DSK-LMKFRRWItnch :09 5EPBARCODE: OU662PE4345

Transkript

1 DSK-LMKFRRWItnch :09 5EPBARCODE: OU662PE4345

2 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen Indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter. Institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale Institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). - Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik (Behandles på Byrådsmøde okt. 2018). Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.: Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Sammenhæng og overgange mellem dagtilbuddene Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Tværfagligt samarbejde 0-18 år i Børn og Skole i Aabenraa Kommune Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøder med forvaltningen og institutionerne i november Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Adresse: Koliund Skole og Børnehus Kalveknækket 45, Koliund, 6340 Kruså Telefonnummer: Åbningstider: 7-17 fredag Institutionstype Institutionstype: Integreret 0-5 år 2.3 Ledelsen Leders navn: Søren Homaa Teiefonnummer: E-maii: Souschef/ dagiig ieder: Ingelise Tourbier 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Anne-Mette Olsen Teiefonnummer: E-mali: 3

4 3. Opgaver 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Her beskrives kort, hvad Institutionen vil: 1 samarbejde med forældrene at fremme børnenes udvikiing, trivsei, iæring og danneise I så høj grad som mulig leve op til krav/intentioner Dagtilbudsloven, "Sund opvækst," vision for Kollund Skole og Børnehus samt værdibeskrivelsen for Børnehuset: Kollund Skole og Børnehus udvikler læring i læringsmiljøer der gør det muligt for hvert enkelt barn at blive så dygtigt som det kan. Det opnås gennem: 1. En anerkendende tilgang i samværet med børnene. 2. Et involverende forældresamarbejde, hvor forældrene inviteres til dialog om principperne for et varieret professionelt tilrettelagt læringsmiljø. 3. En engageret flerfaglig personalegruppe der arbejder med kendte evidensbaserede metoder. 4. Inkluderende fællesskaber der skaber en høj grad af trivsel. 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? Kollund Skole og Børnehus Vision Kollund Skole og Børnehus ønsker at udvikle læring i læringsmiljøer, der gør det muligt for hvert enkelt barn at blive så dygtigt som det kan. på Kollund Skole og Børnehus vil vi særligt fokusere på: Bæredygtige og mangfoldige fællesskaber At hvert enkelt barn er bevidst om egne ressourcer og dets betydning i samværet med andre At alle børn udvikler robusthed At hvert enkelt barn får lyst til at udvikle sig på tværs af fællesskaber nu og i fremtiden. 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen - bilag 1. 4

5 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Aftalen indeholder følgende indsatsområder, besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget: 1. For : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om I har nået jeres mål og delmål. 2. For : Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund I erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om der er behov for justering. Evaluering af faglige indsatsområder 2018: Evalueringen er foregået ved en proces i personalegruppen med refleksion over og analyse af pædagogernes materialer: Narrativ dokumentation, logbog, forandrings/smttemodeller, trivselsskema, sprogvurderinger/analyse, TRASS,TRASMO. Evaluering af indsatsområder "Styrke børnenes^ motoriske og sansemotoriske udvikling og^medarbejdernes kompetencer indenfor omradet" bilag 2 og "Implementering a^en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på sproget" bilag Institutionens eventuelle egne indsatsområder: Institutionens eventuelle indsatsområder for det kommende år beskrives kort: Det pædagogiske personale arbejder videre med^afsæt i "en styrket pædagogisk læreplan" påbegyndt i 2016 (se status i nedenstående Forandringsmodel ) ligeledes arbejder vi i den samlede organisation med "Den gode si^ole" ud fra en forståelse af, at læring er en livslang proces. Den læring der foregar i barnets første år er af stor betycjning for dets sarrjlede udvikling og dannelse. Her skal nævnes, at vi lægger vægt pa, at læring foregar i et legende miljø i børnehaven, legen prioriteres højt og vi anser begrebet leg bade som en faktor med egen værdi og som en faktor, der bærer læring i sig. Her vil vi ligeledes kæde den pædagogiske tænkning sammen med begrebet "Dannelse". Læring foregar hele tiden. Indsatsområdet med involverende forældresamarbejde fortsætter. Se status i forandring^model Indsatsen bliver en del af "Kvalitet I dagtilbud," der på samme made^som "Den gode skole" skal være rammen om planlagte og aktuelle emner efterhånden som Den styrkede pædagogiske læreplan" Implementeres. Se nedenstående forandringsmode Projekt påbegyndt 2017: Sangglad B< rnehave. Projektet ses som understøttende indsats/aktivftet til øvrige indsatsomrader. Desuden understøtter projektet aktiviteter der fer foregar i børnehaven generelt. Børnehaven blev certificeret som "Sangglad" i juni Projektet sætter positive spor i børnehaven og understøtter i høj grad øvrige aktiviteter. Januar-April 2019 har vi ansøgt Kurskultur om deltagelse i et grænseoverskridende sangprojekt i samarbejde med vores tyske venskabsbørnehave. 5

