MÅLAFTALE FOR CENTER FOR BORGER OG BRANDING PERIODE:

Transkript

1 AFTALER AFTALE FOR CENTER FOR BORGER OG BRANDING PERIODE: Kontrakten er indgået mellem: Dato: Direktør: Alma Larsen Centerchef: Birgitte G. Eriksen Indledning Version 11. februar 2015 Denne version af Center for Borger & Brandings (CBB) målaftale er resultatet af en inddragende proces, hvor CBBs ledergruppen, medarbejdere på tværs af centret og Center MED-udvalget Borger & Branding i fællesskab har formuleret indholdet. Målaftalen bygger ovenpå CBB ledergruppens arbejde med strategi for centeret og Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets strategi. I 2014 er der afholdt følgende fælles arbejdsdage i CBB: 5. november 2014: TEMADAG I Ledergruppen, CenterMED samt inviterede medarbejdere 24. november 2014: TEMADAG II Ledergruppen og Rådhuspersonale Institutioner og teams under CBB har/ er i gang med at formulere egne målaftaler, der skal læses i forlængelse af denne fælles og samlende målaftale. Mål, handlinger og evaluering For hver af chefgruppens fire strategiske målsætninger indføjes i skemaet det eller de temaer, som centret arbejder med i relation hertil. For hvert tema præciseres et eller flere mål (1), hvordan centret vil handle i forhold til at nå det enkelte mål (2) og hvordan centret evaluerer i forhold til handlinger og resultater (3). Skemaet er udfyldt således, at fokusområder fra Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets strategi er lagt ind på tematisk niveau, mens underliggende mål og handlinger er det arbejde, som CBB sætter i gang for at udmønte. Fokusområderne er lagt ind i tre af chefgruppens fire strategiske målsætninger, for at vise sammenhængen mellem den politiske prioritering og retning og den administrative måde at løse opgaven på. KTBs fokusområder retter sig ikke direkte mod den 3. målsætning. Derfor relateres her til administrative temaer for at nå de politiske mål. 1

2 1. STRATEGISKE SÆTNING Vi går nye veje for at levere mest mulig service og kvalitet i samspil med borgerne og virksomhederne KTB FOKUSOMRÅDE: Digitale borgere Med regeringens og kommunernes digitaliseringsstrategi, så skal alle borgere i fremtiden kunne betjene sig selv, når man skal modtage ydelser eller kommunikere med det offentlige. Der opleves allerede i dag stor efterspørgsel på IT-kurser, og mange borgere ønsker større viden om de digitale muligheder. Udvalget vil derfor være drivkraft for digital innovation, læring og borgerbetjening for derigennem at skabe bedre digitale kompetencer hos borgerne. Som en central forudsætning for at hjælpe borgerne til at være digitale har KTB ligeledes et ønske om, at internet dækningsgraden i kommunens yderområder bliver mere optimal end i dag. CBB Arbejder systematisk med at flest mulige brugere anvender digitale løsninger. - Systematisk afdække gennemførelsesprocent på selvbetjeningsløsninger og hjemmesider og højne gennemførelsesprocenten. På baggrund af brugertest udarbejdes f.eks.: o Videovejledninger o Ændret sprogbrug o Sprogversioner o FAQ o Ændring af løsningerne - Effekten er at nationalt eller systemmæssigt beregnet rationalet ved selvbetjeningsløsningerne realiseres. - Evaluering i forbindelse med statistiske undersøgelser - Brugertilfredshedsundersøgelse hos: o frivillige foreninger o brugere - Samarbejde med og understøtte frivillige foreninger i afholdelse af kurser eller lignende med henblik på at øge borgernes digitale kompetencer Digital borgerbetjening Drivkraft for digital innovation og læring Disse to afdækkes indledningsvis ifht hvordan CBB kan gå til disse emner i næste målaftale 2

