Guide. Guide: Fædre får også fødselsdepressioner. Test dig selv. sider. Sådan opdager du en fødselsdepression

Transkript

1 Foto: Iris Guide Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Fædre får også fødselsdepressioner Sådan opdager du en fødselsdepression Test dig selv 16 sider

2 Fødselsdepression INDHOLD I DETTE HÆFTE: Fædre har også brug for hjælp... 4 Carsten Ohms råd til nybagte fædre... 6 Når far går ned med flaget... 8 Sådan opdager du en fødselsdepression... 9 Det kan du/i gøre...11 Test dig selv...12 EDPS-Skalaen (test)...13 Gotland-skalaen (test) PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3 3

4 Fædre har også brug for hjælp nybagte fædre går årligt ned med flaget, men de færreste tør tale om det. Men det skal de lære, mener Carsten Ohm, der selv har været der. Susanne Johansson 4 Da lille Alma kom til verden i 2008, var Carsten Ohm i den syvende himmel. Endelig var drømmen om børn - meget gerne et helt fodboldhold - gået i opfyldelse. Han var 35 år. Fremtiden tegnede lys og lykkelig. Han havde fundet kvinden i sit liv, var blevet bonusfar til Emil på 12. Og nu også blevet sådan en rigtig far. Men pludselig og helt uventet blev han en del af en knap så lykkelig statistik, gik ned med flaget og blev ramt af en fødselsdepression. - Jeg var ikke havnet i et sort og dybt hul, så jeg vil nok mere kalde det en efter-fødselsreaktion. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for noget hjælp, fortæller Carsten Ohm. Det er ikke noget, vi - og da slet ikke mændene - taler særlig meget om i Danmark. Kvinders fødselsdepression til nød. Men mænd? Alligevel anslås det, at omkring nybagte fædre havner der årligt. Og kun en lille del af dem får som Carsten Ohm hjælp til at komme ud af den igen. Ifølge Rigshospitalets chefpsykolog Svend Aage Madsen, som siden 1997 har forsket i mænds fødselsdepressioner, har mænd sværere end kvinder ved at søge behandling, når de har det dårligt. Men i en tid hvor mænd også forventes at være engageret i deres børn, har de også sværere ved at erkende, at de har det svært ved at blive forælder. Eller som Carsten Ohm siger: - Hvis det at få børn, det at blive far, ikke sætter en reaktion i gang, så er det efter min mening næsten usundt. Hvis man bare fortsætter livet som det var før, er der noget galt. Inden han blev far, var Carsten Ohm et meget aktivt menneske. Arbejdslivet som direktør i egen virksomhed Unfolding Fields var spændende og meningsfyldt, der var tid til at være den gode kæreste og til spændende fritidsinteresser. - Og jeg havde gjort mig rigtig mange tanker om, at jeg også ville gøre alt for også at gøre det rigtig godt som far, forklarer Carsten om de forventninger, han havde til sig selv. Derfor var han heller ikke i tvivl om, at han skulle yde sit og selvfølgelig tage tre måneders barsel. Alma var ikke et specielt besværligt barn. Men snart begyndte Carsten Ohm at mærke, at den manglende nattesøvn satte for mange spor i alt hvad han gjorde og alt hvad han ikke gjorde. Han oplevede humørsvingninger, havde svært ved at være tilstede og var samtidig frusteret over sig selv. Jorden begyndte at brænde under ham og hans selvforståelse som mand blev truet. - Jeg var 35, havde været single i en årrække og kunnet gøre, hvad jeg ville. Lige pludselig var der en lille person, som jeg bare elskede, men også følte var lidt af en udfordring. Det var en ordentlig mundfuld. Jeg blev frustreret og ked af det, fordi jeg ikke var den far, jeg gerne ville være, siger Carsten Ohm, som udover forventningerne til sig selv, også lå under for tidens tendens til, at vi skal være nærværende hele tiden. I forhold til vores børn, vores partner og vores job. Han valgte at tale med sin kæreste om behovet for hjælp og udover at være en super støtte hørte han gennem en af hendes veninder om noget inde på Rigshospitalet og han