6 4.2 Kvalitets- og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området - Status Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor omradet UDFORDRINGE INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ STATUS MÅL R TEGN Nov fsmartem flere ledere er Hvert barn har en Iagttagelser på Fokus på Pædagogerne Alle bekymrede for pædagogisk baggrund af fælles evaluering og iagttager børnenes institutioners børnenes uddannet. læring i tidligere dokumentation motoriske udvikling pædagogiske motoriske navngiven projekter af børnenes og udfylder praksis udvikling, kontaktpædagog. motoriske trivselsskema med rummer solid en stigning i Denne er ansvarlig Udarbejde udvikling. angivne intervaller. viden om indstillinger til for iagttagelser og læringsmålstyrede Trivselsskema børns børnefysiotera indsatser vedr. ugeplaner udfyldes Enkelte børn motoriske og peut på børn barnets undersøges sansemotorisk med motoriske/sansem Tilstedeværelse af Opfølgning på yderligere enten e udvikling motoriske og otohske udvikling. varierede motoriske tiltag og internt eller ved PPR. samt byder på sensoriske aktiviteter på vurderinger. Pædagogerne gør rige udfordringer Indsatsområde ugeskema for Kontaktpædago brug af åben muligheder og vægtes højt ved grupperne gens rådgivning. for fysisk forskningen fordeling af planlægning af aktivitet. viser, at fysisk interne ressourcer. Fremadrettet ugeskema 2 pædagoger har Derved øges aktivitet er en "næste indsats" afsluttet diplommodul det vigtig Intern videndeling beskrevet i At pædagogerne "Børns motoriske grundmotorisk forudsætning med koilegaer Forandringsmodel omsætter viden udvikling" med vel e fundament for den med speciale i" eller SMTTE, til nye tiltag. overstået eksamen hos flere børn fysiske. Krop og Inddrager aktivt juni i Aabenraa psykiske og bevægelse." Børneperspektiv børneperspektiv Kommune og sociale inddrages via et. Der Børnene inddrages antallet af udvikling og Mindst en Børneinterviews. foretages ved Børneinterviews. børn med derfor har pædagog børneinterviews Relevante aktiviteter motoriske indflydelse på efteruddannes på Iagttagelse af at før/efter indgår i vanskelighede barnets et modul på læringsmiljøet projekter og pædagogernes r mindskes. læringsmuligh diplomniveau i inkluderer alle børn udvalgte ugeplan. eder 2017 som gruppe, samt aktiviteter. inddrage tiltag der Projekt "Hoppeline" Ledelsen fokuserer på, at der At børnenes er afprøvet og rammesætter kan være børn i motoriske og konklusionen er, at relevant udsatte positioner. sansemotoriske projektet inspirerer til mødevirksomhed udvikling, den legende/lærende og vurderer læring og trivsel tilgang i uderummet. interne Videndeling med kan beskrives Anvendes. kompetencer i forældrene ved som værende i samarbejde med samtaler og møder. flow. Pædagogerne har pædagogerne. på den måde Kontaktpædago ændret på husets Indstiller til videreudvikles et gens fysiske indretning for eksterne inkluderende iagttagelser at tilgodese den fagkonsulenter forældresamarbejde reflekteres i motoriske udfoldelse. (eksempelvis PPR) i forbindelse med fællesskab med når interne fokusområde. kollegaer på Der afholdes kompetencer skal månedlige gruppemøder med suppleres. Høj proritering : møder mulighed for fælles Rressourcer til ture faglig refleksion og i svømmehal videndeling. Desuden Kobling med har pædagogerne projekt "Sangglad" individuelt 'Tid til som understøttende andet arbejde." lege/læring i motorisk Forældrene inddrages sammenhæng. altid ved særlige iagttagelser. ^ SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 6

