Tilsynsrapport Ballerup Kommune. Center for Social og Sundhed Den kommunale hjemmepleje

Transkript

1 Tilsynsrapport Ballerup Kommune Center for Social og Sundhed Den kommunale hjemmepleje Uanmeldt tilsyn November 2018

2 INDHOLD 1.0 Formalia Samlet Tilsynsresultat Tilsynets anbefalinger Datagrundlag Tilsynets formål Indhold og metode Vurderingsskala Præsentation af BDO Høringssvar 25

3 2 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt det samlede tilsynsresultat, begrundelse for tilsynsresultatet, bemærkninger og anbefalinger. Herefter indeholder rapporten de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Sidste del af rapporten indeholder en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette.

4 3 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE FORMALIA Hjemmeplejens navn og adresse Den kommunale Hjemmepleje, Telegrafvej 4, 2750 Ballerup Leder Karin Bjerre Kohn og Tine Gitte Nielsen Dato for tilsynsbesøg Den 1. og 2. november 2018 Datagrundlag Ved tilsynet er der foretaget gennemgang af faglig dokumentation samt observationer hos borgerne. Tilsynet har interviewet 15 borgere. Tilsynet har desuden gennemført gruppeinterview med 7 medarbejdere: 3 social- og sundhedshjælpere 3 social- og sundhedsassistenter 1 sygeplejerske Borgere, som indgår i individuelle interviews, har givet deres accept til at indgå i tilsynet samt givet samtykke til, at den tilsynsførende gennemgår personlige data. Tilsynet afsluttes med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer. Tilsynsførende Gitte Ammundsen, Senior manager og sygeplejerske Mette Norré Sørensen, Senior manager og sygeplejerske

5 4 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE SAMLET TILSYNSRESULTAT BDO har på vegne af Ballerup Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn i den kommunale Hjemmepleje. Den samlede tilsynsvurdering er: Mindre tilfredsstillende forhold Tilsynets vurdering gives på baggrund af de observerede forhold på medicinområdet. Tilsynet konstaterer samtidig, at der på de øvrige områder er tale om meget tilfredsstillende forhold. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem borgernes store tilfredshed med kvaliteten af den hjælp, der leveres af Hjemmeplejen. Tilsynet anerkender, at Hjemmeplejen har gennemgået en positiv udvikling og har arbejdet målrettet med opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn. Der ses blandt andet meget tilfredsstillende og målrettet opfølgning på dokumentationen i døgnrytmeplaner, fokus på arbejdet med instrukser, sikring af overensstemmelse mellem ydelser og leveret hjælp samt fokus på øget borgertilfredshed på hjælpen til rengøring. Ledelsen beskriver, at man stadig er optaget af implementering af nyt omsorgssystem og dokumentation ud fra ny metode (FSIII). Processen opleves ressourcekrævende, eksempelvis i forhold til undervisning af personalet. Der er stort fokus på at skabe nye og gode arbejdsgange. Det vurderes som en længerevarende proces at få medarbejderne til at forstå og arbejde korrekt med det nye system. I foråret blev der som led i en egenkontrol lavet audits på kvaliteten af dokumentationen. På baggrund heraf er der udvalgt fire temaer til yderligere undervisning af medarbejderne. Tilsynet får fremvist et årshjul, som beskriver udvalgte emner, som hvert fagteam skal lave stikprøvekontrol på hver måned. Ifølge ledelsen medfører det nye system et behov for udarbejdelse af nye arbejdsgange på en lang række områder. Dette arbejde fylder meget og har høj prioritet i kvalitetsarbejdet. Hjemmeplejen har fokus på rekruttering af medarbejdere. Der arbejdes løbende med at have stillingsopslag oppe, men på trods heraf er det vanskeligt at rekruttere kompetente medarbejdere. Teamledere har været ude på SOSU-skoler for at inspirere elever til at søge job, og praktikkoordinator har fagligt fokus på at sikre det bedste læringsmiljø og den gode introduktion, så medarbejdere fastholdes eller kommer tilbage efter endt uddannelse. Der er etableret fagligt studiemiljø for elever. I forhold til medicinområdet har alle medarbejdere gennemgået e-learning kurser ud fra deres faglige uddannelsesniveau. I MED-udvalgsregi er erfaringerne med kurset drøftet. Nogle medarbejdere har været meget nervøse i forhold til at skulle aflægge test, mens andre udelukkende har haft gode oplevelser hermed. Som på mange andre områder er der udpeget ressourcepersoner på medicinområdet. Ressourcepersonerne fra de forskellige områder mødes i netværksgrupper til faglig sparring. Teamlederne repræsenterer ledelsessiden i netværksgrupperne. I Hjemmeplejens ledergruppen er procedurer og instrukser blevet gennemgået og fagligt drøftet for at sikre fælles forståelse og tolkning af disse. Hver gang der kommer nye procedurer og instrukser, sættes disse på dagsordenen på møder med medarbejderne, og der bliver senere fulgt op på, om medarbejderne i praksis har forstået disse og kan arbejde med dem i praksis. Som led i arbejdet med instrukser italesættes det, at den enkelte medarbejder selv har et medansvar for at opsøge viden. Der har været fokus på borgeres tilfredshed med rengøring. Ifølge ledelsen er udfordringen ofte, at borgerens forventninger ikke altid stemmer overens med serviceniveauet. Der udleveres pjece til italesættelse af, hvad der kan forventes. Triagering anvendes som arbejdsredskab på det kroniske område i tre grupper. Der har været undervisning i triagering og tidlig opsporing. Det er ledelsens ønske at få indkøbt et system, der understøtter arbejdet med triagering, men man vil afvente dette, indtil man er kommet helt i mål med implementeringen af det nye omsorgssystem. Leder gør opmærksom på, at man på trods af ovenstående naturligvis arbejder ud fra den sundhedsfremmende og forebyggende tilgang.