5 Carsten Ohm. Foto: Kasper Palsnov Alma var ikke et specielt besværligt barn. Men snart begyndte Carsten Ohm at mærke, at den manglende nattesøvn satte for mange spor i alt, hvad han gjorde og alt hvad han ikke gjorde. Han opleve humørsvingninger, havde svært ved at være tilstede og var samtidig frustreret over sig selv. kom i behandling hos chefpsykolog Svend Aage Madsen. - Jeg havde aldrig været hos en psykolog før. Men det var supergivende at komme til en så erfaren mand og finde ud af, at det jeg oplevede, var helt normalt, siger Carsten Ohm, som fik vendt sin negative spiral i løbet af nogle måneder og har høstet så mange positive erfaringer ved det, at han mener, det er på tide, at mændene tager tyren ved hornene og lærer at åbne op omkring de ofte modstridende følelser, der opstår, når man bliver far. - Jeg har selv prøvet at være rimelig åben omkring det. Det kan godt være lidt af en udfordring, når man lever af at undervise folk i at være modige og innovative. Det passer ikke lige godt ind i alles billede, at underviseren har været gennem sådan et forløb, så det er ikke altid, jeg har bragt det i spil. Men de gange jeg har snakket om det i mere private samtaler, har jeg flere gange oplevet, at mænd er kommet tilbage og har spurgt til, om jeg stadig havde nummeret til psykologen, fortæller Carsten Ohm med et smil, om de små ringe, han har været med til at sprede i vandet. - Det er vigtigt at deale med. Ikke kun for at faderen kan komme videre, men for hele familien. Når man tænker på raten af familier, der bryder op indenfor de første tre år, dét er rigtig mange, siger han. Hans familie klarede den. Og er tilmed blevet udviddet med sønnen Carl for to år siden. Og Carsten Ohm har lært, at det for ham som far er vigtigt at have en ventil, en sted og rum hvor han kan reflektere og dele sine oplevelser. Nogen gange sker det i kommunale tilbud som Fars legestue, andre gange er det på vandreture med mandevenner, der også har børn. Eller alene. Med alle tankerne. Og han føler, at det der er sket med ham, har været sundt. - Det har måske gjort mig til et bedre og mere rummeligt menneske. 5

6 Carsten Ohms gode råd til nybagte fædre 6

7 Råd 1: Mænd største udfordring er nok at være modige nok til at sige, at vi er usikre omkring, hvad vi føler - eller ikke føler - omkring det at blive far. Men det gælder om at få det delt med andre, om at stikke en finger i jorden og få snakket med ens kone, en god ven eller læge om det. Råd 3: Der findes efterhånden nogle ret gode bøger om emnet. Bl.a. en helt ny bog, hvor familieterapeuten Jesper Juul for første gang tager mande-problematikken op særskilt. Den hedder»dagens mand & Far«. Råd 4: Jeg har selv fået rigtig meget ud af at gå nogle ture med kammerater og få vendt den nye verdens-situation og har planer om at søsætte vandringer for mænd som en slags supplement til eksisterende kurser i forældreskab og personligt lederskab. Råd 2: Der bliver lavet rigtig mange gode initiativer rundt omkring for nybagte fædre. Bl.a. Fars legestue. Og det er virkelig en god ting at komme sådan et sted hen, hvor der både er højt til loftet og man kan mødes med andre mænd i samme situation. 7

8 Foto: Bjarke Ørsted Svend Aage Madsen Når far går ned med flaget Det er ikke bare det rene pop, at mænd ligesom kvinder rammes af fødselsdepression. Der har bare ikke være fokus på det tidligere. Susanne Johansson At blive forælder for første gang er en kæmpe mundfuld. Og en som rigtig mange kløjs i. Og som kan få alvorlige konsekvenser for den nye lille familie. Ikke alene kan det føre til brud og skilsmisse. Men en ubehandlet depression kan sætte varige spor. Det ved chefpsykolog Svend Aage Madsen alt om. Siden 1997 har han fra sin 8 afdeling på Rigshospitalet forsket i mænd og fødselsdepressioner - eller fødselsreaktioner som nogen foretrækker at kalde det - og er selv overrasket over, hvor mange mænd der årligt rammes af fødselsdepression. - Vores undersøgelse viste, at omkring 7% af alle fædre rammes af fødselsdepression. Og med fødsler årligt, taler vi om mænd. Men står en stor amerikansk undersøgelse til troende, er tallet snarere 10%, siger Svend Aage Madsen. Af de mænd, der rammes af fødselsdepression, er det kun omkring 25%, der opdages og behandles. Overhovedet at tale om mænd og deres fødselsdepressioner er relativt nyt og Danmark var faktisk første land i verden, som godkendte, at sygdomsbegrebet eksisterede. Det skete i Men Svend Aage Madsen er overbevist om, at mænd i årtier er gået ned på flaget i forbindelse med at få børn.

