MMV erne dominerer dansk velstandsskabelse

Transkript

1 D Indsigt Nummer 3 9. Februar 6 E r h v e r v s ø k o n o m i s k B a r o m e t e r MMV erne dominerer dansk velstandsskabelse A F M M V - C H E F T I N A D O N N E R B O R G, t d i. d k O G C A N D. P O L I T A L L A N S Ø R E N S E N, a l d i. d k 5 9 MMV erne øger investeringer i innovation Syv ud af ti MMV ere har allerede en innovationsstrategi. Og pct. har øget investeringerne markant i innovation i de seneste tre år. Ønsket om nye kundegrupper og adgang til nye markeder er de to væsentligste årsager til de forøgede innovationsaktiviteter. Potentiale for forbedringer i AF-rekruttering En ny DI-rundspørge blandt de mindre og mellemstore virksomheder viser, at der er potentiale for forbedringer i formidlingen af arbejdskraft fra Arbejdsformidlingen (AF). Det største problem er, at mange anviste ledige fra AF ikke er motiveret for at komme i beskæftigelse. De mindre og mellemstore virksomheder (MMV) har stor betydning for den danske velstandsskabelse. Over halvdelen af de private byerhvervs værditilvækst kommer fra MMV erne, ligesom disse virksomheder også beskæftiger seks ud af ti personer på det private arbejdsmarked. MMV erne er samtidig kendetegnet ved stor dynamik i jobskabelsen, og 8 pct. af disse virksomheder mener, at et mere fleksibelt arbejdsmarked er et vigtigt politisk indsatsområde. Dansk erhvervsliv domineres langt fra kun af de store virksomheder. Tværtimod. De mindre og mellemstore virksomheder har historisk haft stor betydning for velstandsskabelsen i Danmark og på trods af globalisering og virksomhedernes konsolideringer inden for forskellige brancher, så fortsætter MMV ernes dominans i samfundsøkonomien. MMV erne dominerer den private sektor Private byerhverv, 3 MMV Større virksomheder Beskæftigede Omsætning Værditilvækst Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Mere end halvdelen af den samlede omsætning og den værdi, der bliver skabt i de private byerhverv 1, kommer fra MMV erne. Godt 56 pct. af den samlede omsætning i de private byerhverv kommer fra MMV erne, og med en samlet værditilvækst på ca. 3 mia. kr. bidrager disse MMV ere betydeligt til den samlede værdiskabelse i Danmark. indsigt.di.dk 1 Private byerhverv er ekskl. landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv.

