Akut ruptur af den lange bicepssene: Konservativ eller operativ behandling?
|
|
- Mathias Bjørn Lindegaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Kort klinisk retningslinje vedrørende: Akut ruptur af den lange bicepssene: Konservativ eller operativ behandling? Anbefaling: Ved akut ruptur af den lange bicepssene må det anses for god praksis at anbefale de fleste patienter konservativ behandling, da dette giver et godt resultat med smertefrihed og god funktion, trods et mindre tab af styrken i albuen. Yngre patienter med højt funktionsniveau og ønske om bedst mulig styrke ved fleksion i albuen og supination i underarmen kan tilbydes operativ behandling. Såfremt resultatet af den primære konservative behandling er utilfredsstillende, kan forsinket kirurgisk behandling overvejes. ( = Svag/betinget anbefaling for, (+) = Evidens meget Lav) Det anbefales at man i tilfælde af akut ruptur af den lange bicepssene er opmærksom på høj forekomst af samtidige rotator cuff læsioner. De ledsagende rotator cuff læsioner kan være af både degenerative og traumatiske type og bør udredes og behandles i henhold til National klinisk retningslinje for diagnostik og behandling af patienter med udvalgte skulderlidelser publiceret af sundhedsstyrelsen i Udarbejdet af Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi (DSSAK) og Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi (SAKS) 3. Forfattere: Anne Kathrine Belling Sørensen (DSSAK+SAKS), Annika Winther (DSSAK), Jørgen Friis (SAKS), Morten Foverskov (SAKS), Jeppe Staghøj (DSSAK). 4. Forventes godkendt ved DOS kongressen Baggrund for valg af spørgsmål: Akut bristning af den lange bicepssene ved skulderen er hyppigt forekommende efter års alderen men ses også hos yngre patienter. Ved bristningen mærker patienten ofte et smæld i skulderen. Den traumatiske bristning opstår oftest ved tung belastning af armen under løft eller vægttræning. Akut ruptur af den lange bicepssene ses ofte som følge af degenerative forandringer, både spontant eller i forbindelse med mindre belastning af skulderen og kan være forudgået af anamnese med smerter i skulderen. Ved den akutte ruptur ses ofte hævelse og blodansamling på forsiden af skulder og overarmen. Akut ruptur af bicepssenen medfører som oftest nedfald af bicepsmuskelbugen på overarmen i form af det såkaldte Popeye sign. Der beskrives ofte temporære gener i form af smerter i skulder og overarm, kramper i den nedfaldne bicepsmuskel og nedsat styrke i skulder og albue. I nogle tilfælde er der ingen smerter forbundet med spontan ruptur og læsionen opdages tilfældigt på et senere tidspunkt.
2 Skaden kan forveksles med læsion af biceps musklens distale fæste ved albueleddet. Ved denne skade forekommer typisk opadrykning af bicepsmuskelbugen på overarmen og hævelse ved albuen. Behandlingen af den distale bicepssene læsion vil ikke blive omtalt i denne KKR. Det har været praksis at tilbyde yngre patienter med ruptur af den lange bicepssene operativ behandling, mens ældre patienter traditionelt anbefales konservativ behandling. Mange midaldrende patienter henvender sig med et ønske om operativ behandling i forventning om et bedre funktionsniveau og pga. manglende accept af den kosmetiske ændring med nedfalden biceps muskel (Pop-eye sign). Med det stigende pres i befolkningen i retning af en mere aktiv/operativ behandling, findes der behov for at vurdere evidensen vedrørende effekten af både konservative og operative behandlinger. 