7 4.2.2 Implementering afen målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget - Status mn Senest ved udg angen af 2020 viser sprogvurderinger af børn i 3 års aideren og inden skoiestart, at børnenes suub ise niveau enereit Mi for den enkeite er Met. UDFORDRING INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ STATUS MÅL ER TEGN (SMARTE) Hvordan kan Afdækning af Småbørn sgruppen For samtlige Følger Alle pædagoger er organisationen hvilke iagttager småbørn Aabenraa sikre i anvendelse og Koiiund Skoie og kompetencer sprogudviklingen gælder at Kommunes formidling af "Fart på Børnehus skabe organisationen hos det enkelte "nærmeste tidsplan sproget" og" SpeN" - et iæringsmiijø for har/mangler i barn. Fremadrettet udviklingszon Deltager i "Vi generelt "Vi lærer 0-5 årige, hvor forhold til at "næste indsats" e" løbende lærer sprog" sprog" den sprogiige implementere beskrevet i en beskrives. oganvender For samtlige indsats indsats Forandringsmodel. det som den småbørn/børnehaveb kendetegnes ved, Fra 2016 er pædagogiske ørn gælder at at hvert enkelt Intern videndeling Alle børn deltager i alle 3-årige måde vi "nærmeste barn trives. som sprogforløb, der er sprogvurdere arbejder på i udviklingszone" er udvikler sig planlagte på t. hverdagen beskrevet. sprogligt kompetenceforiøb ugeplanen for de forbindelse I 2020 er den adækvat og lærer respektive grupper Fra 2016 med pædagogiske praksis på en måde, så indeholder sprogstimuleri (pædagogiske det bliver så Pædagogerne Pædagogiske den ng i læreplaner/sprog) i dygtigt som det deltager relevant møder i pædagogiske småbørnsgrup Koiiund Skole og kan? uddannelse reflekterende praksis for pen Børnehus er systemer, der den aktuelle Udfører kendetegnet ved, at Hvordan udvikles Pædagogerne analyserer og årgang med sprogvurderin læringsmiljøet for alle læringsmiljøet formidler måden evaluerer fokuseret 3-årige "Fart ger af børn 1 3 børn i alderen fra 3-5 som barnets hvorpå indsatsen materiale fra "Fart på sproget" års alderen år er beskrevet omgivelse, der overfor på sproget" - "Vi som forløb. og "inden gennem "Fart på kan dokumentere barnet/gruppen lærer sprog." Fra 2016 skolestart". sproget" og anden at barnets skal foregå til indeholder Elementer fra relevant sproglige øvrige Ledelsen den "Fart på sprogmateriale. udvikling er i pædagogiske rammesætter 'Tid pædagogiske sproget" eksempelvis Spell. adækvat udvikling personaler. til andet arbejde" praksis for anvendes i Dette foregår i til grupper og den aktuelle det I 2020 iagttages at det pædagogerne argang med 4 sprogarbejde alle børn er på et daglige plan- enkeltvis i den årige der foregår. adækvat sprogligt lægningsforløb. aktuelle mødeplan. elementer fra Det er ikke niveau og børn med projektet tykkedes at særlige udfordringer Formidling om "Fart på gennemføre er tildelt relevant Idet børnegruppen sproget" det som understøttende er foranderlig ved Fra 2016 er projektforløb indsats. indsatsen til løbende alle 5 årige grundet Bestyrelse og indskrivning, skal sprogvurdere ressourcer, Reviderino af mål: forældre dette lægges ind t. Den organisering I 2017 sættes "Fart (ved ledelsen) som parameter i pædagogiske og struktur. på sproget" og "Vi Ved processen. praksis lærer sprog" som forældremøder i indeholder Der arbejdes med værende vores grupperne august Der afholdes elementer fra Forandringsmodeil praksis - vi kan ikke 2015 og fremadrettet "Fart på en i stigende nå at implementere september kvartalsvis "Intern sproget" omfang - Spell også. videndeling" som supplerer SMTTE- Disse indsatser Indsatser modellen som Revideret mål sker i stigende frem mod arbejdsredskab for nov.2017: grad frem mod 2020 pædagogerne. Elementer fra "Fart Fra 2017 er projekt beskrives ved på sproget" er "Sangglad" en udgangen af Der arbejdes med implementeret i understøttende relevant hverdagens Se status. understøttende aktiviteter i sammenhæng indsat for børn i børnehaven. udsat position. Elementer fra "Vi Intern indsats og lærer sprog" vejledning v/ oversættes i forhold talepædagog. til aldersgrupper og anvendes i Samarbejde med børnehaven sprogskonsulent. 7

