Dialogbaseret aftalestyring på skole- og klubområdet

Transkript

1 Resume: Dialogbaseret aftalestyring på skole- og klubområdet Elevtrivsel: MED og skolebestyrelser finder, at det er relevant med måling af elevtrivsel/klassetrivsel, men flere peger på, at de er usikre på, hvor det er muligt at måle, og at det er vigtigt, at eleverne inddrages. Målingen må ikke bruges til at skabe konkurrence skolerne imellem. Tværfagligt samarbejde - også med forældrene: MED og skolebestyrelser finder, at det er et godt område at sætte fokus på. Effektmål skal være konkrete og indførelse af TOPI er et godt redskab. Inkluderende pædagogisk praksis: MED og skolebestyrelser finder, at det er et godt område at sætte fokus på. Flere peger på, at personalet skal være klædt til opgaven. Nationale test f.s.v.a. andelen af elever under middel: MED og skolebestyrelser finder, at det er et godt område at sætte fokus på. Flere peger på, at der er faldgruber, og at det vil kræve mange ressourcer. Høringssvar: Elevtrivsel: Brattingsborgskolens MED og fællesbestyrelse finder, at måling af elevtrivsel er underlagt kendte udfordringer og problematikker, herunder balancen mellem kvalitative og kvantitative målemetoder. Peger på målemetoden som et numerisk begrænset måleområde samt de udfordringer inklusion giver. Nødvendigt med flere målinger Bøgeskovskolens MED og skolebestyrelse finder det bliver spændende at arbejde med progression og effektmål. Fokus på, at effektmål ikke altid kan sættes på formel og tal. Godt område at sætte effektmål på Egeskovskolens MED finder, at temaet er relevant. Der anvendes i dag DCUM-termometret og klassetrivsel.dk Egeskovskolens skolebestyrelse finder, at elevtrivsel er en betydende faktor mht. elevernes evne og motivation til læring. Det er derfor afgørende, at punktet kobles tæt sammen med Nationale test. Oplagt at medtage UMV som en indikator for elevtrivsel. Mængden og typen af trivselsfremmende tiltag vil også kunne indgå. Målinger som støvniveau og støjtid kan også overvejes samt måling af elevgruppens initiativrigdom og innovation. Langt hen af vejen vil progressionsmåling af elevtrivsel skulle bygge på at spørge eleverne og give dem mulighed for at tage ansvar for egen trivsel Finderuphøj Skoles MED og bestyrelse finder, at elevtrivsel er et meget vigtigt punkt, f.eks. klassetrivsel. Det er vigtigt, at målingerne bliver sammenlignelige. Målingen skal bruges til at forbedre ens egen skole og ikke bruges til at skabe konkurrence mellem skolerne Hald Ege Skoles MED og skolebestyrelse har ingen bemærkninger Hammershøj Skoles MED og skolebestyrelse finder, at elevtrivsel er meget vigtig, men er usikker på, hvor det er muligt at måle progression/degression

2 Karup Skoles Med og skolebestyrelse finder, at arbejdet kan tage afsæt i TOPI og klassetrivsel.dk. Det vil være relevant for mellemtrin og udskoling. En aftale bør indeholde en beskrivelse af, hvordan skolen handler og effekten af disse handlinger. Generelle trivselsmålinger vil ikke være særligt anvendelige. Effektmål på dette område bør være meget konkrete og kunne anvendes Lyshøjskolens MED og skolebestyrelse finder, at det på specialområdet er et fint område at måle på. Kunne screenes ved brug af termometret fra DUCM Løgstrup Skoles skolebestyrelse finder, at det er vigtigt, at effektmål og tænkningen om progressionsmåling ikke låses fast i standardiserede kasser. Vigtigt at eleverne bliver en del af denne undersøgelse Møldrup Skoles MED og skolebestyrelse foreslår, at skolerne fortsat anvender evalueringsredskaber for at måle trivsel hos hver enkel elev. Klassetrivsel er allerede kendt på mange skoler. Se på hvordan der kan fokuseres på elevernes egne meninger om trivsel - hvordan elevdemokratiet kan inddrages. Fagligt vil et arbejdsredskab ved hjælp af TOPI anvendes Mønsted Skoles MED finder, at det er et relevant tema. Målingen skal bruges til at forbedre ens egen skole og ikke bruges til at skabe konkurrence mellem skolerne Fællesbestyrelsen for Mønsted Skole og Sparkær LBO kan støtte temaet. Det bør overvejes, hvorvidt anvendelsen af temaet som effektmål bør stå