3 KTB FOKUSOMRÅDE: Frivillige foreninger foreningsliv Guldborgsund Kommune er kendetegnet ved et stort og varieret foreningsliv med mange ildsjæle; dette gælder både for godkendte folkeoplysende foreninger, kulturelle aktører samt frivillighedsområdet, turismeområdet og meget mere. KTB vil skabe tydelige retning for hvilke typer tilbud/aktiviteter, der modtager kommunale tilskud, ligesom at KTB vil fokusere på facilitets- og tilskudsniveau for foreninger underlagt Folkeoplysningsloven. Via understøttelse af nye samarbejder og kompetenceløft vil KTB arbejde for at motivere flere frivillige og ledere til at deltage aktivt i foreningslivet. En fælles, digital indgang hvor foreninger og frivillige kan søge alle tilskud og puljer CBB skaber det rigtige niveau for faciliteter og tilskud til foreninger underlagt Folkeoplysningsloven - Foreningsportal én indgang/ den rette indgang Foreningernes tilskud til lokaler og aktiviteter iværksat primo 2014, puljeadministration færdig første kvartal Faciliteter vurderes ifht prioriteringsværktøj jf. fokusområde Prioritering - (se desuden målaftale for Fritid og GBS Haller) EFFEKTER: Administrativt større overblik Gennemsigtighed for både ansøger og forvaltning Frigørelse af ressourcer til udvikling både penge og tid CBB skaber nye samarbejder og kompetenceløft for frivillige og ledere i foreningslivet - indledes samarbejde med foreningslivet om tiltag der kan gøre det mere attraktivt at være leder. - Kortlægning og behovsanalyse af det samlede frivillige område. - Udmøntning af ekstraordinær pulje til uddannelse og rekruttering af unge ledere ( FOU har afsat budget på kr. i 2015) - Flere frivillige foreningsledere - Flere samarbejder mellem foreninger til gavn for GBS Evaluering vha brugerundersøgelse evt. ny placering i DIFs foreningsundersøgelse Året idrætskommune eller alternativ. 3

4 2. STRATEGISKE SÆTNING Vi optimerer løbende vores organisation samt prioriterer og styrer på tværs KTB FOKUSOMRÅDE: Prioritering afkast af hver kr. i forhold til forskellige parametre KTB ser det som væsentligt at vise mod til at prioritere. KTB vil med fokuseret prioritering vise tydelig retning. Forventningen er, at tydelig prioritering vil modvirke langsomme beslutningsprocesser samt understøtte langsigtet, strategisk tænkning. Ligeledes ser KTB det som væsentligt at sikre, at kommunen på bedst mulig vis identificerer og understøtter de mest interessante og markante fyrtårne. CBB understøtter udvalget i arbejdet for tydelig prioritering CBB identificerer interessante og markante fyrtårne CBB igangsætter konkrete initiativer, der bedst understøtter fyrtårnene Implementering og evt. justering af KTBs prioriteringsværktøjer: Prioriteringsværktøj (behandlet på KTB, møde , sag nr. 113) Prioriteringsmodel for Samlingshuse (behandlet på KTB, møde , sag nr. 117) Udvidet prioriteringsværktøj (behandlet på KTB, møde , sag nr. 163) Screening af fyrtårne i Guldborgsund Kommune 1A: Der foretages en screening af nuværende fyrtårne i Guldborgsund Kommune. 1B: Der udpeges mulige fremtidige fyrtårne iht. KTB strategi. De valgte fyrtårne opdeles i følgende kategorier: - Oplevelsesorienterede fyrtårne: o Større arrangementer og attraktioner - Borgernære fyrtårne o Almene rammer og faciliteter o Tilbud og tilskudsmodeller 2A: De valgte fyrtårne vurderes og kategoriseres administrativt ud fra prioriteringsværktøjet og fremlægges til vurdering af KTB. Tydeligere sammenhæng mellem politisk prioritering og administrativ indstilling Prioriteringsværktøjerne evalueres årligt Screening af de forskellige fyrtårne i første halvdel af 2015 og relevante sager på Folkeoplysningsudvalget inden forelæggelse til KTB. Screening skal sikre enighed om fyrtårne og prioritering af indsatser og midler i relation til KTB s mål om at have fokus på indhold frem for struktur for at understøtte og udvikle et rigt kulturliv samt at understøtte aktiviteter med særlig fokus på at give børn og unge et aktivt forenings- og fritidsliv hellere aktiviteter end mursten 4

