Tilføjelse til læseplan i håndværk og design. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
|
|
- Kjeld Ludvigsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilføjelse til læseplan i håndværk og design Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
2 Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i håndværk og design 6 4 Udviklingen i indholdet frem mod kompetencemålet Digital design og designprocesser 8
3 1 Læsevejledning Læseplanen er opbygget af følgende afsnit: Faget teknologiforståelse, som rammesætter tilføjelsen af teknologiforståelse til hånd- værk og design som en delmængde af større faglighed udfoldet i det selvstændige fag teknologiforståelse. I underafsnittet tværfaglighed er formuleret krav til tværfaglighed med de øvrige forsøgsfag i programmet. Introduktion til teknologiforståelse i håndværk og design udfolder, hvilken overordnet faglighed fra det selvstændige fag teknologiforståelse der er blevet integreret i håndværk og design. Udviklingen i indholdet i undervisningen frem mod kompetencemålene på de enkelte trin beskriver indholdet af færdigheds- og vidensområderne, samt hvordan der med udgangspunkt heri arbejdes frem mod det kompetencemål, de er tilknyttet. TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 3
4 2 Faget teknologiforståelse Fagligheden i det selvstændige teknologiforståelsesfag er grund laget for den teknologiforståelsesfaglighed, som er integreret i håndværk og design i en progression fra 4. til 6. klasse. Den sam lede faglighed er beskrevet i læseplanen for det selvstændige fag teknologiforståelse. Den integrerede teknologiforståelsesfaglig hed i håndværk og design kan derfor betragtes som en del af en større faglighed, som samlet set har til formål at danne og uddanne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund. Åndsfrihed og demokratisk medborger skab udfolder sig i vid udstrækning i digitale omgivelser, hvorfor en fagligt funderet teknologiforståelse er en forudsætning for at kunne bidrage konstruktivt og aktivt i udviklingen af relationer, fællesskaber og samfund. I en verden med øget digitalisering præges samfundsudviklingen i vid udstrækning af mennesker, der har adgang til og viden om digitale teknologier. Derfor har faget til formål at give alle børn lige adgang til den viden, som er nødvendig for at kunne konstruere digitale artefakter og derigennem blive aktive medskabere af fremtidens samfund. Samtidig bidrager faget til en myndiggørelse i et samfund med øget digitalisering. Gennem en faglig forståelse af digitale artefakter og deres implikationer for individ, fællesskab og samfund bliver eleverne i stand til aktivt at deltage i dialog om den verden, som vi sammen skaber med digitale teknologier. Teknologiforståelse giver altså eleverne: mulighed og baggrund for selvstændigt at skabe nye digitale artefakter og tage stilling til digitale teknologier for derigennem at kunne deltage og handle kreativt og skabende i en digitaliseret verden. faglige forudsætninger for at forstå og forholde sig til det digitaliserede samfund. Faget teknologiforståelse rummer fire sammenhængende og indbyrdes afhængige kompe- tenceområder: digital myndiggørelse, digital design og designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne. TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 4
5 2.1 Tværfaglighed I forsøgsprogrammet teknologiforståelse ind i fag er den samlede teknologiforståelses faglighed delt ud over fire fag, på hvert sit trinforløb: klasse: dansk, matematik, natur/teknologi, billedkunst klasse: dansk, matematik, natur/teknologi, håndværk og design klasse: dansk, matematik, fysik/kemi, samfundsfag Gennem den fagopdelte undervisning vil eleverne tilegne sig forskellige kompetencer, færdigheder og viden inden for teknologiforståelse, uafhængigt af hinanden. For at den samlede teknologiforståelsesfaglighed kan udvikles hos eleverne, er det nødvendigt at gennemføre helhedsorienterede og procesbaserede undervisningsforløb, hvor under visningen integrerer teknologiforståelsesfaglighed fra alle fire forsøgsfag samtidig. Derfor skal eleverne mindst to gange på mellemtrinnet og i udskolingen gennemgå et samlet forløb, hvor faglighed fra alle fire fag bringes i spil. Et sådant forløb vil være afgørende for at imødekomme formålet med faget teknologiforståelse, med en sammenhængende forståelse af de fire kompetenceområder. TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 5