6. Denne retningslinje omhandler: Retningslinjen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende PICO-spørgsmål: Bør voksne patienter med akut ruptur af den lange bicepssene tilbydes operativ behandling frem for ikke operativ behandling. Population: Voksne patienter (> 18 år) med akut spontan eller traumatisk ruptur af den lange bicepssene ved skulderen. Intervention: Operativ behandling i form af bicepstenodese (alle operationsmetoder). Comparator: Non-operativ behandling Outcome: Funktionelt resultat, smerte, styrke Outcome (Sekundært): re-operation, komplikationer/bivirkninger: krampe i biceps, pop-eye sign. 7. Anbefaling: Ved akut ruptur af den lange bicepssene må det anses for god praksis at anbefale de fleste patienter konservativ behandling, da dette giver et godt resultat med smertefrihed og god funktion, trods et mindre tab af styrke i albuen. Yngre patienter med højt funktionsniveau og ønske om bedst mulig styrke ved fleksion i albuen og supination i underarmen kan tilbydes operativ behandling. Såfremt resultatet af den primære konservative behandling er utilfredsstillende, kan forsinket kirurgisk behandling overvejes. ( = Svag/betinget anbefaling for, (+) = Meget Lav) Følgende symboler, indikerer styrken af anbefalingerne: = Stærk anbefaling for = Svag/betinget anbefaling for
3 = Svag/betinget anbefaling imod = Stærk anbefaling imod God praksis. Anvendes hvor der ikke findes evidens på området, men hvor arbejdsgruppen ønsker at fremhæve særlige aspekter af anerkendt klinisk praksis. Følgende symboler angiver evidensniveau: (+)(+)(+)(+) = Høj (+)(+)(+) = Moderat (+)(+) = Lav (+) = Meget Lav 8. Litteratur: 8.1. Sammenligning mellem operativ og konservativ behandling: Ved litteratursøgning findes en tysk oversigtsartikel 1, som pooler data fra 77 konservativt og 164 operativt behandlede patienter (Klonz et al. 1998), artiklen resumeres nedenfor. Der foreligger herudover 2 oversigtsartikler 2,3, hvoraf det nyeste i 2012 konkludere at den akutte ruptur muligvis ikke er så benign som tidligere antaget, da manglende behandling hos specielt yngre patienter kan efterlade smertefuld dysfunktion. Begge artikler har karakter af ekspert udtalelser og baserer sig begge på den samme reference fra 1988 (Mariani et al. 1988), som gennemgås nedenfor. Rupture of the proximal or distal tendon of the biceps humeri surgical treatment? (Klonz et al. 1998) 1 Der sammenlignes resultater fra behandling af 77 konservative og 164 operativt behandlede patienter som pooles fra 6 artikler (case serier). Der findes ingen forskel i smerter og ROM. Det konkluderes at operation i form af biceps tenodese giver en lille forbedring i styrken ved fleksion i albuen og ved supination i underarmen. Operationen korrigerer for den kosmetiske deformitet og reducerer antallet af patienter som rapporterer let eller betydelig nedsættelse af styrken med 1/3. (Level IV komparativt studie på case serier) Rupture of the tendon of the long head of the biceps brachii. Surgical versus nonsurgical treatment (Mariani et al. 1988) 4. Studiet sammenligner resultaterne af 27 patienter som blev behandlet operativt med en serie af 33 patienter som blev behandlet konservativt. Efter 13 år beskrives ingen forskel mellem de 2 grupper og ganske få patienter rapporterede smerter. Styrken i albuen var nedsat hos 4/27 (15%) af patienterne i den operativt behandlede gruppe og hos 20/33 (61%) af patienterne i den ikke-operative gruppe. De opererede patienter var sygemeldt i længere tid, men var i højere grad i stand til at genoptage deres arbejde. 2 af de opererede og 11 af de ikke-opererede vendte ikke tilbage til deres arbejde. Ved biomekanisk test var der 22% nedsat styrke i supination og 8% nedsat styrke i fleksion i den ikke-opererede gruppe. Der var normal ekstension, pronation og håndtrykskraft. For den opererede gruppe blev der ikke målt nogen nedsættelse af styrken. (Level IV, retrospektivt, komparativt studie).