2 MMV erne beskæftiger knap 6 ud ansatte i de private byerhverv I 3 var godt 7. af de beskæftigede i de private byerhverv ansat i virksomheder med mindre end ansatte de såkaldte MMV ere. Det svarer til, at MMV erne beskæftiger knap pct. af de ca. 1,3 mio. beskæftigede inden for de private byerhverv. Og til sammen omsatte de mindre og mellemstore virksomheder for ca. 1.2 mia. kr. Målt på beskæftigelsen er MMV-andelen størst inden for bygge- og anlægssektoren samt serviceerhvervene. Fire ud af ti beskæftigede inden for fremstillingsindustrien arbejder i en MMV. Her har særligt beklædningsindustrien en stor MMV-andel. Dynamisk jobskabelse i MMV erne Stor dynamik i jobskabelsen MMV erne er meget dynamiske. Både jobskabelsen og jobdestruktionen er høj i MMV erne, særligt virksomheder med mindre end ansatte har haft en høj jobomsætning. Jobskabelsen i MMV erne har generelt været højere end jobdestruktionen, hvilket har medført en samlet beskæftigelsesfremgang. Jobskabelse og jobdestruktion fordelt efter arbejdsstedets størrelse, 1988 Jobskabelse Jobdestruktion 1 9 ansatte,8 pct.,1 pct. ansatte 13,3 pct. 12,1 pct. 21 ansatte 11,7 pct. 11, pct. 41 ansatte 9,8 pct. 9,1 pct. 1 ansatte 8,9 pct. 8,4 pct. 1 ansatte 8, pct. 8,3 pct. Over ansatte 5,6 pct. 5,6 pct. I alt 12, pct. 11,4 pct. Anm.: Arbejdsstederne er katagoriserede efter den gennemsnitlige størrelse i de år, hvor de optræder i datasættet. En virksomhed, der optræder i to år med antal beskæftigede 6 og, bliver dermed placeret i kategorien 21 til ansatte. Hvis arbejdsstederne var opdelt efter primobeskæftigelsen, ville jobskabelsen blive overvurderet for små virksomheder, og jobdestruktionen ville blive overvurderet for store virksomheder. Kilde: Det Økonomiske Råd, foråret 3 stiller krav til et fleksibelt arbejdsmarked MMV ernes høje jobskabelse er med til at skabe et dynamisk arbejdsmarked, hvor der hele tiden oprettes og nedlægges job. Den store jobrotation i MMV erne stiller krav til et fleksibelt og mobilt arbejdsmarked, som hele tiden forstår at tilpasse sig MMV ernes skiftende efterspørgsel. Ifølge en DI-spørgeskemaundersøgelse i efteråret 4, blandt 8 af DI s medlemsvirksomheder inden for fremstillings- og serviceindustrien, mener op mod 8 pct. af MMV erne, at et mere fleksibelt arbejdsmarked er et vigtigt politisk indsatsområde, hvis Danmark skal klare sig bedre i globaliseringen. Et mere fleksibelt arbejdsmarked kan være med til at sikre MMV erne bedre forretningsvilkår i Danmark, og dermed gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige i en globaliseret verden. MMV erne er mindre eksportorienterede Ekspor tandel afhænger af størrelse Omsætningen blandt MMV erne i fremstillingsindustrien er i høj grad koncentreret om hjemmemarkedet, mens større virksomheder 2

3 har en højere eksportandel. Jo større en virksomhed er, desto større eksportandel. MMV erne er mindre eksportorienterede Eksport i pct. af omsætningen (+) Antal ansatte Anm.: Fremstillingsindustri, 3 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Efterretning 5:16 Nærmarkederne er de vigtigste for MMV erne Undersøgelsen blandt 8 af DI s medlemsvirksomheder afslører, at en stor andel af de eksporterende MMV ere er mest fokuserede på nærmarkederne i de gamle EU-lande og Norden. Undersøgelsen viser samtidig, at større virksomheder i højere grad end MMV erne eksporterer til et bredt udsnit af markeder. eksport fordelt på markeder 8 Gamle EU-lande og Norden Nye EU-lande Nordamerika Asien Øvrige østeuropa Mellemøsten Sydamerika MMV Større virksomheder Kilde: DI spørgeskemaundersøgelse med 8 medlemsvirksomheder, 4 Over 7 pct. af Danmarks samlede eksport afsættes i de gamle EU-lande og Norden, hvor bl.a. det indre marked gør det nemmere at handle indbyrdes. Dette forhold kan være med til at forklare MMV ernes store eksportandel til netop disse markeder. Høj vækst på fjerne markeder Fjerne markeder venter forude MMV erne har i mindre grad end større virksomheder ressourcer til selv at opsøge og betjene flere og fjernere markeder. Eksportfremstød, etablering af lokale kontakter og rådgivning om lokale markedsforhold kan være blandt midlerne, der gør det nemmere for MMV erne at eksportere direkte til nye markeder. Der er potentiale for MMV erne til at klare sig bedre på markeder uden for Europa, der samtidig er præget af høj økonomisk vækst. 3

4 Globaliseringen giver muligheder De større virksomheders brede eksportafsætning ruster dem i en mere globaliseret verden. MMV erne, der er mere regionalt orienterede i deres direkte afsætning, har dermed endnu ikke høstet de samme direkte gevinster ved globaliseringen. Globaliseringen har dog en indirekte betydning for det brede udsnit af virksomheder, der optræder som underleverandører til andre virksomheder (business-to-business). Herved bidrager MMV erne med en indirekte eksport til fjerne markeder og har derfor også afsætningsmæssigt gavn af den høje vækst på de fjerne markeder. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT.