6 3 Introduktion til teknologi forståelse i håndværk og design Design og digital teknologi supplerer hinanden godt, når teori, undersøgelser og værkstedsarbejde kombineres, og eleven bruger idegenereringsteknikker, analyserer form og funktion, eksperi menterer og til sidst skaber nye, innovative digitale produkter og løsninger på en problemstilling. Med den teknologiske udvikling udvides mulighederne for designets form og funktion, ikke kun pga. funktionelle designløsninger og nye produktions og konstruktionsformer, men også fordi teknologien er med til at kvali ficere artefaktets designløsning. Ligeledes åbner udviklingen af nye materialer, i takt med den teknologiske udvikling, også op for helt nye formudtryk. Derfor er det oplagt at integrere digital teknologi som faglighed i faget håndværk og design. Af den samlede faglighed i teknologiforståelse integrerer håndværk og design særligt et kompetenceområde fra teknologiforståelse, digital design og designprocesser, mens supplerende færdigheds og vidensområder teknologianalyse, algoritmer, programmering, modellering samt formålsanalyse og brugsstudier indgår som faglige byggesten til den samlede faglighed i håndværk og design. Fagligheden fra de supplerende færdigheds- og vidensområder udvikles sideløbende i fagene matematik, natur/teknologi og billedkunst. Teknologiforståelse som ny faglighed dækker i håndværk og design over elementer, der allerede indgår i fagets kompetenceområde design. Derudover introducerer teknologi- forståelse nogle nye perspektiver på den eksisterende faglighed. Hvor den håndværksmæssige forarbejdning af materialer til produkter baseret på designprocesser i håndværk og design tidligere var grundlæggende for faget håndværk og design, tilbyder det nye kompetenceområde digital design og designprocesser en progression samt en videreudvikling af fagets genstandsfelt fra det materielle mod det virtuelle og digitale samt en kombination af disse. Digital design og designprocesser er altså både en ny faglighed og en videreudvikling af den eksisterende faglighed. Digital design og design- processer deles i teknologiforståelse og håndværk og design op i en række færdighedsog vidensområder, som tilsammen fungerer som forudsætninger for elevernes designkompetence: rammesættelse, idegenerering, konstruktion, argumentation og introspektion. Det er hensigtsmæssigt at have fokus på enkelte af disse elementer i nogle forløb, men det er vigtigt for elevernes designkompetence, at de får en række erfaringer med at arbejde igennem hele designprocesser fra rammesætning af problemfelt til argumentation og forståelse for egen designkompetence. TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 6
7 Eleverne arbejder allerede med designprocesser i håndværk og design, men ift. det eksisterende færdigheds og vidensområde ideudvikling tilfører det nye færdigheds og vidensområde ud over fokus på digital teknologi også rammesættelse som et klart udgangs- punkt for designprocessen, nemlig at eleven kan identificere et problemfelt og kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse problemfelter og udføre relevante handlinger for at udføre dette. Eleven skal altså have en problemorienteret tilgang til det genstandsfelt, der arbejdes med, og også være i stand til at undersøge dette felt med undersøgelses teknikker, der knytter sig til en designproces. I det eksisterende færdigheds og vidensom- råde evaluering i håndværk og design lægges vægt på, at eleven i 1. fase kan præsentere eget produkt, og i 2. fase suppleres dette med, at eleven desuden skal kunne reflektere over egen designproces og produkt. I færdigheds- og vidensområdet fra teknologiforståelse argumentation og introspektion skal eleven kunne argumentere for sammenhænge mellem rammesætning, idegenerering og konstruktion, som er en tydeliggørelse af, hvad elemen- terne i designprocessen betyder. Eleven skal tillige ikke blot forholde sig til egen design proces, men til egen designkompetence. TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 7
