MMV erne fylder mere end halvdelen

Transkript

1 D Indsigt Nummer 3 7. Februar 2008 MMV erne fylder mere end halvdelen Af chefkonsulent steen nielsen, snn@di.dk, og MMV-chef Thomas Møller Sørensen, tms@di.dk 5 8 For få kvinder i Danmarks vækstlag Danmark har sammenlignet med andre lande få kvindelige iværksættere og ejerledere. I en ny DI-undersøgelse peger tre ud af fire kvindelige ejerledere på manglende tro på evner og forretningside som den afgørende faktor bagved denne tilbageholdenhed. MMV erne skal have mere ud af innovationssystemet Det danske innovationssystem skal understøtte MMV ernes innovation. Det har man bare glemt at fortælle MMV erne. Hver tredje virksomhed svarer, at de ikke kender til mulighederne i innovationssystemet. Mindre og mellemstore virksomheder spiller en afgørende rolle i den danske økonomi. MMV erne står for omkring 60 pct. af beskæftigelsen og værditilvæksten i Danmark. De seneste beregninger viser også, at MMV erne lukker færrest job og skaber flest nye. Siden 2003 har MMV erne skabt nye danske job. Fremmadrettet består udfordringen for MMV erne især i at tiltrække de bedste medarbejdere. De mindre og mellemstore virksomheder spiller en vigtig rolle for den danske økonomi. Mindre og mellemstore virksomheder står for over halvdelen af den danske produktion og skaber mange nye jobs. Udviklingen i de mindre og mellemstore virksomheder er derfor helt afgørende, hvis Danmark skal klare sig godt i fremtiden. De mindre og mellemstore virksomheder (MMV er 1 ) står for skabelsen af mange af de nye jobs, der opstår. Siden 2003 er der således skabt flere jobs hos MMV erne, mens beskæftigelsen i de store virksomheder er faldet med personer. I næsten alle brancher skabes flere jobs i de mindre og mellemstore virksomheder. De største forskelle er inden for fremstilling og transport, hvor MMV erne har lukket betydeligt færre jobs end de store virksomheder, og i bygge og anlæg, hvor MMV erne har skabt nye jobs. JObskabelsen sker hos MMV erne Ændring i beskæftigelse fra 2003 til 2005 MMV personer ---- Fremstilling Autohandel og -service 0 2 Transport 1-7 Post og tele 1-1 Forretningsservice 11 9 Bygge og anlæg 11 1 Andet 9 6 I alt 24-6 Anm.: Tabellen omfatter private byerhverv ekslusive forsyning og forsikring Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger indsigt.di.dk 1 MMV-virksomheder er virksomheder med færre end 100 ansatte. Iværksættere er personer, der er ejere eller medejere af en nystartet virksomhed. Ejerledere er personer, der fungerer som både ejere og daglige ledere af en virksomhed.