5 MMV erne øger investeringer i innovation A F f o r s k n i n g s c h e f c h a r l o t t e r ø n h o f, c h d i. d k O G K O N S U L E N T M I K K E L S K O V B O R G, m b d i. d k De mindre og mellemstore virksomheder (MMV) satser strategisk og målrettet på innovation. Syv ud af ti MMV ere har allerede en innovationsstrategi. Og pct. har øget investeringerne markant i innovation i de seneste tre år. Ønsket om nye kundegrupper og adgang til nye markeder er de to væsentligste årsager til de forøgede innovationsaktiviteter. Innovation er ikke forbeholdt de store virksomheder. De mindre og mellemstore virksomheder (MMV) har også sat innovation på dagsordenen. Således svarer mere end 7 pct. af MMV erne i DI s innovationsundersøgelse fra januar 6, at de har en særlig innovationsstrategi. pct. af MMV erne har øget investeringer i innovation MMV ernes øgede strategiske fokus på innovation giver sig også udslag i øgede investeringer. DI s undersøgelse viser, at ca. pct. af MMV erne har løftet investeringerne i innovation med mere end pct. i løbet af de seneste tre år. Ændringer i investeringer i innovation i de seneste tre år Faldet mere end pct. Faldet mellem og pct. Uændret (+/- pct.) Steget mellem og pct. Steget mere end pct. Ved ikke Kilde: DI s innovationsundersøgelse 6 MMV ernes strategiske fokus og øgede investeringer understreger, at innovation prioriteres højt. Og både effekter og forventninger følger med. Nye idéer bliver realiseret på markedet Størsteparten af virksomhederne ser deres idéer realiseret i betydeligt omfang. Næsten en fjerdedel af de spurgte virksomheder i DI s innovationsundersøgelse svarer, at mellem 8 pct. af idéerne bliver omsat til konkrete produkter på markedet.

6 Andelen af idéer der når markedet pct. pct. pct. 8 pct. 8 pct. Ved ikke Kilde: DI s innovationsundersøgelse 6 Høj nyhedsværdi i de lancerede innovationer De mange nye produkter på markedet skyldes ikke kun løbende og mindre justeringer i den eksisterende produktportefølje. Tværtimod. Nyhedsværdien i de udførte innovationer er meget høj de såkaldte radikale innovationer, der er kendetegnet ved helt nye produkttyper, services eller måder at gøre tingene på. lancering af radikale innovationer inden for de sidste tre år Nej Ja, 1 gang Ja, 2 gange Ja, 3 5 gange Ja, mere end 5 gange Ved ikke Kilde: DI s innovationsundersøgelse 6 7 pct. har lanceret radikale innovationer i løbet af de sidste tre år Nye produkter er ofte mellem 7 måneder og 2 år om at nå markedet I DI-undersøgelsen svarer syv ud af ti mindre og mellemstore virksomheder, at de har lanceret én eller flere radikale innovationer inden for de seneste tre år. Og flere end hver fjerde virksomhed har gjort det mere end tre gange i løbet af de sidste tre år. Lang vej til markedet At innovation kræver et strategisk fokus fra virksomhederne afspejler sig også i, at tiden fra idé til marked er forholdsvis lang. DI s innovationsundersøgelse viser, at ca. 7 pct. af virksomhedernes produkter er mellem syv måneder og to år om at nå markedet. 6