4 8.2. Konservativ behandling af akut ruptur af den lange bicepssene: Der foreligger 2 studier som har målt på det funktionelle deficit og styrke ved konservativ behandling henholdsvis efter 6 måneder og 3 år efter skaden. Permanent disabilities in the displaced muscle from rupture of the long head tendon of the biceps (Deutch et al. 2005) 5. Forfatterne i dette danske studie finder, at hovedparten af patienterne stadig har betydelige gener i armen ved undersøgelse 6 måneder efter en akut ruptur af LHB. 7 ud af 11 (64%) har stadig belastningsrelaterede smerter i bicepsmusklen ved brug af armen. Det procentvise tab af styrke i supination var 23%, og ved fleksion på 29%. Overraskende fandt forfatterne også et tab af styrke ved pronation. 5 ud af 11 patienter ønskede på dette tidspunkt operativ behandling. (Level IV, retrospektiv case serie). Muscular strength after rupture of the long head of the biceps (Sturzenegger et al. 1986) 6. Gruppen foretog styrkemåling med 20 raske individer til sammenligning. I den konservativt behandlede gruppe (10 patienter) var styrken i fleksion nedsat med gennemsnitligt 16% og styrken i supination nedsat med 11% 3,2 år efter skaden. Den operativ behandlede gruppe (5 patienter) manglede 8% i fleksions styrke og 7% i supinations styrke 3,8 år efter behandlingen. (retrospektiv case-kontrol serie, Level IV) Operativ behandling af akut ruptur af den lange bicepssene Rupture of the long head biceps tendon treated with tenodesis to the coracoid process. Results at more than 30 years (Gumina et al. 2011) patienter med ruptur af den lange bicepssene behandlet operativt a.m. Gilcreest pga. ung alder (gennemsnit 32 år) og højt aktivitetsniveau (6 professionelle gymnaster). Efter follow-up på 31 år havde kun få (4/30) patienter rotator cuff læsion (alder 66-71år). Alle patienter havde været i stand til at vende tilbage til sport og erhverv. Der var få tilfælde af skuldersmerter og dette forekom overvejende blandt patienter med MR verificerede rotator cuff læsioner. (case series, level IV) Forsinket suturering efter akut ruptur af den lange bicepssene Kun få studier har evalueret resultaterne af forsinket kirurgisk behandling af LHB senerupturer. Outcomes of tenodesis of the long head of the biceps more than three months after rupture (McMahon og Speziali, 2016) 8. Retrospektivt studie af 11 patienter opereret med suprapectoral bicepstenodese > 3 måneder efter akut ruptur af LHB. Operationen var forudgået af skulderskopi. Ved follow-up efter 19 måneder rapporterede 9/11 godt resultat ved DASH og Mayo elbow performance score. Ved sammenligning med akut opererede patienter (1-2 mdr posttraume) fandtes ingen signifikant forskel. Symptomatic chronic long head of the biceps: Surgical results (Ng og Funk, 2012) 9. Retrospektivt studie af 11 patienter med isoleret LHBT ruptur > 3 måneder posttraume. I studiet er der appliceret 2 forskellige operationsteknikker. Primært i form af interferensskrue. Der er anvendt suturankre i de tilfælde hvor senen fandtes degenerativt omdannet og ikke var mulig at mobilisere til vanlige proximale punkt for fixation. Patienterne blev evalueret ved brug af eget konstrueret spørgeskema. Der blev fundet bedring af tilstanden hos alle patienter på nær en, som fortsat havde smerter, nedsat styrke og utilfredsstillende kosmetisk resultat.
5 Beskrevne komplikationer i forbindelse med forsinket bicepstenodese er: muskelkramper, recidiv af Popeye konfiguration, svaghed af biceps og smerter. 9. Evidens: Der findes ingen randomiserede studier der sammenligner operativ versus non-operativ behandling af patienter med spontan ruptur af den lange bicepssene. Der foreligger få og ældre komparative studier af ringe kvalitet, som sammenligner resultatet af operativ og konservativ behandling. Evidens niveaet er derfor lavt. Gruppen har valgt at medtage case serier med beskrivelse af mén efter konservativ behandling af akut ruptur af bicepssenen og case serier over forsinket suturering pga. den yderst sparsomme litteratur indenfor emnet. 