8 4 Udviklingen i indholdet frem mod kompetencemålet 4.1 Digital design og designprocesser Digitale designprocesser i håndværk og design omhandler skabende, kreative og under søgende processer, hvormed eleverne undersøger deres omverden, samt forholder sig konstruktivt og kritisk til denne verden såvel som til de skabende og undersøgende processer, der leder frem til teknologiske løsninger på komplekse problemstillinger. Digital design og designprocesser benævner de kompetencer, som skal til for at rammesætte et komplekst problemfelt og designe en løsning, der kan realiseres vha. digitale teknologier. Digital design og designprocesser omhandler tilrettelæggelse og gennemførelse af en iterativ designproces under hensyntagen til en fremtidig brugskontekst og består af følgende færdigheds og vidensområder: Rammesættelse omhandler de processer, hvor eleven gennem empiriske undersøgelser af et komplekst problemfelt bliver i stand til at afgrænse og formulere en problemstilling. Idegenerering omhandler en systematisk behandling af empirisk viden til at tilvejebringe løsningsforslag, der gennem eksternaliseringsteknikker gøres til genstand for kollektiv bearbejdning og vurdering. Konstruktion omhandler den aktivitet, hvor ideer finder udtryk i digitale artefakter, som kan gøres til genstand for en efterprøvning af form og funktion. Argumentation og introspektion omhandler de processer, hvor det digitale artefakt gøres til genstand for en vurdering på baggrund af viden, der er akkumuleret i design- processen. Eleven bliver under evaluering også bevidstgjort om egen designkompetence. Kompetencemål: Digital design og designprocesser Eleven kan skabe artefakter, digita le og fysiske, med digitale teknolo gier og gennem føre iterative designprocesser, der løser kom plekse problem stillinger relevan te for individ og fællesskab Eleverne arbejder med at skabe egne digitale artefakter og gennemføre iterative design processer til løsning af komplekse problemstillinger, relevante for individ og fællesskab. Digital design og designprocessers kompetencegivende elementer i teknologiforståelses- fagligheden orienterer sig primært mod elevens konstruerende og skabende engagement i verden. Eleven bliver i stand til at rammesætte komplekse problemstillinger for i fællesskab med andre at kunne skabe digitale artefakter målrettet en bestemt bruger eller kontekst. Samtidig bevidstgøres eleverne om egne designkompetencer og digitale artefakters betydning for individ, fællesskab og samfund. Efter trinforløbet på klassetrin er eleven i stand til, under vejledning, at gennemføre iterative designprocesser med udgangspunkt i en problemstilling, herunder at kunne anvende udvalgte idegenererings- og eksternaliseringsteknikker og på baggrund heraf kunne konstruere digitale artefakter og argumentere for designvalg og forholde sig til egen designkompetence. TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 8
9 4.1.1 Rammesættelse Færdigheds- og vidensmål Eleven kan identificere et problemfelt og udføre relevante handlinger for at undersøge dette Eleven har viden om begrebet problemfelt og teknikker til indsamling af data, der er relevant for problemfeltet Eleven kan identificere et problemfelt og kan skelne mellem komplekse og ikke-komplekse problemfelter og udføre relevante handlinger for at undersøge dette Eleven har viden om forskellige typer af problemfelter og teknikker til indsamling af data, der er relevant for problemfeltet I begyndelsen af trinforløbet arbejdes primært med en fælles rammesætning som udgangs- punkt for arbejdet med idegenerering og konstruktion. Denne rammesætning bør som udgangspunkt være overskuelig og enkel og støttet af læreren. Eleverne bliver, under vejledning, i stand til at genkende komplekse problemer i deres hverdag og lokale miljø og rammesætter ud fra problemfeltet, en problemstilling, som udgangspunkt for deres videre designproces. Det er vigtigt at arbejde med elevinddragelse og at skærpe elevernes opmærksomhed om, at en sådan rammesætning er en del af designprocessen. Problemfel- tet skal være af relevans for eleven og/eller mennesker generelt, enten lokalt eller globalt. Ud fra rammesætning og undersøgelser udvikler eleverne en større viden om problem feltet. (Dette kan som eksempel tage udgangspunkt i problemfelter fra hverdagen lokalt såsom madspild eller globale udfordringer med klima eller forurening). Eleverne udfører undersøgelser (interview, spørgeskema, laboratorieundersøgelser, simuleringer m.m.) af deres valgte problemstilling, som er med til at gøre dem klogere på fagligheden i og kompleksiteten af deres problemstilling. Eleverne udvikler ideer til løsninger og arbejder med konstruktion af digitale prototyper/eksternaliseringer af ideerne ud fra den rammesatte