6 5 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem den visiterede og leverede hjælp. Alle borgere giver udtryk for, at de får den hjælp, de har behov for, og som er aftalt med medarbejderne. Der opleves meget tilfredsstillende kvalitet i hjælpen til personlig pleje og praktisk støtte. Tilsynet bemærker, at kun ganske få borgere har bemærkninger hertil, og at en mindre utilfredshed ofte begrundes i den afsatte tid til rengøringsopgaven. Ingen borgere har på noget tidspunkt oplevet udeblivelse af hjælpen. Borgerne beskriver, at de kontaktes ved ændringer i den aftalte hjælp. Borgerne oplever god kontakt og dialog med medarbejderne. Der lyttes til ønsker, vaner og eventuelle bekymringer, som borgerne måtte have. Størsteparten af borgerne oplever tilfredsstillende kontinuitet i plejen. Det er borgernes oplevelse, at de gives de nødvendige muligheder for at opretholde deres funktionsniveau. Borgerne er generelt meget bevidste om betydningen af at yde hjælp til selvhjælp. De borgere, som har behov, oplever, at medarbejderne motiverer til medinddragelse. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente og mestre evnen til faglig refleksion. Medarbejderne kan redegøre for arbejdsgangene i forbindelse med ændringer i borgernes behov. I det daglige arbejde er medarbejderne opmærksomme på betydningen af det tværfaglige samarbejde og vigtigheden af at sikre ajourføring af dokumentationen. Medarbejderne beskriver fagligt kendskab til arbejdet med instrukser. Det beskrives, hvorledes netværksgrupper, styregrupper og ressourcepersoner på området bidrager til, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser, og at man som medarbejder får et detaljeret og brugbart indblik heri. Det er tilsynets vurdering, at instrukser anvendes som det arbejdsredskab, det er tiltænkt. Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for den faglige indsats i forhold til at sikre en hjælp til personlig pleje og praktisk støtte af høj kvalitet. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne fagligt reflekterer over egne handlinger og indsatser. I deres beskrivelser heraf kommer medarbejderne med relevante eksempler fra praksis i hverdagen. Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for, hvorledes der arbejdes ud fra en sundhedsfremmende og forebyggende tilgang. I forhold til særlige hygiejniske risikofaktorer beskriver medarbejderne fokus på brugen af de rigtige værnemidler og en god håndhygiejne. Den rehabiliterende tilgang beskrives som en helt naturlig tilgang i plejen. I arbejdet med den rehabiliterende tilgang prioriteres et fokus på at skabe det gode samarbejde mellem borger, pårørende og relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der sikres respektfuld kommunikation og respekt for borgernes levevis. Det er tilsynets vurdering, at Hjemmeplejen endnu ikke helt er i mål i forhold til at sikre korrekt sundhedsfaglig dokumentation. Det konstateres, at sygeplejefaglige udredninger og handlingsanvisninger har mangler i forhold til at fremstå ensartet og korrekt udfyldt. Således konstateres det også, at der endnu ikke er tale om sammenhæng og den røde tråd gennem den sundhedsfaglige dokumentation. Dokumentationen i døgnrytmeplanerne er derimod generelt meget tilfredsstillende. Kun enkelte døgnrytmeplaner har delvise mangler, der med en mindre indsats hurtigt kan rettes op på. Manglerne vedrører, at døgnrytmeplaner ikke konsekvent er handlevejledende og individuelt beskrevet i forhold til alle borgerens visiterede ydelser, og at delegerede ydelser ikke konsekvent beskrives i døgnrytmeplanerne. Tilsynet bemærker, at måden, hvorpå der arbejdes med indsatsmål, kan besværliggøre muligheden for at skabe et hurtigt og fagligt overblik. Som led i implementeringen af det nye omsorgssystem kan der med fordel rettes et fagligt fokus på, hvorledes dette fremadrettet kan gøres anderledes og bedre. I forhold til medicinområdet konstateres det, at Hjemmeplejen har en stor udfordring. Baggrunden for vurderingen skyldes manglende korrekt dokumentation på medicinlister samt manglende overensstemmelse mellem dispenseret medicin og aktuel medicinliste i 3 ud af 12 tilfælde. Tilsynet konstaterer, at medicinen i alle tilfælde er opbevaret efter gældende regler. Den medicin, der skal være givet på tilsynstidspunktet, er givet. De borgere, som modtager hjælp til medicindispensering og indtagelse, er trygge ved indsatsen. Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for retningslinjer i forhold til medicinadministration, håndtering samt støtte til medicinindtagelse.

7 6 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE 2.1 TILSYNETS ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til den fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen fortsætter de målrettede indsatser i forhold til at sikre ensartet og korrekt dokumentation i sygeplejefaglige vurderinger og handlingsanvisninger. 2. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen retter fagligt fokus på at sikre dokumentation i døgnrytmeplanerne af alle borgernes visiterede ydelser herunder især delegerede sygeplejeydelser og hjælpen til rengøring. Tilsynet anbefaler ligeledes, at der rettes et fagligt fokus på arbejdet med indsatsmål, således at disse fremadrettet giver et bedre fagligt og systematisk overblik. 3. Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen implementerer indsatser, således at der sikres korrekt sundhedsfaglig dokumentation på medicinlister. Tilsynet anbefaler, at der implementeres indsatser, således at der sikres overensstemmelse mellem dispenseret medicin og aktuel medicinliste.

8 7 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE DATAGRUNDLAG På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Mål 1 Der foreligger en skriftlig afgørelse med den bevilgede hjælp Ja Delvis Nej Bemærkninger Dokumentation Indeholder dokumentationen en aktuel beskrivelse af borgerens behov for pleje? SYGEPLEJEVURDERINGER Der er udarbejdet sygeplejefaglig udredning i alle 13 journaler. Der er i samtlige journaler taget stilling til alle 12 sygeplejefaglige problemområder. 2 sygeplejefaglige udredninger er meget velskrevet og fremstå med klar sammenhæng til borgers medicinske behandling. I forhold til de øvrige sygeplejefaglige udredninger konstateres det generelt, at disse udarbejdes på lidt forskellig vis, og der konstateres mangler heri. Manglerne vedrører eksempelvis: Beskrivelserne har i flere tilfælde karakter af en handlingsanvisning med opfølgning, hvor der løbende beskrives borges indsats og evaluering af denne. Der er problemområder markeret aktiv, hvor der ikke foreligger tekst i felterne. Der er helbredsbeskrivelser af mindre faglig kvalitet. Eksempelvis beskrives under kognitiv problemstilling, at borger ikke kan hente medicin. I et andet tilfælde er det blot beskrevet, at medicin er doseret sidste gang den 14. september, og i forbindelse med et traumesår beskrives, at borger skal have smurt ben med creme. I beskrivelserne fremgår ikke, hvilke helbredsmæssige udfordringer, der relaterer sig til området. Der ikke i alle tilfælde er sammenhæng mellem borgernes aktuelle helbredssituation og de oprettede aktive helbredstilstande. Der foreligger ofte langt flere åbne problemområder, end der foreligger indsatser og handlingsanvisninger. HANDLINGSANVISNINGER For 7 borgere er samtlige oprettede handlingsanvisninger relevante og kvaliteten er tilfredsstillende. Der er i ovenstående udarbejdet handlingsanvisning for samtlige Sundhedslovsindsatser. Der er beskrevet indsatsmål. Handlingsanvisningerne er individuelt beskrevet, således at handlingen kan sikres korrekt udført.