7 Tidsforløb fra idé til det færdige resultat er på markedet Max 2 måneder 3 6 måneder 7 12 måneder 1 2 år Mere end 2 år Ved ikke Kilde: DI s innovationsundersøgelse 6 Derfor er det vigtigt for virksomhederne, at ideerne rammer plet. Det gælder både i forhold til, at det er teknologisk, organisatorisk og økonomisk muligt at realisere ideen i et produkt eller en ny ydelse, men i særdeleshed, at lanceringen imødekommer et efterspurgt behov hos dem, der skal købe varen eller ydelsen. Behovet for at øge kundegrundlaget er vigtigste faktor for innovationsevnen Kunderne har størst betydning for nye ideer De fleste virksomheder er fokuseret på, at processen tager afsæt i et behov på markedet eller hos kunderne. DI-undersøgelsen viser, at det er behovet for at øge kundegrundlaget og opdrive nye markeder, der er de afgørende faktorer for virksomhedernes innovationsaktiviteter. Faktorer, der har bidraget positivt til virksomhedens innovationsevne de seneste to år 8 7 Ønske om nye kundegrupper Ønske om adgang til nye markeder Øget koordination og samarbejde mellem funktioner internt i virksomheden Nye kompetencer via ansættelse og/eller uddannelse af medarbejdere Implementering af ny teknologi (ikke IT) Kilde: DI s innovationsundersøgelse 6 To ud af tre virksomheder svarer, at ønsket om nye kunder øger innovationsevnen, og seks ud af ti virksomheder svarer, at ønsket om adgang til nye markeder bidrager positivt til innovationsevnen. Men også øget samarbejde mellem afdelinger og funktioner internt i virksomheden er i fokus.

8 Innovation får større betydning i fremtiden Innovation vil også i fremtiden udgøre en central del af MMV ernes aktiviteter. I DI-undersøgelsen forventer 68 pct. af MMV erne, at innovationer med meget høj nyhedsværdi får stigende eller kraftigt stigende betydning i fremtiden. Flere nye initiativer skal understøtte fremtidens innovation Det kræver ikke bare gode idéer, men også ny viden om kunder, teknologi og nye metoder til at håndtere innovationsprocessen internt. Tværgående projektgrupper og nye former for udviklingsprojekter er de to primære initiativer på listen over kommende aktiviteter, der skal understøtte fremtidens innovation i virksomhederne. Forventede initiativer for at imødekomme fremtidens innovationsbehov Etablering af tværgående projektgrupper og teams internt i virksomheden Nye former for udviklingsprojekter Kilde: DI s innovationsundersøgelse 6 Kurser o.l. hos Ansættelse af nye private konsulenter medarbejdere til og uddannelsesudbydere innovationsaktiviteter Brug af ekstern innovationsrådgivning Mangel på kompetencer er den største barriere for øget og bedre innovation Virksomhederne vil i udpræget grad hente viden og inspiration gennem ansættelse af nye medarbejdere, kurser og ekstern innovationsrådgivning. Men mangel på kompetencer blandt medarbejderne er den udfordring, som flest MMV ere oplever som en barriere for øget og bedre innovation, viser DI-undersøgelsen. Derfor peger virksomhederne på lettere adgang til rekruttering af kvalificerede medarbejdere som den vigtigste forudsætning for at understøtte en styrkelse af virksomhedernes innovationsaktiviteter i fremtiden. Og her peger MMV erne især på ingeniørerne som den medarbejdergruppe, der har de mest relevante forudsætninger for at indfri ønskerne om øget innovation. Hele 63,5 pct. af MMV erne peger på ingeniørerne, der følges af Cand. Merc ere og designuddannede med henholdsvis 13,5 pct. og 12 pct.