problemstilling. I slutningen af trinforløbet bliver eleverne stillet over for problemfelter, lokale eller globale, som de selv skal arbejde med at finde digitale løsninger til. Eleverne formulerer en problem- stilling ud fra problemfeltet, som de selv skal undersøge og handle ud fra. Til dette arbejde bruger eleverne redskaber og skabeloner til at lave deres undersøgelser med. Det kan fx være simple forsøg, observationsstudier eller interviews med mulige brugere. Eleverne lærer at behandle de indsamlede data som en del af deres rammesættelse. Eleverne bliver i stand til at genkende komplekse problemfelter og at kunne rammesætte en designproces med en mulig løsning på problemstillingen i sigte. For at afdække problemfeltet bør feltstudier og/eller en grundig researchfase være en del af en god rammesætning. Eleverne bør stille gode spørgsmål, der har til hensigt at afdække problemfeltet yderligere, så designprocessen frem mod en løsning på problemstillingen bliver så præcis og meningsfuld som muligt Idegenerering Færdigheds- og vidensmål Eleven kan anvende idegenereringsteknikker til eksternalisering af ideer, der er relevante for problemstillingen Eleven har viden om ide og eksternaliserings- teknikker og konkrete problemstillinger Eleven kan anvende og reflektere over idegenereringsteknikker til eksternalisering af ideer, der er relevante for problemstillingen Eleven har viden om forholdet mellem ideog eksternaliseringsteknikker og konkrete problemstillinger TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 9
10 Eleven bliver i stand til at anvende forskellige idegenereringsteknikker til at udvikle ideer med udgangspunkt i problemfeltet. Eleverne bør opnå erfaringer med at arbejde i åbne processer, hvor der genereres en mangfoldighed af ideer, og alle ideer er velkomne. Sorteringen af ideerne foregår senere i processen. I første omgang udvikler eleverne ideer gennem forskellige øvelser med fx brainstorming, tegninger, modeller og mindmap, hvor det handler om at få så mange ideer som muligt. Gennem afprøvning af forskellige ide genereringsteknikker bliver eleverne i stand til at bruge disse og får en forståelse for deres potentiale for den videre proces. Eleverne arbejder iterativt, herunder med fokus på sammenhænge mellem rammesætning af problemfelt, idegenereringsteknikker samt eksternalisering af ideer. Den iterative proces får eleverne til at sætte ord på valg af handlinger, og de får et begyndende fagsprog om idegenereringsprocessen. Eksternalisering af ideerne kommer til udtryk i simple konstruktioner som funktionsdygtige digitalt styrede artefakter. Eleverne kan, under vejledning, udvikle og iværksætte under søgelser af problemstillingen, de finder og skaber viden, som mulige løsninger kan basere sig på. Disse undersøgelser bør være stilladseret af læreren. Eksternalisering kan også i nogle tilfælde inkludere lettilgængelige robotter eller mikro processorer. Det er centralt, at eleverne bliver i stand til at udtrykke egne ideer på måder, som giver mulighed for nye input til designprocessen fra andre elever, underviseren og eksterne parter Konstruktion Færdigheds- og vidensmål Eleven kan med digitale teknologier konstruere artefakter, som udtrykker en ide Eleven har viden om konstruktion af artefakter Eleven kan med digitale teknologier konstruere artefakter, som udtrykker en ide, og kan reflektere over artefaktets anvendelse Eleven har viden om konstruktion af artefakter og om digitale teknologiers anvendelses- muligheder Eleverne lærer her, med udgangspunkt i deres problemstilling, at konstruere digitale artefakter, evt. med et simpelt programmeringsindhold. Der gives form, udtryk og indhold til et artefakt. Eleven skal kunne forholde sig til artefaktets anvendelse forud for og under konstruktionen. Senere i trinforløbet bliver eleven i stand til at reflektere over, hvordan artefaktet bringes i anvendelse ift. en fremtidig brugskontekst. Forud for færdiggørelsen konstrueres en prototype i fx pap, træ, 3D print el.lign. som en del af den iterative proces med at udvikle og forbedre artefaktet. I designprocessen bruges den tilgængelige teknologi i den endelige konstruktion af artefaktet. Forskellige værktøjer, herunder digitale, er en central del af elevernes arbejde med at udvikle og konstruere digitale artefakter. Fx sys et betræk til en cykelhjelm med programmerede elementer, der ved en intenderet adfærd blinker til hhv. højre eller venstre. Viden og færdigheder tilegnes gennem undervisningsaktiviteter, hvor centrale fabrikations- teknologier spiller en afgørende rolle. Eleven kan med udgangspunkt i sin viden om digitale teknologiers sprog og principper handle hensigtsmæssigt med digitale teknologier i afgrænsede situationer. Med denne viden har eleven mulighed for at designe produkter med fabrikationsteknologier og arbejde aktivt med produktudviklingen. TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 10