2 Der findes knap virksomheder i Danmark i de private byerhverv eksklusive forsyning og finansiering, hvis man medregner alle selskaber og enkeltmandsvirksomheder med en vis aktivitet. Heraf har over 99 pct. af virksomhederne færre end 100 fuldtidsbeskæftigede, og regnes derfor som mindre og mellemstore virksomheder. Selv om man ser bort fra enkeltmandsvirksomhederne, udgør MMV erne 98 pct. af alle virksomheder. Aktivitet fordelt på branche og størrelse Beskæftigelse Omsætning Værditilvækst MMV 100+ MMV 100+ MMV personer Mia. kr. Mia. kr. Fremstilling Autohandel og -service Transport Post og tele Forretningsservice Bygge og anlæg Andet I alt Anm.: Tabellen omfatter private byerhverv eksklusive forsyning og forsikring i 2005 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger MMV erne beskæftiger seks ud af ti MMV erne beskæftiger fuldtidspersoner, hvilket svarer til knap 60 pct. af den samlede beskæftigelse i private byerhverv eksklusiv forsyning og finansiering. MMV erne står for en særlig stor del af beskæftigelsen inden for autohandel, transport og forretningsservice. I fremstillingsindustrien er fire ud af ti beskæftiget i mindre og mellemstore virksomheder, mens det i post og tele er omkring hver tiende. Godt halvdelen af omsætningen (55 pct.) i de private byerhverv sker i mindre og mellemstore virksomheder. Omsætningen pr. beskæftiget er 15 pct. større i de store virksomheder end i MMV erne. Godt halvdelen af omsætningen (55 pct.) i de private byerhverv sker i mindre og mellemstore virksomheder. Omsætningen pr. beskæftiget er 15 pct. større i de store virksomheder end i MMV erne. MMV erne står bag to tredjedele af selskabsskatten MMV ere skaber værditilvæksten De mindre og mellemstore virksomheder har en højere overskuds end de store virksomheder. I MMV erne bliver godt 10 pct. af omsætningen til overskud før skat, mens overskudsen i de store virksomheder er omkring det halve. MMV erne betaler næsten to tredjedele af det samlede selskabsskatteprovenu fra de private byerhverv eksklusiv forsyning og forsikring, nemlig knap 50 mia. kr. ud af godt 70 mia. kr. MMV erne betaler dermed godt 3 pct. af omsætningen i selskabsskat, mens de store virksomheder betaler godt 2 pct. af omsætningen. 2

3 Omkring 58 pct. af værditilvæksten i de private byerhverv skabes af de mindre og mellemstore virksomheder. Det svarer nogenlunde til MMV ernes andel af omsætningen. MMV erne fylder mere end halvdelen 2005 Beskæftigelse Omsætning Ordinært overskud Selskabsskat Værditilvækst MMV 100+ pct. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger MMV erne eksporterer direkte for 250 mia. kr. om året. Den direkte eksport udgør 17 pct. af MMV ernes omsætning, mens det tilsvarende tal for de store virksomheder er 37 pct. Hertil kommer, at en del varer og ydelser sælges til andre virksomheder på hjemmemarkedet som underleverancer til varer eller ydelser, der eksporteres. Den samlede eksport inklusiv indirekte eksport er for danske virksomheder som helhed omkring 15 pct. højere end den direkte eksport. Kamp om kompetencerne MMV erne ser efter de bedste Én af de største udfordringer for MMV erne er, at de har svært ved at holde trit med de store virksomheder i kampen om de bedste medarbejdere. MMV ernes kompetenceniveau holder ikke trit med de store virksomheder Løn og pension mv. pr. fuldtidsansat kr MMV Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 3

4 4 Den typiske medarbejder i de største virksomheder oppebærer en samlet løn inkl. pension mv. på knap kr., hvilket er godt kr. mere end hos MMV erne. Og forskellen er tredoblet gennem de seneste seks år. Det vil sige, at det gennemsnitlige kompetenceniveau er steget hurtigst hos de store virksomheder, f.eks. pga. højere uddannelse eller mere erfaring hos de ansatte.