9 8 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Det bemærkes positivt, at der under de enkelte handlingsanvisninger er vurderet, om indsatsen er af grundlæggende eller kompleks karakter, således at der er taget stilling til, om indsatsen kan videredelegeres. På handlingsanvisning på medicindispensering fremgår, hvornår næste status med egen læge skal foregå. For 6 borgere fremstår mangler i forhold til handlingsanvisningerne. Manglerne vedrører eksempelvis: Manglende ajourføring og/eller ikke sammenhæng med beskrivelsen i observationer. Handlingsanvisninger, der bør afsluttes, idet disse ikke længere er aktuelle. Manglende opfølgning på sår, idet der ikke foreligger løbende opfølgning i observationerne. Manglende oprettelse af handlingsanvisninger på aktuelle problemfelter. Fx handlingsanvisning på ak-behandling, medicindispensering og medicinadministration. Observation Er der sammenhæng mellem den bevilgede hjælp, den leverede hjælp og borgerens tilstand? Tilsynet konstaterer, at der generelt er sammenhæng mellem visiterede ydelser og leveret hjælp. I et tilfælde oplyser borger, at der ikke modtages hjælp til bad, idet borger selv klarer dette. I et andet tilfælde konstateres, at der er visiteret ydelse samt handlingsanvisning på medicinadministration. Døgnrytmeplanen beskriver, at borger selv tager sin medicin. Borger Oplever borgeren, at der er sammenhæng mellem den hjælp, som borgeren har behov for og den hjælp, borgeren får tilbudt? Får borgeren den hjælp, der er aftalt mellem borger og medarbejdere? Forekommer der aflysninger/udeblivelser? Alle borgere giver udtryk for, at de får den hjælp, de har behov for, og som er aftalt med medarbejderne. Ingen borgere har oplevet udeblivelse af hjælpen. Borgerne oplever, at medarbejderne er meget gode til at ringe, hvis hjælpen forsinkes. Borgerne pointerer i samtalen med tilsynsførende, at de er meget tilfredse med den hjælp, der leveres af Hjemmeplejen. Borgere udtrykker blandt andet: Der bliver ringet ved mindste ændring, hvilket opleves rart. Dejligt at vide besked. At medarbejder bliver forsinket på grund af akutte ting, og at der er mange andre, som har brug for hjælp, har borger stor forståelse for. Når man ringer til hjemmeplejens kontor, oplever man at blive godt hjulpet. Får fuld hjælp til alt og er meget tilfreds. Hjælpen kommer som planlagt. Mener ikke, at der nogensinde har været en aflysning. Der ringes altid ved forsinkelser. Der forekommer ikke aflysninger, der er fast tidspunkt for, hvornår medarbejder kommer. Medarbejderne respekterer, at borger gerne ville have besøg sent. Når der leveres rengøring, ringes altid om morgenen, og tidspunkt for levering oplyses. Tilfreds med hjælpen. Der er slet ikke noget at klage over. Føler, at hun har det så godt på sine gamle dage, og at hjælpen medvirker til, at hun kan forblive i egen bolig. Der er aldrig aflysninger. Modtager den visiterede hjælp, har ingen klager.

10 9 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Er meget tilfreds og får den hjælp, der er behov for. Der er aldrig ændringer i hjælpen. Medarbejdere Kan medarbejderen redegøre for arbejdsgangene i forbindelse med ændringer i borgerens behov? Medarbejderne beskriver, at arbejdsgangen ved ændringer i en borgers situation naturligvis afhænger af den konkrete situation. Medarbejderne beskriver fokus på at gøre de nødvendige observationer, ajourføre dokumentationen, tage kontakt til sygeplejerske og andre fagpersoner for faglig sparring/information og eventuel kontakt til visitationen for revurdering. Hvis der er tale om en akut situation hos en borger, tages typisk kontakt til planlæggeren, som foranlediger en hurtig indsats. Medarbejderne beskriver, at de efterhånden er blevet fortrolige med arbejdet i det nye omsorgssystem. Der opleves gode muligheder for at få hjælp af styregrupper og ressourcepersoner, når der opstår tvivl. Der foregår løbende kompetenceudvikling for at sikre, at medarbejderne er opdaterede på seneste version og nyheder. Ligeledes opleves gode muligheder for sidemandsoplæring. Mål 2 Der foreligger relevante instrukser Ja Delvis Nej Bemærkninger Dokumentation Hvilke instrukser forefindes? Ledelsen oplyser, at der stort set er udarbejdet instrukser på alle relevante områder for Hjemmeplejens arbejde. Instrukser er udarbejdet både i forhold til arbejdsmiljø, personalemæssige instrukser og instrukser, der relaterer sig til Hjemmeplejens levering af kerneydelser for borgerne. Hjemmeplejen arbejder eksempelvis med instrukser og procedurer udarbejdet for alle i kommunen og med instrukser, der er gældende og fælles for både Hjemmeplejens og plejecentrenes områder. Ledelse Hvordan udarbejdes de? Hvordan sikres opfølgning? Hvordan har medarbejdere adgang? I arbejdet med udarbejdelse af procedurer er der involveret mange forskellige faggrupper - både internt og eksternt i Hjemmeplejen. Alle procedurer skal fremadrettet gennemgås som led i, at alt skal lægges over i såkaldte Subsites. Der skal blandt andet laves en ensartet skabelon, som alle procedurer skal udarbejdes i. Ledelsen oplyser, at ved fremadrettet brug af Subsites bliver alle procedurer og instrukser opdelt på en meget systematisk måde, og dermed bliver det lettere at finde præcis den instruks, man har brug for. Ledelsen oplyser, at opfølgning på, om instrukser og procedurer er brugbare i hverdagen, eksempelvis kan ske i forbindelse med et tilsyn, hvor der har været bemærkninger til en måde, hvorpå en konkret opgave løses.