10. Arbejdsgruppens overvejelser: Det vurderes at de foreliggende komparative studier af konservativt og operativt behandlede patienter er behæftet med stor selektionsbias, da praksis har været at operere de yngre patienter og behandle de ældre patienter konservativt. Alle de foreliggende studier peger dog i samme retning og kan ikke påvise en forskel i smerter eller skulderbevægelighed mellem patienter behandlet operativt og konservativt. Studierne tyder på at suturering af den akutte ruptur i form af bicepstenodese formentlig reetablerer styrken bedre end konservativ behandling, men at operativ behandling ofte medføreret et længere sygeforløb. Der foreligger ingen studier der forholder sig til de patologiske forhold i den lange bicepssene forud for skaden i forhold til valg af behandling. Det må antages at der ved forud bestående degenerativ sygdom i bicepssenen kan opstå bristning af senen ved mindre belastning eller minimale traumer, som normalt ikke ville foranledige en ruptur af en normal sene. Dette har formentlig også betydning for resultatet af både konservativ og operativ behandling. Andre degenerative forandringer i skulderen kan desuden have betydning for effekten af behandlingen. For patienter som henvender sig med traumatisk ruptur og forud herfor havde en normal bicepssene må det antages at der er tale om en anden skademekanisme og at behandling og udredning bør tilrettelægges efter dette. Der foreligger 2 case serier, som beskriver at det er muligt at foretage forsinket bicepstenodese med et rimeligt resultat og lille risiko for forværring/komplikationer. I begge studier er der en failure-rate på ca. 10 % målt i form af muskelkramper, svaghed af bicepsmusklen og smerter. For patienter med overset ruptur eller som primært er behandlet konservativ behandling med utilfredsstillende resultat kan forsinket operation formentlig udføres med en lav komplikationsrate. Da evidensniveauet vurderes meget lavt baseres vores anbefaling delvist på en faglig konsensus blandt medlemmerne i arbejdsgruppen (god praksis). 11. Kvaliteten af evidensen: Klonz 1998, review (AMSTAR 4/11) 6 studier , 241 pt (77 konservativt/164 operativt med tenodese) Smerter: 32%konservativt/35% operativt Kraftnedsættelse 73% konservativ /32% operativ
6 12. Andre overvejelser: ROM: ns Popeye:70-100% kons Finder at operation reducerer krafttabet med 5-20% og modvirker popeye Langt de fleste studier er af ældre dato og det må antages at epidemiologien har ændret sig siden de blev publiceret. Der ses stigende sports- og træningsaktivitet i dele af befolkningen og der ses forbrug af præstationsforbedrende medicin (steroid etc.) i træningsmiljøer. Der er behov for nyere videnskabelige undersøgelser af både de patologiske tilstande i den lange bicepssene og behandlingen af disse. Flere studier beskriver hyppig forekomst af patologiske forandringer i den proksimale bicepssene hos patienter som behandles operativt for rotator cuff læsioner. I et studie 10 fik 116 patienter, som henvendte sig med pop-eye deformitet over en 8 års periode, foretaget MR scanning af skulderen. 85% af patienterne havde forandringer i rotator cuff senerne. 44% havde en fuldtykkelses læsion i supraspinatus senen (level IV, case series). Det er KKR gruppens ekspert anbefaling af man i forbindelse med den kliniske undersøgelse af patienter med akut ruptur af den lange bicepssene bør overveje om der kan være tale om ledsagende akut rotator cuff læsion som bør udredes og behandles i henhold til National klinisk retningslinje for diagnostik og behandling af patienter med udvalgte skulderlidelser publiceret af sundhedsstyrelsen i 2013, 13. Bilag: Bilag 1: Søgestrategi, søgestreng samt AMSTAR vurdering af review Klonz et al Bilag 2: Flowskema over litteraturudvælgelse 14. Litteraturliste 1. A. Klonz C. Eggers H. Reilmann. Die proximale und distale Bizepssehnenruptur ± Operationsindikation? Unfallchirurg. 1998: Sethi N, Wright R, Yamaguchi K, Louis S. Disorders of the long head of the biceps tendon. J shoulder Elb Surg. 1999;8(6): Accessed May 13, Khazzam M, George MS, Churchill RS, Kuhn JE. Disorders of the long head of biceps tendon. J Shoulder Elb Surg. 2012;21(1): doi: /j.jse Mariani EM(1), Cofield RH, Askew LJ, Li GP CE. Rupture of the Tendon of the Long Head of the Biceps Brachii. Surgical versus Nonsurgical Treatment. 5. Deutch SR, Gelineck J, Johannsen HV, Sneppen O. Permanent disabilities in the displaced muscle from rupture of the long head tendon of the biceps. Scand J Med Sci Sport. 2005;15(3): doi: /j x 6. Sturzenegger M, Béguin D, Grünig B JR. Muscular strength after rupture of the long head of the biceps.