11 I konstruktionen af artefakterne er det centralt for eleven at forholde sig til samspillet mellem form, funktion og fremtidig brugskontekst. Artefaktets form bestemmes til dels af materialevalget, men også af forarbejdningen af materialet. Det er vigtigt, at eleven i konstruktionen af artefaktet forholder sig til formens æstetiske udtryk i samspil med artefaktets funktion. I dette arbejde kan inddrages eksempler på digitale artefakter fra den materielle kultur, fx elektrisk tandbørste, fjernbetjening, smartphone osv. Undervisnings aktiviteter med fokus på samspillet mellem form, funktion og brugskontekst kan danne baggrund for elevens egen konstruktion af digitale og/eller fysiske artefakter Argumentation og introspektion Færdigheds- og vidensmål Eleven kan argumentere for sammenhænge mellem rammesætning, idegenerering og konstruktion Eleven har viden om fagtermer for argumenta tion om designprocesser Eleven kan argumentere for sammenhænge mellem rammesætning, idegenerering og konstruktion og kan forholde sig til egen designkompetence Eleven har viden om fagtermer for argumenta tion om designprocesser og for egen design- kompetence Eleven arbejder i iterative designprocesser, som bl.a. er kendetegnet ved formativ evalue- ring, hvor feedback og feedforward er vigtige elementer. Gennem dialog med andre elever og læreren sætter eleven ord på processen og lærer på den måde at reflektere over egen praksis. Eleven skal kunne argumentere for sammenhængen mellem den ramme, der er sat for opgaven, og artefaktets udformning på baggrund af valg og fravalg af ideer. Evaluerings- processen er således mere kompleks end som beskrevet i færdigheds- og vidensområdet evaluering for kompetenceområdet design i håndværk og design. Eleven skal under vejledning kunne forberede og fremlægge en sammenhængende argumentation for designet. Ift. introspektion skal eleven gennem eksempler kunne italesætte den viden og de kompetencer, som er blevet erhvervet gennem designprocessen. Eleven skal under argumentationen for egne designvalg kunne bruge fagtermer og blive i stand til at skelne mellem påstande og belæg. Eleven skal i nogen udstrækning selv kunne gennemføre en fremlæggelse og kunne modtage samt give konstruktiv feedback. Eleven bliver i slutningen af trinforløbet i stand til at argumentere for designvalg og konstruktion og på den baggrund at kunne forholde sig til egen designkompetence. Elevens designkompetence kommer til udtryk i de faglige valg, eleven træffer i designprocessen ud fra rammesættelse, idegenerering og konstruktion. Designkompetence handler om, kritisk og refleksivt, at kunne vurdere, hvordan det nye digitale og/eller fysiske artefakt kan være en løsning ift. en fremtidig brugskontekst og afstedkomme forandringer for mennesker, lokalt eller globalt, samt at kunne handle på baggrund af dette. TILFØJELSE TIL LÆSEPLANEN Håndværk og design 11
12
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereTilføjelse til læseplan i fysik/kemi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i fysik/kemi Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i naturfag
Læs mereTilføjelse til læseplan i natur/teknologi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i natur/teknologi Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse
Læs mereTeknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereHåndværk og design. Måloversigt
og design Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompe tencer til at
Læs mereTilføjelse til læseplan i billedkunst. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i billedkunst Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Det selvstændige fag teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi
Læs mereTilføjelse til læseplan i dansk. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i dansk Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i dansk 6
Læs mereLæseplan for forsøgsfaget teknologiforståelse