8 DSK-LMKFRRWItnch :09 5EPBARCODE: OU662PE4345 Fortsættes 2019 Se bilag 4 Fortsættes 2019 Justering: Forældrebestyrels en skal inddrages i udarbejdelse af pædagogiske læreplaner. Fortsættes i 2019 Justering: Iagttagelse af Sprogpraksis børnenes og indeholder pædagogernes elementer fra læring vil stigende de 2 grad ske ved projekter. videooptagelser. Sprogpraksis er implicit i dagligdagens gøremål. Pædagogerne sparrer med hinanden og deler viden Særlig intern stimulering til børn med flere sprog. En pædagog har været på kursus som "sprog pædagog" så der er to i børnehaven. En pædagog har gennemført en vellykket eksamen og afsluttet diplomuddannelse n som tale/hørekonsulent Småbørns gruppen arbejder systematisk med "Vi lærer sprog" - Den måde specifikt sprogarbejde for o-2 årige forstås på i Kollund Skole og Børnehus Justering 2019 Elementer fra de 2 projekter skaber lokal sprogkultur, hvor den slaviske projektmetode er afløst af systematisk opfølgning på gruppens og barnets sprogudvikling, samt forældreinvolvering i stigende grad. Fortsættes. 8

9 4.2.4 Institutionens eventuelle egne indsatsområder (jf. evaluering af de pædagogiske læreplaner) Indsatsomlide for 2017 vil være fokuseret at pædagogiske læreplaner er under forandring. VI anser det for værdifuldt, at den anderledes måde at tænke læreplaner på implementeres løbende og med respekt for det pædagogiske arbejde der hidtil er udført. En faglig ledelsesudfordring. Fortsættes i 2019 UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ Evaluering/stat MÅL TEGN us (SMARTE) 2015/ / / / /16Der er en 2015/16 Evaluering/dokumentat Arbejde skriftligt Eksempler: Pædagogerne fortsat positiv Fokusere på ion og systematisk Cirkus udarbejder udvikling i gang i pædagogiske med planlagte Svømmehal SMTTE på personalegruppen. processer og aktiviteter og Fart på sproget forløb Skriftelighed og skærpet læreprocesser systematik i en opmærksomhed didaktisk kontekst af er blevet mere dokumentatione tydelig i den dokumentation der frembringes. ns betydning Laeringsmiljø varer hele Definere det Fast punkt på I løbet af 2017 Gør vi det vi tror vi Kollund Skole og dagen - hvordan pædagogiske dagsorden til udarbejder gør? Børnehus er synliggør og arbejder vi grundlag. personalemøder pædagogerne kendetegnet ved målrettet med Side 25 i - pædagogerne Forandringsmod et helhedstænkningen i "Master for en redegør for egen el på legende/lærende pædagogiske styrket praksis som pædagogiske læringsmiljø, der læreplaner? pædagogisk oplæg til dialog. aktiviteter der lever op til de læreplan." tilkendegiver en krav der Hvordan kommer "En Dette skal Fortsat og styrket praksis, der beskrives i "En styrket pædagogisk foregå på arbejde i teams afspejler en styrket læreplan" til at se ud- planlagte møder med fagligt helhedstænknin pædagogisk og