alene eller bør justeres til læringstrivsel Sparkær Skoles MED finder, at det er et relevant tema. Målingen skal bruges til at forbedre ens egen skole og ikke bruges til at skabe konkurrence mellem skolerne Nordre Skoles MED og skolebestyrelse er positiv over for en vurdering af skolens arbejde med elevernes trivsel. Det er vigtigt, at følgende elementer indgår: Systematisk anvendelse af undervisningsmiljøvurdering, elevrådsarbejde, det æstetiske miljø, det fysiske miljø, elevernes inddragelse i undervisningens planlæggelse Overlund Skoles MED og Skolebestyrelse finder, at temaet er udmærket, men udtrykker skepsis og bekymring vedr. det store ressourceforbrug, der nødvendigvis skal anvendes, hvis dialogbaseret aftalestyring skal være et troværdigt værktøj. Mener ikke, at temaet kan måles objektivt. Der er enighed i, at fokus bør være fremadrettet fremfor på status Skals Skoles MED og skolebestyrelse finder, at det giver god mening at udarbejde effektmål. Det kræver, at der bruges et fælles afdækningsværktøj, f.eks. klassetrivsel. Der skal ske en samkøring med TOPI. Effektmål: Mindst 95% af eleverne trives fagligt, socialt og personligt. Konsekvens: Der udarbejdes tværfaglige handleplaner for de elever, der mistrives Stoholm Skoles MED og skolebestyrelse har ingen kommentarer Sødalskolens MED og skolebestyrelse har ingen bemærkninger Søndre Skoles Med har ingen kommentarer Ulbjerg Skoles MED finder, at en kvalificeret metode til måling af elevtrivsel er absolut nødvendig. Det er vigtigt, at der kommer fagfolk på banen, som kan kvalificere og være garanter for en ordentlig stan-

3 Tværfagligt samarbejde -også med forældre: dard. Effektmål: Mindst 95% af eleverne trives fagligt, socialt og personligt i skoletilbuddet. Der udarbejdes tværfaglige handleplaner for de elever, der mistrives Ulbjerg Skoles fællesbestyrelse finder, at en kvalificeret metode til måling af elevtrivsel er absolut nødvendig. Det er vigtigt, at der kommer fagfolk på banen. Effektmål: Mindst 95% af eleverne trives fagligt, socialt og personligt i skoletilbuddet. Der udarbejdes tværfaglige handleplaner for de elever, der mistrives Vestervang Skoles MED og skolebestyrelse finder, at hvert barn skal skoleplaceres det sted, hvor det trives/udvikles bedst. Som redskabet kan bruges TOPI, klassetrivsel, DCUM og elevplaner Vestres Skoles MED og skolebestyrelse finder, at elevtrivsel skal indgå som et vigtigt element. Specielt hvis man kobler elevrådet på og kvalificerer deres arbejde. Til at måle kan bruges elevtrivsel inddrages Ørum Skoles MED og skolebestyrelse godkender, men finder, at der anvendes et professionelt spørgeskemaværktøj eksempelvis klassetrivsel.dk, kan eventuelt erstatte med UMV Ungdomsskolens MED og bestyrelse finder, at det er et relevant tema, som de har fokus på hvert år. Har god erfaring med elevtrivselsundersøgelser Brattingsborgskolens MED og fællesbestyrelse finder, at målemetoden bliver udfordret, især progressionsvurderingen kan forekomme vanskelig Bøgeskovskolens MED og skolebestyrelse finder, at det er et godt område at sætte fokus på. Et samarbejde mellem alle parter, også fagprofessionelle personer, der ikke direkte hører under skolelederen. Forældreinddragelsen er helt essentiel Egeskovskolens MED finder temaet relevant. En måling via effektmål ses dog som en udfordring Egeskovskolens skolebestyrelse finder, at eksisterende tværfagligt samarbejde fortsættes og forbedres/udbygges. Forældreinddragelse især i forbindelse med TOPI Finderuphøj Skoles MED og bestyrelse er positive over for en vurdering af skolens arbejde. Vigtige elementer heri er Den tværfaglige model og TOPI. Foreslår en guideline, der er udarbejdet centralt Hald Ege Skoles MED og skolebestyrelse har ingen bemærkninger Hammershøj Skoles MED og skolebestyrelse vægter samarbejdet med alle omkring eleverne meget højt. Finder, at det giver god mening at videre med modeller som TOPI og tværfaglig model Karup Skoles Med og skolebestyrelse finder, at TOPI og den tværfaglige model kan danne afsæt. Fokusering på udvikling af det tværfaglige samarbejde. Aftaler om tiltag vil også kunne forpligte personel uden for skolen. Effektmål skal være konkrete og kunne anvendes Lyshøjskolens MED og skolebestyrelse finder, at det er et kerneområde for specialområdet. Forældresamarbejdet er omfattende. Forældre på specialområdet har dårlige oplevelser med skole og myndigheder generelt. Det kan give et skævt billede ved sammenligning med almenområdet Løgstrup Skoles skolebestyrelse finder, at tydelighed og handlekraft

