de ville være med i efterlønsordningen eller ej, og det var bl.a. årsag til de mange logins i CS Fonde overgår i 2014 til E-boks For at holde omkostningerne nede er det besluttet, at fonden fremover sender flest mulige meddelelser til medlemmer via E-boks. I første omgang bliver det primært kontoudskrifterne, men på sigt vil øvrige meddelelser om transaktioner på medlemmernes konti også ske via E-boks. Nyhedsbladet udsendes fortsat i papirformat til medlemmernes postkasse. S 16

19 Information om omkostninger og beregning/betaling for CS Pensionsfond Omkostninger/gebyr Administrationsgebyr, som tages af det gennemsnitlige indestående Kontogebyret (pristalsreguleres) Sats Variabel men ligger normalt på 0,15 0,20 % af gennemsnitssaldoen I 2012 er satsen kr. 111,- pr. konto. I 2013 er stasen kr. 113,- pr. konto I 2014 er satsen kr. 114,- pr. konto Efterstående gebyrer anvendes til reduktion af omkostningerne før administrationspromillen beregnes og opkræves. Udbetaling fra Pensions- og Bonus-konti til udlandet Variabelt opkræves direkte efter den konkrete bankomkostning. Hel-/delhævninger Hel-/delhævninger Løbende udbetalinger Konvertering af kapitalpension til aldersopsparing. Intet gebyr Flyttegebyr 41 (flytning af pensionsordninger uden afgiftsberegning til andet institut) Gebyr for begunstigelser S 17

20 Gruppeforsikringer Pensionsfondens medlemmer med obligatorisk (obl.) arbejdsmarkedspension (AMP) er alle omfattet af en obl. forsikringsordning (Pensionsforsikring). Forsikringen dækker ikke hvilende medlemmer, medlemmer der er udtrådt af fonden eller medlemmer der kun har tillægspension. Udviklingen i summer - renter og præmie Summer/renter Pensionsforsikring Medlem død: - sum til efterladte - børnerente kr kr p.a. kr kr p.a. kr kr p.a. Ægtefælle/samlever død: - sum til medlem kr kr kr Medlem 2/3 -erhvervsudygtig - rente til medlem kr p.a. kr p.a. kr p.a. Præmien pr. mdr. kr. 150,00 pr. mdr. kr. 170,00 pr. mdr. kr. 210,00 Børnerenten udbetales for hvert barn under 21 år. Renten beskattes hos barnet. I beretningens periode , er der udbetalt følgende summer og påbegyndte renter Perioden 1/ til 31/ Medlem død: Antal: Udbetalte summer: Ægtefælle/samlever død: Antal: Udbetalte summer: Medlem 2/3-erhvervsudygtig: Antal: Påbegyndte renter: Børnerente: Antal: Påbegyndte renter: Pensionsforsikringen 6 personer kr person kr personer kr p.a.pr. person 1 person af 4 børn kr p.a. pr. barn 3 børn S 18