hvordan kan den samt afspejle forspring. g i det læreplan" sættes i spil i Kollund sig i hvordan pædagogiske Skole og Børnehus, på børn/børn - Fortsat og styrket arbejde og Pædagogerne en måde der skaber børn/voksne være præcise i samtidig sætter understøtter værdi i læringsmiljøet - mødes i rammesætning af præcise børns læring også når vi Ikke læringsrummet. møder. Møder fokusmål. med blik for arbejder med forstås også som "vinduer" - de indsatsområder? Pædagogisk korte sekvenser i Pædagogerne momenter, hvor At pædagogerne er praksis der hverdagen. er i stigende barnet er parat informerede om de møder grad nysgerrige til læring. krav der overordnet udfordringen i Der aftales på hinandens stilles til deres forhold til, at evalueringsmetod arbejde og Det er legitimt at pædagogiske der skal sættes er og intervaller stiller være kritisk læreplaner (hvilket der læringsmålstyre spørgsmål ved overfor pt arbejdes med i de mal både på Deltagelse i egen og hverdagens Ministeriet for Børn, overordnet og kursus og kolleagers praksis - det er Undervisning og lokalt efteruddannelse praksis. en forudsætning Ligestilling) plan.tydeliggøre for udvikling. sammenhænge i forhold til mål og hvordan det giver mening at nå mål/delmål. Nov Nov.2017 Nov.2017 Nov Nov.2017 Nov.2017 Fortsat som Fortsat som Fortsat som Fortsat som Fortsat som Udfordringen er som ovenfor. ovenfor ovenfor ovenfor - enighed ovenfor. ovenfor med tilføjelse om, at denne En udviklende af: Pædagogerne skal Leder Pædagogerne proces bibeholdes proces, som være opdaterede præsenterer præsenterer som drøftes løbende. opdaterer med viden evidensbasered pædagogisk indsatsområde. med om evidensbaseret e materialer til praksis for praksisbeskrivels forskning, der gør en videre arbejde hinanden. er og senest ved forskel i den måde med Videndeling om pædagogisk aktiviteter indsatsområde. anvendelse I de møde den tilrettelægges. Fokus på forskellige præsentation af aldersgrupper. 9

10 DSK-LMKFRRWItnch :09 5EPBARCODE: OU662PE4345 nye fagbegreber. Fortsættes 2019 Fortsættes 2019 Fortsættes i 2019 Fortsættes Fortsættes Fortsættes Justering: Arbejde på Justering: Justering: 2019 Evalueringen er i Justering: beskrivelsen af Det Video som Pædagogisk gang. Børnehuset læringsmiljøets pædagogiske iagttagelse praksis Pædagogerne er arbejder på at fieksibilitet så "Det grundlag I relations afspejler enige i, at indføre en legende barn" er defineres i sammenhænge tydeligt det indsatsen evalueringskultu synligt samarbejde pædagogiske fortsættes. r i samarbejde med bestyrelse, grundlag. Udviklende praksis med bestyrelsen. som udmøntes i bl.a. inspireret af Styrke den pædagogisk pædagogernes fagfaglige praksis faglige omverden evalueringskultu (Science, r i yogakursus, kurser pædagoggruppe vedr Den styrkede pædagogiske læreplan" n. 10