4 er nøgleord for et godt tværfagligt samarbejde. Effektmål må ikke være for ensartede Møldrup Skoles MED og skolebestyrelse finder, at progression i forhold til det faglige niveau måles på tilstedeværelse til møder, udvikling omkring det enkelte barn, at problematiske forhold tages i opløbet, således at der laves få underretninger, at TOPI for 0-10 års området vil virke forebyggende og involverende. Forældre er nøglespiller i tværfagligt samarbejde ved inddragelse, ansvar, information og dialog Mønsted Skoles MED finder, at det er et fokusområde og foreslår en guideline, der er udarbejdet centralt Fællesbestyrelsen for Mønsted Skole og Sparkær LBO kan støtte temaet Sparkær Skoles MED finder, at det er et fokusområde og foreslår en guideline, der er udarbejdet centralt Nordre Skoles MED og skolebestyrelse finder, at med indførelse af TOPI, er der mulighed for at vurdere udviklingen Overlund Skoles MED og Skolebestyrelse finder, at temaet er udmærket, men udtrykker skepsis og bekymring vedr. det store ressourceforbrug, der nødvendigvis skal anvendes, hvis dialogbaseret aftalestyring skal være et troværdigt værktøj. Mener ikke, at temaet kan måles objektivt. Der er enighed i, at fokus bør være fremadrettet fremfor på status Skals Skoles MED og skolebestyrelse finder, det giver god mening at udarbejde effektmål, men det afdækningsværktøj, der skal benyttes til målingen, bør være afgrænset og omfatte samtlige skoler. Effektmål: Mindst 95% af forældrene er tilfredse med samarbejdet og bakker op om skolen, dens aktiviteter og arrangementer. Konsekvens: Der etableres et involverende tilbud til de forældre, der ikke opleves et tilfredsstillende samarbejde med Stoholm Skoles MED og skolebestyrelse har ingen kommentarer Sødalskolens MED og skolebestyrelse har ingen bemærkninger Søndre Skoles Med har ingen kommentarer Ulbjerg Skoles MED finder, at området er vigtigt at afdække, og man kan givet med fordel udarbejde effektmål og målværktøjer for området. Effektmål: Mindst 95% af forældrene er tilfredse med samarbejdet og bakker op om skolen, dens aktiviteter og arrangementer. Der etableres et involverende tilbud til de forældre, der ikke opleves et tilfredsstillende samarbejde med Ulbjerg Skoles fællesbestyrelse finder, at området er vigtigt at afdække, og man kan givet med fordel udarbejde effektmål og målværktøjer for området. Effektmål: Mindst 95% af forældrene er tilfredse med samarbejdet og bakker op om skolen, dens aktiviteter og arrangementer. Der etableres et involverende tilbud til de forældre, der ikke opleves et tilfredsstillende samarbejde med. Fremadrettet vil der være fokus på de faglige og tværfaglige fællesskaber for medarbejdere på Skals og Ulbjerg Skoler. I forhold til skole-hjem samarbejdet skal både forældre og lærere deltage i undersøgelsen Vestervang Skoles MED og skolebestyrelse peger på optimering af samarbejde/indsats fra familieafdeling, SSP, PPR, skole, klub m.fl. Samarbejdet skal måles på, hvor den enkelte afdeling er i stand til at

5 Inkluderende pædagogisk praksis: leve op til sit ansvar Vestres Skoles MED og skolebestyrelse finder, at tværfaglige samarbejde er et fokusområde, der involverer både professionelle og brugere. Bruge den tværfaglige model og TOPI Ørum Skoles MED og skolebestyrelse godkender, men finder, at det kan være vanskeligt for skolebestyrelser at have indsigt i processer, som involverer andre forvaltningsgrene, eks. familieafdelingen. Ønsker et redskab til undersøgelse af, hvordan skolen opfattes af dens forældre Ungdomsskolens MED og bestyrelse finder, at det er et relevant tema Brattingsborgskolens MED og fællesbestyrelse spørger, hvordan måles inkluderende pædagogisk