11 10 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE I praksis vil man kontrollere instruksen for, om der er behov for eventuelle præciseringer eller ændringer for at sikre den korrekte udførelse af en given opgave. Således indgår opfølgning af instrukser som led i Hjemmeplejens kvalitetssikring. Der fremvises eksempel på, hvordan der er lavet oversigt over en lang række procedurer, som teamledere overordnet skal gennemgå sammen med deres medarbejdere. Formålet hermed er, at teamledernes gennemgang skal inspirere medarbejderne til selv at søge mere viden i de konkrete procedurer. Det italesættes, at der er ikke forventning om, at medarbejderne kan huske alle procedurer udenad, men det vigtige er, at man ved, hvor man kan finde disse. Medarbejderne har i dag adgang på V- drev, VAR og Intra. I introduktionsprogram for nye medarbejdere indgår også introduktion til instrukser og procedurer. Medarbejdere Har medarbejderne kendskab til instrukser? Hvordan arbejdes med instrukser? Hvordan får medarbejderne information om nye instrukser? Er de anvendelige i hverdagens praksis? Medarbejderne beskriver, at instrukser og procedurer kan findes på VAR, V-drev og Intra. Medarbejderne er bekendte med, at der forefindes procedurer inden for mange forskellige områder både borger- og medarbejderrelateret. Medarbejderne oplyser, at det på sigt er meningen, at tilgang til instrukser kan ske via mobilen. I dag kan der via mobilen søges visse instrukser. Medarbejderne oplyser, at når der kommer nye instrukser til, modtager man en mail. Dette sker i øvrigt i forhold til alle nye tiltag af forskellig art. Medarbejderne føler sig godt informeret gennem nyhedsbreve, mails og gennem mundtlig information ved teamlederne. Medarbejderne henviser i øvrigt til Hjemmeplejens storskærme, hvor relevante nyheder og informationer opslås som information til medarbejderne. Medarbejderne oplever, at instrukser er et godt arbejdsredskab i hverdagen. Instrukserne opleves brugbare og læsbare. Bliver man i tvivl om tolkning og forståelse af en instruks, kan man altid hente sparring. Instrukser kan tages op i et større fagligt forum, hvis der er behov for at drøfte disse. Netværksgrupper og styregrupper koordinerer og laver procedurer for dokumentationen. Ressourcepersoner i alle teams har særligt ansvar for, at medarbejderne er opdateret på nyeste viden og information. Personlig pleje Mål 3 Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Delvis Nej Bemærkninger Dokumentation Fremgår den daglige tilrettelæggelse og udførelse af plejeopgaverne af plejeplanen? DØGNRYTMEPLAN 12 døgnrytmeplaner er fyldestgørende og giver et godt billede af den hjælp, som skal leveres hos borgeren.

12 11 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Døgnrytmeplanerne er handlevejledende og individuelt beskrevet for den hjælp, borger er visiteret til. Døgnrytmeplanen relaterer sig til de visiterede Servicelovsindsatser. Under Borgers indsats fremgår beskrivelser af ressourcer primært fysiske og psykiske. Ligeledes er der velbeskrevet beskrivelser i feltet under særlige opmærksomheder. Her beskrives områder, der er vigtige for borgers pleje, således at besøget hos borgerne kan blive leveret ensrettet og med samme niveau og kvalitet. Eksempler på handlevejledende og individuelle beskrivelser: Der ses beskrivelser i forhold til, hvorledes der sikres medbestemmelse og accept af borgernes valg. Hvor der skal være to medarbejdere i hjemmet, ses beskrivelser i døgnrytmeplanen af klokkeslæt for, hvornår borgers indsats skal leveres. En døgnrytmeplan beskriver borgers plan, således at det tydeligt fremgår, hvilke dage borger skal ud af hjemmet, modtage fysioterapeutisk behandling, og hvornår vasketøj hentes. Det konstateres dog, at den delegerede indsats i døgnrytmeplanerne ikke fremgår konsekvent. Denne fremgår dog af handlingsanvisning, som specifikt omhandler området. 3 døgnrytmeplaner er mindre fyldestgørende i beskrivelsen og giver ikke et tydeligt billede af den indsats, der skal leveres hos borgeren. Manglerne vedrører følgende: Meget kortfattede beskrivelser Mangler beskrivelse i forhold til de aktuelle visiterede Servicelovsydelser, fx rengøring, indkøb og tøjvask. Hjælpen er ikke tilstrækkelig handlevejledende og individuel beskrevet. Eksempelvis beskrives, at der skal hjælpes med skyggebad. I andet eksempel beskrives bad hver tirsdag, rengøring torsdag. Det konstateres, at døgnrytmeplanerne generelt fremstår mindre fagligt velskrevet om aftenen end om dagen. Generelt i alle journaler Det bemærkes generelt, at der foreligger enkeltstående indsatsmål på alle Servicelovsindsatserne, disse mangler dog i nogle tilfælde at blive justeret ind, således at de kun foreligger for de aktuelle visiterede indsatser. Desuden bemærkes i flere tilfælde, at der foreligger indsatsmål på enkeltstående visiterede Servicelovsydelser, og at disse indsatser ikke beskrives i døgnrytmeplanen, det drejer sig fx om rengøringsopgaver og indkøbsordning. Tilsynet finder, at metoden med at beskrive indsatsmål på samtlige Servicelovsydelser medvirker til, at det kan være vanskeligt at danne sig et billede af den overordnede indsats.