5 For få kvinder i Danmarks vækstlag Af konsulent Susanne Krogh Petersen, skr@di.dk, og MMV-chef Thomas Møller Sørensen, tms@di.dk Danmark har sammenlignet med andre lande få kvindelige iværksættere og ejerledere. I en ny DI-undersøgelse peger tre ud af fire kvindelige ejerledere på manglende tro på evner og forretningside som den afgørende faktor bagved kvindernes tilbageholdenhed. Deltagerne efterlyser flere kvindelige rollemodeller og styrket selvstændighedskultur i uddannelserne. Regeringen har som erklæret mål, at Danmark inden 2015 skal være blandt verdens førende iværksætternationer. Skal dette mål nås, er det afgørende, at talentmassen for fremtidens iværksættere og ejerledere er så stor som mulig. I Danmark er der en klar overrepræsentation af mænd blandt iværksættere og ejerledere. Manglende tro på egne evner holder kvinder tilbage 7 ud af 10 kvinder mener de skal arbejde hårdere, fordi de er kvinder DI har spurgt de kvindelige ejerledere i medlemskredsen, hvad grundene til dette er. Undersøgelsen peger på, at den overvejende årsag til kvinders tilbageholdenhed er deres manglende tro på egne evner og forretningside. Tre ud af fire af de kvindelige ejerledere angiver kvinders manglende tro på evner og forretningside som grund til, at vi i dag ikke har flere kvindelige ejerledere og iværksættere. Samme undersøgelse viser desuden, at 72 pct. af de kvindelige ejerledere vurderer, at kvinder skal arbejde hårdere end mænd for at bevise deres kompetencer overfor for eksempelvis kunder og leverandører. Baggrund for Få danske k vindelige ivæ rksæ t tere og ejerledere Survey blandt 207 kvindelige ejerledere Kvinder undervurderer deres egne evner og forretningsidé Kvinder skal arbejde hårdere end mænd for at bevise deres kompetencer Få kvindelige rollemodeller Kvinder tøver med at tage den økonomiske risiko Kvinder er ikke gode nok til at udnytte deres netværk Der bliver set skævt til kvinder, som prioriterer arbejde lige så højt som familielivet (Pct.) Helt/delvist enig Hverken enig eller uenig Helt/delvist uenig Kilde: DI-Survey blandt 207 kvindelige ejerledere. Undersøgelsen er foretaget af Megafon for DI og HTS i januar

6 Seks ud af ti vurderer, at den økonomiske risiko er en hindrende faktor for, at kvinder vælger et liv som ejerleder, og en tilsvarende andel mener, der mangler kvindelige mentorer og rollemodeller. Dette faktum bakkes op af andre nye undersøgelser, der peger på, at andelen af kvindelige iværksættere blandt husstande med høj indkomst er næsten dobbelt så høj som andelen af kvindelige iværksættere blandt husstande med lav indkomst 1. Endelig er det interessant at konstatere, at den tidligere tilsyneladende udbredte holdning om, at der bliver set skævt til kvinder, der prioriterer arbejde ligeså højt som familien, er på retur. I hvert fald erklærer de fleste sig uenige i dette synspunkt. Norge har dobbelt så mange kvindelige iværksættere og ejerledere i forhold til Danmark Danmark bagved de andre Få kvindelige iværksættere og ejerledere er en generel udfordring for lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Men selv i forhold til disse lande ligger Danmark lavt. I USA og Canada er henholdsvis 11 og 10 pct. af kvinderne i den erhvervsaktive alder iværksættere eller ejerledere. I Danmark er tallet seks pct. Danmark har få k vindelige ivæ rksæ t tere og ejerledere Danmark Sverige Storbritannien Nederlandene Irland Finland Norge Canada USA Australien Mænd Kvinde (Pct.) Anm. Figuren viser andelen af kvinder og mænd i den erhvervsaktive alder, der er iværksættere eller ejerledere. Kilde: Women and Entrepreneurship, Global Entrepreneurship Monitor, Danmark går glip af vigtige ressourcer Et talstærkt grundlag af iværksættere og ejerledere er en forudsætning for at skabe flere vækstvirksomheder, hvilket også vil give flere rollemodeller, som er en vigtig inspirationskilde for andre kvinder. Ligeledes står mange virksomheder overfor at skulle generationsskifte og har behov for kvalificerede og erfarne virksomhedsledere til at føre virksomhederne videre. Af blandt andet disse årsager har Danmark brug for, at talentpuljen af ejerledere er så kvalificeret og stor som muligt. Hvis kvinderne af forskellige årsager holder sig tilbage, går Danmark glip af et betydeligt ledelses- og innovationsmæssigt potentiale, som ellers ville bidrage til at styrke vores vækst. 1 Kilde: Women and Entrepreneurship, Global Entrepreneurship Monitor,