7 7. Gumina S, Carbone S, Perugia D, Perugia L, Postacchini F. Rupture of the long head biceps tendon treated with tenodesis to the coracoid process. Results at more than 30 years. Int Orthop. 2011;35(5): doi: /s McMahon PJ, Speziali A. Outcomes of tenodesis of the long head of the biceps tendon more than three months after rupture. World J Orthop. 2016;7(3):188. doi: /wjo.v7.i Funk L, Ng C. Symptomatic chronic long head of biceps rupture: Surgical results. Int J Shoulder Surg. 2012;6(4):108. doi: / Kowalczuk M, Kohut K, Sabzevari S, Naendrup J-H, Lin A. Proximal Long Head Biceps Rupture: A Predictor of Rotator Cuff Pathology. Arthrosc J Arthrosc Relat Surg. January doi: /j.arthro Summary (engelsk) Acute rupture of the long head of the biceps tendon; Conservative or operative treatment? a short guideline (KKR) Anne Kathrine Belling Sørensen MD, Annika Winther MD, Jørgen Friis MD, Morten Foverskov MD, Jeppe Staghøj MD. Background: Acute rupture of the long head of the biceps tendon is frequently seen in elderly individuals often caused by degenerative changes. Excessive weightlifting or rapid stress upon the tendon during heavy lifting with a flexed elbow can also lead to acute ruptures. Whether to pursue conservative or operative treatment is still a subject of debate, but many patients nevertheless seek operative treatment hoping for better cosmetic and functional result. Purpose/Aim of Study: To review the literature and synthesize current evidence into a Short Danish Clinical Guideline. Materials and Methods: A systematic literature search was performed using the PICO system and MESH terms in Medline. PICO question: Should adults, presenting with an acute spontaneous or traumatic rupture of the long head of the bicep s tendon, be recommended operative rather than conservative treatment. Population: Adults with acute spontaneous/traumatic rupture of the long head of the biceps tendon. Intervention: surgical treatment with biceps tenodesis (all surgical methods) Comparator: non-surgical treatment Outcome: primary: Function (PRO data), pain, strength. Secondary: complications, re-operation, musclecramps and popeye-sign.
8 Findings/Results No high quality RCT studies have been published and there exists no high-quality evidence concerning the treatment of acute rupture of the long biceps tendon. An older comparative study was published in 1988 and a German review was published in 1998, pooling data from 6 case series. The first paper reported no difference in outcome and very few patients reported pain at after 13 years. However, the strength was reduced in 61% of the conservative treated patients compared to 15% in the operated group. In the second paper surgery was found to reduce the number of patients reporting low or moderate loss of strength by 1/3. Conclusion/Recommendation For most patients presenting with acute rupture of the long head of the biceps tendon it is considered good clinical practice to recommend conservative treatment, as conservative treatment leads to good and pain free function in most patients despite a minor loss of strength in flexion and supination. For younger patients it is recommended to consider surgical treatment for better strength and cosmetic result. If the result after conservative treatment is unacceptable, delayed surgical treatment can be considered. ( = weak/conditional recommendation for surgical treatment, (+) = very low level of evidence)
1. Titel: Tenodese eller tenotomi af caput longum m. bicipitis brachii
Kort klinisk retningslinje vedr. 1. Titel: Tenodese eller tenotomi af caput longum m. bicipitis brachii Ved patologi i bicepssenen, hvor der findes indikation for tenotomi af bicepssenen ved labrum, bør
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereSkulderimpingement, udredning og behandling
Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereOperativ behandling af displacerede, intraartikulære calcaneus frakturer hos voksne. Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+).
1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ behandling af displacerede, intraartikulære calcaneus frakturer hos voksne Anbefaling: Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+). Anvend operativ
Læs mereCamilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Læs mereDISTALE RADIUSFRAKTURER
DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan
Læs mere1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ eller konservativ behandling af displacerede midtskafts clavicula frakturer hos voksne.
1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ eller konservativ behandling af displacerede midtskafts clavicula frakturer hos voksne. Anbefaling: Anvend kun operativ behandling af dislocerede midtskafts
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereTeknologi og evidensvurdering
Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement
Læs mereFrakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital
Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling Universitetshospital 1 Når foredraget er slut skal du vide noget om: 1. Epidemiologi 2. Konservativ behandling og resultater 3. Indikationer for kirurgisk behandling
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs merePeriacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi.