Læseplan for forsøgsfaget teknologiforståelse 1 Om læseplanens funktion Læseplanen beskriver teknologiforståelse som et nyt fag i den danske grundskole. Faget er opdelt i fire ligeværdige kompetenceområder:
Læs mereTilføjelse til læseplan i matematik. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i matematik Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i matematik
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Blindecenter bruger Beacons. Blok 4
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Blindecenter bruger Beacons Blok 4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE STYRING. OVERBLIK: Lektionsplan 1
OVERBLIK: Lektionsplan 1 RUTER Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: Vær en robot - 25 minutter
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE. OVERBLIK: Lektionsplan 3
OVERBLIK: Lektionsplan 3 SUBRUTINER Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: KUBO tager på tur
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereHåndværk og design Fælles Mål
Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne
Læs mereDIDAKTISKE PROTOTYPER FORMAT OG VEJLEDNING (APRIL 2019)
DIDAKTISKE PROTOTYPER FORMAT OG VEJLEDNING (APRIL 2019) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion til formatet... 3 1.1 Kort om de didaktiske designprincipper... 3 1.2 Kort om loop-pakkerne... 4 1.3 Kort om
Læs mereFormat og vejledning til de didaktiske prototyper
Format og vejledning til de didaktiske prototyper 1. Introduktion til formatet Formatet indeholder tre ressourcer til planlægning af forløb: 1. Didaktiske designprincipper 2. Loop-pakker 3. Forløbsmodel
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Legeværkstedet. Blok
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Legeværkstedet Blok 8+9+10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 3 2. Mål og faglige
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE STYRING. OVERBLIK: Lektionsplan 2
OVERBLIK: Lektionsplan 2 FUNKTIONER Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: KUBO leger med
Læs mereENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10.
ENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10. Forfattere: Anders Peter Hansen, Nele Line Loftlund Lilholm, Nikolaj Rostrup, Ole Kjær Thomasen side 1 KAPITEL 1 LÆRERVEJLEDNING Til læreren Forløbet sammensætter
Læs mereKonstruktion og design
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereLæseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse
Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereFYSIK/KEMI 8. KLASSE. Klimaforandringer klog på CO 2
FYSIK/KEMI 8. KLASSE Klimaforandringer klog på CO 2 1. Forløbsbeskrivelse Forløbet er bygget op over det didaktiske format for prototyperne med en introducerende del, en mere undersøgende/eksperimenterende
Læs mereComputational Empowerment: at fremme åndsfrihed og medborgerskab i en algoritme-centreret verden
Computational Empowerment: at fremme åndsfrihed og medborgerskab i en algoritme-centreret verden 25.APRIL 2018 PROFESSOR Engagingexperience.dk/Fablearn18.pdf FABLAB@SCHOOL.DK MOD NYE MÅL HVAD? HVORDAN?
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN
www.engagingexperience.dk/cfu.pdf DIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN 1 HENRIK PONTOPPIDAN: ET GRUNDSKUD Foto: POLFOTO / ritzau/scanpix
Læs mereTillæg til undervisnings vejledningen i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tillæg til undervisnings vejledningen i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Om forsøgstillægget til undervisningsvejledningen i matematik 3 2 Sammenhænge mellem faget samfundsfag
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereTillæg til undervisnings vejledningen i håndværk og design. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tillæg til undervisnings vejledningen i håndværk og design Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Om forsøgstillægget til undervisningsvejledningen i håndværk og design 3 2 Sammenhænge mellem
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE. OVERBLIK: Lektionsplan 4
OVERBLIK: Lektionsplan 4 LOOPS Alderstrin: 7-8 år Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 100 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: Rundt om lejrbålet -
Læs mereSamfundsfag. Når Greta går viralt - den politiske influencer. 8. klasse - forår. - et forløb om digital aktivisme og politisk deltagelse.