7 K vinder vil have bedre r ammer for alle ikke særbehandling Bedre offentlige pasningstilbud af børn Sryrket selvstændighedskultur, bl.a. i undervisningen Flere kvindelige rollemodeller Flere netværk for kvindelige ejerledere/iværksættere. Flere kvindelige iværksætterrådgivere Særlige økonomiske incitamenter målrettet til kvinder Særlige iværksætterprogrammer målrettet kvinder (Pct.) Kilde: DI-Survey blandt 207 kvindelige ejerledere. Undersøgelsen er foretaget af Megafon for DI og HTS i januar Kvinderne efterspørger rollemodeller Det store spørgsmål er naturligvis, hvad der skal til for at inspirere flere kvinder til at starte og drive en virksomhed. Her er det interessant at konstatere, at de kvindelige ejerledere placerer generelle rammevilkår for at starte og drive egen virksomhed markant højere end særlige initiativer rettet mod kvinder. I undersøgelsen peger et stort flertal blandt andet på, at det kunne virke befordrende, hvis man styrker selvstændighedskulturen i undervisningen og skaber bedre offentlige pasningstilbud. Således angiver næsten hver anden, at en generel styrkelse af selvstændighedskulturen gennem skolesystemet og bedre pasningstilbud er vejen frem, mens særlige økonomiske incitamenter målrettet kvindelige iværksættere samt særlige offentlige iværksætterprogrammer til kvinder kun bliver nævnt af hver femte kvindelige ejerleder. 7

8 Erhvervsøkonomisk Barometer MMV erne skal have mere ud af innovationssystemet Af CHEFkonsulent Rasmus Anderskouv, Innovation er en særlig udfordring for de mindre- og mellemstore danske virksomheder fordi de ofte mangler tid og viden til at gennemføre langstrakte, og svære innovationsprojekter. Det danske innovationssystem er derfor tænkt til at understøtte MMV ernes innovation. Det har man bare glemt at fortælle MMV erne. Hver tredje virksomhed svarer i ny DI-undersøgelse, at de ikke kender til mulighederne i innovationssystemet. MMV erne kender ikke innovationssystemet Innovation står højt på virksomhedernes dagsorden. Mere end 70 pct. af MMV erne svarer i en ny DI-undersøgelse, at innovation er en del af virksomhedens forretningsstrategi. Men innovationens vej fra strategi til bundline er kompliceret, tidskrævende og omkostningsfuld. Tanken med det danske innovationssystem 1 er derfor at give MMV erne adgang til viden, kompetencer, netværk og til tider kapital, så flere gode ideer kan blive til virkelighed til fordel for innovation og konkurrencekraft i Danmark. MMV erne har bare ikke hørt om innovationssystemet, og de få MMV ere, der har hørt om systemet, bruger det ikke. DI s nye innovationsundersøgelse viser, at omkring totredjedele af virksomhederne kun har et begrænset kendskab til det offentlige innovationssystem, og at næsten hver tredje slet ikke kender til de offentlige innovationsordninger og -programmer. MMV erne kender ikke innovationssystemet Pct I meget høj eller i høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke I hvilken har virksomheden kendskab til offentlige innovationsordninger og programmer, hvor der kan søges støtte? Kilde:DI-Survey blandt 1581 MMV ere. Undersøgelsen er foretaget af Megafon for DI og HTS i januar Innovationssystemet er betegnelsen for de ordninger og programmer, der findes i det offentlige system, der har til hensigt at understøtte udvikling og innovation i erhvervslivet. De typiske støtteformer i innovationssystemet er videnformidling, vejledning, netværk, samarbejde eller økonomisk støtte. Hovedparten af innovationssystemet er forankret i Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