13 12 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Tilsynet anbefaler, at der kun udarbejdes indsatsmål på de oprettede handlingsanvisninger (døgnrytmeplaner). Borger Er borgeren tilfreds med kvaliteten af den personlige pleje? (Herunder hvorvidt hjælpen tilrettelægges efter ønsker og vaner) Borgerne giver udtryk for stor tilfredshed med kvaliteten af hjælpen til personlig hygiejne. Borgerne oplever, at hjælpen tilrettelægges ud fra ønsker og vaner. Borgerne beskriver blandt andet: Meget tilfreds med alt. Oplyser, at hun nærmest tror, at medarbejderne kender tingene bedre end hende selv. Tilfreds på alle områder. Har kun prøvet at modtage hjælp til bad en gang. Tilfreds med kvaliteten heraf. Hjælpen har hele vejen igennem været meget tilfredsstillende, og borger er glad for at bo i en kommune som denne. Sætter pris på at få tilbudt bad 2 x ugentligt. Den faste ugedag for bad passer borger fint. Har fast badedag om ugen. Føler sig ren og veltilpas bagefter. Får hjælpen om morgenen på det tidspunkt, der passer bedst. Der er intet at klage over. Det er et fast team, som kommer. Alle er dygtige. Alle er orienteret om, hvad der er sket af ændringer i borgers helbredsmæssige tilstand. Når der kommer en ny medarbejder, fortæller medarbejderen ofte, at de lige har læst lidt om, hvad borger har brug for af hjælp. Også når borger har været på hospitalet, føler vedkommende, at medarbejderne har kendskab til, hvad borgeren har været igennem. En borger fortæller dog, at hun ikke oplever at få den visiterede hjælp til bad samt oplæring i at tage strømpe på, som der ellers fremgår af døgnrytmeplanen. Borger oplyser, at hun selv kan klare dette og bestemt ikke ønsker at få hjælp til disse opgaver. Borger påpeger, at besøget om morgenen nok mest er af tryghedsskabende karakter, hvilket borger sætter pris på. Tilsynet observerer, at borgerne er velsoignerede. Tilsynet bemærker, at en medarbejder kommer til borgers hjem og fuldstændig følger de detaljerede anvisninger, der er beskrevet i døgnrytmeplanen i forhold til, hvorledes der skal ske særlig motivation af borgeren, så vedkommende accepterer den nødvendige hjælp. Medarbejdere Kan medarbejderne redegøre for den faglige indsats? Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for den faglige indsats i forhold til at sikre hjælp til personlig pleje af høj kvalitet. Medarbejderne fremhæver følgende fokus: Overholde de hygiejniske forholdsregler Medinddragelse af borgeren Anvende døgnrytmeplanen for at få viden om, hvad der skal udføres og for at sikre, at alle arbejder ud fra samme mål

14 13 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Sikre borgerens velbefindende Tage hensyn til ønsker og vaner Udvise respekt for borgers levevis Kun enkelte teams arbejder med triagering. I 2019 er der planer om at ensrette dette, og alle skal starte triageringsarbejdet op. Både ledelse og medarbejdere italesætter, at det har været prioriteret, at få det nye omsorgssystem godt implementeret, før nyt system omkring triagering tages i brug. Sundhedsfremme og forebyggelse Mål 4 Der er redegjort for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats Ja Delvis Nej Bemærkninger Dokumentation Indeholde dokumentationen beskrivelser af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats? Tilsynet bemærker, at døgnrytmeplaner generelt indeholder beskrivelse af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Tilsynet konstaterer ligeledes, at der i flere observationer i borgernes journal er beskrevet om ændringer i borgers situation, alle beskrivelser er fulgt op i observationer. Tilsynet konstaterer et velbeskrevet forløb, hvor en social- og sundhedshjælper observerer, at borger er blevet alment dårlig. Det kan i dokumentationen ses, at der tages kontakt til social- og sundhedsassistent, som tilser borger og kontakter læge med henblik på vurdering af situationen. Eksempler fra døgnrytmeplan, hvor det beskrives, hvorledes der arbejdes med indsatser i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse: I 5 døgnrytmeplaner foreligger der beskrivelser i forhold til, at der skal sikres en god hudpleje. I et eksempel beskrives, at huden skal tørres godt efter bad og smøres med diverse cremer. Der skal vaskes under den lamme arm, og efterfølgende tørres godt for at forebygge svamp. Borger skal lejres efter plan for at forebygge tryksår. Beskrivelser i forhold til, hvorledes medarbejder sikrer, at borger har fået spist morgenmad. Beskrivelser i forhold til, at borger er småtspisende, og det derfor er vigtigt at få borger til at indtage mad under besøget. Desuden beskrives, at borger har tendens til forstoppelse, og at der skal tilbydes afføringsmiddel ved behov. Det beskrives, at borger overspiser og har dysfagi og skal tage en mundfuld, lidt at drikke og derefter pause. Det beskrives, at det er vigtigt, at borger mindes om denne rækkefølge. Det beskrives, at borger har behov for hyppige toiletbesøg, idet borger er inkontinent.

15 14 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Tilsynet ser enkelte tilfælde, hvor der mangler beskrivelser af problematikker i forhold til en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Eksempelvis i to døgnrytmeplaner beskrives, at borger har KOL. Der foreligger ingen beskrivelser af sundhedsfremmende og forebyggende initiativer hertil. Observation Er der taget hånd om alle observerbare risici? fysiske sociale psykiske Borger Er der overensstemmelse mellem de identificerede risici i journalen/observationer og borgerens egne bekymringer? Tilsynet observerer ikke eksempler på risici, der ikke er taget hånd om. Tilsynet observerer, at hos flere borgere, hvor medarbejdere har været i hjemmet fra morgenstunden, er der stillet drikkevarer frem til borgeren. Borgerne giver udtryk for, at der bliver taget hånd om de bekymringer, de måtte have. Borgerne oplever, at der lyttes til de udsagn, som borgerne fremkommer med, og at medarbejderne forholder sig fagligt hertil. En borger er blandt andet meget bevidst om behovet for psykisk pleje og omsorg og dermed dialog med medarbejderne. Borgeren oplever, at medarbejderne giver sig den nødvendige tid til at tale med vedkommende. Medarbejdere Kan medarbejderne fortælle om særlig indsats vedr. relevante risici i forhold til borgernes situation? Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for, hvorledes der arbejdes ud fra en sundhedsfremmende og forebyggende tilgang. Medarbejderne beskriver fokus på tværfagligt samarbejde og nævner eksempler på samarbejde og sparring med ernæringssygeplejerske og diætist. Det beskrives, at der netop er et projekt i gang, hvor fokus er rettet på ernæring. Medarbejder fortæller, at borgerne kan visiteres til ernæringsbesøg, hvis der er behov for, at medarbejder er til stede, mens borgeren indtager et måltid. Medarbejderne beskriver, hvorledes der arbejdes med digital rehabilitering. Medarbejderne har via tablet adgang til forskellige øvelser, som laves sammen med borgeren. Borgeren er forinden blevet screenet, så man kan se, hvilke øvelser der er relevante for borgeren. I forhold til dehydrering beskrives stort fokus på at motivere borgerne til at drikke rigeligt. Også her kan borgere visiteres til ekstra besøg med henblik på støtte til væskeindtagelse. Medarbejderne beskriver faglige relevante observationer og handlinger i forbindelse med forebyggelse af urinvejsinfektioner. Hjemmeplejen har en ressourceperson på inkontinensområdet, som der fagligt kan sparres med. Der er et projekt i gang med afprøvning af den elektroniske ble. Medarbejdere beskriver fokus på APV. Hvis en borger falder, rettes altid et fagligt fokus på baggrunden herfor.