Samfundsfag 8. klasse - forår Når Greta går viralt - den politiske influencer - et forløb om digital aktivisme og politisk deltagelse Side 1 af 13 Forløbsbeskrivelse: 3 Resume: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereHÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (1:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (1:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (2:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, kommunikation og data i klassen og samfundet (2:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereValgfagskatalog Valgfagskatalog
Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc 18-010172 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Kirkeskolen Yoga og Mindfulness... 2 3. Kirkeskolen Teknologiforståelse...
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereLEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER TEST FORUDSAT VIDEN. OVERSIGT: Lektionsplan 2
OVERSIGT: Lektionsplan 2 AVANCERET PROGRAMMERING Klassetrin: 3.-5. Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 180 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: Ruter
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE. Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber...
Læs mereLæseplan for faget håndværk og design
Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation
Læs mereUltra:bit Kodning på en virksomhed
Ultra:bit Kodning på en virksomhed Lærervejledning Et undervisningsforløb udviklet til 4. klassetrin Lærervejledning: Ultra:bit kodning på en virksomhed 11. april 2019 LEW Dok ID: 136048 Indhold 1. Velkommen
Læs mereTillæg til undervisnings vejledningen i natur/teknologi og fysik/kemi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tillæg til undervisnings vejledningen i natur/teknologi og fysik/kemi Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Om forsøgstillægget til undervisningsvejledningen i natur/teknologi og fysik/kemi
Læs mereLæseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereNatur/teknologi. Måloversigt
Natur/teknoli Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget natur/teknoli udvikle kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknoli
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN
ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN Vi vil lægge os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: HÅNDVÆRKTØJ - FORARBEJDNING (Eleverne kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereMaria Damlund, Hornbæk skole
Maria Damlund, Hornbæk skole Fag: Dansk, matematik, fysik/kemi, biologi og teknologiforståelse Skrivegruppe for valgfaget og faget Teknologiforståelse Rådgivningsgruppe for fremtidig naturfagsstrategi
Læs mere3D-print kunstige knogleled 3D-print i undervisningen
3D-print kunstige knogleled 3D-print i undervisningen Tak til: Big Bang, 2. april 2019 Hvad Hvordan Hvorfor Steen Petersen Naturfagslærer Fredericia Realskole 3D-print kunstige knogleled Naturvidenskabsfestivalen
Læs mereBilledkunst. Måloversigt
Billedkunst Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereLæseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.
Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE. Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE Fra blindebuk til kodede beskeder med micro:bit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber...
Læs mereFællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling
Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereUndervisningsvejledning for forsøgsfaget teknologiforståelse
Undervisningsvejledning for forsøgsfaget teknologiforståelse INDHOLD 1 Om undervisningsvejledningen 3 2 Elevernes alsidige udvikling via teknologiforståelse 4 3 Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering
Læs mereTeknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
Teknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler INDHOLD FORORD 4 INDLEDNING 5 OVERSIGT OVER INDSATSENS FOKUSOMRÅDER 6 TEKNOLOGI OG INNOVATION SOM DIMENSION 7 KOMPETENCEMÅL FOR DIMENSION
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereRESULTATER. Beskrive, hvordan KUBO vil bevæge sig, når robotten placeres på hver af de tre typer bevægelsesbrikker.
OVERSIGT: Lektionsplan 1 VIDEREUDDANNELSESKURSUS Klassetrin: 3.-5. Holdstørrelse: I hold af to Klargøringstid: 5 minutter Tid i alt: 180 minutter Aktiviteter: 4 LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG Aktivitet 1: Ruter
Læs mereDesigntænkning og Digital fabrikation
Lærervejledning Designtænkning og Digital fabrikation Et undervisningsforløb om e waste (elektronisk affald) Kilde: http://i.vimeocdn.com/video/444057970_1280x720.jpg (cc) Klassetrin: 7. 9. klasse Fag:
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereLæseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mere