9 - At fædrerollen har ændret sig, har helt klart gjort, at vi har opdaget det. Men meget tyder på, at mænd også har haft fødselsdepression før, det har bare ikke været noget, man har talt om. Da min far fik os børn i 50erne og 60erne, var der ingen der forestillede sig, at mænd kunne have det på den måde. - Så når vi har opdaget det, hænger det klart sammen med, at mænd er begyndt at være mere engagerede i deres børns liv. De vil gerne være på banen. Ifølge vores undersøgelser siger 98% af mændene, at de gerne vil være tilstede i deres børns liv, siger han. Depressionen rammer typisk i forbindelse med den førstefødte, men kan også for nogen mænd komme senere. - Det at få fødselsdepression handler om at blive forælder. Og derfor er det for størsteparten forbundet med at blive det første gang. For nogen udløser det sig først i 2. omgang, men når man så kigger tilbage, vil man ofte opdage, at faderen har haft et meget fjernt forhold til sit første barn, forklarer Svend Aage Madsen. - Det er en reaktion på, at man bliver overvældet af alt det, der ligger i at blive forælder: At blive bundet, have ansvar. At livet ændrer sig. - Så man risikerer at væltet helt af det og ender måske med ikke at kunne holde ud at være sammen med børnene, eller være sammen med nogen overhovedet, siger han videre og kalder det helt almindelige og naturlige reaktioner. At være fjern, irritabel og vred er et par af de klassiske symptomer på en fødselsdepression. Og ofte er det ikke manden selv, der spotter dem, men partneren. Og det kan kræve sin kvinde, at overtale ham til at søge behandling. - Mænd har bare ikke let ved at søge behandling. Og derfor er det vigtigt, at kvinden er opmærksom på faresignalerne og skubber på for at få ham i behandling, siger Svend Aage Madsen, som - udover at forske - også selv har fædre i behandling på Rigshospitalet. Selvom det er 16 år siden, han begyndte at forske i mænds fødselsdepressioner, erkender han, at emnet stadig er tabuiseret. - Det er små skridt, vi tager. Sådan var det også, da vi i 1987 begyndte at undersøge kvinders fødselsdepression. Det tager bare tid, før det bliver bredt anerkendt. Nedenfor kan du læse Svend Aage Madsens vejledning i, hvordan du opdager en fødselsdepression og hvad du kan gøre ved den. Sådan opdager du en fødselsdepression: Hænger oftest sammen med at blive forælder for første gang Kan være forbundet med uløste konflikter i egen tilknytningshistorie. Har et fjernt forhold til barnet Er vred og irritabel Har destruktiv tankegang. Er rastløs. Er besat af sit arbejde. Har ikke lyst til at være sammen med andre Trækker sig ind i sig selv eller bliver helt væk Reagerer voldsomt på barnets skrig og skrål Er ked af det og trist Føler sig inkompetent 9

10 10

11 Det kan du/i gøre: Opdager du som partner flere af faresignalerne, er det vigtig at tage fat om problemet og tage initiativ til at tale om det. Helst så konkret som muligt. Mænd har svært ved at søge behandling og ved mindre om, hvor de kan få hjælp. Så som partner kan du gøre meget ved at have researchet inden. Udvis som partner sympati. Men find den rette balance. Melidenhed får han til at trække i den modsatte retning. Søg professionel hjælp i den udstrækning det er muligt. København har langt flere tilbud end resten af landet, men sundhedsplejere er overalt i landet og de er som regel den vigtigste vej til at få hjælp. Det er en stor belastning at få et spædbarn ind i sit liv. Og uudtalte forventninger øger presset. Derfor er det behov for klare linier og det en en rigtig god idé at aftale, hvordan man skal gøre tingene, at tilrettelægge dagen. Snak med venner fra arbejdet eller andre, der også har børn. Søg hjælp til at lette det daglige pres fra bedsteforældrene. Det gavner forholdet i stor udstrækning, at der også er voksentid. 11