5 KTB FOKUSOMRÅDE: Økonomi 1) penge til rådighed til udvikling, 2) Bygningsmasse KTB ser det som væsentligt at skabe økonomisk gennemsigtighed og råderum for at modvirke, at udviklingsmidler bruges til driftsopgaver. Løbende vurdering og langsigtet planlægning af driftsudgifter skal prioriteres. De store driftsmæssige udgifter til mange og stedvis misligeholdte bygninger på områderne kultur, fritid, borgerservice giver et lille økonomisk råderum til optimering og tilpasning af bygningsmassen samt til finansiering af nye aktiviteter på området. Mulighederne for at styrke udnyttelsesgraden samt mere optimal og koordineret anvendelse af bygningerne bør undersøges i samarbejde og dialog med borgere og interessenter. CBB identificerer initiativer, der bidrager til langsigtet planlægning af driftsudgifter og sikrer midler til udvikling Synliggøre kommunale puljer, skabe ensartede ansøgningsprocedurer og gennemsigtighed i tildeling. Synliggøre generering af eksterne puljemidler, som kommunens midler genererer. Udarbejde fleksible modeller over hvilke parametre der skal måles effekt på. CBB er med til at sikre, at kommunen udnytter kommunale bygninger mere optimalt Driftsopgaver vurderes med prioriteringsværktøjet (jvf ovenfor) for at sikre optimal brug af ressourcer og fordeling af midler til henholdsvis drift og udvikling. Booking optimeres (se målaftale fritid) for at sikre større fleksibilitet, bedre overblik over eksisterende ressourcer, samt måder at måle reel udnyttelsesgrad på. Der arbejdes på at Borgerservice og Bibliotek flytter sammen. Optimering af driftsbudget for at kunne udvikle. Udvikling af effekten af KTBs område for borgerne, således at vedtagne besparelser kan hentes samtidig med at udvalget når sine mål. CBB afprøver måder at inddrage borgerne/brugerne i forhold til arbejdet med at skabe mere optimal og koordineret anvendelse af vores bygninger CBB indgår i arbejdet med Kloge m2 og arbejder samtidig på at skabe mere aktivitet i de bygninger vi har, i samarbejde med borgerne 5

6 3 STRATEGISKE SÆTNING Vi vil fastholde og udvikle gode ledere og medarbejdere, der skaber attraktive arbejdspladser til gavn for borgere og brugere. KTBs fokusområder retter sig ikke direkte mod denne målsætning. Derfor relateres her til administrative temaer for at nå de politiske mål. Tema: Kompetenceudvikling Fastholde og videreudvikle relevante, strategiske kompetencer hos medarbejderne. Sikre den rette effekt af vores indsatser hvordan identificerer vi effekt og måler på den på CBBs område? Tema: Trivsel Attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og god trivsel gennem fælles forståelse for mål og opgaver. Der skal arbejdes med at krydsbestøve faglighederne i centret Etablere en fælles ledelsespraksis, hvor det at sætte retning og skabe sammenhæng prioriteres højt. Herunder: Sikre at den overordnede strategi og centerets målaftaler formidles så medarbejderne kan se linjerne og forstå målene klart Sikre at de rigtige medarbejdere bliver inddraget i de rigtige opgaver og projekter Der skal arbejdes med effektkæden i forhold til hele målaftalen og styrkelse af kendskab til borgerne/ kunderne og deres behov. Fælles ledelseskraft der skaber sammenhæng, retning og fungerer som kulturbærer. - Ros, anerkendelse og deling af succes er - Klart definerede kompetencer i projekter/daglig sagsbehandling - Klare mål for resultater og effekter MUS og GRUS med udarbejdelse af kompetenceprofiler og klare jobbeskrivelser og opgaveportefølje for den enkelte medarbejder 6

7 4 STRATEGISKE SÆTNING Vi ønsker at gøre Guldborgsund Kommune attraktiv i forhold til uddannelse, arbejdspladser og bosætning KTB FOKUSOMRÅDE: Kommunikation 1) branding, 2) presse, 3) intern/ ekstern KTBs områder har væsentlig betydning for borgernes hverdagsliv og ferie-/fritidsliv. Den måde som Guldborgsund Kommune italesætter sig selv på har indflydelse på, hvordan borgere i kommunen opfatter sig selv, og hvordan omverdenen opfatter Guldborgsund Kommune. KTB vil derfor have særlig fokus på tydelig kommunikation, der tager afsæt i borgernes behov; herunder den rette indgang til kommunen samt fokus på udbredelsen af de gode historier samt positiv og fokuseret branding. Fundamentet for den store fortælling om Guldborgsund etableres Konkrete initiativer igangsættes af CBB for at øge det positive kendskab til Guldborgsund Kommune primo 2015 Borgeren oplever at kunne finde den rette indgang til kommunen på CBBs område primo 2015 Der forberedes en strategisk drøftelse af indholdet i den store fortælling Der er formuleret en konkret Kommunikationsplan for CBB o Konkrete initiativer igangsat af CBB for at skabe synlig kommunikation på alle kanaler (hjemmeside, presse, sociale medier, digitale standere og skærme, herunder også velkomstpakke digitalt) Centerets informationer på kommunens hjemmeside gennemgås systematisk og revideres kritisk EFFEKT Positivt kendskab til Guldborgsund er øget lokalt, regionalt, nationalt (og internationalt) ved: - Synliggørelse af vores herligheder - Udvikling af Den Store Fortælling om Guldborgsund EVALUERING Der iværksættes målinger af kendskab. Evt en repræsentativ fokusgruppe primo 2015 og ultimo 2015 mhp. en kvalitativ evaluering af indsatsen; spaltemilimeter; indgå i gængse kendskabsanalyser afhængig af vurdering af mest værdi for færrest penge. Der vurderes på mulighed for at indsamle data på tilflyttere. Børn i Guldborgsund har mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud) Dette emne afsøges indledningsvist med henblik på at det er med i næste målaftale. 7