praksis? Bøgeskovskolens MED og skolebestyrelse finder, at det er godt område at sætte fokus på. Vigtigt at få defineret, hvordan den inkluderende praksis skal forstås. Se på hvornår et barn er inkluderet/ekskluderet Egeskovskolens MED finder, at temaet er relevant, og der arbejdes med det i forvejen. Som redskab er det relevant at fastsætte effektmål, dog er det en udfordring. Der mangler kompetenceløft til personalet Egeskovskolens skolebestyrelse finder, at eksisterende inkluderende praksis fortsættes og forbedres/udbygges. Opkvalificering af faggruppers kompetencer inden for inklusion må være et krav Finderuphøj Skoles MED og bestyrelse finder, at det er bekymrende, hvis antallet af flest mulige inkluderede anses for det eneste succeskriterie. Foreslår der udarbejdes en guideline centralt Hald Ege Skoles MED og skolebestyrelse finder, at progressionen skal måles på de elever, skolen har indflydelse på og ikke på det samlede antal elever i skoledistriktet, inklusive børn anbragt på behandlingssteder/skoletilbud på specialskole. Disse elever har distriktsskolen ikke pædagogisk berøring med Hammershøj Skoles MED og skolebestyrelse finder, at overskriften er for bred og mener, det rejser mange tvivlspørgsmål Karup Skoles Med og skolebestyrelse mener, at dette område med fordel både kan dække skolens generelle tilgang til at etablere og fastholde en inkluderende pædagogisk praksis samt fokus på udvalgte områder. Effektmål skal være konkrete og kunne anvendes Lyshøjskolens MED og skolebestyrelse finder, at det mest er tænkt på almenområdet. For specialområdet er det succes, når de ekskluderer. At måle på inklusion kan betyde, at elever, der har brug for et specialiseret tilbud ikke får det Løgstrup Skoles skolebestyrelse finder, at den enkelte skoles tilgang og fortælling skal primært ligge til grund for effektmåling. En inkludrende pædagogisk praksis bør sætte spor i et mangestrenget læringssystem. Inklusion handler om forståelsen af forskellighed Møldrup Skoles MED og skolebestyrelse finder, at personalet skal være klædt på til at løfte opgaven, at eleverne fastholdes i almensystemet, og at inklusion lykkes og at eleverne udvikler sig såvel fagligt som socialt

6 Mønsted Skoles MED foreslår, at det altid skal foregå på børnenes præmisser, og at der udarbejdes en guideline centralt Fællesbestyrelsen for Mønsted Skole og Sparkær LBO ønsker at afvente resultater af undersøgelsen Sparkær Skoles MED foreslår, at det altid skal foregå på børnenes præmisser, og at der udarbejdes en guideline centralt Nordre Skoles MED og skolebestyrelse er usikker på, om det altid er en kvalitet at inkludere flest muligt. Det er uheldigt, hvis en skole for at score højt inkluderer børn, der ville kunne få et mere kvalificeret tilbud i et specialtilbud. Savner nogle mere objektive og præcise beskrivelser Overlund Skoles MED og Skolebestyrelse finder, at temaet er udmærket, men udtrykker skepsis og bekymring vedr. det store ressourceforbrug, der nødvendigvis skal anvendes, hvis dialogbaseret aftalestyring skal være et troværdigt værktøj. Mener ikke, at temaet kan måles objektivt. Der er enighed i, at fokus bør være fremadrettet fremfor på status Skals Skoles MED og skolebestyrelse finder, at det forekommer for enkelt at vurdere den inkluderende praksis på en skole udelukkende ud fra, hvor stor en andel af skolens elever, der er visiteret til specialtilbud. Sammenhængen mellem bosætningsmønstret samt socioøkonomiske faktorer skoledistrikterne imellem spiller en stor rolle her. Effektmål: Mindst 96% af eleverne undervises i almentilbuddet. Mindst 90% af almentilbuddets elever skal opleve sig inkluderet. Revisitationsprocessen strammes op med henblik på, at et specialtilbud ikke nødvendigvis omfatter hele skoleforløbet Stoholm Skoles MED og skolebestyrelse har ingen kommentarer Sødalskolens MED og skolebestyrelse har ingen bemærkninger Søndre Skoles Med har ingen kommentarer Ulbjerg Skoles MED og fællesbestyrelse finder, at det forekommer for enkelt at vurdere den inkluderende praksis på en skole udelukkende ud fra, hvor stor en andel af skolens elever, der er