16 15 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Praktisk støtte Mål 5 Borgeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen og rekvisitter Ja Delvis Nej Bemærkninger Dokumentation Er hjælpen/ evt. særlige udfordringer i forhold til hjælpen til praktisk støtte beskrevet i dokumentationen? Tilsynet konstaterer, at hjælpen til praktisk støtte ikke konsekvent beskrives i døgnrytmeplanerne. I flere tilfælde fremgår ydelsen omkring rengøring slet ikke af døgnrytmeplanen. Der ses flere eksempler, hvor den praktiske hjælp er beskrevet under indsatsmål. Her beskrives, hvad borger skal have hjælp til og leveringsinterval. Det er tilsynet vurdering, at denne indsats med fordel kan beskrives i døgnrytmeplanen. Generelt i alle døgnrytmeplaner: Tilsynet konstaterer, at der i forhold til øvrige praktiske opgaver er fokus på at få disse beskrevet. Der ses eksempler på, at det er beskrevet, at medarbejder skal huske at tage affald med ud, hjælpe borger med indkøbsordning, vaske op, sætte vasketøj over mv. Observation Er den hygiejniske tilstand i boligen samt omkring hjælpemidler i overensstemmelse med kvalitetsstandarden? Borger Er borgeren tilfreds med hjælpen til praktisk støtte, herunder hjemmets renholdelse? (Herunder hvorvidt hjælpen tilrettelægges efter ønsker og vaner) Kvaliteten af rengøringen i boligerne og omkring hjælpemidler er tilfredsstillende og i overensstemmelse med borgernes levevis. Borgere, som modtager hjælp til praktisk støtte, udtrykker generelt tilfredshed hermed. Borgerne udtrykker blandt andet: Skal have gjort rent i dag og glæder sig hertil, for der trænger til støvsugning. Synes, at rengøring hver 14. dag er lige lidt for lidt. Nogle gange ringer de og oplyser om, hvornår hjælpen kommer, hvilket borger sætter pris på, da man så ikke pludselig overraskes af et besøg. Der bliver gjort godt rent ud fra de rammer/retningslinjer, der er til rådighed, hvilket borger er tilfreds med. Borgere, som er visiteret til hjælp til vasketøj, indkøbsordning og madservice, udtrykker tilfredshed hermed. En borger udtrykker dog nogen utilfredshed med kvaliteten af rengøringen, da tiden er knap. Det går lidt hurtigt, da tiden ikke er til mere. Det bekymrer borger, at der ikke er ordentlig rent - specielt i soveværelset. Medarbejdere Kan medarbejderne fortælle om særlig indsats vedr. hygiejniske risikofaktorer hos borgerne? I forhold til særlige hygiejniske risikofaktorer beskriver medarbejderne fokus på brugen af de rigtige værnemidler og en god håndhygiejne. Vigtigt, at man har øje for borgernes eventuelle behov for ekstra rengøring og hjælp til tømning af skrald, hvis der er et særligt problem.

17 16 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Man forsøger at motivere borgerne til at modtage den hjælp, man vurderer er nødvendigt. Der skal til enhver tid sikres respekt for borgernes levevis og egne valg. Der beskrives fokus på sundhedsskadelige udfordringer, som eksempelvis fugt, skimmelsvamp og rygning. Det er medarbejdernes oplevelse, at de kommer i mange hjem, hvor der netop er særlige hygiejniske risikofaktorer. Mål 6 Der arbejdes med hverdagsrehabilitering i relation til den enkelte borger Ja Delvis Nej Bemærkninger Dokumentation Foreligger der beskrivelse af borgerens ressourcer, medinddragelse og den hverdagsrehabiliterende indsats i plejeplanen? I størsteparten af døgnrytmeplanerne ses beskrivelser i forhold til, hvorledes borgernes fysiske og mentale ressourcer medinddrages i plejen. De psykiske og sociale ressourcer er beskrevet, hvor det umiddelbart skønnes relevant. I enkelte døgnrytmeplaner er beskrivelserne meget kortfattet og ofte i punktform. Observation Kan det evt. observeres, at alle borgerens ressourcer medinddrages i pleje? Borger Oplever borgeren, at medarbejderne motiverer til at anvende egne ressourcer? Under tilsynets besøg hos borgerne er der som oftest ikke medarbejdere til stede. Tilsynet observerer derfor ikke direkte eksempler på medinddragelse af borgerne. Borgerne oplever, at de anvender egne ressourcer i det omfang, det er muligt. Flere borgere oplever ikke behov for, at medarbejderne motiverer hertil, idet de stadig selv kan tage initiativet i situationerne. Borgerne oplever, at medarbejderne giver gode muligheder for at yde hjælp til selvhjælp. Flere borgere beskriver eksempler på selvtræning i hjemmet, gåture med medarbejderne, og hvordan de delvist selv kan klare personlig pleje med blot let støtte. Medarbejdere Kan medarbejderne redegøre for den hverdagsrehabiliterende indsats og beskrive, hvordan borgeren medinddrages? (Således at funktionsniveauet fastholdes, vedligeholdes eller udvikles) I medarbejdernes beskrivelser af den rehabiliterende tilgang fremhæves det, at man i alle situationer har fokus på medinddragelse af borgerens egne ressourcer. Den rehabiliterende tilgang opleves som et samarbejde mellem borger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Der sker fastsættelse af mål i et samarbejde med borgeren. Dokumentationen i døgnrytmeplanerne understøtter den rehabiliterende tilgang gennem beskrivelser af borgers indsats og medarbejders indsats. Medarbejderne beskriver, at mål skal udarbejdes efter principperne i SMART, men erkender, at man kan blive bedre hertil. Medarbejder beskriver, at vedligeholdelse af borgernes funktionsniveau sker ved, at man hver dag leverer den samme pleje ud fra den samme rehabiliterende tilgang.