8 KTB FOKUSOMRÅDE: Turisme KTB har fokus på Marielyst som Guldborgsund Kommunes primære turismecentrum. Derudover ser udvalget et stort potentiale i at styrke udvikling på turismeområdet generelt, særligt med fokus på kompetencetilførsel frem for fokus på tilskud. KTB vil arbejde for at skabe og understøtte samarbejder ikke blot inden for turismeområdets umiddelbare aktører, men også i forhold til eksempelvis kulturtilbud og detailhandlens åbningstider i kommunens større byer for herigennem at undersøge måder til øget jobskabelse og øget indtjening i turismeerhvervet. CBB faciliterer kompetenceudvikling hos turistaktører - Faciliterer rammer for oplevelsespakker til brug turistaktørerne herunder at forskellige kulturtilbud i kommunen bliver en del af oplevelsespakkerne. - Kommunale faciliteter stilles til rådighed for turister og turistaktører. Eksempelvis haller og biblioteker. - Muligheden for dansk/tysk samarbejde undersøges og om der er mulighed for at indgå i et Intrereg projekt om udvikling og markedsføring. - Skaber rammerne for fælles markedsføring af events under Guldborgsund Sommerfestival Der måles på: - Antal solgte oplevelsespakker - Antal besøg på hver enkelt aktivitet - Tilfredshedsmåling Opfølgning på måling om turismens økonomiske betydning for Marielyst. Der udarbejdes en samlet evalueringsrapport på aktiviteter i foråret, aktiviteter i sommerperioden og en rapport over aktiviteter i efteråret/vinter. CBB identificerer, hvilke konkrete initiativer, der kan forlænge turistsæsonen i Guldborgsund Skaber årskalender over arrangementer, der støttes af kommunen CBB bidrager til destinationsforeningen Guldborgsunds arbejde med at sikre højere service i turistproduktet CBB bidrager til at løbe organisationen i gang 8

9 FOKUSOMRÅDE: Bosætning KTB vil arbejde med og for, at indsatser sker med afsæt i Kommuneplanen og kommunens bosætningsstrategi, der har 6 identificerede fokusområder: 1. fokusområde: IMAGE 2. fokusområde: Jobskabelse 3. fokusområde: IT infrastruktur 4. fokusområde Tiltrækning af og fastholdelse af uddannelsesmuligheder 5. fokusområde: Offentlig transport 6. fokusområde: Faktisk kommunal service Bemærk: Bosætningsstrategien forventes godkendt i Økonomiudvalg og Byråd i foråret Herefter uddybes dette fokusområde 9

10 KTB FOKUSOMRÅDE: Samarbejde KTB ser, at der ligger både potentiale og rationale i at udvikle eksisterende og opdyrke nye samarbejder på tværes af sektorer og kommuner og internationalt. Flere af de beskrevne fokusområder kræver tværgående koordinering med andre af kommunens centre samt med eksterne aktører og andre kommuner. KTB vil også fortsat prioritere satsningen på det internationale samarbejde, der over de sidste 4-6 år har medvirket til udvikling af turisme- og kulturområdet samt til finansiering af grænseoverskridende aktiviteter. KTB ønsker derfor at internationalt samarbejde indgår som en integreret metode til at opnå udvalgets mål for den 4-årige periode. BEMÆRK: Fokusområdet samarbejde knytter sig til alle fokusområder, dvs. er inddraget i de øvrige fokusområder. CBB har identificeret én konkret handling: fælles koordinering, som modelprojekt i forhold til samarbejde Samarbejde indenfor center Samarbejde mellem centre Tværkommunalt samarbejde Nationalt samarbejde Fælles koordinering: Digital løsning med fælles registrering over de arrangementer/events som hver enkelt institution/afdeling planlægger; kan modvirke sammenfald og/eller give bud på mulige samarbejdsrelationer samt markedsføring. Målbar større sammenhæng i indsatsen overfor borgerne. Samarbejdet skal gøre os klogere, udføre vores opgaver mere værdifuldt og rationelt. Internationalt samarbejde Borgere 10