visiteret til specialtilbud. Sammenhængen mellem en række demografiske socioøkonomiske faktorer bør iagttages. Effektmål: Mindst 96% af eleverne undervises i almentilbuddet. Mindst 90% af almentilbuddets elever skal opleve sig inkluderet. Revisitationsprocessen strammes op med henblik på, at et specialtilbud ikke nødvendigvis omfatter hele skoleforløbet Vestervang Skoles MED og skolebestyrelse peger på, hvor stor en del af skolens ressourcer, der bruges til efteruddannelse, der sætter lærere og pædagoger i stand til faglig og social inkluderende praksis, samtidig med at vejledende timetal overholdes Vestres Skoles MED og skolebestyrelse mener, at der skal ses på udviklingen af gode læringsmiljøer og ikke kun på, hvor stor en procentdel, skolen har ekskluderet Ørum Skoles MED og skolebestyrelse har ingen bemærkninger Ungdomsskolens MED og bestyrelse finder, at det er et relevant tema, der fylder meget i ungdomsskolens hverdag. Ungdomsskolen inkluderer rigtig mange elever

7 Nationale test f.s.v.a. andelen af elever under middel: Brattingsborgskolens MED og fællesbestyrelse finder, at det er godt område at undersøge Bøgeskovskolens MED og skolebestyrelse finder, at det er et godt område at sætte fokus på progression samt sætte effektmål. Fornuftigt at sætte fokus på de lavest præsterende børn Egeskovskolens MED finder, at temaet er relevant og anvendes fortløbende som et af mange evalueringsredskaber. Kan ikke stå alene, må ikke udelukkende anvendes som et parameter på, om en skole lykkes eller ej Egeskovskolens skolebestyrelse finder, at ensidig fokus på andelen af elever under middel er dybt betænkelig og i direkte modstrid med inklusionstankegangen. Elever, der ligger under middel, får værdi ud af at have fagligt dygtige klassekammerater, der også oplever at blive udfordret fagligt. Det er et vigtigt signal at sende, at der er fokus på, at alle i klassen bliver udfordret i forhold til deres potentiale og ikke kun om man er over eller under middel for ellers kan man få en specialklasse inden i klassen Finderuphøj Skoles MED er bekymret for målingen, da der er mange faldgruber Finderuphøj Skoles bestyrelse er positivt indstillet over for en vurdering, der tager udgangspunkt i de nationale tests Hald Ege Skoles MED og skolebestyrelse finder at for give et retvisende billede, bør resultatet af de nationale test sammenholdes med andelen af elever, der har gennemført eller er fritaget for testen Hammershøj Skoles MED og skolebestyrelse finder, at resultater af nationale test altid er et øjebliksbillede og dermed skal man søge ikke at generalisere på denne baggrund Karup Skoles Med og skolebestyrelse finder, at en beskrivelse af den generelle tilgang samt konkretisering af hvilke indsatser er nødvendig. Fokus på effekten vil kræve, at udvalgte elever følges. Effektmål bør være konkrete og kunne anvendes Lyshøjskolens MED og skolebestyrelse finder, at elevpotentialet er meget svingende, hvilket gør sammenligninger år imellem lidt tilfældige, men det er alligevel relevant at måle på området Løgstrup Skoles skolebestyrelse finder, at målsætningerne omkring andelen af elever under middel er meget fine Møldrup Skoles MED og skolebestyrelse finder, at det er vigtigt, at alle udvikler sig på eget niveau, og ikke nødvendigvis et resultat i nationale test eller anden test. Det vigtige er at være bevidste om, at evaluering er meget andet en faglig dokumentation. Enhver progression skal ses for det enkelte barn Mønsted Skoles MED stiller spørgsmål til målingen, da der er mange faldgruber Fællesbestyrelsen for Mønsted Skole og Sparkær LBO finder, at særlig progression på dette område vil kræve betydeligt øget ressourceforbrug for at løfte denne gruppe elever. Effektmålet skal derfor konkret følges af tilsvarende ressourcer Sparkær Skoles MED stiller spørgsmål til målingen, da der er mange faldgruber