9 Potentiale for forbedringer i AF-rekruttering A F A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I S K C H E F M E T T E R O S E S K A K S E N, m r d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T T I N E A N D E R S E N, t i d i. d k De mindre og mellemstore virksomheder (MMV) har høj jobomsætning og er derfor afhængige af et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked, hvor de hurtigt kan få den nødvendige arbejdskraft. En ny DI-rundspørge viser, at der er potentiale for forbedringer i formidlingen af arbejdskraft fra Arbejdsformidlingen (AF). Det største problem er, at mange anviste ledige fra AF ikke er motiveret for at komme i beskæftigelse. De mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er den gruppe af virksomheder, som har den højeste jobskabelse og -destruktion 1. Derfor er det centralt for MMV erne, at arbejdsmarkedet er velfungerende og fleksibelt, så de hurtigt kan få den nødvendige arbejdskraft. Annoncering i aviser er den mest anvendte metode til rekruttering af nye medarbejdere MMV erne benytter flere forskellige kanaler, når de annoncerer efter ny arbejdskraft. Oftest anvendes annoncering gennem aviser og på internettet eller mund-til-mund metoden. rekruttering af nye medarbejdere og lærlinge Hvorledes søger virksomheden efter nye medarbejdere, herunder lærlinge? 7 annoncering i aviser Via "mund til mund"- metoden annoncering på internettet AF erhvervsskolerne vikarbureauer Kilde: DI s arbejdsmarkedsrundspørge blandt MMV er 6 Mund-til-mund metoden giver de bedste resultater Den klart bedste måde for de spurgte MMV ere til at finde nye kvalificerede medarbejdere er mund-til-mund metoden, men også annoncering efter nye medarbejdere i aviser og på internettet giver ofte gode resultater. Næsten halvdelen af de mindre og mellemstore virksomheder benytter Arbejdsformidlingen (AF) i deres søgen efter nye medarbejdere. Men selv om mange af virksomhederne i rundspørgen benytter AF, er det kun ca. 5 pct., som mener, at AF er den bedste vej til at skaffe nye kvalificerede medarbejdere. Det kan der være flere forklaringer på. 1 DI Indsigt nr. 3-6 MMV erne dominerer dansk velstandsskabelse 9

10 få virksomheder synes, at arbejdsformidlingen er den bedste vej til at finde nye medarbejdere Hvilken måde er den bedste til at skaffe nye kvalificerede medarbejdere herunder lærlinge? Via "mund til mund"- metoden annoncering i aviser annoncering på internettet erhvervsskolerne vikarbureauer AF Kilde: DI s arbejdsmarkedsrundspørge blandt MMV ere 6 Mange MMV ere er tilfredse med AF s umiddelbare service AF kan gøre det bedre Når de spurgte virksomheder giver deres vurdering af AF, kan det konstateres, at ca. halvdelen umiddelbart er tilfredse med serviceniveauet hos AF, og således både oplever, at AF forstår deres behov og krav samt yder en hurtig service. Der er dog stadig ca. en femtedel, som ikke er tilfredse med serviceniveauet, når det gælder forståelsen for virksomhedernes behov og reaktionstiden fra AF s side. virksomhedernes vurdering af Arbejdsformidlingen Medarbejderne i AF forstår virksomhedernes behov og krav til en ny medarbejder AF reagerer hurtigt på henvendelser fra virksomheden Vi får altid anvist motiverede personer af AF Enig eller delvist enig Uenig eller delvist uenig Anm.: Søjlerne summer ikke til pct., da nogle virksomheder enten ikke har svaret eller har svaret ved ikke. Kilde: DI s arbejdsmarkedsrundspørge blandt MMV ere 6 MMV erne oplever manglende motivation hos ledige I kontrast til den ganske positive vurdering af serviceniveauet hos AF, står imidlertid de spurgte MMV eres vurdering af de personer, som AF henviser til arbejde i virksomhederne. Her mener hen mod halvdelen af virksomhederne, at de henviste personer ikke er motiverede for at arbejde 2. 2 Det skal bemærkes, at der i vurderingen af AF også indgår virksomheder, som har svaret, at de på nuværende tidspunkt ikke benytter AF i rekrutteringen. Denne gruppe udgør mellem en fjerdedel og tredjedel af de samlede besvarelser af de tre spørgsmål om AF s virke.