12 Test dig selv: Nedenstående spørgeskema kaldes EPDS-skalaen (Edinburgh Postnatal Depression Scale) og indgår i Rigshospitalets vurdering af depressioner, herunder fødselsdepressioner. 12

13 A: Jeg har været i stand til at le og se tingene fra den humoristiske side (0) Lige så meget som jeg altid har kunnet (1) Ikke helt så meget som tidligere (2) Afgjort ikke så meget som tidligere (3) Overhovedet ikke B: Jeg har med glæde set frem til forskellige ting (0) Lige så meget som jeg tidligere har gjort (1) En del mindre end jeg tidligere har gjort (2) Afgjort mindre end jeg tidligere har gjort (3) Næsten ikke C: Jeg har unødigt bebrejdet mig selv, hvis noget er gået galt (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, af og til (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig E: Jeg har været angst og panikslagen uden god grund (3) Ja, en hel del (2) Ja, nogle gangel (1) Nej, ikke meget (0) Nej, overhovedet ikke F: Jeg har haft svært ved at overskue min situation (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, nogle gange (1) Nej, det meste af tiden har jeg kunnet overskue den som jeg plejer (0) Nej, jeg har kunnet overskue den lige så godt, som jeg plejer G: Jeg har været så ulykkelig, at jeg har haft svært ved at sove (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, nogle gangel (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig H: Jeg har været ked af det og ulykkelig (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, ret tit (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig I: Jeg har været så ulykkelig, at jeg har grædt (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, ret tit (1) Nej, kun ved enkelte lejligheder (0) Nej, aldrig J: Tanken om at gøre skade på mig selv har strejfet mig (3) Ja, ganske ofte (2) Nogle gange (1) Meget sjældent (0) Aldrig D: Jeg har været nervøs og bekymret uden god grund (0) Nej, overhovedet ikke (1) Meget sjældent (2) Ja, nogle gange (3) Ja, meget ofte Scoring: Kvinder: Samlet score over 12 tyder på fødselsdepression Mænd: Samlet score over 9 tyder på fødselsdepression. EPDS er et screeningsinstrument og ikke beregnet til diagnosticering af depression. Skemaet er venligst udlånt af Rigshospitalet/Sundmand.dk 13

14 Udover EPDS skalaen, benyttes også Gotland-skalaen, som er mere målrettet mænd og fødselsdepressioner: Skemaet er venligst udlånt af Rigshospitaler 1: Lavere stresstærskel/ mere stresset end du plejer 2: Mere aggressiv, udadreagerende, besvær med selvkontrol 3: Følelse af udbrændthed og tomhed 4: Konstant, uforklarlig træthed 14 5: Mere irritabel, rastløs og frustreret 6: Besvær med at træffe almindelige beslutninger i hverdagen 7: Søvnforstyrrelser: Sover for meget/for lidt/uroligt, besvær med at falde i søvn/vågner tidligt 8: Især om morgenen at have en følelse af uro/ ængstelse/ ubehag 9: Overforbrug af alkohol og piller for at opnå en beroligende og afslappende virkning. At du er overaktiv eller at du afreagerer ved at arbejde hårdt og rastløst, jogge eller dyrke anden form for idræt, spise for meget eller for lidt 10: Føler du, at din opførsel er ændret på en sådan måde, at hverken du selv eller andre kan genkende dig, og at du er svær at have med at gøre? 11: Har du følt dig eller har andre opfattet dig som dyster, negativ eller præget af håbløshed hvor alt ser sort ud?

15 12: Har du selv eller andre bemærket, at du har større tendens til selvmedlidenhed, til at være klagende eller til at virke ynkelig? 13: Er der i din biologiske familie tendens til misbrug, depression/nedtrykthed, forsøg på selvmord eller tilbøjelighed til en adfærd der indebærer fare. Scoring: Mænd: Samlet score over 13 tyder på fødselsdepression. Tallet er også gældende for kvinder. 15

16 16