1. Kort klinisk retningslinje vedr.: Periacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi. Anbefaling: Med svag underliggende dokumentation anbefales at overveje at undlade
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereMorten Schultz Larsen Odense University Hospital
Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Objectives Distale tibia Behandling og resultater - historisk Moderne behandlingsprincipper Resultater Proksimale tibia Moderne behandlingsprincipper Mekaniske
Læs mere1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.
Bilag 6 1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereEvidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom
Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Evidensprofil Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1). Subtotal eller total hysterektomi ved benign sygdom. Population:
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereTemaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen
Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereTENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra
Læs mereBadminton verdens sundeste idræt
Badminton verdens sundeste idræt Få Fremtiden på banen 10.Juni 2017 Niels Christian Kaldau, MD. Afdelingslæge Artroskopisk Center Hvidovre Diplomlæge i Idrætsmedicin Når badminton ikke er sundt Er badminton
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereEvidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?
Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereFyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker
Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.30-17.40: Velkomst v/ Centerchef
Læs mereFysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL
Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL Børn og unge op til 18 år, der har fået foretaget rekonstruktion af ACL, følger
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereColumna Cervicalis Operationsindikationer
Columna Cervicalis Operationsindikationer Sygdomsgrupper Degenerative sygdomme Inflammatoriske (RA, Mb Bechterew) Udviklingsanomalier (Klippel-Feil, os odontoideum) Neoplasmer (primære, sekundære) Spondyliter
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Søren Sønderup Beck MTV & Sundhedstjenesteforskning Formål At beskrive udviklingen i antallet af
Læs mereTræning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereDOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset
DOS Symposium 28.10.2016 National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset Michael Krogsgaard Idrætskirurgisk Enhed M51 Bispebjerg-Frederiksberg
Læs mereHåndkirurgisk konsultation. Anja Skriver, ergoterapeut og Alice Ørts, ergoterapeut 1.11. 2012
Håndkirurgisk konsultation Anja Skriver, ergoterapeut og Alice Ørts, ergoterapeut 1.11. 2012 Spørgeskema Mål (udførsel og tilfredshed) Udseende (tilfredshed og betydning) Spasticitet Abilhand kids DASH
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereHIV and Drug Prevention in Estonian Prisons
HIV and Drug Prevention in Estonian Prisons Maret Miljan The Division of Social Rehabilitation The Estonian Ministry of Justice Prisons in Estonia (3676 prisoners): Tallinn Prison ( 571 convicted male
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereSKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS
SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Økonomisk perspektiv Formål At sammenligne omkostninger og effekter af kirurgisk behandling og
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppigeskulderlidelser.
SAMMENFATNING Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser : MTV og Sundhedstjenesteforskning,Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Alle rettighederforebeholdes.
Læs mere1. Kort klinisk retningslinje vedrørende:
1. Kort klinisk retningslinje vedrørende: Hvad er effekten af operativ behandling overfor ikke-operativ behandling af forskudte, stabile olecranonfrakturer hos ældre patienter med lavt funktionsniveau?
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereIndeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)
Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mere20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner
20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present
Læs mereRygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL Rygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng Jan Hartvigsen Professor PhD 272 February 2017 27 3 February 2017 27 4 February 2017 Leveår med nedsat funktion
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereIndhold 1. INDLEDNING...4
Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).
Læs mereHøringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S 31. maj 2017 Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose Dansk Kiropraktor Forening vil
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs mereWESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)
Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereBeskrivelse af fagområdet Skulder- og albuekirurgi
Beskrivelse af fagområdet Skulder- og albuekirurgi Indledning Baggrund Det skulder & albuekirurgiske fagområde blev grundlagt i slutningen af 1980erne og med dannelsen af Dansk Selskab for Skulder og Albue
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereInkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )
Flowchart. Søgning efter retningslinjer NKR 53, Demens Referencer adfærdsforstyrrelser identificeret (n = 2278 ) titler og abstracts (n = 2232) (n = 2069) (n = 163) (n = 162) Ikke en guideline: (n=111)
Læs mereUltralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende
Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,
Læs mere