11 Mange ledige står reelt slet ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Mange ledige står ikke til rådighed Den manglende motivation for at arbejde, hos mange af personerne henvist af AF, understøttes af tal fra Danmarks Statistik. Her viser det sig, at knap 25 pct. af de ledige, som har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv angiver, at de reelt ikke står til rådighed. Derimod har de virksomheder, som har haft behov for nye lærlinge, i næsten halvdelen af tilfældene gået forgæves efter egnede kandidater til stillingerne. Det kan tyde på et misforhold mellem virken fjerdedel af de ledige står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, 4 Dagpenge Kontanthjælp Vil have arbejde? Ja: 91 Nej: 9 Ja: 7 Nej: Har inden for de sidste 4 uger søgt aktivt? Ja: 82 Nej: 9 Ja: 51 Nej:19 Kan begynde på et nyt arbejde inden for 2 uger? Ja: 8 Nej: 2 Ja: 48 Nej: 3 I alt ledige, der reelt står til rådighed 77 Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik Kun mindre problemer med rekruttering På trods af de åbenlyse problemer med ledige, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, viser DI-rundspørgen, at 7 pct. af de virksomheder, som inden for det sidste halve år har haft behov for nye medarbejdere, ikke har oplevet rekrutteringsproblemer. rekrutteringsvanskeligheder? 8 7 Medarbejdere Lærlinge Ingen rekrutteringsproblemer Har forgæves forsøgt at rekruttere Note: Virksomhederne har svaret på, hvorvidt det har været muligt at rekruttere medarbejdere eller lærlinge, med de nødvendige kvalifikationer, inden for det sidste halve år. Kilde: DI s arbejdsmarkedsrundspørge blandt MMV ere 6 Halvdelen af MMV erne kan ikke finde lærlinge 11

12 somhedernes behov og de uddannelsesretninger, de unge vælger på erhvervsuddannelserne, jf. DI s publikation Et klogere Danmark. Vikarer og overarbejde bruges som midlertidig løsning Overarbejde løser problemerne midler tidig Den hyppigst anvendte måde til at imødegå rekrutteringsproblemer blandt de spurgte MMV ere er at lade virksomhedens medarbejdere arbejde over mod overtidsbetaling eller afspadsering. Desuden anvender en del virksomheder også vikarer. hvorledes løser virksomheden perioder med rekrutteringsvanskeligheder? Overarbejde blandt medarbejderne mod overtidsbetaling / afspadsering Virksomheden benytter vikarbureauer Virksomheden har ikke kunnet løse problemet og har i stedet måttet overskride leveringsfristen Virksomheden låner medarbejdere af andre virksomheder Virksomheden har afvist ordrer Virksomheden har rekrutteret medarbejdere fra udlandet Kilde: DI s arbejdsmarkedsrundspørge blandt MMV ere 6 Leveringstider overskrides og ordrer afvises det kan skade velstandsudviklingen Nogle virksomheder har dog som konsekvens af rekrutteringsproblemer overskredet deres leveringsfrist eller ligefrem afvist ordrer. På kort sigt kan midlertidige løsninger som overarbejde og brug af vikarer løse rekrutteringsproblemer, men på lang sigt kan voksende rekrutteringsvanskeligheder få samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af lavere produktion og dermed svagere velstandsudvikling. DI s arbejdsmarkedsrundspørge blandt MMV ere 6 Rundspørgen er baseret på et spørgeskema, som blev rundsendt i januar 6 til DI s MMV-panel. Rundspørgen havde en svarprocent på knap pct. DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Troels Krog, trk@di.dk MMV-panelet består af godt mindre og mellemstore virksomheder, dvs. virksomheder med op til ansatte. Redaktionen slut 7. februar indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12