9 Mindre end 20 pct. har brugt innovationssystemet Det manglende kendskab til innovationssystemet slår også direkte igennem i brugen af innovationssystemet. Mindre end 20 pct. af virksomhederne har søgt viden eller støtte i innovationssystemet inden for de sidste tre år. Det er således ikke lykkedes at få innovationssystemet ud til målgruppen. MMV erne bruger ikke innovationssystemet Pct Ja Nej Ved ikke Har virksomheden søgt viden og/eller støtte i offentlige institutioner eller innovationsprogrammer i løbet af de sidste 3 år? Kilde:DI-Survey blandt 1581 MMV ere. Undersøgelsen er foretaget af Megafon for DI og HTS i januar For mange indgange til systemet Bureaukratisk system Blandt de få virksomheder, der har været i kontakt med en eller flere dele af innovationssystemet, mener omkring 40 pct., at det er alt for bureaukratisk. Lidt mere end 30 pct. peger på, at systemets mange indgange gør det svært at få et overblik over mulighederne. Innovationssystemet er for besværligt Der er for meget bureaukrati i systemet Det var svært at finde frem til den rette ordning og søgekanal Der stilles for mange krav om, at projektet skal gennemføres i samarbejde med andre virksomheder eller institutioner Søgeprocesserne er for besværlige ift. hvad vi kan få ud af det Vi fik adgang til ny viden, nye samarbejdspartnere og eller netværk Projekterne bidrog positivt til kompetenceudvikling af vores medarbejdere Vi har haft stor gavn af brugen af ordningerne og ville ikke have opnået de samme resultater uden Det var meget svært at finde de rette samarbejdspartnere Der stilles for høje krav om, at der skal stilles viden om projektet til rådighed efterfølgende Ingen af ovenstående Ved ikke Hvilken oplevelse har virksomheden haft af brugen af ordningerne? Anm.: Kun virksomheder, der har søgt inden for de sidste tre år indgår pct. Kilde: DI-Survey blandt 301 MMV ere. Undersøgelsen er foretaget af Megafon for DI og HTS i januar

10 Ser man samlet på MMV ernes vurderinger viser de, at udfordringerne og forhindringerne i innovationssystemet er mere omfattende og omsiggribende end de positive effekter, når der er tale om innovationssystemet som en generel samlet størrelse. Det understreger, at der er behov for at se nærmere på hvordan systemet kan gøres mere fleksibelt, kendt og tilgængeligt for MMV erne. Ser man nærmere på nogle af de konkrete muligheder og ordninger, der har til hensigt at understøtte innovation inden for tre af de helt afgørende kernefaktorer for øget innovation, nemlig adgang til højtuddannede, samarbejde med videninstitutioner og adgang til ny viden, bekræftes MMV ernes manglende kendskab og brug af innovationssystemet. MMV ernes tilfredshed med konkrete muligheder Pct I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke Kender ikke Ved ikke Forskningssamarbejder Teknologisk Service Videnpilot ordningen Hvor tilfreds er virksomheden med følgende muligheder? Anm.: Kun virksomheder, der har søgt inden for de sidste tre år indgår. Kilde: DI-Survey blandt 301 MMV ere. Undersøgelsen er foretaget af Megafon for DI og HTS i januar MMV ere mangler viden om de vigtigste dele af systemet Det er særligt værd at bemærke, hvor stor en andel af virksomhederne, der ikke kender eller kan forholde sig til de tre fremhævede konkrete muligheder. Det bekræfter således, at det endnu ikke er lykkedes at sprede kendskabet om mulighederne i videninstitutionerne og offentlige innovationsordninger til den brede MMV-kreds. I forhold til det offentlige innovationssystem og støtte herfra efterspørger mere end 60 pct. én samlet indgang til systemet, og angiver at det vil give bedre mulighed for at få gavn af det offentlige innovationssystem, der er spredt på mange institutioner. 10

11 Virksomhederne efterspørger én indgang Pct I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke I hvilket omfang vil én indgang til det offentlige innovationssystem give virksomheden bedre mulighed for at få gavn af de offentlige muligheder? Kilde:DI-Survey blandt 1581 MMV ere. Undersøgelsen er foretaget af Megafon for DI og HTS i januar Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 11

12 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 5. Februar 2008 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12