18 17 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Alle teams får besøg af team omkring Aktiv hverdagsliv en gruppe med ergoterapeut og fysioterapeuter. Den faglige sparring med disse sikrer blandt andet kendskab til alle nye hjælpemidler. Der kan ske faglig sparring, hvor man drøfter enkelte borgere med særlige udfordringer. Inden mødet med terapeuterne har man typisk fundet et par borgere, som skal tages op i det faglige forum. Der er også ressourcepersoner på det rehabiliterende område Aktivt hverdagsliv. Det er medarbejdernes oplevelse, at de er gode til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang, og at man også gør dette, selv når hverdagen opleves travl. Medarbejdere finder, at det kommer lidt af sig selv. Når borgeren er vant til denne tilgang, er det også helt naturligt altid at arbejde herudfra. Medicindispensering og medicinhåndtering Mål 7 Borgeren modtager den visiterede hjælp til medicindispensering/medicinadministration Ja Delvis Nej Bemærkninger Dokumentation Indeholder borgerens journal dokumentation iht. retningslinjer Tilsynet gennemgår 12 borgeres medicinlister. Alle medicinskemaer er opdateret efter FMK. 6 ud af 12 medicinskemaer er korrekt udfyldt. I forhold til 6 borgere observeres følgende mangler: I et medicinskema beskrives, at et præparat skal gives en gang om ugen en halv time før morgenmaden. Det er ikke muligt i handlingsanvisning eller under bemærkning i medicinskemaet at se, hvorledes dette præparat skal administreres. I borgers døgnrytmeplan for aften beskrives dog under medarbejders indsats, at denne tablet skal lægges frem søndag aften. Det er uklart, hvordan dette foregår og ikke tydeliggjort, hvilke medarbejderkompetencer handlingen kræver. Ud fra et præparat, som kun skal gives en gang ugentligt, er det afkrydset, at dette skal gives dagligt kl Medicinen skal kun gives en gang ugentligt, og der skal derfor ikke sættes kryds i skemaet. Der skal opmærksomhed på, at sammentællingen hermed viser forkert antal tabletter. I et tilfælde er den ordinerede dosis ikke i overensstemmelse med klokkeslæt på medicinskemaet. I et tilfælde er der ordineret to forskellige cremer. Det fremgår ikke af handlingsanvisning, hvordan disse skal administreres, og der er heller ikke beskrivelser i døgnrytmeplanen. På et medicinskema er påtegnet håndskrevne ændringer. Yderligere ses, at borger får medicin mod søvnløshed. Denne er doseret til nat, men fremgår på medicinliste til dosering klokken

19 18 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE På et medicinskema under Dosering kan beskrivelserne her give anledning til utilsigtede hændelser, da tidspunkterne kan misforstås og læses forskelligt. Det var således ikke muligt at afgøre, hvornår medicin skulle ordineres ud fra det skrevne medicinskema, og derfor er det heller ikke muligt at afgøre, om medicinen er doseret som ordineret. Observation Er medicinen, inkl. den doserede, opbevaret i overensstemmelse med gældende retningslinjer? Medicinen er i alle tilfælde opbevaret efter gældende regler. Der er anført navn og cpr nummer på samtlige æsker. Aktuel og ikke aktuel medicin er opbevaret adskilt. Tilsynet ser eksempler på, at der anvendes poser af forskellige farve for at adskille medicinen. Hvor det er relevant anvendes aflåste bokse til opbevaring af medicinen. Der mangler anbrudsdato på begge medicinske salver hos en borger. Der er ikke overensstemmelse mellem dispenseret medicin og aktuel medicinliste i 3 ud af 12 tilfælde. Det konstateres, at der er dispenseret tablet Panodil 1 gram x 4 i døgnet. På medicinskemaet er det beskrevet, at der skal dispenseres tablet Panodil 500 mg x 2 morgen middag, aften og nat. OBS at sammentælling viser forkert antal. I et andet tilfælde mangler et præparat at blive dispenseret. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at borger mener, at hun selv administrerer dette præparat. Præparatet er skrevet under fast medicin og skal dispenseres af Hjemmeplejen. Det er ikke på anden vis beskrevet i journalen, at dette præparat administreres af borger selv. I et tilfælde er der doseret et præparat forkert. Præparatet skal dispenseres mandag, men er dispenseret torsdag i stedet for. Borger Er borgeren tilfreds med hjælpen til medicindosering? De borgere, som modtager hjælp til medicindispensering, giver udtryk for, at de er trygge ved indsatsen. En borger beskriver, at hun er tryg ved hjælpen, da hun efterhånden får en del medicin. En borger er vidende om, at medicinen er låst ned i boks og har det godt med, at han på ingen måde har med medicinen at gøre. En borger ønsker deltagelse af medarbejder ved tilsynets besøg. På besøget konstateres det, at borger har byttet rundt på dagens medicin, så denne ikke længere er i overensstemmelse med ordinationen. Medarbejder forsøger på meget pædagogisk vis at motivere borgeren til ikke at hælde sin medicin op på små plastiklåg, da dette netop giver anledning til fejl. Borger erkender fejlen og accepterer medarbejderens råd. Medarbejder og borger laver aftaler om anden tilgang, og medarbejder vil følge op herpå.