11 4.2.3 Institutionens eventuelle egne indsatsområder samtlige Egne indsatsområder: Samarbejde med forældrene og inddragelse af forældrene UDFORDRING INDSATS AKTIVITET DELMÅL / STATUS/evalueri MÅL ER TEGN ng (SMARTE) Vi oplever Pædagogerne skal Rammesat Pædagogerne Pædagogerne I løbet af 2018 stigende fokus ved hjælp af forældresamarbej arbejder i arbejder forskelligt bliver samtlige på, hvordan vi evidensbaseret de skal beskrives stigende grad med involvering af pædagoger parate som litteratur (EVA- i en systematisk forældrene. til at beskrive og daginstitution materialer. Forandringsmodel med fokus på arbejde samarbejder med "Bakspejlet" nr. 4 dialogisk dialogbaseret i forældrene. Temanr: kommunikati forhold til det I Kollund skole og "Forældresamarbejd on som formaliserede Børnehus - e.") og intern arbejdsform i forældresamarbej børnehaven, har videndeling/erfaringe forhold til at de. vi gennem nogle r arbejde med, at møde år arbejdet med udvikle og beskrive forældrene. dialogisk tilgang. børnehavens måde Det vil vi gerne at involvere udvikle videre på forældrene på. under inspiration Herunder deltagelse i fra egen praksis, fællesprojekt "Den "En styrket gode skole." pædagogisk læreplan" og projektet "Vi Fortsættes 2019 Fortsættes 2019 Fortsættes Fortsættes i 2019 Fortsættes i 2019 lærer sprog." Justering: Justering: Vi har afholdt Justering: Synliggørelse af Bilag som forskellige former for Ledelse, elementerne i eksempe forældremøder, for bestyrelse og "Kvalitet i dagtilbud" at pædagoger EVA-materiale finde gode måder at involverer involvereforældrene. forældrene. Erfaringerne danner afsæt for fortsat Pædagoger og mødeaktivitet. forældre Møderne er præcist (bestyrelse) tilpasses skaber i målgruppen. samarbejde en Der tegner sig et evalueringskultur. billede - afspejlet i der er deltagerantal. kendetegnende Bilag. for Børnehuset Kollund 1 11

12 4.3 Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? Fagspecifikt er pædagogerne opdaterede med viden og uddannelse. Bilag 5. Vi glæder os til kompetenceløft i form af faglige fyrtårne og diplommodul for ledere i 2019 i samarbejde med øvrige deltagere fra Aabenraa kommune. Udfordring vi fortsat skal arbejde med er formidling og anvendelse af "fælles" viden, betegnet som " at gå på besøg i hinandens praksis." 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn: 0-2 år; år: Budget Her fremgår institutionens oprindelige budget inkl. de 2 mio. kr. til løft til daginstitutionsområdet. Budgetrammen reguleres hver måned I overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Budget kr. 6. Underskrift Aftalen skal skrives under af institutionsleder og forvaltningsdirektør. Dato V/ 'Z > Dato Direktør, Børn og Skole 12

13 Værdier Trivsel Udvikling Læring Børn I Børnehuset mødes barnet som et unikt menneske, det skal opleve at blive set og hørt. Børnehuset skaber præmisser, der fremmer barnets udvikling under hensyn til dets talent, interesser og behov. Børnehuset vægter udfordringer og hverdagens små sejre for barnet i forbindelse med dets læring. Forældre Personale Samfundet Som forældre ser vi det som værdifuldt, at Børnehusets forældresamarbejde er karakteriseret ved, at være involverende - et samarbejde hvor vi mødes i gensidig respekt om barnet. Som personale ser vi det som værdifuldt at arbejde i et professionelt pædagogisk miljø, hvor der er mulighed for medindflydelse og engagement. Børnehuset ser sig selv som en del af lokalsamfundet og tager aktiv del i nærmiljøet. Gennem et involverende samarbejde har forældrene medindflydelse på, hvilke præmisser der danner grundlag for udvikling i Børnehuset. Personalet ser det som en fælles opgave at skabe præmisser for deltagelse i uddannelsesforløb, der fordrer udvikling af det fælles pædagogiske arbejde. Børnehuset bidrager til og tager del i udvikling af Aabenraa Kommunes daginstitutioner ved deltagelse i videndeling og uddannelse. Forældrebestyrelsen godkender de pædagogiske læreplaner, og ser det som værdifuldt at der fokuseres på et varieret, professionelt tilrettelagt læringsmiljø. Personalet skaber et et professionelt læringsmiljø - for børn og voksne. Et læringsmiljø der er kendetegnet ved at vi lærer hele tiden både gennem de spontane situationer og i tilrettelagte forløb - et miljø hvor der arbejdes med kendte metoder. Børnehuset dokumenterer et professionelt læringsmiljø i forhold til Aabenraa Kommune og andre interessenter. Børnehuset skaber den "Røde tråd" i de vigtigste år i barnets opvækst. Vi støtter op om, at barnet modnes til at håndtere overgange i hverdagen og igennem dets udvikling i den tid det er hos os - fra institutionsstart til det forlader Børnehuset. Bilag 1.