8 Nordre Skoles MED og skolebestyrelse er positiv, men det er vigtigt, at skolen får medinddraget socio-økonomiske forhold Overlund Skoles MED og Skolebestyrelse finder, at temaet er udmærket, men udtrykker skepsis og bekymring vedr. det store ressourceforbrug, der nødvendigvis skal anvendes, hvis dialogbaseret aftalestyring skal være et troværdigt værktøj. Mener ikke, at temaet kan måles objektivt. Der er enighed i, at fokus bør være fremadrettet fremfor på status Skals Skoles MED og skolebestyrelse finder ikke umiddelbart, at det give nogen mening at lave effektmål på dette område med mindre udgangspunktet er, at læreren med afsæt i testens resultater ikke i sin undervisning korrigerer for disse elevers faglige problemer. Effektmål: Mindst 90 af eleverne, der indgår i de nationale test opnår scoren 3 eller derover. Hvis skolen kæmper mærkbart med at opfylde dette effektmål, så tilføres skolen en ekstra ressource. Effektmålet forekommer stramt, når man tænker på fagene geografi og biologi Stoholm Skoles MED og skolebestyrelse har ingen kommentarer Sødalskolens MED og skolebestyrelse har ingen bemærkninger Søndre Skoles Med har ingen kommentarer Ulbjerg Skoles MED og fællesbestyrelse finder, at nationale test er lærerens værktøj til at iværksætte ændrede eller supplerende tiltag. Effektmål: Mindst 90 af eleverne, der indgår i de nationale test opnår scoren 3 eller derover. Hvis skolen kæmper mærkbart med at opfylde dette effektmål, så tilføres skolen en ekstra ressource Vestervang Skoles MED og skolebestyrelse finder, det er vigtigt, at hver enkel elev får størst mulig udfordring og udbytte af undervisningen i forhold til egne muligheder Vestres Skoles MED og skolebestyrelse gør opmærksom på, at der er en del usikkerhedsmomenter. Målingen må betragtes som et øjebliksbillede. Barnets alsidige kompetencer kommer ikke i spil i denne forbindelse. Koblingen mellem faglig udvikling, social udvikling og personlig udvikling er vigtige elementer Ørum Skoles MED og skolebestyrelse finder, det er en god ide, at anvende de obligatoriske test. Der skal måles på, om alle børn udvikler sig mest muligt Ungdomsskolens MED og bestyrelse finder ikke, at det er et relevant tema for ungdomsskolens målgruppe. Andet: Hald Ege Skoles MED og skolebestyrelse ønsker, at der mulighed for, at skolerne selv tilføjer andre kvalitetsmål. På denne måde kan aftalen også rumme nye innovative tiltag. I forhold til de 4 foreslåede mål, er det afgørende, at målekonceptet bliver fleksibelt og relevant Hammershøj Skoles MED og skolebestyrelse fremfører, at de er usikre på, hvad der sker, hvis en skole viser dårlig udvikling og anbefaler, at man kun sammenligner den enkelte skoles udvikling fra år til år, ikke sammenligner skolerne på tværs Løgstrup Skoles skolebestyrelse finder, at mange veje kan føre til et godt mål. De enkelte skoler udvikler sig ud fra den tænkning og de fagpersoner, der er på stedet. Det skal ses som en styrke og en mulighed for positiv forskellighed

9 Møldrup Skoles MED og skolebestyrelse anerkender den nye arbejdsform. Det virker dog lidt diffus. Forældrene fremfører, at elevtrivsel er en overordnet værdi, der for så vidt danner grundlag for de øvrige mål Nordre Skoles MED er ikke tilfreds med den korte høringsfrist og savner muligheden for inddrage lokalbaserede forhold i den dialogbaserede aftalestyring Skals Skoles MED og skolebestyrelse finder, det ville være mere korrekt at bruge betegnelsen resultatmål i stedet for effektmål Søndre Skoles bestyrelse har valgt ikke at kommentere på de enkelte emner, men tager dem til efterretning, men finder, at der skal være mindst en måned mellem præsentation og høringsfrist Ulbjerg Skoles fællesbestyrelse finder, at det er en forudsætning at have kvalificerede målinger, inden man kan tale om effektmålinger. Ønsker derfor, at skolebestyrelserne i samarbejde med BU kan være med til at definere målemetoder til emnerne først Vestfjendsskolens MED og skolebestyrelse har følgende generelle udtalelse. Positive over for fokus på dialogen mellem skole, forvaltning og udvalg omkring kvalitetsrapporten/dialogbaseret aftalestyring. Positive over for evaluering. Er bekymrede for begrebet progressionsmålinger. Skal der måles, skal det være målbart. De fire udvalgte områder er et godt udgangspunkt for en konstruktiv og fremadrettet dialog mellem skole, forvaltning og udvalg