20 19 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Medarbejdere Kender medarbejderne Håndbogsinstruksen? Gældende retningslinjer for medicinhåndtering og administration? Medarbejderne har kendskab til håndbogsinstruksen. Medarbejderne får denne udleveret ved ansættelsen og får oplæring heri. En medarbejder fortæller, at hun netop er ansat og har fået den udleveret. Alle medarbejdere gennemgår medicinkursus målrettet deres faglige kompetenceniveau. Medarbejderne føler sig godt klædt på i forhold til opgaver omkring medicinen. Medarbejder, som har med medicindispenseringer at gøre, kan med faglig overbevisning beskrive, hvorledes denne foregår. Medarbejderen beskriver blandt andet fokus på systematisk tilgang, kontrol af dokumentationen/opdateringer/fmk, observationer ude hos borgeren, observationer af de enkelte præparater, opbevaringen, samt hvorvidt der er tilstrækkelig med medicin til næste dispensering. Medarbejder udfører altid eftertælling som led i egenkontrol. Medarbejder pointerer, at selv den dygtigste medarbejder kan lave fejl, så derfor opleves eftertællingen særdeles vigtig. Medarbejder beskriver, at der altid kun dispenseres til hele æsker. Medicinindtagelse Mål 8 Borgeren modtager den visiterede hjælp til medicinindtagelse Ja Delvis Nej Bemærkninger Dokumentation Er der medicinskema i borgerens hjem eller anvendes der mobil? Observation Er der givet den medicin, der skal være givet, på tilsynstidspunktet? Borger Er borgeren tryg ifm. hjælp til medicinindtagelse? Medarbejdere Kan medarbejderne beskrive, hvad der skal kontrolleres, inden medicinen gives? Der er i alle tilfælde opdaterede medicinskemaer i borgernes hjem. Der er givet den medicin, der skal være givet på tilsynstidspunktet. De borgere, som modtager hjælp til medicinhåndtering, er trygge ved indsatsen. Medarbejdere, som har med hjælp til medicinindtagelse at gøre, kan med faglig overbevisning redegøre for retningslinjerne heri. Medarbejderne oplyser, at medicinadministration og håndtering er et emne, der ofte italesættes i de forskellige teams og i relevante faglige fora. Der opleves stort fokus på at sikre korrekte arbejdsgange fra såvel medarbejdernes som ledelsens side.

21 20 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Kommunikation og respekt Mål 9 Borgeren oplever respektfuld kommunikation Ja Delvis Nej Bemærkninger Observation Kan der observeres: Respektfuld kommunikation og adfærd ml. borgeren og medarbejder? Borger Oplever borgeren: Respektfuld kommunikation? Medarbejdernes accept af levevis? I de hjem, hvor tilsynet møder medarbejdere, observeres særdeles respektfuld og imødekommende dialog mellem borgere og medarbejdere. Borgerne beskriver god kontakt med medarbejderne. Borgerne fremhæver særligt kontakten med de faste medarbejdere, som kommer i hjemmet. Størstedelen af borgerne oplever tilfredsstillende kontinuitet. Enkelte borgere fremstiller den manglende kontinuitet som et problem og oplever, at den har direkte sammenhæng med kvaliteten i indsatsen. Borgerne udtrykker blandt andet: Meget tilfreds med de medarbejder, som kommer i hjemmet, oplever medarbejderne som fagligt kompetente. Der kommer mange forskellige medarbejdere i hjemmet, men alle er venlige og imødekommende. Der er en god dialog med medarbejderne. Kender deres ansigter, men ikke deres navn. De er alle søde og rare og taler pænt, vi hygger os rigtigt godt sammen, kender medarbejderne godt. Der kommer en del forskellige, men efterhånden er der dog også gengangere. Borger nævner den medarbejder, som kommer fast ved navn. Der kan komme andre, men dem kender borger også efterhånden. Oplever, at medarbejderne er gode til at spørge ind til, hvordan hun vil have hjælpen udført. Alle er venlige. Vi kan grine og have det sjovt sammen. Borger og pårørende er helt enige i, at de er omgivet af meget dygtige og kompetente medarbejdere. Kender dem efterhånden godt. Oplever, at det er de samme medarbejdere, som går i området. Borger ville ønske en mere fast tilknyttet medarbejder. Medarbejdere Kan medarbejderne fortælle om handlinger til at sikre respekt for borgeren? Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der sikres respektfuld kommunikation og respekt for borgernes levevis. Medarbejderne fremhæver følgende: God situationsfornemmelse Vurdere, hvilken borger man har med at gøre Prøve at afspejle det mønster, borger fremviser Agere smilende og venlig Tale i øjenhøjde Have sin faglighed med sig Respekten for, at man er i borgers hjem

22 21 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Have en vis ydmyghed Præsentation ved navn og formål med besøget Give sig tid til at lytte Udvise rummelighed Åbent nonverbalt sprog Ikke signalerer travlhed Når borger siger, at de ved, man har travlt, så skal medarbejderen italesætte, at man har tid til borgeren En medarbejder beskriver, at man laver en masse spor, når man er hos borgeren. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man har ryddet op herefter, inden man går. Indlevelse i mennesket bag - gør jobbet mere spændende, ifølge medarbejder.

23 22 NOVEMBER 2018 UANMELDT TILSYN, DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE TILSYNETS FORMÅL Formålet med tilsyn i Ballerup Kommune er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer, og den praksis der udføres på stedet samt at bidrage til den løbende udvikling og kvalitetsforbedring af tilbuddets rammer og indhold. Sammenfattende er formålet med de uanmeldte tilsyn at: Kontrollere og belyse, om der i forhold til ældreområdet er sammenhæng mellem den konkrete afgørelse, der er truffet for den enkelte borger og de ydelser, der leveres til den enkelte. Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem de udmeldte rammer og den praksis, der findes på det enkelte tilbud. Kontrollere, om der på det enkelte tilbud udføres forsvarligt fagligt arbejde i forhold til borgerne, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten i ydelserne over for borgerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse. Afdække styrker og forbedringsmuligheder i tilbuddenes måde at håndtere opgaverne på, og identificere potentielle udviklingsmuligheder. 4.1 INDHOLD OG METODE BDO s tilsynskoncepter tager udgangspunkt i gældende lovgivning og øvrige bestemmelser, retningslinjer og anbefalinger for tilsyn på områderne. Gennemførslen af tilsyn i hjemmeplejen baserer sig på Servicelovens 83, 83a og 86 omhandlende personlig pleje, praktisk hjælp, madservice samt på Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a, 151a og 151b m.fl. De uanmeldte tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af leverandøren ved hjælp af fire forskellige datakilder: Gennemgang af faglig dokumentation Interview med borgere Gruppeinterview med medarbejdere Observation Samlet set giver de fire metodiske tilgange en dybtgående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som borgeren modtager. Tilsyn med fritvalgsområdet foretages metodisk ud fra et koncept, hvor BDO har udviklet målepunkter og indikatorer på følgende områder: Målepunkter Sundhedsfaglig dokumentation Instrukser Personlig pleje og omsorg Praktisk hjælp Sundhedsfremme og forebyggelse Medicindispensering og medicinhåndtering Medicinindtagelse