14 Bilag 2 Udford ring: Flere ledere er bekymrede for børnenes motoriske udvikling En stigning i indstillinger til børnefysioterapeut på børn med motoriske og sansemotorlske udfordringer og forskning viser, at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling og derfor har indflydelse på barnets læringsmuligheder. Mål: Alle Institutioners pædagogiske praksis rummer solid viden om barnets motoriske og sansemotorlske udvikling samt byder på rige muligheder for fysisk aktivitet. Derved øges det grov motoriske fundament hos flere børn I Aabenraa kommune og antallet af børn med motoriske vanskeligheder mindskes. Bilag: Oversigt over pædagogernes uddannelse og efter/videreuddannelse Grundlæggende arbejdspapir er SMTTE-modellen som danner udgangspunkt for Børnehusets pædagogiske læreplaner. Beskrivelse af Delmål/tegn Evaluering: Fokus på børnenes motoriske udvikling har bekræftet og udbygget de indsatser og aktiviteter der er i Børnehuset fra 0-5 år. Børnehuset har arbejdet med motorik gennem en arrække og løbende inddraget ekstern ekspertise i form af foredrag/projekter og PPR, inddraget forældrene generelt. Eksempelvis beskrive og aktivt lege "hvorfor og hvordan" på forældremøder. Individuel indsats for barn og forældre når det er påkrævet. Fokus på motorisk udvikling har medført øget indsats på "risikofyldt" leg. Vildt og farligt spiller sammen med stille og roligt en stor rolle, vi har taget ved lære af projekter som Hoppeline, Den gode slåskamp. Yoga og Sangglad. Restriktioner på legepladsen er blevet ophævet, nu må børnene godt: hoppe fra gyngerne, bruge værktøj, lege med stiger og lege i buskadset hvor Ingen kan se dem. Der er Indrettet rolige hjørner, så der er mulighed for at være alene eller i en mindre gruppe. I børnehaven iagttages børnegruppens motoriske behov løbende, hvilket medfører ændringer i indretninger og nye tiltag både ude og inde for at imødekomme børnenes motoriske udfoldeise. Det gør sig gæidende for hele Børnehuset, både vuggestue og børnehavebørn. Trivseisskema og pædagogernes indbyrdes videndeiing danner begrundeise for de indsatser og aktiviteter der vælges for at styrke fin-og grov motorik generelt. I tvivlstilfælde Iagttages yderligere og evt. konsultation ved PPR. Ihærdighed og selvhjulpenhed arbejdes der på fra opstart i småbørnsgruppen. Her ser vi en positiv udvikling i antallet af børn der kan og vil selv, det være sig både fin-og grov motorisk. Gennem aktiv deltagelse i hverdagsfunktioner omkring barnets egne anliggender så som påklædning, spise, toiletbesøg samt fælles anliggender i forbindelse med borddækning, oprydning og evt. hjælpe en kammerat, der er mindre selvhjulpen, ser vi en høj grad af kropsbevidsthed. Det giver selvsikkerhed og kendskab til egen motorisk formåen og opmærksomhed på "hvad vil jeg gerne lære?" Eksempelvis ved tegnebordet i børnehaven oplever vi, at børnene er klar over når deres egen formåen ikke slår til, men at vi med guidning kan rykke dem til en mestringsoplevelse, som kan skabe mestringsstrategier, der skaber succes for det enkelte barn. Et andet eksempel fra børnehaven er ture til svømmehallen. Det starter I børnehaven med at vi går to og to med en kammerat i hånden til bussen, vi venter med at stige på til andre passagerer er kommet af, der skabes overblik for det enkelte barn ved at der er regler for den motoriske udfoldelse, her i det offentlige rum. I svømmehallen iagttages, at børnene i stigende grad mestrer: Selvhjulpne med tøj, kan gå i bad og vaske sig, turde få vand I hovedet, flyde.

15 svømme, dykke, hoppe fra vippen, rutsje ned i vandet - alt sammen med individuelle mål og tempo. Vi har svømmehallen periodevis, bla bundet af økonomi. Skolens gymnastiksal bruger vi en gang om ugen. Motorisk og sansemotorisk udvikling ser vi i sammenhæng med den personlige, sociale og sproglige udvikling. Vi oplever at Børnehuset Kollund samlet set har en solid viden, samt et indsats- og aktivitetsniveau der tilbyder børnene det grundmotoriske fundament, der kan nedbringe antallet af børn med motoriske vanskeligheder. De planlagte uddannelsesforløb er forekommet. Udover fællesprojekter fra forrige år er der nu uddannet 2 pædagoger på diplom modul i 2017 og 1 pædagog afslutter modul 2 i november Vi har Ikke lavet en undersøgelse over, hvorvidt antallet af indstillinger til fysioterapeut PPR er blevet færre i forbindelse med øget fokus på området og efter/videreuddannelse af egne pædagoger.

16 Bilag 3 Evaluering: Implementering afen målrettet sprogpraksis med baggrund i Fart på sproget Udfordring se forandringsmodel: Justeringer skrives ind i samme forandringsmodel. Børnehuset Kollund kendetegner sig ved en systematisk og eksplicit tilgang til sprogets muligheder. Gennem synliggørelse af fokusord, begreber og " ihærdighed" eksempelvis på whiteboard samt i vuggestuen også på "udviklingstoget." Der arbejdes med elementer fra "Fart på sproget" og "VI lærer sprog" i 0-5 års grupperne. Her skal vi justere idet kontekstens foranderlighed gør det ufleksibelt at arbejde slavisk efter et projektmateriale. Vi vil betegne sprogarbejdet som inspireret af projekterne Fart på sproget og Vi lærer sprog, hvor elementer og materialer indgår i læringsmiljøet. Børnene opmuntres til at sætte ord på deres egen selvhjulpenhed og I fællesskabets rutinesituationer - lig eksempler i evalueringen af den motoriske udvikling. Udover iagttagelse af børnenes sproglige udvikling i Børnehuset generelt, kobles der sammenhænge til forældresamarbejdet omkring barnets/børnenes sproglige udvikling. I 2018 i vuggestuen bla gennem projektet VLS, som også efter projektets afslutning danner afsæt for den sprogpædagogiske praksis og model for samarbejde med forældrene. Børnehuset har fokus på: Læringsstigen - Vi lærer nye ord - Den gode samtale - Ihærdighed - Italesættelse, som elementer der indgår i hverdagens indsatser og aktiviteter, der beskrives i barnets nærmeste udviklingszone. Pædagogerne iagttager løbende barnets forandringsprocesser - den dynamiske proces. Sprogvurderinger gennemføres for de angivne aldersgrupper og der følges op på resultaterne. Ved behov konsulteres PPR. Vi iagttager i høj grad at børnene anvender et stigende nuanceret sprog over tid - deres alder taget i betragtning, både i vuggestuen og børnehaven. Børnene udforsker eget og andres sprog og kommer med initiativer, der supplerer fokusord og begreber - eksempelvis finder de relaterede ting og emner i omgivelserne og i bøger. Børnene og forældrene giver ligeledes udtryk for, at der arbejdes videre med ord og emner derhjemme. Der er skabt et sprogligt læringsmiljø, der giver meningsfulde sammenhænge for FORÆLDRE- INSTITUTION-BARN. Indretning og aktiviteter i Børnehuset tilpasses børnegruppens aktuelle lege/læringbehov også med fokus pa stimulering af den sproglige udvikling. I forhold til børn med 2 eller flere sprog har der været særlige systematiske forløb. Evalueret med positive resultater. Nyt forløb forventes opstartet i januar Børnehusets beskrevne udfordringer har ved hjælp af systematisk indsats og aktiviteter nået en tilfredsstillende målopfyldelse (revideret 2017) - sprogarbejdet kan betegnes som i flow og vil altid være I en foranderlig kontekst. Vi har stor opmærksomhed på emnet, som justeres og fortsættes i 2019.